__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


MillionĂŚren fra Singapore

MillionĂŚren_fra_Singapore.indd 1

25/01/19 10.58


MillionĂŚren fra Singapore Kevin Kwan

Hr. Ferdinand

MillionĂŚren_fra_Singapore.indd 3

25/01/19 10.58


Shang Loong Ma – skabte formuen + Wang Lan Yin – røg opium 24/7

Kina og Singapore

YOUNG’ERNE Sir James Young + Shang Su I – arvede formuen

Singapore

Felicity Young + Harry Leong Catherine Young + M.C.2 Prins Taksin Yugala Philip Young + Eleanor Sung

Singapore

Bangkok, Thailand & Lausanne, Schweiz

Sydney, Australien & Singapore

Henry Leong Jr. + Cathleen Kah

M.R.3 Jessadabodindra Yugala (James)

Nicholas Young (dater Rachel Chu)

Singapore

Bangkok, Thailand & Lausanne, Schweiz

New York

Dr. Peter Leong + Dr. Gladys Tan M.R. Mahinthrathirat Yugala (Matthew)

Kuala Lumpur, Malaysia

Alexander Leong

(Stadig ugift)6 Singapore

Bangkok, Thailand & Lausanne, Schweiz

M.R. Athitaya Yugala (Adam)

Bangkok, Thailand & Lausanne, Schweiz

Astrid Leong + Michael Teo (1 søn, Cassian)

Singapore

1: Sådan går det, når man får et ansigtsløft i Argentina 2: M.C. er forkortelsen for Mom Chao, den titel man bærer, hvis man er sønnesøn af Kong Rama V af Thailand (1853

– 1910) og er den yngste klasse, som stadig betragtes som kongelig. På engelsk oversættes rangen til “Hans højvelbårenhed.” Som mange andre medlemmer af den udvidede thailandske kongefamilie tilbringer de en del af året i Schweiz. Bedre golf, bedre trafik. 3: M.R. er forkortelsen for Mom Rajawongse, titlen der gives til børn af mandlige Mom Chao. Rangen kan oversættes

til “Den ærværdige”. De tre sønner af Catherine Young og Prince Taksin giftede sig alle med thailandske adelskvinder. Siden disse hustruers navne alle er imponerende lange og umulige at udtale, hvis man ikke tilfældigvis er thailænder, og siden de også er temmelig ligegyldige for historien, er de her udeladt. 4: Planlægger at stikke af til Manilla med sin kære barnepige, så han kan deltage i Verdensmesterskaberne i Karaoke. 5: Hendes ustoppelige sladder breder sig hurtigere end BBC. 6: Men er far til mindst ét barn uden for ægteskabet med en malaysisk kvinde (som nu lever i en luksuslejlighed i

Beverly Hills).

7: En sæbeoperastjerne fra Hong Kong som efter sigende skulle være pigen i den røde paryk fra Crouch My Tiger, Hide

Your Dragon II.

8: Men desværre slægter hun sin mors familie på – Chow’erne. 9: Solgte sine ejendomme i Singapore i 1980’erne for mange millioner og flyttede til Hawaii, men har beklaget sig kon-

stant lige siden, fordi han i dag ville være milliardær, “hvis bare han havde ventet et par år mere.”

Millionæren_fra_Singapore.indd 4

25/01/19 10.58


YOUNG, T’SIEN & SHANG-KLANEN (et forsimplet stamtræ)

SHANG’ERNE Alfred Shang – arvede formuen + Mabel T’sien – med øgenavnet ‘tante vindtunnel’

blandt yngre slægtninge)1

Singapore & Surrey, UK Victoria Young Alexandra “Alix” Young + Dr. Malcolm Cheng Sir Leonard Shang + Lady India Heskeith Singapore & London Singapore & Surrey, UK Hong Kong

Edison Cheng + Fiona Tung (3 børn)

Professor Charles Shang + Anne Lygon

Cecilia Cheng – bruger mere tid

Frederick Shang + Ærværdige Penelope Curzon

Hong Kong

Singapore & Buckinghamshire, UK

på heste end sin søn

+ Tony Moncur (1 søn, Jake4)

Singapore & Gloucestershire, UK

Alistair Cheng (dater Kitty Pong)7

Cassandra Shang (a.k.a. Radio Asien FM)5

Hong Kong

Singapore, London & Surrey, UK

T’SIEN’ERNE T’sien Tsai Tay + Rosemary Young (søster til SIR JAMES YOUNG)

Singapore

Mabel T’sien + Alfred Shang (bror til SHANG SU YI)

Singapore & UK

Richard ”Dickie” T’sien + Nancy Tan – har verdens største samling af håndtasker fra Judith Lieber

Singapore, Hong Kong & Marbella, Spanien

Mark T’sien + Bernadette Ling – kusine til den berømte smukke kendis Jacqueline Ling8 (1 søn, Oliver T’sien af London)

Singapore & Beijing, China

Anna May T’sien + George Yeoh

Vancouver, B.C.

Clarence T’sien (a.k.a. ”fattige onkel Clarence9” + Bettina Kah

Honolulu, Hawaii

Millionæren_fra_Singapore.indd 5

25/01/19 10.58


MillionĂŚren_fra_Singapore.indd 6

25/01/19 10.58


Prolog: Fætre og kusiner • LO NDO N, 1986

Nicholas Young sank ned på det nærmeste sæde i hotellets lobby, udmattet efter de seksten timer i fly fra Singapore, togturen fra Heathrow lufthavn og vandreturen gennem de regnvåde gader. Hans kusine Astrid Leong skælvede stoisk ved hans side, fordi hendes mor, Felicity, hans dai gu cheh – eller “store tante” på kantonesisk – havde tvunget dem alle sammen til at gå hele vejen fra undergrundsstationen på Piccadilly, fordi hun mente, det var en synd at tage en taxa ni blokke. Enhver anden, som tilfældigvis kom forbi, ville måske have bemærket en usædvanlig fattet otteårig dreng og en æterisk spinkel pige, som sad stille i hjørnet, men det eneste, ­Reginald Ormsby så fra sit skrivebord med udsigt over lobbyen, var to små kinesiske børn, der lavede pletter på plyssofaen med deres våde frakker. Og det blev kun værre. Tre kinesiske kvinder stod i nærheden og duppede sig som gale med papirlommetørklæder for at blive tørre, mens en teenager gled hurtigt gennem lobbyen med sneakers, der efterlod et spor af mudder på det skakternede marmor. Ormsby hastede ned fra mezzaninen, klar over at han bed7

