Ansøgning: Tømrer

Page 1

ANSØGNING OM LÆREPLADS SOM TØMRER Vel mødt! Mit navn er Sebastian K. Thulin, og jeg er en frisk ung mand, der ihærdigt arbejder på at blive uddannet som tømrer. Jeg sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, som gør kunderne tilfredse, og jeg er stabil, seriøs og ansvarlig – klar til det virkelige tømrerliv. Jeg er arbejdsom, lærevillig og trives godt med at samarbejde med andre. Humor, godt humør og høflighed beskriver mig også. Jeg tror det er vigtigt, for at have det godt på en arbejdsplads. Er det værdier, I kan nikke genkendende til? For så tror jeg, vi kan få et godt samarbejde. Uddannelse Jeg har i december afsluttet grundforløbet som tømrer på Den Jyske Håndværkerskole. Det har været et spændende forløb, hvor jeg er blevet sikker på, at jeg er på rette hylde. I skoleforløbet skulle vi i en uges praktik. Jeg var hos Wiemann & Riisager i Horsens og blev tre dage ekstra – jeg var helt vild med at komme ud og lave noget rigtigt. Tidligere har jeg gået på AARHUS TECH og taget grundforløbet som Teater, Udstillings- og Eventtekniker, hvor jeg har fået yderligere erfaring. Fritid Jeg spiller bas og guitar, skriver tekster og indspiller musik. Derudover spiller jeg fodbold med vennerne, løber lidt og løfter vægte samt hygger med min kæreste og familien. Jeg kan godt lide at være i gang. Hvis min ansøgning har vakt jeres interesse, så kommer jeg springende til en samtale! Det kan jo være, at jeg er den tømrerlærling, I har brug for. Se mit CV på bagsiden... Med de venligste hilsener,

Sebastian K. Thulin • Dyrkærvej 12 • 8700 Horsens Tlf.: 30 13 41 31 • Mail: sebastian.k.thulin@gmail.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Ansøgning: Tømrer by Jon Brændsgaard Toft - Issuu