__MAIN_TEXT__

Page 1

PROGRAM 6. - 8. okt ´17

1


INDHOLD

2

Velkommen til HÖST

04

Velkommen til Johan Borups Højskole

06

VENUS-SPOT: Digte af Ingvild Lothe

08

Programoversigt

10

Under hele festivalen

12

Fredag

13

Lørdag

14

Søndag

18

10 noter om at læse og oversætte - om at elske og forråde af Kamilla Löfström

24

Om vores skandinaviske samarbejdspartnere

32

Kort over Johan Borups Højskole

34

Kolofon og praktisk info

35

3


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

Når vi den 6. oktober slår dørene op til Johan Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal, byder vi velkommen til en ny litteraturfestival i København, men også en ny litteraturfestival i Danmark og i Norden. Vi på Johan Borups Højskole har sammen med Göteborgs Litteraturhus og Nansenskolen i Lillehammer taget initiativ til HÖST, fordi vi ønsker at skabe rum for en samtale om nordisk identitet i en tid, hvor netop dét begreb er under forvandling og forandring. Vi har lagt mærke til, at diskussionen om identitet bliver særligt tvingende der, hvor det ikke længere er givet, hvad begrebet dækker over: hvad indebærer det nordiske i dag? Nutidens Skandinavien er et mangfoldigt sted, og identitetsspørgsmål er blevet en politisk slagmark: diskussioner om køn, klasse, etnicitet og hudfarve breder sig ikke bare på tværs af det politiske og det kulturelle felt, men også på tværs af landegrænser. Ikke mindst i litteraturen: for få år siden var det den svenske modtagelse af Yahya Hassans debut, der satte gang i den såkaldte ’hvidhedsdebat’ om strukturel racisme. Her deltog både danske og svenske stemmer, og én ting blev klart: nok deler vi både sprog og kultur i Skandinavien, men at være nordisk er også en måde at være forskellige på. I Kamilla Löfströms essay her i programmet kan du læse om oversættelse, forbrødring og forskellighed i den skandinaviske samtidslitteratur. Vi mener, den nordiske forskellighed er en gave og en styrke – det mærker vi på højskolen i vores hverdag, hvor danske, norske og svenske elever indtager skolen. Og det håber vi også, at I vil kunne mærke på HÖST. Vi vil gerne sætte gang i en samtale. På tværs af de nordiske lande, på tværs af kulturer og på tværs af generationer. Derfor har vi ladet os inspirere af den danske folkehøjskoles idé og tradition – hvad kunne være mere oplagt, når nu højskolen lægger rammer til festivalen. I bedste højskolestil starter vi dagen med morgensang – og en croissant, det er jo weekend – og vi spiser sammen til frokost og til aftensmad lørdag. Vi håber, at festivalens mange indslag vil give dig lyst til at diskutere videre over maden. Flere af festivalens indslag lægger op til, at du lader din stemme komme til udtryk. F.eks. kan du vælge at være med i workshops og saloner eller deltage som publikum til forfattersamtaler i mindre skala. Her kan du komme tæt på de optrædende og sætte dit præg på den nordiske samtale. Vil du hellere lytte og suge til dig i stilhed, kan du naturligvis også det.

Litteraturen er ikke en isoleret del af samfundet, og mange forfattere blander sig i den offentlige debat i politisk litteratur, i kronikker eller som aktivister. Nogle af de forfattere har vi inviteret til at holde det, vi kalder brandtaler, som er en form, der befinder sig godt på højskolen: en politisk engageret opsang, en vredesudladning eller ganske enkelt en passioneret tale. Det eneste faste oplæg er at brandtalen skal forholde sig til nordisk identitet. Til denne første HÖST-festival har vi ladet os inspirere af en af årets mest spændende udgivelser, nemlig bogen VENUS, der udspringer af dokumentarfilmen Venus – let’s talk about sex (2017) af Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen. Albrechtsen åbner festivalen og vi lader VENUS sætte tonen for en række indslag med fokus på seksualitet, krop og køn. Højskolens elever fra hele Norden – og fra andre steder i verden – er en aktiv del af festivalen og du vil opleve, at de har sat deres præg på både indretningen af skolen og på programmet, hvor de optræder med en række indslag under festivalen inspireret af temaet VENUS. Ud over seksualitet skal vi bl.a. tale om de rum, vi lever i i Norden: om 60’ernes forstadsbyggerier, om mørke, naturen og årstidernes skiften. Vi skal tale om det globaliserede Norden: om det politisk stormfulde Europa, som vi er del af, og om verdens brændpunkter, der også præger dagligdagen herhjemme. Og vi skal tale om klasse, kapitalismekritik, etnicitet og nye familiestrukturer – med meget mere. Vi ses ved Frederiksholms Kanal!

Elisabeth Skou Pedersen Festivaldirektør

1)

4

1.

Elisabeth Skou Pedersen, Festivaldirektør, HÖST. Foto: Maria Dønvang

5

Velkommen

Velkommen

VELKOMMEN TIL HÖST!


