__MAIN_TEXT__

Page 1


Emilie Rygaard Rasch

JENS HARALD QUISTGAARD EN DANSK DESIGNER

POLITIKENS FORLAG


Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Fra kunsthåndværk til kunstindustri . . . . . . . . . 9 Dansk Designs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Branding af Dansk Designs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Dansk Lake House . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Samarbejdet med Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Designerstriden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Bestik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Trævarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Peberkværne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Gryder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Lysestager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Stentøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Glas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Møbler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 4

5


Der er een ro Og den beror på, At du er tro Mod det, du tror på. Gruk af Piet Hein om Quistgaard

En dansk designer Jeg blev som mange andre danskere introduceret for Jens Harald Quistgaards design fra barnsben. Mine bedsteforældre havde bestikket Variations og en peberkværn i teak, mine dagplejeforældre serverede altid kaffe i stellet Relief, og i mit barndomshjem havde vi Quistgaards enkle dåseåbner fra Raadvad. Senere i livet var jeg så heldig, at min far introducerede mig for den karismatiske mand bag de mange velkendte design. Jeg overvejede efter et par møder med Quistgaard at skrive speciale om ham, men kildematerialet var så sparsomt, at det ville kræve mere opmærksomhed og tid end som så. Jeg har de seneste fem år indhentet viden fra samlere og handlende, studeret gamle salgskataloger og marketingmateriale, interviewet Quistgaards samarbejdspartnere og besøgt hans Lake House i USA. Jeg håber, at både min personlige entusiasme og min akademiske tilgang til objekterne skinner igennem i bogen. Historien om den danske designer Jens Harald Quistgaard er en af de mest markante og oversete fortællinger i dansk designhistorie. På trods af produkternes enorme udbredelse og indflydelse på samtiden eksisterer der næsten intet materiale om hverken Quistgaards liv eller den omfattende mængde af designemner, han har efterladt sig. I de få kilder, der findes, er der stor uenighed om dateringen af de enkelte genstande og om, hvor de er produceret – samt om Quistgaard overhovedet har designet dem. Meningen med denne bog er at skabe et overblik over Quistgaards liv og at fortælle historien om, hvordan han blev så stor en designer, og hvorfor han ikke blev mere anerkendt i sin samtid. Samtidig kan bogen anvendes som oversigt over Quistgaards designproduktion og fungere som et visuelt katalog over en betydelig del af Quistgaards ca. 4.000 design. Quistgaards produkter har været vidt udbredt i både Danmark og udlandet, og deres udbredelse havde i USA stor betydning for opfattelsen af, hvad dansk design var. I perioden 1954-1984 designede Quistgaard produkter for det amerikanske firma Dansk Designs. Derigennem introducerede han dansk design for millioner af både amerikanere og europæere og var med til at sætte Danmark på verdenskortet som designnation. Quistgaard havde et indgående kendskab til et væld af materialer og teknikker og en påfaldende sans for håndværk og formgivning, og ved at se på hans design både før, under og efter Dansk Designs-perioden får man en fornemmelse for bredden i hans virke – både som designer, tegner og arkitekt. Quistgaard formåede at skabe elegant design, som passer ind i hverdagen, og som fungerer. EMILIE RYGAARD RASCH

6

KAP I TE LTI TE L

E N DA N S K D E S I G N E R

7


Quistgaard [er] aldrig blevet lukket ind i det gode selskab. Ærgerligt, for han fremstillede faktisk ting, som millioner af mennesker over hele verden har haft masser af glæde af.

Fra kunsthåndværk til kunstindustri JENS HARALD QUISTGAARD (23.4.1919-4.1.2008) var søn af billedhugger Harald Erik Einar Quistgaard (1887-1979) og kunst-

Lars Hedebo Olsen

malerinde Lilli Ester Berg (1890-?). Ud over sit kunstneriske virke som billedhugger underviste faren på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Quistgaard voksede op i København og var desuden ofte i familiens hus ved Bakkebølle tæt ved Vordingborg. På Fyn besøgte han sin bedstefar Harald Herman Rehling-Quistgaard, som var hofjægermester og boede på gården Løgismose. Herigennem fik Quistgaard kendskab til adelige jagttraditioner og respekt for dansk historie. Jens Harald Quistgaard som 3-årig.

Som 10-årig udformede han en detaljeret vildsvinesparegris i ler, og allerede som 6-årig smedede og ciselerede han en sølvske til sin mor. Andre af hans første håndsmedede arbejder var drikkekrus og knive, og allerede som 15-årig fik han udstillet en serie knive på Charlottenborg i København. Quistgaard var primært autodidakt. Under sin opvækst i den kunstorienterede familie blev han undervist af sin far, som han assisterede med udførelsen af skulpturer, og han modtog undervisning i tegnekunst og som sølvsmed på Københavns Tekniske Skole under Aage Rafn og Gustav Petersen i 1937-1940. Ifølge Quistgaard selv var han aldrig i lære hos Georg Jensen, som det ellers ofte er beskrevet i leksika, men han blev undervist af en tegnelærer, der var ansat hos Georg Jensen.