Millionæren_fra_Singapore.indd 7

25/01/19 10.58


re kunne gøre kort proces med disse udlændinge end personalet i receptionen. “Godaften, jeg er hotelbestyreren. Hvad kan jeg gøre for jer?” sagde han langsomt og overdrevent tyde­ligt. “Ja, godaften, vi har reserveret et værelse,” svarede kvinden på perfekt engelsk. Ormsby gloede overrasket på hende. “Under hvilket navn?” “Eleanor Young med familie.” Ormsby stivnede – han genkendte navnet, ikke mindst fordi Young-selskabet havde reserveret Lancaster-suiten. Men hvem skulle have troet, at “Eleanor Young” ville vise sig at være kineser, og hvordan i alverden var hun endt her? The Dorchester eller the Ritz ville måske lukke den slags ind, men dette var jo trods alt the Calthorpe, ejet af familien Calthorpe-Cavendish-Gore siden George IV’s regeringstid og mere eller mindre en privat klub for den slags familier, der optrådte i Debrett’s eller Almanach de Gotha. Ormsby så kalkulerende på de forpjuskede kvinder og dryppende børn. Enkemarkisen af Uckfield boede på hotellet weekenden over, og han kunne dårligt forestille sig, hvad hun ville mene om, at disse typer dukkede op til morgenmaden i morgen. Han traf en rask beslutning. “Jeg må virkelig beklage, men det lader ikke til, at jeg kan finde en reservation under det navn.” “Er du sikker?” spurgte Eleanor overrasket. “Ganske sikker.” Ormsby smilede stramt. Felicity Leong gjorde sin svigerinde selskab ved skranken i receptionen. “Er der noget i vejen?” spurgte hun utålmodigt, ivrig efter at komme op på værelset og tørre sit hår. “Alamak,1 de kan ikke finde vores reservation,” sukkede Eleanor. “Hvorfor ikke? Måske har du booket den i et andet navn?” spurgte Felicity. “Nej, lah. Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Den har hele tiden været i mit navn,” svarede Eleanor irriteret. Hvorfor an1 Malaysisk slangudtryk, der tilkendegiver chok eller irritation i stil med “åh nej” eller “åh min gud”. Alamak og lah er de to mest brugte slangudtryk i Singapore. (Lah er et suffiks, som kan bruges som eftertryk sidst i en sætning, men der er ingen god forklaring på, hvorfor folk bruger det, lah).

8

Millionæren_fra_Singapore.indd 8

25/01/19 10.58


tog Felicity altid, at hun var inkompetent? Hun vendte sig igen mod bestyreren. “Hr., vil du være venlig at tjekke igen? Jeg bekræftede reservationen for bare to dage siden. Vi skal være i jeres største suite.” “Ja, jeg ved, at I har booket Lancaster-suiten, men jeg kan ikke finde jeres navn nogen steder,” insisterede Ormsby. “Undskyld mig, men hvis du ved, vi har booket Lancaster-­ suiten, hvorfor er værelset så ikke vores?” spurgte Felicity forvirret. Satans også. Ormsby bandede indvendigt over sin egen fortalelse. “Nej, nej, du misforstod mig. Jeg mente, at I tror måske, I har reserveret Lancaster-suiten, men jeg kan ikke se, at det står nogen steder. Han vendte sig væk et øjeblik og lod, som om han rodede med nogle andre papirer. Felicity lænede sig ind over den polerede egetræsskranke, trak den læderindbundne reservationsbog til sig og bladrede siderne igennem. “Se! Det står lige her, ‘Fru Eleanor Young – Fire nætter i Lancaster-suiten.’ Kan du ikke se det?” “Frue! Det der er PRIVAT!” snerrede Ormsby rasende og forskrækkede sine to juniorreceptionister, der skævede uroligt til deres chef. Felicity stirrede på den tyndhårede mand med det røde ansigt, og pludselig stod situationen pinligt klart for hende. Hun havde ikke set den slags vrængende overlegenhed siden sin opvækst i de sidste dage af Singapores tid som koloni, og hun havde ikke troet, at den slags åbenlys racisme stadig fandtes. “Hr.,” sagde hun høfligt, men bestemt, “vi fik dette hotel anbefalet på det varmeste af den anglikanske biskop over Singapore, og jeg så bestemt vores navn på gæstelisten. Jeg ved ikke, hvad det er for noget fjolleri, der foregår her, men vi har været meget længe undervejs, og vores børn fryser og er trætte. Jeg må insistere på, at du imødekommer vores reservation.” Ormsby skummede. Hvor vovede denne kinesiske kvinde med sin Thatcher-agtige permanent og absurde “engelske” accent at tale sådan til ham? “Jeg er bange for, at vi simpelthen ikke har noget ledigt,” bekendtgjorde han. 9

Millionæren_fra_Singapore.indd 9

25/01/19 10.58


“Siger du til mig, at der ikke er et eneste værelse ledigt på hele hotellet?” sagde Eleanor vantro. “Ja,” svarede han afmålt. “Hvor havde du tænkt dig, vi skulle gå hen på denne tid af døgnet?” “Måske et sted i Chinatown?” Ormsby snøftede. Disse udlændinge havde spildt nok af hans tid. Felicity gik over til sin lillesøster Alexandra Cheng, der stod og vogtede over kufferterne. “Endelig! Jeg kan ikke vente med at få et varmt bad,” sagde Alexandra ivrigt. “Faktisk nægter denne frastødende mand at give os vores værelse!” sagde Felicity uden at lægge skjul på sit raseri. “Hvad? Hvorfor?” spurgte Alexandra helt forvirret. “Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi er kinesiske,” sagde Felicity, som om hun dårlig selv kunne tro sine egne ord. “Gum suey ah!”2 udbrød Alexandra. “Lad mig tale med ham. Jeg bor i Hong Kong, så jeg har mere erfaring med at håndtere den slags typer.” “Alix, lad det være. Han er en typisk ang mor gau sai!” 3 erklærede Eleanor. “Men alligevel, skulle det her ikke forestille at være et af Londons tophoteller? Hvordan kan de slippe af sted med at opføre sig sådan?” spurgte Alexandra. “Præcis!” rasede Felicity videre. “Som regel er englændere så behagelige, i alle de år, hvor jeg er kommet her, har jeg aldrig oplevet noget lignende.” Eleanor nikkede, selv om hun i al hemmelighed følte, at denne fiasko delvis var Felicitys egen skyld. Hvis Felicity ikke var så giam siap4 og havde ladet dem tage en taxa fra Heathrow, ville de have set langt mindre forpjuskede ud ved ankomsten. 2 Kantonesisk for “Hvor råddent!” 3 En charmerende talemåde på hokkien, der kan oversættes til “rødhåret” (ang mor) “hundelort” (gau sai). Bruges om alle vesterlændinge og som regel forkortet til blot “ang mor”. 4 Betyder “nærig”, “fedtet” på hokkien. (Et stort flertal af singaporeanere taler engelsk, men det er almindeligt at blande ord på malaysisk, indisk og forskellige kinesiske dialekter til en form for lokal patois kendt som “singlish”).