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

VERDEN ER SÅ STOR, SÅ STOR Velkommen til Johan Borups Højskole

Velkommen

1.

»Du ska inte tro det blir sommar …«, siger Astrid Lindgren i Idas sommervise: »… ifall inte nå’n sätter fart / på sommar’n og gör lite somrigt.« På Johan Borups Højskole tænker vi det samme om den litterære höst: Vi vil gerne sætte fart på den og gøre den lidt høstlig. Vi har taget initiativ til den nye nordiske litteraturfestival, som flugter med vores idé om at være en kreativ, nordisk byhøjskole. Johan Borup, som stiftede skolen i 1891, havde jødisk baggrund, men var kristent uddannet teolog. Hans skole blev en del af det moderne gennembrud, og vægten var fra starten lagt på det sociale, ikke på det religiøse. Med stifterens ord henvendte – og henvender – skolen sig til storbyens »herrer og damer, som ønsker at finde sig til rette i den moderne verden.« Eleverne på Johan Borups Højskole kommer i dag fra hele Norden. De arbejder med fag som scenekunst, dokumentarfilm, kunst, design, sangskrivning, sport, journalistik og kreativ skrivning. Eleverne møder en klassisk dansk folkehøjskole, som lever fra morgen til aften med morgensang, måltider, fællesskab, koncerter, samfundsdebat og engagement. Johan Borups Højskole er elevernes hjem i det halve år, de går på skolen. Blot har dette hjem ingen senge, så de må hver især finde et sted at sove ude i byen. Det er forbløffende, så forskellige de nordiske sprog og kulturer er. Vi kan gå grueligt galt af hinanden, hvis vi tror, vi er ens. På Johan Borups Højskole ser vi det nordiske som en måde at være forskellige på – ikke en måde at være ens på. Vi søger ikke at smelte sammen i ”blandinavisk”, og vi taler ikke engelsk i hverdagen. Vi taler svensk, norsk og dansk, og vi tager de kampe, det koster at leve i så mangeartet en hverdag. Men det mangeartede er en rigdom. Den nordiske horisont gør verden større for os. »Verden er så stor, så stor«, siger den danske børnesang til Lasse Lille - »meget større end du tror, Lasse, Lasse lille.« Og selv om vi oplever hinanden som meget forskellige i hverdagen, så ved vi også godt, at set fra New York ligner vi hinanden til forveksling. Som nordboer har vi noget tilfælles, som det nok er værd at holde fast ved i en globaliseret verden. Ikke mindst en rig nordisk litteratur, der rækker ud over de enkelte lande og sprogområder. Den litteratur dyrker vi både til hverdag og til fest – til HÖST.

Bjørn Bredal Forstander, Johan Borups Højskole 1)

Bjørn Bredal, Forstander, Johan Borups Højskole

6

7


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

JEG DRØMMER OM SKANDINAVISK AVSTAND/OG DELIKATE PROBLEMER,/ MEN VAGINA ER ET ÅPENT SÅR Digte fra Ingvild Lothes (NO) digtsamling Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt (2016). Mød Lothe fredag d. 6. oktober til åbningen af HÖST.

Jeg orker ikke tanken på flere menn I dag har jeg spist en pakke Läkerol og onanert Skulle ønske jeg levde et anstendig liv med mann og barn og Volvo og hekk men jeg er uelska og blakk, jeg holder hjertet lukket Det er nok til det beste for alle involverte

SOM EN DRONNING

VENUS-SPOT

det er oktober eplene er for lengst modne og ligger nå på bakken lufta er stille det er pent og svart i gatene månen er på sitt aller vakreste; guds avklipe tånegl jeg er nypult og glad har sæden din i munnen når jeg går

Forsideillustration fra bogen Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt af Ingvild Lothe

8

Jeg drømmer om skandinavisk avstand og delikate problemer, men vagina er et åpent sår. Det ligger et menneskefoster i toalettskålen. jeg må trekke ned flere ganger før alt forsvinner i sluket.

Det finnes ingen reell forskjell mellom vaginalt samleie og abort Ha meg unnskyldt, men uansett hvordan en ser på det er det bare en eller annen idiot som pirker deg i skjeden med et ubehagelig redskap

Digtene er trykt med tilladelse fra forfatteren.

9

VENUS-SPOT

det er ingen hemmelighet at jeg er den peneste dama du har ligget med


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

FREDAG 18.30

HØJSKOLEN SLÅR DØRENE OP

19.15

VELKOMMEN TIL HÖST & VENUS-SPOT Salen

20.00 - 21.00 VENUS - BEHIND THE SCENES FOREDRAG / METTE CARLA ALBRECHTSEN (DK) Salen 21.00 - 21.45 VENUS-SALON: LITT LYST TIL Å PULE, LITT LYST TIL Å DØ OPLÆSNING OG SAMTALE / INGVILD LOTHE (NO) Salen 22.00

