Page 1

156 mm

24 mm

Livsfarlig jagt på sandheden

234 mm

Linus og hans venner har set frem til en hyggelig gaming-aften, men da deres spil pludselig bliver hacket af en mystisk person, som fortæller, at Linus’ fars liv er i fare, ændres alt. For at redde farens liv skal vennerne løse et mysterium, hvilket kommer til at kræve alle deres kræfter.

156 mm

Pavens Yndling

Undervejs bliver de truet på livet, taget til fange og jagtet af amerikanske efterretningsagenter, og opgaven bliver kun vanskeligere af, at hverken deres forældre eller politiet må få noget at vide. Vennerne får uventet hjælp af medlemmer af en hemmelig klan og af en verdensberømt ekspert i sjældne sommerfugle, og det leder dem frem til den største gave, man kan få – sandheden. Larverne – Pavens Yndling er Troels M. Palshofs første bog til børn. Han debuterede i 2017 med Sommerfugleklanen – Pavens Yndling, en spændingsbog for voksne, som er en del af handlingen i denne bog.

150 TESTLÆST AF BØRN BEGEJSTREDE 5 år Læs selv 11-1 ISBN 978-87-400-4960-2

POLITIKENS FORLAG

Larverne_Pavens yndling_Omslag.indd 1

17/04/18 15:37


Larverne - pavens yndling.indd 2

18/04/2018 12.25


T.M. Palshof

Larverne Pavens Yndling

Politikens Forlag

Larverne - pavens yndling.indd 1

18/04/2018 12.25


Indhold 1. Månedsopgaven   10 2. I livsfare  15 3. Klapper fælden?   20 4. Ankommet til Danmark  26 5. Hvad ingen ved, har ingen ondt af   28 6. Plan   35 7. Sagen vokser   40 8. Mødet, der ændrede deres liv ...  44 9. Middag med mening   50 10. Livsfarligt mørke  54 11. Torsdag morgen – chancen!  58 12. Når en weekend forandrer alt – for evigt!   66 13. Missionsdag  75 14. Placeringen i højden   81 15. Hemmelige rum  85 16. Knud Rasmussen   90 17. Overlevelsesplanen  93 18. Løb hurtigt, eller bliv taget  100 19. Indenfor er ikke altid bedst  108 20. Lige ved og næsten   115 21 En lang, lang nat i sandhedens tjeneste   118 22. Samling  121 23. Weekenden lakker mod enden  125 24. Tiden rinder ud!   129 25. Tæt på grønt lys   133 26. Tilståelse  135 27. Sommerfugleeksperten   142 28. Det sværeste møde – sandheden!   153 29. Zoologisk Museum   162 30. Fastfood og “ferie”   170 31. Nyt land, nye regler   174 32. Årtiers hemmelighed ...  182 33. Ude på havet tæller årene kun halvt   192 34. De kom for sent  195 35. I sikker “havn”  202

Larverne - pavens yndling.indd 3

18/04/2018 12.25


Et sted i det nordlige Sverige, i dag Det var svært at holde varmen, men hans far blev ved med at lede. Han ledte som en, der var sikker på, at der lå diamanter under den smukke, hvide sne. De havde kørt i bidende kulde på snescooter i to en halv time og derefter vandret i næsten 4 timer. Linus vidste ikke, hvornår det ville blive helt mørkt, men det kunne ikke vare længe, før den svage sol forsvandt bag de snedækkede bjerge i horisonten. Batterierne i deres pandelamper var begyndt at udvise tegn på træthed. Linus mærkede, hvordan kulden blev med at finde nye steder at snige sig ind. Han kom til at tænke på, om der var ulve i Sverige. Det havde han hørt om i skolen, og nu håbede han, at det ikke var sandt. “Far, hvornår skal vi tilbage til hytten, det er vildt koldt.” Linus’ far kiggede stort set ikke op, mens han fortsatte med sin metaldetektor. “Vi må være tæt på nu, og vi kan ikke nå helt herud igen i morgen, så det er nu eller aldrig.” “Jamen bliver det ikke umuligt at finde tilbage, når det først er blevet helt mørkt?” Linus’ far stoppede op og kiggede tilbage på Linus. Fa5

Larverne - pavens yndling.indd 5

18/04/2018 12.25


ren tørrede sig om munden og kunne mærke iskrystallerne i skægget. Han stod stille et øjeblik og kiggede ud over det smukke, men barske, snedækkede landskab. Det var iskoldt, og deres ekspeditionsdragter kunne næsten ikke holde dem varme. Han kiggede, eller nærmere spejdede, mod de fjerne bjerge, som solen var ved at glide i skjul bag.