10

Millionæren_fra_Singapore.indd 10

25/01/19 10.58


(Det hjalp naturligvis heller ikke, at hendes svigerinde altid klædte sig så gammeldags. Lige siden den tur til Thailand, hvor alle troede, at familiemedlemmerne var Eleanors stuepiger, havde hun måttet nedtone sin egen stil, når de rejste sammen). Edison Cheng, Alexandras tolvårige søn, nærmede sig afslappet damerne, mens han nippede til et højt glas sodavand. “Aiyah, Eddie! Hvor har du fået det fra?” udbrød Alexandra. “Fra bartenderen, selvfølgelig.” “Hvordan betalte du for det?” “Det gjorde jeg ikke – jeg bad ham sætte det på værelsets regning,” svarede Eddie henkastet. “Kan vi gå derop nu? Jeg er ved at dø af sult, og jeg vil gerne bestille room service.” Felicity rystede misbilligende på hovedet – drenge fra Hong Kong var notorisk forkælede, men hendes nevø var decideret uforbederlig. Godt, de var her for at sætte ham i kostskole, hvor han ville få banket noget fornuft ind i sig – kolde styrtbade om morgenen og tør toast med Bovril var, hvad han ville have godt af. “Nej, nej, vi skal ikke bo her alligevel. Gå over og hold øje med Nicky og Astrid, mens vi finder ud af, hvad vi gør,” instruerede Felicity. Eddie gik over til sine yngre slægtninge og genoptog legen, de begyndte på i flyet. “Ned fra sofaen! Husk, jeg er formanden, så det er mig, der skal sidde ned,” kommanderede han. “Her, Nicky, hold mit glas, mens jeg drikker af sugerøret. Astrid, du er min sekretær, så du er nødt til at massere mine skuldre.” “Jeg kan ikke se, hvorfor du skal være formand, og Nicky er vicedirektør, når jeg skal være sekretær,” protesterede Astrid. “Det har jeg allerede forklaret. Jeg er formand, fordi jeg er fire år ældre end jer begge to. Du er sekretær, fordi det er dig, der er pigen. Jeg skal bruge en pige til at massere mine skuldre og vælge smykker til alle mine elskerinder. Min bedste ven Leos far, Ming Kah-Ching, er den tredjerigeste mand i Hong Kong, og hans sekretær gør den slags.” “Eddie, hvis du vil have, jeg skal være vicedirektør, bør jeg lave noget vigtigere end at holde dit glas,” indvendte Nick. “Vi har stadig ikke besluttet, hvad vores firma laver.” 11

Millionæren_fra_Singapore.indd 11

25/01/19 10.58


“Jeg har besluttet det – vi laver luksuslimousiner, som Rolls-­ Roycer og Jaguarer,” erklærede Eddie. “Kan vi ikke lave noget mere cool, en tidsmaskine for eksempel?” spurgte Nick. “Altså, det er ultra-særlige limousiner udstyret med ting som jacuzzier, hemmelige rum og katapultsæder ligesom i James Bond,” sagde Eddie og sprang så brat op fra sofaen, at han slog glasset ud af Nicks hånd. Coca-colaen flød ud over det hele, og lyden af smadret glas gennemskar lobbyen. Inspektøren, portieren og receptionisterne skulede til børnene. Alexandra styrtede over og vrikkede irriteret med fingeren. “Eddie! Se nu hvad du har gjort!” “Det var ikke min skyld – det var Nicky, der tabte det,” begyndte Eddie. “Men det var dit glas, og du slog det ud af hånden på mig!” forsvarede Nick sig selv. Ormsby kom hen til Felicity og Eleanor. “Jeg er bange for, at jeg må bede jer om at forlade stedet.” “Må vi i det mindste låne din telefon?” bad Eleanor. “Jeg synes ærlig talt, børnene har gjort skade nok for en aften, synes du ikke?” hvæsede han. Det småregnede stadig, og gruppen krøb sammen under en grøn-og-hvidstribet markise på Brook Street, mens Felicity stod i en telefonboks og ringede febrilsk rundt til andre hoteller. “Dai gu cheh ligner en livvagt inde i den røde boks,” observerede Nick, ganske opstemt over den sære drejning, begivenhederne havde taget. “Mor, hvad skal vi gøre, hvis vi ikke finder et sted at være i nat? Måske kan vi sove i Hyde Park. Der står en fantastisk hængebøg i Hyde Park, som kaldes på-hoved-træet, og grenene hænger så langt ned, at det næsten er ligesom en grotte. Vi kan alle sammen sove der og være i ly –” “Hold op med det vrøvl! Ingen skal sove i Hyde Park. Dai gu cheh ringer til nogle andre hoteller nu,” sagde Eleanor og tænkte, at hendes søn var ved at blive lidt for kvik. “Oooh, jeg vil sove i parken!” hvinede Astrid henrykt. 12

Millionæren_fra_Singapore.indd 12

25/01/19 10.58


“Nicky, kan du huske den aften, hvor vi flyttede den der store jernseng hjemme hos Ah Ma ud i haven og sov under stjernerne?” “Altså, I to kan sove i loong kau,5 hvis det passer jer, men jeg foretrækker den store royale suite, hvor jeg kan bestille club­ sandwich med champagne og kaviar,” sagde Eddie. “Vær nu ikke så fjollet, Eddie. Hvornår har du nogensinde fået kaviar?” spurgte hans mor. “Hjemme hos Leo. Deres butler serverer altid kaviar med små trekanter af ristet brød. Og det er altid iransk beluga, fordi Leos mor siger, at iransk kaviar er det bedste,” erklærede Eddie. “Det lyder som noget, Connie Ming ville sige,” vrissede Alex­ andra, glad for at hendes søn endelig var fri af den families indflydelse. Inde i telefonboksen forsøgte Felicity at forklare sin ægtemand, hvilken knibe de var i, over en knitrende forbindelse til Singapore. “Nonsens, lah! Du skulle have forlangt værelset!” skummede Harry Leong. “Du er altid for høflig – den slags medarbejdere skal sættes på plads. Fortalte du dem, hvem vi er? Jeg ringer omgående til handels- og investeringsministeren!” “Kom nu, Harry, du hjælper ikke ligefrem. Jeg har allerede ringet til mere end ti hoteller. Hvem kunne vide, at det er Commonwealth Day? Hver eneste VIP er i byen, og alt er overbook­ et. Stakkels Astrid er helt gennemblødt. Vi er nødt til at finde et sted at være i nat, inden din datter dør af lungebetændelse.” “Har du prøvet at ringe til din fætter Leonard? Måske kunne I tage et tog direkte til Surrey,” foreslog Harry. “Det har jeg. Han er ikke hjemme – han er på rypejagt i Skotland hele weekenden.” “Sikke et forbandet rod!” Harry sukkede. “Lad mig ringe til Tommy Toh ovre på den singaporeanske ambassade. Jeg er sikker på, de kan ordne det. Hvad hedder det forbandede racistiske hotel?” 5 “Rendestenen” på kantonesisk.

