AARHUS TECH: Vagtens Opslagshæfte

CENTER FOR FACILITY SERVICES

VAGTENS OPSLAGSHÆFTE Center for facility services

1 aarhustech.dk

INDHOLD CENTER FOR FACILITY SERVICES

Lov om røgfri miljøer 3 Bekendtgørelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. 7 Lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. 19 Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning 21 Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. 23 Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred 25 Bekendtgørelse om dørmænd 31 Færdselsloven 33 Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed 35 Bekendtgørelse om vagtvirksomhed 39

2 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

LOV OM RØGFRI MILJØER VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Kapitel 2

Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

Generelle bestemmelser

§ 1. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

§ 4. I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt

§ 2. Loven finder anvendelse på

§ 5. Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere.

Stk. 2. Rygepolitikken skal som minimum indeholde: 1) Oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen.

2) Oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af arbejdspladsens rygepolitik.

1) arbejdspladser, herunder offshoreanlæg, 2) institutioner og skoler for børn og unge, 3) øvrige uddannelsesinstitutioner,

at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

4) indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang,

Kapitel 3 5) kollektive transportmidler og taxaer samt

Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v.

6) serveringssteder.

Indendørs arbejdspladser Stk. 2. Stk. 1 omfatter danske skibe, dansk registrerede luftfartøjer og udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium. Loven finder dog ikke anvendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland eller på luftfartøjer fra luftfartsselskaber, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

§ 6. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejds­pladser, jf. § 4.

Stk. 2. Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejds­lokaliteter, der alene tjener som arbejds­plads for én per­son ad gangen.

Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Institutioner og skoler for børn og unge § 3. Ved et rygerum forstås i denne lov et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre.

Stk. 2. Ved en rygekabine forstås i denne lov en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilations­system.

§ 7. På børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område.

Stk. 2. For døgninstitutioner, opholdssteder, kostskoler, efterskoler og lign., der fortrinsvis har optaget unge i 15-16 års alderen og derover, og som også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger i rygerum og på deres egne værelser.

3 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

§ 8. For personer, der ikke er omfattet af § 7, er det ikke tilladt at ryge på institutionens udendørs­arealer, hvor børn og unge færdes.

Stk. 2. Det kan besluttes at indrette rygerum, hvor de pågældende kan ryge. Øvrige uddannelsesinstitutioner § 9. På uddannelsesinstitutioner, der ikke er omfattet af § 7, kan det besluttes, at elever og studerende må ryge i lokaler, som er stillet til rådighed som studieplads og kun benyttes af én elev eller studerende ad gangen.

Stk. 2. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor elever og studerende må ryge.

Særlige arbejdspladser

Kapitel 4 Det offentlige rum m.v. § 18. I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge, jf. § 4.

Stk. 2. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. § 19. I hotelværelser, kahytter og lignende lokaliteter, hvor der på erhvervsmæssig basis modtages overnattende gæster, kan det besluttes, at rygning er tilladt for gæsterne. § 20. I kollektive transportmidler og taxaer er det ikke tilladt at ryge indendørs, jf. § 4.

Stk. 2. På passagerskibe kan det besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

§ 10. Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge.

§ 11. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem.

Stk. 2. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der.

Kapitel 5 Serveringssteder

§ 13. I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsat-

§ 21. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.

Stk. 2. Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Stk. 4. Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder. Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikke­­varer i rygerum og rygekabiner.

te, hvor der kun er ét opholds­rum for brugerne, kan det besluttes, at rygning er tilladt.

§ 22. Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små

§ 12. I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen.

§ 14. I Kriminalforsorgens institutioner bestemmer den indsatte, om der må ryges i den pågældendes opholdsrum.

Stk. 2. Det kan pålægges den indsatte ikke at ryge i sit opholdsrum i det tidsrum, hvor en ansat opholder sig der.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2.

værtshuse og udskænknings­steder, 1) der har alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

§ 15. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. §§ 24 og 25 i lov om social service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn.

Stk. 2. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.

§ 16. På arbejdspladser i private hjem, hvor arbejdsgiver arbejder i hjemmet, og hvor der er ekstern arbejdskraft tilknyttet, finder § 6 anvendelse.

Stk. 2. Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.

Kapitel 6 Tilsynsbestemmelser

Stk. 2. Hvis arbejdslokalet anvendes til bolig, er det tilladt at ryge i lokalet uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstid.

§ 17. Det kan besluttes, at rygning er tilladt på skibe i lokaler, der tjener som privat bolig for én person ad gangen.

§ 23. Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

4 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

§ 24. Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, og transport- og energiministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og § 66 a i offshore­sikkerhedsloven.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4. Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.«

Kapitel 7

§ 30. I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26.

Lønmodtagerforhold

juli 2002, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 349 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

§ 25. En lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddet på en arbejdsplads behandles efter de regler, der gælder for den pågældende lønmod­tagers ansættelsesforhold i øvrigt.

1. I § 17, stk. 2, ændres »og § 8« til: »§ 8 og § 20 a«.

2. Efter § 20 indsættes i kapitel 6: »§ 20 a. Søfartsstyrelsen fører som led i tilsynsvirksomheden efter

Kapitel 8 Straffebestemmelser § 26. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 5 eller 2) o vertræder et påbud meddelt efter § 79 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, § 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, § 150 f, stk. 1, i lov om luftfart eller § 66 a, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning indendørs i strid med reglerne i denne lov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9 Ikrafttræden, revision m.v. § 27. Loven træder i kraft den 15. august 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lign. § 28. I lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år foretages følgende ændring: 1. § 7 ophæves.

§ 29. I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af 19. april 2006 og lov nr. 175 af 27. februar 2007, foretages følgende ændring: 1. Efter § 79 indsættes: »§ 79 a. Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overhol­delsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. § 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

denne lov tilsyn med overhol­delsen af lovgivningen om røgfri miljøer på danske skibe. Søfartsstyrelsen kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. § 17, stk. 7 og 8, § 19, § 22 og § 24, stk. 1-3 og 5, og de regler, der er udstedt i medfør heraf, og § 25 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundheds­ministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.«

§ 31. I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997, § 97 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og lov nr.

242 af 21. marts 2007, foretages følgende ændring: 1. Efter § 150 e indsættes: »§ 150 f. Transport- og energiministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Transport- og energiministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. § 150 e, stk. 2 og 3, § 152, stk. 1, og § 152 a finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.« § 32. I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007, foretages følgende ændring: 1. Efter § 66 indsættes i kapitel 6: »§ 66 a . Transport- og energiministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Transport- og energiministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. § 61, stk. 3, og §§ 62 og 65 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

5 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4. Klage over afgørelser efter stk. 1, der træffes af transport- og energiministeren eller den, der er bemyndiget hertil, kan indbringes for Energiklagenævnet. § 67, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, samt § 68 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 33. Indenrigs- og sundhedsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2009-10.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Lars Løkke Rasmussen

6 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. HERVED BEKENDTGØRES LOV om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af 19. maj 2004, lov nr. 487 af 9. juni 2004 og § 12 i lov nr. 606 af 24. juni 2005.

Kapitel 1

Kapitel 2

Lovens område

Almindelige bestemmelser

§ 1. Denne lov omfatter: 1) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer.

Næringsbrev

2) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering.

3) Servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, jf. § 22.

4) Udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, jf. § 24.

Stk. 2. For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven, i det omfang deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed eller der serveres stærke drikke for medlemmerne mod betaling.

Stk. 3. Ved servering forstås i denne lov salg af spiseeller drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 4. Ved stærke drikke forstås i denne lov 1) vin, frugtvin og andre ved alkoholgæring fremkomne drikke med over 2,5 pct. vol. alkohol,

§ 2. Enhver, der driver erhverv som nævnt i § 1, skal til hvert forretningssted have næringsbrev som restauratør og hotelvært, jf. dog kapitel 4 og 5.

Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have næringsbrev.

Stk. 3. Næringsbrev udstedes af politimesteren i den politikreds, hvor forretningsstedet findes, i København af kommunalbestyrelsen. Forretningsstedets adresse anføres på næringsbrevet.

Stk. 4. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrev er udstedt, og før vedkommende myndighed har godkendt de pågældende lokaler. Er lokalerne godkendt, kan et aktieselskab eller et anpartsselskab under stiftelse dog drive virksomhed, indtil næringsbrevet kan udstedes efter regi­streringen, når selskabet er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, har udstedt erklæring om, at de udpegede direktører og bestyrelsesmedlemmer opfylder betingelserne i § 3.

§ 3. Personer har ret til næringsbrev, når de 1) har bopæl her i riget, 2) er myndige,

2) destillerede alkoholiske (etanolholdige) drikke, 3) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs og 3) øl med 2,8 pct. vol. alkohol (etanol) eller derover og 4) drikke tilsat de i nr. 1-3 nævnte drikke.

Stk. 5. Offentlige institutioners virksomhed omfattes ikke af lovens kapitel 2 og 3.

4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 4, nævnte prøve. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte, at personer, der gennem deres erhvervsuddannelse har opnået fornødent kendskab til reglerne, ikke skal bestå den nævnte prøve som betingelse for at få næringsbrev.

7 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 3. Næringsbrev kan nægtes, såfremt ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Næringsbrev kan endvidere nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 4. Kravet i stk. 1 om bopæl her i riget bortfalder, i det omfang dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan tillade, at der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl her i riget eller er umyndig uden at have fået tilladelse efter værgemålsloven til at drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. stk. 3, 2. pkt.

§ 4. Her i landet registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber har ret til næringsbrev, såfremt direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3. For så vidt angår den i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte prøve, er det dog tilstrækkeligt, at et medlem af ledelsen har bestået prøven, eller at et medlem af ledelsen har gennemført en erhvervsuddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, fonde og andre selvejende institutioner.

Næringsbrev kan nægtes, såfremt det selskab, den forening m.v., hvortil der søges næringsbrev, har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 nævnte art har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Næringsbrev kan herudover udstedes efter tilladelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Næringsbrevindehavere, der i medfør af § 6 d er undtaget fra indberetning til det i § 6 c omhandlede register, er fritaget for den årlige betaling, hvis de ikke inden for det seneste år er straffet for nogen af de i § 6 d, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte overtrædelser. Hvis næringsbrevindehaveren er straffet for nogen af de i § 6 d, stk. 1, nr. 3, nævnte overtrædelser, jf. § 6 d, stk. 2, vil næringsbrevindehaveren alene skulle betale for det eller de forretningssteder, som straffen relaterer sig til.