VENUS - LET’S TALK ABOUT SEX (DK) FILMVISNING Salen

LØRDAG 8.30

HØJSKOLEN SLÅR DØRENE OP

9.00 - 9.30

MORGENSAMLING Salen

Programoversigt

10.00 - 11.00 EN MODERNE FAMILIE SAMTALE / HELGA FLATLAND (NO) & UNN AASDALEN (NO) Salen 11.00 - 11.30 VENUS-SPOT JOHAN BORUPS HØJSKOLES ELEVER (DK/NO/SE M.M.) 11.30 - 12.30 ALT DET JEG IKKE HUSKER SAMTALE / JONAS HASSEN KHEMIRI (SE) & ELISABETH SKOU PEDERSEN (DK) Himmelrummet 12.00 - 12.30 BRANDTALE ANDRI SNÆR MAGNASON (IS) Stuen

LØRDAG

SØNDAG

12.30 - 13.30 FROKOST 13.30 - 14.30 DE FIRE ÅRSTIDER FRA TEKST TIL MUSIK SAMTALE / TOMAS ESPEDAL (NO) & BENT SØRENSEN (DK) Salen 15.00 - 16.15 NORDATLANTISKE IDENTITETSBRUD SAMTALE / JÓANES NIELSEN (FO) & JESPER BRYGGER (DK/SE) Den store biograf 15.00 - 16.15 VENUS-SALON: KVINDE KEND DIN KROP WORKSHOP / SARA HORNUM INANLOO (DK) Stuen 15.00 - 16.15 LYRIK MED GLOBALT UDSYN SAMTALE / MARIE SILKEBERG (SE) & KAMILLA LÖSTRÖM (DK) Himmelrummet 15.00 - 16.15 VENUS-SALON: PÅ RYGGEN AF EN TYR PERFORMANCE & SAMTALE / KRISTINA STOLTZ (DK) Design

HØJSKOLEN SLÅR DØRENE OP

9.00 - 9.30

MORGENSAMLING Salen

9.45 - 11.15

NORDISKE FORSTÆDER DEBAT / MARIA NAVARRO SKARANGER (NO) & AYDIN SOEI (DK) Himmelrummet

9.45 - 11.15

LITTERATUR OG KAPITALISMEKRITIK SAMTALE / JOHAN JÖNSON (SE), JESPER BRYGGER (DK/SE) & KAMILLA LÖFSTRÖM (DK) Design

9.45 - 11.15

VENUS-SALON: NORDISKE LIBERTINERE WORKSHOP / VAGANT (NO/DK) Stuen

9.45 - 11.15

HØJSKOLEN I NORDEN SAMTALE / BJØRN BREDAL (DK) & UNN AASDALEN (NO) Kunst

11.30 - 12.00 VENUS-SPOT JOHAN BORUPS HØJSKOLES ELEVER (DK/NO/SE M.M.) 12.00 - 12.30 BRANDTALE ANNE LISE MARSTRANDJØRGENSEN (DK) Stuen

16.30 - 17.00 BRANDTALE LONE ABURAS (DK) Salen 17.15 - 17.45 VENUS-SPOT JOHAN BORUPS HØJSKOLES ELEVER (DK/NO/SE M.M.)

12.30 - 13.30 FROKOST 13.30 - 14.30 EN BY I KRIG. SCENER OG SKÆBNER FRA DAMASKUS SAMTALE / ADAM HOLM (DK) & BJØRN BREDAL (DK) Salen

18.00 - 19.00 FÆLLESSPISNING Spisesalen & Prismesalen 19.00 - 20.00 MØRKNING PERFORMANCE / MYRKR (DK) Salen

15.00 - 16.30 BRANDTALE PEDER FREDERIK JENSEN (DK) Trappen

20.30 - 21.15 KASPAR KAAE (DK) KONCERT Salen

16.00 - 17.00 EUROPA I FORVANDLING SAMTALE / ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN (DK) & BJØRN BREDAL (DK) Salen

NB: der kan være deltagerbegrænsning på arrangementer uden for salen - først til mølle.

10

8.30

17.00

11

HÖST SIGER TAK FOR I ÅR!


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

FREDAG Kl. 18.30

U N DE R H E L E FE ST I VAL E N Find MØLLEGADES BOGHANDEL i foyeren, hvor de sætter spot på nordiske småforlag og festivalens forfattere. Møllegades Boghandel er en non-profit boghandel, der ligger midt i Nørrebros litteraturhjerte, Møllegade, som også rummer bl.a. LiteraturHaus og den engelsksprogede boghandel Ark Books, og som hver sommer holder litteraturfestivalen Lyse Nætter. Boghandlen fører et stort udvalg af nordisk og oversat kvalitetslitteratur og har bl.a. en hel væg dedikeret til nordiske forlag. Se eller gense filmen VENUS - LET’S TALK ABOUT SEX i DEN LILLE BIOGRAF, hvor den kører i loop hele weekenden. Instruktørerne Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen indkaldte til casting på en film om kvindelig seksualitet, men de interviews, der kom ud af casting-sessionerne var så gode, at produktionen tog en uventet drejning: resultatet blev en stærk og øjenåbnende film, der består af en række unge kvinders åbne og ærlige fortællinger om begær, krop, kærlighed og seksuel identitet.

