Den store turen går til vandreruter ved havet i Danmark

Page 1

VANDRERUTERNE I BOGEN er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Beskrivelserne af de enkelte ture dykker ned i områdets landskaber og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

TUREN GÅR TIL VANDRERUTER VED HAVET I DANAMRK

I DANMARK er der aldrig langt til vandet. Uanset om turen går langs fjorden, eller om blikket kan indstilles på uendeligt ud over havet, giver det ro i sindet at se på fugle, samle sten eller bare blive blæst igennem. På stier, på stranden, i klitter og på klipper. De 25 ruter på 7-14 km, der ender samme sted, som de begynder, er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Beskrivelserne dykker ned i områdets landskab og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

Den store Turen går til

VANDRERUTER

VED HAVET I DANMARK

POLITIKENS REJSEBØGER

2022049_Cover_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 1

31/05/2022 12.21


2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 2

31/05/2022 12.11


2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 3

31/05/2022 12.11


2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 4

31/05/2022 12.11


Den store Turen går til

VANDRERUTER

VED HAVET I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 1

31/05/2022 12.11


2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 2

31/05/2022 12.11


Den store Turen går til

VANDRERUTER VED HAVET I DANMARK Gunhild Riske

POLITIKENS REJSEBØGER

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 3

31/05/2022 12.11


Vandreruterne i bogen

Skagen

13 Hirtshals

Frederikshavn Hjørring

SVERIGE Læsø Hammeren

14

Hanstholm

15

Hasle

Aalborg

Svaneke

Løgstør

7

Rønne Nykøbing

Nexø

BORNHOLM

Anholt

Mors

Hobro 17 Lemvig Randers

Struer Holstebro

Grenaa

JYLLAND 18

Herning

Ebeltoft

Aarhus

16

Silkeborg

19 Tunø

20

Vig

Samsø

Endelave

København

23

Kalundborg

Varde

21

2

Sejerø

Horsens

Vejle

11 Esbjerg

Fanø

Roskilde

Slagelse Nyborg

Odense

22

24

Haderslev

Fåborg

25

4 Næstved

Aabenraa Sønderborg

SJÆLLAND

Korsør

Assens

Rømø

Malmø

Køge

FYN

Ribe

Tønder

3

Middelfart

Kolding

Helsingborg

1 Helsingør

Sjællands Odde

Ringkøbing

5

12 Svendborg

Møn

Stege

6

Rudkøbing

Als

8 Ærø

9 Nakskov

Maribo

Nykøbing

Rødby

TYS KL AND

10 Gedser

SbqKort

1 Tisvilde. 2 Rørvig. 3 Roskilde Fjord. 4 Stevns Klint. 5 Avnø. 6 Møns Klint. 7 Svaneke. 8 Albuen. 9 Hesnæs og Corselitze. 0 Gedser Odde. q Fyns Hoved. w Tåsinge. e Skagen Klitplantage. r Svinkløv og Slettestrand. t Egholm. y Agger Tange. u Mariager Fjord. i Kalø Vig. o Moesgaard. p Nymindegab. a Skallingen. s Vester Vedsted. d Staksrode. f Aarø. g Broager Land.

4

KORT

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 4

31/05/2022 12.11


Symboler på kortene TERRÆN Bebygget/by/have Eng Overdrev/græs Hede/lyng Have/park/skov Åbent land/mark Løvskov Nåleskov Nationalpark/naturreservat Strand/klit Mose/vådområde Vand Dige Landskabslinje/vækstgrænse Skrænt TRAFIK Motorvej Offentlig vej Skovvej Sti Rute Rutestart

SYMBOLER 1 Attraktion Badestrand/bademulighed Bygning Camping/teltplads/shelter Færgeforbindelse Gravhøj/mindesmærke Golf Information Kirke Kultur-/naturattraktion Parkering Lystbådehavn Udsigtspunkt Togstation Toilet Vandrerhjem Windsurfing

Symboler i teksten b t V w

Busforbindelse/-station Telefon Vandretur Website

SYMBOLER

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 5

5

31/05/2022 12.11


2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 6

31/05/2022 12.11


Indhold Bag om vandring i Danmark Befolkning og samfund 10 Kunst og kultur 12 Mad og drikke 14 Historie 16 Vigtige årstal 19 Natur og geografi 20

Sjælland, Møn og Bornholm 24 Tisvilde 26 Rørvig 32 Roskilde Fjord 40 Stevns Klint 46 Avnø 52

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 7

Møns Klint 58 Svaneke 64

Lolland, Falster og Fyn 70 Albuen 72 Hesnæs og Corselitze 78 Gedser Odde 84 Fyns Hoved 90 Tåsinge 96

Jylland 102 Skagen Klitplantage 104 Svinkløv og Slettestrand 112 Egholm 118

Agger Tange 124 Mariager Fjord 130 Kalø Vig 136 Moesgaard 142 Nymindegab 148 Skallingen 154 Vester Vedsted 162 Staksrode Skov 168 Aarø 174 Broager Land 180

Praktiske oplysninger 186 Register 190

31/05/2022 12.11


p Halvøen Skallingen ud for Esbjerg er 400 år gammel ”ny” natur, der er steget op af havet og er genstand for forskning i landvinding.

Gå ikke glip af

u Langs Kattegat i Nordvestsjælland er der flot sandstrand og skov i Tisvilde Hegn med bronzealderhøje og en hemmelig landsby.

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 8

31/05/2022 12.11


q Spættede sæler tager sig et dejligt hvil på det lange stenrev ud for Avnø i det sydvestligste Sjælland med fredet kystnatur.

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 9

p Bøgetræerne ved Staksrode Skov ud til Vejle Fjord vokser på ler, som er 55 mio. år gammel havbund aflejret over lang tid.

31/05/2022 12.11


BEFOLKNING OG SAMFUND

Et eftertragtet ­landskab­­ til forhandling Kyster og hav er eftertragtet i Danmark, og der er kamp om pladsen. Sommerhuse, sejlads, fiskeri, sæler, fugle og havvindmøller. Er der plads til alle? Set oppe fra bakkedraget ser kitesurferne små ud ude på Flensborg Fjord. For foden af bakken breder Cathrinesminde Teglværk (> 180) sig helt ud til vandet. I dag museum; engang en ofte farlig arbejdsplads i 1700-tallet, 1800-tallet og 1900-tallet. De gule teglsten af istidens fineste ler blev skibet ud via vandvejen. Flere arbejdere druknede, når de dagligt bar tusindvis af sten ud til ventende skibe. Nogle sten blev som ballast fragtet hele vejen til kolonitidens Dansk Vestindien. Tilbage kom slaveplantagernes sukker, der gjorde købmænd i Flensborg særdeles velhavende. Gendarmstien (> 182) passerer her forbi i vandkanten i de naturskønne områder på Broager Land. Danmarks første certificerede kvalitetssti. Længere fremme langs kysten er fiskerhuse blevet til fritidshuse, og køer græsser, hvor der før blev gravet ler. Aktiviteterne langs vandrestien ved Flensborg Fjord er blot nogle få eksempler på, hvilken enorm rolle kyst og hav har spillet og fortsat spiller for økonomi og fritid. I de kommende år vil der blive taget nogle store beslutninger om hav og kyst i Danmark. Hvad skal de bruges til – og af hvilke interessegrupper? Danmarks allerførste samlede Havplan skal forhandles på plads i 2022. Det kommer til at berøre fritidsliv, natur og industri. Skal der være fiskefarme tæt på byer og badestrande? Hvad med havvindmølleparkernes placering? De skal sikre grøn energi, men bliver der fortsat plads til både kitesurfere og de trængte havfugle, sæler og marsvin? Og hvad med kystnaturen, som mange danskere nyder og bruger året rundt?

Betalt ferie og spirende sommerliv ved havet Ferie og fritid for de fleste ved kyst og hav er et under 100 år gammelt fænomen i Danmark. Ferie

10

med betaling kom først med ferieloven i 1938, hvor arbejdere fik ret til to ugers ferie med løn. Datidens statsminister Stauning så gerne, at ferien blev brugt på noget fornuftigt og ikke på værtshus. Dansk Folkeferie blev derfor prompte oprettet som andelsselskab og skabte feriebyer i togafstand fra byerne. Teltlejre var allerede opstået ved kysten i 1920’erne, hvor vandreture vandt frem. Små hytter og hoteller ved vandet kom nu til. Ifølge Arbejdermuseet krævede introduktionen af hoteller – forbundet med den borgerlige sfære – en beroligende forklaring til kommende gæster: ”Lad Dem ikke skræmme af ordet hotel. Naturligvis er der på dette sted ingen pligt til at skifte tøj til frokost og middag, men gæsterne møder selvsagt heller ikke op i badedragter.” Man forstår godt den lille kulturforklarende fodnote ved synet af fx Svinkløv Badehotel (> 112), der ligger som en luksusliner ude i klitterne ved Svinkløv. Det er fra 1920’erne, hvor borgerskabet i det meste af Europa opdagede fordelene ved lys og luft ved havet og det sunde liv som landliggere. Både hoteller og sommervillaer blev ofte bygget lidt på afstand af folket, fx fiskerne i Slettestrand (> 112).