8

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

9


Quistgaard i værkstedet.

Quistgaard levede i sin ungdom af at lave portrættegninger og relieffer, ligesom han udførte smykker, jagtdolke og lædertasker på bestilling. Han blev fastansat som chefdesigner hos Just Andersen – en førende dansk tinsmedje – inden han i 1940-1945 måtte gå under jorden, da han under 2. Verdenskrig var aktiv i den danske modstandsbevægelse, hvor han hjalp med at vedligeholde skydevåben grundet sin viden om metaller, lodning og metaldrejning. Efter 2. Verdenskrig begyndte Quistgaard at arbejde med freelanceprojekter og designede bl.a. sølvbestikket Champagne for O.V. Mogensen i 1947 samt smykker og manchetknapper. Under sine ophold i familiens hus ved Bakkebølle besøgte Quist-

En tidlig Quistgaard-tegning af en kortspillende hund.

gaard omkringliggende landsbyers håndværkere for at lære om materialer og traditionelle teknikker. På grund af sin nysgerrighed opnåede han en solid viden om utrolig mange materialer, hvilket senere blev til stor nytte for ham, når han udførte sine design. I Henrik Sten Møllers interview med Quistgaard i Politiken i maj 1966 understregede Quistgaard sin dybe respekt for håndværkerne: “Man må forsøge at genskabe respekten for håndværket og prøve at forstå den genialitet, der var i den dygtige landsbysmeds arbejde.”

Emajeret sølvbroche. Håndlavet af Quistgaard.

Quistgaard var blandt producenter kendt for både at kende til og evne at arbejde med adskillige materialer, fx ler, papir, træ, sølv, læder, stål, sten og støbejern. Han kunne tegne, svejse, smede og støbe samt lave ure og udskære træ. Dette blev en force i hans virke som kunsthåndværker, fordi han forstod de forskellige materialers begrænsninger og kunne sætte sig ind i fabrikanternes produktionsmetoder. Måske var det også på baggrund af sin viden,

Sølvkaffesæt i sterlingsølv fra 1948.

Quistgaards private bolig og værksted nær Vordingborg.

at han af og til pressede producenterne til at gå til grænsen af et materiales formåen, hvilket gav ham et omdømme som en krævende samarbejdspartner. Omkring 1948 udformede Quistgaard et te- og kaffesæt i sterlingsølv for Hermann Ole Jacobsen, og i 1949-1953 arbejdede han primært med keramik for Palshus Keramik og Eslau Keramik. En af de største salgssucceser i hele sin karriere – dåseåbneren for Raadvad Knivfabrik, som stadig sælges i dag og ligger i de fleste køkkenskuffer i Danmark – skabte Quistgaard i 1950.

10

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

Quistgaard tegnede Dansk Designs’ logo i 1954. Her på en sølvbroche, der blev lavet i et lille antal til ansatte hos Dansk Designs.

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

11


Quistgaard-design for Palshus Keramik.

Detalje af bestikket Champagne fra 1947.

12

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

13


Quistgaard udformede altid prototyperne til sine design i hånden,

Dåseåbneren fra Raadvad, som ligger i køkkenskuffen i de fleste danske hjem.

hvilket var en stor fordel for ham, fordi han igennem udviklingsprocesserne fik fuldstændig fornemmelse for materialernes udfordringer og begrænsninger, men også for deres styrker og fordele. Denne viden og forståelse for materien manifesterede sig i hans materialevalg, når han skabte bestik, gryder og andre køkkenredskaber. Form og materiale går derfor ofte op i en højere enhed, når man ser på Quistgaards produktdesign, og når han skulle vise de håndlavede modeller frem for producenterne, foregik det ofte sammen med akvareller af designet, som han selv havde malet. I 1953 designede Quistgaard sit andet gennembrudsdesign, der skulle lede ham fra kunsthåndværk til kunstindustri, nemlig grydeserien Anker Line, og samme år fulgte stål- og teakbestikket Fjord, som han tilmeldte Georg Jensens jubilæumskonkurrence. De håndsmedede bestikemner blev opkøbt af Det danske Kunstindustrimuseum (nu Designmuseum Danmark) og blev dér set af den amerikanske ingeniør, pilot og forretningsmand Theodore Nierenberg i 1954. Allerede samme år begyndte samarbejdet mellem Quistgaard og Nierenberg i firmaet Dansk Designs Incorporated, hvor Quistgaard i 1954-1970 var chefdesigner og arbejdede tæt sammen med fabrikanterne af Dansk Designs’ produkter og med ledelsen hos Dansk Designs. Quistgaard og Nierenberg mødtes flere gange årligt for at udvikle nye produkter og planlægge den fremtidige produktion. I 1970 ansatte Nierenberg imidlertid flere designere til at tegne produkter for Dansk Designs, og forholdet og firmaets struktur ændrede sig. Som beskrevet senere i kapitlet om firmaet Dansk Designs blev forholdet mellem Quistgaard og Dansk Designs ringere med årene, og Quistgaard begyndte at arbejde med andre projekter Annonce for Anker Line.

