vaekstplan

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Kapitalfonde i 2009/10 Hva’ nu Vækstdanmark?

DVCAs vækstkatalog:

Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde 27 forslag til ny dansk vækst

for København som handelsplads og metropol.

Hvem er DVCA? DVCA (Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, og for business angels) er brancheforeningen for en række investorer, der investerer i unoterede virksomheder.

Medlemsfordelingen på segmenter er pt. ca.: æ 30 kapitalfonde æ 20 ventureselskaber æ 80 business angels æ 70 associerede medlemmer DVCAs formål er at fremme venturekapital- og kapitalfonde samt business angels’ interesser.

Foreningens mission er at skabe konkurrencedygtige rammer for aktivt ejerskab. DVCA er uafhængig af særinteresser, der ikke vedrører foreningens formål og mission.

Forord

Forord: 27 forslag til ny vækst i Danmark Med en vækstdagsorden, der fylder massivt både i politik, medier og hos erhvervslivet, ønsker DVCA med vores udgangspunkt at give vort bud på fremtidens Vækstdanmark. DVCAs medlemmer er i den unikke situation, at de har evnen til at skabe fremtidens vækst.

DVCAs medlemmer er i den unikke situation, at de har evnen til at skabe fremtidens vækst

Business angels, venture- samt kapitalfonde er helt centrale medspillere, når vi skal øge produktiviteten, fremme forskningen og skabe væksten, der både sikre arbejdspladser og skabelsen af velstand til danskerne. Vi ser det når DVCAs medlemmer tør satse på at finansiere udviklingen af lægemidler, eller når ”søvnige” hjemmemarkedsvirksomheder får det professionelle skub, der udvikler dem til internationale spillere.

Risiko er et plusord Vi vil fortsætte det gode arbejde. Derfor skal der ske en kulturforandring i Danmark. Risiko skal være et plusord. Det er tvingende nødvendigt, at vi skaber et samfund, hvor det er attraktivt at tage en chance, der kan skabe ny vækst. Vi skal sikre appetitten på risiko og vækst i samfundet. Både til nystartede virksomheder med store globale markedspotentialer indenfor eksempelvis ICT, Life Sciences og Cleantech, men også til de mere modne virksom-heder, der med erfaring kan skabe ny vækst.

Lige konkurrencevilkår med udlandet For at fremme væksten er vi nødt til at skabe bedre rammevilkår i Danmark.

Business angels, venture- og kapitalfonde skal kunne konkurrere på lige vilkår med udlandet – fordi vi er en lille, åben økonomi med et beskedent hjemmemarked og samtidig er ekstremt internationale på både vores afsætning- og finansieringsside.

Det specielle ved DVCAs medlemmer er, at de på den ene side er stærke finansielt, men samtidig har store kompetencer og netværk til at drive virksomheders operationelle udvikling.

DVCA har samlet 27 konkrete forslag i dette vækstkatalog

Stabilitet i skattepolitikken Danmark ændrer meget ofte skattepolitik. Næsten 300 gange er den samlede skattepolitik blevet ændret i de sidste ti år. Derfor skal der sikres stabilitet på det utrygge skatteområde. Konstante skatteændringer – ofte i en negativ retning – skader appetitten på risiko og hæmmer investeringslysten i Danmark.

27 vækstforslag Ovenstående er de tre vigtigste budskaber for DVCA. Samlet har DVCA 27 konkrete forslag i dette vækstkatalog, som er vores bud på at sikre ordentlige rammevilkår for en helt væsentlig del af dansk erhvervsliv – de aktive investorer. Business angels, venture- og kapitalfonde har alle en unik evne til at gøre den private sektor mere robust. Bedre rammevilkår er en forudsætning for at udnytte potentialet.

www.dvca.dk

3

Indhold

Indholdsfortegnelse DVCAs vækstkatalog..................................................................................................... .. 3 1. Ny vækst efter krisen kræver nye tanker................................................................. .. 5 2. Ny Vækst gennem bedre rammevilkår..................................................................... .. 8 Nr. 1 Skattemæssig stabilitet er vigtigt..............................................................................8 Nr. 2 Afskaffelse af iværksætterskatten - 25 % skatten ved ejerandele under 10 %.............8 Nr. 3 Selskabskatten skal ned........................................................................................10 Nr. 4 Vækstkredit: Danmarks vækstlag skal stilles lige med koncerner...............................11 Nr. 5 Afskaf topskatten.................................................................................................. 12 Nr. 6 Øget konkurrence i den offentlige serviceproduktion er nødvendig........................... 12 Nr. 7 Den offentlige indkøbspolitik skal også have fokus på innovative vækstiværksættere. 13 Nr. 8 Fornuftig implementering af AIFM-direktivet i dansk ret er vigtigt..............................14 Nr. 9 Solvens II – ideen er god, udførelsen er dårlig.........................................................15 Nr. 10 Ligestil danske venture- og kapitalfondes muligheder for fundraising med udlandet..16 3. Væksten og danske pensionister har brug for kapitalfonde................................... 17 Nr. 11 Generationsskifte i virksomheder forudsætter bedre finansieringsmuligheder.......... 20 Nr. 12 Begrænsningen af rentefradrag - årsag til flere konkurser i Danmark..................... 20 Nr. 13 Afskaffelse af carried interest beskatning..............................................................21 Nr. 14 Endnu en teknisk revision af skattereformen er nødvendig.....................................21 Nr. 15 IFU skal have endnu friere hænder....................................................................... 23 4. Venturebranchen er Danmarks vækstmotor............................................................ 24 Nr. 16 Lånekapital til vækstvirksomheder og venturefonde...............................................25 Nr. 17 Dansk Vækstkapital skal investere på markedsmæssige vilkår................................26 Nr. 18 Vækstfonden bør tilføres egenkapital og syndikere med Dansk Vækstkapital........... 27 Nr. 19 Overskydende midler fra erhvervspakken skal gå til Fondskapital...........................28 Nr. 20 Bedre rammer for brug af optioner og warrants i start-up virksomheder................. 28 Nr. 21 Flere midler til Proof of Concept-ordningen...........................................................29 5. Business angels – de allermindste virksomheders største støtte..........................30 Nr. 22 Mere velfungerende business angels netværk.......................................................30 Nr. 23 Oprettelse af matchingfond for business angel investeringer..................................31 Nr. 24 Rate- og kapitalpensioner skal understøtte vækstiværksættere...............................32 Nr. 25 Øget gennemsigtighed blandt investorer om deres investeringspræferencer............32 Nr. 26 0-bureaukrati for iværksættervirksomheder...........................................................33 Nr. 27 Flere early stage venturefonde i Danmark.............................................................33 6. Miniguide til venture- og kapitalfonde i Danmark...................................................34 7. Miniguide til business angels i Danmark................................................................. 35

www.dvca.dk

4

Diagnosen

1. Diagnosen: Ny vækst efter krisen kræver nye tanker Store virksomheder leverer rekordresultater de små lider

Ny vækst i Danmark kræver radikale ændringer af vores erhvervsklima. For det står rigtig dårligt til i Danmark. Det skyldes, at vi har et erhvervsliv, der er ved at brække midt over.

På den ene side har vi de store virksomheder, som i disse år leverer rekord-resultater og har det rigtigt godt. Samtidig er der de mindre virksomheder, som har Danmark som hjemme- og hovedmarked og som virkelig lider.

Danmark er i ubalance Årsagen er, at de store virksomheder kan ligge en stor del af deres vækst i den del af verden som i disse år oplever stor fremgang, mens de små virksomheder, hvis afsætning henvender sig til hjemmemarkedet og som derfor er nødt til at investere i Danmark, ikke har den mulighed. I normale tider vil det betyde stor arbejdsløshed. Men ikke i disse år på grund af den massive tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I stedet ser vi, at den private sektor simpelthen ikke kan bære den offentlige sektor mere, og vi har store offentlige budgetunderskud – lige så langt øjet rækker. Det illustrerer de to nedenstående figurer.

Figur 1a: Offentlige underskud (i % af BNP)

Offentlige underskud (i % af BNP) og andelen af voksne danskere i arbejde

Offentlig saldo i pct. af BNP 3 2 1 0 -1 -2 -3 -4 -5 2000

2010

2020

2030

2040

2050

2040

2050

Figur af ”…Vi voksne Kilde:1b: Andelen Finansministeriet, 2011 kan jo i danskere låne os til velfærd!i ”arbejde

Note: (1 % af BNP = ca. 17,5 mia. kr.)

Note: De angivne beregninger er fremskrivninger baseret på, at der ikke foretages reformer

Andel af befolkningen, pct.

52 51 50 49 48 47 46 2000

2010

2020

2030

Kilde: Finansministeriet, 2011 ”…Vi kan jo i låne os til velfærd! ” Note: (1 % af BNP = ca. 17,5 mia. kr.)

Note: De angivne beregninger er fremskrivninger baseret på, at der ikke foretages arbejdsmarkedsreformer

www.dvca.dk

5

Diagnosen

De kommende 10 år vil vi se en økonomisk udvikling uden lige i BRIC-landene

Verdens nye økonomier har fart på Mens Danmark har vækst- og produktivitetsudfordringer i den private sektor, er det langt fra tilfældet med verdens nye økonomier. I de kommende ti år vil vi se en økonomisk udvikling i ”emerging markets”, som vil overgå de flestes fantasi.

Ser vi på væksten, så vil BRIC-landenes (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) andel af verdens vækst de næste ti år være 45 %, mens USA, Tyskland og Japans (G3) andel vil være 20 %. ”Beyond-BRIC-landene” (Vietnam, Kenya, Nigeria etc.) er ikke talt med. Det fremgår af figur 2a.

Måske endnu mere sigende er udviklingen i BRIC-landenes middelklasser, defineret som den andel af befolkningen, hvis indkomst er større end 30.000 kr. I dag er der rundt regnet 800 mio. mennesker i BRIC-landenes middelklasser. I 2020 vil der være 1,6 mia. mennesker. Antallet i G7 vil til sammenligning være nogenlunde konstant på 750-800 mio. mennesker. Det fremgår af figur 2b. Udviklingen i Beyond-BRIC-landene er igen ikke talt med.

Figur 2a: BRIC landenes vækst 2000-2020

BRIC-landenes vækst og middelklasse 2000-2020

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 China

Russia

India

Brazil

BRICs

G3

2001-2010

2011-2020

Figur 2b: BRIC landenes middelklasse 2000-2020 1800

Antal mio indbyggere med indkomst højere end USD 6.000

1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0

Brazil

Russia

India

Kilde: Morgan Stanley, BRICs, Monthly, 10/03

www.dvca.dk

China

BRICs 2000

G7 2010

2020

6

Diagnosen

Det bør stå klart for enhver, at hvis man parrer ovenstående informationer med viden om den danske erhvervsstruktur, så befinder Danmark sig på en brændende platform i dag. Vi tror, at vi har en eksportorienteret økonomi, som ”grådigt” kan spise af fremtidens muligheder. Men der er ingen BRIC- eller Beyond-BRIC-lande blandt vores ti største handelspartnere. Først på en 12. plads kommer Kina, mens Rusland er nr. 15 og Brasilien og Indien er helt nede på 32. og 33. pladsen. Med andre ord er Danmark nok eksportorienteret, men det er til lande, der står i stampe.