Register over næringsbreve § 6 b. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et offentligt tilgængeligt register, der indeholder oplysning om personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der har næringsbrev.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registerets førelse, om indberetning hertil samt om vedligeholdelse heraf. Det kan herunder fastsættes, at indberetning skal ske elektronisk.

Register over væsentlige overtrædelser af forskellige love m.m. § 6 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, som en næringsbrevindehaver er straffet for, jf. dog § 6 d. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et register over personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er frakendt retten til næringsbrev efter § 7 a, stk. 1 eller 2. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.

Ansøgning og navn på forretningssted

Undtagne virksomheder

§ 5. Ansøgning om næringsbrev, alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer kan indgives til politimesteren, i København kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. På forretningssteder og automater skal indehaverens navn være anført på et iøjnefaldende sted.

§ 6 d. Virksomheder, der opfylder følgende kriterier, er undtaget fra indberetning til det i § 6 c, stk. 1, omhandlede register: 1) Virksomheden skal inden for det seneste år have aflagt årsrapport i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som skal være revideret af en statsautoriseret eller regi­streret revisor, 2) virksomheden må ikke inden for det seneste år i forbindelse med driften af restaurationen være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen, og

Næringsområdet § 6. Restaurations- og hotelvirksomhed skal drives fra fast forretningssted.

Betaling § 6 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for udstedelse af næringsbrev.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om betaling for aflæggelse af den i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte prøve.

Stk. 3. Der skal for hvert forretningssted betales 500 kr. årligt for at være optaget i det i § 6 b omhandlede register. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om opkrævningen af betalingen, herunder hvilken periode den skal dække.

3) virksomheden må ikke inden for det seneste år i forbindelse med driften af restaurationen være straffet for mere end én væsentlig overtrædelse af fødevarelovgivningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En virksomhed med flere tilsynsenheder kan inden for det seneste år være straffet gennemsnitligt én gang pr. tilsynsenhed og stadig opfylde kriteriet i stk. 1, nr. 3. Virksomheden opfylder dog ikke kriteriet, hvis mere end tre af overtrædelserne, som virksomheden er straffet for inden for det seneste år, relaterer sig til samme tilsynsenhed.

Stk. 3. Erklæring, der bekræfter, at kriterierne i stk. 1 er opfyldt, skal afgives af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller en advokat én gang årligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen

8 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

kan fastsætte nærmere regler om erklæringens indhold og form, herunder frister for indsendelse, samt at erklæringen skal indsendes elektronisk ved benyttelse af digital eller tilsvarende elektronisk signatur.

Indberetning til registeret over overtrædelser § 6 e. Indberetning til det i § 6 c omhandlede register kan alene foretages af de myndigheder, der administrerer den i § 6 c, stk. 1, nævnte lovgivning. De indberettende myndigheder samt anklagemyndigheden har adgang til registerets oplysninger.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler om indberetning og udlevering af oplysninger samt om den periode, indberetninger skal forblive i registeret.

Bortfald af næringsbrev § 7. Retten til at drive næring bortfalder, når indehaveren af næringsbrevet dør, jf. dog stk. 5, eller næringsbrevindehaveren ikke betaler den i henhold til § 6 a, stk. 3, fastsatte årlige betaling, jf. dog stk. 6. Det samme gælder, hvis næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3, for at få næringsbrev. Betalingsstandsning medfører dog ikke bortfald af næringsbrev. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan undtage fra bestemmelsen i 2. pkt. For selskaber m.v., jf. § 4, bortfalder næringsbrevet, hvis der ikke længere er en person i selskabets ledelse, som har bestået prøven. Selskabet kan dog fortsætte virksomheden uden næringsbrev i en periode på 6 måneder fra bortfaldsdatoen.

Stk. 2. Retten til at drive næring kan fratages af politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, såfremt den næringsdrivende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Næringsbrevet kan fratages for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgang til domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget hos politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmod­ ning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomheden. Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 2 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af politimesteren, i København kommunalbestyrelsen.

Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt fra­tagelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter fratagelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom. Bestemmelserne i stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Efter anmeldelse til politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens

§ 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil et år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, forlænge fristen.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om frister for indbetaling, rykkerskrivelser m.v. og gebyr ved for sen betaling.

Frakendelse af næringsbrev § 7 a. Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsent­ligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller restaurationsdrift. Frakendelse efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt forretningssted.

Stk. 2. Efter samme regel kan der ske fraken­delse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov.

Stk. 3. Frakendelse sker på tid fra 1-5 år, regnet fra endelig dom.

Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Bestyrere § 8. Den daglige drift af virksomheden skal ledes af næringsbrevindehaveren selv eller af en bestyrer. Drives virksomhed fra flere forretningssteder, må kun ét af disse ledes af næringsbrevindehaveren. Hvert af de øvrige forretningssteder skal ledes af en bestyrer.

Stk. 2. Er næringsbrevindehaveren et af de i § 4 nævnte selskaber eller lignende, skal hvert af virksomhedens forretningssteder ledes af en bestyrer. Det samme gælder for de i § 7, stk. 5, nævnte boer.

Stk. 3. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. stk. 3, 2. pkt. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan undtage fra betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Bestyrere skal anmeldes til politi­mesteren, i København kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere end ét forretningssted.

Stk. 6. Bestyreren har samme strafferetlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af næringsbrevet.

9 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Kapitel 3

mæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn.

Der kan herved navnlig lægges vægt på,

Alkoholbevilling 1) om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde,

§ 9. (Ophævet) Bevillingsmyndigheden § 10. Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med alkoholbevilling, jf. dog kapitel 4 og 5.

Stk. 2. Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. For virksomheder omfattet af § 11, stk. 2, gives og fornys bevilling dog af Landsbevillingsnævnet.

Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til kommunalbestyrelsen. Bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af nævnet. I København består nævnet af borgmesteren som formand, 5 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren. Såfremt Københavns Kommune har et magi­stratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er formand i stedet for borgmesteren.

Stk. 4. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Indbringelsen skal være modtaget hos kommunalbestyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afslaget skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen og om fristen herfor.

Landsbevillingsnævnet § 11. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et Landsbevillingsnævn bestående af en formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, og 2 andre medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale interesser. Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 2. Kun Landsbevillingsnævnet kan give og forny alkoholbevillinger, når virksomheden drives

2) bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde, 3) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbud­get for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, 4) størrelse, indretning og karakter i øvrigt af restaura­ tionsvirksomheden, 5) restaurationens beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af stærke drikke i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge, 6) om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling kan befrygtes uforsvarlig restaurationsdrift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, eller 7) om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives.

Alkoholbevilling til personer § 13. Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der opfylder nedenstående betingelser: 1) ansøgeren har næringsbrev til det pågældende forretningssted, 2) er fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsf­aget, 23 år,

1) i ejendomme, der tilhører staten, 2) i ejendomme, der tilhører en kommune for så vidt ejendommene overvejende er indrettet til re­staurations- eller hotelvirksomhed, 3) i tog, turistbusser, fly og skibe i fart eller 4) i busser i international rutefart, hvor rutens længde er mindst 200 km.

3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og 4) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 2 og 4, er til hinder for meddelelse af bevilling.

Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have alkoholbevilling.

Alkoholbevilling til selskaber Behandling af bevillingsansøgninger § 12. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbe-

§ 14. Alkoholbevilling kan kun meddeles sel­skaber m.v., jf. § 4, der opfylder nedenstående betingelser:

villing vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædrueligheds10 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

1) selskabet har næringsbrev til det pågældende forretningssted, 2) direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og 3) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5, er til hinder for meddelelse af bevilling.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, modtage meddelelse herom senest 4 uger efter det skete. Oplysningerne forelægges herefter for bevillingsmyndigheden til prøvelse af, om bevillingen er bortfaldet efter § 18.

Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i virksomheder med alkoholbevilling § 15. Bestyrere i virksomheder, der har alkoholbevilling, skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 16, stk. 2. De skal have bopæl her i riget, medmindre bevillingsmyndigheden undtager fra denne betingelse. Endvidere må de ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil lede virksomheden på forsvarlig måde.

Stk. 2. Bestyrere i virksomheder med alkoholbevilling skal godkendes af bevillingsmyndigheden. Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt. § 15 a. Dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede. Autorisationen meddeles af politimesteren, i København af politi­direktøren, i den politikreds, hvor ansøgeren bor.

Har ansøgeren ikke bopæl her i riget, meddeles autorisationen af politidirektøren. En autorisation gælder for hele landet.

Stk. 2. Autorisation kan meddeles en person, der 1) er fyldt 18 år, 2) o pfylder de krav til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b, stk. 3, 3) ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og 4) i kke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 3. Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som dørmand i virksomheder med alkoholbevilling.

Stk. 4. En autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Stk. 5. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer. § 15 b. Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en virksomhed med alkoholbevilling skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i § 15 a og regler udstedt i medfør af stk. 3 ikke eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed med alkoholbevilling.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse, uniformering og legitimation samt om gebyr for legitimationskort.

§ 15 c. Bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling ud over bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet. Godkendelse af ansatte kan nægtes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Kan en person, der er ansat på det tidspunkt, hvor bevillingsmyndigheden træffer afgørelse om, at godkendelse skal finde sted, ikke godkendes, betragtes det som en tilbagekaldelse af en godkendelse, jf. § 15 d. § 15 d. Godkendelse som bestyrer i medfør af § 15, stk. 2, autorisation som dørmand i medfør af § 15 a eller godkendelse som ansat i medfør af § 15 c kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis 1) bestyreren, dørmanden eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven eller 2) der er særlig grund til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af den myndighed, som har givet godkendelsen til bestyreren, autorisationen til dørmanden eller godkendelse af den ansatte.

Afgørelse om tilbagekaldelse kan af bestyreren, dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene. Afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Bestyrerens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt bestyreren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige politimester.

Stk. 4. Dørmandens eller den ansattes begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt dørmanden eller den ansatte.