og producenter, bl.a. Åge Fausing, som han i 1973-1975 formgav smykker for. Samarbejdet med Dansk Designs ophørte helt i 1984, da Ted Nierenberg solgte firmaet til den amerikanske virksomhed Lenox, som stadig har flere af Quistgaards design i sortimentet. I 19851986 designede Quistgaard gulvtæpper for Ege Axminster og møbler og bakker for det danske firma Trip Trap (nu Skagerak). Især Fionia-taburetten og hans perforerede rektangulære Fionia-bakke er kendt i Danmark og produceres fortsat.

14

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

15


Dansk Designs-katalog med Andy Warhols tegning af en Festivaal-bakke med Flamestone-kande og -kop, Fjord-bestik og Odin-salt og peber-sæt.

Fionia-bakken fra 1982 og Fionia-taburetten fra 1986 produceres stadig af det danske firma Skagerak.

16

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

17


NYSKABENDE DESIGN Quistgaards design har været med til at promovere dansk design i udlandet og har i høj grad præget hverdagslivet – især i USA, hvor hans design i 1950’erne og 1960’erne var med til at ændre traditioner og omgangsformer, fordi funktion og form i en stor del af hans køkkenudstyr gik op i en højere enhed. Med deres skulpturelle ydre og flotte farver kunne fx gryder og pander tages direkte fra køkken til spisebord og bruges som serveringsdele. Det sparede husmoderen for besværet med ekstra opvask og signalerede samtidig, at værten ønskede at underholde middagsgæsterne på en moderne og mere uformel facon end den traditionelle, hvor måltider blev tilberedt i praktiske, redskabsorienterede gryder og pander og herefter serveret i det pæne serveringsstel, som udelukkende blev brugt ved særlige lejligheder. Quistgaard var ikke alene om at udfordre traditionelle omgangsformer. Der var en generel tendens i den danske designverden i 1960’erne til at udforske og dyrke det afslappede og uformelle og at undersøge samværsformer og forstokkede vaner. Den tilgang til design kan man fx se i den danske designer og arkitekt Jørn Utzons (1918-2008) lænestol Floating Dock fra 1967, der skulle få folk til at flyde, altså nærmest ligge ned, i stedet for at sidde ret op ned og konversere på traditionel vis. I slutningen af 1960’erne eksperimenterede Verner Panton (1926-1998) også med at skabe hele universer af farverige siddearrangementer i taktile materialer for at udforske, undersøge og udfordre traditionelle bevægelses- og omgangsformer.

Selv om Quistgaard var mest berømt i USA, blev mange af hans design folkeeje i Danmark. De fleste danskere genkender stadig Købenstyle, ofte uden at vide, at Quistgaard er ophavsmanden.

Reklame for Købenstyle fra 1960 af fotografen Bert Stern.

18

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

19


Med sin grydeserie Anker Line for De Danske Jernstøberier var Quistgaard i 1953 en af forløberne på dette område, og med firmaet Dansk Designs nåede han med bl.a. grydeserien Købenstyle ud på det enorme amerikanske marked og påvirkede på den måde et kæmpestort antal mennesker med sine design. Tendensen i dansk arkitektur og design havde i en årrække været primært funktionalistisk og ofte politisk-ideologisk inspireret, så Quistgaards stærke farver, rundede former og kurver og dyre materialer vakte opsigt. Det var ganske umoderne at gøre, som Quistgaard gjorde – nærmest ildeset – og han blev kritiseret af mange samtidige kolleger, som mente, at han var gammeldags og snobbet.

