Hvad køer ved om livet

de kan være frembrusende og stolte, kærlige og godmodige eller vagtsomme og beregnende. Køer er med andre ord ligeså forskellige som mennesker, naturlige instinkter, drager de i høj grad omsorg for og knytter sig til hinanden.

ROSAMUND YOUNG har i årevis iagttaget samspillet mellem dyr og mennesker på sin fødegård, og hendes fascinerende og finurlige beskrivelser kan lære os et og andet om livet.

„Intelligent, videbegærlig, kærlig“ t h e t e l e gr a p h

„En lille klassiker“ f i na nci a l t i m es

Hvad køer ved om livet

og når de får lov at udfolde sig frit og følge deres

Rosamund Young

Køer kan være intelligente, opfindsomme,

Rosamund Young

Hvad køer ved om livet DON MAX

Rosamund Young

Hvad køer ved om livet

PĂĽ dansk ved

Birgitte Steffen Nielsen

Don Max

HVAD KØER VED OM LIVET af Rosamund Young Oversat af Birgitte Steffen Nielsen efter The Secret Life of Cows © Copyright Rosamund Young, 2003, 2017 og Don Max Politikens Forlag A/S Sats: Maria Bramsen/MOMGRAFIK Bogen er sat med: Celeste Omslag: Imperiet/Simon Lilholt Trykt hos GGP Media GmbH, Pössneck Printed in Germany 2018 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-400-4616-8 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlaget Don Max Rådhuspladsen 37 1785 København V

Nogle af mine allerførste minder handler om min mor og far, der fortæller små historier om ting, der er sket ude hos køerne eller grisene eller de vilde fugle. Jeg håber, at jeg her kan fortsætte det, der på den måde begyndte som en mundtlig tradition.

ROSAMUND YOUNG, Kite’s Nest Farm

Forfatterens note

Mens jeg arbejdede med denne bog, blev jeg mindet om, at bøger normalt har kapitler. Men de fleste af mine anekdoter væver sig ind og ud af hinanden for at forme en fortælling, og det gør kapitler unødvendige og besværlige. I stedet vil overskrifterne føre læseren gennem teksten. Denne udgave af bogen er en revideret udgave, så jeg har haft mulighed for at opdatere bestemte dele.

R. Y.

Indhold

FORORD ved Alan Bennett 10 INTRODUKTION KØERNES HEMMELIGE LIV Lidt om opfindsomhed 38 Alice og Jim 39 Mødre og døtre 42 Jake 48 Usædvanlig adfærd bør undersøges nærmere 54 Lidt om navne og mere om at sørge 56 En kort note om søvn 60 Muh på forskellige måder 63 Køer træffer gode beslutninger 67 Køers venskaber er sjældent tilfældige 74 Men med tyre er det en helt anden sag 78 Fat Hat II 82 Køer har deres præferencer 91 Øjenkontakt 94 Køer husker 96

OM LIVET PÅ GÅRDEN Lidt om heste 99 Et sidespring til får, grise og høns 99 Svære kælvninger – køer tager aldrig fejl 106 Dizzy og hendes familie 108 Her sker der noget her hver dag … 111 Fysisk kommunikation 114 En note om pelspleje 115 En bemærkning om mælk 118 Kalvenes lege 119 Amelia 121 Høns kan lide at lege 122 Høns har også en anden side 124 Amelia igen 129 En kort note om fugle 131 Om selvmedicinering 133 Dorthy og hendes datter, Little Dorothy 140 TYVE TING MAN BØR VIDE ... ... om køer 144 ... om høns 146 ... om får 148 ... om grise 150 Bibliografi Om Kite’s Nest Farm

”Naturen lærer vilde dyr at kende deres venner.”

SHAKESPEARE, Coriolanus, 2. akt, scene 1

”Folk ser med stor forundring tv-programmer om elefanternes sociale liv – deres familiegrupperinger, deres hengivenhed over for hinanden og gensidige hjælpsomhed, deres humoristiske sans – uden at vide, at vores egne tamkvæg udvikler en meget tilsvarende livsstil, hvis de får muligheden.”

JOANNE BOWER, The Farm and Food Society

Forord

D

a jeg faldt over Hvad køer ved om livet, troede jeg, at titlen var en joke. Men det er den ikke, og

det er præcis, hvad bogen handler om. Det er en vidunderlig bog, samtidig med at den, idet den viser, at køer (og får og tilmed høns) har en langt højere grad af bevidsthed og kunnen, end vi nogensinde har anerkendt, også kan opleves som dybt forstemmende, som en bog der gør, at man må revidere hele sit syn på verden.