Sommerhuse, friluftsliv og retten til naturadgang Som velstanden steg i 1960’erne, blev der udstykket sommerhuse ved kysterne. I dag er der ca. 220.000 sommerhuse i Danmark. De fleste er ejet af mennesker, der også ejer et parcelhus, ifølge Videncentret Bolius. Sommerhuslivet er for mange en elsket ferieform forbundet med det uformelle liv i skellet mellem vand og land. Her er hverdagens tidsstramme tøjler lagt væk. Vi kan være bedre udgaver af os selv tæt på naturen i afslappede rammer – dog i dag ofte med opvaskemaskine. Og boligreportager dyrker skønt indrettede sommerhuse med lyse rum, direkte adgang til klitterne og sand mellem tæerne. Men konflikter lurer også her ved kysten med modstridende interesser. Dyrker man naturgrunde, eller tager man parcelhusets græsplæne med

ud i det sandede landskab? Skal der være fred og ro eller partystemning i gigasommerhuse kendt som poolhuse? Ifølge Videncentret Bolius var et sommerhus i 1930’erne 20 m2, mens det gennemsnitlige fritidshus i 2021 var 89,4 m2. I 1917 kom den første egentlige naturfredningslov, der sikrede adgang til de fleste kyster og offentligt ejede skove. Der findes fortsat privatejede strande, men der er tommelfingerreglen, at passage – men ikke ophold – er tilladt (> 188). Adgang til fx kysten bliver alligevel flere steder spærret ulovligt af private lodsejere. Det oplever en del på vandreture rundt i landet. Dansk Vandrelaug opfordrer derfor til at registrere barrierer på stier med billeder og uploade dem på gaanyeveje.dk oprettet af Friluftsrådet.

Kampen om hav og kyst Efterfølgende fredninger har sikret, at helt særegne landskaber er bevaret for eftertiden uden yderligere bebyggelser, og at der er stier gennem områderne. Ture i fredede områder i denne bog går bl.a. til Bramslev Bakker ved Mariager Fjord (> 130), Skallingen (> 154), Avnø (> 52) i Sydvestsjælland og Svinkløv (> 112). Mange så gerne yderligere fredninger, ikke mindst når det gælder selve havet. Regeringen har i Havplanen fra 2021 foreslået, at 4 % af havet skal være urørt. Naturinteresseorganisationer ønsker mindst 10 %. Da der var over 40 teglværker langs Flensborg Fjord, var der ingen plan. I dag er en plan nødvendig – og et EU-krav. Der er mange modstridende interesser på spil ved hav og kyst, som i stigende grad er et forhandlet landskab. Friluftsrådet har fx i høringssvar efterlyst en ligestilling af det blå friluftsliv med andre aktiviteter som havbrug, råstofudvinding, vindmøller, transportinfrastruktur osv. Læs mere om den trængte havnatur (> 22). ¢

Svinkløv Badehotel ligger flot til som en luksusliner i klitterne ud til Vesterhavet lige ved Svinkløv Plantage.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 10

31/05/2022 12.11


BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 11

11

31/05/2022 12.11


KUNST OG KULTUR

Glæden ved de nære kyster Havet er en uudtømmelig inspirationskilde for kunstnere. Havfruesagn, fiskerne i Skagen, sejlskibe, Møns Klint og strandsten. Fortællingerne står i kø. Hvor er der dejligst at bade? I Stilhedens Hav eller Tågernes Hav? Eller hvad med Nektarhavet? De poetisk lydende navne er stedsbetegnelser på månen, og det er måske lidt langt at tage. Så hvorfor ikke bevæge sig på en vandretur lidt syd for Giber Ås udløb ved Moesgaard Strand (> 142) syd for Aarhus. Her bor kunstværket Måne Hav Sten fra 1998 i vandkanten. Det er ikke lige til at se, hvis man ikke ved det. For de 23 sten, som kunstneren Astrid Gjesings værk består af, er natursten, som i forvejen lå på stranden. Granitsten, som er blevet bragt med gletsjernes fremstød under seneste istid 115.000-9600 f.v.t., hvor store dele af det danske landskab blev dannet. Værket er bl.a. en hyldest til månens indflydelse på tidevandet. Den livgivende proces, der i fx Vadehavet ved ebbe blotter sand- og mudderflader med enorme mængder af organismer, som igen er føde for millioner af trækfugle årligt. Månens ”have” blev navngivet i 1600-tallet, og det er disse navne, som Astrid Gjesing fik sandblæst ind i stenene på stedet. De 23 sten ligger i tidevandslinjen fordelt over 300 meter. Med tiden er det snart 25 år gamle værk også blevet en illustration af havets kraft. Noget, som klimaændringerne med medfølgende havstigninger i den grad har gjort aktuelt. På de mest havnære sten har havets bølgeslag slidt nogle bogstaver væk. I andre bogstavsfordybninger vokser der nu alger. Tidevandet er ikke så dramatisk i Aarhusbugten som ved Vadehavet. Men havets evige arbejden og flytten rundt på sand og sten er alligevel nok til, at nogle af stenene i perioder bliver dækket af sand eller ligger under vand. På den måde bliver stenene en visualisering af havets og tidevandets evne til at bygge land op og erodere det. Det er blevet lidt af en skattejagt og et populært geocaching-mål at finde alle 23 sten.

12

Havets kræfter og eksotiske fiskere Havets kraft har været inspiration i billedkunsten for malere som Jens Søndergaard (1895-1957), der har skildret hverdagslivet ved Vesterhavet: Kvinder, der venter på, at skibene kommer ind, de oprørte bølger, begravelser. Det farlige hav var også et indirekte motiv for Skagensmalerne sidst i 1800-tallet, med portrætter af fiskere og redningsmænd på stranden og levet liv i Skagen (> 104). Kunstmalere i hele Europa drog dengang fra kunstakademierne i de hastigt industrialiserede byer ud til ”fjerne” landlige omgivelser og skabte kunstnerkolonier. Nogle for en sommer, andre året rundt. Fiskerliv blev set som autentisk og realistisk – foreviget af bl.a. Michael Ancher og P.S. Krøyer. Anna Ancher fangede det fantastiske lys på den smalle Skagen Odde, ofte set indefra stuerne med dramatisk farveeffekt. Skagensmaleren Laurits Tuxen indgik også i den løse sammenslutning, der senere blev kendt som Nymindegabmalerne. Han fandt fiskerlivet ved Nymindegab (> 148) ved Ringkøbing Fjord fascinerende. En kontrast til de europæiske fyrster og notabiliteter, han ellers malede. I Nordsjælland blev Rørvig (> 32) ud til Kattegat af kunstnere set som et vildt, øde og dramatisk sted. Hærget af sandflugt var selv kirken truet. Det allermest dramatiske sted for kunstnere allerede tidligt i 1800-tallet var dog Møns Klint (> 58) med de stejle spir direkte ud til havet. Den blotlagte gamle havbund med fossiler antydede en anden og ældre oprindelseshistorie, end Bibelen havde fastlagt. Både kunstnere og geologer gik på jagt efter livets oprindelse her. P.C. Skovgaard og C.W. Eckersberg malede brusende, katedrallignende bøgeskove mod de hvide klinter og Østersøen. Som mange forskere senere har vist, havde bøgeskoven mod bølgen blå også en vis politisk symbolisme op mod afskaffelsen af enevælden i 1849. Bøgen visualiserede det gryende demokrati modsat egetræet, der for altid var forbundet med kongen og hans flåde bygget af egeplanker. Så da billedkunsten i 1800-tallet skabte nye danmarks-

billeder, røg en anden type malerier ud: marinemalerierne. I århundreder var de vigtige sejlskibe blevet afbilledet i deres element med dramatisk hav og himmel eller med fascinerende destinationer som Venedig set i baggrunden for fx skibe fra Svaneke (> 64). Malere blev sendt med flåden til kolonier og oversøiske territorier. Ofte krævede et værk Kronborg i baggrunden. Slottet, der var så vigtigt i forhold til at opkræve Øresundstolden (> 18). Men i 1800-tallet passede havmotiver fra den store verden ikke ind i de nye nationale for­tællinger, der blev malet frem i en nation, der også var skrumpet gevaldigt ind. Ind kom i stedet malerier af fjorde, sunde, bælter – det nære liv i vandkanten. Selv en ny nationalsang flyttede blikket fra hyldest af kongemagt til nære farvande, hvor bøgen spejler sig i de blå bølger.