Det er der ikke meget vækst i.

Danmarks eksport til BRIClandene var lig med eksporten til Holland i 2009

DVCAs vækstmodel Danmarks velstands- og dermed også det offentlige velfærdsniveau defineres af vores evne til at producere. Populært sagt skal velstand skabes førend velfærden kan fordeles. Vores samlede vækst bestemmes af den samlede arbejdskraft, den tilstedeværende kapital og vores innovationskraft. En optimal udnyttelse af disse tre typer ressourcer giver den højest mulige produktivitet og dermed produktion og velstand – hvis man vel at mærke har en optimal forståelse af afsætningssiden også. Som det er illustreret i figur 3 nedenfor.

Figur 3. Vækstskabelse i Danmark

Økonomisk vækst

Globale udfordringer og muligheder

Innovation og produktiv anvendelse af ressourcerne

Stor og kompetent arbejdsstyre

Investeringer

Viden og innovation

Sunde og stabile økonomiske rammer

Kilde: DI, Vækstudredning 2010

Vi støtter op om en sund økonomi og en stor arbejdsstyrke DVCA vil gerne gøre det helt klart, at vi bakker op om sunde og stabile økonomiske rammer i Danmark. Vi er tilhængere af sunde offentlige finanser, lav inflation og en stabil valutakurs.

Vi kan ikke blive ved med at have et massivt underskud på de offentlige finanser, som vi har i øjeblikket. Det udhuler vores fremtidige vækstmuligheder.

En stor og kompetent arbejdsstyrke ligger også DVCA meget på sinde. Vi bakker derfor fuldstændig op om tiltag, der medfører et øget udbud af arbejdskraft.

DVCA støtter derfor en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og vi støtter en fortsat nedsættelse af marginalbeskatningen.

www.dvca.dk

7

DVCA’s vækstkatalog

2. Ny Vækst gennem bedre rammevilkår Forslag nr. 1:

Skattemæssig stabilitet er vigtigt Det står klart, at der er en række generelle rammevilkår, der er helt nødvendige at få ændret for at få Danmarks vækst op i gear igen. Når spidskompetencerne blandt DVCAs medlemmer er at kombinere det bedste fra den internationale finansielle verden med det bedste fra den operationelle verden, spiller skattevilkår en central rolle.

300 lovændringer truer stabiliteten Skattemæssig stabilitet er første DVCA’s prioritet. Desværre er Danmarks generalieblad ikke godt. Gennem de sidste ti år har vi været vidende til næsten 300 ændringer af de danske skattelove. Og specielt inden for de sidste fem år har vi set en række skattelovforslag og inddrivelseskampagner rettet mod DVCAs medlemmer. Disse er bl.a.:

Hvad er iværksætterskatten?

æ Iværksætterskatten er en 25 % ekstraskat for aktiegevinster hos de aktionærer, der ejer mindre end 10 % af en virksomhed – typisk igennem et holding selskab. æ Den effektive skatte procent er 67,5 % på alle gevinster over 48.300 kr. æ Til sammenligning er topskatteprocenten for en lønmodtager på lidt over 56 % for alle indtægter over 389.900 kr. i 2011.

æ Nye regler om carried interest-beskatning for venture- og kapitalfondspartnere i 2009. æ Iværksætterskatten i 2009. æ Lovforslag vedrørende skærpelse af regler om skattemæssig klassifikation af skattetransparente selskaber i 2008. æ Nye regler om rentefradragsbegrænsning i 2007. æ Skærpet kontrolindsats mod kapitalfondes transaktioner – siden 2007 DVCAs medlemmer er en af Danmarks absolut væsentligste kilder til tiltrækning af udenlandsk investeringer til landet. Investeringerne foregår via professionelle kapitalforvaltere og andre pengetanke. Deres vigtigste krav, førend de overhovedet vil diskutere investeringer med en dansk venture- eller kapitalfond, er skattemæssig stabilitet og regler, der sikrer, at de kun beskattes et sted af deres investering - nemlig i deres hjemland.

Hver eneste gang Folketinget ændrer kapital- og venturefondenes beskatnings-regler, bemærker investorerne det. Og hver eneste gang stilles spørgsmålet; hvad bliver det næste? Tør vi give en dansk fond rådighed over vores penge i de næste ti år?

Det er derfor afgørende, at den skattemæssige stabilitet i Danmark er noget, der værnes om.

DVCA foreslår, derfor at regeringen og folketing værner om den skattemæssige stabilitet for business angels, venturefonde og kapitalfonde og ikke indfører nye bebyrdende regler, der truer denne stabilitet.

Forslag nr. 2:

Afskaffelse af iværksætterskatten ved ejerandele under 10% DVCA anerkender den proces, som regeringen har været igennem, siden iværksætterskatten blev indført i 2009. Sidst i 2010 blev det som en del af Finansloven for 2011 aftalt, at iværksætterskatten skulle lempes med 70 mio. kr.

For DVCA er udgangspunktet klart. Vi kvitterer for udviklingen i regeringens synspunkter, men vi vil gerne slå fast, at Danmark selv efter lempelsen fortsat står tilbage med en iværksætterskat.

www.dvca.dk

8

Iværksætterskatten er tilfældig og gift for VækstDanmark Iværksætterskatten rammer fuldstændig tilfældigt. Havde du før skattereformens vedtagelse en ejerandel på 9,9 % i en virksomhed ifalder du skatten. Mens du er fri af skattens regler, hvis du ejer 10,1 %. Det illustrerer figur 4 nedenfor.

Figur 4. Sådan rammer iværksætterskatten Ejerselskab / investor

Selskab A Investors ejerandel = 9 pct.

Selskab B Investors ejerandel = 11 pct.

Ingen skattefritagelse

Skattefritagelse

Mange vækstvirksomhederne skal ofte igennem flere investeringsrunder. detmedfører, at eksisterende aktionærer udvandes, hvis de ikke går med i den nye investeringsrunde. Dermed kommer iværksætterskattens 10 % -grænse i spil. Nogle investorer kan eller vil ikke forsvare deres 10 % +, mens andre måske gerne vil. Derfor er der set flere eksempler på, at virksomheders vækst er fladet ud, fordi kapitalen til vækst er blevet væk.

DVCA har undersøgt iværksætterskattens betydning – og det er nedslående læsning.

For business angels vedkommende vil iværksætterskatten over de næste fem til syv år reducere investeringerne med mindst fire mia. kr. Ligeså nedtrykkende er beskeden fra vækstvirksomhederne; knap 40 % af de virksomheder, der har fået venturekapital i Danmark gennem tiderne er ramt af iværksætterskatten. Iværksætterskattens skadelige effekter er markante.

Regeringens 2020-mål er i fare Det er DVCAs vurdering, at fjernes iværksætterskatten ikke, så vil Danmark få færre vækstvirksomheder i de kommende år. Regeringens 2020-mål om, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækst-iværksættere, nås dermed heller ikke.

DVCA foreslår derfor, at iværksætterbeskatningen af unoterede porteføljeaktier iværksætterskatten afskaffes fuldstændigt.

www.dvca.dk

9

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 3:

Selskabsskatten skal ned Selskabsskatten er blandt de rammevilkår, der påvirker hele erhvervslivet. Derfor er den samfundsøkonomiske betydningen særdeles stor. Ydermere kan det konstateres, at selvom skattesatsen er faldet, så er provenuet steget – målt som provenu i procent af BNP. Det er udtryk for en bevidst skattepolitisk prioritering om at beskytte skattebasen.

Figur 5. Skattesats og provenu i procent af BNP 1985-2008 Skattesats (pct.)

Provenu i procent af BNP 5

50

Selskabsskatsats 4

40

3

30

Provenu (pct. af BNP) 20

2

10

1

0

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

0

2007

Kilde: Dansk Erhverv, Perspektiv nr. 9, 2010.

Selskabsskatten i andre lande Det er ikke kun i Danmark, at selskabsskatten er sænket siden 1990. Fra 2000 til 2010 er den gennemsnitlige skatteprocent i hele EU faldet fra 31,9 % til 23,2 %. Danmarks skatteprocent er således i dag højere end andre EUlandes. Danmarks skattesats er høj på trods af, at tilstedeværelse i Danmark ikke er nødvendig for internationale virksomheder. Blandt EU’s mindre og mellemstore lande er selskabsskatteprocenten 21,5 %.

Når man kigger på, hvor fremtidens vækst ligger i verden, er det imidlertid helt andre mindre og mellemstore lande, som vi skal sammenligne os med. Det er de mindre højvækstlande og områder som Taiwan, Hongkong og Singapore vi skal spejle os i.

Alle disse steder er selskabsskatteprocenten mellem 15 og 20 %.

Gevinster ved lavere selskabsskat For der er flere gode argumenter for at fokusere på lavere selskabsskat: æ Lavere selskabsskat bidrager til, at Danmark bliver et land, hvor globale virksom heder vil åbne europæisk, regionalt hovedsæde. Selskabsskatten er således en katalysator for flere job i Danmark. Både gennem tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og gennem brug af dansk arbejdskraft. Dermed tiltrækkes ny innova tion til Danmark. æ Selskabsskatten er ekstremt forvridende i forhold til værdiskabelsen i den private sektor. Og derfor er selvfinansieringsgraden meget høj. æ Sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af investeringer. Det vil – alt andet lige – føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn for de beskæftigede til følge.

DVCA foreslår derfor, at Danmarks selskabsskatteprocent til stadighed skal være blandt de laveste i EU. Konkret foreslår DVCA, at selskabskatten sættes ned til 15 % inden 2015.

www.dvca.dk

10

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 4:

Skatten på udviklingsaktiviteter i koncerner

Koncern A’s udviklingsaktiviteter er placeret i et selskab for sig (udvikling A/S). Driften er placeret i et driftsselskab (Drift A/S). De to selskaber er forbundet via et moderselskab; Koncern A A/S ejer begge selskaber 100 %. Drift A/S har et overskud på 100 og Udvikling A/S et underskud på 100.

Drift A/S: Overskud før skat på 100 kr.

Udvikling A/S: Underskud på -100 kr.

Samlet selskabsskattebetaling for Koncern A A/S bliver da: 25 % * (100 +(- 100) = 0 kr.

Vækstkredit – Danmarks vækstlag skal stilles lige med koncerner Nye højteknologiske virksomheder udviklet af venturefonde har i deres opstartsfase, hvor de udvikler deres produkter, som regel ingen eller meget begrænsede indtægter.

Faktisk er der ofte store underskud i udviklingsfasen. Venturemodellen bygger nemlig på, at venturefinansierede vækst-virksomhed har set rigtigt og har et produkt klar, når markedet er modent.

Venturebranchen diskrimineres Med de store underskud følger også, at virksomheden typisk har et meget stort skattemæssigt underskud. Underskud, der i mange tilfælde aldrig aktiveres og modregnes i overskud til glæde for venturebranchen. Firmaerne er solgt inden.

Samme bekymring har et datterselskab i en koncern ikke. Her kan moderselskabet reelt ”udnytte” et underskud i et datterselskab med udviklingsaktiviteter og kompensere med overskuddet fra et andet datterselskab.