Hvis bogen havde været skrevet af en sværmerisk entu-

siast, ville den være let at afvise som noget flipværk, men Rosamund Young har drevet sin økologiske gård i Kite’s Nest Farm i Worcestershire, fra før der overhovedet var noget, der hed økologi. Det er en gård, hvor de, der arbejder med køerne, alene ud fra mælkens smag kan afgøre, hvilken ko den stammer fra, og Young leverer en mere enkel og overbevisende argumentation mod industrielt landbrug, end nogen anden, jeg er stødt på, og hun gør det ud fra sund fornuft.

– 10 –

En enkelt ting ved bogen, der undrer mig, er, at mens forfatteren fortæller indgående om køernes adfærd og forskelle i temperament og tankegang, nævner hun aldrig noget om, hvorvidt dyrene har særlige præferencer, når de parrer sig, og heller ikke om, hvorvidt deres individualitet, som hun beskriver i mange andre sammenhænge, også fremtræder her. Er nogle mere generte end andre? Mere flirtende? Måske er denne tilbageholdenhed fra forfatterens side udtryk for en respekt for køerne, et udtryk for at hun måske føler, at de har lige så meget ret til et privatliv, som dem der passer dem.

Det er under alle omstændigheder en bog, der ændrer ens syn på verden, hvor umælende dyr slet ikke er så umælende, som vi nogle gange foretrækker at tro. Det er en bog, der ændrer ens måde at se tingene på, og når jeg i dag passerer en mark med køer, så tager jeg mig selv i at tænke over deres venskaber og deres livssyn, iagttagelser, som jeg inden jeg læste Youngs bog, ville have opfattet som vidtløftige, ligefrem skøre. Det gør jeg ikke mere.

ALAN BENNETT

– 11 –

Introduktion

A

t betragte køer og kalve når de leger sammen, plejer og nusser hinandens pels eller sætter hinan-

den på plads får et helt nyt perspektiv, hvis man ved, at de er søskende, fætre eller kusiner, venner eller indædte

fjender. Hvis man kender dyrene som individer, bemærker man, hvor tit storebrødre er omsorgsfulde over for de små, hvordan søstre søger eller undgår hinandens selskab, hvilke familier der altid samles til natten for at sove i nærheden af hinanden, og hvilke der aldrig gør det.

Køer er lige så forskellige som mennesker. De kan være dybt intelligente eller langsomme i opfattelsen. De kan være venlige, betænksomme, aggressive, føjelige, opfindsomme, træge, stolte eller sky. I en tilstrækkelig stor besætning vil alle disse karakteristika være repræsenteret, og gennem mange år har vi på Kite's Nest Farm været fast besluttede på at behandle vores dyr som individer.

– 13 –

Hv a d k ø er ved om l ivet

Min mor og far blev selvstændige landmænd i 1953.

Min bror Richard var knap tre år, og jeg selv var tolv dage gammel. I begyndelsen havde de fem køer, en gammel traktor, ingen elektricitet og ingen telefon.

De fik efterhånden opbygget en besætning af Ayrshirekvæg, ligesom de også holdt Wessex Saddleback-grise. Der var et utal af kaniner på deres jord, hvilket gjorde det umuligt at dyrke afgrøder.

Dengang var økonomisk støtte helt bundet op på, at landmændene var villige til at intensivere deres dyrkningsmetoder, og de forskellige myndigheder lagde et utilsløret pres på dem for at få dem til at benytte alle tilgængelige moderne hjælpemidler. Instinktivt ville mine forældre drive økologisk landbrug, selvom de aldrig havde hørt ordet, og lidt efter lidt begyndte de at gå imod den officielle linje. Lige fra begyndelsen var de begge fast besluttede på at give de dyr, de havde i deres varetægt, et værdigt og godt liv.

Nogle af mine allerførste minder handler om min mor og far, der fortæller små historier om ting, der er sket ude hos køerne eller grisene eller de vilde fugle. Jeg håber, at jeg her kan fortsætte det, der på den måde begyndte som en mundtlig tradition.

Køer er individer, det samme er får, grise og høns, og, tør jeg godt sige, alle skabninger på jorden, uanset hvor ubeskrevne, ubemærkede og oversete de end måtte være.