VENUS - LETS TALK ABOUT SEX. Foto: Lea Glob

Som del af vores VENUS-tema kan du tage på besøg i KUSSOMATEN. Alle kvinder er forskellige, men mange lever stadig under pres fra stærke kropsidealer ­– også hvad angår kønsorganerne. Som reaktion på et samfund, hvor porno er den primære kilde til billeder af nøgne køn har folkene bag håndbogen Kvinde Kend din Krop skabt Kussomaten: en intimfotoboks, hvor du sætter dig på en stol og får taget et billede af dit kønsorgan – helt anonymt. Billederne fra Kussomaten bliver samlet i et stort onlinegalleri på www.kussomat.dk, der giver indtryk af kvindekroppens mangfoldighed.

HØJSKOLEN SLÅR DØRENE OP Kl. 19.15

Salen

VELKOMMEN TIL HÖST & VENUS-SPOT Festivaldirektør Elisabeth Skou Pedersen byder velkommen, og højskolens nordiske elever viser det første af en række indslag på festivalen. Kl. 20.00 - 21.00

Salen

VENUS - BEHIND THE SCENES FOREDRAG / METTE CARLA ALBRECHTSEN (DK)

Mød Mette Carla Albrechtsen, der sammen med Lea Glob står bag filmen Venus - Let’s Talk About Sex (2017) og bogen VENUS (2017), hvor en række unge kvinder fortæller åbent og ærligt om deres erfaringer med køn, kærlighed og seksuel identitet. Her vil hun fortælle historien bag projektet - om hvorfor det kvindelige begær var et tvingende nødvendigt emne, og om, hvorfor filmen endte helt anderledes end der var planlagt.

samling Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt (2016) har solgt usædvanligt godt og er blevet beskrevet som et ”internetfænomen” i den norske avis Klassekampen. Lothe læser op og fortæller om sit forfatterskab. Interviewer: Elisabeth Skou Pedersen. Ingvild Lothe (f. 1990) debuterede i 2015 med chapbogen »Litt lyst til å pule, litt lyst til å dø« på AFV Press. Elisabeth Skou Pedersen (f. 1987) er ph.d. i litteraturhistorie og journalist. Kl. 22.00 - 22.30

VENUS LET’S TALK ABOUT SEX (DK) FILMVISNING

Instruktørerne Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen indkaldte til casting på en film om kvindelig seksualitet, men de interviews, der kom ud af casting-sessionerne var så gode, at produktionen tog en uventet drejning: resultatet blev en stærk og øjenåbnende film, der består af en række unge kvinders åbne og ærlige fortællinger om begær, krop, kærlighed og seksuel identitet.

Mette Carla Albrechtsen (f. 1980) er dokumentarfilminstruktør. Kl. 21.00 - 21.45

Salen

VENUS-SALON: LITT LYST TIL Å PULE, LITT LYST TIL Å DØ

BAREN SÆLGER DRINKS OG SNACKS

OPLÆSNING & SAMTALE / INGVILD LOTHE (NO)

Kl. 18.30 - 22.00

Ungdom, kvindeliv, skam og seksualitet er nogle af omdrejningspunkterne for Ingvild Lothes forfatterskab. Hendes første digt-

12

Salen

13


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

LØRDAG

Kl. 12.00 - 12.30

BRANDTALE / ANDRI SNÆR MAGNASON (IS)

Kl. 8.30

Kl. 11.00 - 11.30

HØJSKOLEN SLÅR DØRENE OP

VENUS-SPOT

Baren serverer kaffe og en lun croissant.

JOHAN BORUPS HØJSKOLES ELEVER (DK/NO/SE m.m.)

Kl. 9.00 - 9.30

Højskolens elever fra hele Norden viser hvad de kan! Sted og nærmere indhold afsløres på dagen.

Salen

MORGENSAMLING Start dagen med en morgensang. Kl. 10.00 - 11.00

Stuen

Kl. 11.30 - 12.30 Salen

EN MODERNE FAMILIE

Himmelrummet

ALT DET JEG IKKE HUSKER SAMTALE / JONAS HASSEN KHEMIRI (SE)

SAMTALE / HELGA FLATLAND (NO) & UNN AASDALEN (NO)

Den unge stjerneforfatter Helga Flatland har vundet stor anerkendelse både i sit hjemland Norge og i Danmark for sin trilogi om Afghanistan-krigens ekkoer i en lille norsk by. Nu er hun romanaktuel i Norge med En moderne familie, der skildrer et ældre ægtepar, som beslutter at lade sig skille – og hvilke konsekvenser, det har for deres familie. Hør Helga Flatland fortælle om bogen, der skriver sig ind i en lang række af skandinaviske samtidsromaner, der undersøger en familiestruktur i opbrud. Interviewer: Unn Aasdalen. Helga Flatland (f. 1984) debuterede i 2010 med Bliv hvis du kan, rejs hvis du må, der blev første bind i en trilogi om Afghanistankrigen.