Stk. 5. Politimesteren indbringer sager om tilbagekaldelse for retten efter reglerne i rets­plejelovens kapitel 81.

Stk. 6. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må udøve hvervet som bestyrer, dørmand eller ansat. Såfremt bevillingsmyndighedens eller politimesterens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 7. En frakendelse eller tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år.

11 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Finansiering m.v.

4) hvis bevillingshaveren ikke længere har næringsbrev eller opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 14, stk. 1, nr. 2,

§ 16. Alkoholbevilling kan uden tilladelse fra ­Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kun meddeles selskaber m.v., såfremt disses vedtægter indeholder bestemmelser om, at 1) a ktier, anparter eller andelsbeviser ikke kan udstedes eller overdrages til nogen, der fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer, 2) a lle aktier eller andelsbeviser skal lyde på og noteres på navn, 3) overdragelse af aktier, anparter eller andelsbeviser kræver samtykke fra bestyrelsen eller for et anpartsselskab uden bestyrelse samtykke fra direktionen.

Stk. 2. Personer og selskaber m.v., der har alkoholbevilling, og bestyrere for disse virksomheder må ikke uden tilladelse fra Erhvervsog Selskabsstyrelsen lade sig finansiere helt eller delvis ved lån under nogen form, indskud, usædvanlig kredit eller sikkerhedsstillelse af nogen, som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer, eller som er medlem af direktion eller bestyrelse i selskaber m.v., som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer. Tilsvarende gælder modtagelse af gaver af ikke ubetydelig værdi bestemt til anvendelse i bevillingshaverens virksomhed.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse med hensyn til lån, indskud eller sikkerhedsstillelse ydet af finansieringsinstitutter, hvis vedtægter sikrer en sådan uafhængighed af leverandører af drikkevarer, at de kan godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Alkoholbevilling kan ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeles personer, som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer, eller personer, der er medlem af direktion eller bestyrelse i selskaber m.v., som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer.

Stk. 5. Alkoholbevilling kan ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeles selskaber m.v., som fremstiller eller engrosforhand­ler drikkevarer, eller i hvilke noget medlem af direktion eller bestyrelse fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer eller er medlem af direktion eller bestyrelse i andre selskaber, som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer.

Betaling og midlertidig tilladelse § 17. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling til kommunen for alkoholbevilling.

Stk. 2. Når ansøgning om bevilling er indgivet, kan politimesteren, i København politidirektøren, tillade, at stærke drikke serveres.

Tilladelse gives for et bestemt tidsrum, dog længst indtil endelig afgørelse er truffet.

5) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 16, stk. 1, 4 eller 5, for at opnå alkoholbevilling, eller 6) når en i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., stillet be­­tingelse for bevillingen ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Det påhviler bevillingshaveren at underrette bevillingsmyndigheden, hvis bevillingen ikke udnyttes.

Stk. 3. Afdødes ægtefælle har ret til at overtage bevillingen, hvis vedkommende har samlevet med afdøde indtil dennes død og opfylder betingelserne i § 13, stk. 1. Bevillingsmyndigheden kan tillade, at en efterlevende ægtefælle, der ikke er fyldt 25 år, overtager bevillingen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 7, stk. 5, gælder for alkohol­bevillinger.

Fratagelse af alkoholbevilling § 19. En alkoholbevilling kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis 1) bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven eller 2) der er særlig grund til at antage, at bevillings­haveren ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af bevillingsmyndigheden efter forslag fra politiet, og afgørelsen kan af bevillings­haveren kræves ind­bragt for domstolene.

Bevillingsmyndighedens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Bevillingshaverens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos bevillingsmyndig­heden senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt bevillingshaveren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 4. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive virksomheden. Såfremt bevillingsmyndighedens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for bestyrere, der er godkendt efter § 15.

Kapitel 4 Virksomhed, hvortil der ikke kræves næringsbrev

Bortfald af alkoholbevilling § 20. Til kantinevirksomhed kræves ikke næringsbrev. Ved kan-

§ 18. En alkoholbevilling bortfalder, 1) når bevillingshaveren dør, jf. dog stk. 3, 2) n år bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder sted, 3) når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkohol­bevillingen,

tinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknyt­ning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksom­heden, og for personer med ærinde i virksomheden.

Stk. 2. Såfremt der i kantinen serveres stærke drikke, skal den daglige drift varetages af en person, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. På kantineindehavere og kantinebestyrere finder bestemmelserne i § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

12 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 3. I kantiner må der ikke serveres, nydes eller udleveres andre stærke drikke end øl og bordvin.

Stk. 4. Politiet kan forbyde driften af en kantine, hvis reglerne for kantinevirksomhed tilsidesættes eller kantinen drives på en måde som nævnt i § 19, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Kantiner må holdes åbne fra ½ time før arbejds­tidens begyndelse til 1½ time efter arbejdstidens ophør.

I lukketiden må der ikke serveres i kantinelokalerne. Dette gælder dog ikke ved sammenkomster, som bekostes af vedkommende virksomhed, eller som foranstaltes af virksomhedens personale.

Endvidere kan lokalerne i lukketiden anvendes i henhold til lejlighedstilladelse, jf. § 22, stk. 2-7.

§ 21. Næringsbrev kræves ikke for personer ved 1) m odtagelse i mindst 30 dage af overnattende gæster med mulighed for servering eller 2) modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering alene af morgenmåltid, når der ikke modtages gæster i mere end 3 værelser med tilsammen højst 8 sengepladser og der ikke serveres stærke drikke.

Stk. 8. Højskolers, landbrugsskolers og lignende institutioners servering ved fælles måltider for deltagere ved institutionens sammenkomster og møder kan ske uden tilladelse fra politiet.

Kapitel 6 Forskellige bestemmelser Automatsalg af stærke drikke § 23. Salg af stærke drikke fra automater og lignende må kun ske i forretningslokaler.

Stk. 2. Stærke drikke må kun sælges fra automater og lignende til nydelse på stedet, hvis salget finder sted i restaurationslokaler med alkoholbevilling eller i kantinelokaler. I kantinelokaler må dog kun sælges øl og bordvin.

Stk. 3. Politiet kan forbyde opstilling af automater, hvorfra der kan købes stærke drikke, hvis disse er opstillet på steder, hvor der ikke er konstant tilsyn.

Udlevering af stærke drikke fra butikker m.v. § 24. I og fra butikker og lignende forretningslokaler må der ikke udleveres stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, medmindre der til forretningsstedet er udstedt alkoholbevilling.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må der vederlagsfrit udleveres stærke drikke

Kapitel 5 Enkeltstående arrangementer § 22. Ved fester, møder og lignende særlige lejligheder kan en af loven omfattet virksomhed udøves uden adkomst af en person, der er fyldt 18 år, såfremt serveringen alene omfatter brød, kager, is, pølser, burgere, smørrebrød og lignende enkel bespisning samt drikkevarer, dog ikke stærke drikke. Foregår serveringen udendørs, skal politiet underrettes senest 3 dage før arrangementets afholdelse. Serveringen kan tillige omfatte øl af skatteklasse I og bordvin, såfremt den foregår indendørs for højst 150 personer og udøves af en person, der er fyldt 25 år. Politiet kan fastsætte vilkår for virksomhedens udøvelse eller forbyde virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan ved de lejligheder, som er nævnt i stk. 1, tillade, at en person, der er fyldt 25 år, forestår servering af de i stk. 1, 1. og 3. pkt., nævnte spise- og drikkevarer, uanset om serveringen foregår udendørs, og uanset om deltagerantallet omfatter flere end 150 personer.

Stk. 3. Politiet kan i øvrigt ved de lejligheder, som er nævnt i stk. 1, tillade, at en person, der har alkoholbevilling, enten alene eller sammen med en person, der er fyldt 25 år, udøver en af loven omfattet virksomhed. Hvis et arrangement afholdes med et velgørende formål eller der i øvrigt foreligger særlige forhold, kan politiet tillade, at serveringen forestås af en person, der er fyldt 25 år. Det samme gælder, hvis ingen bevillingshaver vil påtage sig servering.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om gebyr for tilladelser efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Serveringspersonalet skal være fyldt 18 år, såfremt der serveres stærke drikke.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 16, stk. 2 og 4, finder til­svar­ende anvendelse ved arrangementer efter stk. 2 og 3.

Stk. 7. Med bevillingshaver i stk. 3 sidestilles en godkendt bestyrer, jf. § 15, stk. 2.

1) i forretningslokaler og på udstillinger for næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, 2) på udstillinger, hvortil der ikke er adgang for offentligheden, og 3) ved receptioner, jubilæer og lignende enkeltstående tilfælde.

Stk. 3. Politiet kan i de situationer, der er nævnt i stk. 2, forbyde udlevering af stærke drikke, hvis forholdene giver anledning dertil.

Stk. 4. Udlevering af stærke drikke må ikke finde sted til de i § 29, stk. 1, nr. 2, omhandlede personer.

Lokaler § 25. I lokaler, hvorfra der udøves virksomhed omfattet af denne lov, kan detailsalg ske under iagttagelse af reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indretning og benyttelse af lokaler og lignende, der anvendes i forbindelse med den af loven omfattede virksomhed, herunder regler om virksomhedens udøvelse fra faste stadepladser under åben himmel eller i lokaler i tog, busser, fly og skibe.

Spilleautomater og optræden § 26. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at der for ikkegevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Der betales ikke afgift for indtil to ikkegevinstgivende spilleautomater. Den årlige afgift for

13 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

§ 27. På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og børnebørn.

Stk. 2. På serveringssteder, hvor der ikke serveres stærke drikke, kan politiet forbyde ansættelse af personer under 18 år til beskæftigelse i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden.

Stk. 7. Politiet kan ud fra de hensyn, som er nævnt i stk. 6, med øjeblikkelig virkning begrænse en restaurations åbningstid i op til 30 dage, dog længst indtil den stedlige bevillingsmyndighed har truffet afgørelse om åbningstiden, jf. stk. 6.

Stk. 8. I lukketiden må der ikke ske servering, men detailsalg er tilladt i overensstemmelse med reglerne i § 25, stk. 1. Senest et kvarter efter lukketidens indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og drikkevarer. I lukketiden må der dog ske servering for sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lignende, når det foregår i særlige fra restaurationen adskilte selskabslokaler, eller der foreligger tilladelse fra politiet.

