Page 1

·

·

Sigurd Barrett er kendt som tv-vært, pianist, entertainer og forfatter. Han har skrevet mere end 30 børnebøger, og han har modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle til børn.

P O L I T I K E N S F O R L AG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-4195-8

Aldersgruppe: 5-100 år

KONGERÆKKEN

Sigurd fortæller om kongerækken er for både børn, forældre og bedsteforældre, og den egner sig både til højtlæsning og som læsselv. Med bogen følger en mp3-cd, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine eventyrlige sange om de danske konger.

FORTÆLLER OM

FORTÆLLER OM

I kølvandet på Sigurds kæmpesucces Sigurd fortæller Danmarkshistorie, som er solgt i mere end 70.000 eksemplarer, kommer her den utrolige historie om kongerækken. I vanlig oplagt stil fortæller Sigurd om alle Danmarks konger og regerende dronninger – helt frem til vores egen tid. Kongerækken er fuld af farverige personligheder, og historierne om dem er både sjove, overraskende og lærerige.

KONGERÆKKEN

MP3g-t mCeDd

ved la af hele oplæsning t glade bogen sam ko ngesange o m rækken

Illustreret af Stine Rosenberg


Bogen om kongerækken er dedikeret til mine tre kære nevøer, Julius, Louis og Thorbjørn. Hilsen onkel Sigurd


· FORTÆLLER OM

KONGERÆKKEN Illustreret af Stine Rosenberg

P O L I T I K E N S F O R L AG


I NDHOLD 10

Forord

12

Kapitel 1: De allerførste konger Sagnkongerne

20

Kapitel 2: Gode, gamle Gorm Gorm den Gamle

27

Kapitel 3: Vikingekongen, der samlede Danmark og Norge Harald Blåtand

33

Kapitel 4: Voldsom viking med to skæg Svend Tveskæg

42

Kapitel 5: To brødre deler fars rige Harald den 2. og Knud den Store

49

Kapitel 6: Den onde og den gode Hardeknud og Magnus den Gode

57

Kapitel 7: Kirkekongen med 19 børn Svend Estridsen

63

Kapitel 8: Kongen, der ville have fred i Danmark Harald Hen

69

Kapitel 9: Den hellige fupmager og den uheldige Oluf Knud den Hellige og Oluf Hunger

78

Kapitel 10: Den eviggode konge Erik Ejegod

87

Kapitel 11: Pavens ven i Danmark Kong Niels


93

Kapitel 12: Erik og Erik Erik Emune og Erik Lam

103

Kapitel 13: Svend, Knud og Valdemar Svend Grathe, Knud Magnussen og Valdemar den Store

113

Kapitel 14: Barnekongen Knud den 6.

119

Kapitel 15: Konge pĂĽ korstog Valdemar Sejr

127

Kapitel 16: Kongen, der blev smidt i floden af sin bror Erik Plovpenning

135

Kapitel 17: Kort tid som konge Kong Abel

139

Kapitel 18: Kongen, der blev forgiftet Christoffer den 1.

145

Kapitel 19: Kongen med de mange uvenner Erik Klipping

153

Kapitel 20: Kongen, der havnede i luksusfĂŚlden Erik Menved

159

Kapitel 21: Tiden uden konge Christoffer den 2. og Valdemar den 3.

167

Kapitel 22: Kongen, der vandt Danmark tilbage Valdemar Atterdag

175

Kapitel 23: Nordens seje dame Oluf den 2. og Margrete den 1.


181

Kapitel 24: Kongen, der blev sørøver Erik af Pommern

189

Kapitel 25: Kongen med de røde snabelsko Christoffer den 3. af Bayern

195

Kapitel 26: Kongen, der løste landets problemer ved at rejse på ferie Christian den 1.

203

Kapitel 27: Kongen, der sad fast i mudder Kong Hans

209

Kapitel 28: Fangen fra Sønderborg Slot Christian den 2.

217

Kapitel 29: Lænestolskongen fra Slesvig Frederik den 1.