“Jeg forstår dig godt. Men, hvis vi skal finde den, så kræver

det mandsmod og -hjerte. Dem, der var her for hundrede år siden, kæmpede sig igennem sneen for at løse missionen, og de havde ikke vores udstyr eller viden – vi er forpligtede til at fortsætte.”

De fornemmede nu for første gang, hvor stille der var. Det

eneste, de kunne høre, var den iskolde vind, der skøjtede hen over sneen. Det var på én gang hyggeligt og skræmmende at være så langt væk fra den trygge og varme hytte. Linus’ tanker hoppede fra den ene yderlighed til den anden; kulden og trætheden var begyndt at melde sig. Var det nu, de ville få svaret på det mysterium, som havde fyldt hele hans liv den sidste uge? Ugen, hvor han havde brudt alle regler i mysteriets tjeneste. Burde han ikke være cool netop nu, hvor de var så tæt på? Hvad ville vennerne ikke sige hvis de fandt den? Han trak vejret dybt og kiggede væk fra sin far – og mærkede efter et øjeblik. “OK, far, men er du helt sikker på, at vi kan finde hjem til hytten igennem mørket?”. Faren så op og derefter ud over det snedækkede, golde landskab. Så tjekkede han sit kompas på ærmet af ekspeditionsdragten og kiggede op mod himlen. Det var virkelig ved 6

Larverne - pavens yndling.indd 6

18/04/2018 12.25


at blive mørkt, og stjernerne var så småt begyndt at lyse. Det havde han slet ikke lagt mærke til i sin iver efter at finde den. Linus kiggede indgående på sin far og derefter på stjernerne. Faren nikkede, “Stjernerne er den bedste GPS, der findes. Har du ikke din stjernehimmel-app tændt?” Linus tog den ene handske af og fandt iPhonen frem. Telefonen lå i et specialhylster, som sikrede, at batteriet ikke blev for koldt. Han aktiverede skærmen og så, at der var 44% batteri tilbage. Det gav ham øjeblikkelig en snert af lykkefølelse – så var de ikke helt fortabt, trods alt. Linus smilede, “Okay, lad og så finde den så vi kan komme hjemad.” Faren smilede, han kunne ikke skjule stoltheden over at stå i vildmarken i tocifrede frostgrader og se sin ældste søn have mod på at fortsætte den vanvittige mission.

Linus smilede tilbage, selvom han stadigvæk var bange for

mørket og kulden og for, om de overhovedet kunne finde tilbage. Men han vidste, at han gerne ville være med til at gennemføre missionen. “Far, må jeg ikke bruge metaldetektoren lidt?” Faren smilede og rakte den til ham. Linus gik nu forrest og bevægede metaldetektoren forsigtigt fra side til side. Minut for minut blev det mørkere. Han var træt i armen, men fortsatte ligesom sin far. Pludselig lød en gennemborende hylelyd, den lyd, de havde håbet på at høre hele dagen, og den fik med det samme deres hjerter til at hoppe. Metaldetektoren blinkede rødt og bippede løs. Lyset på undersiden tændtes og oplyste den kridhvide sne. Linus’ far tog fat om hans arm og hjalp ham med at lokalisere, hvor detektoren hylede højest. 7

Larverne - pavens yndling.indd 7

18/04/2018 12.25


“Kør den helt forsigtigt frem og tilbage, mens du lokaliserer, hvor den giver størst udslag.” Linus var ved at sprænges indeni. Havde de virkelig fundet den? Var de virkelig tæt på at komme det afgørende skridt videre for at kunne løse mysteriet? Det gøs i ham, som om han skulle til at åbne den største gave man kunne få i livet – sandheden. Linus’ øjne registrerede noget, der glimtede intenst i kanten af hans skibriller, noget som ikke kom fra stjernernes genskær i iskrystallerne. Han spejdede op mod bjergene i det fjerne, og hjertet hoppede op i halsen på ham. Han kneb øjnene sammen og kiggede fokuseret op mod bjerget. Det var svært at se, hvor langt væk det var, men nok flere kilometer fra hvor de stod. Linus trak vejret dybt, mens han trak sin far i ærmet. Hans far sad på knæ og kiggede ned i sneen i lyskeglen fra sin pandelampe. Han kiggede op, og lyset ramte Linus i øjnene. Linus lagde hurtigt sin handske oven på lampen, så hans far fik sne i øjnene. “Hvad laver du? Hvorfor gør du det?”, spurgte hans far. Linus pegede op mod bjerget, og faren slap sit greb om metaldetektoren. “Shit.” var det eneste, han sagde, men hans blik var ikke til at tage fejl af, der var frygt i hans øjne. Linus’ krop var ikke længere frosset i situationen. Han kastede sig ned på knæ ved siden af sin far. Faren famlede efter sin natkikkert og fik den bøvlet frem. Han trak den ene tykke handske af for at indstille kikkerten, fokuserede den og så i displayet, at det, de havde fået øje på, var cirka 6-7 kilometer væk. Alt frøs i farens krop; hans tanker fløj rundt: “De har fundet os, for fanden.“ Linus’ øjne 8