Stk. 9. Indtil et år efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en kortere almindelig lukketid, jf. stk. 1, kan den stedlige bevillingsmyndighed bestemme, at en igangværende virksomhed skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt det findes påkrævet af miljømæssige hensyn.

Lukketid

Forbud mod servering af stærke drikke

§ 28. Restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er

§ 29. I restaurationer og andre serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der

de følgende spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr. for hver spilleautomat.

Stk. 2. I restaurationer må optræden for offentligheden kun ske med politiets tilladelse.

Stk. 3. I restaurationer kan politiet forbyde offentlig dans, musik, spil og lignende.

Unge personers beskæftigelse

offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra kl. 2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige restaurationslokaler. Den almindelige lukketid gælder ikke for tog, busser, fly og skibe i fart, jf. § 11, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 2. Ved særlige lejligheder såsom større byfester og lignende lokalt prægede arrangementer samt nytårsnat kan politiet tillade længere åbningstid end nævnt i stk. 1 for restaurationer i politikredsen eller en del af denne.

Stk. 3. Den stedlige bevillingsmyndighed, jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, kan med politiets samtykke tillade længere åbningstid, når virksomheden drives på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser.

Stk. 4. Den stedlige bevillingsmyndighed kan med politiets samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den almindelige lukketid, jf. stk. 1, såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt.

Stk. 5. Den stedlige bevillingsmyndighed kan inden påbegyndelsen af en virksomhed træffe afgørelse om, at virksomheden skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes påkrævet af miljø­mæssige hensyn.

Stk. 6. Den stedlige bevillingsmyndighed kan efter indstilling fra politiet træffe afgørelse om, at bestemte restaurationer og andre serveringssteder skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn.

1) ikke er fyldt 18 år, eller 2) om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre.

Stk. 2. I restaurationer og andre serverings­steder, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for gæsterne, at anbringe opslag om, at det er forbudt at servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3. I restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til at drage omsorg for, at der også er mulighed for at få serveret andre drikke. Denne pligt omfatter pligt til at føre lyst øl, alkoholfrit øl og kaffe. Det skal fremgå af prislister, vinkort eller klart læselige opslag, at de nævnte drikkevarer føres.

Stk. 4. Politiet kan, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den offentlige ro og orden, midlertidigt forbyde, at stærke drikke serveres og forhandles i nærmere angivne virksomheder eller i hele politikredsen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i selskabslokaler og virksomheder omfattet af § 21, nr. 1, medmindre de lokaler, der benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.

Virksomheder uden alkoholbevilling § 30. I virksomheder, der ikke har alkoholbevilling, eller som ikke er omfattet af § 20, § 21, nr. 1, eller § 22, stk. 8, må der ikke 1) af gæster, værter eller betjening nydes stærke drikke i serveringslokalerne, 2) stilles lokaler til rådighed til nydelse af stærke drikke.

14 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Forbud mod ophold § 31. Politiet kan under særlige forhold forbyde restauratører og hotelværter at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed.

Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med restaurationsbesøg har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende restauratører at modtage disse personer som gæster.

Forstyrrelse af den offentlige orden § 32. I restaurationer, hoteller og andre serve­ringssteder, hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende.

Stk. 2. Såfremt nogen overtræder stk. 1, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet.

Stk. 3. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en virksomhed omfattet af stk. 1, kan politiet beordre den lukket for resten af dagen.

Stk. 4. Skønner politiet, at der i forbindelse med en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, foreligger særlig risiko for voldelig adfærd, kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af virksomheden. Politiet fastsætter en frist for gennemførelse af indretningen. Efterkommes påbudet ikke inden for den fastsatte frist, kan politiet meddele påbud om lukning af virksomheden, indtil den krævede sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.

Begrænsninger og betingelser for tilladelser m.v. § 33. Tilladelser og dispensationer, der gives i medfør af loven, kan efter vedkommende myndigheds bestemmelse begrænses og betinges.

rektøren, om tilbagekaldelse af en autorisation som dørmand og godkendelse som ansat efter § 15 d, stk. 1, nr. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 36. Industriministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser skal kunne indbringes for et ankenævn.

Frister § 36 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårs­aftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 7 Straffebestemmelser m.v. § 37. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 2, stk. 1, 2 og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 2, § 6, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, § 20, stk. 2, 3 og stk. 5, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 4, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, 1. pkt., § 28, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, § 29, stk. 1, 2 og 3, § 30, og § 32, stk. 1 og 2, 2) tilsidesætter betingelser eller begrænsninger fastsat i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., § 15 a, stk. 4, og § 33,

Klage over afgørelser § 34. Politiets afgørelser om nægtelse af autorisation efter § 15 a og godkendelse efter § 15 c samt politiets afgørelser efter § 26, stk. 2 og 3, § 29, stk. 4, § 31 og § 32, stk. 4, kan indbringes for justitsministeren. Andre afgørelser efter denne lov, der træffes af politimesteren, i København af politidirektøren eller kommunalbestyrelsen, kan med de i § 35 nævnte undtagelser indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klage over politiets påbud om lukning af en virksomhed, jf. § 32, stk. 4, 3. pkt., har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmer andet.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 35. Afgørelser truffet af politimesteren, i København af politidirektøren eller kommunalbestyrelsen, i medfør af nedenstående bestemmelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed: § 7, stk. 2, 4 og stk. 5, 3. pkt., § 8, stk. 5, § 10, stk. 4, 1. pkt., § 15 b, stk.1, § 17, stk. 2, § 19, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3, 4, 6, 7 og 8, og § 32, stk. 3.

Stk. 2. Afgørelser truffet af politimesteren, i København af politidi-

3) overtræder forbud i henhold til § 20, stk. 4, § 22, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 26, stk. 3, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, og § 31, 4) overtræder påbud meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32, stk. 4, eller 5) beskæftiger dørmænd, som ikke er auto­riseret i medfør af § 15 a.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3. Den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig spiseeller drikkevarer i strid med loven, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det samme gælder for overtrædelse af forbud givet i medfør af forskrifterne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juri­diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

15 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 6. Der kan pålægges restauratører, hotelværter, kantineindehavere og disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af § 28, stk. 8, § 29, stk. 1, og af forbud i henhold til § 31, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er restauratøren, hotelværten eller kantineindehaveren et selskab, jf. § 4, staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges selskabet, staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. For bødeansvaret fastsættes inge3n forvandlingsstraf.

§ 38. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse adgang til lokaler eller rum, som hører til virksomheder, der omfattes af denne lov. Dette gælder dog ikke værelser, der er udlejet til overnatning.

§ 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Lov nr. 350 af 23. maj 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 1)

Lov nr. 462 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 42 Loven træder i kraft den 1. januar 2001. (2. pkt. udeladt)

Lov nr. 1084 af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Kapitel 8 § 2 Loven træder i kraft den 1. marts 2003.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. § 39. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 25. marts 1988, som ændret senest ved lov nr. 936 af 27. december 1991, ophæves.

Stk. 3. Tidligere udstedte næringsbreve som restauratør og hotelvært giver fremtidig alene adgang til at drive virksomhed fra allerede etablerede forretningssteder.

Stk. 4. Alkoholbevillinger, tilladelser, dispensationer og forbud givet inden lovens ikrafttræden bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 18. december 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 185 af 14. april 1993, ophæves § 21 b.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 366 af 19. maj 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2004. § 3 Personer, som ved lovens ikrafttræden havde ansættelse som dørmand i en restauration med alkoholbevilling, kan fortsætte hermed indtil den 1. januar 2006 uden at skulle have autorisation til at udøve hvervet i henhold til § 15 a.

Lov nr. 487 af 9. juni 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Lov nr. 371 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 1995.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2-5. (Udeladt)

Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 34 Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 232 af 2. april 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005 .

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog bestemme, at dele af loven træder i kraft på et tidligere tidspunkt. 2) Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der ved lovens ikrafttræden har næringsbrev, skal dog ikke opfylde kravet om prøve i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4, stk. 1, 2. pkt. Tilsvarende gælder personer, der ved lovens ikrafttræden er godkendt som bestyrere af et bestemt forretningssted.

Stk. 4. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der ved lovens ikrafttræden har nærings­brev til et forretningssted, skal for hvert forretningssted betale 500 kr. for optagelse i det i § 6 b omhandlede register .

Stk. 5. Den i § 7, stk. 1, 5. pkt., nævnte bortfaldsgrund finder ikke anvendelse for selskaber, der allerede havde næringsbrev ved lovens ikrafttræden .

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af de i loven indeholdte bestemmelser i folketingsåret 2008-09.

16 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Lov nr. 606 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 8 Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2 og 3. (Udeladt)

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 9. august 2005 /Bendt Bendtsen

17 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

18 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. BESTEMMELSER OM dørmænd, bestyrere og diskoteker.

§ 1. I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til § 15 affattes således: »Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i virksomheder med alkoholbevilling«.

2. I § 15, stk. 2, 2. pkt., udgår », og kan tilbagekaldes, såfremt bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, 3. pkt.« 3. § 15, stk. 3-5, ophæves.

4. Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a. Dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede. Autorisationen meddeles af politimesteren, i København af politi­direktøren, i den politikreds, hvor ansøgeren bor.

Har ansøgeren ikke bopæl her i riget, meddeles autorisationen af politidirektøren. En autorisation gælder for hele landet.

Stk. 2. Autorisation kan meddeles en person, der

§ 15 b. Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en virksomhed med alkohol­bevilling skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i § 15 a og regler udstedt i medfør af stk. 3 ikke eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed med alkoholbevilling.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse, uniformering og legitimation samt om gebyr for legitimationskort. § 15 c. Bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling ud over bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet. Godkendelse af ansatte kan nægtes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Kan en person, der er ansat på det tidspunkt, hvor bevillingsmyndigheden træffer afgørelse om, at godkendelse skal finde sted, ikke godkendes, betragtes det som en tilbagekaldelse af en godkendelse, jf. § 15 d.