225

Kapitel 30: Kongen, der vandt Grevens Fejde Christian den 3.

233

Kapitel 31: Kongen, der ikke kunne stave Frederik den 2.

239

Kapitel 32: Den store byggekonge Christian den 4.

250

Kapitel 33: Kongen, der ville bestemme alting selv Frederik den 3.

259

Kapitel 34: Jagtkongen Christian den 5.

269

Kapitel 35: Den store kyssekonge Frederik den 4.


e

279

Kapitel 36: Den strenge vogter Christian den 6.

287

Kapitel 37: Kanonkongen Frederik den 5.

296

Kapitel 38: Den sindssyge konge Christian den 7.

306

Kapitel 39: Kongen, der afskaffede stavnsbåndet Frederik den 6.

316

Kapitel 40: 17. maj-kongen Christian den 8.

325

Kapitel 41: Kongen, der elskede at lyve Frederik den 7.

333

Kapitel 42: Europas svigerfar Christian den 9.

342

Kapitel 43: Den evige kronprins Frederik den 8.

348

Kapitel 44: Kongen på den hvide hest Christian den 10.

358

Kapitel 45: Sømandskongen Frederik den 9.

365

Kapitel 46: Danmarks dronning Margrethe den 2.

373

Kapitel 47: Danmarks næste konge Frederik den 10.

381

Kapitel 48: Hvad nu med Kongehuset?


FORORD Tænk at være konge eller dronning! Ville det ikke være fedt? Så kunne man bestemme over et helt land og have alle de tjenere og soldater, man havde lyst til. Man kunne gå i krig mod andre lande, hvis man havde lyst, og man kunne bygge alle de slotte, man ville. Hvis landet altså havde råd til det. Sådan! Ingen diskussion og ikke mere vrøvl. I gamle dage bestemte kongen det meste, og hvem vil ikke gerne bestemme? Derfor har der gennem tiderne været mange, som ville være konge over Danmark. Og mange af dem satte hvad som helst på spil for at blive det – både deres eget og mange andres liv. Efter at have udgivet min bog Sigurd fortæller Danmarkshistorie har jeg mærket en kæmpe interesse for vores historie, både hos børn, forældre og bedsteforældre. Hvem er vi? Hvem levede før os? Og hvorfor er vi blevet til dem, vi er? Derfor fik jeg lyst til at skrive om Danmarks konger og dronninger. Og det er nogle utrolige historier, for det er sørme ikke så lidt, de har fundet på at gøre, de konger! De har ført krige, de har holdt fester, de har beskyttet landet, de har skrevet love, de har gjort opfindelser, de har bygget borge og byer – og så har de først og fremmest tænkt nogle af de tanker, som er grundlaget for, hvad det vil sige at være dansker i dag. På godt og ondt. For det var bestemt ikke altid, deres planer lykkedes lige godt, og nogle gange gik det helt galt. Glæd dig til en bog fuld af overraskelser, vilde idéer og utrolige historier. Historier om magt, historier om familier, historier om krig, historier om storhed, historier om kæmpekatastrofer, historier om kærlighed – kort sagt: historier om dem, der


har styret Danmark. Jeg har taget alle kongerne en for en og genfortalt deres historie. Nogle ved vi meget om, andre ved vi knap så meget om, så når man fortæller om de ældste af dem, må man gætte eller digte lidt. Men alt i alt skal denne historiefortælling såmænd nok ramme rimelig tæt på, hvordan de mange konger – og de to dronninger – har været. Jeg vil gerne rette en stor tak til museumsformidler Rasmus Welling fra Museerne i Fredericia, der har lavet grundig og kompetent research til bogen, og til museumsinspektør Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som velvilligt har stillet sin kompetence til rådighed som fagkonsulent. Endelig vil jeg takke mine dygtige redaktører, Pernille Wass og Ane Børup, og alle andre på Politikens Forlag – og sidst men ikke mindst den dejlige illustrator, Stine Rosenberg. Uden hende ville vi jo slet ikke vide, hvordan kongerne så ud! Jeg håber, I bliver lige så glade for at læse bogen, som jeg har været for at skrive den. Vedlagt findes en mp3-CD, hvor jeg læser hele bogen højt. Og selvfølgelig hører der også sange til bogen – både nogle nye og nogle af dem, du måske kender fra Sigurds Danmarkshistorie. Rigtig god fornøjelse med læsningen! Sigurd Barrett København 2017 11