Sagn fra havet Ved Roskilde Fjord (> 40) lever sagnkongeslægten Skjoldungerne videre i Nationalpark Skjoldungernes Land – efterkommere af Odins søn Kong Skjold, der ifølge sagnet ankom som spæd via havet. Den lille oplevelseshavn i starten af ruten har små skulpturer af havfugle og sæler i børnehøjde. Sagnagtige folkefortællinger om Klintekongen var i århundreder knyttet til de sælsomme klintelandskaber Møns Klint (> 58) og Stevns Klint (> 46). Han var søn af guden Odin og herskede både over Møns Klint, Stevns og Rügen på den tyske side af Østersøen. Når han galopperede af sted mellem sine besiddelser med sine sorte heste, fik han Østersøen til at bruse op. H.C. Andersen, der brugte Klintekongen i historien Elverhøj, skrev bl.a. også om den kendteste af alle sagnfigurer fra havet: Den Lille Havfrue, hvis berømmelse er nået helt til Disneys verden og dermed også er kendt af børn, der ikke har fået læst det danske eventyr højt. ¢ En lille del af kunstværket Måne Hav Sten af Astrid Gjesing: en hyldest til tidevandets og månens kræfter.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 12

31/05/2022 12.11


BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 13

13

31/05/2022 12.11


MAD OG DRIKKE

Det kystnære s­ pisekammer Med lidt viden og hjælp kan man gå på opdagelse langs kysterne efter bær, fisk og grønt. Hjælp naturen med plukning af stillehavsøsters og hybenrose. Med 7.300 km kystlinje og et havareal, der er større end landarealet, skulle man tro, at fisk måtte være en oplagt hverdagsspise i Danmark. Men danskerne er det folk i Norden, der spiser mindst fisk. Lettilgængelige – og betalelige! – fiskeretter uden for hjemmet er heller ikke sådan at få øje på sammenlignet med landets utallige og allestedsnærværende pizza- og kebabsteder. Hvis man blot bevæger sig lidt mod syd over den tyske grænse til Slesvig, er der en rig tradition for den hurtige og velsmagende fiskespise fischbrötchen – sild tilberedt på forskellige måder pakket ind i en sprød bolle med diverse tilbehør. Langs Vesterhavet serverer flere caféer dog stegt fiskefilet og stjerneskud i sommerhalvåret. Strandbyer med tysk publikum har velassorterede fiskebutikker. Røgerier med fx en hurtig fiskefrikadelle kan man finde fra Gedser til Skagen. Når det gælder pålæg, er den forarbejdede fisk nummer et i Danmark – altså makrel i tomat. Sild, der engang bragte store rigdomme til landet i middelalderen via fx Svaneke (> 64) og Albuen (> 72), er på en sjetteplads. Der er 230 fiskearter i havene omkring os – vi spiser ca. 50, hvis man tæller dem alle med.

Spis en invasiv art Vil man selv fange fisk som fx havørred eller hornfisk ved kysten, kræver det et fisketegn til 185 kr. for et år og viden om både fiskens vaner og det enkelte område. Men den mangfoldige og invasive stillehavsøsters kan man i Vadehavet samle og fortære helt gratis. Så gør man ovenikøbet naturen en tjeneste. Dog kræver vadehavsnaturen indsigt i både tidevandet og færdsel ude på de meget bløde vader med hensyn til den specielle natur. Slår vejret pludseligt om med tæt tåge, kan det være svært at orientere sig ved østersbankerne. En østerstur med guide er derfor en rigtig god idé. Vadehavscentret (> 162) udbyder østersture i sæsonen fra oktober til april. Uden for sæsonen,

14

når vejret er mere varmt og stille, risikerer østersene at blive inficeret med giftige alger. Opskrifter på stillehavsøsters og andre invasive arter kan hentes gratis online i form af kogebogen If you can’t beat them, eat them, som er lavet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Hotel- og Restaurantskolen i København. Hvad med stillehavsøsters med gin & tonic eller desserter med armensk brombær eller rynket rose (> 34). En smuk og velduftende rose, der kvæler biodiversiteten i strandområder. Nogle af de første mennesker i Danmark fra den såkaldte Ertebøllekultur i jægerstenalderen (5400-3900 f.v.t.) spiste i dyngevis af de oprindelige danske østers. Store skaldynger fra tiden er udgravet ved bl.a. Roskilde Fjord (> 40) og Ertebølle ved Limfjorden, som har lagt navn til kulturen.

Urterne ved strand og strandeng Er dette mon vild selleri – og kan jeg spise en salturt? Hvis man er nysgerrig efter at finde spiselige urter på strandenge og langs stranden, er websitet Vild Mad et rigtig godt startsted. (Projektet er udviklet af MAD, startet af René Redzepi fra restauranten noma). Vild Mad arbejder med sankelandskaber, fordi hvert sted har sine helt egne karakteristika. En kort lydguide introducerer landskabet. Spiselige planter, urter og bær præsenteres tydeligt med billede, forvekslingsmuligheder og ikke mindst opskrifter og forslag til tilberedning. En vigtig pointe er også råd til at sanke uden at beskadige planten eller få roden med op. Strandengen er et sårbart og i stigende grad sjældent landskab i Danmark. Hvis der er meget få planter tilbage af fx vild selleri, er det bedre at tage et billede end at plukke. Det er også natur, hvor man deler terræn med jordrugende fugle, så her kan man være ekstra opmærksom på fx reder. Planterne tæt på vandet trives med saltet. Den sprøde salturt, der kan bruges dampet eller rå i salat, er en af de første planter, der dukker op, når nyt land i marsken bygges op som på Skallingen (> 154). Lægekoklarens blade har en skarp smag i stil med peberrod eller måske rucola. De kan findes og plukkes fra november til juni. På stranden, som har et mere barsk miljø end stran-

dengen, er der også en del at vælge imellem. I selve vandzonen kan frisk blæretang (ikke opskyllet og indtørret) strimles og spises. Strandasters med de fine lyslilla blomster er også et bud. Både blomst og blade kan bruges.

Is, bær og den søde tand En tur til og langs stranden i varmt vejr hører uværgerligt sammen med is. Koldt, sødt og forfriskende på en varm dag ved kysten. Salg af flødeis begyndte så småt at dukke op i Danmark i starten af 1900-tallet efter amerikansk inspiration. En såkaldt iskagebar blev tilføjet en pind – ispind! Der var iskageboder i byerne og snart også issalg ude ved kysten, i takt med at der opstod egentligt fritidsliv (> 10) med ferielov, ferielejre og camping. Siden er utallige versioner af softice og vaffelis kommet til med et fyrværkeri af tilbehør. Multinationale selskaber, der har opkøbt lokale isspillere rundtom i Europa, har længe domineret isindustrien. Men hold øje med de små lokale producenter. Hos Møns Is ikke langt fra Møns Klint (> 58) kan man besøge køerne samtidig med iskøb. Laver man selv is eller saft, vokser der i skellet mellem strand, skov og mark ofte duftende klaser af hyldeblomst. Havtorn sætter små, orange bær omgivet af stikkende torne. Tag fat ved bærrets stilk, og knib til. Smagen kan være lidt sur, og den er kendt som Nordens citron. Men tilsat sukker udfoldes en flot smag til brug i is eller drinks. Brombær findes sensommer og efterår de fleste steder. Husk at efterlade lidt bær til fugle og insekter. Især havtorn er vigtig for småfugle om vinteren. ¢

Havtornens flotte, orange bær kan omgivet af torne være svære at plukke, men de giver en frisk smag til fx is.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 14

31/05/2022 12.11


BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 15

15

31/05/2022 12.11


HISTORIE

Havet, kysterne og ­forbindelsen til verden Landets kyster bærer spor af tidlig handel med andre lande. Vikingeskibe, bronzealderhøje, slotte og containerskibe vidner om et internationalt netværk. Vandet klukker blidt mod fjordsiden af den lange tange Albuen (> 72) på det yderste Lolland. Her er ingen vej, men et hjulspor og sandede stier. Alt ånder fred og ro, men sådan har det ikke altid været. De små forhøjninger i græsset på østsiden af Albuen sætter én på sporet af tidligere tiders aktiviteter: sildehandel. Sporene ser ikke ud af meget. Man skal faktisk vide, at de er der, for at få øje på dem for alvor. De vidner om middelalderens vidt forgrenede internationale handelsnetværk, der bragte varer på kryds og tværs af Østersøen. Sildeboderne – eller rettere deres rester – finder man også på kyststien lige syd for Svaneke (> 64) på Bornholm. Her har skibe kunnet sejle ind mellem klipperne og lægge til i en naturhavn. Hverken Albuen eller Hullehavn syd for Svaneke matchede i størrelse de berømte sildemarkeder i fx Skanör og Falsterbo i det nuværende Sverige. Men de var også internationale handelspladser, hvor der i sæsonen blev handlet sild og selvfølgelig en masse andre varer fra salt til tjære. Det var typisk handelsfolk fra Lübeck-området, der medbragte den dyrebare salt til saltning af sildene. I Vadehavet ud for Vester Vedsted (> 162) blev der i middelalderen udskibet kvæg til markederne i Tyskland og Holland. Med tilbage kom fx kostbare krydderier som kanel og peber. Saltet oksekød var vigtig føde ombord på den store hollandske flåde, der tidligt var på verdenshavene med kolonier i sigte. Danmark fik i 1400-tallet tilladelse fra Holland til levering af okser. De fleste blev drevet af sted til lands ad Hærvejen, der i Tyskland er kendt som Oksevejen, men en del blev altså transporteret med skib. Det skete også i Østdanmark. Her blev kvæg udskibet på Falster fra Gedesby lidt uden for Gedser (> 84) til Hansestæderne i Tyskland. Det ved man bl.a. fra udgravningen af det velbevarede Gedesby­

16

skib dateret til ca. 1320. Lolland, Falster og Fyns sydlige beliggenhed betød også, at de ofte var de første til at få eftertragtede genstande fra Romerriget, bl.a. bronzekar og romerske glas dateret til omkring år 100 (ældre romersk jernalder), som blev afdækket i det såkaldte Juellingefund på Lolland.

for det var den hurtigste vej for kongen, når han skulle frem og tilbage mellem sine besiddelser i København og Slesvig-Holsten og videre ud i Europa. Sporene ses fortsat i form af den elegante, røde bygning ved havnen, som i dag er en del af Aarøsund Badehotel, men engang var kongelig ventesal, som også fx H.C. Andersen benyttede.