§ 15 d. Godkendelse som bestyrer i medfør af § 15, stk. 2, autorisa1) er fyldt 18 år,

tion som dørmand i medfør af § 15 a eller godkendelse som ansat i medfør af § 15 c kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis

2) opfylder de krav til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b, stk. 3, 3) ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og

1) bestyreren, dørmanden eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven eller

4) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 3. Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som dørmand i virksomheder med alkoholbevilling.

Stk. 4. En autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Stk. 5. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer.

2) der er særlig grund til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbage­kaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af den myndighed, som har givet godkendelsen til bestyreren, autorisationen til dørmanden eller godkendelse af den ansatte.

Afgørelse om tilbagekaldelse kan af bestyreren, dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene.

Afgørelse skal indeholde oplysning om adgang­en til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

19 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 3. Bestyrerens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt bestyreren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige politimester.

Stk. 4. Dørmandens eller den ansattes begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt dørmanden eller den ansattte.

Stk. 5. Politimesteren indbringer sager om tilbagekaldelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 6. Begæring om sagsanlæg har opsættende virk­ning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må udøve hvervet som bestyrer, dørmand eller ansat. Såfremt bevillingsmyndighedens eller politimesterens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 7. En frakendelse eller tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år.« 5. § 29, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke serve­ring i selskabslokaler og virksomheder omfattet af § 21, nr. 1, medmindre de lokaler, der benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.« 6. I § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres »godkendelse efter § 15, stk. 3,« til: »autorisation efter § 15 a«.

7. I § 35, stk. 1, indsættes efter »§ 10, stk. 4, 1. pkt.,«: »§ 15 b, stk. 1,«.

8. I § 35, stk. 2, ændres »godkendelse efter § 15« til: »autorisation som dørmand og godkendelse som ansat efter § 15 d, stk. 1, nr. 2,«.

9. I § 37, stk. 1, nr. 2, ændres »af bevillingsmyndigheden i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt.« til: »i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., § 15 a, stk. 4«.

10. I § 37, stk. 1, nr. 3, ændres »eller« til: »,«.

11. § 37, stk. 1, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »4) overtræder påbud meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32, stk. 4, eller 5) beskæftiger dørmænd, som ikke er autoriseret i medfør af § 15 a.«

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

§ 3.

Personer, som ved lovens ikrafttræden havde ansættelse som dørmand i en restauration med alkoholbevilling, kan fortsætte hermed indtil den 1. januar 2006 uden at skulle have autorisation til at udøve hvervet i henhold til § 15 a.

20 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM TV-OVERVÅGNING HERVED BEKENDTGØRES LOV om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 12. august 2005, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og § 1 i lov nr. 519 af 6. juni 2007.

§ 1. Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

Stk. 2. Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat.

Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anvendelse på opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning. § 2. Bestemmelsen i § 1 gælder ikke: 1) Tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området.

2) Tv-overvågning af automater, hvor penge kan hæves (pengeautomater) eller kan veksles til en anden valuta (vekselautomater), eller af køretøjer, der udelukkende anvendes til transport af penge (pengetransportbiler), såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, og såfremt tv-overvågningen er indrettet således, at den alene er rettet mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.

3) Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af a) egne indgange og facader samt b) arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

4) Tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende, når den

foretages som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende.

§ 3. Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved tv-overvågning af pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde. § 3 a. Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg. § 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om skiltning m.v. efter § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1.

§ 4 a. Politidirektøren kan henstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning. § 4 b. Politidirektøren kan meddele offentlige myndigheder eller private, som foretager eller planlægger at iværksætte tv-overvågning efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film el.lign. samt med hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser.

§ 5. Overtrædelse af § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Overtrædelse af pålæg meddelt i medfør af § 4 b straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter udstedt i medfør af § 4 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

21 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

tv-overvågning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1982.

Justitsministeriet, den 11. oktober 2007

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 6 a. Justitsministeren afgiver i folketingsåret 2010-11 en beret-

/Lene Espersen

ning til Folketinget om erfaringerne med bestemmelsen i § 2, nr. 3.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de af­ vigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Officelle noter

Lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses­ bestemmelse:

² Loven er kundgjort i Lovtidende den 9. juni 2006

¹ Lovændringen vedrører § 4 a. § 4 b og § 5, stk. 2.

³ Lovændringen vedrører § 2, § 3, stk. 2, § 4 a, § 4 b, og § 6a.

§ 9.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5. § 6 finder anvendelse på anmodninger om udlevering efter Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, henholdsvis FN-konventionen til bekæmpelse af nuklear terrorisme, der fremsættes efter, at den pågældende konvention er trådt i kraft mellem Danmark og vedkommende fremmede stat.

Stk. 2-5. (Udelades) Lov nr. 519 af 6. juni 2007 om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med

22 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUND AF RACE M.V. HERVED BEKENDTGØRES LOV nr. 289 af 9. juni 1971 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 357 af 3. juni 1987.

§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

§ 2. Loven omfatter ikke uagtsomt forhold. § 3. Er en af de i § 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. § 4. Sager om overtrædelse af denne lov behandles som politisager. § 5. Loven træder i kraft den 1. august 1971. § 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 357 af 3. juni 1987 (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering) indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§3 Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

Justitsministeriet, den 29. september 1987 /Erik Ninn-Hansen

23 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

24 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM MARK- OG VEJFRED HERVED BEKENDTGØRES LOV om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 med de ændringer, der følger af § 10 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, § 11 i lov nr. 232 af 2. april 1997, § 45 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 3 i lov nr. 536 af 24. juni 2005 og § 62 i lov nr. 538 af 8. juni 2006: Kapitel I

§ 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på erstatningsansvar

Almindelige bestemmelser § 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget.

Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet pelsdyr undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder, anses det som vildt. Afkom, der følger moderdyret, er underkastet de for dette gældende bestemmelser. § 2. Det ansvar, som efter denne lov er forbundet med, at husdyr kommer ind på anden mands grund, indtræder også, når husdyr kommer ind på en dets ejer tilhørende ejendom, hvorover en anden har udelukkende brugsret.

Stk. 2. Som besidder benævnes i denne lov enhver, der holder husdyr, uanset om ejendomsretten over disse tilkommer en anden.

Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne bestemmelser omfatter tillige gader, pladser og stier.

Kapitel II

for skade voldt af hunde.

Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan påhvile andre end besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det samme gælder besidderens ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglen i § 3, stk. 1.

Kapitel III Optagelse af husdyr § 5. Enhver er berettiget til selv at optage eller lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på hans grund.

Stk. 2. På veje kan optagelsesretten udøves af den, hvem vedligeholdelsen påhviler. Såfremt vejen er åben for almindelig færdsel, kan optagelsesretten tillige udøves af politiet.

Stk. 3. På jernbanearealer kan optagelsesretten udøves af de i banens tjeneste stående personer og af politiet.

Stk. 4. På fredede sandflugtsstrækninger kan optagelsesretten udøves såvel af grundens ejer eller bruger som af vedkommende sandflugtsbetjent. § 6. Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest muligt og

Erstatning for skade forvoldt af husdyr § 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands grund, skal dyrets besidder erstatte den skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse.

Stk. 2. Erstatning kan dog ikke kræves, hvis skaden er fremkaldt med forsæt eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en person, han har ansvar for. Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes beskaffenhed, om erstatningen skal nedsættes eller helt bortfalde.

Stk. 3. Om erstatningskravets gennemførelse gives der regler i kap. VII.

senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, tilstille denne - eller en til hans husstand hørende voksen person - underretning herom.

Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal anmeldelse om optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet - der snarest muligt foranlediger optagelsen bekendtgjort, jf. dog § 9, stk. 3. Udgifterne herved vil være at refundere af den, hvem dyret tilhører, og kan om fornødent inddrives ved udpantning.

Stk. 3. Beløb vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 5. Undlader optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse

25 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

for foder og pasning, og optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.

§ 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren optagelsespenge.

Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn, jf. § 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst kræves optagelsespenge for 5 dyr.

Stk. 3. Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 5, og § 18, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde berettiget til at gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning samt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem parterne.

Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af den i stk. 3 omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr, straffes efter straffelovens § 293, stk. 2. § 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr forsvarligt.

Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem optagelsen og tilbageleveringen eller afleveringen til salg ifølge § 9 tilkommer der som godtgørelse for foder og pasning optageren:

For et stk. hornkvæg over 1 år eller en hest over 1 år 5,00 kr, For en kalv, et svin, et føl, et får, en ged eller en hund

2,00 kr.

For et stk. fjerkræ, en tamkanin eller et pelsdyr

0,50 kr.

Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden, hvis en sådan findes og ellers af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri.

Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet - at det optagne dyr er af så ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om dyrets optagelse og afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden forudgående bekendtgørelse og auktion optagerens ejendom.

§ 10. Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk.1, indkomne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til §§ 7 og 8 samt hans erstatningskrav, for så vidt dets størrelse er fastslået.

Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen, medmindre den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret har forvoldt under ophold på optagerens grund, bevarer han dog retten til at få dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom.

Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker optagerens ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede beløb betalt af dyrets tidligere besidder. § 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes og ellers til politiet, der i så fald er pligtig at varetage de optageren ifølge nærværende kapitel påhvilende pligter og overtager de ham tillagte rettigheder, dog således at de i § 7 omhandlede optagelsespenge tilfalder optageren, for så vidt de kan erholdes fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelse.

Stk. 2. I øvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr de i §§ 9 og 10 fastsatte regler være at iagttage, dog således at den sognefogeden eller politiet i henhold til § 8 tilkommende godtgørelse for foder og pasning forlods vil være at dække af det ved afhændelsen indkomne beløb. § 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden udløbet af 1 døgn, vil godtgørelsen være at beregne således, at over ½ døgn regnes for 1 døgn og ½ døgn eller derunder regnes for ½ døgn. På tilsvarende måde beregnes godtgørelsen for overskydende dele af et døgn.

Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte, vil der være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat for det af de nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål herom afgøres af sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers af politiet.

Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver tid ændres af landbrugsministeren.

§ 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer, efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende voksen person af optageren har modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3 dage efter at optagelsen er bekendtgjort, skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3 dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri eller slagtehus. Såfremt der ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal auktionen standses og dyret afhændes efter regler, som fastsættes af landbrugsministeren, jf. § 12.

om optagne dyrs afhændelse, herunder fastsætte særlige salgsmåder for dyr, som ikke kan ventes at indbringe deres fulde værdi ved de i § 9 nævnte salgsmåder.