13

Millionæren_fra_Singapore.indd 13

25/01/19 10.58


“The Calthorpe,” svarede Felicity. “Alamak, er det dét, der er ejet af Rupert Calthorpe-et-­ellerandet?” spurgte Harry og lød pludselig mere munter. “Aner det ikke.” “Hvor ligger det?” “Det er i Mayfair, tæt på Bond Street. Det ville faktisk være et meget flot hotel, hvis det ikke var for den frygtelige bestyrer.” “Ja, jeg tror, det er det! Jeg spillede golf med Rupert hvaddet-nu-er og et par andre briter sidste måned i Californien, og jeg kan huske, at han fortalte om stedet. Felicity, jeg har en idé. Jeg ringer til ham Rupert-fyren. Bare bliv, hvor du er, så ringer jeg tilbage.” Ormsby troede ikke sine egne øjne, da de tre kinesiske børn bragede ind ad hoveddøren igen, knap en time efter at han havde sat dem alle sammen på porten. “Eddie, jeg skaffer mig en drink. Hvis du vil have en, må du hente den selv,” sagde Nicky bestemt til sin fætter, mens han gik i retning af loungen. “Husk, hvad din mor sagde. Det er for sent til at drikke Colaer,” formanede Astrid, mens hun sprang gennem lobbyen for at nå op på siden af drengene. “Nå, men så tager jeg en rom og cola,” sagde Eddie frækt. “Hvad i Guds navn …” brølede Ormsby og stormede gennem lobbyen for at stoppe børnene. Før han kunne nå dem, fik han pludselig øje på Lord Rupert Calthorpe-Cavendish-Gore, der gelejdede de kinesiske kvinder ind ad døren, tilsyneladende i fuldt sving med at vise dem rundt. “Og min bedstefar indforskrev René Lalique i 1918 til at skabe de glasfreskoer, I ser her i den store hall. Det siger sig selv, at Lutyens, som førte tilsyn med renoveringen, ikke satte pris på den slags art nouveaupynt.” Kvinderne lo høfligt. Personalet fik travlt med at stå ret, overraskede over at se den gamle lord, som ikke havde sat sine ben på hotellet i årevis. Lord Rupert vendte sig mod hotelbestyreren. “Ah, Wormsby, ikke sandt?” 14

Millionæren_fra_Singapore.indd 14

25/01/19 10.58


“Jo, Deres Ærværdighed,” svarede han, for omtumlet til at rette sin chef. “Vil du være så venlig at sørge for, der bliver gjort nogle værelser klar til de henrivende fruer, Young, Leong og Cheng?” “Men sir, jeg har lige –” forsøgte Ormsby at indvende. “Og Wormsby,” fortsatte Lord Rupert afvisende, “jeg overlader det til dig at give personalet en meget vigtig meddelelse: Fra og med i aften er min families lange tid som varetagere af the Calthorpe forbi.” Ormsby stirrede bestyrtet på ham. “Deres Ærværdighed, der må bestemt være sket en fejl –” “Nej, ikke den mindste fejl. Jeg solgte the Calthorpe og alt, hvad dertil hører, for et øjeblik siden. Tillad mig at præsentere den nye ejer, fru Felicity Leong.” “HVA’BA?” “Ja, fru Leongs mand, Harry Leong – en herlig fyr med en dødbringende right-arm swing, som jeg mødte på Pebble Beach – ringede og gav mig et glimrende bud. Nu kan jeg hel­ lige al min tid til at fiske i Eleuthera uden at skulle bekymre mig om den her gotiske ruin.” Ormsby stirrede på kvinderne med munden på vid gab. “De damer, lad os gøre jeres bedårende børn selskab til en skål i Long Bar?” sagde Lord Rupert muntert. “Det lyder skønt,” svarede Eleanor. “Men først, Felicity, var der ikke noget, du ville sige til denne mand?” Felicity vendte sig mod Ormsby, der nu så ud, som om han var ved at besvime. “Åh jo, det havde jeg næsten rent glemt,” begyndte hun med et smil, “jeg er bange for, jeg bliver nødt til at bede dig om at forlade stedet.”

Millionæren_fra_Singapore.indd 15

25/01/19 10.58


MillionĂŚren_fra_Singapore.indd 16

25/01/19 10.58


Første del Intet sted i verden findes rigere folk end kineserne. IBN BATTUTA (FJORTENDE ÅRHUNDREDE)

Millionæren_fra_Singapore.indd 17

25/01/19 10.58


MillionĂŚren_fra_Singapore.indd 18

25/01/19 10.58


1

Nicolas Young og Rachel Chu • NE W YO R K , 2010

“Er du sikker?” spurgte Rachel igen og pustede let på sin dampende kop te. De sad ved deres sædvanlige vinduesbord på Tea & Sympathy, og Nick havde netop inviteret hende til at tilbringe sommeren sammen med ham i Asien. “Rachel, jeg ville elske det, hvis du kom med,” forsikrede Nick hende. “Du har alligevel ikke tænkt dig at undervise denne sommer, så hvad bekymrer du dig over? At du ikke vil kunne klare varmen og fugtigheden?” “Nej, det er ikke dét. Jeg ved, du får så travlt med alle dine pligter som forlover, og jeg vil nødig distrahere dig,” sagde Rachel. “Distrahere mig hvordan? Colins bryllup varer kun den første uge i Singapore, og derefter kan vi bruge resten af sommeren på bare at rejse rundt i Asien. Kom nu, lad mig vise dig, hvor jeg er vokset op. Jeg vil have dig med til alle mine yndlingssteder.” “Vil du vise mig den hellige grotte, hvor du mistede din mødom?” drillede Rachel og hævede i spøg et øjenbryn. “Helt sikkert! Vi kan endda iscenesætte en genopførelse!” 19

