”Min bedste ven i USA er vlogger, og hun har også prøvet at få mig til at k-komme i gang. Hun gav mig et digitalkamera til det, men jeg er bare ikke sikker på, jeg har s-s-selvtillid nok til at gøre det. Og da jeg så den video af mig selv lige før, bekræftede det mig bare i, at det ville blive en total f-fiasko.” ”Sludder,”

sagde

Abby

og

snuppede en vindrue fra Lucys frugtsalat. ”Tænk på, at med den video var det Dakota, der havde kontrollen, men hvis DU har kontrollen over, hvad der bliver optaget, så kan du gøre det helt perfekt – det kunne blive din søde hævn.” ”Hun har en pointe,” sagde Hermione og hævede et øjenbryn. ”Og hvis du allerede har

BREAKING – VLOGGING ER SAGEN Som om det ikke var slemt nok at skulle flytte, starte ny skole og bo i et andet land, alt sammen på en gang. Lucy har også lige dummet sig totalt på sin første skoledag. Og ikke nok med det – en klassekammerat har selvfølgelig optaget det hele og lagt det online. Lucy er så stresset, at hun stammer værre e nd nogensinde. Så da en veninde opfordrer hende til at lave sine egne videoer, synes hun, det er en forfærdelig idé – hun har allerede gjort sig tilstrækkeligt til grin for resten af livet!

Emma Moss

Men da Lucy endelig forsøger sig med vlogging bliver hun forbløffet over, hvad folk egentlig gerne vil se …

INDEHOLDER TIPS TIL AT BEGYNDE DIN EGEN VLOG!

1

og YouTube. I den rækkefølge – selvom det er

1

en hård

et kamera, så er der intet, der

konkurrence.

stopper dig!” fortsatte Abby.

rd til ø n e f i l Fra real t j e rn e s e b u T You

”Du kunne bare optage noget kort og sødt til at begynde med. Alle vil være interesserede i at høre, hvad den nye pige har at sige – og Dakota ville blive rasende.”

elsker bøger, katte

P O L I T I K E N S F O R L AG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3134-8

1

Fra real life-nørd til YouTube-stjerne PÅ DANSK VED NANA BAANER KLITGAARD

P O L I T I K E N S F O R L AG

Kapitel Et

Til: morgan_lives_here@hotmail.com Fra: lucylocket@freemail.co.uk Hej Morgan! Hvordan går det? Jeg savner dig HELT VILDT, især fordi i dag har været den absolut VÆRSTE dag i mit liv. Er du klar – snup en stor håndfuld jellybeans – for her kommer en virkelig lang e-mail. Lov mig at læse den meget grundigt – du er nødt til at høre HVER ENESTE DETALJE og så sende mig nogle gode råd til, hvordan jeg skal overleve det næste år!

1

Nå. I dag var altså min første dag i skolen, efter vi flyttede tilbage til England, men jeg ville ønske, det havde været min sidste. Seriøst. JEG VILLE ØNSKE, JEG ALDRIG SKULLE TILBAGE TIL DET RÆDSELSFULDE STED. Du tror måske, jeg overdriver, men det gør jeg på ingen måde. Lad mig tage dig med gennem mareridtet. Trin for trin. Klar? Okay, altså, mor satte mig af ved skolen, og jeg var meganervøs. Vi er tvunget til at gå med sådan nogle virkelig rærlige uniformer: en mærkelig guldbluse (kan du se det for dig? Guld!), marineblå nederdel og blazer, og værst af alt, sådan nogle klodsede, sorte snøresko. Det outfit hjalp virkelig på mine nerver – not. Hvordan skal man kunne udstråle selvtillid, når man er indkapslet i kradsende, marineblå polyester? Urgh! På skolens kontor mødte jeg en pige fra min klasse, der hed Hermione, og som skal være min ’vingeven’. Det er hendes opgave at vise mig rundt og hjælpe mig med at finde mig tilrette. Hun er sød nok, men ret stille. Hun er kineser og har sådan noget vildt skinnende sort hår og helt lige pandehår. Og jo, hun ELSKER Harry Potter. Som i MEGA. Skolen ligner et museum