Kapitel IV Ufredsbøder, uvane husdyr m.v. § 13. Når husdyr, som uden hjemmel færdes løse på fremmed grund, forgæves er søgt optaget, kan besidderen straffes med bøde for ufred. § 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tam­kaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller ufredsbøder.

Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forve-

26 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

jen indenfor det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Stk. 3. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil i øvrigt de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende optagne dyr være at iagttage i den udstrækning, de er anvendelige.

Kapitel V

Stk. 2. Begæringen rettes til formanden for vurderingsmændene, der samtidig så vidt muligt skal underrettes om navn og bopæl på besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.

Stk. 3. Undlader skadelidte at lade skaden vurdere som fastsat i stk.

1 og 2 uden med dyrets besidder at have truffet overenskomst om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, bortfalder ethvert krav mod dyrets besidder på erstatning for de i § 3, stk. 1, omhandlede skader. Dette gælder dog ikke, såfremt det ved dom fastslås, at skaden er voldt i ond hensigt eller ved grov hensynsløshed.

§ 19. Når skaden er vurderet og det findes godtgjort, hvem der

Tøjring og græsning m.v. § 15. Husdyr må ikke græsse eller tøjres på de offentlige veje hørende arealer eller tøjres så nær herved, at de kan nå ind derpå.

Dog kan vedkommende sogneråd med politidirektørens samtykke tillade græsning med køer eller geder på arealer henhørende til lidet befærdede kommunale bivej.

Stk. 2. På marker, der grænser til offentlige veje, må tyre over 1½ år og uvane kreaturer kun græsse, såfremt de er forsvarligt tøjret eller marken frahegnet vejen på betryggende måde.

Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan i politivedtægten fastsættes for private veje, der er åbne for almindelig færdsel.

Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser straffes med bøde. § 16. Den, som uden hjemmel tøjrer eller driver husdyr ind på fremmed grund eller skaffer dem adgang hertil ved at åbne led eller andet lukke, eller som tøjrer dem så nær ved naboens grund, at de kan nå ind på denne, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, som uden hjemmel driver fremmede husdyr ind på sin grund, straffes med bøde.

Stk. 3. Med bøde eller hæfte straffes den, som uberettiget med forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold eller lukket mark, således at dyrene kan komme ud heraf.

Kapitel VI Færdsel på fremmed grund § 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde.

Kapitel VII

var det skadevoldende dyrs besidder, afgør vurderingsmændene ansvarsspørgsmålet ved en kendelse, der tillige fastsætter, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til omkostningerne ved vurderingsforretningen.

Stk. 2. Findes det ikke godtgjort, hvem der var det skadevoldende dyrs besidder, vurderes skaden, og skadelidte kan, såfremt dyret afhændes i henhold til § 9, kræve sit erstatningskrav fyldestgjort i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1.

§ 20. Vurderingsmændenes afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 21. For hver kommune beskikkes 3 vurderingsmænd til at vurdere de i henhold til § 18 anmeldte skader. Kommunalbestyrelsen kan dog i større kommuner bestemme, at kommunen deles i flere vurderingsdistrikter.

Stk. 2. Vurderingsmændene beskikkes af kommunalbestyrelsen, der tillige bestemmer, hvem der skal fungere som formand.

Stk. 3. Vurderingsmændene er forpligtet til også at udføre vurderinger i nærliggende kommuner eller distrikter, når de der beskikkede vurderingsmænd har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende vurderingsformand.

Stk. 4. I stedet for at beskikke de i stk. 1 nævnte vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn nedsatte hegnsyn.

§ 22. Vurderingsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne.

Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes til vurderingsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60 år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som vurderingsmand. Den, der har fungeret som vurderingsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund til at begære sig fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.

§ 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i henhold til § 3,

§ 23. Den en vurderingsmand meddelte beskikkelse kan tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.

stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham bekendt, begære den vurderet af de i § 21 nævnte vurderingsmænd.

§ 24. Ingen må deltage som vurderingsmand i en vurderingsfor-

Vurderingsforretningerne

retning, når han 1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald, 27 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller nedstigende linie, eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller er en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller - moder, adoptiv- eller plejebarn,

§ 29. De af kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere myndighed. § 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre udfærdigelser angående vurderingsmændenes forretninger er stempelfri.

3) i henhold til § 23 har indbragt spørgsmålet om tilbagekaldelse af den ham givne beskikkelse for Landbrugsministeriet og dettes afgørelse endnu ikke foreligger.

Kapitel VIII

§ 25. Såfremt en indsigelse mod en vurderingsmands habilitet ikke

Lovens ikrafttræden m.m.

medfører, at han viger sit sæde, kan spørgsmålet herom indbringes for civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er endelig.

Stk. 2. Når det straks forlanges, kan i den anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.

§ 26. Vurderingsforretningen, der vil være at afholde snarest muligt, efter at begæring herom er fremsat, foretages af formanden og en af denne tilkaldt vurderingsmand.

Dog kan formanden, når han under hensyn til skadens omfang eller art finder det påkrævet, bestemme, at alle tre vurderingsmænd skal deltage i forretningen.

I ganske særlige tilfælde kan vurderingsformanden tilkalde sagkyndig bistand. Vurderingsmændene fastsætter det den sagkyndige tilkommende vederlag, der henregnes til sagens omkostninger.

Stk. 2. Til vurderingsforretningen indkaldes skadelidte samt så vidt muligt besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.

Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed mellem vurderingsmændene er formandens stemme afgørende.

Stk. 4. Viser det sig under vurderingsforretningen, at dyrene har forvoldt nogen af de indkaldte skade, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 3, stk. 1, søger vurderingsmændene også at opnå forlig om erstatningen herfor. Kan forlig ikke opnås, affatter vurderingsmændene en beskrivelse af skadens art og omfang, men henviser i øvrigt skadelidte til at gøre sit erstatningskrav gældende ved domstolene.

Stk. 5. Udsættelse af vurderingsforretningen kan indrømmes, når en af parterne ønsker det og vurderingsmændene finder, at vurderingen med større sikkerhed kan foretages på et senere tidspunkt.

Er der voldt skade på husdyr, vil disses værdi før skaden dog være at fastsætte allerede på det første møde.

§ 27. Vurderingsforretningerne indføres i en for kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af vurderingsformanden.

Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver forretnings afslutning af vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af parterne.

§ 31. Den i § 7, stk. 4, omhandlede forseelse er undergivet privat påtale.

Stk. 2. Overtrædelse af de i §§ 13, 16 og 17 fastsatte bestemmelser påtales kun efter den forurettedes begæring. Dog kan offentlig påtale finde sted også uden sådan begæring i de i § 13 og § 16, stk.

3, omhandlede tilfælde, når almene hensyn kræver det.

Stk. 3. De i § 15 omhandlede forseelser er undergivet offentlig påtale. § 32. Landbrugsministeren træffer de nærmere bestemmelser vedrørende lovens gennemførelse.

§ 33. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1953. 2) Fra samme tidspunkt ophæves § 18, stk. 1, 1. pkt, i lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens dæmpning m.v. og lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark- og vejfred.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelser udeladt.)

Lov nr. 1082 af 20. december 1995 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 14. Loven træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar 1996. 3) Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for Færøerne.

Lov nr. 232 af 2. april 1997 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. 4)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 85. Loven træder i kraft den 1. november 2005. 5)

Lov nr. 536 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning tilkommer der hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag af 10 kr., formanden dog 15 kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede disse vederlag.

Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folieark. Udskrifterne skal være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til enhver tid ændres af landbrugsministeren.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. 6)

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 105. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. 7)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 19. januar 2007

28 aarhustech.dk

/Hans Christian Schmidt

CENTER FOR FACILITY SERVICES

29 aarhustech.dk

30 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE OM DØRMÆND I MEDFØR AF § 15 B, STK. 3, og § 37, stk. 4, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, fastsættes:

§ 1. Autorisation som dørmand er betinget af, at ansøgeren opfylder kravene i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. § 15 a, stk. 2. Kravet i § 15 a, stk. 2, nr. 2, om uddannelse er opfyldt, hvis ansøgeren har fremlagt bevis for gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelsen som dørmand efter de herom af Undervisningsministeriet fastsatte regler.

Stk. 2. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 1, hvis en person har de fornødne kvalifikationer. § 2. Politiet kan meddele en midlertidig autorisation til en person, som ikke opfylder uddannelseskravet i § 1, stk. 1 eller 2. Dette gælder imidlertid kun i de tilfælde, hvor den pågældende ikke har kunnet få tilbudt den nødvendige uddannelse. I den midlertidige autorisation fastsættes frister for tilmelding til samt for gennemførelse af uddannelsen. Der er mulighed for forlængelse af en midlertidig autorisation, hvis personen optages på venteliste til den i § 1, stk. 1, nævnte uddannelse.

Stk. 2. Den midlertidige autorisation bortfald er, hvis den pågældende ikke har tilmeldt sig uddannelsen inden udløbet af den i autorisationen fastsatte frist herfor. Det samme gælder, hvis den pågældende ikke har gennemført uddannelsen inden udløbet af den i autorisationen fastsatte frist herfor.

§ 3. Under udførelsen af arbejdet som dørmand skal restaurationens navn tydeligt fremgå af dørmandens beklædning, eller det skal fremgå af beklædningen, eventuelt ved et skilt med angivelse af »DØRMAND«, at vedkommende er dørmand.

Stk. 2. Har restaurationen indgået en aftale med en virksomhed, som er autoriseret i henhold til lov om vagtvirksomhed, finder denne lovgivnings regler om uniformering af personale m.v. anvendelse.

Stk. 3. Udføres arbejdet som dørmand af en person, som er ansat i en virksomhed, som er autoriseret efter lov om vagtvirksomhed, og udføres arbejdet uafhængigt af personens ansættelse i vagtvirksomheden, finder stk. 1 anvendelse. § 4. Under udførelsen af arbejdet som dørmand skal denne altid være i besiddelse af et person­legitimationskort, der udstedes af Rigspolitiet, når autorisation er meddelt vedkommende.

