Morgenthaler: Nogle har troet, at vi ændrede stilen, fordi USA begyndte at få øjnene op for striben, men det var ikke en beslutning, der blev udløst af censur. Det var en reel kreativ afgørelse. Vi fandt ud af, at vi sagtens kunne bryde med tabuer i samfundet, uden at bruge vold og blod og alskens kropsvæsker som virkemiddel.
både den frustrerede og jubelnarren. I en meningsløs verden er de to sider af det samme. Vi er ude i noget eksistentielt yin-yang her. Wulff: Meningen med at leve tilværelsen på denne her klode bliver præsenteret som formålsløs i striben. Den giver ingen svar på, hvordan du skal leve dit liv.
Wulff: Jeg var for nylig til en fest, hvor en eller anden fremmed mand ville tale med mig om stribens opbygning og betydning og filosofien bag. Han mente, at når man læser vores stribe, er det som at gå ind i en mur. Man læser den, man griner og BUM, så er verden slut. Som at stå på kanten og stirre ned i en afgrund. Og med hensyn til joken om Newton, kan man jo godt sige, at han har ret, for der er noget nihilistisk i den. Newton var verdens mest betydningsfulde videnskabsmand nogensinde, det var ham, der opdagede, hvordan kloden og universet hænger sammen. Det var hans opdagelser, der fik hele det moderne fremskidt til at opstå. Og i vores vittighed bliver den enestående, visionære mand slået ihjel af en kokosnød og hele det fremskridt, han står for i den virkelige verden, kommer aldrig til at ske på grund af et fjollet tilfælde. På den måde er der et nihilistisk skær over komikken. Man kan så vælge mellem to positioner i meningsløsheden: Enten kan man være vildt frustreret, depressiv og selvmorderisk, eller også kan man være en grænseløs jubelnar, der kan tillade sig hvad som helst.
Morgenthaler: Måden, mennesker læser striben på, er dog forskellig. Der er dem, der læser den som super nihilistisk, og så er der nogen, der elsker striben, fordi den udtrykker alt det, man ikke må. Det er især børn, der ikke forstår det nihilistiske. De reagerer bare på at se en glad mand med en tennisketcher oppe i røven. Wulff: Det er også det, der er det smittende og interessante ved nihilismen. Hvis der ikke er EN ting, vi skal tro på og være ærbødige over for, så er der også en gigantisk frihed, og den kan jo være berusende og pragfuld. Det er den positive side af det. Hæmningsløs frihed. Frihed til at være en lykkelig nar.
Morgenthaler: Vores logofigur i de første mange år var en hyperbegejstret nøgen mand, der havde en tennisketcher i røven. Det lykkes ham altid at besejre alle, selvom han aldrig havde spillet tennis før. Borg, Agassi, Federer. Han var bare sygeligt glad, og han lignede en absolut galning, men gav alle de store stjerner æg. Han var vores ikon i en årrække. Billedet på den umættelige, tankeløse, nærmest idiotiske sult på livet. Vi udstiller i
17 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 17
12/09/2018 15.04