Tømmer, æbler og søtransport

Fortidens kapital: flint

I Nordjylland var der tætte forbindelser til det sydlige Norge via den såkaldte skudehandel, som går tilbage til 1500-tallet. Fra bl.a. Slettestrand tæt på Svinkløv (> 112) blev der i mange hundrede år eksporteret korn. Med tilbage fra Norge kom det livsvigtige tømmer til et meget skovfattigt Jylland. Tømmeret var årsag til, at de små fiskelejer kunne få lov af kongen til at handle uden købstadsprivilegier, og store skudehandlergårde med mange ansatte opstod. Først langt senere, med ankomst af jernbanen i 1800-tallet, begyndte fiskeri at spille en større rolle i området. Bådene på Vestkysten skulle hen over revler for så at lande direkte på strandene, så det krævede en smidig og fleksibelt konstrueret båd. Han Herred Havbåde ved Slettestrand demonstrerer denne byggemetode kaldet klinkbygning, som også vikingeskibene, der bl.a. kan beses på Vikingeskibsmuseet ved Roskilde Fjord (> 40), blev bygget efter. I 2021 kom klinkbygning på UNESCO’s verdensarvsliste som nordisk immateriel kulturarv. I Troense på Tåsinge (> 96) vidner smukke og frodige haver om byens tidlige omstilling til frugteksport fra omkring 1750. Fæstebønderne blev tvunget til at plante æbletræer i haven, for greven Niels Juel på Valdemars Slot så, hvordan den ideelle havn nemt kunne skabe et eksporteventyr og god indtægt med eksport af frugt og manufaktur samt skibsbyggeri. I de indre farvande var forbindelsen fra Assens på Fyn til Aarøsund (> 174) i Sønderjylland i århundreder en af landets vigtigste transportog postruter. Her skulle skibe altid ligge parat,

Langs kyst og strande kan man i det meste af Danmark også finde andre håndgribelige spor af tidlige mennesker og handel. Flinten, stenalderens meget vigtige kapital, blev brugt til økser, husholdningsredskaber og til at skabe ild. Ved Møns Klint (> 58) kan man i bogstaveligste forstand gå på denne kapital langs stranden under de høje kridtklinter. Flint udskilles i kridt, så her har der været rigeligt, og fortidsminder i Klinteskoven tyder da også på et velhavende samfund. Flinteredskaber og flinteafslag fra arbejdsprocessen skyller tit op på strandene i det meste af Danmark. Marinarkæologer skønner, at der er mindst 20.000 undersøiske bopladser i de danske farvande. Fyldt med vidnesbyrd fra de første stenalderliv (13.000-1800 f.v.t.), hvor man har spist alt fra hvaler til hasselnødder og fugle. Flere steder er der udgravet en slags fiskeruser skabt af hasselgrene. Lag af fint sand og mudder har bevaret dem for eftertiden. Stenalderfolket har indgået i et større europæisk kulturnetværk med handel på kryds og tværs af regioner. Fjordene har været fyldt med mad i modsætning til i dag, hvor bl.a. forurening har kvalt meget af det vigtige ålegræs (> 185). Ved det yderste af Mariager Fjord (> 130) har udgravede bopladser vist en varieret kost med bl.a. pelikan. I Staksrode Skov (> 168) ud til Vejle Fjord har man ved en tidlig udgravning af det gamle borganlæg fundet knogler af bl.a. vågehval. I Roskilde Fjord (> 40) Bronzealderfolket byggede imponerende gravhøje placeret tæt på vand og med udsigt som Harehøj her i Tisvilde.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 16

31/05/2022 12.11


BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 17

17

31/05/2022 12.11


Svanen bygget i Svaneke kom mange ­gange over Atlanten. Her foreviget af maleren ­Mogens Lorenz Pedersen i 1860.

fundet frem af nationalromantikere og støvet af til ny brug. Man havde brug for en fordums storhed i en periode med mange nederlag og en indskrumpet nation. Nye arkæologiske fund hjalp med til dette. Da de fem Skuldelevskibe blev fundet i Roskilde Fjord (> 40) i 1950’erne og 1960’erne, åbnede de en verden af viden om skibsbyggeri og de internationale forbindelser. I dag fortsætter interessant forskning i bl.a. deres mange rejser helt til det nuværende Istanbul og Ukraine.

Havmagt og varer på havet

var der masser af østers, inden de uddøde. Skallerne er fundet i forbindelse med køkkenmøddinger. Al denne føde har krævet gode redskaber til jagt, fangst og bearbejdning. Man kan gå online og sammenligne sine egne flintefund med museernes samlinger af flint, der bærer spor af forarbejdning. Vandreruten ved Moesgaard i Aarhus går forbi Moesgaard Museum (> 142), hvor man ved selvsyn kan se både flintredskaber og spor fra fortidens handelsforbindelser. Vikingeskibsmuseet i Roskilde har onlinebilleder af marinarkæologiske flintfund. En lille samling kan desuden ses på Brummers Gård på Aarø (> 174) om sommeren.

Synlige tegn ved kysten Bronzealderen (1800-500 f.v.t.) er synlig langs kysterne rigtig mange steder i landet i form af de karakteristiske gravhøje, typisk anlagt på høje punkter med vandudsigt. Et klart signal til forbipasserende skibe om magtfulde samfund. Mange steder er de i dag set fra stranden skjult af skov,

18

fx i Tisvilde (> 26), hvor der er over 50 stk. Netop her er de nok også blevet beskyttet mod ødelæggelser af den omfattende sandflugt. De ligger i dag noget længere inde i landet, end da de blev bygget, pga. både efterfølgende landhævning og havspejlets fald. På ruten højt oppe over Mariager Fjord (> 130) er et par høje synlige på den nærliggende golfbane. I skovene ved Kalø Vig (> 136) er der både fortidsminder og -høje fra stenalder, jernalder og bronzealder. Skoven har været med til at bevare dem. Mange andre steder er de blevet pløjet op, og sten er inddraget til byggemateriale. Nogle storstensgrave fra stenalderen på Sjælland blev endda knust til skærver, som blev brugt mellem togskinnerne på strækningen mellem København og Roskilde (1844-1847). Det er dog vikingetiden (800-1050), som især er blevet forbundet med kystliv, ekspansion og mobilitet, ikke mindst via et internationalt forgrenet netværk ad søvejen. Både i forbindelse med handel og erobring. I 1800-tallet blev vikingerne

Efter vikingekongerne kom andre konger, der gjorde kronens magt synlig ved kysterne. Kalø Slotsruin i Kalø Vig (> 136) blev i 1300-tallet bygget som en advarsel til jyske bønder og stormænd mod at trodse kongen Erik Menved. Det mest magtfulde slot var dog Kronborg fra 1427, som ved Øresund med kanoner kontrollerede indsejlingen til hele Østersøen. Den lukrative Øresundstold blev etableret allerede i 1429. Alle fremmede skibe skulle betale told af deres last. Toldregnskaberne fra dengang er ved at blive digitaliseret i et internationalt samarbejde, hvorefter de bliver lagt online på bl.a. Rigsarkivets hjemmeside. Det bliver et fascinerende indblik i alle de varer fra tekstiler og vin til korn og porcelæn, som blev fragtet til havs mellem rigtig mange lande. Sejlskibstiden skabte i århundreder formuer for mange mennesker: tidlig hvalfangst i Ishavet mod nord, kolonitidens erobringer og slavetidens handel med mennesker og efterfølgende indbringende sukkerplantager i Vestindien. De gamle købmandsgårde i fx Svaneke (> 64) afspejler formuer skabt i 1800-tallet på bl.a. skibsbyggeri. En kopi af skroget af sejlskibet Svanen på havnen giver en fornemmelse af størrelsen og det håndværk, der var involveret. De hurtigste skibe hentede frisk frugt ved Middelhavet. 90 % af verdens varer fragtes i dag fortsat via havet, og Danmark er hjemsted for verdens største containertransportgruppe, A.P. Møller – Mærsk. Fra kysten på fx Fyns Hoved (> 90) ses containerskibe jævnligt ude på horisonten. De vidner om havets fortsatte økonomiske og kulturelle betydning for Danmark. ¢

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 18

31/05/2022 12.11


VIGTIGE ÅRSTAL ■ • • • • • •

■ • • • • • •

■ • • • • • • • •

■ • • • • • •

■ • • • • • • • •

■ • • • • • •

■ • • • • • •

■ • • • •

■ • • • • • •

■ • • • • • •

■ • • • •

■ • • • • • •

■ • • • •

144-65 mio. år f.v.t. Kridttiden – det danske område dækket af hav. 115.000-9600 f.v.t. Seneste istid, hvor nutidens danske landskaber formes. 13.000-12.000 f.v.t. Rensdyrjægere kommer som de første mennesker. Landet er præget af tundralandskab.

■ • • • • • • • • • • • • • •

■ • • • • • •

10.000 f.v.t. Træerne begynder at indvandre: fx birk, enebær og fyr. Senere elm, ask og eg.

• • • • • •

■ • • • • • •

9000 f.v.t. Bondestenalderen begynder. Skov fældes. Landbrugets spæde begyndelse. Sten­ dysser og jættestuer opføres.

1700-500 f.v.t. Bronzealder. Store gravhøje bygges, og tamhesten indføres. Landbruget tager fart.