Når vi taler om hunde og katte og heste, er der ikke mange,

– 14 –

I nt ro du k t ion

der vil anfægte dyrenes individualitet. De gange vi har haft anledning til at behandle et af gårdens dyr, som om det var et kæledyr, enten på grund af sygdom eller ulykke eller fordi det har været en unge, der har mistet sin mor, så har dyret udvist høj intelligens og haft en umådelig stor evne til at vise hengivenhed og tilpasse sig nye rutiner. Måske handler det hele om, hvor lang tid man bruger sammen med det enkelte dyr – og måske gælder det samme for mennesker.

Alle, der kun holder nogle få dyr, vil utvivlsomt opleve dem som individer og vil formentlig tale om deres fine egenskaber eller om særhederne i deres temperament med stor forståelse. Produktionsdyr bliver sædvanligvis holdt i store grupper, men det betyder ikke, at deres individualitet forsvinder. Deres intelligensniveau varierer nøjagtig lige så meget, som det gør hos mennesker.

Ingen lærer ville nogensinde forvente eller ønske, at alle eleverne i en klasse var ens. Ingen ville nogensinde ønske at skabe et samfund, hvor alle gik i det samme tøj eller havde de samme hobbyer. Bare fordi vi ikke er kloge nok til at bemærke forskellen mellem de enkelte myrer eller sommerfugle, gulspurve eller køer, er det ikke grund til at antage, at der ingen er.

Det lader til at både dyr og mennesker kan miste deres identitet eller blive institutionaliserede, hvis de tvinges til at leve under triste, unaturlige, overfyldte, anonyme og ensrettede forhold. Når dette sker, er det ikke noget bevis på, at disse individer er ens eller gerne vil behandles som sådan.

– 15 –

Hv a d k ø er ved om l ivet

Mange mennesker bedømmer forskellige arters intelligens ud fra en menneskelig målestok. Men hvorfor skulle den være relevant for andre arter? Vi burde i stedet gå ud fra, at ethvert dyr har en ubegrænset evne til at opleve en hel vifte af følelser, bedømt alene ud fra dens egne kriterier.

Hvis en kos intelligens rækker til at den lykkes som ko, hvad mere kan man så ønske sig?

Hvis en lille kalv prøver at komme til at spise noget hø, men igen og igen bliver skubbet væk af de større og stærkere dyr og så finder ud af, at den ved at mase sig ind under sin mors hage kan komme til at spise i fred og ro, så forekommer det mig at være et godt eksempel på praktisk intelligens. At lære den samme kalv f.eks. at åbne en låge ved at trykke en knap ned med sin mule, hvad ville der komme ud af det? Ingenting.

Gennem et helt livs iagttagelse af kvæg har jeg været vidne til forbløffende eksempler på logisk, praktisk intelligens, og også enkelte tilfælde af decideret dumhed, begge egenskaber, jeg også har oplevet hos mennesker. Kvæg passer blot deres daglige liv, lykkes eller mislykkes med at løse forskellige problemer, efterhånden som de opstår. Den væsentlige pointe er, at de bør have de nødvendige midler og rammer til rådighed for at lykkes som dyr, ikke for at blive en eller anden slags ufuldkomne tjenere for os mennesker.

– 16 –

I nt ro du k t ion

I tidsskriftet Star and Furrow så jeg på et tidspunkt en beskrivelse af, hvordan indskrænkelsen af køers muligheder for at bevæge sig frit rundt i løbet af få generationer fører til at størrelsen af deres hjerner reduceres med tredive procent, og det ligger interessant nok i tråd med vores egne iagttagelser. I 1970’erne begyndte mine forældre at bemærke, at deres køer fik bredere hoveder, og at de så mere intelligente ud og i høj grad også opførte sig sådan.

Omkring ti-femten år senere og ret tilfældigt fik vi besøg af en forsker, der arbejdede for en af landet største zoologiske haver. I de tyve år, der gik forud for det første dokumenterede tilfælde af BSE, også kaldet kogalskab, havde han udelukkende beskæftiget sig med at undersøge og frem for alt måle kranierne på døde dyr. Han havde påvist et konstant svind i hjernens størrelse i løbet af denne periode og havde konkluderet, at det helt og holdent skyldtes det elendige og sandsynligvis BSE-inficerede foder, dyrene var blevet fodret med. Nu tænker jeg, at den markante indskrænkning af dyrenes pladsforhold nok er en lige så væsentlig, måske endda endnu mere væsentlig årsag.