Larverne - pavens yndling.indd 8

18/04/2018 12.25


var nu vidt åbne. “Far, hvad gør vi?” sagde han uden at røre sig ud af flækken. Faren sad stille som en statue og kiggede i kikkerten. “Der er fire snescootere. De kører hurtigt ... de har sneuniformer på og maskinpistoler på ryggen ... og de kører direkte mod os.” Linus fik en klump i halsen, som gjorde det svært at trække vejret, og han tænkte igen på ulvene. Bare det dog havde været ulve, der var på vej mod dem. Dem ville de have en chance mod. Han overvejede, om de kunne gemme sig, eller de kunne nå at slippe væk. De sad midt i ødemarken i minus 18 grader og havde kun deres fødder som flugtmiddel. Frygten fløj som en jetjager rundt i hovedet på ham. Hans hjerne blev ved med at gentage “Det er ude med os.” Og hvad værre var. Ingen vil nogensinde få sandheden om den at vide.

Larverne - pavens yndling.indd 9

18/04/2018 12.25


1. Månedsopgaven

En uge tidligere på en villavej i København Linus havde været vågen et godt stykke tid, da hans far kaldte ude fra gangen. Han havde ligget med sin iPad og fundet mere materiale til sin månedsopgave. Det var mandag morgen, men den normale mandags-irritation over at skulle slæbe sig hen på skolen var ikke til stede. Linus var vågnet for lidt over en time siden. Hans hjerne knagede og blev ved med at vende tilbage til det, som han og hans far havde talt om i weekenden. De havde brugt lørdagen på at snakke om, at man kunne få meget mere ud af livet, hvis man var god til at finde de sande problemer og de sande motiver. Faren havde igen og igen forklaret, at det kunne være svært at forstå, men at det IKKE betød, at man ikke skulle prøve at forstå det – ligesom videnskabsmænd, forskere og alle de andre, der forsøgte at forstå verden. Det var store ting at tænke på – og så endda på en lørdag – men hans far havde holdt ham fast i tanken. De var blevet enige om, at han skulle tage chancen og lade sin månedsopgave handle om de sande problemer og de sande motiver. Men nervøsiteten over, om Thomas, hans klasselærer, ville forstå hans månedsopgave, begyndte at frustrere Linus. 10

Larverne - pavens yndling.indd 10

18/04/2018 12.25


Lørdag aften havde de været til middag hos nogle af hans fars venner, og da de voksne snakkede og drak rødvin, var alle børnene gået ned i kælderen. Hernede havde Linus fortalt de andre om månedsopgaven. Men han havde nok ikke forklaret det ordentligt, eller så det havde lydt spændende nok, for de andre havde ikke lyttet særlig længe, før de havde kastet sig over tv’et. Det gjorde Linus lidt nervøs, for månedsopgaverne skulle læses op for hele klassen. I skolen fik Linus afleveret opgaven og fortalt Thomas om sin bekymring. Thomas havde lagt sin hånd på hans skulder og havde smilende fortalt, at han glædede sig til at læse den. Linus var blevet glad, lidt stolt og mere rolig over sin beslutning.

I det store frikvarter stod han i kø til madvognen med sine

27 kroner i hånden. I køen overhørte han nogle af de ældste elever snakke om et game. De snakkede om, at der var nogen, der havde hacket deres spil, og at det havde været m ­ egascary. Linus legede med tanken om at finde det sande problem og kom frem til, at de store drenge nok ikke havde fattet, at nogen bare prøvet at lægge en virus på deres computer for at tjene penge på dem. I stedet havde de troet, at nogen var efter dem. Hans tanker blev afbrudt da Morten kom hen til ham. “Hey Li, kan du ikke købe en bagel til mig, der er jo gigakø”.