KAPITEL 32 DEN STORE BYGGEKONGE CHRISTIAN DEN 4. Konge: 1588-1648 ”Har I hørt det? Har I hørt det? Maren i kæret har lavet heksestreger!” råbte en gammel kælling i en lille landsby. ”Hvad har hun dog gjort?” Alle konerne ved kæret stimlede sammen. Den gamle kælling spilede øjnene op og hviskede, men højt nok til at alle kunne høre det: ”Hun har gået rundt ved aftentide med naboens dreng Niels, og nu har han pludselig fået en ond hoste! Det er Djævelen selv. Hun skal på bålet!” ”Ja, hun skal på bålet!” råbte alle. Så blev stakkels Maren i kæret ført bort og brændt på bålet som en heks, ligesom vi gør til Sankt Hans. Det var hekseafbrændingernes store tid, og hver gang, man brændte en heks, troede man, at man jagede det onde væk. En af dem, der gik ind for hekseafbrændinger, var Christian den 4. Han var en stor konge, der kom til magten efter sin far, Frederik den 2. Allerede som dreng havde han lært en masse forskellige ting. Hans far havde jo haft svært ved at læse og skrive, og han ville helst ikke have, at Christian fik de samme problemer. Derfor lærte Christian både at læse, tegne, konstruere

239


skibe, regne og at føre krig. Der findes i dag mere end 3.000 breve, han har skrevet, og de er alle sammen skrevet meget fint og i et godt, dansk sprog. I begyndelsen var Christian bare en dreng, der gik i skole, og landet blev styret af nogle dygtige herremænd. Men da Christian den 4. endelig blev kronet som konge, holdt han den største kroningsfest, man kan forestille sig. Der var fest i København i flere dage, og Kongehuset havde indkøbt 1.700 lam, 1.200 gæs og 35.000 vinglas til festen. Der blev uddelt gratis mad, og der var springvand med vin, så alle kunne drikke sig i hegnet. Der var også ridderturneringer og kæmpe fyrværkeri, og mange fanger blev sluppet løs fra fængslerne i håb om, at de ville leve et nyt og bedre liv under den nye konge. Sikke en fest!

ÅR 1596

Allerede da Christian satte sig i den store tronstol, gav han sig til at skrive ned, hvordan alting skulle være. ”Her er min mening om Danmarks forhold til andre lande,” skrev han, ”og her er min mening om, hvordan staldpigerne skal samle æg ind på mine slotte.” Jo, Christian den 4. havde skam en mening om alt. ”Jamen, skal vi ikke hjælpe dig lidt?” spurgte hans mænd. ”Næ, tak. Jeg klarer fint det hele selv!” svarede kongen. ”Men hent mig lige et stort krus øl! Man bliver sgu så tørstig af at være konge!” Han elskede øl og vin og kvinder, og han fik mindst 20 børn med forskellige damer.

