Havets børn - Anna Ekberg

Page 17

for mange år siden, stod der, for at finde den eneste ene, men nu var han “lost”. Der var også et profilbillede, rare øjne, moderne skæg, new­nordic, sådan så de alle sammen ud, og når alle danske mænd nu var blevet nogenlunde ens af udseende, måtte det jo komme an på personligheden. Derfor havde hun skrevet til ham: “Stanley her. Hvor i junglen er du cirka?” Og nu har han svaret: “Endelig, Stanley! Jeg har savnet Dem. Jeg er ved Cafe Jorden i aften for at proviantere. Også De?” Rebekka griner. Humor. Det er godt. En mand skal have humor. Dominic havde humor, men det skal hun ikke tænke på nu, ikke på ulykken, ikke på sin mor, ikke på det første hun så da hun igen åbnede øjnene. – Nej, hvisker hun. – Ikke nu. Det hjælper altid at sætte lyd på når ulykken skal fortrænges, frygtelige minder trives bedst i tavshed, de suger næring af alt hvad der er stille. Derfor har hun brug for masser af lyd i sit liv, musik, fjernsynet, hun snakker med sig selv, de første mange år kunne hun have både tv og radio tændt på samme tid. Skal hun svare ham med det samme? Inden ægteparret kommer ind fra gårdspladsen sammen med Jens og skal vises rundt og har tu­ sind spørgsmål? Eller vente til i aften? Forsøge at være taktisk? – Rebekka? Jens står i døren. – Beate og Cornelius er klar til at se på det hele igen. – Kommer, siger Rebekka, prøver at finde vej ud af junglen igen. Hun møder dem i køkkenet. Cornelius og Beate, et par i starten af halvtredserne, der er noget kostskole over ham, og Beates udseende er ikke kommet af sig selv, især ikke de store læber og den glatte pande. – I husker Rebekka? spørger Jens. Cornelius giver hånd, Beate nøjes med et overbærende smil. Rebek­ ka har set det før, folk for hvem penge aldrig bliver et rigtigt problem. De besidder en ro som resten af verdens befolkning ikke har, udstrå­ ler at uanset hvad der sker, så bliver deres kamp aldrig en kamp for at overleve. De har andre kampe, fint nok, Rebekka gætter på at de har skændtes på vejen hertil, Beate ser sådan ud. Hun væmmes ved sin mand, det kan Rebekka sagtens følge. Han er også for meget, han 20

4/05/18 14.29Havets_born.indd 20

15

24/05/18 14.29


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Havets børn - Anna Ekberg by JP/Politikens Forlag - Issuu