Millionæren_fra_Singapore.indd 19

25/01/19 10.58


Nick lo, mens han smurte et tykt lag syltetøj og clotted cream på en scone, der kom lige fra ovnen. “Og bor en af dine gode venner ikke i Singapore?” “Jo, Peik Lin, min bedste ven fra college,” sagde Rachel. “Hun har prøvet at få mig til at komme på besøg i årevis.” “Så meget desto bedre grund. Rachel, du vil elske det, og jeg ved bare, du flipper ud over maden! Er du klar over, at Singapore er det mest mad-optagede land på hele planeten?” “Nå ja, sådan som du falder i svime over alt, hvad du spiser, har jeg tænkt, det nærmest må være nationalsporten.” “Kan du huske Calvin Trillins New Yorker-artikel om street food i Singapore? Jeg tager dig med til alle de lokale steder, ikke engang han kender til.” Nick tog endnu en bid af sin luftige scone og fortsatte med munden fuld. “Jeg ved, hvor meget du elsker de her scones. Bare vent, til du smager min Ah Mas –” “Bager din Ah Ma scones?” Rachel prøvede at forestille sig en traditionel kinesisk bedstemor i færd med at tilberede dette ekstremt engelske bagværk. “Nå ja, hun bager dem ikke ligefrem selv, men hun har verdens bedste scones – det får du at se,” sagde Nick, og kiggede sig om for at sikre, at ingen på det lille, hyggelige sted havde hørt ham. Han ville ikke ende som persona non grata på sin yndlingscafé ved tankeløst at bekende sig til en anden scone, om det så var hans bedstemors. Ved et af nabobordene lyttede en pige, som sad skjult bag et kagefad i tre etager proppet med fingersandwicher, med stigende spænding. Hun havde haft mistanke om, at det var ham, men nu var hun blevet helt sikker. Det var Nicholas Young. Selv om hun kun havde været femten dengang, glemte Celine Lim aldrig den dag, hvor Nicholas spadserede forbi deres bord i Pulau Club6 og sendte hendes søster Charlotte sit knusende dejlige smil. “Er det en af Leong-brødrene?” havde deres mor spurgt. 6 Singapores mest prestigefyldte country club (hvor det nærmest er sværere at blive medlem, end det er at blive adlet).

20

Millionæren_fra_Singapore.indd 20

25/01/19 10.58


“Nej, det er Nicholas Young, en af Leong’ernes fætre,” svarede Charlotte. “Philip Youngs knægt? Aiyah, hvornår er han skudt sådan i vejret? Han er blevet så flot!” udbrød fru Lim. “Han er lige kommet hjem fra Oxford. En dobbelt kandidat i historie og jura,” tilføjede Charlotte og forudså sin mors næste spørgsmål. “Hvorfor rejste du dig ikke og talte med ham?” sagde fru Lim ivrigt. “Hvorfor skulle jeg, når du verfer enhver fyr væk, der vover at nærme sig,” svarede Charlotte studst. “Alamak, fjollede pigebarn! Jeg prøver bare at beskytte dig mod lykkejægere. Ham her ville du kunne prise dig lykkelig over at få. Ham her kan du cheong!” Celine kunne dårlig tro, at hendes mor rent faktisk opfordrede hendes storesøster til at slå kløerne i denne dreng. Hun stirrede nysgerrigt på Nicholas, som nu lo livligt sammen med sine venner ved et bord under en blå og hvid pool-parasol. Selv på afstand var han meget iøjnefaldende. Modsat de andre fyre med deres standardfrisurer fra de indiske barbershops havde Nicholas perfekt pjusket sort hår, ansigtstræk som et kantonesisk popidol og ufattelig tykke øjenvipper. Han var den lækreste fyr, hun nogensinde havde set. “Charlotte, hvorfor går du ikke over og inviterer ham til din fundraiser på lørdag?” blev deres mor ved. “Stop, mor.” Charlotte smilede sammenbidt. “Jeg ved, hvad jeg laver.” Det viste sig dog, at Charlotte ikke vidste, hvad hun lavede, for til deres mors evige skuffelse dukkede Nicholas aldrig op til hendes fundraiser. Men den eftermiddag i Pulau Club satte sig så uudsletteligt fast i Celines purunge hukommelse, at hun stadig kunne genkende ham seks år senere, på den anden side af jorden. “Hannah, lad mig tage et billede af dig med den skønne sticky toffee pudding,” sagde Celine og hev sin telefon frem. Hun rettede den mod sin veninde, men zoomede i al hemme­ 21

Millionæren_fra_Singapore.indd 21

25/01/19 10.58


lig­hed ind på Nicholas. Hun tog et billede og sendte det straks til sin søster, som nu boede i Atherton i Californien. Hendes telefon bippede få minutter senere. StoreSøs: OMFG! DET ER NICK YOUNG! HVOR R DU? Celine Lim: T&S. StoreSøs: Hvem er pigen, han er sammen med? Celine Lim: Kæreste, tror jeg. Ser ud til at være ABC.7 StoreSøs: Hmm kan du se en ring? Celine Lim: Ingen ring. StoreSøs: Vær min spion!!! Celine Lim: Så skylder du mig en kæmpe tjeneste!!! Nick så ud ad cafévinduet og undrede sig over de mennesker, der spankulerede langs denne strækning af Greenwhich Avenue med deres bittesmå hunde, som om det var en catwalk for byens smarteste racer. For et år siden var franske bulldogs det vildeste, men nu så det ud til, at italienske mynder gav de franske vovser kamp til stregen. Han vendte ansigtet mod Rachel igen og genoptog sin kampagne. “Det fede ved at begynde i Singapore er, at det er det perfekte udgangspunkt. Malaysia er lige på den anden side af en bro, og det er bare en hurtig tur til Hong Kong, Cambodia, Thailand. Vi kunne endda tage på øhop i Indonesien –” “Det lyder alt sammen fantastisk, men ti uger – jeg ved ikke, om jeg har lyst til at være væk så længe.” Rachel tænkte sig om. Hun fornemmede Nicks begejstring, og idéen om at vende tilbage til Asien fyldte hende med spænding. Hun havde undervist et år i Chengdu mellem college og kandidaten, men dengang havde hun ikke haft råd til at rejse uden for Kinas grænser. Som økonom kendte hun bestemt en del til Singapore – den lillebitte, fascinerende ø ud for spidsen af den Malaysiske halvø, som på kun et par årtier havde forvandlet sig fra en 7 En forkortelse, der står for American-born Chinese (amerikanskfødt kineser).