Sådan er det ikke for et almindeligt selskab i en venturefond, selvom formålet er nøjagtigt det samme: At skabe fremtidens teknologi. Her er skatten stadig 0 for udviklingsselskabet. Mens det overskudsgivende selskab i ventureporteføljen naturligvis skal betale sin selskabsskat af overskuddet.

Det skaber en asymmetri mellem nystartede, unge vækst-virksomheder og etablerede koncerner med hensyn til udviklingsaktiviteter. Vækstkreditter vil skabe en symmetri for vækst-virksomhederne. Med de nye regler, vil danske vækstvirksomheder, der ikke er koncernforbundne, blive ligestillet med selskaber i UK, Frankrig og Canada.

DVCA foreslår, at videnstunge virksomheder får den skattemæssige værdi af deres underskud betalt tilbage i kontanter fra staten i takt med at de opbygges.

Vækstkreditter i UK

I UK kan små og mellemstore virksomheder få tilbagebetalt forsknings- og udviklingsomkostninger fra staten, hvis virksomheden giver underskud.

Dette gælder for virksomheder med under 500 ansatte, en omsætning på 100 mio. £ og en balance på 86 mio. £.

www.dvca.dk

11

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 5:

Afskaf topskatten En afvikling af topskatten vil øge den marginale gevinst for en topskatteyder fra 43,9 øre pr. ekstra lønkrone til 57,7 øre pr. ekstra lønkrone. Det er en forbedring på godt 30 pct.

Lutter gevinster af en afskaffelse af topskatten Samtidig øges den enkeltes gevinst ved at, uddanne sig og gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Og gevinsten ved sort arbejde, og gør-det-selv arbejde reduceres også. Samtidig er en lavere topskat også med til at forbedre Danmarks lønkonkurrenceevne.

Alle disse fordele er centrale elementer for det innovative Danmark. For fremtiden kendetegnes af nationernes kamp om cutting edge jobs. Når væksten vender tilbage til Danmark, er det ikke de traditionelle industrijobs, der vil drive væksten. De knap 100.000 job 1, der er tabt i industrien, byggeriet og transportsektoren siden finanskrisens start, er væk for altid. De kommer ikke tilbage.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi ikke kun går efter en bedre uddannet arbejdsstyrke eller løntilbageholdenhed som middel til vækst. Vi skal også turde gå efter at udvikle nye job med højt vidensindhold og vidensintensive industrier og booste vores produktivitet af den vej. Det er den solide og bæredygtige vej til at finansiere fremtidens velfærdsamfund.

Desværre er Danmark langt bagefter i globaliseringenskapløbet og en af de absolut mest effektive måde at tiltrække job til Danmark er ved at reducere skatten på den sidst tjente krone.

DVCA foreslår derfor, at topskatten afskaffes.

Forslag nr. 6:

Øget konkurrence af den offentlige serviceproduktion er nødvendig Konkurrenceudsættelse af den offentlige service sikrer, at opgaverne løses bedst og billigst. Samtidig medfører udbud også ofte, at der bliver mere plads til den enkelte ansattes kerneopgave, hvad enten det er børnepasning, hjemmepleje, analyse af røntgenbilleder eller lignende.

Regeringen og kommunernes Landsforening (KL) indgik derfor i 2006 en aftale om konkurrenceudsættelse. Denne aftale indebar, at den kommunale konkurrenceudsættelse under ét skulle øges med en fjerdedel. Konkurrenceudsættelsen måles via den såkaldte ”Indikator for KonkurrenceUdsættelse” (IKU).

Tabel 1. IKU’en fra 2006-2009

Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

2006 20,2

2007 23,7

2008 24,8

2009 25,0

Kilde: Notat ”Baggrund om forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence”, Vækstforum 2010

DVCA ser meget positivt på denne aftale til trods for, at man på det seneste har kunnet se en aftagende stigningstakt i antallet af udbud og områder, der udbydes. DVCA er derfor varm tilhænger af, at IKU’en øges til 31,5 % i 2015. Her er DVCA helt enig med regeringens ambition.

1

www.dvca.dk

Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT KE114.

12

DVCA’s vækstkatalog

Regler dræber private børnehaver

En privat leverandør af fx børnehaver må i dag kun trække et eventuelt overskud ud af driften, hvis dagtilbuddet ikke er en del af kommunens forsyning af dagtilbud.

IKU’en og andre regler bør gå hånd i hånd Men vi bør være endnu mere ambitiøse. På mellemlang sigt bør kravet til kommunerne være udbudspligt på alle serviceområder, hvor der ikke foretages en myndighedsvurdering samtidig. Det er også afgørende, at alle regler samtidig gennemgås for at sikre, at der ikke er faldgrupper for privat involvering.

DVCA ser gerne, at der i første omgang lægges vægt på at få gennemtrawlet uddannelsesområdet, daginstitutionsområdet og ældreområdet (fx børnehaver, vuggestuer, erhvervsskoler, VUC’er, gymnasier og plejecentre). Samtidigt er det vigtigt, at der kan skabes stabile rammer om de privates involveringer.Kommer det offentlige konstant og laver markante reformer, ødelægges konkurrencen.

DVCA foreslår, at udbudspligt på stadig flere områder følges op af ”markedsudvalg” på relevante ministerområder, således at regler og barrierer for privat inddragelse i serviceproduktionen fjernes.

Forslag nr. 7:

Den offentlige indkøbspolitik skal have fokus på iværksættere Den offentlige sektors indkøbspolitik har stor indflydelse på udviklingen i samfundet som helhed. Både i Danmark og i resten af EU. Derfor er det afgørende, at den offentlige sektors indkøbspolitik tilrettelægges intelligent, så den er med til at understøtte både Danmark og de resterende EU-landes innovationskraft.

SBIR er god inspiration En mulighed for at tænke nyt er, at Danmark i EU arbejder for en europæisk udgave af det amerikanske SBIR-program (Small Business Innovation Research programme).

Hvert år forpligter 11 amerikanske føderale ministerier og styrelser sig på at reservere en lille del (under fem pct.) af deres udviklingsomkostninger til udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Selve programmet har tre faser. I første fase finder myndigheden et antal egnede leverandører til en højteknologisk udviklingsopgave, hvorefter alle tildeles midler til at udvikle opgaven. Kun de bedste går videre til anden runde, hvor midlerne er større og markedet nærmere. I tredje fase, hvor selve produktet færdiggøres, er der ingen offentlig støtte. Her er virksomheden afhængig af private medinvestorer.

DVCA foreslår, at regeringen på EU-plan arbejder for en europæisk udgave af SBIR-programmet.

www.dvca.dk

13

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 8:

Fornuftig implementering af AIFM-direktivet i dansk ret er vigtigt EU-parlamentet har i det sene efterår 2010 godkendt Ministerrådets udkast til AIFM¬-direktiv (Alternative Investment Fund Managers). DVCAs konklusion efter gennemlæsning af direktivet er, at DVCAs medlemmer kan imødese lovgivning, der påbyder kapital- og venturefonde betydelige administrative og økonomiske byrder i fremtiden. Et lille udsnit af disse byrder er: æ Krav om indbetaling af en betydelig kapital fra fondens partnere på en lukket konto – penge, der ikke kan investeres i venture- og kapitalfonden, og som der med ultimativt udelukker talenterne fra vores branche i at være med i nye fonde. æ Krav om uafhængige vurderingsmænd på porteføljevirksomhederne – oveni de vurderinger, der i dag foretages af selskabernes revisorer og kapitalfonde i forbin delse med kvartalsmæssige afrapporteringer. æ Krav om ”EU-pas” førend fonden kan markedsføre sig overfor investorer i andre EU-lande. Det sker uanset størrelse på fonden, hvilket hæmmer konkurrencen og særligt skader mindre lande som Danmark. æ Krav om opdeling af kapitalfondens opgaver i en investeringsafdeling og en risikostyringsafdeling. Risikostyringsafdelingen skal være uafhængig af investe ringsafdelingen.

DVCA håber på en fornuftig implementering af direktivet i dansk ret Det er næppe nogen overraskelse, at DVCA er stærkt imod AIFM-direktivet.

Folketinget har været bemærkelsesværdigt enig i regeringens forhandlinger i Ministerrådet om AIFM-direktivet. Det skyldes formentligt, at regeringens udgangspunkt for behandlingen af direktivet har været ”Dansk indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa 2 ” , som blev vedtaget af et enigt Folketing i efteråret 2008.

Nu er tiden en anden. Det kan dokumenteres, at kapitalfondene ikke er skyld i finanskrisen. Det kan dokumenteres, at kapitalfonde har virket stabiliserende på økonomien, og det kan dokumenteres, at både venture- og kapitalfonde er vækstskabere.

Det mener DVCA, at den kommende implementeringsproces i dansk ret bør afspejle.

Fx skal Danmark tage politisk stilling til, hvordan vi vil implementere de dele af direktivet, hvor medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strammere regler end de i direktivet nævnte. De danske venture- og kapitalfonde er små ift fonde i andre EU lande; derfor vender AIFM-direktivet i forvejen den tunge ende nedad og risikerer derfor at straffe små lande og små fonde ekstra hårdt. DVCA er derfor imod enhver form for dansk overimplementering af direktivet. For alternativet er, at venture- og kapitalfondes konkurrencevilkår forringes i forhold til andre EU-landes venture- og kapitalfonde.

DVCA vil derfor gerne opfordre regeringen til at inddrage DVCA i processen omkring implementeringen af AIFM-direktivet. Ikke mindst fordi venture- og kapitalfonde er et nyt arbejdsområde for mange danske myndigheder.

DVCA foreslår, at Danmark ikke overimplementerer AIFM-direktivet. Det kan fx ske ved, at de danske myndigheder inddrager DVCA i implementeringen af AIFM-direktivet i dansk ret.

2

www.dvca.dk

Se det danske indspil her: www.retsinformation.dk/Forms

14

Forslag nr. 9:

Solvens II – ideen er god, udførelsen er dårlig Kapital i venturefonde rejses bl.a. fra pensionskasser og forsikringsselskaber. Disse selskabers markedsvilkår ændres i disse år meget kraftigt på grund af Solvens II direktivet.

Solvens II direktivet er europæiske pensions- og forsikringsselskabernes nye grundlov på investeringssiden. Grundlæggende er ideen med reglerne nyskabende og overordentlig fornuftige, idet reguleringens fokus nu ændres fra at være regelbaseret til at være risikobaseret. Det er en god udvikling.

På nuværende tidspunkt er reglerne begyndt at materialisere sig. De vil, hvis det nuværende europæiske udkast til regler bliver de endelige, medføre en betydelig reduktion af pensionskasser og forsikringsselskabers investeringer i venture- og kapitalfonde. Det skyldes, at pensions- og forsikringsselskabers investeringer i venture- og kapitalfonde fejlagtigt er kategoriseret som højrisikoinvesteringer.

De europæiske lovgivere har ulykkeligvis ikke skelnet mellem forskellige fondstyper samt andre former for unoterede investeringer, trods store forskellige imellem dem.