2

– mørke trapper og gange, gamle træborde og træmøbler, klamme toiletter, ingen vandposter eller sodavandsautomater. Seriøst, det er som taget ud af Downton Abbey. Vi har en virkelig rar klasse- og engelsklærer, der hedder frøken Piercy. Du ville elske hende. Hun er ung og sådan lidt flyvsk i det – og hun havde knaldgule strømpebukser på (som i selvlysende). Desværre fortalte hun, at vi kommer til at lave en hel del fremlæggelser – fx anmeldelser og oplæg om bøger. Bare tanken gør mig helt syg, og du ved hvorfor! I frikvarteret gav Hermione mig en gennemgang af de andre i klassen, inklusive en pige ved navn Dakota, som åbenbart er dronningen af både vores årgang og af hendes venindegruppe. Dakota er irriterende yndig – hun ligner lidt Kate Middleton, med langt, bølget, gudesmukt brunt hår. MEN HVORFOR ER DET SÅ DEN VÆRSTE DAG I DIT LIV? spørger du nok. Det lyder da ikke så slemt.

3

Bare vent, min lille amerikanerven! Efter spisefrikvarteret var Hermione gået hen for at hente noget i sit skab, og jeg skulle megameget på toilettet, så jeg styrede lige mod døren uden rigtig at se mig for, og så stødte jeg lige ind i en DRENG. ”Og hvor tror du så, du skal hen?” snerrede han af mig. ”Jeg-jeg-jeg …” stammede jeg og stormede ud på pigetoilettet. Pinligt! Da jeg endelig kom ud, havde klokken ringet ind, og jeg måtte styrte af sted for at nå til time. Jeg halvt løb, halvt kiggede ned i det kort, Hermione havde tegnet til mig, da jeg pludselig snublede over en spand og en gulvskrubbe, der stod på gangen, gled i vandet og faldt – KAPOW! – lige på røven. Det var lige uden for klasseværelset, og alle gloede på mig. Jeg havde lyst til at forsvinde ned gennem gulvet, men til sidst fik jeg rejst mig og humpede ind i klassen … med en stor, våd plamage bag på min nederdel. Morgan, vi taler om en seriøst stor en. Og seriøst VÅD. ”Se! Hun har tisset i bukserne!” kaglede hende Dakota-pigen. ”Den nye pige lige på pletten!” og så grinede alle.

4

Det gjorde mig VILDT sur og uden at tænke, åbnede jeg munden for at råbe: ”Jeg faldt og det gjorde faktisk virkelig ondt, men tak for venligheden.” Men hvad skete der? Du får tre gæt. Jep … Så slog mit lille problem ned, værre end det havde været i årevis. ”Jeg faldt og det g-g-g-g-g-g, gg-g-g-g-g,” stammede jeg. Jeg tog en indånding og prøvede igen. ”Det g-g-g-g-g-g-g-g. G-g-g-g-g-g …” Jeg kunne ikke få sagt et ord, og til sidst gav jeg op. Der opstod en larmende tavshed, og jeg stod bare der og blev mere og mere rød i hovedet. Alle stirrede på mig, og Dakota havde ligefrem taget sin mobil frem og var ved at sms’e til alle dem, der ikke havde oplevet det med egne øjne. Jeg ved ikke, hvad der var værst, den store stammekatastrofe eller den våde kæmpeplet. Uanset hvad, så vil det altid klæbe til mig! Hermione forsøgte at muntre mig op ved at sige, at pletten næsten var tør, og at man ikke lagde så meget mærke til den. Men jeg kunne mærke, at selv hun var chokeret over, hvor slem min stammen var, og fra da af opgav jeg mere eller mindre at sige noget til nogen resten af dagen.

5

Nu har jeg gemt mig på mit værelse og har ondt af mig selv – sagde til min far, at jeg havde rigtig mange lektier for, men jeg tror godt, han ved, der er noget galt. Kæmpe kram fra din elendige, flove bff Lucy XoX

Lucy trykkede på ’send’ og stirrede tomt på skærmen et par minutter. Hun ville have Morgan til at svare med det samme og sige noget, der kunne få hende til at få det bedre, men på grund af tidsforskellen mellem England og USA vidste hun godt, at det var ret usandsynligt. ”Lucy! Der er mad!” råbte hendes mor nedenunder. Lucy sukkede, lukkede computeren og gav sin pjuskede, blågrå kat, Timmy Tågehorn, et opgivende klap på hovedet. I samme øjeblik brummede hendes telefon på natbordet. Yes! En sms fra Morgan!

6

Morgan: Hvad! Skulle du have guldbluse på??????? Lucy fnisede – Morgan sad sikkert og sms’ede til hende med hånden neden under skolebordet.

Lucy: DESVÆRRE JA. Morgan: Ikke så sært du er presset Lucy: Lol Morgan: Føler virkelig med dig Lucy: Tak, M Morgan: Hey, ved du hva dr ku få dg i SÅ meget bedre humør? Lucy: Øhm, at spise hundred donuts?

7

Morgan: Klart … indtil du kastede op! Men hvad ellers? Lucy: Jeg ved hva du tænker på … Helt uenig! ”Der. Er. Mad. NU!”

Lucy: Mor kalder. Ska spise. Må

løbe mn snax snrt hvis du ka??

Morgan: Klart! Vi ka tale mer om dt du vd nok

Lucy vendte øjne og smilede over den sidste besked – hun vidste godt, hvad hendes ven tænkte på, men det kom bare IKKE til at ske – så smed hun mobilen på sengen og høvlede ned ad trappen og ud i køkkenet. ”Der er hun jo! Jeg så dig knap nok efter skole,” sagde hendes far. ”Du strøg bare direkte op på dit værelse.” ”Gik det hele godt i dag, skat?” spurgte Lucys mor indfølende. ”Jeg havde så travlt på arbejdet, men jeg

8

tænkte på dig hele tiden.” ”Som jeg sagde til far, så v-var … var det fint,” sagde Lucy og hældte et glas saft op, mens hun undveg sin mors blik. Det gik hurtigt ned ad bakke med hendes gode humør. ”Her, Maggie. Vil du have noget saft?” sagde hun og forsøgte at skifte emne. Hendes lillesøster nikkede ivrigt og hamrede sin Frost-plastikkop ned i bordet. ”Nå, men vi glæder os til at høre om det hele,” sagde hendes mor med en bekymret stemme, der begyndte at gå Lucy på nerverne. ”Jeg siger ikke, at du havde en dårlig dag, men hvis, du ved, den ikke var god, så bare rolig – det har vi alle sammen prøvet.” ”JEG HA-HA-HAVDE IKKE EN D-D-Dårlig DAG!” råbte Lucy og eksploderede. ”Og hvorfor er alle pludselig så optagede af mit liv? K-k-kan vi ikke bare spise vores l-l-l-lasagne?” Hun fangede sin mor i at sende faren et bekymret blik, og hun vidste kun alt for godt, hvad DET handlede om. Hendes stammen. Det blev kun slemt, når hun følte sig presset eller nervøs, og selvom Lucy forsøgte at feje dagens begivenheder ind under gulvtæppet, så afslørede hendes stammen højt og tydeligt over for

9

hendes familie, at der var sket noget virkelig forfærdeligt. Hun ville ønske, hun bare kunne smutte op ovenpå og fortsætte med at sms’e med Morgan – i det mindste kunne hendes bedste ven da få hende til at grine. Hendes far så ud til at forstå, at hun ikke havde lyst til at tale om det, og indledte betænksomt en monolog om, hvilken Toy Story-film, der var den bedste. Og så snart Lucy kunne se sit snit til det, styrtede hun op ovenpå.

Lucy: Jeg er tilbage! Morgan: Hey! Sidder i kantinen og

spiser de der krøllede pomfritter du elsker

Lucy: HOLD MUND, M. Tror ikke de har krøllede fritter her Morgan: Hvordan gik aftensmaden?

10

Lucy: Stadig i lortehumør og mor gjorde det værre. Morgan: Pis. Du ska muntres op …

tid til det-du-ved-nok!

Lucy: Ha ha! Glem det. Morgan: Kom nu … Lav en vlog, læg den på nettet,

så jeg kan se med sammen med resten af flokken

Lucy: FOR GENERT Morgan: Du ka da prøve … KOM NU; LUCE Lucy: Sorry, er bare ikke i humør til det Morgan: Du var for fed da

du var gæst på min vlog

11

Lucy: Jeg gjorde jo ikke rigtig noget, M! Vi dimsede jo bare rundt og lavede pandekager, ik? Morgan: Du vr f fed! Lucy: Du laver de vildeste vlogs, M, jeg ville være nada uden dig Morgan: TOTALT UENIG.

Anyway, må smutte … snax snrt?

Lucy: Jep. Kryx fingr for mig imorn Morgan: SENDER EXTRA MANGE

KRØLLE-LYKKE-FRITTER TIL DIG XOX

Lucy sad med benene over kors på sengen og kiggede ud i luften. Hun følte sig træt og lidt irriteret – Morgan var virkelig en god ven, men hvorfor troede hun, at det ville hjælpe noget at lave en latterlig vlog? Lucy havde

12

allerede ydmyget sig selv rigeligt. Nej, den eneste måde, hun kunne overleve et år på Downton Abbey på, var ved at holde lav profil, gå langsomt, så hun ikke faldt i kæmpevandpytter og helt afholde sig fra at sige noget. Timmy Tågehorn trådte op på skødet af hende og sendte hende et medlidende blik. Han havde ret – hendes plan var ikke ligefrem opskriften på, hvordan man bliver populær og fik det sjovt – men den var sikker, og, tænkte Lucy, det var den eneste mulighed. Hun gik ud for at børste tænder og passerede på vejen det ubrugte digitalkamera, Morgan havde givet hende som en farvelgave. Hun klappede det kærligt. Hun savnede sin skøre veninde. Men det ville ikke hjælpe hende at begynde at vlogge for at komme gennem skoledagen i morgen. Mission usynlig begyndte her.

13

”Min bedste ven i USA er vlogger, og hun har også prøvet at få mig til at k-komme i gang. Hun gav mig et digitalkamera til det, men jeg er bare ikke sikker på, jeg har s-s-selvtillid nok til at gøre det. Og da jeg så den video af mig selv lige før, bekræftede det mig bare i, at det ville blive en total f-fiasko.” ”Sludder,”

sagde

Abby

og

snuppede en vindrue fra Lucys frugtsalat. ”Tænk på, at med den video var det Dakota, der havde kontrollen, men hvis DU har kontrollen over, hvad der bliver optaget, så kan du gøre det helt perfekt – det kunne blive din søde hævn.” ”Hun har en pointe,” sagde Hermione og hævede et øjenbryn. ”Og hvis du allerede har

BREAKING – VLOGGING ER SAGEN Som om det ikke var slemt nok at skulle flytte, starte ny skole og bo i et andet land, alt sammen på en gang. Lucy har også lige dummet sig totalt på sin første skoledag. Og ikke nok med det – en klassekammerat har selvfølgelig optaget det hele og lagt det online. Lucy er så stresset, at hun stammer værre e nd nogensinde. Så da en veninde opfordrer hende til at lave sine egne videoer, synes hun, det er en forfærdelig idé – hun har allerede gjort sig tilstrækkeligt til grin for resten af livet!

Emma Moss

Men da Lucy endelig forsøger sig med vlogging bliver hun forbløffet over, hvad folk egentlig gerne vil se …

INDEHOLDER TIPS TIL AT BEGYNDE DIN EGEN VLOG!

1

og YouTube. I den rækkefølge – selvom det er

1

en hård

et kamera, så er der intet, der

konkurrence.

stopper dig!” fortsatte Abby.

rd til ø n e f i l Fra real t j e rn e s e b u T You

”Du kunne bare optage noget kort og sødt til at begynde med. Alle vil være interesserede i at høre, hvad den nye pige har at sige – og Dakota ville blive rasende.”

elsker bøger, katte

P O L I T I K E N S F O R L AG

politikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-3134-8