Hvordan fortæller man om en hovedperson, der ikke er der længere? Jonas Hassen Khemiris seneste roman, Alt det jeg ikke husker (sv. 2015) skildrer en række forsøg på at mindes den unge Samuel efter han mister livet i en bilulykke. Khemiri vandt Augustprisen for sin skildring af venskaber, relationer og identitet i den moderne verden. Forfatteren optræder i samtale om bogen med Elisabeth Skou Pedersen. Jonas Hassen Khemiri (f. 1978) debuterede med den roste - og siden filmatiserede - roman Ett öga rött (2003), og har siden fået status af en af sin generations vigtigste forfattere. Elisabeth Skou Pedersen (f. 1987) er ph.d. i litteraturhistorie og journalist.

Unn Aasdalen (f. 1963) er forstander på Nansenskolen i Lillehammer. BRANDTALER Vi har bedt fire nordiske forfattere holde en brandtale om nordisk identitet. Hvad ligger forfatterne på sinde? Hvad indignerer dem og engagerer dem? Til brandtalerne vil du kunne møde forfatterne rundt omkring i huset, når de stiller sig op på den metaforiske ølkasse og fortæller, hvilke sager de brænder for.

14

hør to store kunstnere fra hvert deres felt berette om, hvorfor årstidernes gang har så stærk en æstetisk appel. Ordstyrer: Bjørn Bredal.

Den islandske forfatter Andri Snær Magnason er både en medrivende fortæller, en visionær dokumentarist og en engageret miljøaktivist, der sågar har været kandidat til det islandske præsidentvalg. Hans forfatterskab er på én gang fabulerende og verdensvendt i sin afsøgning af vores forhold til natur og økonomi og trækker på alt fra litteratur og politik til kunst, religion og filosofi. Oplev den karismatiske forfatter i sit es, når han holder brandtale i Stuen!

Tomas Espedal (f. 1961) har flere gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, bl.a. for romanerne Gå - kunsten at leve et vildt og poetisk liv (2007) og Bergeners (2014).

Andri Snær Magnason (f. 1973) er aktivist og forfatter til bl.a. den eksperimenterende debatbog Drømmeland (2009), science fiction-romanen LoveStar (2002) og en række børnebøger.

Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander på Johan Borups Højskole og journalist.

NB: Brandtalen holdes på engelsk. Kl. 12.30 - 13.30

Kl. 15.00 - 16.15

Den Store Biograf

NORDATLANTISKE IDENTITETSBRUD

Foyeren

FROKOST Fri snak over en sandwich. Kl. 13.30 - 14.30

Bent Sørensen (f. 1958) er komponist og modtager af Nordisk Råds Musikpris. Ud over et stort instrumentalværk har han bl.a. sat musik til tekster af Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge.

Salen

DE FIRE ÅRSTIDER FRA TEKST TIL MUSIK SAMTALE / TOMAS ESPEDAL (NO) & BENT SØRENSEN (DK)

Tomas Espedals seneste bog Året er en ambitiøs kærlighedsfortælling, der er blevet hyldet både for sin skildringer af følelseslivet og sin refleksion over kærlighedens vilkår i samtiden. Tomas Espedal optræder i samtale med den danske komponist Bent Sørensen, der har skabt værket De fire årstider til tekster fra Tomas Espedals bog. Oplev optagelser af De fire årstider og

SAMTALE / JÓANES NIELSEN (FO) & JESPER BRYGGER (DK/SE)

Mød Færøernes største nulevende forfatter, når Jóanes Nielsen fortæller om sine bøger Brahmadellerne - En nordatlantisk krønike (da. 2012) og Glansbilledsamlerne (da. 2008). Mens Brahmadellerne skildrer de nordatlantiske øer gennem to slægter over flere århundreder, så sætter Glansbilledsamlerne fokus på identitetskonflikt på Færøerne ved at se et af samfundets største tabuer i øjnene: nemlig homoseksualitet. Oplev forfatteren i samtale med Jesper Brygger. Jóanes Nielsen (f. 1953) er digter og forfatter og været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris af flere omgange. Jesper Brygger (f. 1974) er digter og kunstnerisk leder af Göteborgs Litteraturhus.

