Page 1

DEN SAMLING DEN

ISBN 978-87-400-5131-5

SAMLING

WUMO_Den ultimative samling_OMSLAG.indd 1

DE 752 ALLERBEDSTE STRIBER NOGENSINDE

13/09/2018 15.14


WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 2

12/09/2018 15.04


DEN SAMLING af Wulff og Morgenthaler

WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 3

12/09/2018 15.04


WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 4

12/09/2018 15.04


Bogen starter her … Wulff: Vi skal lave et forord til den her bog med de bedste striber, vi har lavet.

Morgenthaler: Jeg håber, at folk kan lide bogen og synes, den er sjov og klog og flot.

Morgenthaler: Hvordan ved man, om en stribe er god?

Wulff: Men vi har jo lige konkluderet, at du også er „folk“, så det, du håber, er, at du selv kan lide den?

Wulff: Det må være, de striber, folk synes, er sjovest. Morgenthaler: Du er meget irriterende at snakke med. Morgenthaler: Hvem er „folk“? Wulff: Måske skal bogen bare starte nu. Wulff: Det er et abstrakt begreb. Ingen ved helt, hvem „folk“ er, det er bare ... folk. Morgenthaler: Så striberne i den her bog er dem, folk, som er et abstrakt begreb, ingen ved hvem er, synes, er de bedste? Wulff: Og så os selv, vi er jo også en del af „folk“. Morgenthaler: Er vi det? Er jeg? Interessant. Det var jeg ikke klar over.

Morgenthaler: Ja, start dog bogen! Wulff: Jeg vil gerne sige god fornøjelse til dem, der læser den. Morgenthaler: Det er det mest fornuftige, du hidtil har sagt. Wulff: Folk mener altså, at … Morgenthaler: Ti stille.

Wulff: Så er der noget, du ønsker at kommunikere i sådan et forord?

WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 5

12/09/2018 15.04


6 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 6

12/09/2018 15.04


7 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 7

12/09/2018 15.04


8 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 8

12/09/2018 15.04


Hvordan opstod Wulffmorgenthaler? Wulff: Striben med Newton, der får en kokosnød i ­hovedet, var den første af vores striber, der blev trykt ­ i Politiken under navnet Wulffmorgenthaler. Det var i 2003. Faktisk var det anden gang, vi havde striben i avisen, for to år tidligere havde vi vundet en konkurrence under pseudonymet Calzone, så vi vendte sådan set tilbage.

og bagefter tegnede han alle baggrundene. Kan du huske, om vi diskuterede det dér med tøjet fra starten? Var det mig, der overtalte dig til, at det var en fed ting, at alle var nøgne? I så fald vil jeg gerne sige undskyld for alle de udgifter, vi har haft på at få tøj på karaktererne. Wulff: Det var nok højst sandsynlig mig, der insisterede på både at tegne tøj på karakterne og på, at tekstbjælken skulle ændres, ja. Det var i hvert fald ikke Politiken, der krævede, at de fik tøj på, for da vi begyndte at lave ­striben, kunne man humor-mæssigt slippe afsted med ting, der slet ikke ville gå i dag. Det gælder både med striben, men også med de tv-shows, som Wulffmorgenthaler og Dolph & Wulff, som vi havde gang i dengang. Dengang var det nye og progressive at være grænsesøgende og så eksplicit som muligt.

Morgenthaler: Var alle karaktererne ikke nøgne, da vi begyndte at udkomme i Politiken? Eller begyndte vi at tegne tøj på dem der? Wulff: Jo, jeg tror, at alle var nøgne i de første striber i Politiken. Alle var i hvert fald nøgne, da vi begyndte at lave striben. Det her er faktisk ikke den originale version, for udover at Newton oprindeligt ikke havde tøj på, var der også en stor tekstbjælke i bunden af alle striberne, der fyldte det hele. Senere begyndte vi at lave tekstbokse.

Morgenthaler: For eksempel har vi lavet en joke, hvor en gigantisk erigeret penis halshugger en kvinde.