• • • • • •

• • • • • •

800-1050 Vikingetid. Skandinaverne sejler vidt omkring i Europa og til Island.

1100-1500 Sildefiskeriet i Østersøen skaber velstand.

1362 og 1634 Voldsomme stormfloder rammer Vest­ jylland.

• • • •

• • • • • • • • • •

Ca. 1429-1857 Øresundstolden er en lukrativ og vigtig ­forretning for de danske konger.

1500-1800-tallet Sandflugten hærger fra Jylland til Rørvig.

1500-tallet Skudehandel fra Nordjylland til Norge: eksport af korn. Import af livsvigtigt tømmer. 1672-1917 Tre vestindiske øer koloniseres af Danmark og bliver centrale for sukkerindustri.

• • • • • •

• • • • • • • •

■ • • • • • • • •

1674 Vestindisk-Guineiske Kompagni stiftes. Guld, elfenben og våben handles først i den transatlantiske trekantshandel; siden mennesker. Danmark-Norge menes at have transporteret over 100.000 slavegjorte afrikanere.

■ • • • • • • • •

■ • • • • • • • •

1792-1803 Danmark-Norge forbyder menneskehandel, men den fortsætter illegalt.

1792 Første egentlige lov om sandflugtsbe­ kæmpelse. Klitterne fredes og beplantes.

1807 Englænderne ødelægger den vigtige danske flåde. 1800 Stort set ingen skov tilbage i Danmark pga. menneskenes aktiviteter. 1805 Fredskovsforordningen for private skove skal stoppe rydningen af skoven. 1830’erne-1840’erne Borgerne får adgang til statens skove.

• • • • • •

• • • • • • • • • •

■ • • • • • • • •

■ • • • • • • • •

1864 Krigsnederlaget til Tyskland betyder tab af landbrugsland i Slesvig. Vådområder drænes, hede pløjes op, og land inddæmmes for at skaffe nyt landbrugsland.

• • • • • • • • • •

1872 Den værste stormflod i nyere tid rammer Østdanmark. Det fører til digebyggeri.

• • • • • •

1917 Vedtagelse af Danmarks første egentlige naturfredningslov, som sikrer adgang til de fleste kyster og offentligt ejede skove.

• • • • • • • •

1938 Der indføres ret til to ugers betalt ferie årligt. Fagbevægelsen etablerer feriebyer.

• • • • • • • • • •

1940-1945 Den tyske besættelsesmagt bygger ­betonanlæg langs kysten fra Gedser til Skagen. 1945-1991 Den kolde krig fører til en række militære installationer langs Østersøen, som i dag er blevet til rekreative områder. 1956 Skibscontaineren tages for alvor i brug og anvendes i dag til 90 % af al søtransport. 1972 UNESCO’s verdensarvskonvention sætter fokus på verdens umistelige natur- og kulturarv, bl.a. Vadehavet (2014) og Stevns Klint (2014). 1980 Den første havmiljølov bliver vedtaget med forbud mod dumpning, udtømning af olie m.m. 1990 Første rødliste udgives. En fortegnelse over plante- og dyrearter med risiko for at uddø. 1992 Biodiversitetskonventionen vedtages med det formål at arbejde for at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed. Naturbeskyttelsesloven vedtages. 2007 Danmark får en egentlig lov om nationalparker. 2021 Danmarks første to marine naturnationalparker udpeges i Øresund og Lillebælt med trawlfri zoner. 2021 Regeringen fremlægger landets første samlede Havplan: 4,1 % af havet skal være urørt hav. Andre ønsker 10 %.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 19

19

31/05/2022 12.11


NATUR OG GEOGRAFI

Is, ler, massedød og ­havstigninger Tag på tidsrejse ved Danmarks kyster. Her er spor af dinosaurernes død, ældgammel havbund samt sten og ler efterladt af istidens enorme gletsjere. I Staksrode Skov (> 168) på kanten af Vejle Fjord bugter de bløde lerklinter sig dramatisk med slugter og fald. Skred har fået bøgetræer til at trimle omkuld og ned på den smalle strand. Her kan man på en meget heldig dag finde en hajtand aflejret for over 55 mio. år siden. Dengang var lerklinterne havbund i et meget dybt hav, der dækkede det meste af Danmark. Over 30 hajarter svømmede her sammen med fx små søpindsvin, som også findes som fossiler. Vandreture langs Danmarks kyster er perfekte til at gå på opdagelse i hele landets spor af fascinerende og dramatiske geologiske begivenheder fra stenalderen og langt tilbage i kridttiden for 144 mio. år siden. I de senere år har der bl.a. været fokus på den geologiske periode antropocæn. Teorien er, at nutidens menneskelige påvirkning af klodens geologi kan sidestilles med et meteornedslag eller et vulkanudbrud. Klimaændringer med fx stigende havtemperatur og havspejl giver også fornyet interesse i kystens natur, og hvordan man kan sikre den.

Massedød og klinternes hemmeligheder Drager man fra Vejle Fjord længere østpå til Stevns Klint (> 46), venter en ganske anden type ler: fiskeler. Ved første øjekast ser det en anelse spagt ud. En tværgående smal stribe i den 40 meter høje, hvide kalk- og kridtklint. Men leret gemmer på en eksplosiv historie. Det bærer spor af den meteor, der for 65 mio. år siden ramte jorden og udslettede dinosaurerne og 75 % af de daværende arter. Denne masseuddøen banede vejen for pattedyr og dermed for menneskets opståen og det liv, vi kender i dag. Fiskeleret fik i 2014 Stevns Klint på UNESCO’s verdensarvsliste. Det findes mange steder i verden, men det var på Stevns, at amerikanske forskere tog prø-

20

ver af leret og udviklede teorien om årsagen til masseuddøen. Selve klintelagene af kridt og kalk er som på Møns Klint (> 58) gammel havbund, som er opstået af mikroskopiske algers kalkskjolde, der over millioner af år dryssede ned på havbunden og byggede tykke lag op. Men her hører lighederne op mellem Stevns og Møn. Da gletsjerne stødte fremad fra Østersøområdet under sidste istid, pløjede den kilometertykke is kridtet ved Møns Klint op hulter til bulter, som den står i dag. Ved Stevns Klint derimod har isen bevæget sig hen over klinten og ”blot” barberet toppen flad.

Gletsjere bringer Danmarks byggesten, ler og sand Med sig havde gletsjerne i det meste af Danmark det byggemateriale, som har skabt landet: grus, sand, sten og ler. Østdanmark fik mest af det frugtbare ler, mens Vestjylland fik sand vasket ned fra israndslinjen, der strækker sig ca. fra Bov i syd op til Viborg og så ud mod vest. Dér hvor isfremstødet gjorde holdt, og isen var ”parkeret” i tusindvis af år. I dag kendt som den jyske højderyg. Leret har givet frugtbare marker og har været et vigtigt råstof til brug for fx teglproduktion. Ved Flensborg Fjord (> 180) blev den fine issøler aflejret af de store isklumper fra den smeltende gletsjer. Ler, der fødte områdets mange teglværker. Yderst ved Gedser Odde (> 84) ses de bare lerskrænter, moræneler fra gletsjere, der som i resten af landet bliver eroderet af havet. Idet gletsjerne smeltede, hævede landet sig fri for istrykket, og kystlinjen ændrede sig. Derfor kan man en del steder opleve gamle kystskrænter, som ligger et stykke væk fra den nuværende kystlinje med hævet havbund, fx foran Svinkløv (> 112) og Tisvilde (> 26). Øen Egholm (> 118) i Limfjorden er i sig selv et stykke hævet havbund. Selve sandet er i dag et råstof i forhold til strandturisme og byggeri. Men sandet har også lagt store områder øde i 1500-tallet i Vestjylland, det nordvestlige Sjælland og Vestbornholm.

Landsbyer forsvandt under de store sanddynger i fx Tisvilde (> 26). Sandet har også lukket vigtige udløb til Vesterhavet fra vestjyske fjorde som Ringkøbing Fjord og Limfjorden. På den måde forsvandt lukrativ handel og ændrede lokale miljøer. Sandet er også med til at bygge nyt land op. På flere tanger og odder brydes sand og ler ned på én side, mens vind og havstrøm transporterer materialet rundt om hjørnet og skaber krumodder. Dette fænomen kan man bl.a. iagttage på Aarø (> 174), Skagen (> 104), Albuen (> 72) og Fyns Hoved (> 90). Odderne er forholdsvis nyt land, ligesom halvøen Skallingen (> 154), der ikke er mere end 400 år gammel. Her holder forskere nøje øje med opbygningen af nyt land i østsidens marsk. Holder den fx trit med havstigningerne?