Også kødkvaliteten påvirkes af foder og graden af frihed. Der er højere niveauer af flerumættede fedtsyrer og et bedre forhold mellem fedt og protein i kød hos dyr, der har fået et naturligt foder, sammenlignet med dem, der avles i et højintensivt landbrug.

Ingen vil forvente, at et barn udvikler sig normalt, hvis det vokser op under trange, ukærlige forhold, uden sine

– 17 –

Hv a d k ø er ved om l ivet

forældre og søskende, med begrænsede udfoldelsesmuligheder og desuden får serveret den samme mad dag ud og dag ind, men alligevel ser vi, at mange landmænd og de myndigheder, de får deres råd og vejledning fra, tilsyneladende forventer, at husdyr vil udvikle sig normalt under sådanne vilkår.

Gennem mange år har vi lagt mærke til, at hvis man giver køer muligheden for og tid til at vælge mellem forskellige alternativer – for eksempel mellem at blive ude eller søge ly indendørs, eller mellem at gå på et underlag af græs eller på halm eller beton – så vil de vælge det, der er bedst for dem, og de vil ikke vælge det samme.

En høne elsker at løbe rundt og undersøge alt, hvad der bevæger sig, sprede sine vinger i solen og pudse fjerene og støvbade. Den må aldrig nogensinde spærres inde i et lille bur eller i en overfyldt produktionshal. Argumentet om at ’frilandshøns’ ikke vover sig udenfor, selv når dørene står åbne, er ikke meget værd, når det går op for en, at man for at opnå en ekstrem høj tilvækst har fodret dem så unaturligt, at de ikke længere kan bære deres egen vægt. Hvis de ikke går ud, så skyldes det, at den form for landbrug har efterladt dem fysisk ude af stand til at udfolde en normal adfærd.

Den lemlæstelse man udsætter produktionsdyr for, har sin baggrund i propaganda, vane og tankeløs tradition, og intet kan retfærdiggøre det. Der findes ikke noget forsvar for rutinen med halekupering og tandudtrækning på pattegrise, næbtrimning på kyllinger eller halekupering af får.

– 18 –

I nt ro du k t ion

Hvis grise eller høns bider eller hakker på hinanden, er det fordi, de ikke har det godt., og hvis lam får beskidte haler, er det, fordi man giver dem et forkert foder. Jeg har selv oplevet, hvor ubehageligt det er at skulle tage sig af et får befængt med maddiker, men løsningen er ikke at skære halen af.

At sørge for at dyrene er glade og har mulighed for at følge deres naturlige instinkter er ikke blot afgørende ud fra et etisk og moralsk perspektiv, det giver også god økonomisk mening. Glade dyr vokser hurtigere.

Sammenlign dette med børn. Børn, der er udsat for stress, spiser og sover mindre end børn, der er glade og afslappede. Ulykkelige børn får både reelle og indbildte lidelser så som hovedpine, eksem og vægtproblemer. Man kan begrænse eller helt fjerne stress ved at forbedre de eksisterende forhold. Ændringer i nærmiljøet, kostomlægning, større forståelse, omsorg og kærlighed spiller alt sammen en rolle, og det samme er tilfældet hos dyr.

Vi overvurderer os selv, hvis vi tror, at noget som helst menneskabt miljø kan overgå eller bare leve op til det naturlige. Pattegrise bliver ofte taget fra soen, når de er alt for små, for at komme over i nye tilsyneladende varme og trygge omgivelser. Men der findes ingen kunstigt skabte betingelser, der kan matche den tryghed, stabilitet, opmærksomhed, fællesskab samt optimale føde, som tilbydes fra naturens hånd. Derfor er det også på det her tidspunkt, at de ofte bliver syge og får deres første antibiotikakur.

– 19 –

Hv a d k ø er ved om l ivet

Landbruget måler i stigende grad sin succes i udbyttetal. Hvis et hundyr får et stort antal unger i løbet af kort tid, giver det et højt udbyttetal og bliver betragtet som en succes. Men så glemmer man den kendsgerning, at et nærmest konstant drægtigt moderdyr højst sandsynlig lever i kortere tid, og på grund af de forcerede fravænningsstrategier får hun ikke mulighed for at give sin erhvervede klogskab videre til sit afkom. Det forøger så igen risikoen for, at fremtidige generationer vil blive mindre kompetente og dårligere i stand til at udvikle sig gunstigt og selv blive gode mødre. Det er en kortsigtet måde at drive landbrug på.