22

Millionæren_fra_Singapore.indd 22

25/01/19 10.58


britisk kolonial udørk til det land i verden, hvor der boede flest millionærer. Det kunne være spændende at opleve stedet på nært hold, især med Nick som guide. Men noget ved turen gjorde Rachel lidt ængstelig, og hun kunne ikke lade være med at spekulere over den dybere mening. Nick fik det til at virke så spontant, men hun kendte ham og var sikker på, at han havde tænkt langt mere grundigt over det, end han lod ane. De havde været sammen i næsten to år, og nu inviterede han hende på en lang tur til sin hjemby, endda for at deltage i hans bedste vens bryllup. Betød det, hvad hun troede, det betød? Rachel stirrede ned i sin tekop og ønskede, at hun kunne tyde noget ud fra de løse blade på bunden af den varmt gyldne Assam. Hun havde aldrig været den slags pige, der længtes efter et eventyrbryllup. Som niogtyveårig var hun allerede en pebermø efter kinesiske standarder, og selv om hendes em­ sige slægtninge konstant forsøgte at afsætte hende, havde hun tilbragt det meste af sine tyvere fokuseret på at gennemføre kandidatuddannelsen, færdiggøre sin doktorafhandling og kickstarte sin akademiske karriere. Men denne overraskende invitation vakte alligevel et instinkt dybt i hende. Han ønsker at tage mig med hjem. Han vil gerne have, at jeg møder hans familie. Den slumrende romantiker i hende var så småt ved at vågne, og hun vidste, at der kun var ét svar. “Jeg bliver nødt til at tjekke med min dekan og høre, hvornår jeg skal være hjemme igen, men ved du hvad? Lad os gøre det!” erklærede Rachel. Nick lænede sig ind over bordet og kyssede hende henrykt. Få minutter senere, inden Rachel selv var helt sikker på sine sommerplaner, var detaljerne fra hendes samtale allerede begyndt at brede sig rundt om hele jorden som en virus. Efter at Celine Lim (modestuderende på Parsons School of Design) mailede til sin søster Charlotte Lim (nylig forlovet med venture­kapitalisten Henry Chiu) i Californien, ringede Charlotte til sin bedste veninde, Daphne Ma (yngste datter af Sir Benedict Ma) i Singapore, og opdaterede hende forpustet. 23

Millionæren_fra_Singapore.indd 23

25/01/19 10.58


Daphne skrev til otte venner inklusive Carmen Kwek (barnebarn af Robert “Sukkerkongen” Kwek) i Shanghai, hvis kusine Amelia Kwek havde gået på Oxford med Nicholas Young. Amelia måtte straks sende en besked til sin veninde Justina Wei (Instant Nudel-arvingen) i Hong Kong, og Justina, hvis kontor i Hutchison Whampoa lå lige over for Roderick Liangs (en af Liang Finance Group Liang’erne), måtte bare afbryde hans telefonmøde for at dele denne saftige nyhed. Roderick for sin del skypede med sin kæreste, Lauren Lee, som ferierede på hotel Royal Mansour i Marrakesh med sin bedstemor fru Lee Yong Chien (nærmere introduktion burde ikke være nødvendig) og sin tante Patsy Teoh (Miss Taiwan 1997 og nu ekskone til telecom-mogulen Dickson Teoh). Patsy ringede direkte fra poolkanten til Jacqueline Ling (barnebarn af filantropen Ling Yin Chao) i London, klar over at Jacque­line havde direkte forbindelse med Cassandra Shang (Nicholas Youngs grandkusine), som tilbragte hvert forår på sin families store gods i Surrey. Og sådan bredte denne eksotiske sladder­infektion sig gennem det asiatiske jetset, og inden for få timer vidste næsten alle i denne eksklusive kreds, at Nicholas Young ville tage en pige med hjem til Singapore. Og, alamak! Det var en stor nyhed.

Millionæren_fra_Singapore.indd 24

25/01/19 10.58


2

Eleanor Young • SI N GA PO R E

Alle vidste, at dato8 Tai Toh Lui skaffede sig sin formue på den beskidte måde ved at køre Loong Ha Bank i sænk først i 1980’erne, men gennem de to følgende årtier sørgede hans hustru, datin Carol Tai, for at give Tai-navnet et respektabelt ry ved hjælp af samarbejde med de rette velgørenhedsorganisa­ tioner. Hver torsdag holdt datin’en for eksempel bibelfrokost for sine nærmeste veninder i sit soveværelse, og Eleanor Young deltog altid. Carols statelige soveværelse lå ikke i den store glas- og stål-­ bygning, som alle, der boede på Kheam Hock Road, havde givet øgenavnet “Star Trek-huset”. I stedet lå det, på opfordring fra hendes mands sikkerhedsfolk, gemt væk ved poolens pavillon, et fort i hvid travertin, der strakte sig langs swimmingpoolen som et postmoderne Taj Mahal. For at komme derhen måtte 8 En meget prestigefyldt ærestitel i Malaysia (svarende til et britisk ridderskab), som gives af arveregenten over en af de ni malaysiske stater. Malaysiske kongelige bruger ofte titlen som belønning til magtfulde forretningsmænd, politikere og filantroper i Malaysia, Singapore og Indonesien, og visse folk bruger flere årtier på at fedte sig til titlen. En datos hustru kaldes en datin.

25

Millionæren_fra_Singapore.indd 25

25/01/19 10.58


man enten følge gangstien, der snoede sig gennem koralstenshaven, eller skyde genvej gennem tjenestefløjen. Eleanor foretrak den hurtigste rute, eftersom hun flittigt undgik solen for at bevare sin porcelænshvide teint, og desuden betragtede hun sig som Carols ældste veninde fritaget fra formaliteterne med at vente ved hoveddøren, blive meldt af butleren og alt det pjat. For resten nød Eleanor turen gennem køkkenerne. De gam­ le amah’er på hug over dobbeltgryder i emalje lettede altid på låget, så hun kunne indsnuse de røgede, medicinske urter, som blev brygget til Carols mand (“naturlig Viagra,” kaldte han det), og køkkenpigerne, som rensede fisk ude i gården, pludrede om, hvor ungdommelig fru Young stadig tog sig ud som tresårig med sit moderigtigt etageklippede hår ned til hagen og sit rynkefri ansigt (for, så snart hun var ude af hørrevidde, indædt at diskutere hvilken dyr ny kosmetisk procedure fru Young nu måtte have underkastet sig). Når Eleanor indfandt sig på Carols soveværelse, var de faste medlemmer af bibelklubben – Daisy Foo, Lorena Lim og Nadine Shaw – som regel samlet og ventede på hende. Her, i ly for ækvators barske hede, slængte de gamle veninder sig afslappet og analyserede bibelversene i deres kompendium. Elea­nor fik altid ærespladsen på Carols Huanghuali-seng,9 for selv om det var Carols hus og hun var gift med en finansmil­ liarder, så hun stadig op til Eleanor. Sådan havde det været siden deres barndom som naboer på Serangoon Road, hovedsagelig fordi Carol, der kom fra en kinesisktalende familie, altid havde følt sig underlegen over for Eleanor, som var opdraget til at tale engelsk først. (De andre bøjede sig også for hende, for selv blandt så overordentlig godt gifte damer havde Eleanor trumfet dem alle med titlen som fru Philip Young). Dagens frokost blev indledt med braiseret vagtel og abalone over håndlavede nudler, og Daisy (der var gift med gummi­ 9 Direkte oversat betyder det “gul blomstrende pære”, en ekstremt sjælden træsort, der næsten ikke findes længere. Gennem de seneste årtier er huanghuali-møbler blevet meget efterspurgt blandt kræsne samlere. De passer jo så godt til modernistiske møbler fra 1950’erne.