Linus tog stille imod pengene, så de andre ikke så, at Mor-

ten listede en bestilling ind i køen. På vejen op til klassen blev 11

Larverne - pavens yndling.indd 11

18/04/2018 12.25


de enige om at tage hjem til Linus efter skole og game; der var lige kommet en ny opdatering, som skulle være vild. Timerne gik, og klassen blev mere og mere urolig, jo længere ud på eftermiddagen de kom, men endelig ringede det ud. Både Christian og Morten ville med hjem, så Linus mønstrede sin flinkeste stemme, da han ringede hjem for at spørge om lov. Nu sad de alle tre og kiggede på Linus’ nye gamer-pc og spillede Open Water. Linus havde ønsket sig computeren længe og havde endelig fået den, fordi han havde hjulpet sin far med en masse ting det sidste halve år. Anton, som ikke var med i kælderen, men hjemme hos sig selv, snakkede med på FaceTime. De havde ikke spillet længe, før spillet begyndte at opføre sig mærkeligt. Det var, som om der var noget galt. Anton havde ikke samme problem, selvom han havde en ældgammel computer, men de blev enige om at prøve at genstarte spillet, selvom de mistede deres nuværende level. Linus kom i tanke om, hvad han havde hørt de store snakke om i frokostkøen. Han fortalte de andre om det; de syntes, det lød spændende, men begyndte at grine, da Christian sagde, at det sikkert var, fordi de havde surfet porno ligesom hans storebror. De skraldgrinede og glemte, hvad det egentligt var, Linus havde sagt. De var alle lidt kejtede, da de snakkede om porno – de vidste lidt om hvad det var, men alligevel ikke helt, ud over at det var noget klammo med nøgne mennesker. Gamet var nu endelig i gang igen og kørte, som det skulle. De fandt hurtigt Anton derinde. De havde helt glemt ham, mens 12

Larverne - pavens yndling.indd 12

18/04/2018 12.25


de snakkede om virus og porno, og han virkede nu underlig og fraværende. Han sad og stirrede intenst på sin pc-skærm.

“Er du OK?”, spurgte Linus ham.

“Ja, ja, MEN jeg forstår ikke, hvem det er, der bliver ved med at skrive til mig. Kender I No_Name?” De andre kiggede på hinanden, Anton lød ikke, som han plejede. Christian, der sad med den telefon, de FaceTimede fra, kiggede på Anton: “Hvad mener du?” Anton var stille et par sekunder, men kiggede til sidst op fra skærmen. “Prøv lige at se med her.” Alle kiggede på Christians lille skærm. Anton fortsatte: “Kan I se den figur derovre? Nu står den helt stille, men hver gang jeg går videre, følger den efter mig. Og nej, det er ikke en af spillets robotter.” Christian grinede og sagde, at Anton bare havde fået en fan eller en stalker. Anton blev lidt irriteret og bad dem være serious. Anton var Linus’ bedste ven, og han var nok lidt ærgerlig over, at han ikke var med dem i kælderen. Men Linus kendte Anton godt nok til at vide, hvornår han mente noget alvorligt som nu. Det var ligesom dengang, hvor der var en klam mand, der havde spurgt, om de ville FaceTime nøgne – Anton lød ligesom den gang. Linus tog telefonen fra Christian og kiggede ind i den. “Hvad er der, Anton?” Anton pegede pludselig som en besat på sin pc-skærm, mens han prøvede at filme det hele med sin iPhone. “Kan I ikke se det? Han ikke bare forfølger mig, han skriver også til mig. Det er scary.” De andre grinede lidt, de ville videre i spillet. Det irriterede An13

Larverne - pavens yndling.indd 13

18/04/2018 12.25


ton, der ikke havde tænkt over, at de andre jo ikke kunne se, hvad figuren i spillet skrev til ham. “Okay, så hør lige her, hvad han bliver ved med at skrive: “Kender du Larven? Jeg har brug for at snakke med ham, for hans liv er i fare.”

Der blev helt stille i kælderen, og drengene kiggede uroligt

på hinanden. “Prøv lige at sige det igen, Anton,” sagde Linus med frygt i stemmen. Alle fornemmede, at det her var specielt, meget specielt – for det var kun dem i gruppen, der kendte de navne, de brugte i spillet, og Linus hed Larven.