241


ÅR 1606

ÅR 1618

242

Christian den 4. tog til fest i England og så et teaterstykke, som hed Macbeth. ”Skål!” brølede den danske konge, og så tømte han et kæmpe bæger vin helt til bunden. Teaterstykket var skrevet af en berømt engelsk digter, som hed Shakespeare, og for at ære den danske konge overrakte englænderne Christian den 4. en masse fornemme gaver. Desværre var han blevet så fuld, da han skulle have gaverne, at han gled i noget vin på gulvet og bumlede ind i en tjener, der udklædt som Dronningen af Saba skulle overrække gaverne. Alle de danske gæster grinede og klappede, da den danske konge knaldede numsen i gulvet, men de engelske værter skulede slemt efter ham. Hvad var dog det for en pinlig dansk konge, de havde fået besøg af? Hjemme i København gav Christian den 4. sig til at lave store byggeplaner. Han byggede selvfølgelig ikke selv, men han planlagde byggerierne og satte folk i gang med arbejdet. Han byggede en moderne krigshavn midt i København. På den ene side af havnen byggede han Tøjhuset, som var fuldt af kanoner og kugler og andet udstyr til skibene, og på den anden side byggede han Proviantgården, som var fuld af brød og pølser og flæsk og sild. Så byggede han Kongens Bryghus, så sømændene ikke skulle mangle øl. Han byggede også Nyboder, hvor sømændene kunne bo, når de ikke var ude at sejle, og så byggede han Regensen, hvor byens studenter kunne bo, mens de gik på universitetet. Tyvene og de forældreløse


børn tænkte han også på. De fik et tugthus og et børnehus, og så kunne de ellers bo der, mod at de vævede tøj til alle sømændene. Overfor, lidt derfra, byggede kongen Rundetårn, og i Rundetårn var der både bibliotek og stjerneobservatorium.

ÅR 1637

Ved vandet byggede Christian den 4. Holmens Kirke, og lige overfor byggede han Børsen, som var Danmarks første indkøbscenter. Det var et stort hus, hvor købmænd og kræmmere og boghandlere kunne opstille små boder og sælge deres varer. På toppen af Børsen kom der et spir, der blev formet som halerne af fire drager med sammensnoede haler. Man siger jo, at rigtige drager ligger og vogter på guldskatte, og nede i Børsen var der rigtig meget guld at passe på. ”Jeg vil også bo godt!” sagde Christian den 4. ”Jeg tror sørme, jeg vil bygge nogle slotte!” Så byggede han Rosenborg Slot inde i byen, og ude på landet ombyggede han sin fars gamle slot, Frederiksborg Slot, så det

ÅR 1606-1633

243


blev endnu flottere. Pengene til alle byggerierne fik han ved at opkræve skatter, og så tog han selvfølgelig også op til Kronborg en gang imellem og tjekkede, at alle skibene, som sejlede forbi, betalte Øresundstold. På den måde kom der masser af penge i kassen til at bygge for.

ÅR 1611-1613

”Jeg vil være Nordens største konge!” sagde Christian den 4., og så gik han i krig mod Sverige. Det blev til Kalmarkrigen, og der blev virkelig gået til makronerne. ”Ha, ha! Jeg er rig og stærk,” råbte Christian den 4. ”I har ikke en chance!” Nu skrev den gamle svenske kong Karl et brev til ham: ”I stedet for at flere soldater skal dø, skal vi så ikke afgøre krigen ved, at vi to konger mødes – mand til mand – og slås på den åbne mark?” Christian den 4. var ved at falde ned af stolen af grin, da han læste brevet. Han svarede:

”Jeg ved godt, at det ikke går så godt for dig, men jeg vil hellere have medlidenhed med dig end at slås mod dig! Sæt dig hellere ved en varm kakkelovn og tilkald en læge, som kan få dit syge hoved i orden igen. Skam dig, at du tillader dig at angribe en ærlig herre som mig!” Det var ikke særlig høfligt at skrive sådan til den gamle svenske konge. Og egentlig var den svenske konges forslag måske ikke så dumt? Nå, men ingen af delene blev til noget, for kong Karl døde to måneder senere.