26

Millionæren_fra_Singapore.indd 26

25/01/19 10.58


matadoren Q.T. Foo, men født Wong, en af Ipoh Wong’erne) baksede med at adskille de stivelsesholdige nudler, mens hun ledte efter 1. Timotheus i sin King James-bibel. Med sin bobbede permanent og de uindfattede briller balancerende på næsetippen lignede hun rektoren for en pigeskole. Med sine fireogtres år var hun den ældste blandt damerne, og skønt de andre svor til den amerikanske version af bibelen, insisterede Daisy på at læse i sin bibeludgave, for som hun sagde: “Jeg gik på klosterskole og blev undervist af nonner, som I ved, så for mig vil det altid være King James.” Bittesmå dråber af hvidløgsbouillon splattede ned på det tynde papir, men hun klarede at holde Guds bog åben med den ene hånd, mens hun behændigt manøvrerede sine elfenbensspisepinde med den anden. Imens havde Nadine travlt med at bladre gennem sin bibel – det seneste nummer af Singapore Tattle. Hver måned kunne hun dårligt vente med at se, hvor mange fotos af hendes datter Francesca – den celebre “Shaw Foods-arving” – der var med i bladets kendissektion. Nadine var selv et fast indslag i sladderspalten med sin Kabuki-agtige makeup, juveler i trope­ frugtstørrelse og overtouperede hår. “Aiyah, Carol, Tattle bruger to hele sider på dit kristne velgørenhedsmodeshow!” udbrød Nadine. “Allerede? Jeg var ikke klar over, at det ville blive bragt så hurtigt,” bemærkede Carol. Modsat Nadine blev hun altid en smule flov over at optræde i bladene, skønt redaktørerne konstant faldt i svime over hendes “klassiske shanghainesiske sangerinde-look”. Carol følte sig slet og ret forpligtet til at deltage i et par velgørenhedsgallaer om ugen, som enhver god genfødt kristen burde, og fordi hendes mand blev ved med at huske hende på, at “det er godt for forretningen, hvis du er Moder Teresa”. Nadine scannede de glittede sider fra top til bund. “Hende Lena Teck har virkelig taget på siden sit middelhavscruise, ikke sandt? Det må være alle de buffeter – man føler altid, at man skal spise mere, for at det er pengene værd. Hun skulle hellere passe på – alle Teck-kvinderne ender med at have tykke ankler.” 27

Millionæren_fra_Singapore.indd 27

25/01/19 10.58


“Jeg tror ikke, hun bekymrer sig om, hvor tykke hendes ankler bliver. Er du klar over, hvor meget hun arvede, da hendes far døde? Jeg har hørt, at hun og hendes fem brødre fik syv hundrede millioner hver,” sagde Lorena fra sin chaiselong. “Er det alt? Jeg troede, Lena var god for mindst en mil­ liard.” Nadine snøftede. “Hey, det er underligt, Elle, hvorfor er der ingen billeder af din kønne niece Astrid? Jeg husker, at alle fotograferne sværmede omkring hende den dag.” “De fotografer spildte deres tid. Astrids billeder bliver aldrig offentliggjort. Hendes mor lavede en aftale med alle ma­ga­ sinredaktørerne, dengang Astrid var teenager,” forklarede Elea­ nor. “Hvorfor i alverden dog det?” “Kender du stadig ikke min mands familie? De ville hellere dø end optræde på tryk,” sagde Eleanor. “Hvad, er de blevet for fine på den til at lade sig se sammen med andre singaporeanere?” sagde Nadine indigneret. “Aiyah, Nadine, der er forskel på at være storsnudet og være diskret,” kommenterede Daisy, der udmærket vidste, at familier som Leong og Young vogtede deres privatliv så nidkært, at det grænsede til en besættelse. “Storsnudet eller ej, jeg synes, Astrid er bedårende,” indskød Carol. “Jeg burde faktisk ikke fortælle det, men Astrid udskrev den største check til fundraiseren. Og hun insisterede på, at jeg holdt det hemmeligt. Men hendes donation er grunden til, at gallaen i år slog alle rekorder.” Eleanor så undersøgende på den kønne nye stuepige fra Fastlandskina og spekulerede på, om hun var endnu en af de piger, dato’en havde håndplukket fra “bureauet” i Suzhou, byen, der efter sigende husede de smukkeste kvinder i Kina. “Hvad står den på i dag?” spurgte hun Carol, mens stuepigen stillede et velkendt stort perlemorsskrin ved siden af sengen. “Åh, jeg ville vise jer, hvad jeg købte på min Burma-tur.” Eleanor vippede ivrigt låget op og fremdrog metodisk de stablede bakker betrukket med sort fløjl. Noget af det bedste, hun vidste ved torsdag i bibelklubben, var at studere Carols 28

Millionæren_fra_Singapore.indd 28

25/01/19 10.58


seneste erhvervelser. Snart var sengen dækket med bakker, der indeholdt et strålende opbud af smykker. “Sikke nogle fint forarbejdede kors – jeg vidste ikke, de var så gode til indfatninger i Burma!” “Nej, nej, korsene dér er fra Harry Winston,” korrigerede Carol. “Rubinerne er fra Burma.” Lorena rejste sig fra sin frokost og styrede direkte mod sengen, hvor hun holdt en af de litchi-store rubiner op i lyset. “Aiyah, man skal være forsigtig i Burma, for mange af deres rubiner er behandlet syntetisk for at booste den røde farve.” Som hustru til Lawrence Lim (en af L’Orient Jewelry Lim’erne) kunne Lorena tale om emnet med en vis autoritet. “Jeg troede, at rubiner fra Burma var de bedste,” bemærkede Eleanor. “De damer, I må virkelig holde op med at kalde det Burma. Det har heddet Myanmar i mere end tyve år nu,” formanede Daisy. “Alamak! Du lyder præcis ligesom Nicky, han retter også altid på mig!” sagde Eleanor. “Hey, nu vi taler om Nick, hvornår kommer han tilbage fra New York? Skal han ikke være forlover ved Colin Khoos bryllup?” spurgte Daisy. “Jo, jo. Men du kender min søn – jeg er altid den sidste, som ved besked om noget som helst!” beklagede Eleanor sig. “Skal han ikke bo hos jer?” “Selvfølgelig. Han bor altid hos os først, før han tager videre til Den Gamle Dame, sagde Eleanor, og brugte det øgenavn, hun selv havde givet sin svigermor. “Nå,” fortsatte Daisy og sænkede stemmen lidt, “hvad tror du, Den Gamle Dame vil sige til hans gæst?” “Hvad mener du? Hvilken gæst?” spurgte Eleanor. “Den gæst han har med til brylluppet,” svarede Daisy langsomt, mens hun kiggede gavtyveagtigt rundt på de andre, klar over at de alle vidste, hvem hun hentydede til. “Hvad taler du om? Hvem har han med?” sagde Eleanor lettere forvirret. 29