Det virker til, at man i sin iver for at ramme spekulative hedge-fonde har taget fremtidens kapital- og venturefonde med i samme båd, og derfor risikerer at skade investeringerne i vækstvirksomheder.

Sikkerhedskapital er alt for høj Udviklingen tyder på, at den kommende regulering vil ramme pensionskasser og forsikringsselskabers investeringer i venture- og ikke mindst kapitalfonde meget hårdt.

I det seneste udkast foreslås det således, at der holdes en sikkerhedskapital på 49 øre for hver krone, der investeres i venture- og kapitalfonde. Det betyder, at afkastet på investeringerne skal være meget højt for at kompensere for den krævede sikkerhedskapital. Det kan dansk vækst ikke være tjent med.

DVCA er helt på det rene med, at pensionskasserne kan lave interne modeller, der viser, at sikkerhedskapitalen ikke skal være høj. Problemet er bare, at kravene til modellerne er så komplicerede og bureaukratiske, at det ikke kan betale sig for danske pensionskasser at udarbejde dem. DVCA frygter derfor, at pensionskasserne vil sige nej til investeringer i venture- og kapitalfonde fremover.

Derfor opfordrer DVCA til, at regeringen enten arbejder for, at kravene til sikkerhedskapital for alternative investeringer sænkes eller i højere grad segmenteres, eller at der udarbejdes en ”plug and play”-standard for, hvorledes pensionskassernes interne model skal se ud.

www.dvca.dk

15

Vækst

Forslag nr. 10:

Ligestil danske venture- og kapitalfondes muligheder med udlandet Forudsætningen for, at danske venture- og kapitalfonde kan tiltrække kapital fra en amerikansk pensionskasse til investering i danske selskaber, er, at pensionskassen ikke bliver beskattet af gevinst og tab på investeringen i den danske fond før pengene rammer amerikansk jord. Sker der dansk beskatning af afkastet ved investering i danske venture- og kapitalfonde i Danmark, vil de udenlandske investorer typisk vælge dansk baserede fonde fra og investere i udenlandske fonde, der udvikler udenlandske virksomheder. Danmark må derfor søge at undgå, at danske venture- og kapitalfonde skattemæssigt stilles dårligere end udenlandske fonde.

Udgangspunktet i dansk skatteret og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark indgår, er, at aktieavancer kun beskattes i det land, hvor aktionæren er hjemmehørende (bopælslandet). Men dansk skattepraksis er anderledes. Her er konklusionen, at selvom udenlandske investorer nok indtil videre har undgået dobbeltbeskatning, så er afgørelserne konkret begrundet og betinget af, at en række forhold er opfyldt. Det kan derfor være vanskeligt at anvende dem generelt i relation til at investering i danske fonde.

Med den nuværende retstilstand vil der derfor være en skattemæssig usikkerhed for udenlandske investorer, der investerer i danske venture- og kapitalfonde. Denne usikkerhed kan være ødelæggende for fx en dansk kapitalfond, der er i konkurrence med en udenlandsk fond om et kapitaltilsagn fra en amerikansk pensionskasse.

DVCA foreslår derfor, at der lovgives, så det endeligt fastslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske venture- og kapitalfonde kun beskattes i hjemlandet af avancerne på den indskudte kapital.

www.dvca.dk

16

DVCA’s vækstkatalog

3. Væksten og danske pensionister har brug for kapitalfonde I dag er der knap 2000 familieejede virksomheder i Danmark, hvor den bogførte værdi af aktiverne er over 50 mio. kr. – og hvor direktøren er over 55 år. CEBR (Center for Economic and Business Research) ved CBS vurderede i 2008, at knap 800 af disse virksomheder kunne være interessante for kapitalfonde at videreudvikle 3. Vi ved samtidig, at hvis der ikke kommer en professionel køber ind i de familieejede virksomheder, men familieejerskabet fortsætter, så har det gennemsnitligt set en dårlig indflydelse på virksomhedens udvikling og overskud 4. Så der er al mulig god grund til at være glad for kapitalfondenes bidrag til at generationsskiftene i Danmarks virksomheder.

Afkastet på en ”C20-aktie” og en “kapitalfondsaktie”

Forestil dig, at du har 100 kr. og du får henholdsvis 16 % og 36 % afkast hvert år siden 2000.

Du hævede pengene 1. januar 2008.

Afkast ”C-20”-aktien”: 100 kr.* (1,16) 8 = 328 kr.

Afkast ”kapitalfondsaktien” 100 kr.* (1,36) 8 = 1170 kr. Årsagen til denne store forskel (842 kr.) er ”renters rente” -effekten.

Afkast er forbilledligt godt Samtidig er kapitalfonde gode til at give deres investorer et godt afkast. Således viser en undersøgelse foretaget af ATP, at hvis man sammenligner det rå bruttoafkast mellem kapitalfonde og C20, samt endda gør det mellem 2000-2008, hvor aktiemarkedet toppede under opturen, så gav kapitalfonde et årligt afkast på 36 %, mens aktiemarkedet gav et årligt afkast på 16 %.

Ganske vist skal der være et ekstra afkast i kapitalfonde, fordi det er en illikvid investering og administrationsomkostningerne sandsynligvis også er højere for investorerne. Alligevel taler 20 % i forskel for sig selv også i absolutte termer.

Men hvem får den gevinst? Det gør kapitalfondenes investorer – og det er for en stor dels vedkommende alle os danskere gennem opsparingen i pensionskasserne.

En del af årsagen til kapitalfondenes gode afkast er givetvist, at kapitalfonde er gode til at skabe operationel værdi og gode til at sælge deres selskaber når udviklingsopgaven er fuldført. Det bekræftes bl.a. af en analyse foretaget af Münchens Tekniske Universitet. Den viser, at kapitalfondene – når alt andet er skraldet væk – er bedre end de børsnoterede virksomheder til at skabe varige værdier. Således er den operationelle værdiskabelse 6 % -point højere om året i kapitalfondsejede danske selskaber, når man sammenligner dem med børsnoterede selskaber.

Forskerne hamrer således en tyk pæl igennem postulatet om, at kapitalfondes virksomheder ikke skaber operationel værdi i deres virksomheder 5.

3

4 5

www.dvca.dk

Økonomi- og Erhvervsministeriet: ”Ejerskifte – din virksomheds fremtid” (2008), side 15. Rapporten er tilgængelig her: www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/Ejerskifte/Ejerskifte_-_Din_virksomheds_fremtid Se www.dvca.dk/uploads/Publikationer på side 16.

Du kan læse mere om analysen ved at klikke her: www.dvca.dk

17

Kapitalfonde

Kapitalfondenes resultater:

æ 2,3 mia. kr. i betalte selskabsskatter i 2009.

Svarende til 8,4 % af samtlige selskabsskatter.

Kapitalfondsejede selskaber beskæftiger kun 3,3 % af de private ansatte. æ 36 % i årligt afkast mod aktiemarkedets 16 %. æ 6 %-point mere opera tionel værdiskabelse sammenlignet med børsnoterede virksomheder æ Den organiske vækst gennem krisen er markant bedre end forretningen Danmark som sådan.

Kapitalfonde er ikke skyld i finanskrisen – de modvirker den!

Modsat opfattelsen hos flere, er kapitalfondene ikke skyld i finanskrisen – faktisk viser den nyeste forskning det stik modsatte. Undersøgelser foretaget i forbindelse med de årlige World Economic Forum-møder i schweiziske Davos viser, at de ”kapitalfondsintensive” brancher har oplevet større vækst end andre brancher, uanset om man måler det på produktion, værdiskabelse eller arbejdspladser. Specifikt i forhold til arbejdspladser ses det, at kapitalfonde kan medvirke til at reducere konjunkturudsving. Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra blandt andet Harvard University 6.

Den internationale undersøgelse er siden blevet bakket op af en ren dansk undersøgelse udarbejdet af CBS 7. Undersøgelsen viser, at kapitalfondsejede danske virksomheder har fyret færre medarbejdere end andre danske virksomheder. Rent faktisk har de kapitalfondsejede danske virksomheder haft en medarbejdervækst på 8 % i årene 2006-2009.

CBS-undersøgelsen matches af undersøgelser foretaget af Deloitte for DVCA. Således var kapitalfondene i kriseåret 2008 i stand til at vise en organisk vækst på 10 %, mens hele Danmarks vækst i 2008 var -1,1 % målt på BNP jf. Eurostat. Tallene for 2009 er ligeledes overraskende gode. Her var den danske vækst på -5,2 % målt på BNP og kapitalfondenes organiske vækst var igen bedre, nemlig -4,5 % 8.

Skatten betales også…

Kapitalfonde i Danmark har også bidraget skattemæssigt til samfundet. 3,3 % af de privat beskæftigede i Danmark er ansat i en virksomhed, der er ejet af en kapitalfond.

Alligevel bidrager kapitalfondenes virksomheder med, hvad der svarer til knap 8,4 % af det samlede selskabsskatteprovenu. Helt præcist betalte kapitalfondenes virksomheder 2,4 mia. kr. i 2009 i selskabsskatter.

6

7

8

www.dvca.dk

Se artiklen “Private equity, industry, performance and cyclicality” i World Economic Forum: “Globalization of Alternative Investments, The Global Economic Impact of Private Equity Report 2010”. Rapporten kan downloades her: members.weforum.org/pdf/FinancialInstitutions Poulsen, Thomas og Bjørn Lund-Nielsen. ”Kapitalfondsejede selskaber klarer tilsyneladende lavkonjunkturen bedre”. Finans/Invest. 2010; Nr. 7, s. 11-17.

Se her: www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst/ Tallene for danske kapitalfondes organiske vækst er taget fra den type af kapitalfondsejede virksomheder, som ligner den danske erhvervsstruktur mest.

Nemlig små og mellemstore virksomheder.

18

DVCA’s vækstkatalog

Ny åbenhed bør bane vej for mere politisk fairness

Ny åbenhed bør bane vej for mere politisk fairness Da kapitalfondene for fem-seks år siden for alvor kom på banen i dansk erhvervsliv med opkøbene af ISS og TDC, gik der et sug igennem dansk politik. Hvem var disse fonde? Hvem stod bag? Og hvad ville de med vores hæderkronede virksomheder?

Det har lige siden været en topprioritet for branchen at aflive nogle af de myter, der opstod i kølevandet på disse opkøb. DVCA erkender blankt, at mere åbenhed burde have været til stede allerede før kapitalfondene kom i søgelyset. Men kapitalfonde er i dansk sammenhæng en ung branche. Derfor kom vi en postgang for sent med åbenheden, men vi har taget revanche siden. Det viser vores årlige rapporter om kapitalfonde, som frit fremlægger en række nøgletal på blandt andet skat, medarbejdere, overskud og afkast. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside 9.

DVCA håber på en ny start Så udover at bidrage til udvikling af dansk erhvervsliv, øge forbrugsmulighederne, uden at belaste samfundet med støttepakker som følge af finanskrisen, og med en vækst, der slår samfundets generelt, betaler kapitalfonde og deres virksomheder faktisk også skat. Meget endda. Og samtidig har vi i de forløbne år åbnet os op for samfundet.