Einstein sagde, at ’intuition er det eneste rigtigt værdifulde’. Instinkt og intuition er de mest brugbare redskaber, som alle levende væsner er i besiddelse af, og alligevel er situationen den i stort set alle former for moderne intensivt kvæghold, at netop dyrenes intuition og instinkt groft undertrykkes, og de ikke får nogen chance for at udvikle sig.

Vi undertrykker både børns og dyrs instinkter, og det udgør en stor risiko for hele samfundet.

Hver gang jagten på profit har ført til en intensivering af produktionen, er det dyrene, der har betalt den højeste pris.

Ofte udløses eller forværres kvægsygdomme ved, at man holder for mange dyr på for lidt plads, ikke tilbyder dem tilstrækkelig mulighed for at søge ly, eller ved at man giver dem et foder af en dårlig eller decideret skadelig kvalitet.

De levevilkår, der bliver skabt inden for sådan et system,

– 20 –

I nt ro du k t ion

forårsager stress, og det er bredt anerkendt, at produktionen af stresshormoner svækker immunforsvaret.

Når kvæg har passende plads omkring sig, ikke behøver at konkurrere om føden, får lov til at strejfe frit rundt, og vigtigst af alt har mulighed for at leve i familiegrupper, hvor der er en overvægt af modne individer, så kan dyrene opnå en immunitet over for lungeorm og løbe-tarmorm.

Det overflødiggør de ormemidler, der ødelægger den naturlige evne til at modstå den form for parasitære infektioner, og som kan spores som rester i kødet og mælken.

På de gårde, hvor dyrene er opdelt efter alder eller størrelse, går de ikke alene glip af helbredsfordele, men også af muligheden for at de unge dyr kan være i selskab med de ældre, som de i et mere naturligt miljø, ville have lært en masse af. Mange køer lever et fuldstændig unaturligt liv, og især malkekoen får en meget forkert behandling. Tit betragtes de udelukkende som dyr, der skal producere mælk, og derfor får de fleste malkekøer et foder, der er indrettet på at maximere deres ydelse. Den ofte meget proteinrige kost tager hverken hensyn til, hvad koen selv foretrækker, dens egne fysiske eller ernæringsmæssige behov, dens velbefindende eller dens helbred på længere sigt.

Normalt bliver kalvene fjernet fra deres mor umiddelbart efter fødslen, hvorefter de vokser op under vilkår, der ikke er naturlige for dem, hvis de da ikke ganske enkelt bliver skudt. De får ofte mælkeerstatning i stedet for moderens mælk, som ellers er deres fødselsret. De holdes ofte i

– 21 –

Hv a d k ø er ved om l ivet

uhensigtsmæssige, små individuelle båse, hvor de ikke har nogen kontakt med deres artsfæller. Som regel må kalvene opholde sig konstant inden døre i disse båse uden at få frisk luft, sol eller mulighed for at løbe frit omkring. Kalvene er underlagt menneskers strikte fodersystemer, så de er forhindret i at spise og drikke, når lysten og behovet opstår.

En markant andel af alle malkekøer er halte, en ofte kronisk lidelse, og de tilbringer en stor del af deres liv med at gå og stå på et uegnet og ukomfortabelt underlag. Når køer har smerter, spiser de mindre, eller slet ingenting, og bliver ofte infertile, hvilken har den konsekvens, at de fjernes fra besætningen.

Mange køer holdes permanent inde, ofte i meget stort antal i de såkaldte kæmpestalde. Køer i disse staldsystemer kommer aldrig på græs, ser aldrig en mark og forlader aldrig deres lille aflukke. Kvaliteten af den mælk, der produceres her, er tvivlsom; koens tilværelse er i bedste fald unaturlig, i værste fald uudholdelig.

På vores gård, Kite’s Nest, går kalvene sammen med deres mor, så længe de vil. De dier hos moren i mindst ni måneder og bliver vænnet fra helt af sig selv, når koen ikke har mere mælk mellem en og tre måneder, før hun skal have sin næste kalv. Tilbage i 1953 holdt vi Ayrshires – malkekvæg til kommerciel brug – men i 1974 gik det op for os, at mælkeproduktion ikke alene var uøkonomisk (og meget hårdt arbejde), men frem for alt begyndte vi seriøst at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig var sådan et

– 22 –

I nt ro du k t ion

system, vi brød os om. Vi besluttede at skifte til et system, hvor hver ko opfostrer sin egen kalv.