Larverne - pavens yndling.indd 14

18/04/2018 12.25


2. I livsfare

Kælderens hyggelige gamer-stemning var pludselig væk. Alle sad musestille og kiggede skiftevis på pc-skærmen og på ­iPhonen. Christian, som snart skulle hjem, ville gerne videre med spillet, så han afbrød stilheden og spurgte Anton “Come on, pranker du os? Det er sgu ikke god humor at sige sådan noget. Li synes nok heller ikke, det er særligt fedt at høre, selvom det er en prank.” Anton kiggede direkte ind i iPhonen. “100 procent, han bliver ved med at skrive til mig, han skriver igen nu.” Der blev igen helt stille i kælderen, som om de ventede på, at et nytårsbatteri skulle skydes af. Anton brød stilheden: “Okay, han skriver at han er real, og at han har hørt noget, som Larven SKAL have at vide, men at han ikke har fundet ham endnu. ‘Er du Larven?’ spørger han.” De tre drenge begyndte at snakke i munden på hinanden “ ... mega-amatør, topfake, han ved da godt, at Anton ikke er larven ...”

Linus kunne ikke lade være med at føle, at han skulle tage

styringen. De var jo hjemme hos ham, og han havde netop brugt hele weekenden på at snakke med sin far om sande problemer og sande motiver. 15

Larverne - pavens yndling.indd 15

18/04/2018 12.25


“Det må være en fra klassen, der prøver at pranke eller skræmme os. Vi er helt enige om, at ingen kender vores game, og ingen kender vores navne i spillet, så det må være en af de andre i gruppen, der har oprettet en ny profil i vores game, ikke?” Straks lettede stemningen. Alle tænkte, at det måtte være Martin, Kris eller den nye i klassen, James, som prøvede at pranke dem – måske fordi de ikke var kommet med hjem til gaming-aftalen. “Ja, det må det sgu være. Vi ringer til de andre og finder ud af, hvem det er. Ham, der har skrevet det her, skal have karantæne,” sagde Christian. Der gik ikke mange minutter, før de havde snakket med de tre andre fra klassen. Men lige meget hvor meget de pressede dem, nægtede de alle at have noget med det at gøre. To af dem var på vej til tennis på cykel, så det kunne ikke være dem, og James var stadigvæk på skolen, hvor han spillede bordtennis. Derfor MÅTTE det være en helt anden, der skrev de her ting. Linus kunne mærke en klam fornemmelse indeni. Var der virkelig nogen, som mente, at han var i livsfare?

“Anton, kan du ikke komme herover NU, så kan vi se på det

alle sammen samtidig?”. Anton var tavs. De kunne se, at han stirrede ind i skærmen, mens han prøvede at læse et eller andet. Der gik flere sekunder, hvor de bare kiggede på Anton via iPhonens lille skærm. “Okay, nu bliver det først ­megascary, han skriver … ‘Larven SKAL kontakte mig, i dag’.”

Det gøs i dem alle nu, for det måtte være en udefra, der be16

Larverne - pavens yndling.indd 16

18/04/2018 12.25


vidst havde hacket sig ind i deres game for at kommunikere med Linus. Christian kiggede bekymret på sin telefon og så, at klokken nærmede sig 17.30 – det tidspunkt, hvor han havde lovet sine forældre at være hjemme. Det brændte inde i ham, han kunne ikke smutte nu. Han nægtede at gå glip af noget ultraspændende igen, ligesom sidste gang, hvor ham manden havde kontaktet dem. Det havde været helt vildt, med forældre og skole og så videre. Og dem, der havde været med, var pludselig meget interessante på hele skolen, fordi alle havde hørt om det, efter at politiet havde været ude og holde foredrag. Nu var han ved det igen. At gå glip af noget ultrascary. “Anton, sig at han skal identificere sig, ellers vil vi ikke hjælpe ham.” Ordene nærmest fløj ud af Christian. Han ville nå at få det her afsluttet, inden han skulle gå. Alle kiggede på hinanden og overvejede Christians ord. De nikkede lydløst til hinanden. Anton begyndte at skrive. Alle var tavse og spændt på at se, hvad der ville ske. Anton kiggede skræmt på dem via telefonen. “Han svarer nu, og han skriver ret hurtigt.” “Anton, læs det op … lige så hurtigt som han skriver det,” sagde Linus bestemt. Anton begyndte at læse op: “Larven skal ikke frygte mig. Jeg ved, at nogen er efter hans far på den syrede måde. Jeg har hørt skræmmende ting de sidste par uger, som jeg SKAL fortælle Larven. Ting som kan redde hans fars liv.“ Antons oplæsning sendte en kølig brise gennem kælderen, ingen sagde noget, men alle tænkte over ordene. Christi17