Krisen er blevet håndteret professionelt af kapitalfondene. De virksomheder, som kapitalfondene ejer, har oplevet en langt mindre omsætningsnedgang end erhvervslivet generelt, og virksomhederne har været klart bedre til at generere overskud. Vel at mærke uden at fyre flere medarbejdere end erhvervslivet generelt har gjort under krisen.

Det er derfor ikke underligt, at DVCA mener, at kapitalfondene har været jaget vildt på mange områder i de forløbne år, men vi erkender, at noget af den tidligere kritik for manglende åbenhed var berettiget. Samtidig er vi også af den opfattelse, at kritikken er i langt overvejende grad er ude af proportioner. Kapitalfonde er ude på at skabe gode vækststærke virksomheder på lang sigt, ikke kortsigtet profit.

Nej tak til både positiv eller negativ særbehandling Kapitalfonde i Danmark ønsker ikke positiv særbehandling overhovedet. Men Kapitalfonde ønsker heller ikke negativ særbehandling. Derfor har DVCA i det følgende en række forslag til modificering af den reguleringstsunami, som DVCAs medlemmer har været vidende til de sidste fem år. I fremtiden er det vigtigt, at der kommer mere lovgivningsmæssig stabilitet for kapitalfondene – og navnlig deres investorer. Kapitalfonde opbygges efter internationale standarder, fordi investorerne kræver det, og her skal Danmark kunne følge med.

På den baggrund præsenterer DVCA i det følgende foreningens forslag vedrørende kapitalfonde.

9

www.dvca.dk

Se mere her: www.dvca.dk/index.php/publikationer/kapitalfonde

19

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 11:

Generationsskifte i virksomheder forudsætter finansieringsmuligheder En seriøs og fremtidssikret vækststrategi blandt små- og mellemstore virksomheder i Danmark forudsætter, at finansieringen tages seriøst. Det er velkendt, at der findes flere finansieringsformer end klassisk lån og egenkapital – fx hybrid kapital, som kombinerer elementer fra såvel lån som egenkapital. Disse finansieringsformer kan i visse tilfælde anvendes, hvor banken ikke ønsker at lånefinansiere, og hvor investorer stiller for store krav til den indflydelse, de skal have til gengæld for indskud af yderligere egenkapital.

Udbredelsen af nye finansieringsformer i Danmark er ikke stor. Selskabslovningen kender til instrumenter som konvertible obligationer, udbyttegivende gældsbreve og præferenceaktier. Lovgivningen på dette område har dog stået stille i snart 40 år, hvilket står i modstrid til udviklingen i en række andre lande. Det forværrer danske virksomheders mulighed for at foretage generationsskifter – og risikerer at påvirke Danmarks muligheder for at udnytte landets vækstpotentiale.

Udover selskabslovgivningen er skattereglerne særdeles besværlige at have med at gøre, hvis man ønsker at bruge de nye finansieringsformer. Der er eksempler på, at hybride finansieringsformer er umulige at anvende, fordi investorer enten beskattes hårdere end ved brug af de traditionelle instrumenter eller ved, at det kapitalsøgende selskab ikke kan opnå det fradrag for lån, som man normalt kan.

DVCA anbefaler derfor, at området undersøges, så uklarheder og uhensigtsmæssigheder for brug af hybride finansieringsformer i selskabs- og skattelovgivningen ikke hindrer Danmarks vækst.

Forslag nr. 12:

Begrænsningen af rentefradrag - årsag til flere konkurser i Danmark I foråret 2007 gennemførte Folketinget en ændring af reglerne om virksomheders fradrag for gæld. Grundideen var, at færre af virksomhedernes renteudgifter kunne trækkes fra i skat. Til gengæld blev den generelle selskabsskat sænket.

Siden lovforslaget blev vedtaget er hele verdensøkonomien blevet udsat for en voldsom lavkonjunktur. Det betyder, at virksomheder med en lav egenkapitalandel står svagere, end hvis loven ikke var blevet gennemført. Det kan Danmark ikke være interesseret i. Tværtimod har Danmark en interesse i, at så mange virksomheder som muligt overvinder krisen. Når adgangen til at fradrage renteudgifter svækkes, stiger skatten. På den måde bærer Folketinget faktisk et medansvar for nogle virksomheders konkurs. Det hjælper i den forbindelse ikke, at selskabsskatten blev sænket generelt.

For mange virksomheder havde før 2007 investeret i nye produktionsanlæg etc. med forventning om et yderligere positivt fremtidigt cash flow. De havde, da krisen ramte Danmark, ikke tilstrækkeligt reserver til at modstå krisen. Det ser vi resultatet af nu.

Unlevel playing field - igen Men de nye regler regler indebærer også et grundlæggende brud på princippet om lige muligheder for danske virksomheder sammenlignet med udlandet. Således har loven betydet, at danske investorer (industrivirksomheder, velhavende enkeltpersoner, kapitalfonde og pensionskasser m.v.) er blevet taberne igennem en lavere dansk konkurrencedygtighed. Udenlandske investorer, der kan optimere kapitalstrukturen ved bl.a. at placere gælden i et land, hvor der er større fradragsret end i Danmark, er vinderne. De kan betale mere for de gode danske virksomheder end danske investorer, som skal leve med den begrænsede fradragsret vedr. finansieringsudgifter.

www.dvca.dk

20

DVCA’s vækstkatalog

Et godt eksempel fra virkelighedens verden er tyske Xellas ønske på at overtage betonvirksomheden H+H. Lykkedes denne transaktion for Xella, kan akkvisationsgælden placeres i udlandet. Og danske investorer kan ikke konkurrere med Xella, fordi de ikke kan få handlen finansieret attraktivt nok.

Unlevel playing field – igen igen Indgrebets loft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standard speciel forrentning (4,5 pct. i 2011) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne er meget skadelig. De virksomheder, som har mange driftsaktiver, vil få et højere loft for rentefradrag end de virksomheder, der har færre eller næsten ingen driftsaktiver.

Populært sagt vil en maskinfabrik med mange maskiner og bygninger blive bedre stillet end en medicinal- eller biotek- virksomhed. Det finder DVCA problematisk – basalt set er vi tilhængere af, at danske regler skal være sektorneutrale.

DVCA foreslår, derfor at skatte-reglerne mod fradrag for renteudgifter fra 2007 afskaffes igen til gavn for dansk konkurrencedygtighed.

Forslag nr. 13:

Afskaffelse af carried interest beskatning Venture- og kapitalfondes grundlæggende rolle er at tiltrække midler fra institutionelle investorer mv. til investering i danske unoterede virksomheder. Fondene er dermed pensionskassernes mulighed for at sprede risiko og indtjening, så pensionsindskud ikke alene investeres i obligationer, fast ejendom og børsnoterede aktier.

Med indførslen af personbeskatningen af venture- og kapitalfonspartnernes ekstraafkast for succesfulde investeringer – den såkaldte carried interest beskatning blev Danmark foregangsland i negativ forstand.Det er problematisk at beskatte carried interest, når kapital- og venturefondenes resultater er så gode og vigtige for Danmarks fremtidige vækst. Allerede nu har vi set, at kapital- og venturefondspartnere har valgt at flytte til udlandet på grund af skatten. Det kan være med til at mindske antallet af dansk-baserede fonde og dermed generelt reducere fondenes interesse for danske virksomheder: Dermed mister Danmark de vigtige, fremtidige bidrag til væksten, som kapital- og venturefondene kan sikre.

DVCA foreslår derfor, at personbeskatning af en carried interest afskaffes.

Forslag nr. 14:

Endnu en teknisk revision af skattereformen er nødvendig DVCA er glad for den dialog, som foreningen har haft med det politiske system siden skattereformens vedtagelse. Der er dog stadig – set med DVCAs briller – tekniske problemer i skattereformen, som der bør tages hånd om hurtigst muligt, og som ikke indebærer store provenutab for staten.

Lagerbeskatning af carried interest består fortsat Folketinget besluttede i forbindelse med den endelige vedtagelse af lovforslaget om personbeskatning af carried interest, at tidspunktet for beskatning af venture- og kapitalfondspartneres carried interest skulle være det såkaldte retserhvervelsestidspunkt. Det betyder på mere jævnt dansk det tidspunkt, hvor pengene står på en bankkonto, som bærer venture- eller kapitalfondspartnerens navn.

www.dvca.dk

21

Vækst

Problemet er, at dette tidspunkt ikke er lig det tidspunkt, hvor man kan bruge af pengene – det såkaldte disponeringstidspunkt. Venture- og kapitalfondenes investorer har nemlig medbestemmelsesret over venture- og kapitalfondspartnerens konti. Og investorerne vil ikke frigive pengene til venture- og kapitalfondspartnerne, førend de er helt sikre på, at partnerne ikke skal betale nogle af pengene tilbage. Dårlige investeringer kan nemlig medføre tilbagebetaling af midler fra venture- og kapitalfondspartnerens konto til investorerne.

Dermed står partnere i venture- og kapitalfonde i den absurde situation, at de skal betale skat af midler, som de ikke har dispositionsret over. Det er et stort problem for de venture- og kapitalfondspartnere, der ikke har en formue eller ejendele, som kan tjene som genstand for lånesikkerhed i banken. Og dem er der faktisk en del af. Med oprettelsen af Dansk Vækstkapital kommer der formentlig endnu flere.

Partnere, der har investeret personligt, beskattes med tilbagevirkende kraft For det andet rammes de medlemmer af investeringsteamet, som investerer personligt ind i venture- eller kapitalfonden urimeligt hårdt. Jf. aktieavancebeskatningslovens § 17A er der ikke fastsat indgangsværdier for de medlemmer af investeringsteamet, der investerer personligt i venture- eller kapitalfonde.

De værdier, der allerede inden lovens ikrafttræden er optjent i fondenes investeringer, men endnu ikke er realiseret og udbetalt, beskattes dermed med en højere skattesats, end hvad der var gældende forud for vedtagelsen. Det er beskatning med tilbagevirkende kraft.

DVCA foreslår derfor, at en venture- eller kapitalfondsansat,der er berettiget til carried interest, først skal betale sin skat, når merafkastet kan gøres endeligt op i forbindelse med fondens afvikling.

DVCA foreslår endvidere, at samt diskrimanitationen mod partnerne, der har investeret personligt afskaffes.

www.dvca.dk

22

Forslag nr. 15:

IFU skal have endnu friere hænder IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene) har tilbagebetalt hele sit oprindelige indskud til staten og betaler i dag årlige afkast til staten.

Med høj vækst i de udviklingslande og områder såsom Nigeria, Kenya og Mellemamerika er IFU’s investeringsområder også blevet interessante for danske ventureog kapitalfonde. I dag er flere danske kapitalfonde fx eksponeret i Kina gennem deres porteføljevirksomheder. Over de næste få år forventer DVCA, at endnu flere af DVCA’s medlemmer vil søge nye partnere i disse ”Beyond-BRIC” udviklingslande gennem deres porteføljevirksomheder.