Morgenthaler: Da vi havde lavet tre års striber, hyrede vi en stakkels tegner, som skulle fjerne bjælken og tegne baggrunde, der hvor den havde været. Han tegnede også tøj på alle karaktererne i de første striber. Sammenlagt tegnede han nok 600 striber om. Først tegnede han tøj på alle,

Wulff: Jeg tror, der var tale om en satirisk udlevering af nogle tendenser inden for moderne pornografi. I dag ville det perspektiv blive ignoreret, og striben ville blive brugt i en helt anden sammenhæng, formentlig i voldsomme

14 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 14

12/09/2018 15.04


Wulff: Mange tror faktisk stadig, det er den slags, vi laver, men vi er blevet meget mildere og mindre konfrontationslystne. Men her er et par klassisk skandaløse striber. Den med Guds guddommelige penis, der kommer ned fra himlen, en lesbisk humorklub og i det hele taget utrolig mange nøgne kvinder. Og Anders, du havde også en lang periode, hvor du ­yndede at lave jokes om den begivenhed, det er, når kvinder føder et barn. Du leverede mange jokes, der tog udgangspunkt i den der ret udsatte position. Den type jokes laver vi sjældent nu.

diskussioner om forholdet mellem kønnene osv. Det at lave sådan en tegning – kvinde halshugges af penis – ville nærmest være utænkeligt, uanset kontekst og intentioner. Morgenthaler: Striben med erektionen, der halshugger en kvinde, var nok vendepunktet for os. Jeg tror egentlig godt, vi kunne lave den i dag, men vi ville være nødt til at forberede os på en længere snak efterfølgende. Der ville opstå noget palaver. Wulff: Hvis man laver sådan en stribe i dag, skal man huske at rydde sin kalender, fordi man skal i Deadline og snakke med en agiteret debattør om, hvorfor man er sådan et ubehageligt, snæversynet menneske. Ofte en debattør, der er meget bedre formuleret, end man selv er – og så står man der og bliver ydmyget på direkte tv, fordi man har lavet en lille, dum vits. Det ønsker man i grunden ikke.

Morgenthaler: Jeg tror faktisk, at en af de allerførste ­striber omkring fødsel var en, hvor en mand skal til at slå til en golfbold, der ligger foran en baby, der kun lige har hovedet ude af vagina på en kvinde. Og så står der, at man skal slå, hvor bolden ligger, som er en regel i golf. Hvis to friske unge mænd havde lavet den stribe ­ i dag, var de røget ud øjeblikkeligt.

Morgenthaler: Men på den anden side, så har folk jo vænnet sig til vores humor nu?

15 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 15

12/09/2018 15.04


Men rent strukturmæssigt laver vi faktisk klassiske ­vittigheder. Newton-striben er en klassisk joke – den er simpel og universel – den er udført på en fandenivoldsk måde, men egentlig kunne den have været lavet for 50 år siden. Så havde Newton nok bare ømmet sig og taget sig til hovedet, mens han her er helt smadret og tilintetgjort, og det er det nye. Og det er det, du mener, når du siger, at vi altid har ment, at vi var mainstream, for i striben har vi aldrig haft en mission om at dekonstruere humoren. Vi har ikke stræbt efter at lave metakomik ­eller ødelægge opfattelsen af, hvordan man fortæller en vittighed.

Wulff: Det var jo heller ikke, fordi alle bare lavede thumbs up til den her stribe, Anders, for der var da diskussioner allerede dengang. Der var faktisk diskussioner inde på Politiken de første par måneder. Altså i forhold til hele stilen og attituden i vores striber. Den med ­Newton er selvfølgelig ikke den mest kontroversielle, men den er jo stadig kontroversiel på den måde, at den viser en mand, der får smadret kraniet. Det var på det tidspunkt en lidt ny type humor i Politikens spalter. Men, faktisk, var vores egen opfattelse, da vi lavede ­vittigheden om Newton, at den var super mainstream og en joke med bred appel til alle.