Larverne - pavens yndling.indd 17

18/04/2018 12.25


an gentog hviskende: “Skriv at han skal identificere sig selv.” Anton nikkede og skrev tilbage til No_Name. “Hvem er du? Identificer dig selv. Vi er vant til at blive kontaktet af mærkelige mennesker.” De andre smilede over Antons opfindsomhed. Det var ret smart at presse ham den anden lidt og samtidig lade, som om de blev kontaktet tit, måske fordi de var vigtige. “Fuck!” udbrød Anton ophidset og forklarede de andre, hvad han så. No_Name var pludselig blevet inaktiv. Hans figur var grå. Det startede en livlig diskussion, hvor alle kom med ideer til, hvad det kunne være, hvem det kunne være, og hvorfor det var sjovt at prøve at gøre dem bange. Men hvorfor var No_Name kun interesseret i Larven og hans far? Det var sgu for weird og scary, trods alt.

Morten havde ikke sagt så meget det sidste stykke tid. Han

var nok den bedste af dem til at game, men også den mest stille. Han var seriøs omkring det og brugte mange timer på gaming hver uge. Mange flere end han måtte for sine forældre. Hans far arbejdede med IT hos Google, så Morten fik også en del hjælp af ham, når han ikke var ude og rejse. Da Morten endelig sagde noget, lyttede de andre helt automatisk. “Det, jeg synes er vildt creepy, er, at han skriver, at din far er i fare … Han kunne jo bare kontakte din far, men han har valgt at kontakte dig, Linus. Hvorfor?” De andre kunne med det samme følge Mortens bekymring. Der var noget helt galt, når et ghost kontaktede Linus i stedet for hans far. Var det måske, fordi det var for farligt at 18

Larverne - pavens yndling.indd 18

18/04/2018 12.25


kontakte hans far direkte? Linus’ far var forfatter – hvorfor skulle nogen ville drÌbe en forfatter?

Larverne - pavens yndling.indd 19

18/04/2018 12.25


3. Klapper fælden?

Christian skulle have været hjemme for over 20 minutter siden. Han sad med sin jakke på, men kunne simpelthen ikke få sig selv til at tage af sted. Det var alt for spændende. Den nervepirrende stemning blev brudt, da det ringede på døren ovenpå. Alle kiggede chokeret på hinanden, da de hørte dørklokkens høje ringelyd. Christian udbrød: “Hvad gør vi nu? Tænkt hvis det er nogen af dem, No_Name snakker om? Er din far hjemme?”

Linus rejste sig lynhurtigt. “Kom med”, sagde han, og uden

at overveje det, for de alle op ad trappen mod døren. Stakåndede stod de i gangen og så til deres forbavselse, at Linus’ søster, Clara, havde åbnet døren – det var hendes veninde Karen, der havde ringet på. Søsteren og Karen kiggede forundret på de tre drenge, som stod på nakken af hinanden med skræmte øjne. “Har I aldrig set piger før, eller vil I have os med ned i gaming-bulen?” sagde Clara. Linus smilede kunstigt tilbage og sagde, at de troede, at det var Christians mor, der var kommet, fordi han havde glemt tiden. Christian stod med jakke på og med cykelhjelmen i den ene hånd og iPhonen i den anden. Pludselig kunne de høre Antons skræmte stemme fra iPhonen: “No_Name er aktiv igen … What…?” 20

Larverne - pavens yndling.indd 20

18/04/2018 12.25


Søsteren og Karen spurgte nysgerrigt “Hvem er No_ Name?” Men de fik ikke noget svar, for drengene stormede ned i kælderen igen. Vel inde på værelset satte de sig skulder ved skulder og kiggede på Christians mobil. Skærmbilledet var kun oplyst af Antons computer. De kunne lige knap se omridset af hans ansigt – det så uhyggeligt ud. Linus talte nu meget ængsteligt “Hvad skriver han, Anton?” Anton sad med hovedet helt inde i skærmen og begyndte at læse op:

“Jeg er ikke den Killer-klovn, der opererer på nettet. Jeg ER

real, og jeg har brugt mere end to uger på at finde Larven. Er det dig, eller kender du ham? Det ved jeg, at du gør.”