15


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

LØRDAG Kl. 15.00 - 16.15

Stuen

VENUS-SALON: KVINDE KEND DIN KROP − FRA RØDSTRØMPEKAMP TIL HÆVNPORNOENS TID WORKSHOP / SARA HORNUM INANLOO (DK)

Siden den udkom første gang i 1975 er håndbogen Kvinde Kend din Krop blevet genskrevet i en række nye udgaver. I 2016 fik den ikoniske feministiske udgivelse en lillesøster, håndbogen Ung Kend din Krop. Den nye håndbog henvender sig til unge af alle køn og seksualiteter og fortæller om alt fra internetporno til omskæring, plastikkirurgi og myten om jomfruhinden. Kom og hør, hvorfor kropsoplysning stadig er vigtigt i Skandinavien – og hvorfor vi også skal huske at lytte til de unges egne fortællinger om krop og seksualitet. Sara Hornum Inanloo (f. 1988) er redaktør på Ung Kend din Krop og den seneste udgave af Kvinde Kend din Krop. Kl. 15.00 - 16.15

Himmelrummet

LYRIK MED GLOBALT UDSYN SAMTALE / MARIE SILKEBERG (SE)

Marie Silkebergs nyeste digtsamling, Atlantis, anlægger et globalt perspektiv som teksten bevæger sig fra Taksim-pladsen til Stalingrad, fra Gare du Nord til Abu Dhabi i sin skildring af en verden med flydende grænser, migration og ekkoer af krig. I

samtale med kritiker og oversætter Kamilla Löfström vil hun udfolde det smukke og ambitiøse værk. Marie Silkeberg (f. 1961) debuterede i 1990, oversætter fra bl.a. dansk til svensk og underviser i Litterär Gestaltning på Akademin Valand i Göteborg. Kamilla Löfström (f. 1970) er kritiker ved Dagbladet Information og oversætter fra bl.a. svensk til dansk. Kl. 15.00 - 16.15

Design

VENUS-SALON: PÅ RYGGEN AF EN TYR PERFORMANCE & SAMTALE / KRISTINA STOLTZ (DK)

Ifølge den græske myte var Europa en ung kvinde, der blev voldtaget af Zeus i skikkelse af en tyr. Det er den myte, Kristina Stoltz henviser til i titlen på sin roman På ryggen af en tyr (2014), som tegner en dystopisk version af et Europa bygget på lige dele vold og begær. I en performance - oplæsning med græsk kor - og i en efterfølgende samtale vil Stoltz uddybe begærets rolle i bogen. Kristina Stoltz (f. 1975) har senest udgivet romanen Som om (2016) og underviser desuden i kreativ skrivning på Johan Borups Højskole.

Kl. 16.30 - 17.00

Salen

PERFORMANCE / MYRKR (DK)

»Det er sådan her, det skal se ud, hvis traditionen for engageret litteratur skal vækkes til live igen,« skrev Dagbladet Information om Det er et jeg der taler (Regnskabets time) (2017). I sin nyeste bog giver Lone Aburas los for sin indignation i en politisk brandtale, der er et korrektiv til alle dem, der måtte mene, at diskussioner om racisme, hudfarve og politisk korrekthed fylder for meget i debatten. Oplev brandtalen i levende live til HÖST.

Mørkning er en gammel nordisk tradition, hvor man mødes og fejrer overgangen mellem nat og dag. Kunstnergruppen MYRKR (DK) har viet deres arbejde til at undersøge mørket som sanseligt og æstetisk fænomen i mørkevandringer, ritualer og performances. Vær med, når de inviterer til en mørkningsceremoni ved solnedgang, hvor vi sammen lytter til fortællinger om mørket, mens vi lader os opsluge af det.

Lone Aburas (f. 1979) debuterede med Føtexsøen i 2009 og har udgivet fire romaner.

MYRKR består af billedkunstner Alaya Riefenstahl, radiodokumentarist Sara Troense og musiker Jullie Hjetland.

Kl. 17.15 - 17.45

Kl. 20.30 - 21.15

VENUS-SPOT

KASPAR KAAE (DK)

JOHAN BORUPS HØJSKOLES ELEVER (DK/NO/SE M.M.)

KONCERT

Højskolens elever fra hele Norden viser hvad de kan! Sted og nærmere indhold afsløres på dagen.

Kl. 18.00 - 19.00

Spisesalen & Prismesalen

Lækker aftensmad fra højskolens køkken.

Salen

Fra mørket ind i musikken: vi runder lørdagen på HÖST af med en koncert, der sætter strøm til dagens diskussioner om identitet. Kaspar Kaae har siden 2008 været frontfigur i folkbandet Cody og debuterer nu på dansk under eget navn med pladen Jeg begyndte at gå. Det er en samling af både punkede og melodiske sange om overgangen til det knudrede voksenliv og om at finde modet til at vælge sin egen vej. Kaspar Kaae underviser desuden i sangskrivning på Johan Borups Højskole.

Kl. 10.00 - 22.00

16

Salen

MØRKNING

BRANDTALE / LONE ABURAS (DK)

FÆLLESSPISNING BAREN ER ÅBEN

Kl. 19.00 - 20.00

17


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

SØNDAG Kl. 8.30

Kl. 9.45 - 11.15

HØJSKOLEN SLÅR DØRENE OP

LITTERATUR OG KAPITALISMEKRITIK

VENUS-SALON: NORDISKE LIBERTINERE

SAMTALE / JOHAN JÖNSON (SE), JESPER BRYGGER (DK/SE) & KAMILLA LÖFSTRÖM (DK)

WORKSHOP / VAGANT (NO/DK)