244


”Vi skal have nogle kolonier ude i verden!” sagde Christian den 4., for han havde mange store planer. Så sendte han en ung mand på 24 år, som hed Ove Gedde, af sted østpå. Ove Gedde sejlede mod Indien på sit skib Elefanten, og tæt ved Indien fandt han Trankebar, som blev en dansk handelskoloni. ”Godt gået, Ove Gedde!” sagde Christian den 4. og følte sig vældig mægtig. ”Nu har du fundet Trankebar. Så skal vi to på ølbar!” Men de nåede nu ikke at drikke meget øl, før der pludselig skete noget, som kongen blev nødt til at tage sig af. Der kom nemlig en ny og meget stor krig i Europa. Den hed 30-års-krigen og startede i Böhmen som et oprør mod den tyske kejser. Hvem skulle have magten? Den tyske kejser eller de tyske fyrster? Det var en krig mellem protestanter og katolikker – altså folk, som troede på Gud på hver sin måde. Efterhånden som tiden gik, bredte krigen sig til flere lande. Christian den 4. gik ind i krigen som protestanternes leder. ”Lad nu være med det, Christian! Det er en DÅRLIG idé!” advarede herremændene i Danmark. ”Sniksnak. Jeg gør, hvad jeg vil!” sagde Christian den 4. ”Når jeg har vundet, bliver jeg en mægtig storfyrste i Europa!” Og så rettede han ryggen og gik i krig.

ÅR 1618

ÅR 1618-1648

245


Han sendte 20.000 soldater sydpå, men det skulle han ikke have gjort. De danske soldater fik nemlig kamp til stregen, for de katolske hære var kæmpestore og megastærke. Christian den 4. red selv af sted i krig på sin hest, men på en vold styrtede både han og hesten. ”Kongen er faldet af hesten!” råbte hans mænd, og så kom de løbende og hjalp deres konge. Han lå syg i en måned, men så rejste han sig og kæmpede videre. Desværre var hans hær ikke stærk nok, og der var ingen andre lande, der ville hjælpe ham. Den katolske hær gik til modangreb og jagede danskerne hele vejen op gennem Jylland, helt op til Skagen. Nu var Jylland ikke længere jysk men tysk! Huse blev ødelagt og brændt, og masser af uskyldige folk blev dræbt. Nu syntes Christian den 4. ikke, det var spor sjovt mere, og derfor trak han Danmark ud af krigen. Der blev sluttet fred i Lübeck, og Danmark fik Jylland igen, men landet havde mistet mange penge og mange menneskeliv. Og alle kunne se, at Christian den 4. alligevel ikke var så stor og stærk, som han selv havde troet. Men ikke nok med det. Snart begyndte en ny krig mod svenskerne, tro det eller ej. Denne gang var det svenskerne, der begyndte, for de var godt klar over, at Christian den 4. ikke havde så godt råd til at føre krig, som han havde haft engang. Svenskerne blev støttet af hollænderne. De var alle sammen sure over at skulle betale Øresundstold, når de sejlede forbi Danmark,

246


så svenskerne ville gerne have Danmark ned med nakken. Derfor angreb de sydfra, fra Nordtyskland og op igennem Jylland. ”Øv!” råbte Christian den 4. ”Forbistrede svenskere! De har jo ikke engang erklæret krig!” Samtidig angreb svenskerne østfra. Det hedder en knibtangsmanøvre, når man angriber fra to sider samtidig, og det virkede. Nu var Christian den 4. for alvor sur, og derfor sejlede han personligt ud i krig for at besejre de dumme svenskere. ”Fyr kanonerne af!” råbte han, og så dukkede han sig, mens kanonkuglerne fløj gennem luften. Men fjenden skød igen, og Christian den 4. var lige ved at dø, da han blev ramt. Han slap med livet i behold men mistede det ene øje, som blev ramt af splinter fra en kanonkugle. Endelig blev der fred, og aftalen om fred blev skrevet under i en svensk by, som hedder Brömsebro. Christian den 4. blev nødt til at afgive en masse land til svenskerne, som nu heller ikke skulle betale Øresundstold længere. Øv. Hans drømme om et stort Danmark blev ikke til noget, og i stedet var det Sverige, som blev den største magt i området. Nu var Christian den 4. en gammel, fattig konge, og han havde oven i købet kun et øje at se med.

ÅR 1645

247


ÅR 1648

Christian den 4. døde i 1648, men da havde han også været konge i næsten 60 år. Derfor er han den danske konge, der har regeret i længst tid – og en af dem, vi husker allerbedst. Sikke en konge, han var! Du kan tænke på ham, næste gang du går igennem København. Prøv om du kan få øje på nogle af de mange ting, han har bygget. Mange af dem står der endnu!