Jo mere IFU kan fungere som en traditionel kapitalfond, desto lettere vil det være for danske kapitalfonde at koble sig på IFU’s projekter, netværk og partnere. IFU’s nuværende balance er ca. 2 mia. kr. Dette svarer til under 3 % af den samlede kapitalfondskapital i Danmark. Helt konkret er der en række initiativer, som man kunne overveje, når det gælder IFU, der vil gøre fonden mere attraktiv for danske kapitalfonde og deres porteføljevirksomheder: 1) Tag internationale investorer fra udviklingslandene ind i IFU’s ejerkreds og bestyrelse for at give IFU mere lokal viden. Viden som danske kapitalfonde kan trække på, når de investerer i “Beyond BRIC” -landene.

2) Giv IFU en mere proaktiv projektudviklingsrolle, således at de kan skabe mere værdi for danske virksomheder og deres investorer.

3) Tag initiativ til, at IFU på længere sigt privatiseres og gøres til en selvstændigt opererende kapitalfond.

DVCA foreslår, at IFU’s rammer løsnes yderligere efter ovenstående retningslinjer, således, at virksomhederne i Danmark kan være på forkant med opbygningen af de store markeder, der pt. skabes i de mest udviklede udviklingslande.

www.dvca.dk

23

DVCA’s vækstkatalog

4. Venturebranchen er Danmarks vækstmotor Det er en god investering for samfundet at investere i venturefonde, der igen investerer og udvikler de nye vækstvirksomheder

Venturebranchens samfundspotentiale er højt Det er dokumenteret, at det samfundsmæssige afkast af venture er stort, mens det privatøkonomiske afkast af venture er begrænset. Således har en undersøgelse udarbejdet af Deutsche Bank af de samfundsøkonomiske effekter af ventureinvesteringer i 14 europæiske lande – herunder Danmark – samt USA, vist, at den samfundsøkonomiske væksteffekt er på 9,6. Til sammenligning giver offentlige infrastrukturprojekter sjældent en effekt større end 1 10.

Det er derfor klart en god investering for samfundet at investere i venturefonde, der igen investerer og udvikler de nye vækstvirksomheder, som kan generere indkomstskatter og dermed samfundsmæssigt afkast til Danmark.

Der er et stort uudnyttet potentiale De virksomheder, som er eller har været venturefinansieret i USA, bidrager med 16 % af BNP, mens det tilsvarende tal i Danmark er 2 %. Dette indikerer et stort uudnyttet potentiale på op til otte gange, eller en 14 % udvidelse af BNP, hvis Danmark spiller kortene rigtigt. Denne forskel mellem Danmark og USA er et synligt bevis for, hvor meget det danske samfund lider under de nuværende investorfjendske rammebetingelser. Hvis den danske innovation nød godt af samme gunstige rammevilkår som i USA, ville vort samfund kunne blive meget rigere. I stedet har vi på flere punkter rammevilkår, hvor pelsen på den unge virksomhed sælges, før bjørnen er skudt.

De virksomheder, som skabes, har typisk mange højtuddannede, der genererer en høj omsætning per medarbejder. Det betyder stor værdiskabelse, og vil give et stort bidrag til den danske produktivitet – bare ved at arbejdskraften flytter til andre sektorer. Samtidig er der også tale om et meget interessant beskatningsgrundlag selv ved moderate skatteprocenter.

Det store samfundsøkonomiske potentiale er imidlertid ikke et incitament for private investorer til at investere aktivt. Det eneste incitament, som har en effekt, er et fornuftigt privatøkonomisk afkast på investeringer i venturefonde. ...og derfor bør vi arbejde for lige vilkår med udlandet Derfor bør samfundet – i egen interesse – skabe de bedst mulige rammebetingelser for investorer, venturebranche og vækstvirksomheder. Bedre rammebetingelser vil øge afkastet, hvilket igen vil tiltrække mere privat kapital fra både ind- og udland, hvilket så igen vil medføre en markant vækstforøgelse både direkte og indirekte via afledte effekter. Kort sagt handler det om at få samfundshjulet til at rulle.

Venturebranchen er gennem de seneste 10-15 år modnet, og iværksætterne er blevet mere erfarne. Det betyder, at der kan sættes flere penge i arbejde. Potentialet er forøget. En forbedring af rammebetingelserne vil medvirke til, at der også fremover kommer flere vækstiværksættere, og specielt flere som har prøvet det før; de såkaldte serieiværksættere.

I princippet er det i samfundets interesse, at der tilføres flest mulige midler til vækstiværksætterne. Imidlertid er der ikke uendelig mange gode ideer og gode iværksættere på et givet tidspunkt, men mængden vil øges over tid. Derfor bør incitamenterne og de direkte midler, som tilføres området, løbende justeres og øges.

10

www.dvca.dk

Se følgende link, side 4: www.dbresearch.com/prod/dbr_internet_en-prod

24

DVCA’s vækstkatalog

Det er centralt, at det privatøkonomiske afkast for venturebranchens investorer bliver højere

Samfundets indsats skal afstemmes med konjunkturerne Det er velkendt, at den private kapital, som er til rådighed for ventureinvesteringer, altid rammes meget hårdt af recessioner. Det skyldes, at kapitalmarkederne rammes på værdien af deres andre investeringer. Derfor bliver de overallokeret i f.eks. ventureinvesteringer og stopper derfor nyinvesteringer til et stykke ind i den næste højkonjunktur.

Denne dynamik skaber et behov for at sikre tilførsel af kapital på lempeligere vilkår i recessioner. Vi ved samtidigt, at de selskaber, som startes i recessioner, vil opleve mindre konkurrence senere hen, fordi der er færre konkurrenter, som opnår finansiering. Derfor bør samfundet have en mekanisme, som sikrer tilførsel af midler straks en recession er under opsejling.

Bedre langsigtede rammevilkår tak!

DVCA vil gerne undgå, at den til enhver tid siddende regering skal lave feberredninger hvert tiende år for at redde venturebranchen. Venturebranchen har trådt sine barnesko. Det ses på afkastene til investorerne – som er stigende for de nyere venturefonde sammenlignet med de gamle.11 Alligevel er investeringer i venturebranchen og dermed danske vækstiværksættere stadig ikke et attraktivt investeringsalternativ for institutionelle investorer. Årsagen er, at selvom venturebranchen på investeringssiden nok har et nationalt fokus, så er venture på finansieringssiden en global branche. Venturefondenes store private investorer; amerikanske pensionskasser, velhavere fra Schweiz og Mellemøsten, og de såkaldte Sovereign Wealth Funds, placerer pengene hos de venturefonde, der har de bedste rammevilkår globalt. Her halter Danmark langt bagefter.

Det er i det lys, DVCA ser de fem mia. kr., der investeres af pensionskasserne i Dansk Vækstkapital. DVCA er begejstret for pakken, der giver mulighed for, at en masse vækstvirksomheders potentiale kan realiseres. Pakken forbedrer dog ikke afkastet for venturefondenes investorer – som er et centralt behov.

DVCA har derfor følgende forslag til forbedring af venturefondene og dermed vækstiværksætteres rammevilkår. Forslagene skal nøje sammentænkes med forslaget om Vækstkreditter, som DVCA anser for det helt centrale forslag til at sikre lige vilkår med udlandet.

Forslag nr. 16:

Lånekapital til vækstvirksomheder og venturefonde Den kommende ordning vedrørende vækstlån til vækstselskaber, som fx kan være venturefinansierede, vil bidrage til at øge det privatøkonomiske afkast af ventureinvesteringer.

Vækstlån er ubetinget en god ide, men den kan gøres endnu bedre. Beløbsgrænsen på de €1 mio. kr. er for begrænset for de virksomheder, som har det største potentiale.

Fx er der inden for bioteksektoren og dele af cleantechsektoren meget store og langvarige investeringsbehov . Vækstlånsordningen løber foreløbigt frem til og med 2015.

En vurdering er, at der samlet vil blive givet vækstlån for i alt ca. 250 mio. kr.

11

www.dvca.dk

Se afrapportering fra udvalget om risikovillig kapital side 33. Udvalgets rapport er tilgængelig her: www.oem.dk/publikationer/2010/udvalget-om-risikovillig-kapital

25

DVCA’s vækstkatalog

Det svarer til, at der vil blive givet vækstlån til ca. 40 virksomheder i løbet af en femårig periode. I betragtning af, at der over en fire-årig periode i normale konjunkturer finansieres omkring fire-fem gange så mange virksomheder, så er det samlede antal af vækstlån skuffende.

Ordningens præcise udformning er endnu ukendt, men DVCA vil gerne advare mod, at lånene kun kan gives i første investeringsrunde. Venturefonde og andre private investorer ønsker ofte at finansiere selskaber med et begrænset beløb, og så følge op med mere, hvis virksomheden når de opstillede mål. Hvis der kun tillades lån i første investeringsrunde, skaber vækstlån et incitament til at investere mere tidligt, hvor risikoen er højere. Det er hverken i investorernes eller vækstlångivers interesse.

Kommer vækstlån også ind i senere investeringsrunder, sikres det, at vækstlånene først trækkes ind, når den første risiko er fjernet. Det vil også åbne for, at selskaberne kan bruge vækstlån som driftsfinansiering. Mange unge virksomheder har vanskeligt ved at opnå driftslån i bankerne før de bliver profitable og kan dokumentere dette over en længere periode.

Det betyder, at driften skal finansieres ved egenkapital eller, at væksten begrænses pga. manglende driftsfinansiering. Det er uhensigtsmæssigt.

Derfor foreslår DVCA, at vækstlånsordningen bliver fleksibel, så der kan trækkes på større lån og på lån senere end første investeringsrunde. DVCA ser også gerne rammen forøget.

Forslag nr. 17:

Dansk Vækstkapital skal investere på markedsmæssige vilkår Den 13. januar 2011 indgik økonomi - og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), F&P, ATP og LD en aftale om at stille risikovillig 5 mia. kr. i vækstkapital til rådighed for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Dansk Vækstkapital, som skal forvalte de 5 mia. kr. får skudt 1,25 mia. kr. ned direkte fra landets pensionskasser og 3,75 mia. kr. fra Vækstfonden.

Vækstfondens midler er lånt hos pensionskasserne, der modtager 1,5 % over den ti-årige stabsobligation i rente. Dansk Vækstkapital skal herefter skyde midlerne ind i venture-, mezzanin- og kapitalfonde. Heraf må maksimalt 20 % gå til venturefonde.

Samlet set er Dansk Vækstkapitals setup angivet i nedenstående figur: Figur 6. Dansk Vækstkapitals opbygning Pensionsinstitutter Min. 1,25 mia. kr. egenkapital

Min. 3,75 mia. kr. lån Vækstfonden

X mia.

Bestyrelse Dansk Vækstkapital

Venturefonde

Small cap fonde

Mid cap fonde

Mezzaninfonde

Investeringsfonde

Virksomheder

Vækstlån

www.dvca.dk

Vækstkaution 3

Mezzaninkaution

26

Dansk Vækstkapital skal operere på markedsvilkår indenfor aftalens rammer Det centrale for DVCA er, hvordan Dansk Vækstkapital skal operere. Og her skræmmer historien. Da regeringen i 2009 besluttede at allokere 500 mio. kr. til nye venturefonde i forbindelse med erhvervspakken, var der så mange politiske krav med, at det ikke lykkedes venturefondene at finde privat matchingkapital.