Baren serverer kaffe og en lun croissant. Kl. 9.00 - 9.30

Salen

MORGENSAMLING Start dagen med en morgensang. Kl. 9.45 - 11.15

Himmelrummet

NORDISKE FORSTÆDER DEBAT / MARIA NAVARRO SKARANGER (NO) & AYDIN SOEI (DK)

Udsatte boligområder, ghettoer, forstæder… de boligblokke, der blev bygget efter modernistisk tilsnit i 1960’erne er siden blevet genstand for stor debat – og i de seneste år også for en lang række litterære skildringer over hele Norden. Vi flytter den litterære samtale om de kontroversielle forstadsområder ind i en tværnordisk ramme, når den norske forfatter Maria Navarro Skaranger møder den danske forfatter og sociolog Aydin Soei. Elisabeth Skou Pedersen modererer og rammesætter samtalen. Maria Navarro Skaranger (f. 1994) debuterede i 2015 med romanen Alle utlendinger har lukka gardiner om en ung chilensk-norsk piges opvækst i Oslo-forstaden Romsås. Aydin Soei (f. 1982) er sociolog, journalist og forfatter til bogen Vrede unge mænd (2008) om modborgerskab og ghettobegrebet og til den selvbiografiske bog Forsoning (2016) om sin opvækst i Avedøre Stationsby. Elisabeth Skou Pedersen (f. 1987) er ph.d. i litteraturhistorie og journalist.

18

Design

Maskinen, industrien, den arbejdende krop. Hvilken rolle har arbejderens erfaringer i samtidens litteraturen? Den svenske digter Johan Jönson har skabt debat i Sverige med sin politisk indignerede poesi, der sætter sætter fokus på klasseskel, industri og arbejderidentitet. Kritiker Kamilla Löfström og digter Jesper Brygger har længe arbejdet på en oversættelse af Jönsons monstrøse gennembrudsværk Efter Arbetsschema (2008), og Jesper Brygger har samtidig selv beskæftiget sig med brydningsfeltet mellem jeget, kroppen og maskinen i sin digtning, der sætter en kapitalismekritisk dagsorden, senest i digtsamlingen Transporterne (2017). Oplev de tre i samtale om samtidslitteraturens syn på arbejde og kapitalismekritik.

Kl. 9.45 - 11.15

Salen

Unn Aasdalen (f. 1963) er forstander på Nansenskolen i Lillehammer.

Skandinavien er de sidste 50 år ofte blevet fremstillet som frisindets tumleplads i verden. Selvrealisering og seksuel frigørelse omtales gerne som to sider af samme sag, og ingen steder udfolder de sig som i Danmark, Norge og Sverige. Hvordan er frisindets tilstand i Norden i dag, hvis vi vender blikket mod samtidslitteraturen? Tre af tidsskriftet Vagants medredaktører arrangerer en workshop med udgangspunkt i litterære værker af tre samtidsforfattere. Vagant (udkommet siden 1988) er et skandinavisk tidsskrift med en norskdansk redaktion og base i Berlin. Mød chefredaktør Audun Lindholm (NO) og redaktører Kristin Vego (DK) og Christine Strandmose Toft (DK). Kl. 9.45 - 11.15

Kunst

Johan Jönson (f. 1966) er forfatter til bl.a. digtsamlingerne dit.dit.hään (2016) og Efter Arbetsschema (2008), som var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

HØJSKOLEN I NORDEN

Jesper Brygger (f. 1974) er digter og kunstnerisk leder af Göteborgs Litteraturhus.

Folkehøjskolen i Grundtvigs ånd er en dansk tradition, der imidlertid også lever i resten af Skandinavien - og som også vækker inspiration i andre dele af verden. Johan Borups Højskole er f.eks. en nordisk byhøjskole: en stor del af eleverne rejser til København fra Norge, Sverige og nordiske lande. Nansenskolen i Lillehammer er et humanistisk akademi efter folkehøjskolens model, hvor en række initiativer bl.a. sætter fokus på dialog mellem Norden og Øst-

Kamilla Löfström (f. 1970) er kritiker ved Dagbladet Information og oversætter fra bl.a. svensk til dansk.

BAREN ER ÅBEN

asien. Mød de to forstandere til en samtale om, hvordan vi kan styrke højskoleideen gennem udveksling på tværs af grænser.

SAMTALE / BJØRN BREDAL (DK) & UNN AASDALEN (NO)

Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander på Johan Borups Højskole. Kl. 11.030 - 12.00

VENUS-SPOT JOHAN BORUPS HØJSKOLES ELEVER (DK/NO/SE m.m.)

Højskolens elever fra hele Norden viser hvad de kan! Sted og nærmere indhold afsløres på dagen. Kl. 12.00 - 12.30

Stuen

BRANDTALE /

ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN (DK)

Da flygtningebølgen rullede ind over landet i 2015 markerede forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen sig i den offentlige debat som en utrætteligt engageret aktivist. Som en markant stemme for græsrodsbevægelsen Venligboerne kom hun på det nærmeste til at inkarnere den fløj i debatten, der talte for åbenhed og humanisme i mødet med de mange nytilkomne danskere. I brandtalen på HÖST vil det politiske engagement utvivlsomt komme til udtryk. Anne Lise Marstrand-Jørgensen (f. 1971) debuterede i 1998 og har bl.a. Modtaget Weekendavisens Litteraturpris for romanen Hildegard. Hendes nye roman Sorgens grundstof udkommer på Gyldendal den 5. oktober.