Da Anton havde læst ordene, rejste hårene sig i nakken på

ham. Havde No_Name virkelig skrevet om Killer-klovnen? Ham, som hele kommunen var dødsens bange for, vel at mærke af gode grunde. Killer-klovnen havde gjort noget forfærdeligt på hospitalet i byen, men var aldrig blevet fundet. Nyhederne havde vist overvågningsbilleder af ham, og politiet havde endda været rundt på skolerne og fortalt eleverne, hvad de skulle gøre, hvis de mødte ham. Da Killer-klovnen næsten var glemt, var der pludselig nogen, der havde “mødt” ham på nettet, hvilket havde skræmt alle i byen. Og nu skrev No_Name om ham. Linus brød Antons tanker “Er du okay? Du skal ikke være bange ... er dine forældre kommet hjem?”

“Neej!” nærmest skreg Anton.

21

Larverne - pavens yndling.indd 21

18/04/2018 12.25


I det samme ringede Christians telefon. Han kiggede på de andre “Shit det er min mor, jeg bliver nødt til at tage den.” Det var irriterende, for FaceTime-samtalen med Anton blev afbrudt. Linus tog resolut sin iPhone op af skoletasken og ringede Anton op fra den i stedet. Anton var tydeligt bange, da han kom frem på skærmen. “Hvad har I gang i? I kan sgu da ikke smide på. Jeg sidder her helt alene. Fuck mand, I skræmte mig for vildt!” sagde Anton ophidset. De andre hviskede undskyldende og forklarede, at Christians mor havde ringet. Christian kom over til de andre, kiggede ned i telefonen til Anton og sagde: “Jeg spiser her, min mor var ikke meget for det, men jeg sagde, at vi lavede den nye månedsopgave.” Det var et stikord, som aktiverede Linus. Han kom igen til at tænke på alt det, han havde snakket med sin far om i weekenden. “Okay, vi bliver nødt til at være skarpe og ikke piske en stemning op. Hvis vi skal finde svar på det her, så skal vi forstå ham No_Name. Hvorfor gør han, som han gør …? Er han virkelig bange på mine og min fars vegne, eller er han bare ude på at få vores opmærksomhed? Hvad tænker I?” Morten tog ordet: “Vi skal nok snart overveje at fortælle din far om det her, Linus. Jeg har lyst til at ringe til min far og spørge, hvordan det er muligt for nogen at bryde ind i vores game.” Alle nikkede. Begge ting lød fornuftigt, og alle vidste, at 22

Larverne - pavens yndling.indd 22

18/04/2018 12.25


Mortens far var en haj til alt, der havde med computere at gøre. Han arbejdede jo for Google. Men ingen af dem kunne rigtig finde ro i tankerne. De var pressede over tiden. Det var standard, at man kom hjem til aftensmad, og klokken var en del over spisetid nu. Ingen havde dog lyst til at forlade lokalet som den første, og absolut ingen af dem havde lyst til at cykle alene hjem i mørket.

Linus fik en idé. “I ringer hjem og beklager, at tiden er løbet

fra jer, og siger, at vi sidder og laver den nye månedsopgave, fordi vi vil overraske Thomas med at aflevere før tid. Derfor spiser I hos mig. Okay?”

Der var ingen indvendinger. Alle blev rolige ved tanken og fik

straks ringet hjem og solgt historien. Anton var dog stadigvæk lidt presset over at sidde helt alene og skrive med No_Name, mens hele huset var mørkt. Linus fornemmede sin bedste vens kvaler og foreslog, at han med FaceTime åben gik hurtigt rundt i huset og fik tændt lyset. Da Anton havde fået tændt lys overalt, så det så ud, som om der skulle være fest derhjemme, kunne de andre at se, at han var mere rolig. Men det varede ikke mange sekunder, før Antons puls igen blev tårnhøj.

“Han skriver igen” fremstammede Anton.

Alle satte sig skulder ved skulder og fulgte Anton på den lille iPhone-skærm, mens han læste op: “I må ikke tvivle på mig. Jeg har udelukkende gode intentioner, men jeg har ikke lang tid tilbage til at advare og hjælpe Larven og hans far, forfatteren til Sommerfugleklanen.” De nærmest fløj op af stolene i chok over No_Names besked. For hvordan vidste han, at Larven var søn af forfatte23

Larverne - pavens yndling.indd 23

18/04/2018 12.25


ren? Og hvad havde det med det hele at gøre? Hvad var det, der foregik lige foran dem på skærmen? Ordene ramte Linus hårdest – han var jo Larven, og det var hans far, der havde skrevet Sommerfugleklanen. Han prøvede at tænke hurtigt, men frygten havde sat sig hans mave. Linus så det hele for sig: Om få sekunder ville der stå en rigtig Killer-klovn i døråbningen og give dem muligheden for at vælge mellem at blive hængt eller dolket. Linus strøg nervøst sine hænder igennem håret og fik en lille flig af selvbeherskelsen tilbage ved at huske tilbage på weekendens snak med sin far.