QUISTGAARDS KOMMERCIELLE SUCCES Kommercielt set var Quistgaards produkter, især dem, han lavede

I 1954 tegnede Quistgaard Dansk Designs’ logo: tre små ænder og en større and, som rider på stiliserede bølger. De tre bølger symboliserer de tre største kanaler i København. Logoet blev især anvendt i Dansk Designs’ reklamemateriale de første år, men forsvandt herefter fra firmaets marketingmateriale. Quistgaard interesserede sig for heraldik, og Dansk Designs-logoet har lighed med danske våbenskjold. Desuden er tre bølger klassiske for traditionelle danske bomærker, fx Royal Copenhagen og Holmegaard.

for Dansk Designs, succesfulde. Der fandtes i 1960’erne omkring 40 Dansk Designs-butikker i USA, som udelukkende solgte Quistgaards design, og yderligere 160 selvstændige forhandlere af Quistgaards Dansk Designs-produkter. I 1970 var antallet af forhandlere endda helt oppe på 500. Dansk Designs havde også butikker og forhandlere i Danmark, Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Rusland, Sydafrika, Australien og Japan samt shop-inshops i adskillige eksklusive stormagasiner, fx Saks Fifth Avenue, Bloomingdale’s og Neiman Marcus i USA og Harrods i London. I alt solgte ca. 1.000 forhandlere verden over Quistgaards design. I dag er en del af Dansk Designs’ Quistgaard-udvalg sat i produk-

Vejrhanen i Quistgaards byvåben for Albertslund Kommune symboliserer landbruget i kommunen, bogstaverne Ø og V sognene Herstedøster og Herstedvester.

I 1960 havde Magasin du Nord en afdeling med produkter fra Dansk Designs.

FRA BESTIK TIL BÅDE – OG DET MESTE DERIMELLEM

tion igen og sælges i velrenommerede butikker som amerikanske Crate & Barrel, danske Illums Bolighus og i MoMA’s museumsbutik

Quistgaards design strækker sig fra bestik, salatskåle og møbler til

i New York. De oprindelige produkter sælges desuden som moder-

huse, logoer og både. Ud over alle de produkter, han formgav for

ne antikviteter på loppemarkeder, på nettet og på auktioner verden

det amerikanske firma Dansk Designs, har han designet for mange

over. Især Japan, Danmark, England og USA er store markeder for

andre firmaer gennem årene, bl.a. Georg Jensen, Trip Trap, Raadvad

Quistgaard-samlere.

Knivfabrikker, Holmegaard Glasværk, Bing & Grøndahl, Palshus Keramik, Sival Staal, O.V. Mogensen, Hermann Ole Jacobsen, Eslau Keramik, Nissens Trævarefabrik, Den Kongelige Porcelænsfabrik, Kronjyden, Slagelse Sølvvarefabrik, IQ Designs, Åge Fausing, Ege Axminster, Walsteds Bådeværft og De Forenede Jernstøberier.

20

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

21


I forhold til arkitektoniske værker er Quistgaards udfoldelser beQuistgaard designede det klassike danske politiskilt, som var i brug til 1994.

grænsede, men han tegnede dog en villa i Nybro i Sverige i 19581960, sit private hus på Vigø i slutningen af 1950’erne, Ted Nierenbergs private bolig i Armonk (New York) i USA i 1959 samt Dansk Designs’ virksomheds- og administrationsbygning i Great Neck (New York) omkring 1964. Desuden tegnede han en funktionærby ved Penang i Malaysia (ca. 1985) og en ferieby ved Lidsø på Lolland. Quistgaard står bag flere danske byvåben (herunder Albertslund Kommunes (1952)) og logoer for bl.a. Kryolitselskabet Øresund, Aalborg Portland (ca. 1953) og Eslau samt det danske politiskilt, som var i brug 1958-1994.

INSPIRATIONSKILDERNE Quistgaard fandt som alle formgivere inspiration i sine omgivelser. Han studerede antikke objekter, fremmede kulturer, håndværkstraditioner, gamle redskaber og forskellige folkeslag og var inspireret af tidligere kulturers formgivningstraditioner. Der er tydelige tråde til fortiden i Royal Chair for Trip Trap (nu Skagerak), som har træk fra græske og egyptiske foldestole, og Quistgaards mest ikoniske isspand for Dansk Designs er inspireret af en grønlandsk vandspand. Men især vikingetidens former og bondesamfundets løsninger og håndværk påvirkede Quistgaard. Han var inspireret af jydepotten, da han skabte servicet Flamestone, og formen på et økseblad går igen i både bestikket Thistle og i Rare Wood-seriens serveringsfad i riopalisander. Vikingebåde har været inspiration til udformningen af Viking Salad Bowl, runelignende ciseleringer præger bestikket Prado, og bødkerstave ses anvendt i størstedelen af emnerne i Staved Teak-serien. Quistgaards japanske inspiration er tydelig i serien Festivaals lakerede bakker samt i hans tidlige tekande for Palshus med et præget tebladmønster. Også produktnavnene på de forskellige objekter afspejler Quistgaards fascination af forskellige kulturer, fx bestikserierne Kongo, Baldur og Odin.

22

F RA K U N STH ÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U ST R I

F RA K U N STHÅN DVÆ R K TI L K U N STI N D U STR I

23

Profile for JP/Politikens Forlag

Jens Harald Quistgaard Læseprøve  

Jens Harald Quistgaard Læseprøve