CHRISTIAN DEN 4. Levede: Var konge: Forældre: Koner: Elskerinder:

248

1577 - 1648 1588 - 1648 Frederik den 2. og Sophie af Mecklenburg Anna Cathrine af Brandenburg og Kirsten Munk Kirsten Madsdatter, Karen Andersdatter og Vibeke Kruse


VIDSTE DU: • at Tycho Brahe lagde Christian den 4.s horoskop og skrev, at Christian den 4. ville få svært ved at få børn? Det kom slet ikke til at passe, for han fik mindst 20 børn!

HER KAN DU SE SPOR EFTER CHRISTIAN DEN 4.: Mange steder i København kan man finde flotte bygninger, som Christian den 4. fik bygget, bl.a. Rundetårn, Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg, Nyboder og Tøjhuset. Byen Kupfermühle ved Flensborg Fjord er en by med en kobbermølle, som Christian den 4. anlagde. Det er faktisk det første forsøg på at lave industri i Danmark, og man kan stadig se de gamle fabriksbygninger. På Rosenborg Slot kan du se Christian den 4.s toilet, hans flotte kongekrone på tre kilo – og så kan du se hans tøj med ægte blodpletter, fra da han var i krig!

HER KAN DU SE EN FILM OM CHRISTIAN DEN 4.: •www.sigurdsdanmarkshistorie.dk, film nummer 16: Christian den 4. bygger.

249


KAPITEL 45 SØMANDSKONGEN FREDERIK DEN 9. Konge: 1947-1972 Som jeg skrev i sidste kapitel, kunne Christian den 10. godt være lidt hård og stiv i det nogle gange. Sådan var det bestemt ikke med hans søn, Frederik. Han var en festbombe fuld af humør, og han elskede sjov og ballade. Pigerne var vilde med ham, og han var vild med dem. ”Skal du ikke ind til militæret?” spurgte hans far. ”Nej, jeg vil hellere sejle!” svarede Frederik, og så kom han ind i søværnet, som jo også er en vigtig del af forsvaret. Derfor fik han kælenavnet ”Sømandskongen”. Som ung fik han tatoveringer, sang sømandssange, holdt fester og flirtede med de piger, der var i nærheden. ”Jeg elsker Nyhavn!” sagde han, og så inviterede han vennerne til Nyhavn i København, som dengang ikke var et turiststed, men en travl handelshavn med et mylder af sømænd og købmænd, værtshuse, tjenere og musikanter. ”Jeg elsker også lokomotiver og biler!” jublede han, og især var han glad for sin gule sportsvogn. Det var rimelig sejt for en kronprins at ræse rundt i en gul sportsvogn, synes du ikke? Men hvem skulle Frederik den 9. nu gifte sig med? Ja, allerførst havde han været kæreste med prinsesse Olga af Grækenland. Hun var egentlig hans kusine, men

ÅR 1922

359


ÅR 1935

ÅR 1940

360

det tog man ikke så tungt. Til gengæld var der et andet problem, for i Grækenland er de fleste græsk-ortodokse – og det er altså en anden måde at tro på Gud på, end de fleste gør her i Danmark. Prinsesse Olga blev bedt om at skifte sin religion ud, hvis hun skulle være dronning i Danmark, men det ville hun ikke. Og så blev den idé aflyst. Hvad så? Jo, der var en svensk prinsesse, som hed Ingrid. Hende kunne det såmænd godt blive. Og det blev det, for Ingrid blev gift med Sømandskongen, da hun var 25 år, og han var 36 år. Dronning Ingrid var vokset op på slottet i Stockholm, hvor hun havde mistet sin mor allerede som 10-årig. Nu var hun blevet en ung, smuk dame, og i Danmark blev hun tiljublet af folket. Dronning Ingrid blev en af de mest folkekære dronninger, vi nogensinde har haft i Danmark. Det nye kongelige par var utrolig populære, blandt andet fordi de valgte at cykle rundt i København, mens Danmark stadig var besat af tyskerne. Det var et tegn på, at man ikke skulle lade sig skræmme – og at vi i Danmark havde kongelige, som ikke var bange for at vise sig blandt ”almindelige” folk. Kort efter at Danmark var blevet besat af tyskerne, fødte dronning Ingrid en lille prinsesse, som hed Margrethe, og de fleste i Danmark fulgte med i den lille piges liv. De var glade for, at der skete noget godt, og nu var der også kommet både blade og radio, så man bedre kunne følge med i de kongeliges opvækst.