“Anton, skriv til ham, at han skal identificere sig og fortæl-

le, hvad han vil os og hvorfor. Nu.” Linus kunne selv høre, at han lød markant ældre, end han var. Han tænkte, at det måske var noget, der skete, når man blev oprigtigt bange. Enten blev man ultrabarnlig, eller også blev man konkret og fornuftig, så man kunne løse problemerne. Anton nåede ikke engang at skrive tilbage til No_Name, før nye beskeder begyndte at poppe op på skærmen. Ord for ord læste han dem op: “Du bliver nødt til at tro mig. Jeg er god og vil kun advare og hjælpe, men det kræver, at du sætter mig i kontakt med Larven.”

Der blev helt stille hos Anton og bomstille i kælderen.

Morten brød pludselig ind. “Min telefon har taletidskort, så ingen ved, hvem jeg er, og ingen kan finde mig. Skal vi ikke få No_Name til at FaceTime til den?” De andre kiggede på hinanden. Alle overvejede det, men kunne ikke komme på bedre ideer, og Morten vidste jo monstermeget om IT. 24

Larverne - pavens yndling.indd 24

18/04/2018 12.25


“Er du sikker på, at det er en god ide, Morten?”, spurgte Linus. Morten nikkede. “No_Name har ingen chance for at finde mig, og jeg kan altid blokere hans nummer, hvis han er bad.” Linus nikkede til Anton over FaceTime, og der gik ikke mange sekunder, efter at No_Name havde fået Mortens nummer, før han skrev: “Cool. Ringer om 30 sek.” De sad alle tre og gloede spændt på Mortens mobil. Ingen sagde noget, men alle tænkte det samme: Var de gået direkte i fælden? Ville No_Name kunne bruge nummeret til noget? Eller var de på rette vej? Morten fik en hurtig indskydelse “Når du tager den Li, så skal du sikre dig, at han ikke kan se baggrunden. Han må ikke kunne identificere, hvor vi er. Tænk nu, hvis han…” Linus stillede sig over til den hvide murstensvæg og holdt telefonen lige foran sit ansigt. Mortens telefon var på lydløs, men alle mærkede det helt ind i knoglerne, da den begyndte at vibrere. Linus trak vejret dybt og kørte hurtigt en hånd gennem håret, inden han trykkede på det grønne telefonrørssymbol.

Larverne - pavens yndling.indd 25

18/04/2018 12.25


156 mm

24 mm

Livsfarlig jagt på sandheden

234 mm

Linus og hans venner har set frem til en hyggelig gaming-aften, men da deres spil pludselig bliver hacket af en mystisk person, som fortæller, at Linus’ fars liv er i fare, ændres alt. For at redde farens liv skal vennerne løse et mysterium, hvilket kommer til at kræve alle deres kræfter.

156 mm

Pavens Yndling

Undervejs bliver de truet på livet, taget til fange og jagtet af amerikanske efterretningsagenter, og opgaven bliver kun vanskeligere af, at hverken deres forældre eller politiet må få noget at vide. Vennerne får uventet hjælp af medlemmer af en hemmelig klan og af en verdensberømt ekspert i sjældne sommerfugle, og det leder dem frem til den største gave, man kan få – sandheden. Larverne – Pavens Yndling er Troels M. Palshofs første bog til børn. Han debuterede i 2017 med Sommerfugleklanen – Pavens Yndling, en spændingsbog for voksne, som er en del af handlingen i denne bog.

150 TESTLÆST AF BØRN BEGEJSTREDE 5 år Læs selv 11-1 ISBN 978-87-400-4960-2

POLITIKENS FORLAG

Larverne_Pavens yndling_Omslag.indd 1

17/04/18 15:37

Larverne - Pavens Yndling  

Linus og hans venner har set frem til en hyggelig gaming-aften, men da deres spil pludselig bliver hacket af en mystisk person, som fortælle...

Larverne - Pavens Yndling  

Linus og hans venner har set frem til en hyggelig gaming-aften, men da deres spil pludselig bliver hacket af en mystisk person, som fortælle...

Advertisement