dårlig hjerte

Page 66

Udskrevet kl. 3:05 d. 08-03-04

1 • Hjerte og kar

dels en tidligere diagnostik, dels en mere effektiv antihypertensiv behandling og dels forbedret kirurgisk teknik. Traumatiske aneurismer Beskadigelse af karvæggen kan enten som følge af mislykkede kirurgiske ingreb, penetrerende sår eller stumpe traumer medføre traumatiske aneurismer. Voldsom thoraxkompression kan forårsage dilatation og eventuel dilaceration af den øverste del af aorta descendens. Knivstik i fx halskar kan, såfremt stikket ikke umiddelbart ledsages af døden, føre til blødning ud i det omgivende væv, hvorved der kan dannes et falsk aneurisme.

Pct. af undersøgt befolkning 25

20

15

10 15% 5 7% 0 50

60

70

80

90

100

110

120

130

Diastolisk blodtryk (mmHg)

Medfødte aneurismer Medfødte ægte aneurismer er overordentlig sjældne. De fleste er vaskulære malformationer som led i et kongenit syndrom. Imidlertid findes en større gruppe af medfødte defekter i arterievæggene, som på et senere tidspunkt i livet vil kunne resultere i, at der udvikles aneurismer, fx bæraneurismer. Bæraneurismer Bæraneurismer udvikles på baggrund af en medfødt defekt i karvæggen. Defekten lokaliserer sig til hjernekarrenes bifurkaturer, hvor muskellaget er mangelfuldt udviklet eller eventuelt helt mangler. Aneurismet kan udvikles ved stigende blodtryk. Det typiske bæraneurisme er sakkulat. Det ses sjældent hos personer under 40 år og er lidt hyppigere hos kvinder. Hos 20% med den medfødte defekt er aneurismerne multiple. Størrelsen kan variere fra få millimeter til omkring 1,5 cm. Bristede bæraneurismer medfører en ofte letal subaraknoidal blødning eventuelt ledsaget af intracerebral blødning. Ved obduktionen vil bæraneurismer ofte være vanskelige at påvise, men omhyggelig dissektion af karrene i circulus arteriosus, eventuelt kombineret med forsigtig gennemskylning med vand, vil som regel kunne afsløre et tilstedeværende aneurisme.

112

Figur 1.47. Fordeling af blodtryksniveauet i en skandinavisk befolkning.

Arteriovenøse fistler Arteriovenøse fistler er betegnelsen for abnorme forbindelser mellem arterier og vener. Sådanne kan være 1. Medfødte defekter, 2. Følge af, at et aneurisme rumperer ind i en tilstødende vene, 3. Følge efter penetrerende læsioner, der gennemborer en arterie og en vene og derved skaber en via falsa, eller 4. Følge efter nekrotiserende betændelser i nabokar. Disse arteriovenøse fistler er overordentligt sjældne og som regel forholdsvis små. De kan imidlertid til tider være så store, at de får hæmodynamiske konsekvenser ved at »kortslutte« blodstrømmen, hvorved venstre hjertehalvdel overbelastes med risiko for udvikling af hjerteinsufficiens.

Funktionelle karsygdomme Hypertensio arterialis Definition Hypertensio arterialis er betegnelsen for øget intraarterielt tryk. Det er imidlertid vanskeligt at


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.