Det afgørende vendepunkt kom i begyndelsen af 1980’erne, en dag hvor en særlig klog og sjov ung tyr kaldet Lochin var klar til at forlade gården for at blive solgt videre til opfedning på det lokale kvægmarked. Vi vidste alle sammen, hvor meget vi ville savne ham, og vi kunne ikke lade være med at spekulere på, hvordan hans næste hjem ville være: om han skulle rejse langt og blive sulten og tørstig, og om han ville blive behandlet godt. Det var den dag, vi besluttede os for selv at sælge oksekød fra vores egen gårdbutik, så vi selv kunne styre hvert led i produktionen og garantere vores kunder, at vi præcis vidste, hvilket foder dyrene havde fået i hele deres liv. Så sent som i 2012 begyndte vi med kommerciel fåreavl og sælger nu også fåreog lammekød.

Hvad mælk angår, så ved de fleste nyfødte kalve, hvor de skal finde den, og hvordan de skal sutte, men nogle gange har de brug for vores hjælp helt i begyndelsen. Hvis fødslen har været uproblematisk og nogenlunde smertefri, vil kalvene sutte fra en ’normal’ stilling, men hvis kælvningen har været hård og smertefuld, ser det sommetider ud, som om koen holder den nyankomne ansvarlig for smerten og kun tillader den at sutte bagfra, så koen ikke kan se den.

Kalve leger med hinanden, efterligner andre og lærer hele tiden noget nyt. De lærer, hvor det bedste og mest liflige vand findes, og hvordan man nipper unge skud af det le-

– 23 –

Hv a d k ø er ved om l ivet

vende hegn. Ligesom katte, hunde og mennesker, og sikkert alle andre levende væsner, lærer også kalvene, hvem de kan stole på. En kalv lægger sig kun ned foran et ældre dyr, hvis den ved, at den ikke vil blive brutalt jaget væk. Nogle køer er dominerende og jager rundt med andre, selv når der ikke er nogen kamp om føden eller andet, der kunne begrunde det. Disse dyr ser ud til at have et behov for at hævde deres dominans og umotiveret skubbe og mase, mens andre altid er godmodige. I en koflok drejer alt sig om karakter og viljestyrke. Ofte kan en afhornet ko bare med et blik afskrække en ko, der stadig har sine horn.

Køer og deres kalve lever det daglige liv med hinanden på lige så mange forskellige måder, som menneskebørn og deres mødre gør det. Nogle får så nære bånd til hinanden, at kalvene i ugevis ikke viger fra moren for at smutte af sted på egen hånd. Mange kalve indgår også nære venskaber med en af deres jævnaldrende artsfæller, når de kun er en eller to dage gamle. Normalt fungerer denne form for tilknytning som et supplement til den hengivenhed, de føler over for deres mor, men det hænder også, at kalve helt erstatter forholdet til deres mor med venskabet med en anden kalv, som det var tilfældet med ’The White Boys (se side 74), der kun opsøgte deres mødre, når de ville have mælk eller have plejet pelsen.

Alle de køer og kalve, der optræder i disse små historier har haft en stor grad af frihed og er aldrig blevet forhindret i selv at vælge, om de ville være ude eller inde. De har også haft permanent adgang til føde og vand.

– 24 –

de kan være frembrusende og stolte, kærlige og godmodige eller vagtsomme og beregnende. Køer er med andre ord ligeså forskellige som mennesker, naturlige instinkter, drager de i høj grad omsorg for og knytter sig til hinanden.

ROSAMUND YOUNG har i årevis iagttaget samspillet mellem dyr og mennesker på sin fødegård, og hendes fascinerende og finurlige beskrivelser kan lære os et og andet om livet.

„Intelligent, videbegærlig, kærlig“ t h e t e l e gr a p h

„En lille klassiker“ f i na nci a l t i m es

Hvad køer ved om livet

og når de får lov at udfolde sig frit og følge deres

Rosamund Young

Køer kan være intelligente, opfindsomme,

Rosamund Young

Hvad køer ved om livet DON MAX