Kystsikring og grundfjeld Danske kyster ”ædes” konstant af havet. Sine steder tre meter om året. Vestkystens mest sårbare strækning er området mellem Nymindegab (> 148) i syd og Lodbjerg nord for Agger Tange (> 124) i nord. Den er kystsikret med bl.a. høfder og sandfodring. De store diger ses ved Vadehavet (> 162), hvor tidlige stormfloder i 1300-tallet og 1600-tallet var katastrofale. Den store stormflod i 1872, der ramte Østdanmark med voldsom kraft og enorme ødelæggelser, førte til et omfattende digebyggeri på det sydlige Lolland (> 72). Diger, der har inddæmmet fjorde og ændret naturen markant. Tilbage ved lerskrænterne i Staksrode Skov er udsigten ud over Vejle Fjord flot. Blå og hvide anemoner er godt fæstnet til det bevægelige ler, hvis skred skaber nye små mikroklimaer. Mikroklimaer ses også i Bornholms klipper. De kan fx udforskes mellem Svaneke (> 64) og Årsdale. En chance for at opleve Danmarks grundfjeld, som kun er synligt på klippeøen. ¢ Stevns Klints mange lag rummer bl.a. kalk, kridt og fiskeler. Det berømte ler er fælles UNESCO-verdensarv.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 20

31/05/2022 12.11


BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 21

21

31/05/2022 12.11


NATUR OG GEOGRAFI

Danske kyster – ­natur under pres Fugle, sjældne planter og sæler. Der er fine naturoplevelser i vente i de smukke og sårbare kystlandskaber, hvor mange arter trænger til en hjælpende hånd. Om foråret og om efteråret fyldes himmel, strand­ enge, Vadehav, fjorde og krat med lyden af de millioner af fugle, som årligt passerer Danmark på vejen frem og tilbage mellem vinterkvarterer i syd og ynglepladser mod nord. Den sikre kystlinje følges så meget som muligt, så der er kortest mulige strækninger over åbent hav. Der kaldes, kvidres og skriges. Skagen (> 104), Gedser (> 84) og Rørvig (> 32) byder på gode muligheder for at se nogle meget flotte træk af traner, edderfugle og rovfugle. Men året rundt er kystfuglene en del af lydlandskabet på enhver vandretur ved kyst og fjord: storspover, måger, strandskader osv. De er også et godt barometer på, hvordan kystnaturen i Danmark har det. De sidste 50 år er 70 % af fuglene forsvundet. Et voldsomt tal, som tyder på, at der er noget galt både på land og til vands i en klemt natur. Hos Dansk Ornitologisk Forening peger biolog Knud Flensted på en vifte af årsager. Der er flere og flere menneskelige forstyrrelser på både hvile- og ynglesteder. Vigtige landskabstyper som strandenge vokser til i krat og bliver uegnet til reder. Forurening får havets vigtige ålegræs til at dø, og der er trusler fra plastikaffald, bundskrabsfiskeri og fra store trawlernet, hvor fx dykænder bliver ”bifangst”. Ved det interessante naturområde Agger Tange (> 124) mellem Vesterhavet og Limfjorden har Naturstyrelsen taget affære og bygget en uforstyrret fugleø i 2019, som hurtigt blev taget i brug af fjordterner, dværgterner og havterner. De yngler i kolonier med æg direkte på sandet. De elegante havterner kommer hele vejen fra Antarktis for at yngle netop her. En tur på godt 35.000 km tur-retur. Så er det ærgerligt, hvis ikke det lykkes at opfostre unger pga. forstyrrelser fra fx en løs hund. Bogens vandretur på selve tangen kommer på et forholdsvis smalt område gennem flere kyst-

22

naturtyper. Ude langs Vesterhavet kan man på de kraftige kystbeskyttende moler ofte se forbipasserende havfugle som sule og lom. Bag klitterne omkring lagunen med strandeng er der masser af ænder, gæs og svaner året rundt og fx viber og rødben om sommeren. Havørne og andre rovfugle er her også. Fugleøen ude i fjorden kan iagttages med kikkert på ruten.

Sjældne blomster, sæler og svanefjer Klithedens planter og dyr er perfekt tilpasset til en barsk tilværelse med lys, salt og vind. Tilgroning med fx fyrretræer truer dog ofte balancen. Oplev den fine naturtype i Rørvig (> 32), Skagen (> 104) og Svinkløv (> 112). På Albuen (> 72), Avnø (> 52) og Aarø (> 174) kan man opleve en speciel flora og fauna knyttet til et fladt, sandet kystlandskab. På Avnøs strandenge kan man forår og efterår høre og se fx kystfuglen hjejlen på træk. Fra fjordkanten ses året rundt en koloni af spættet sæl ude i fjorden på stenrevet. Dyr, der atter trives godt i danske farvande. Krumodden Aarø Kalv på det yderste af Aarø i Lillebælt kan udforskes uden for fuglenes yngletid 1. marts-15. juli. Her i det flade, flimrende ølandskab findes flere sjældne planter som lav, hindebæger og strandsalat. Måske skimter man også et marsvin ude i vandet. I modsætning til i Østersøen er de talrige her og i Kattegat. På Albuen ved Nakskov Fjord kan engene blive helt lyslilla af blomstrende engelskgræs og hvide af rølliker. De små vandhuller er hjemsted for bl.a. de truede strandtudser, der som alle danske padder er fredet. I fjorden ses i sensommeren op til tusinde svaner, som her finder ro til at fælde deres svingfjer. De kan finde mad i det lave fjordvand uden at skulle flyve. De fleste fugle skifter årligt fjer, og mange kan ikke flyve, mens det står på. Det gør dem sårbare og sky. Uforstyrrede perioder og områder er helt afgørende. Før i tiden fællede masser af sortænder, skalleslugere og lappedykkere deres svingfjer i Limfjorden (> 118), men der er nu for mange forstyrrelser. Smålands-

havet, Sejrøbugten og Kattegat er nogle af de eneste steder, der har uforstyrrede lommer tilbage i danske farvande.

De blå skove og Vadehavets buffet Kigger man ned under havoverfladen i Danmark, mangler det livsvigtige ålegræs, kendt som de blå skove. 90 % er forsvundet på 100 år. Ålegræs har en række vigtige funktioner som skjul og ”børnehave” for små fisk og andre organismer. Uden gemmesteder vokser de sig aldrig store. Det binder desuden CO2, dæmper bølgekraften og er vigtig føde for fx lysbuget knortegås, svaner og ænder. Danske forskere har påvist flere årsager til ålegræssets svære vilkår. Forurening og algevækst hindrer lyset i at nå havgræsset. Men også fx bundtrawl efter muslinger ødelægger hav­engene. I Horsens Fjord og Vejle Fjord (> 168) skal omfattende undervandsprojekter skabe et bedre havmiljø i økologisk balance. I Vejle Fjord er krabbebestanden eksploderet til et milliontal, bl.a. fordi der er mangel på store fisk som torsk, hvilling og skrubber til at æde dem. Krabber fiskes nu op, og der udplantes ålegræs på fjordbunden. Nye stenrev giver gode gemmesteder for mange arter og holder på sandet. Der er også stenrev på vej i Roskilde Fjord (> 40). I og omkring Vadehavet (> 162) er der til gengæld masser af mad på de blottede tidevandsflader. Knivmuslinger, sandorm og andre bunddyr er en livsvigtig buffet for fugle på træk. Når de mellemlander om efteråret, skal de have energi til både at skifte fjer og flyve hele vejen tilbage til Sydeuropa og Afrika. Nationalpark Vadehavet henviser til turarrangører med guidede fugleture på vaderne, hvor man kommer tættere på fuglene og naturen uden at forstyrre og får åbnet døren til deres verden. ¢

Storspoven er Danmarks største vadefugl. Den er nu totalfredet og genindvandret efter 1800-tallets udrydning.

BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 22

31/05/2022 12.11


BAG OM VANDRING I DANMARK

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 23

23

31/05/2022 12.11


Sjælland, Møn og Bornholm Dinosaurernes endeligt og forsvundne landsbyer dækket af sand. Vandre­ruterne her kommer ­igennem spændende fortællinger fra Østersøen til Kattegat. Fra fortidens tropehav til vikinger og bronzealder. Der er skønne badestrande, bornholmsk skærgård og et kor af havfugle.

Øverst på toppen af det nordvestlige Sjælland er man ikke i tvivl om Kattegats kræfter, når de hvidtoppede bølger ruller ind mod de flotte, langstrakte badestrande ved Rørvig (> 32) og Tisvilde (> 26). Begge steder var hårdt ramt af sandflugten fra 1500-tallet og flere hundrede år frem. Det var samme fænomen, der gjorde livet vanskeligt for mange mennesker i Vestjylland, fx i Skagen (> 104). Men sandet har også gemt på nogle skatte. I Tisvilde har det tykke sanddække bl.a. betydet, at rigtig mange flotte bronzealderhøje er bevaret: Med det utilsigtet beskyttende sand kunne jorden ikke opdyrkes. En proces, der ellers har betydet, at rigtig mange fortidsminder gennem tiden er fjernet eller pløjet op i Danmark. Udsigten over plantage og hav er rigtig flot fra bronzealderhøjene. Det har tydeligvis været et landskab, som i bronzealderen havde rigeligt med forsyninger. I Rørvig er der også en frodig og lægivende plantage lige bag badestranden. Trængte naturtyper som rigkær langs vandet, som tit bliver oversvømmet af saltvand, giver gode vækstbetingelser for sjældne planter. Enkeltstående, elegante sommervillaer vidner om begyndelsen på sommerhuskulturen i Danmark fra omkring 1900, da byborgerskabet opdagede idéen i at nyde lys, luft og hav på landet. Den yderste, viltre