Det er også væsentligt at erkende, at venturemarkedet ikke er et isoleret dansk marked. Derfor bør udenlandske venturefonde, som er aktive i Danmark og repræsenteret i Danmark med bemandet kontor, også tænkes aktivt ind i fondens investeringskriterier. Disse fonde vil ofte have bedre muligheder for at tiltrække international privat kapital, hvilket vil have en stor positiv virkning på samfundsøkonomien.

DVCA opfordrer derfor alle til at værne om, at Dansk Vækstkapital får et mandat til at investere på markedsmæssige vilkår. Det er nødvendigt for, at Dansk Vækstkapital kan udvikle sig til at blive en god forretning både for Danmark og investorerne.

DVCA foreslår derfor, at Dansk Vækstkapital får et mandat til investere på markedsmæssige vilkår. Fx bør Dansk Vækstkapitals tilsagn klassificeres som private kapital, så der ikke opstår hæmmende krav om, at Dansk Vækstkapital skal matches af anden privat kapital.

Forslag nr. 18:

Vækstfonden bør tilføres egenkapital og kunne syndikere frit Det er DVCAs opfattelse, at Vækstfonden har spillet og fortsat spiller en meget stor og positiv rolle for dansk venture og vækstiværksættere. Vi ser ikke det perspektiv ændre sig fremover og håber derfor, at Vækstfonden løbende tilføres egenkapital fra staten, således at Vækstfonden kan agere proaktivt i recessioner.

Samtidig er det vigtigt at sikre, at både Vækstfonden og Dansk Vækstkapital kan investere i den samme fond. På den måde kan det sikres, at en venturefond – fx en nystartet en af slagsen - kan få et fornuftigt kapitalgrundlag.

DVCA foreslår det, at Vækstfonden kan investere i fonde sammen med Dansk Vækstkapital, og at disse to parter kan være tilstrækkelig investorbase for venturefonde.

www.dvca.dk

27

Forslag nr. 19:

Overskydende midler fra erhvervspakken skal gå til Fondskapital Da regeringen i 2009 besluttede at allokere 500 mio. kr. til nye venturefonde i forbindelse med erhvervspakken, var der så mange politiske krav med, at det indtil videre kun er lykkes én venturefond at finde privat matchingkapital. Dermed er der mellem 91 og 256 mio. kr. i ufordelte midler fra erhvervspakken.

Som DVCA har fremført, er det vigtigt, at Vækstfonden fremover investerer mere i recessioner, dvs får en anticyklisk investeringsrytme. Derfor bør Vækstfondens kapitalgrundlag i forhold til venturefonde forøges, da det pt. er så godt som umuligt – på trods af venturebranchens store samfundsmæssige bidrag – at rejse privat kapital.

Dermed vil en overførsel af overskydende midler fra erhvervspakken til Vækstfonden også falde godt i tråd med Vækstfondens formål om at fremme vækst i iværksættervirksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.

DVCA foreslår, at de overskydende midler fra erhvervspakken fra 2009 kanaliseres over i Vækstfondens fund-of-funds aktiviteter, kaldet Fondskapital.

Forslag nr. 20:

Bedre rammer for brug af optioner og warrants i start-up virksomheder For mange nystartede virksomheder indenfor især hightech kan aktieoptioner og tildeling af aktier være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første tidlige stadier.

Optioner og warrants sikrer nøglepersoners loyalitet Ved hjælp af optioner og warrants kan lønomkostningerne nemlig holdes nede, og for business angels og ventureselskaberne kan optioner og warrants dermed være en god sikkerhed for, at nøglemedarbejdere bliver i virksomheden, indtil den er veletableret, og optionerne og aktierne kan realiseres med gevinst.

I de selskaber, som business angels og ventureselskaberne investerer i, er der endvidere et stort behov for at kunne tiltrække erfarne bestyrelsesmedlemmer, men samtidigt er der også begrænsede finansielle ressourcer, idet sådanne selskaber som oftest er underskudsgivende i de første udviklingsår.

www.dvca.dk

28

DVCA’s vækstkatalog

Skattereformen har ødelagt en del af mulighederne for at bruge ordningerne Med skatteformen ændredes reglerne. Før 1. januar 2010 var der fastsat følgende grænser for, hvor meget den ansatte kan tildeles, idet den ansatte i samme år enten kan: I. modtage aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller II.

modtage købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger ti pct. af den ansattes årsløn

Med skattereformen slettes II også kaldet ”15 pct. -reglen”. Dette vil begrænse muligheden for, at selskaber kan bruge incitamentsordninger i aflønningsøjemed.

Tværtimod bør ordningen udvikles, så den i højere grad kan bruges af investorer som aflønningsværktøj.

DVCA foreslår derfor, at: æ “15 pct. - reglen” genindføres æ Bestyrelsesmedlemmer omfattes af Ligningslovens § 7H æ Den ansatte skal kunne tildeles aktier for mere end ti pct. af lønnen

Forslag nr. 21:

Flere midler til Proof of Concept-ordningen DVCA kan observere, at der i dag ikke findes tilstrækkelige muligheder for, at forskere og opfindere kan få finansieret den helt tidlige udviklingsfase. På den måde går Danmark glip af nye muligheder for at skabe grobund for nye vækstvirksomheder.

Specielt på universiteter, andre højere læreanstalter, forskningsinstitutioner og hospitaler genereres der forskningsresultater og opfindelser, som er på et så tidligt stadie, hvor det er svært at vurdere, om disse er teknologisk bæredygtige og har et kommercielt potentiale.

Der er derfor brug for flere midler, så forskningsresultater og opfindelser, der med en målrettet indsats kan skabe et teknologisk og forretningsmæssigt proof-of-concept, realiseres. Perspektivrige projekter skal have en chance til at bevise deres teknologiske og kommercielle potentiale.

DVCA foreslår, at kommercialiseringen bliver styrket ved, at midlerne til proof of concept hæves til 100 mio. kr. om året. Rammen er 30 mio. kr. i 2011 og 2012.

www.dvca.dk

29

DVCA’s vækstkatalog

5. Business angels – de allermindste virksomheders største støtte En undersøgelse udarbejdet af Deutsche Bank af de samfundsøkonomiske effekter af ventureinvesteringer i 14 europæiske lande - herunder Danmark – samt USA, viste, at den samfundsøkonomiske væksteffekt multiplikator er på 9,6.

Business angels i Danmark har i gennemsnit hver ca. 11 mio. kr. investeret i virksomheder 12. Det relativt lille beløb gør, at business angels oftest investerer i meget små selskaber. Og dermed tager meget store risici.

Faktisk kan man sige, at business angels er de allermindste vækstvirksomheders allerstørste støtte. Investeringer, der er til stor nytte for samfundet. En undersøgelse udarbejdet af Deutsche Bank af de samfundsøkonomiske effekter af ventureinvesteringer i 14 europæiske lande - herunder Danmark – samt USA, viste, at den samfundsøkonomiske væksteffekt multiplikator er på 9,6. Til sammenligning giver offentlige infrastrukturprojekter sjældent en effekt større end 1 13.

Det er dermed uden tvivl en god investering for samfundet at bevare business angels’ muligheder for at investere i vækstvirksomheder, som skaber afkast til Danmark.

Men det skal kunne betale sig at investere i vækstiværksættere. Desværre har regeringen ikke været business angels venligt stemt i de sidste to år. Specielt iværksætterskatten har gjort ondt. Derfor er afskaffelsen af iværk-sætterskatten danske business angels hovedønske, men der er også andre problemer, som branchen vil have afhjulpet.

Forslag nr. 22:

Mere velfungerende business angels netværk Danmark har pt. fem business angels netværk. Netværkenes hovedaktivitet er at få præsenteret og træffe beslutning om investering i vækstiværksættere. Der er dog mangel på institutionalisering i netværkene. Det er langt fra sikkert, at det er de rigtige cases, der præsenteres, de ”rigtige” business angels, der sidder i netværkene, og de rigtige præsentationer, der gives til business angels.

Professionel support til Danmarks business angel netværk Det er i samfundets interesse, at business angels laver så få fejl som overhovedet muligt i investeringsprocessen, og at der er så mange af dem som muligt. Simpelthen fordi – som fremført ovenfor – Danmarks business angels giver en bedre kapitalallokering af den risikovillige kapital. Dertil kommer, at succesfulde exits oftest investeres i nye virksomheder. Dermed skabes en positiv spiral. Men i dag er mange potentielle BA’s ikke med i netværkene. Hvilket alt andet lige gør, at det fulde potentiale ikke udnyttes.

Derfor foreslår DVCA, at der fra det offentliges side tages initiativ til en professionel supportering af de nuværende business angels netværk. DVCA foreslår, at det offentlige fremover understøtter:

æ Sekretariatsbetjening. Det er vigtigt at hele investeringsprocessen understøttes

administrativt – fra screening af virksomheder til underskrivelse af den endelige investeringsaftale.

æ Webservices. Der er behov for udarbejdelse af webservices til at understøtte

investerings-aftalen med vækstiværksætterne, fx termsheets, standard investeringsaftale etc.

æ Virtuel sammenknytning. Det bør sikres, at landets business angels miljøer virtuelt

kan være sammenhængende på investeringssiden. Det kan sagtens ske, at den rigtige business angel til en vækstvirksomhed sidder i et andet business angel miljø.

12 13

www.dvca.dk

Læs mere om business angels i Danmark her: www.foranet.dk/policy--research/ivaerksaetteri Se følgende link, side 4: www.dbresearch.com/prod/dbr_internet_en-prod

30

Forslag nr. 23:

Oprettelse af matchingfond for business angel investeringer Partnerkapital – en business angel matchingfond under Vækstfonden – har i årene 2007-2010 investeret i ti start-up virksomheder. Kravet var, at Vækstfondens investeringer skulle matches 1-til-1 af business angels. Partnerkapital har i gennemsnit investeret sammen med seks-syv business angels.

I 2010 besluttede Vækstfondens bestyrelse at nedlægge Partnerkapital. Baggrunden var ifølge Vækstfonden, at Partnerkapital ikke har vist tilstrækkelige resultater til at blive selvbærende inden for en overskuelig fremtid.

Der er behov for en smidig, kommercielt fokuseret matchingfond DVCA ønsker ikke nødvendigvis en genoplivning af Partnerkapital. Men DVCA finder, at det er vigtigt, at der findes smidige, kommercielt fokuserede matchingsfonde for business angels i Danmark.

Hele ideen bag fx Sting Capital i Sverige er, at business angels sammen med institutionelle investorer har bygget en early stage fond. Deltagerkriteriet for business angels – udover faglige kompetencer - er, at de tillige også er indstillet på at co-investere i udvalgte porteføljeselskaber. Dette sikrer, at Sting Capital har meget intens sparring med vækstvirksomhederne i porteføljen.

Sting Capital blev oprettet som et offentligt privat partnerskab i 2004 involverende blandt andet Innovationsbron, som arbejder for at kommercialisere opfindelser i Sverige samt KTH (Kungliga Tekniska högskola).

DVCA foreslår, at der tages initiativ til at oprette en matchingfond for business angels eventuelt efter svensk forbillede.

www.dvca.dk

31

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 24:

Rate- og kapitalpensioner skal understøtte vækstiværksættere I 2005 blev skattelovgivningen på DVCAs foranledning ændret, så det var muligt at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoterede ejerandele.