Frederik den 9. valgte ikke at blande sig alt for meget, da Danmark var besat af Tyskland, men efter at Christian den 10. var faldet med sin hest, var det Frederik, der i al hemmelighed overtog mange opgaver fra sin syge far. Kun to år efter at krigen var slut, døde Christian den 10., og nu var det Frederik den 9.s tur til at blive konge. Han blev faktisk verdensberømt, for et amerikansk blad, der hedder Life, havde hørt om den danske konge med de mange tatoveringer. Sådan en konge havde man godt nok aldrig hørt om før! Frederik den 9. blev bedt om at stille op til en fotosession, og sandelig om ikke det endte med, at man i Life kunne se den danske konge kun iført underbukser og tatoveringer. Sikke en konge! Billederne blev set over hele verden, og det kan nok være, at danskerne fik noget at snakke om.

ÅR 1940-1945

ÅR 1947

ÅR 1951

Tæt ved Nyhavn ligger Det Kongelige Teater, og der kom Frederik den 9. tit. På Det Kongelige Teater blev der spillet opera og ballet, ligesom der gør i dag, og Frederik den 9. var vild med klassisk musik. Han elskede, når orkestret – Det Kongelige Kapel – spillede smuk musik, og en af hans største drømme var at få lov til at dirigere dem en dag. Og tænk engang. Det lykkedes! I 1948 indspillede han en plade med Det Kongelige Kapel, hvor han selv dirigerede. Det var sandelig aldrig sket før, at man havde set en konge stå og dirigere et symfoniorkester!

ÅR 1948

361


”Det er vigtigt at være tæt på folket!” sagde Frederik den 9., og det levede han op til. Han elskede også at sejle til Grønland og Færøerne på det fine kongeskib, som hed Dannebrog. Og så elskede han sin kone, Ingrid, og de tre prinsesser. De fik nemlig to prinsesser ud over Margrethe, prinsesse Anne-Marie og prinsesse Benedikte. Der findes skønne film, hvor man kan se familien lege om sommeren på Gråsten Slot, og mange danskere var i det hele taget ved at blive rigtig glade for Kongehuset. Kongen var populær, og de tre prinsesser var bedårende med deres fine kjoler og flotte frisurer. Ja, det hele gik faktisk meget godt. Men hvem skulle mon være konge efter Frederik den 9.? Der stod jo i loven, at en pige ikke måtte styre landet, når hun blev voksen, og hvad nu, når kongen ikke havde fået en søn? ”Ja, så bliver det enten kongens bror, arveprins Knud, eller hans søn, grev Ingolf, som skal overtage!” sagde nogle af kongens mænd. ”Hm. Arveprins Knud eller grev Ingolf?” Ingen af delene lød særlig godt, syntes folk. Faktisk havde de ry for ikke at være lige så kloge som Frederik den 9.s piger. ”En gang til for prins Knud,” sagde man for sjov, og det betød, at den dumme altid bliver nødt til at få forklaret tingene flere gange, ligesom arveprins Knud.