Stk. 2. Personlegitimationskortet skal forevises på forlangende af en myndighed.

Stk. 3. En person, som er midlertidigt autoriseret som dørmand, skal være i besiddelse af kopi af politiets midlertidige legitimation, medmindre politiet har anvist andet.

§ 5. For udstedelse af personlegitimationskort betales et gebyr på 300 kr.

§ 6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager om autorisationer efter denne bekendtgørelse. En ansøger kan autoriseres, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes efter direktivets regler, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i § 15 a i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Stk. 2. I sager om tjenesteydelser, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, skal tjenesteyderen indgive anmeldelse efter direktivets artikel 7, stk. 1, og anmeldelsen skal ledsages af de dokumenter, som er nævnt i direktivets artikel 7, stk. 2. Politidirektøren kan kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer efter reglerne i direktivets artikel 7, stk. 4.

Stk. 3. Sager om etablering behandles efter reglerne i direktivets artikel 11-14, 15, stk. 3, og 50-52. § 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 2 og 3. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 2008.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 265 af 13. april 2005 om dørmænd.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 11. april 2008

31 aarhustech.dk

/Ole Blöndal

CENTER FOR FACILITY SERVICES

32 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

FÆRDSELSLOVEN KAPITEL 10: Førere af køretøjer m.v.

Spirituskørsel § 53. For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft.

Stk. 2. For spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.

Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. § 54. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept.

Stk. 2. Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

Stk. 3. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de grunde, der er nævnt i stk. 2, eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.

Stk. 4. Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 2 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.

Stk. 5. Har en person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten.

Kontrol m.v. § 55. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Politiet kan forlange, at en person afgiver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågældende er antruffet, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt § 53.

Stk. 2. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1, 2 eller 3, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte prøver og undersøgelser.

Justitsministeriet, den 28. november 2010

33 aarhustech.dk

/Lars Barfoed

CENTER FOR FACILITY SERVICES

34 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM VAGTVIRKSOMHED HERVED BEKENDTGØRES LOV om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af 16. marts 1999, med de ­ændringer, der følger af § 21 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og § 2 i lov nr. 498 af 12. juni 2009.

Lovens anvendelsesområde § 1. Lovens regler om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer

3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, 4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

1) enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvågning fører tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang, 2) udfører værditransporter,

6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf. borgerlig straffelovs1) § 78, stk. 2, og som

3) udøver beskyttelse af andre personer, 4) modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- ­eller indbrudsalarmeringsanlæg eller 5) fører kontrol med andres virksomhed som nævnt i nr. 1-4.

Stk. 2. Ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed, er dog kun omfattet af reglerne om vagtvirksomhed i det omfang, dette bestemmes af justitsministeren.

Stk. 3. Justitsministeren kan undtagelsesvis bestemme, at lovens regler ikke eller kun delvis skal finde anvendelse på en vagtvirksomhed.

Autorisation og godkendelse § 2. Den, der udøver vagtvirksomhed eller indgår aftale herom, skal have autorisation hertil.

Stk. 2. Personalet i en vagtvirksomhed skal være godkendt efter reglerne i § 7.

Stk. 3. Kontrolcentraler, hvorfra der til politiet videregives alarminformationer fra anlæg som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, skal være godkendt hertil, jf. § 9.

Betingelser for meddelelse af autorisation

5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,

7) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af justitsministeren.

§ 4. Autorisation kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når de er registreret i aktieselskabs-registeret og direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2, og direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 4-7. Der kan endvidere under tilsvarende betingelser meddeles autorisation til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner. Udenlandske selskaber m.v. af den art, som er nævnt i 1. og 2. pkt., kan meddeles autorisation, hvis dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af justitsministeren.

Stk. 2. Indtræder der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskabet inden 14 dage foretage anmeldelse herom til den myndighed, der har meddelt autorisationen. Myndigheden afgør herefter, om autorisationen kan opretholdes. Såfremt myndigheden bestemmer, at autorisationen ikke kan opretholdes, finder bestemmelserne i §§ 15-17 anvendelse.

§ 3. Autorisation kan meddeles personer, der 1) har bopæl her i landet, 2) er fyldt 25 år, 35 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Autorisationens indhold

Bestemmelser om kontrolcentraler

§ 5. En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed efter § 1, for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere politikredse eller for hele landet. En autorisation meddeles i øvrigt på nærmere fastsatte vilkår for vagtvirksomhedens udøvelse.

Stk. 2. Såfremt myndigheden bestemmer, at en autorisation ikke kan fornys, finder bestemmelserne i §§ 15-17 anvendelse.

§ 10. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om godkendelse af kontrolcentraler efter § 9 samt bestemmelser om indretningen og driften af kontrolcentraler. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om personlig observation på den lokalitet, der overvåges, eller om andre tilsvarende forholdsregler inden videregivelse af alarminformationen til politiet.

Vagtvirksomhed på områder, hvortil der er almindelig adgang

Bestemmelser om alarmeringsanlæg

§ 6. En autorisation til at udøve virksomhed som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, medmindre der er givet særlig tilladelse hertil. Det samme gælder anvendelse af hunde på sådanne områder som led i virksomheden.

Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til enhver tid bestemme, at vagtvirksomhed ikke må udøves på bestemte steder, hvortil der er almindelig adgang.

§ 11. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg samt bestemte typer af overfalds- eller indbrudsalarmeringsanlæg.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om typegodkendelsesordning for overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg.

Godkendelse af personalet

§ 12. For autorisation af en vagtvirksomhed betales 5.000 kr. For

§ 7. Autorisationens indehaver skal sørge for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til ansættelse i virksomheden, inden ansættelsen træder i kraft. Godkendelse kan kun meddeles, såfremt den, der ønskes ansat, er fyldt 18 år.

Stk. 2. Justitsministeren kan dog fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 ikke eller kun delvis skal gælde for nærmere angivne grupper af ansatte.

Stk. 3. Godkendelse af en ansættelse kan nægtes 1) under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs2) § 78, stk. 2, eller 2) såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Betalingsbestemmelser

ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr.

Stk. 2. For udstedelse af personlegitimationskort betales 300 kr.

§ 12 a. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved godkendelsen 5.000 kr. og derefter hvert år 2.000 kr.

Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politidirektøren i den politikreds, hvortil alarm­informationen videregives, efter at have meddelt en advarsel pålægge kontrolcentralen at betale 500 kr. for hver fejlalarmering.

Lovens administration § 13. Autorisation til at udøve vagtvirksomhed samt godkendelse af kontrolcentraler og personalet i en vagtvirksomhed meddeles af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om ansøgningers udformning.

Bestemmelser om vagtvirksomhed Tilbagekaldelse og bortfald af autorisationer m.v. § 8. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, herunder om personalets uddannelse, uniformering og legitimation, samt krav til hunde, køretøjer og anden udrustning.

Alarminformationer til politiet § 9. Alarminformationer fra overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg må kun videregives til politiet af personalet i en kontrolcentral, der er godkendt hertil. Når særlige politimæssige hensyn taler derfor, kan der gives tilladelse til, at alarminformationer fra overfaldsalarmeringsanlæg indføres direkte til politiet.

§ 14. En autorisation og en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, såfremt autorisationens indehaver eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller godkendelsen eller af bestemmelser fastsat i henhold til loven. Det samme gælder, såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 7, § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, eller § 7, stk. 3, nr. 2, for meddelelse af autorisation eller godkendelse ikke længere er til stede. Tilbagekaldelsen kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.

Stk. 2. En autorisation kan endvidere tilbagekaldes, såfremt betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, for meddelelse af autorisation ikke længere er til stede. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Tilbagekaldelsen kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre.

36 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen efter § 15, stk. 1 og 3, til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 15. En afgørelse efter § 14, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.

Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 1 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomheden. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 3. En afgørelse efter § 14, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes for retten i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve vagtvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vagtvirksomheden ikke må drives under ankesagen. § 16. En tilbagekaldelse af en autorisation eller en godkendelse efter denne lov kan til enhver tid efter ansøgning ophæves. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års mellemrum. Hvis en tilbagekaldelse er sket indtil videre og en ansøgning om ophævelse afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 15, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Kontrolbestemmelse § 19. Politiet har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en vagtvirksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og -papirer for at føre det nødvendige tilsyn med virksomhedens udøvelse.

Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. § 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 2, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 9 eller 2) overtræder vilkår eller forbud fastsat efter § 5 og § 6, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. Bestemmelserne i stk. 2 og § 13, stk. 2, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte overgangsregler vedrørende vagtvirksomhed, der udøves inden lovens ikrafttræden.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) ­indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17. En autorisation bortfalder, når autorisationens indehaver dør eller ophører med at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har meddelt autorisationen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, uden autorisation fortsætte vagtvirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder efter dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.

§ 105 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2-22. (Udelades)

Lov nr. 498 af 12. juni 2009 om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den 28. december 2009.

Justitsministeriet, den 3. marts 2010

§ 18. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om tilbage­

/Lars Barfoed

kaldelse af en godkendelse af en kontrolcentral.

37 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

BEKENDTGØRELSE OM VAGTVIRKSOMHED I MEDFØR AF § 1, STK. 2 OG 3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 18, § 20, stk. 2, og § 21, stk. 2, i lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 149 af 16. marts 1999 fastsættes:

Kapitel 1

Kapitel 3

Autorisation til at udøve vagtvirksomhed

Godkendelse af personalet

§ 1. Autorisation til at udøve erhvervsmæssig vagtvirksomhed meddeles af Rigspolitichefen.

§ 5. Godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed meddeles af politidirektøren i den politikreds, hvor vagtvirksomhedens hovedkontor er beliggende. Er vagtvirksomhedens hovedkontor ikke beliggende i Danmark, meddeler Politidirektøren i København godkendelse.

§ 2. En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed, jf. § 1 og § 5 i lov om vagtvirksomhed, for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere politikredse eller for hele landet.

Stk. 2. Autorisation meddeles i øvrigt på nærmere af Rigspolitichefen fastsatte vilkår for vagtvirksomhedens udøvelse. Der kan herunder fastsættes vilkår om fast forretningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer samt personalets udrustning og uniformering.

§ 3. En autorisation kan tilbagekaldes af Rigspolitichefen, jf. § 14, stk. 1 og 2, i lov om vagtvirksomhed.