Wulff: Da vi startede, lavede jeg rigtig meget stand-up, og mange mente, at det var noget mærkværdigt standup, jeg havde gang i, men det var ofte baseret på noget, der i sin grundstruktur var traditionelle vittigheder. Det var faktisk vittigheder, der blev fortalt. Måske var tonen og perspektivet anderledes, men i sin kerne var det ­stadig vittigheder, som Victor Borge kunne have lavet dem. Og sådan er det også med striben.

Morgenthaler: Vi har altid ment, at vi var mainstream. Uanset hvor få folk, der syntes, striben var fed, eller hvor lidt penge vi tjente, så har vi selv ment, at vi var pisse mainstream. Selv alle vores penis-jokes. Wulff: Men da vi trykte striben med Newton i Politiken, gik det alligevel op for os, at det ikke var alle, der var 100 procent enige i den opfattelse. Vi havde udgivet Wulffmorgenthaler på engelsk på vores eget website i to år, før vi begyndte at blive trykt i Politiken, men striben lå fuldstændig gemt væk på internettet, så det var kun dem, der opsøgte striben, der så den. Da vi kom i Politiken, blev den pludselig synlig for en masse mennesker, der ikke nødvendigvis havde lyst til at se den, og det resulterede i en ret voldsom reaktion.

Morgenthaler: Vi genbruger de klassiske teknikker og ­opbygninger, men vi gentænker, hvad indholdet og formen og virkemidlerne skal være. Og det var nyt dengang. Noget nyt var som sagt også, at der aldrig var en politisk holdning i striberne. Vi rev tabuerne, relationerne og strukturerne i samfundet i stykker, men satte ikke noget andet i stedet. Wulff: Nej, der er ikke noget opbyggeligt eller brugbart alternativ. Det hele er på sin vis håbløst. Livet er kort og absurd. Hav det sjovt, så længe det varer, eller få nervesammenbrud. Dét er essensen af Wulffmorgenthaler.

Morgenthaler: Wulffmorgenthaler startede i Politiken samme måned, som Danmark gik ind i Irak, og den måned handlede flere læserbreve om vores stribe end om det faktum, at Danmark var i krig. Der var tilsyne­ ladende nogen af de faste abonnenter, der mente, at ­vores komik var et større problem, end at Danmark nu var en krigsførende nation. Wulff: Før os bragte Politiken Strids stribe, og han var også super provokerende, men forskellen på ham og os var nok, at han havde et politisk- og ideologisk ståsted, som mange af Politikens læsere trods alt sympatiserede med. Vi kom med noget mere apolitisk, og det var i sig selv irriterende for nogen. At vi bare kom ind og lavede sjov og ballede og brugte nogle til tider spraglede og måske endda skingre virkemidler uden at bidrage med noget, der var væsentligt for samfundet eller den politiske debat. Vi var lidt sådan nogle typer, der vælter ind på en kultiveret vinbar og er skidefulde og synes, det er sjovt at prikke folk i ansigtet med en finger, når de forsøger at sige noget vigtigt om Theis Ørntofts nye signifikante roman.

Morgenthaler: En overgang syntes vi, det var sjovt at ­bruge chokeffekter. Noget voldeligt, seksuelt eller ubehageligt. Vi glemte faktisk os selv på et tidspunkt. Vi glemte, at det, vi synes er allersjovest, er absurde observationer og fantasifulde sammenligninger eller beskrivelser af noget, der føles genkendeligt. Efter vi havde lavet striben med erektionen, der halshugger en kvinde, traf vi en beslutning om, at der det år ikke måtte være en eneste vittighed til, der handlede om vold, sex og modbydeligheder. Vi aftalte at gå i cølibat, og at vi enten skulle stoppe helt eller finde tilbage til en kerne af origi­nalitet og fantasifuldhed og en glæde ved at skabe. Det var ikke, fordi striberne aldrig måtte være ubehagelige, men der måtte ikke optræde unødig vold eller simple, hurtige sexjokes. Vi besluttede at tage et år uden den slags og se, om det fungerede.

Morgenthaler: Udover at være grovkornede, kom vi på en eller anden måde også med en ny energi og dynamik.

