Landbrugsmagasin - John Frandsen Landbrug uge 7 2020

Page 10

Hvor skal vi hen, du? "Der er i hvert fald 3 måder at tabe en formue på? Man kan spille den op - det er det hurtigste. Man kan bruge den på damer - det er det sjoveste, eller man kan købe et landbrug - det er det sikreste..." Af Anders Rousing, Landmand og virksomhedsrådgiver Da jeg første gang hørte vitsen, tænkte jeg noget over den… Hvorfor er den lige kommet til lyde sådan; hvorfor er landbrug nævnt som en sikker måde at tabe penge på. Jeg kender ikke så få både nuværende og tidligere landmænd, som er blevet særdeles velhavende, nogle på grund af stigende jordpriser, andre på dygtig driftsledelse og nogle på begge dele. Men historien viser måske netop den opfattelse, som mange udenfor landbruget har af erhvervet, som et barsk sted, hvor det hele tiden er en kamp for at overleve.

så landbruget skal til stadighed gøre sig berettiget til at være en del af vores samfund, og den indstilling kan vi allerede nu begynde at indrette os under; det er ikke længere en selvfølge, at der skal være produktionslandbrug i Danmark. Netop her i starten af år 2020 går det godt indenfor en række af driftsgrenene i landbruget, og i svineproduktionen er økonomien jo helt fantastisk; og hvordan håndterer man så en helt ny økonomisk situation med høj indtjening og god likviditet? Både bankmanden og revisoren siger, at man bør afdrage på gæld; jeg vil nok hellere påpege, at 1. prioritet er at sikre sin virksomhed, gøre den robust. Det kan så oftest være ved at afdrage på dyr bankgæld, men det kan også være, at netop din virksomhed er meget afhængig af en bestemt medarbejder, som skal sikres med en lønstigning eller ejerandel; eller der er afgørende vedligeholdelse, som skal igangsættes eller måske skal produktionen sikres med flere stipladser i klimastaldene. Vigtigst er at sikre, at ens egen virksomhed kan stå imod dårlige tider, så kig kritisk på netop dit setup, og brug eventuel overskudslikviditet til at udbedre og forbedre din forretning.

I 1950 var der ca. 200.000 heltidslandbrug i Danmark, i dag er der blot ca. 9.000 heltidslandbrug tilbage; en voldsom tilbagegang, som på godt og ondt viser vores lands udvikling fra et landbrugssamfund til industrisamfund og i dag informationssamfundet. En udvikling som vi alle har været en del af, og som har været særdeles tydelig for hele Danmark. Mange ældre og midaldrende danskere har stadig fra deres barndom et kendskab til landbruget fra egen opvækst eller fra anden familie, en viden som ikke er specielt relevant set i forhold til de aktuelle levebetingelser i dag på landet, men som dog har givet landbruget en sikker og værdsat plads i vores samfund. Dette er under forandring, landbruget har i dag ikke den store politiske og økonomiske indflydelse, som var gældende i 1950,

10


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.