Kapitel 2 Vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang § 4. En autorisation til at udøve vagtvirksomhed omfatter ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 6, stk. 1, i lov om vagtvirksomhed.

Stk. 2. Rigspolitichefen kan dog meddele autorisation til at udøve vagtvirksomhed i lokaler, hvortil der er almindelig adgang.

Stk. 3. Politidirektøren i den politikreds, hvor vagtvirksomheden skal udøves, kan give særlig tilladelse til, at der på nærmere angivne steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves vagtvirksomhed. Det samme gælder anvendelse af hunde på sådanne steder som led i vagtvirksomhed.

§ 6. Ansøgning om godkendelse kan kun indgives for personale, der er antaget til ansættelse i vagtvirksomheden. Godkendelse skal foreligge, inden ansættelsen kan træde i kraft, jf. § 7, stk. 1, ­ i lov om vagtvirksomhed.

§ 7. En vagtvirksomheds rengørings- og serveringspersonale skal ikke godkendes.

Stk. 2. En person, der er antaget til ansættelse som kontorpersonale, kan godkendes, selvom den pågældende ikke er fyldt 18 år. § 8. En godkendelse kan tilbagekaldes af politidirektøren, jf. § 14, stk. 1, i lov om vagtvirksomhed.

Kapitel 4 Personalets uddannelse § 9. Den, der udfører vagtvirksomhed, skal 1) have gennemført det grundkursus for vagtfunktionærer (grundlæggende vagt), der afholdes i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, 2) have gennemført den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, jf. bekendtgørelse nr. 354 af 17. maj 2005 om uddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver den pågældende kvalifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer, eller 3) have tilsvarende kvalifikationer, der kan anerkendes efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. kapitel 11 i denne bekendtgørelse.

39 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

Kapitel 5

§ 18. Rigspolitichefen kan som betingelse for godkendelse af en kontrolcentral stille nærmere krav om bl.a.:

Personalets uniformering mv.

1) kontrolcentralens sikring,

§ 10. Uden for vagtvirksomhedens egne lokaler skal personalet under udførelsen af vagtvirksomhed bære uniform. Dette gælder dog ikke, såfremt vagtvirksomheden udføres i lokaler, hvortil der er almindelig adgang.

Stk. 2. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, kan politidirektøren i den politikreds, hvor vagtvirksomheden skal udøves, give tilladelse til, at bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne opgaver ikke bærer uniform.

§ 11. Uniformsdelene må ikke kunne forveksles med tilsvarende dele af politiets uniformer, og uniformen skal fortil på tydelig måde være forsynet med ordet »VAGT«. § 12. Under udførelsen af vagtvirksomhed skal virksomhedens personale altid være i besiddelse af et personlegitimationskort, der udstedes af Rigspolitichefen, når godkendelse er meddelt.

Stk. 2. Personlegitimationskortet skal forevises på forlangende.

Stk. 3. Når et ansættelsesforhold ophører, skal vagtvirksomheden sende den pågældendes personlegitimationskort til den politidirektør, der har godkendt den pågældende, senest 8 dage efter ansættelsesforholdets ophør med oplysning om fratrædelsesdatoen. Personlegitimationskort til ansatte i statslig eller kommunal myndighed, jf. § 26, sendes dog til Rigspolitichefen.

Kapitel 6

2) overvågning og kontrol af adgangen til kontrolcen­tralen, 3) kommunikationslinjer til politiet, og 4) nødenergiforsyningsanlæg.

Stk. 2. Rigspolitichefen udarbejder en vejledning om de krav til kontrolcentraler, der i almindelighed vil blive stillet som betingelse for en godkendelse.

§ 19. Politidirektøren i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives, kan fastsætte bestemmelser om, at der skal foretages personlig observation på den lokalitet, der overvåges, eller om andre tilsvarende forholdsregler, inden alarm­informationen videregives til politiet. § 20. Alarmsignaler, der indkommer til en kontrolcentral, skal automatisk registreres. Registreringen skal omfatte lokalitet, dato og klokkeslæt, ligesom tidspunktet for signalets eventuelle videregivelse til politiet skal registreres automatisk.

§ 21. Vedkommende politidirektør fører tilsyn med godkendte kontrolcentraler og kontrollerer mindst en gang årligt, at betingelserne for godkendelse fortsat er til stede.

§ 22. Kontrolcentralen skal underrette vedkommende politidirektør i tilfælde af driftsstop.

Særlige bestemmelser vedrørende hunde § 13. Hunde, der anvendes som led i vagtvirksomhed, skal have forsvarlige forhold og passes forsvarligt, og for så vidt angår pladshunde skal de af politidirektøren meddelte betingelser for en tilladelse efter hundelovens § 2 eller § 3, stk. 5, være opfyldt.

§ 14. Under udførelse af vagtvirksomhed skal forsvarshunde altid føres i kort line, og sådanne hunde skal være i stand til at lystre føreren af hunden. § 15. Bestemmelserne i § 13 og § 14 finder tilsvarende anvendelse, såfremt der på steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed.

Kapitel 7 Godkendelse af kontrolcentraler

§ 23. Godkendelse kan tilbagekaldes af Rigspolitichefen, når kontrolcentralen ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, eller der sker grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for godkendelsen eller bestemmelser i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for retten efter reglerne i § 15 i lov om vagtvirksomhed.

Kapitel 8 Alarminformationer til politiet § 24. Alarminformationer fra alarmeringsanlæg må kun videregives til politiet af personalet i en godkendt kontrolcentral, jf. § 9 i lov om vagtvirksomhed.

Stk. 2. Hvis særlige politimæssige hensyn taler derfor, kan politidirektøren i den pågældende politi­kreds give tilladelse til, at alarminformationer fra et overfaldsalarmeringsanlæg indføres direkte til politiet, jf. § 9 i lov om vagtvirksomhed.

§ 16. Såvel erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige kontrolcentraler skal være godkendte.

§ 17. Godkendelse af kontrolcentraler meddeles af Rigspolitichefen.

Stk. 2. Rigspolitichefen kan i godkendelsen fastsætte vilkår om personalets størrelse og særlige rutiner ved afprøvning af kontrolcentralens udstyr og prøvealarmeringer.

Kapitel 9 Indbrudsvarslingsanlæg § 25. Anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg, der afgiver akustiske eller visuelle signaler på stedet, må kun finde sted, såfremt signalet

40 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

automatisk ophører senest 3 minutter efter aktivering og først begynder igen, når anlægget aktiveres på ny. Indbrudsvarslingsanlæg i motorkøretøjer skal dog opfylde de krav, der fastsættes i detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr i henhold til § 68, stk. 1, i færdselsloven.

Stk. 2. Alarmsignalets styrke skal i øvrigt være tilpasset forholdene på stedet, således at der ikke opstår unødige gener for omkringboende og lignende.

Kapitel 12 Straf § 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 9, § 10, stk. 1, §§ 11-16, § 20, § 22 og §§ 24-25 eller 2) overtræder vilkår eller forbud fastsat i medfør af § 2, § 17 og § 19.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10 Statslig eller kommunal myndighed § 26. Lov om vagtvirksomhed bortset fra § 2, stk. 1 og 2, §§ 3-5, § 6, stk. 1, § 7, § 12, stk. 1, og §§ 14-17 finder anvendelse på erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed med hjemmel i anden lovgivning.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse bortset fra §§ 1-8 finder anvendelse på erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed med hjemmel i anden lovgivning.

Stk. 3. Rigspolitichefen påser, at uddannelseskravet i § 9 er opfyldt for så vidt angår personalet i erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed med hjemmel i anden lovgivning.

Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed ophæves.

Stk. 3. § 9 gælder ikke for personale, der før den 1. januar 1987 er ansat i en vagtvirksomhed.

Justitsministeriet, den 20. december 2007 /Lene Espersen

Kapitel 11 Autorisation og godkendelse på baggrund af andre erhvervsmæssige kvalifikationer § 27. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager om autorisationer og godkendelser efter denne bekendtgørelse. En ansøger kan autoriseres eller godkendes, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes efter direktivets regler, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i henholdsvis § 3, § 4 og § 7 i lov om vagtvirksomhed.

Stk. 2. I sager om tjenesteydelser, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, skal tjenesteyderen indgive anmeldelse efter direktivets artikel 7, stk. 1, og anmeldelsen skal ledsages af de dokumenter, som er nævnt i direktivets artikel 7, stk. 2. Rigspolitichefen henholdsvis politidirektøren kan kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer efter reglerne i direktivets artikel 7, stk. 4.

Stk. 3. Sager om etablering behandles efter reglerne i direktivets artikel 11-14, 15, stk. 3, og 50-52.

41 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

42 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

43 aarhustech.dk

CENTER FOR FACILITY SERVICES

UDRYKNING ELLER OVERVÅGNING? BLIV UDDANNET SIKKERHEDSVAGT Undervisningen er teoretisk og praktisk. Er du fyldt 25 år og har mindst 2 års relevant fuldtidsarbejde inden for branchen eller tilsvarende, kan du tage uddannelsen i et særligt, kortere forløb.

Jobbet Fx ronderende vagt, stationær vagt, servicevagt eller alarmpatrulje. Du vil også få indblik i andre typer jobs inden for vagt- og sikkerhedsområdet, som fx udrykningsvagt, butikskontrol, værditransport, visitation og kontrollørarbejde etc.

Praktik Der afprøves alsidige opgaver og funktioner som sikkerhedsvagt Uddannelsen afsluttes Der gives en standpunktskarakter ved afslutning af et grundfag, områdefag og specialefag. Ved uddannelsens afslutning udarbejdes et specialeprojekt. Eleven fremlægger projektopgaven (skriftlig, mundtlig og praktisk) for en lærer og en censor. Der gives en samlet karakter. Efter endt uddannelse udstedes et uddannelsesbevis.

Læs mere om uddannelsen på aarhustech.dk

AARHUS TECH Center for facility services Hasselager Allé 2 8260 Viby J T 8937 3533 mail@aarhustech.dk 44 aarhustech.dk

Oktober 2011

Billeder, opsætning og tryk af skolepraktikeleverne i InHouse Graphic, AARHUS TECH