Millionæren_fra_Singapore.indd 29

25/01/19 10.58


“Sin seneste kæreste, lah!” afslørede Lorena. “Ikke tale om! Nick har ingen kæreste,” insisterede Eleanor. “Hvorfor er det så svært for dig at tro på, at din søn har en kæreste?” spurgte Lorena. Hun havde altid betragtet Nick som hans generations flotteste unge mand, og med alle Young’ernes penge var det synd og skam, at det aldrig var lykkedes hendes uduelige datter Tiffany at få ham på krogen. “Men du må da bestemt have hørt om denne pige? Hende fra New York,” hviskede Daisy og nød at være den, som overbragte nyheden til Eleanor. “En amerikansk pige? Nicky ville ikke vove det. Daisy, dine oplysninger er altid tah pah kay!” 10 “Hvad mener du? Min nyhed er ikke tah pah kay – den kommer fra den mest troværdige kilde! For resten har jeg hørt, at hun er kinesisk,” sagde Daisy. “Virkelig? Hvad hedder hun, og hvor er hun fra? Daisy, hvis du fortæller mig, at hun er fra Fastlandskina, tror jeg, at jeg får hjertestop,” advarede Eleanor. “Jeg har hørt, at hun er fra Taiwan,” sagde Daisy forsigtigt. “Ih du milde, jeg håber ikke, hun er en af de der taiwanske tornadoer!” gnæggede Nadine. “Hvad skal det betyde?” spurgte Eleanor. “Du ved, hvor skandaløse de taiwanske piger kan være. De kommer svansende ud af det blå, mændene falder pladask for dem, og inden man får set sig om, er de væk igen, men ikke før de har suget hver eneste dollar til sig som en tornado,” forklarede Nadine. “Jeg kender så mange mænd, som er faldet for det – tænk bare på fru K.C. Tangs søn Gerald, hvis hustru flåede ham og stak af med alle Tang-familieklenodierne. Eller stakkels Annie Sim, som mistede sin ægtemand til hende barsangerinden fra Taipei.” I dette øjeblik trådte Carols mand ind ad døren. “Goddag, goddag, de damer. Hvordan går Jesustiden i dag?” sagde han, mens han dampede på sin cigar, hvirvlede sin Hennessy rundt 10 Malaysisk for “ikke nøjagtige”.

30

Millionæren_fra_Singapore.indd 30

25/01/19 10.58


i glasset og i det hele taget lignede en trivelig karikatur på en asiatisk finansfyrste. “Goddag, dato!” sagde damerne i kor, mens de hastigt rettede sig op i mere sømmelige stillinger. “Dato, Daisy her forsøger at give mig et hjerteslag! Hun fortæller alle, at Nicky har fået en ny taiwansk kæreste!” råbte Eleanor. “Tag det roligt, Lealea. Taiwanske piger er henrivende – de ved lige, hvordan man tager sig af en mand, og måske er hun også kønnere end alle de forkælede, indavlede piger, du prøver at sætte ham sammen med.” Dato’en grinede. “For resten,” fortsatte han og sænkede med ét stemmen, “hvis jeg var dig, ville jeg bekymre mig mindre om unge Nicholas og mere om Sina Land lige nu.” “Hvorfor? Hvad sker der med Sina Land?” spurgte Eleanor. “Sina Land toh tuew. Det kollapser snart,” bekendtgjorde dato’en med et veltilfreds grin. “Men Sina Land er en sikker investering. Hvordan kan det lade sig gøre? Min bror har endda fortalt mig, at de har alle mulige nye projekter i Vestkina,” indvendte Lorena. “Min kilde har forsikret mig om, at den kinesiske regering har trukket sig ud af den kæmpe nye bebyggelse i Xinjiang. Jeg har lige afhændet mine aktier, og jeg shorter hundrede tusind aktier i timen, indtil markedet lukker.” Med dét pustede dato’en en stor røgsky ud fra sin Cohiba og trykkede på en knap ved siden af sengen. Den store glasvæg ud mod den glitrende swimmingpool begyndte at hælde femogfyrre grader som en kæmpestor, frithængende garagedør, og dato’en luntede ud i haven med retning mod hovedhuset. Et par sekunder var der totalt stille i værelset. Det var lige før, man kunne høre tandhjulene knage i kvindernes hjerner. Pludselig sprang Daisy op fra sin stol og væltede bakken med nudler på gulvet. “Hurtigt, hurtigt! Hvor er min taske? Jeg må ringe til min børsmægler!” Eleanor og Lorena famlede også efter deres telefoner. Nadine havde sin børsmægler på speed dial og skreg allerede ind 31

Millionæren_fra_Singapore.indd 31

25/01/19 10.58


i røret, “Dump det hele! SINA LAND. Ja. Dump dem alle sammen! Jeg har lige hørt fra en pålidelig kilde, at det er en ren taber!” Lorena sad i den anden ende af sengen og holdt hånden for røret. “Desmond, jeg er ligeglad, bare vær sød at shorte dem nu.” Daisy begyndte at hyperventilere. “Sum toong, ah! 11 Jeg mister flere millioner i sekundet! Hvor fanden er min børsmægler? Sig ikke, at fjolset stadig er til frokost!” Carol rakte roligt hånden ned til touchskærm-panelet ved sit natbord. “Mei Mei, vil du være så venlig at komme herind og tørre nogle nudler op?” Så lukkede hun øjnene, løftede armene i vejret og begyndte at bede: “Oh Jesus, vores personlige herre og frelser, velsignet være dit navn. Vi kommer til dig i ydmyghed og beder om din tilgivelse i dag, for vi har alle syndet imod dig. Tak for velsignelserne, du lader regne ned over os. Tak, herre Jesus, for fællesskabet, vi har været sammen om i dag, for den nærende mad, vi har nydt, for dit hellige ords kraft. Våg over søster Eleanor, søster Lorena, søster Daisy og søster Nadine, mens de forsøger at sælge deres aktier i Sina Land …” Carol åbnede øjnene et øjeblik og bemærkede tilfreds, at Eleanor i det mindste bad sammen med hende. Men hun kunne naturligvis ikke vide, at bag sine rolige øjenlåg bad Eleanor for noget ganske og aldeles andet. En taiwansk pige! Kære gud, lad det ikke være sandt.

11 Kantonesisk for “mit hjerte gør ondt”.

Millionæren_fra_Singapore.indd 32

25/01/19 10.58


Profile for JP/Politikens Forlag

Millionæren fra Singapore  

'Millionæren fra Singapore' er første bog i Crazy Rich Asianstrilogien, der har taget verden med storm. Kom med og mød Nicholas og Rachel, d...

Millionæren fra Singapore  

'Millionæren fra Singapore' er første bog i Crazy Rich Asianstrilogien, der har taget verden med storm. Kom med og mød Nicholas og Rachel, d...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded