Engle dør aldrig - Læseprøve

Carsten Norton

HA-præsident Mike til Ugens Rapport

Dette første bind af to om HA i Danmark følger de danske læderjakker i slut-1950’erne, de tidlige rockerklubber og deres vej ind i HA ved årsskiftet 1980/1981, hvor de første danskere satte kraniet med vinger på ryggen. Den skildrer HA’s blodige strid med Bullshit i 1980’erne, Bandidos’ indtog i Danmark, Den Store Nordiske Rockerkrig i 1990’erne og følger politiets efterforskning og en lang række markante personer fra HA og andre grupper.

ENGLE DØR ALDRIG

Vi er ikke rockere.

Vi er Hells Angels, og vi vil skide på samfundets love, hvis de kolliderer med vores.

ENGLE DØR ALDRIG er en fortælling om Hells Angels i Danmark og om, hvordan nogle unge mænds optagelse i verdens mest berygtede rockerklub ændrede den danske underverden for altid. Den skildrer også på tætteste hold myndighedernes kamp mod forråelsen, der trækker tråde helt frem til nutidens gadebander og konflikter.

ENGLE DØR ALDRIG

Hells Angels i Danmark

ENGLE DØR ALDRIG giver et sjældent indblik i en lukket verden, hvor samfundets love ikke gælder.

Og hvor medlemmerne er villige til at sidde årtier bag tremmer eller betale med livet for at kunne kalde sig engle.

ISBN 9788740055009

2021042_EDA_omslag.indd 1

1957–1997

Carsten Norton

1957 1997

27/04/2021 16.48

ENGLE DØR ALDRIG

2021042_EDA_Indhold.indd 1

27/04/2021 16.47

2021042_EDA_Indhold.indd 2

27/04/2021 16.47

Carsten Norton

ENGLE DØR ALDRIG Hells Angels i Danmark 1957 — 1997

POLITIKENS FORLAG

2021042_EDA_Indhold.indd 3

27/04/2021 16.47

2021042_EDA_Indhold.indd 4

27/04/2021 16.47

We exist.

We are the warrior in you, and our message is dangerous to the existing order.

Hells Angels Forever (1983)

2021042_EDA_Indhold.indd 5

27/04/2021 16.47

INDHOLD

Forord ”Welcome 81”

9 13

DEL 1.

1957-1980 1 Farlig ungdom 2 Sjakket fra Danmarksgade 3 Hells Angels 4 Profeten og englene 5 Saga Bio 6 ABC-Cafeteria 7 Regnbuetræf 8 Nomads MC 9 Det første drab 10 Unionen 11 Filthy Few 12 Drabet i Daddy’s Dance Hall 13 Titangade 14 Prøjser 15 Gabestoksvoldtægten 16 Hul-i-hår 17 Spunk Bar

2021042_EDA_Indhold.indd 6

18 25 30 35 42 48 57 60 68 72 76 79 85 93 94 102 112

27/04/2021 16.47

DEL 2.

1983-1988 18 Søpromenaden 19 Sorte får 20 Mellem mennesker 21 Zoo 22 Jøde-David 23 Jønke 24 Makrel 25 Røgslør og razzia 26 Et halvt kilo 27 Weekend med Jønke 28 Jønkes pige 29 Jøde-Davids dilemma 30 Aflyttet 31 Tillykke, Jønke 32 Efterlyst 33 Velkommen hjem 34 Exit Danmark 35 ”Den napper jeg” 36 Titangade-aflytningerne 37 Særprægede omstændigheder 38 Høvding 39 Dagen derpå 40 Sorgens stilhed 41 Weekend-tv 42 Banankælderen 43 Skræmte vidner 44 Hjemvendt 45 Slutspil

2021042_EDA_Indhold.indd 7

DEL 3.

1993-1997 118 126 131 134 138 142 143 149 157 159 161 163 165 169 173 176 179 181 185 194 198 204 207 209 211 216 218 222

46 Bandidos MC Denmark 47 Karate-Bent 48 Bandido Joe 49 Sir Hiss 50 Razzia 51 God forgives, Bandidos don’t 52 Fort Snoldelev 53 Bremse 54 Smukke-Niels 55 Gule Afdeling 56 Mucho 57 Rockerloven 58 Vikinge Party 59 Euro Run 60 Nødvendige redskaber 61 Liller 62 Dræberenglen 63 Næseblod 64 Krudt 65 Mægling 66 Telefon til Smukke-Niels 67 Fredsmøde 68 Håndtryk 69 Efterskrift

234 239 242 244 249 253 254 258 260 262 266 269 273 283 287 288 291 295 298 301 304 304 309 313

Tak 318 Litteraturliste 319

27/04/2021 16.47

8 2021042_EDA_Indhold.indd 8

27/04/2021 16.47

FORORD

← HA’er foran Østre

Landsret i 1988. Foto: Lars Skaaning/Ritzau Scanpix

Denne bog er første bind af fortællingen om Hells Angels i Danmark.

Den begynder i 1957, hvor de første grupper af efterkrigstidens unge danske mænd vendte borgerskabet ryggen, trak i læderjakker og fandt sammen i motorcykelsjak, der holdt til på hovedstadens kaffebarer. Den beskriver de danske rockeres udvikling op gennem 1960’ernes gadekampe med hippier og udlændinge, over 1970’ernes første bandedrab og drømme om en dag at kunne sætte kraniet med englevinger på ryggen. Den følger optagelsen i HA ved årsskiftet 1980/81, årtiets konflikt med Bullshit samt 1990’ernes krig mod Bandidos.

Bogen er dokumentarisk og baseret på skriftlige og mundtlige kilder. De skriftlige omfatter adskillige bøger samt hundredvis af artikler, som medierne gennem årtier har bragt om rockerne. Men først og fremmest består de af politiets efterforskning, som domstolene via Rigsarkivet i begyndelsen af 2019 bevilgede mig adgang til. Materialet omfatter titusindvis af sider med politirapporter, afhøringer, ransagninger, tekniske analyser og retsdokumenter bag en lang række af de sager, som skildres. Dertil kommer billeder fra gerningssteder, obduktioner og konfrontationer samt udskrifter af timelange rum- og telefonaflytninger foretaget af både politiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Materialet giver indblik i både de enkelte sager og deres samtid.

Afhøringer er foretaget, og rapporter nedskrevet, da begivenhederne fandt sted, og giver derfor et væld af oplysninger, der er

9 2021042_EDA_Indhold.indd 9

27/04/2021 16.47

afgørende, når man skal spole tiden tilbage. Min adgang til efterforskningsmaterialet var blandt andet betinget af, at jeg af hensyn til privatlivets fred ikke forsøgte at kontakte enkeltpersoner på baggrund af dokumenterne. Dermed har jeg været afskåret fra at række ud og stille opfølgende spørgsmål til de pågældende, sådan som journalistisk praksis ellers tilsiger.

De mundtlige kilder er tidligere rockere, hash- og narkohandlere, politifolk, journalister, fotografer og andre med kendskab til miljøet.

De fleste har talt med mig på betingelse af anonymitet. Flere har lukket mig ind i deres hjem og fortalt deres personlige historie, ligesom adskillige generøst har givet mig adgang til deres private arkiver, fotoalbum og noter.

Nogle har stillet betingelser, som jeg ikke kunne honorere, såsom betaling for deltagelse. Andre har helt afslået. Det gælder eksempelvis Hells Angels MC Denmark, som jeg tidligt i arbejdet med bogen rettede skriftlig henvendelse til. Kort efter modtog jeg et svar: ’Vi har drøftet din forespørgsel i presse-jura-gruppen, og vi må desværre sige nej tak til deltagelse fra vores side.’

Uanset hvad sætter jeg stor pris på den tillid, jeg er blevet vist af et stort antal mennesker.

Hvad angår de mange personer i og omkring rockermiljøet, som optræder undervejs, har jeg som gennemgående princip valgt kun at benytte kalde- eller fornavn, idet bogen skildrer begivenheder, som ligger mange år tilbage, hvorfor mange siden har forladt miljøet og for længst har afsonet eventuelle fængselsstraffe. Undtaget er de personer, som i forvejen er kendt i offentligheden. I nogle tilfælde er fornavnene opdigtede.

Jeg er blevet spurgt, hvorfor det er vigtigt med en ny bog om HA. Er rockere og bandemedlemmer ikke bare nogle afstumpede forbrydere, som har bedst af at blive tiet ihjel? Så enkelt forholder det sig ikke, og historien viser, at det ikke lader sig gøre.

Fra første færd viste organisationen sig at være af en – i dansk sammenhæng – hidtil uset kaliber, og langt op i 1990’erne fremstod myndighederne fodslæbende over for fænomenet. HA manifesterede sig som en professionaliseret, regelbunden og hierarkisk gruppe, der ikke alene var fjendtligt stemt over for konkurrenter, men aktivt gik efter at udslette dem. Det lykkedes med rivalerne Bullshit, der erkendte nederlaget og opløste sig selv i 1988, mens krigen mod Bandidos i 1997 endte med en aftale, hvor parterne delte landet mellem sig.

10 2021042_EDA_Indhold.indd 10

27/04/2021 16.47

Siden har de to dominerende rockerklubber måttet tåle en tilvækst af nye bander som Loyal to Familia, Satudarah og Gremium.

For blot at nævne nogle få. De nyere grupper er ikke importeret fra USA, og deres identitet er ikke knyttet til brugen af motorcykler.

Men de har på mange områder kopieret rockernes organisatoriske struktur og udtryksform med rygmærker, lokalafdelinger, kontingentbetaling og en streng lydighedskultur.

I september 2020 stod 1.256 personer registreret som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering hos dansk politi. På årets første ni måneder blev de sigtet for 2.817 overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Da året gik på hæld, havde 16 mennesker mistet livet på grund af opgør i bandemiljøet.

Det er én mere end antallet af dræbte under de to første rockerkrige på dansk jord tilsammen. Det aktuelle tal slår således alle tidligere rekorder i en trist statistik, og udviklingen understreger, at det er mere relevant end nogensinde at tage rockerbandeproblematikken alvorligt. Enhver forståelse af nutid og fremtid begynder med historien.

Carsten Norton, april 2021

11 2021042_EDA_Indhold.indd 11

27/04/2021 16.47

12 2021042_EDA_Indhold.indd 12

27/04/2021 16.47

”WELCOME 81” SCHWEIZ, MANDAG 29. DECEMBER 1980

← HA’ere i kortegekør-

sel – et såkaldt ’pack’ – på vej til træf i begyndelsen af 1980’erne.

Foto: Povl Olsen

Juledagene i 1980 var våde, overskyede og kolde. I Titangade på Nørrebro i København gjorde ’Jønke’, ’Dumme-Allan’, ’Tennis’, ’Zulu’ og ’FM’ sig klar til at tage af sted fra rockerklubben MC Denmarks hovedkvarter med kurs mod Københavns Lufthavn. De fem mænd udgjorde toppen af den danske prøveafdeling til Hells Angels (HA).

Med sig havde de pas og billetter til et fly til Zürich samt ambitioner og planer om at føre deres klub ind i en ny æra.

Lige nu havde de ret til at bære læderveste påsyet det rektangulære mærke med bogstaverne ’MC’ for Motorcycle Club og den nederste bue med ’Denmark’ på ryggen. Først når de blev fundet værdige og optaget som fuldgyldige, kunne de fuldende rygmærket med den øverste bue med navnetrækket ’Hells Angels’ – og ikke mindst det heraldiske mærke mellem buerne: kraniet med vinger, ’Death Head’, symbolet på verdens største og mest berygtede rockerklub.

Den formelle anledning til danskernes rejse var, at HA i Schweiz havde inviteret prøveafdelinger – eller prospect chapters – fra det meste af Europa til fest for at fejre deres eget tiårs jubilæum. Ud over at repræsentere MC Denmark under festlighederne skulle delegationen fra København deltage i det, de selv beskrev som et møde ’om forskellige ting og sager’. De var fulde af forhåbninger om, at et af punkterne på dagsordenen var, at de skulle forfremmes til ligeværdige brødre.

Første nat i alpelandet tilbragte de på et hotel i Zürich. Den følgende morgen blev de hentet i busser og biler med snekæder på dækkene og kørt ud af byen. De passerede kridhvide alpetoppe og betragtede stejle bjergsider tårne sig op langs vejsiderne. De krydsede dale og kørte gennem landsbyer, indtil de nåede frem til et bjerghotel i postkortlignende omgivelser. ’Welcome 81,’ stod der med store, røde bogstaver på det banner, som var spændt ud over balkonen. Ud over at markere det forestående årsskifte

13 2021042_EDA_Indhold.indd 13

27/04/2021 16.47

fra 1980 til 1981 repræsenterede tallene med en af rockermiljøets yndede forkortelser og talkoder det ottende og det første bogstav i alfabetet: H og A. De lokale HA’ere havde lejet hele hotellet i en uge, så de sammen med de udefrakommende prospects var de eneste gæster. Ifølge Jønkes skildring af opholdet i selvbiografien Mit liv var der i alt 100 fuldgyldige ’engle’, 30-35 aspiranter og et antal old ladies – det vil sige koner og kærester.

Første aften forsøgte rockerne at tage den med ro, men de endte alligevel med at feste, til klokken var mellem 7 og 8 næste morgen.

Efter nogle timers søvn stod de fem udsendte fra Titangade op igen og gik en tur i området, inden de vendte tilbage til hotellet med forventningen om, at noget skulle ske. De vidste, at afdelingen fra Danmark var et af punkterne på dagsordenen til det forestående møde.