362


”Vi må gøre noget!” sagde kongens mænd. Frederik den 9. var ikke meget for det, for han ville ikke gøre sin bror ked af det. Men de fleste var enige om, at loven skulle ændres, og derfor blev der lavet en ny grundlov. I den stod der, at en pige godt kunne arve tronen efter sin far, hvis der ikke var en søn, som kunne blive konge. Der stod for øvrigt også, at Landstinget skulle afskaffes, så nu var der kun Folketinget til at bestemme. Kongen skulle godt nok stadig skrive under på, hvem der skulle styre Danmark, men han måtte ikke sige nej til at skrive under, hvis flertallet af folk var enige. På den måde sluttede den gamle tradition for, at kongen var den, der bestemte mest. Frederik den 9. døde en kold januardag i 1972. Nu var hans livs sejlads slut, og nu skulle den nye lov træde i kraft: Danmark skulle have en dronning for første gang siden Margrete den 1., som jo ikke kunne få lov til at blive rigtig dronning. Glæd dig. For i næste kapitel vil jeg fortælle dig om dronning Margrethe den 2. Hende kender du sikkert godt!

ÅR 1953

ÅR 1972

FREDERIK DEN 9. Levede: Var konge: Forældre: Kone:

1899 - 1972 1947 - 1972 Christian den 10. og Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin Ingrid af Sverige

363


VIDSTE DU: • at Frederik den 9. var den første konge, der valgte ikke at blande sig i politik? Det har siden været fulgt i Kongehuset, selvom det efter reglerne stadigvæk er kongen eller dronningen, der skal godkende regeringen og ministrene.

HER KAN DU SE SPOR EFTER FREDERIK DEN 9.: I Gråsten i Sønderjylland kan du se Gråsten Slot, som Frederik den 9. og dronning Ingrid fik i bryllupsgave i 1935. Det er dronning Ingrid, der har anlagt den flotte slotshave. På Amalienborg kan du se hans arbejdsværelse, hans pibesamling og mange andre af hans ting. På Farvergården i Ebeltoft kan du se en lav dørkarm, som Frederik den 9. i 1951 slog hovedet mod og tabte kasketten. Da han og byens borgmester begge bøjede sig for at samle den op, kom de til at nikke hinanden en skalle! Frederiks far, Christian den 10., havde fået en ordentlig bule på den samme dørkarm, da han besøgte stedet i 1933. Så pas på, og husk at dukke hovedet, hvis du kommer derhen!

HER KAN DU SE EN FILM OM FREDERIK DEN 9. OG DRONNING INGRID: www.sigurdsdanmarkshistorie.dk, film nr. 32: Alle har ret til at leve. På hjemmesiden www.danmarkpaafilm.dk findes filmoptagelser fra Frederik og familiens sommerferie på Grønland i 1952 og flere andre klip. 364


·

·

Sigurd Barrett er kendt som tv-vært, pianist, entertainer og forfatter. Han har skrevet mere end 30 børnebøger, og han har modtaget en lang række priser for sin evne til at formidle til børn.

P O L I T I K E N S F O R L AG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-4195-8

Aldersgruppe: 5-100 år

KONGERÆKKEN

Sigurd fortæller om kongerækken er for både børn, forældre og bedsteforældre, og den egner sig både til højtlæsning og som læsselv. Med bogen følger en mp3-cd, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine eventyrlige sange om de danske konger.

FORTÆLLER OM

FORTÆLLER OM

I kølvandet på Sigurds kæmpesucces Sigurd fortæller Danmarkshistorie, som er solgt i mere end 70.000 eksemplarer, kommer her den utrolige historie om kongerækken. I vanlig oplagt stil fortæller Sigurd om alle Danmarks konger og regerende dronninger – helt frem til vores egen tid. Kongerækken er fuld af farverige personligheder, og historierne om dem er både sjove, overraskende og lærerige.

KONGERÆKKEN

MP3g-t mCeDd

ved la af hele oplæsning t glade bogen sam ko ngesange o m rækken

Illustreret af Stine Rosenberg

Sigurd fortæller om kongeraekken  

I vanlig oplagt fortællestil starter Sigurd tilbage hos sagnkongerne og fortæller om alle Danmarks konger og regerende dronninger – helt fre...

Sigurd fortæller om kongeraekken  

I vanlig oplagt fortællestil starter Sigurd tilbage hos sagnkongerne og fortæller om alle Danmarks konger og regerende dronninger – helt fre...

Advertisement