Wulff: Det var vores egen beslutning. Det var faktisk ikke Politiken, der krævede det.

16 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 16

12/09/2018 15.04


Morgenthaler: Nogle har troet, at vi ændrede stilen, fordi USA begyndte at få øjnene op for striben, men det var ikke en beslutning, der blev udløst af censur. Det var en reel kreativ afgørelse. Vi fandt ud af, at vi sagtens kunne bryde med tabuer i samfundet, uden at bruge vold og blod og alskens kropsvæsker som virkemiddel.

både den frustrerede og jubelnarren. I en meningsløs verden er de to sider af det samme. Vi er ude i noget eksistentielt yin-yang her. Wulff: Meningen med at leve tilværelsen på denne her klode bliver præsenteret som formålsløs i striben. Den giver ingen svar på, hvordan du skal leve dit liv.

Wulff: Jeg var for nylig til en fest, hvor en eller anden fremmed mand ville tale med mig om stribens opbygning og betydning og filosofien bag. Han mente, at når man læser vores stribe, er det som at gå ind i en mur. Man læser den, man griner og BUM, så er verden slut. Som at stå på kanten og stirre ned i en afgrund. Og med hensyn til joken om Newton, kan man jo godt sige, at han har ret, for der er noget nihilistisk i den. Newton var verdens mest betydningsfulde videnskabsmand nogensinde, det var ham, der opdagede, hvordan kloden og universet hænger sammen. Det var hans opdagelser, der fik hele det moderne fremskidt til at opstå. Og i vores vittighed bliver den enestående, visionære mand slået ihjel af en kokosnød og hele det fremskridt, han står for i den virkelige verden, kommer aldrig til at ske på grund af et fjollet tilfælde. På den måde er der et nihilistisk skær over komikken. Man kan så vælge mellem to positioner i meningsløsheden: Enten kan man være vildt frustreret, depressiv og selvmorderisk, eller også kan man være en grænseløs jubelnar, der kan tillade sig hvad som helst.

Morgenthaler: Måden, mennesker læser striben på, er dog forskellig. Der er dem, der læser den som super nihilistisk, og så er der nogen, der elsker striben, fordi den udtrykker alt det, man ikke må. Det er især børn, der ikke forstår det nihilistiske. De reagerer bare på at se en glad mand med en tennisketcher oppe i røven. Wulff: Det er også det, der er det smittende og interessante ved nihilismen. Hvis der ikke er EN ting, vi skal tro på og være ærbødige over for, så er der også en gigantisk frihed, og den kan jo være berusende og pragfuld. Det er den positive side af det. Hæmningsløs frihed. Frihed til at være en lykkelig nar.

Morgenthaler: Vores logofigur i de første mange år var en hyperbegejstret nøgen mand, der havde en tennisketcher i røven. Det lykkes ham altid at besejre alle, selvom han aldrig havde spillet tennis før. Borg, Agassi, Federer. Han var bare sygeligt glad, og han lignede en absolut galning, men gav alle de store stjerner æg. Han var vores ikon i en årrække. Billedet på den umættelige, tankeløse, nærmest idiotiske sult på livet. Vi udstiller i

17 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 17

12/09/2018 15.04


18 WUMO_Den ultimative samling_INDHOLD.indd 18

12/09/2018 15.04


DEN SAMLING DEN

ISBN 978-87-400-5131-5

SAMLING

WUMO_Den ultimative samling_OMSLAG.indd 1

DE 752 ALLERBEDSTE STRIBER NOGENSINDE

13/09/2018 15.14

Wulffmorgenthaler - Den ultimative samling  

Wulffmorgenthaler har i mere end 15 år været en fast del af Politikens bagside, og Mikael Wulff og Anders Morgenthaler har efterhånden skabt...

Wulffmorgenthaler - Den ultimative samling  

Wulffmorgenthaler har i mere end 15 år været en fast del af Politikens bagside, og Mikael Wulff og Anders Morgenthaler har efterhånden skabt...

Advertisement