Regeringen havde store forhåbninger til ordningen. I regeringens handlingsplan for risikovillig kapital fra 2005 blev det anslået, at ordningen vil kunne forbedre virksomhedernes adgang til ”klog” risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Sådan er det langt fra gået. En opgørelse fra Finansrådet fra 2009 viser, at ordningen kun har stimuleret markedet med ca. 750 mio. kr. Det er bedre end ingenting, men dog langt fra forventningen.

DVCA foreslår på den baggrund følgende ændringer af ordningen:

æ At den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af rate- og kapitalpen

sionen forhøjes til 66 pct. fra de nuværende 25 pct. Det vil tiltrække flere investorer.

æ At det bliver muligt at bruge op til 100 pct. af de samlede pensionsmidler over

4 mio. kr. i ordningen. DVCA ser ingen grund til, at staten skal sætte begrænsninger på ordningens udbredelse, når først en fornuftig pension er sikret.

æ Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner mv.

på maksimalt 100.000 kr. skal kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettet pensionsordning, der kun anvendes til investering i vækstiværksættere.

æ Såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomheder

Forslag nr. 25:

(se ovenfor om Vækstkreditter) fritages investeringerne fra PAL-skat.

Det vil gøre ordningen mere attraktiv.

Øget gennemsigtighed blandt investorer om deres investeringer Der er behov for, at kapitalmarkedet for vækstiværksættere gøres let og smidigt at håndtere. Derfor har DVCA på sin hjemmeside taget initiativ til, at medlemmerne kan selvdeklarere deres investeringspræferencer. Dette arbejde er et foregangseksempel for alle investorer i Danmark. Og letter virksomhedernes vej til ny kapital.

Men det er ikke alle Danmarks business angels, der er medlem af DVCA. DVCA er af den opfattelse, at gennemsigtigheden for formidlere og iværksættere om investeringspræferencerne for investorer i Danmark, bør øges. Derfor deltager DVCA gerne i et arbejdet medat få konkretiseret et sådant arbejde yderligere.

DVCA foreslår, at der igangsættes et arbejde med henblik på at øge gennemsigtigheden i investorverdenen med hensyn til at investeringspræferencerne.

14

www.dvca.dk

Tal stammer fra regeringensredegørelsen ”Erhvervslivet og Reguleringen”. Den nyeste redegørelse kan downloades her: www.regelforenkling.dk/graphics/publikationer/Erhvervslivet og Reguleringen

32

DVCA’s vækstkatalog

Forslag nr. 26:

0-bureaukrati for iværksættervirksomheder Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 gjort meget for at regelforenkle Danmark.

Fx blev revisionspligten for mindre virksomheder fjernet i 2006, hvilket betød, at 75.000 virksomheder blev fritaget for revisionspligt. Samlet set vurderer Økonomiog Erhvervsministeriet, at der pt. er sket lettelser af administrative byrder for 20 % siden 2001.

Ser man på, hvordan Danmark ligger, vurderer Verdensbanken, at Danmark er nr. 2 blandt EU-landene på deres ”Ease of doing business index”. Men der er endnu lang vej at gå. Der er byrder for 24 mia. kr. i Danmark, hvilket er alt for meget 14.

Vi er af den opfattelse, at regeringen fremover bør fokusere specifikt på de små virksomheder, start-ups, i regelforenklingsarbejdet. Uden at jagten på de 24 mia. går tabt. Især oplever DVCAs medlemmer, at samarbejdet mellem de små virksomheder og SKAT kan gøres simplere.

Det er specielt vigtigt at fokusere på de små virksomheder, fordi undersøgelser viser, at det er her de fleste arbejdspladser skabes 15. Modsat de store virksomheder, hvor arbejdspladser nedlægges. Fokus skal væk fra regeltyranni, så virksomhederne får mere tid til ledelse og dermed udviklingen af virksomhederne. Tidligere har eksempelvis Sverige haft succes med lignende indsatser 16.

DVCA foreslår, at der sættes et specielt fokus på regelforenklingen for små virksomheders fremadrettet – da det er her, Danmarks fremtidige arbejdspladser skabes.

Forslag nr. 27:

Flere early stage venturefonde i Danmark Der er i Danmark ikke mange ventureinvestorer med et dedikeret fokus på virksomhedernes tidligere stadier. I stedet er situationen den, at når virksomhederne skal bringes videre fra de offentlige innovationsmiljøer, så er der et hul i markedet. Den såkaldte ”dødens dal”, som kun i øjeblikket udfyldes af business angels og i København og omegn af SEED Capital. Det hører absolut til sjældenhederne, at de dedikerede venturefonde går ned i dette segment.

DVCA ser gerne, at SEED Capital modellen udbredes, hvor en egentlig early-stage venturefond bygges ovenpå en et innovationsmiljø til andre dele af Danmark. Modellen skal naturligvis afstemmes efter antallet af lovende vækstvirksomheder, men bør have et kommercielt sigte - nemlig at levere bedst muligt afkast til investorerne. For initiativet skal ikke være egnsudviklingsstøtte.

DVCA foreslår, at der etableres flere early stage fonde i Danmark.

15

16

www.dvca.dk

Rockwoolfonden konkluderede i undersøgelsen ”Jagten på Fremtidens Vækstvirksomheder” (2009 side 58), at virksomhederne i deres tre første leveår var en nettojobskaber – mens virksomheder, der er ældre end 3 år bidrager negativt til jobskabelsen.

I 1996 nedsatte Sverige ”Småföretagsdelegationen”, som havde fokus på forenkling af regler, der var specielt bebyrdende for små virksomheder.

33

DVCA’s vækstkatalog

6. Miniguide til venture- og kapitalfonde i Danmark Venturefondene investerer i meget unge virksomheder, er tit minoritetsaktionærer, og købet af virksomhederne foregår altid uden gældsfinansiering

Kapitalfonde i Danmark forvalter i dag knap 70 mia. kr. og venturefonde ca. 21 mia. kr., som enten kan eller allerede er skudt ind i danske virksomheder.

Hvor er venture- og kapitalfonde forskellige?

Venturefondene investerer i meget unge virksomheder, er tit minoritetsaktionærer, og købet af virksomhederne foregår altid uden gældsfinansiering. Risikoen for konkurs blandt virksomhederne er meget stor, da det handler om at finde den næste Google, Facebook eller Novo, mens virksomheden er lille og hvor det derfor er usikkert, om forventningerne vil blive indfriet.

Kapitalfondene investerer i modne virksomheder, er næsten altid majoritetsaktionær, og købet af virksomheder foregår altid med lånefinansiering. Dermed er risikoen for konkurs meget lille, da ideen med investeringen er at finde den modne – men lidt oversete og søvnige – virksomhed med det store potentiale. Kapital- og venturefondenes juridiske setup fremgår af nedenstående figur.

Pensionskasser, forsikringsselskaber, private investorer mv.

Partnere Løn

Investorer

Kapitaltilsagn Investeringsafkast og carned interest

Afkast

Kapitaltilsagn

Investeringsselskab (kapitalfonden)

Rådgivning Managementselskab Management fee

Salgssum/ udbytte

Egenkapital Renter og afdrag

Mellemholdingselskab Note: Den stiplede linje omkring ”Finansieringsinstitutter” indikerer, at fremmedkapital ikke indgår i venturefondes investeringer

Salgssum/ udbytte

Finansieringsinstitutter Fremmedkapital (banklån)

Egenkapital

Porteføljevirksomheder

Det i boksen markerede gælder ikke for venturefonde

Venture- og kapitalfondes fællestræk Både i venture- og kapitalfonde kræver fondenes investorer, at venture- eller kapitalfondenes partnere investerer med i investeringsselskabet. Dermed har partnerne også ”hånden på kogepladen” – tabes der penge på en investering, så rammer det også venture-og kapitalfondspartnerne.

Både i venture- og kapitalfonde er investeringsselskabet et skattetransparent K/S, hvis der er udenlandske investorer med. Investorerne vil nemlig kun beskattes ét sted, nemlig i deres hjemland.

Dermed er venture- og kapitalfonde ikke et selvstændigt skattesubjekt, men et investeringsfællesskab, hvor investorerne overlader det til medarbejderne i kapitalfonden at købe, udvikle og efterfølgende sælge virksomheder.

Det afkast, der derved opstår, skal investorerne betale skat af, og det skal managementselskabet gøre i det land hvor de er skattepligtige. Hvis udbyttet både bliver beskattet i Danmark og i investorens hjemland, opstår der dobbeltbeskatning, hvilket vil føre til en dårligere forretning for investorerne, som typisk er pensionskasser.

Dette gælder også danske investorer i udenlandske venture- og kapitalfonde.

Både i kapital- og venturefonde udøves der aktivt ejerskab – i modsætning til investeringer i børsnoterede aktiver, hvor investoren altid er passiv. Her har man kun mulighed for at sælge aktien. Venture- og kapitalfonde har fx også mulighed for at udskifte direktionen, hvis virksomheden ikke lever op til forventningerne.

www.dvca.dk

34

DVCA’s vækstkatalog

7. Miniguide til business angels i Danmark Business angels er oftest, men ikke altid, tidligere entreprenører, der har tjent en sum penge på salget af egen virksomhed.

Business angels i Danmark har mellem 32-48 mia. kr. i investeringsparat kapital 17.

Business angels er oftest, men ikke altid, tidligere entreprenører, der har tjent en sum penge på salget af egen virksomhed. Disse midler er placeret i et holdingselskab, der nu er udgangspunkt for investering, udvikling og til sidst salg af virksomheder. Business angels investerer ofte sammen og får dermed en betydende indflydelse på virksomheden. Fordi der ofte er tale om investeringer med andre business angels, kan den enkelte business angels ejerandel godt være under fx 10 %.

HOLDING ApS

Evt. afkast A

B

C

D

A

B

C

D

Tidslinie 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 år

Figuren illustrerer, at en business angels setup er simpelt og, at der ligesom i venture og kapitalfonde er en tidsmæssig forskel mellem investeringstidspunktet (de grå felter) og realisationstidspunktet (de blå felter).

Hvor kapitalfonde og venturefonde oftest har et tre- eller firecifret millionbeløb på bankbogen til at investere, så har business angels et langt mindre beløb. En undersøgelse foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2009 viste, at business angels i Danmark i gennemsnit har 11 mio. kr. investeret i virksomheder 18.

Det relativt lille beløb gør, at business angels oftest investerer i meget små selskaber, som ikke har så stort et kapitalbehov, og som konsekvens heraf heller ikke så ofte har potentiale til at blive den næste Google, Facebook eller Novo.

Uanset dette tager også business angels meget store risici ligesom venturefondene.

Business angels er ligesom venture- og kapitalfonde aktive investorer. Man ser af og til, at venturefonde og business angels investerer sammen, enten business angels først og derefter venturefondene, eller samtidig.

17

18

www.dvca.dk

Se: www.foranet.dk/policy--research/ivaerksaetteri Læs mere om business angels i Danmark her: www.foranet.dk/policy--research/ivaerksaetteri

35

DVCA Børsen Slotsholmsgade 1217 København K www.dvca.dk