pynt, Korshage, er et rigtig godt sted at se fugletræk forår og efterår. Dog skal vindretningen være helt rigtig, hvis man skal opleve det store rovfugletræk – tjek evt. på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside, dof.dk. Heroppe er der fra Kattegat havadgang til Isefjord og derfra videre ind til Roskilde Fjord (> 40), som er den ene af de to fjordruter på Midt- og Sydvestsjælland. Avnø (> 52) ved Avnø Fjord og Smålandshavet er en flad halvø med et rigt lydlandskab fra de mange fugle, der nyder godt af de sjældne strandenge. Avnø er et godt eksempel på, hvordan naturen kan genopstå, hvis den bare får lov. I 60 år var her en flyvestation, der uddannede nye piloter til flyvevåbnet. Så blev flyveskolen nedlagt, der kom en fredning, og nu er stedet overladt til natur med naturskole. Det er også et af de bedste steder på Sjælland at se sæler, som ofte opholder sig ude i vandet på et langt stenrev. Ved Roskilde Fjord har ruten udgangspunkt på havnen ved Vikingeskibsmuseet. De fem Skuldelevskibe fundet i fjorden og udstillet på museet har åbnet for en verden af viden om vikingerne. Ruten går via Boserup Skov med bøgetræer og skrænter langs smuk fjordnatur ud i sagnkongernes område: Nationalpark Skjoldungernes Land. En anden storhedstid for skibsbyggere kom senere i 1700-tallet i bl.a. Svaneke (> 64) på Born-

holm i Østersøen. I den smukt beliggende by ved havet kan man på havnen ane, hvor imponerende bådebyggernes sejlskibe var. Skibe, der krydsede Atlanten, sejlede til Middelhavet og bragte varer tilbage. Kystruten går langs den flotte, lave klippenatur med både småskov, strandeng og et par minder om middelalderens sildestorhedstid. Fordi turen udgår fra selve Svaneke, er der optimale proviantmuligheder i de mange små fødevarebutikker med lokale delikatesser. På den vestlige side af Østersøen giver Stevns Klint (> 46) på Sjælland og Møns Klint (> 58) på Møn to meget forskellige klinteoplevelser i Klintekongens rige. Ruten ved Møns Klint fører via et blidt dalstrøg ud til de dramatiske klintesider og videre til en af Danmarks fineste romantiske haver på kanten af klinten. Man skal være opmærksom på skredfare året rundt. Stevns Klint har i modsætning til Møns Klint en helt flad top. Stien bevæger sig ude langs kanten mellem kridt og landbrugsland. Den kommer forbi både fyrtårn, den delvist nedstyrtede Højerup Kirke og de gamle militære anlæg fra den kolde krig. Et nyt besøgscenter åbner i 2022 ved det gamle kalkbrud og fortæller den spændende historie om dinosaurernes endeligt. En historie, der tager sit udgangspunkt i det fiskeler, som Stevns Klint er berømt for.

Den populære strand ud for Tisvilde Hegn er den eneste længere kyststrækning i Nordsjælland uden sommerhuse.

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 24

31/05/2022 12.11


2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 25

31/05/2022 12.12


Tisvilde Tisvilde i Nordsjælland er et elsket badeferiested, der også har ry som lidt af en se og bliv set-scene om sommeren. Men når Kattegats brede bølger ruller ind med hvide toppe en flot, blæsende dag, er der ikke noget forstillet over kysten. Heller ikke over skoven og de høje klitter bag stranden. Området er kendt som Tisvilde Hegn; Danmarks ældste klitplantage. Det gemmer på både bronzealderhøje, middelalderhistorie og en sandflugtskatastrofe. Sand, der uforvarende har været med til at bevare fortidsminder. Tisvilde Hegn er også en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Ruten følger stranden, skovstier og på udvalgte passager en gul afmærket sti. Den starter med et langt stræk langs den hvide sandstrand med det flotte havkig og et bølgende klitlandskab med krogede, lave fyrretræer. Lyset er flot året rundt, og på udvalgte vinternætter kan man være heldig at se nordlys. Så går ruten ind i selve Tisvilde Hegn. Forbi Asserbo Slotsruin fra 1100 og resterne af Torup landsby, der i 1500-tallet ”forsvandt” under periodens omfattende sandflugt. Stien bugter sig op og ned mellem bronzealderhøje – med flot havudsigt fra Harehøje. Sidste strækning runder den høje kystskrænt fra

stenalderhavets tid for 4.000 år siden. Den står stadig, hvor den blev efterladt, da havbund og land hævede sig, og kystlinjen rykkede længere ud.

Tisvildeleje Strand og Tisvilde Hegn V Tisvildeleje Strand p-plads – Tisvildeleje Strand – Stængehus p-plads – Tisvilde Hegn – Asserbo Slotsruin – Torup Landsby – Harehøje – Hjortedam – Kystvagtstien – Strandvejen – Tisvilde­leje Strand p-plads. 11 km

Tisvildes flotte, bølgende sandklitter blev skabt af fortidens omfattende sandflugt, der dækkede egnens huse.

26

Tisvilde

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 26

31/05/2022 12.12


Tisvildeleje

Tisvilde 0

400

800

1.200

1.600

2.000 m

Br e

Stængehage

merholm s v ej

Hjortedam

Stængeha gevej

Kattegat

po re t

Trold eskov

Harehøje

Tisvilde Hegn

Enebærdalen

vs

jydeli nie

Bangshøj

Tr o

ld e

sk o

Strandsåterne

vej

Birkehøj

Leje ve j

Troldeskoven

S trandvej

Brantebjerg

nsvej salo

Startpunktet for ruten, den store Tisvildeleje Strand p-plads (kort > 27 1) for enden af Hovedgaden i Tisvildeleje, giver med sin størrelse et vink om, hvor populær Tisvildeleje Strand (kort > 27 2) er om sommeren. Der er 8 km sammenhængende badestrand mod syd og et bredt klitbælte op mod selve skoven. Det samlede område benyttes hele året til alle mulige fritidsaktiviteter fra ridning til mountainbike og løb. Bliv ikke overrasket, hvis et spand med slædehunde spændt for en lille vogn ivrigt suser forbi på skovvejene. Ønskes en stille vandretur en efterårsweekend, så tjek på forhånd, om skoven er vært for motions- eller orienteringsløb. Følg stranden mod sydvest fra den sorte bygning Naturrummet. Stranden kan være lidt stenet i starten, så et alternativ er den gamle brandvej med det lidt prangende navn Strandvejen, der går langs klitterne parallelt med stranden.

jen

ve

us li n

ng sli le lj u

eh us ve j

Tis vil de

ni

e

rd h

æ ng

No

St

Lerbjerg

Bølleljungen

Asserbo Slotsruin

Store Søhøj

Bø l

St r

Lille Kulgab

an dv e

j

Stængehus

ie

Bisp Ab

I klitterne vokser marehalm og hjælme, som oprindeligt blev plantet her i 1700-tallet for at dæmme op for den voldsomme sandflugt, der i hundredvis af år vanskeliggjorde livet i området. Også Rørvig (> 32) og Bornholms vestlige kyst oplevede sandflugt, men ellers er fænomenet sandflugt og klitplantager mest kendt fra den jyske vestkyst (> 104). De bølgende klitter ser ud, som om de har ligget her altid, men de blev først skabt ved sandkatastrofen. Tilbage i stenalderen var landskabet på den attraktive kyststrækning helt anderledes med skov og flade strandenge. Området blev tidligt opdyrket og skoven fældet. Bronzealderfolket (1800500 f.v.t.) fortsatte opdyrkningen. At dømme efter de generøse bronzealderhøje senere på ruten har de været velhavende, og stedet har givet mad nok fra hav og mark. Senere fra middelalderen opstod spredt beboelse med gårde, små landsbyer

1 Tisvildeleje Strand p-plads. 2 Tisvildeleje Strand. 3 Stængehus p-plads. 4 Tisvilde Hegn. 5 Asserbo Slotsruin. 6 Torup Landsby. 7 Harehøje. 8 Hjortedam. 9 Kystvagtstien. 0 Strandvejen.

og kirker. Årsagerne er ikke helt entydige, men i 1500-tallet begyndte sandet at samle sig i høje vandreklitter, som med hjælp fra vinden vandrede ind over land og lagde sig op til 20 meter tykt hen over beboelser, kirker og marker. Flyvesandet er forskelligt fra strandsand. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland har på geus.dk en fin guide til, hvordan man på netop Tisvilde Strand kan identificere sandtyper via sandkornets form og farve. Søg efter Tisvilde på siden – og husk forstørrelsesglas på turen.

Tisvilde

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 27

27

31/05/2022 12.12


Danmarks Lange vandreruter Tisvildevejen Ruten går gennem kulturlandskaber med landsbyer og naturskønne områder i udvalgte dele af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Et område, der tæller både den store Gribskov, kendt for sine gamle træer og ynglende ørne, og Esrum Sø, der er Danmarks næststørste sø. Ved søen ses resterne af et cistercienserkloster fra 1151. De katolske munke og pilgrimme vandrede bl.a. fra Esrum Kloster til Sankt Helene Kilde i Tisvilde. I store træk følger Tisvildevejen ruten fra dengang, men kommer også videre omkring. I sin nuværende udformning er der fire forskellige etaper: fra Esrum til Mårum, fra Mårum til Anisse, fra Anisse til Ramløse og fra Ramløse til Tisvilde. Samlet set er der p.t. 65-82 km rute – alt efter om man tager de enkelte etapers korte eller lange rute mellem de otte landsbyer. I de kommende år bliver stiforløbet udvidet med ekstra 100 km, så hold øje med hjemmesiden. Tisvildevejen har en meget udførlig hjemmeside med etapebeskrivelser, forslag til overnatning undervejs og meget mere. Kort ligger online, men kan også købes i papirog bogform med uddybning af seværdigheder. Ruten og foreningen bag den hed før Esrum-Tisvildevejen. Men nu bruges navnet Tisvildevejen, der i forvejen blev brugt i daglig tale. Foreningen står også for en række guidede betalingsture, som åbner landskabet op via fx historie, vandring med sang, fokus på arter som ørne og bæver osv. Der har også været afviklet flere Vi går sammen-søndage, hvor man bare møder op og følges med andre med start forskellige steder på ruten. Det er en mulighed for at snuse til ruten. Der er på websitet også forslag til at gå ruten med børn. w tisvildevejen.dk og nationalparkkongernesnordsjaelland.dk/oplev-nationalparken.