Ud på eftermiddagen gik halvdelen af gæsterne ovenpå for at tale. Kun medlemmer med begge buer på ryggen var inviteret, så

↑ Internationale HA-gæster til europatræf på Dyrskuepladsen i Roskilde i 1983. Foto: Richard Haines/Ritzau Scanpix

14 2021042_EDA_Indhold.indd 14

27/04/2021 16.47

danskerne måtte pænt vente nedenunder sammen med de øvrige prospects. Jønke tog plads ved siden af en bror fra Stuttgart. De røg en joint sammen, mens et par englændere og hollændere sluttede sig til selskabet. Sådan sad de et par timer, før de blev kaldt op. Danskerne og de øvrige prøvemedlemmer trådte klokken 18.00 ind i gildesalen til en stor flok HA’ere, der kiggede på dem med udtryksløse øjne og stenansigter. Jønke, Dumme-Allan, Tennis, Zulu og FM så sig usikkert omkring for at lodde stemningen, men ingen fortrak en mine. Pludselig rejste hele selskabet sig op. ”Velkommen i familien, brødre,” råbte de og brød ud i latter.

MC Denmark var nu Hells Angels MC Denmark. Stemt ind ved årsskiftet 1980/81 som afdeling nummer 40 i verden. Alle i lokalet omfavnede hinanden, så lyden af klask på læderrygge gav genlyd.

Jublen fortsatte nedenunder, hvor samtlige tilstedeværende kastede sig over baren. Hele forsamlingen drak og røg. Midt i det hele tog Jønke fat i Dumme-Allan, de fandt en telefon og ringede hjem for at fortælle den glædelige nyhed. Flere års prøvetid som først supportere og siden prospects var overstået. 22 mand i Copenhagen-chapteret var nu fuldgyldige medlemmer af det internationale broderskab, som var stiftet i Californien fire årtier forinden og nu rakte helt fra dødsgangen i San Quentin State Prison til en nedlagt industriejendom på Nørrebro.

Da Jønke, Zulu og de andre vendte hjem til København efter nytår, var fejringen stadig i gang. Og festen fortsatte i Titangade. De, der stadig havde gamle mærker på vestene, flåede dem af i eufori, selv om klubben endnu ikke havde komplette patches til alle. De udsendte havde kun fået fem veste med mærker med hjem fra Schweiz.

Dem skiftedes medlemmerne til at gå med, mens de ventede på, at resten dukkede op med posten. Alle mærkerne blev produceret i USA og blev med henvisning til den ældre dame, som håndsyede dem, kaldt ’Betty-patches’. Klubbens ekspansive udvikling i blandt andet Europa gjorde imidlertid, at hun havde svært ved at følge med efterspørgslen.

Forbipasserende i Titangade behøvede dog ikke at være i tvivl om, at beboerne i den hvide ejendom var avanceret. Klubhuset i det tidligere snedkerværksted kunne nu officielt kalde sig ’Angels’ Place’ og blev forsynet med et mandshøjt skilt med logo og navnetræk mellem de tilskoddede vinduer. Indenfor blev væggene udsmykket med HA-relateret pynt i utallige afskygninger. Et sted midt i det hele stod der: ’Når vi gør noget forkert, er der ingen, der glemmer det. Når vi gør noget rigtigt, er der ingen, der husker det.’

15 2021042_EDA_Indhold.indd 15

27/04/2021 16.47

Foto: Jesper Stormly/Ritzau Scanpix 2021042_EDA_Indhold.indd 16

27/04/2021 16.47

1. del

1957–1980

Vi er ikke rockere.

Vi er Hells Angels, og vi vil skide på samfundets love, hvis de kolliderer med vores.

2021042_EDA_Indhold.indd 17

27/04/2021 16.47

Carsten Norton

HA-præsident Mike til Ugens Rapport

Dette første bind af to om HA i Danmark følger de danske læderjakker i slut-1950’erne, de tidlige rockerklubber og deres vej ind i HA ved årsskiftet 1980/1981, hvor de første danskere satte kraniet med vinger på ryggen. Den skildrer HA’s blodige strid med Bullshit i 1980’erne, Bandidos’ indtog i Danmark, Den Store Nordiske Rockerkrig i 1990’erne og følger politiets efterforskning og en lang række markante personer fra HA og andre grupper.

ENGLE DØR ALDRIG

Vi er ikke rockere.

Vi er Hells Angels, og vi vil skide på samfundets love, hvis de kolliderer med vores.

ENGLE DØR ALDRIG er en fortælling om Hells Angels i Danmark og om, hvordan nogle unge mænds optagelse i verdens mest berygtede rockerklub ændrede den danske underverden for altid. Den skildrer også på tætteste hold myndighedernes kamp mod forråelsen, der trækker tråde helt frem til nutidens gadebander og konflikter.

ENGLE DØR ALDRIG

Hells Angels i Danmark

ENGLE DØR ALDRIG giver et sjældent indblik i en lukket verden, hvor samfundets love ikke gælder.

Og hvor medlemmerne er villige til at sidde årtier bag tremmer eller betale med livet for at kunne kalde sig engle.

ISBN 9788740055009

2021042_EDA_omslag.indd 1

1957–1997

Carsten Norton

1957 1997

27/04/2021 16.48