Kigger man op fra sandet, ses året rundt mange fugle på træk eller på midlertidigt ophold. Småfugle som snespurve og gråsisken finder efterår og vinter føde i frøstande på stranden, i klitternes lave træer og buske og i skoven. Rovfuglene ses lidt højere oppe, og ude over havet kan der være suler, de karakteristiske havfugle. Efter godt 4 km forlades stranden ved en lille, turkis bygning og en høj antenne. Gå til venstre til Stængehus p-plads (kort > 27 3). Følg vejen ind til venstre igen langs p-pladsen forbi toiletbygningen. Man går nu på skovvejen i Tisvilde Hegn (kort > 27 4) markeret med ikon for Tisvildevejen (> 28). Skovvejen hedder Bisp Absalons Vej opkaldt efter manden, der i 1100-tallet grundlagde Asserbo Kloster (som senere blev Asserbo Slot) – og også er tillagt grundlæggelsen af København. Den næste lille kilometer har man et fint skovparti på højre hånd. Her er birketræer med fine,

28

lyse stammer, et sivkranset vandhul og et stykke hede med både lyng og ene. På venstre hånd vokser gran og skovfyr. I 1724 var her kun metervis af sand, da en tysk sandflugtsekspert omsider blev hentet til landet. Bønder blev pålagt at anlægge kilometervis af gærder og grave grøfter. Tang og græstørv blev lagt på jord og sand, og så blev der plantet marehalm og hjælme. Det var omstændeligt og hårdt arbejde, og eksperten endte med at blive fyret for sin hårdhændede fremfærd. Men tæmningen af sandet fortsatte op i 1800-tallet. Hårdføre skov- og bjergfyr blev plantet i det sandede underlag, og senere kom eg og bøg til. De brede skovveje stammer fra den tid. De anses som kulturspor og er som brandbælter med til at mindske brandfaren i en tør skov med harpiks. Både rådyr og krondyr trives i området, som har en stor artsrigdom, både når det gælder insekter, planter og fugle.

Man passerer på skovvejen de næste godt 1,5 km flere tværgående stier og veje. Bliv på Bisp Absalons Vej, og følg den ligeud. Efter de hvide stråtækte bygninger på højre hånd, Slotsporthus, ses Asserbo Slotsruin (kort > 27 5). Den ligger smukt til med røde sten omgivet af en voldgrav. Et tidsvidne om de første franske munke på stedet i 1100-tallet og kongens forsøg i 1500-tallet på at skabe et slot. Sandflugten gjorde imidlertid, at det hele blev forladt, og så var det slut. Fra Slotsruinen følges skovstien afmærket med gult en lille kilometer op til Torup Landsby (kort > 27 6). I 1500-tallet beretter skriftlige kilder om 18 gårde på stedet, i 1592 6 gårde, og derefter nævnes landsbyen ikke igen. Den blev ganske enkelt ”spist” af sandmasserne. Først i 1958 lykkedes det at lokalisere stedet, som derefter blev udgravet. Her i den fine skovlysning ved tomten efter smedjen fornemmes omfanget af flyvesandets magt. Følg stien markeret med gult langs lysningen og videre ud til en tværgående lang sti, som man tager til venstre. Efter ca. 300-400 meter drejer stien markeret med gult ind til højre på en flot bakket strækning. På den næste lille kilometer går man igennem forskellige naturtyper og op og ned langs de mange bronzealderhøje. Enebærdalen er navnet på sænkningen med de fine, nøjsomme enebærbuske, der trives i det lysåbne terræn. På de yderste høje, Harehøje (kort > 27 7), er der øverst en fantastisk udsigt ud over et stort åbent overdrev ofte med græssende dyr og så havet. Bronzealderfolket byggede typisk deres gravhøje med havudsigt. Jo højere, desto bedre. Dengang har højene været endnu tydeligere i et sandsynligvis skovløst landskab uden enorme sandklitter, og de har haft stor signalkraft over for forbipasserende ad vandvejen. Forlad neden for Harehøje gul rute, og tag den lige vej Nordhuslinie i nordøstlig retning til højre. Efter ca. 500 meter drejer man til venstre ad første lige vej og hurtigt til højre igen ad første smalle sti. Her er der løvskov på venstre hånd. Til højre ses bronzealderhøje gennem træløvet. Følg stien, der efter ca. 500 meter krydser næste

En tur langs Kattegat er scenisk og spændende året rundt. Læg mærke til de mange trækfugle forår og efterår.

Tisvilde

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 28

31/05/2022 12.12


Tisvilde

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 29

29

31/05/2022 12.12


30

Tisvilde

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 30

31/05/2022 12.12


tværgående vej. Herefter strækker et lysåbent område sig på venstre hånd med en birkelund og det lille vandhul Hjortedam (kort > 27 8) med pausebænk. Fortsæt på stien et lille stykke endnu. På højre hånd er der fortsat bronzealderhøje lidt længere inde. Tag næste brede skovvej til venstre forbi branddammen på venstre hånd og videre i retning af Strandvejen og havet. Snart ses på hver side af vejen en høj skrænt med trapper op til toppen. Det er den gamle kystskrænt fra dengang, havet gik helt hertil. Da isen smeltede efter sidste istid, skabte vandet kløfter gennem skrænten. Fraværet af den tunge gletsjeris fik både land og havbund til at hæve sig, så havet og kystlinjen endte længere ude. Stien oppe på skrænten er kendt som Kystvagtstien (kort > 27 9). Den er ca. 2 km lang og følger skrænten fra Tisvildeleje, Vagtbakken, til punktet Brantebjerg længere mod sydvest. Her på den op til 25 meter høje skrænt holdt kystvagten i gamle dage øje med smuglerier, skibsforlis og vraggods. Fortsæt lige ud til Strandvejen (kort > 27 0), som man tager til højre. Her kan man se de krogede egetræer og fyrretræer på nært hold. Læg mærke til de bittesmå fuglekonger, der ofte vævert leder efter bladlus, edderkopper og andet godt i træerne. Efter en lille kilometer når man udgangspunktet for turen, Tisvildeleje Strand p-plads. Den er også et yndet sted at se solen gå ned over Kattegat året rundt. Hovedgaden 112, 3220 Tisvildeleje. b Lokalbanen 960R fra Hillerød Station til Tisvilde Station 1,5 km fra stranden. w visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/det-sker/ tisvilde-hegn-gdk964046.

Skovflåt Den lillebitte skovflåt er en blodmide, der trives i hele Danmark. Den foretrækker let fugtige områder i skov med knæhøjt græs og rådyr, som er dens vigtigste blodkilde. Ifølge Statens Seruminstitut (SSI) viser studier, at risikoen for at blive syg efter et flåtbid er meget lav – omkring 2 % – selv i områder med mange flåter. Alligevel er det vigtigt at fjerne flåter hurtigst muligt. Typisk mærker man ikke et bid, fordi flåten bedøver huden. Borreliose er den mest almindelige flåtbårne sygdom forårsaget af bakterier. Den sjældne TBE, centraleuropæisk hjernebetændelse, er også kendt for at blive overført af flåter og skyldes et virus. De fleste af de TBE-smittede får ifølge SSI ingen symptomer. Få bliver alvorligt ramt af hjernebetændelse. Der er udviklet en vaccine mod TBE men ikke mod borreliose. Se mere fra SSI på flåtbid.dk.

De krogede og hårdføre fyrretræer fra Centraleuropa var de første plantede værn mod sandflugten, for de tålte vind, salt og sandjord.

Tisvilde

2022049_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 31

31

31/05/2022 12.12


VANDRERUTERNE I BOGEN er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Beskrivelserne af de enkelte ture dykker ned i områdets landskaber og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

TUREN GÅR TIL VANDRERUTER VED HAVET I DANAMRK

I DANMARK er der aldrig langt til vandet. Uanset om turen går langs fjorden, eller om blikket kan indstilles på uendeligt ud over havet, giver det ro i sindet at se på fugle, samle sten eller bare blive blæst igennem. På stier, på stranden, i klitter og på klipper. De 25 ruter på 7-14 km, der ender samme sted, som de begynder, er udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. Beskrivelserne dykker ned i områdets landskab og de kulturattraktioner, man møder på vejen.

Den store Turen går til

VANDRERUTER

VED HAVET I DANMARK

POLITIKENS REJSEBØGER

2022049_Cover_Den_store_Tgt_Vandreruter_ved_havet_i_Danmark_0101.indd 1

31/05/2022 12.21