Kl. 10.00 - 22.00

19


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

SØNDAG Kl. 12.30 - 13.30

Foyeren

FROKOST Fri snak over en sandwich. Kl. 13.30 - 14.30

Salen

EN BY I KRIG. SCENER OG SKÆBNER FRA DAMASKUS

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

Peder Frederik Jensen (f. 1978) debuterede i 2007 og har skrevet både romaner, noveller og drama.

SAMTALE / ADAM HOLM (DK) & BJØRN BREDAL (DK)

Hvorfor holde med diktatoren og ikke dem, der kæmper for demokrati? Det er spørgsmålet Adam Holm har taget med på sine tre rejser til den krigsramte syriske hovedstad. I den kommende bog En by i krig. Scener og skæbner fra Damaskus taler han med folk, der har valgt at bakke op om Bashar al-Assads regime. Hvordan ser den blodige krig ud fra deres perspektiv? Oplev Adam Holm i samtale med højskolens forstander Bjørn Bredal. Adam Holm (f. 1969) er ph.d. i historie og journalist. I efteråret 2017 er han desuden tilknyttet Johan Borups Højskole som folkeprofessor. Tidligere i år udgav Adam Holm bogen Endestation Europa. Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander på Johan Borups Højskole og journalist. Kl. 15.00 - 15.30

fattigdom og klasseskel på den litterære dagsorden. Senest er udkommet den litterære vredesudladning Skullfucking (2017) – og indignationen fornægter sig heller ikke i essayromanen Vold (2016), der tager livtag med både racisme, politisk vold og kolonialismens arv.

Trappen

BRANDTALE / PEDER FREDERIK JENSEN (DK) Peder Frederik Jensen har gjort sig bemærket som en af sin litterære generations mest politisk engagerede stemmer. Både som forfatter og som essayist og kronikør for bl.a. Information og Politiken har han været med til at sætte emner som Afrika,

20

Kl. 16.00 - 17.00

Salen

EUROPA I FORVANDLING SAMTALE / ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN (DK) & BJØRN BREDAL (DK)

Ud af gudens tårer over de lidelser, han har skabt med mennesket, opstår sorgens grundstof. I sin nye roman af samme navn skildrer Anne Lise Marstrand-Jørgensen den nyere verdenshistories store politiske omvæltninger gennem fortællingen om sorgens grundstof, der sætter sine spor på alle dem, der kommer i berøring med det. Hør hende fortælle om romanen, som også er et portræt af et Europa under forvandling. Interviewer: Bjørn Bredal. Anne Lise Marstrand-Jørgensen (f. 1971) debuterede i 1998 og har bl.a. Modtaget Weekendavisens Litteraturpris for romanen Hildegard. Sorgens grundstof udkommer på Gyldendal den 5. oktober. Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander på Johan Borups Højskole. Kl. 17.00

HÖST SIGER TAK FOR I ÅR!

1. Adam Holm, Foto: Robin Skjoldborg 2. Andri Snær Magnason, Foto: Axel Sig 3. Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Foto: Isak Hoffmeyer 4. Aydin Soei 5. Audun Lindholm 6. Bent Sørensen, Foto: Lars Skaaning 7. Christine Strandmose Toft 8. Helga Flatland, Foto: Niklas Lello 9. Ingvild Lothe, Foto: Stephen Butkus 10. Jesper Brygger 11. Jóanes Nielsen 12. Johan Jönson 13. Jonas Hassen Khemiri, Foto: Martin Stenmark 14. Kamilla Löfström, Foto: Lizette Kabré 15. Kaspar Kaae, Foto: Martin Thaulow 16. Kristin Vego, Foto: Anders Dalsgaard 17. Kristina Stoltz, Foto: Morten Germund 18. Lea Glob & Mette Carla Albrechtsen, Foto: DOXBIO 19. Lone Aburas 20. Maria Navarro Skaranger 21. Marie Silkeberg, Foto: Åsa Sjöström 22. Myrkr 23. Peder Frederik Jensen, Foto: Lars Gundersen 24. Sara Hornum Inanloo 25. Tomas Espedal, Foto: Jakob Dall 26. Unn Irene Aasdalen

21


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

– O M AT E L S K E O G F O R R Å D E Af Kamilla Löfström

Essay

Note 1: Skandinaver elsker Berlin Den første bog, jeg oversatte fra svensk til dansk, var Pär Thörns korte roman Tidsstudiemannen fra 2008. Det var ren kærlighed, jeg havde ikke noget forlag, jeg gik bare i gang, jeg havde ikke engang tænkt på at søge støtte. Men jeg havde Boris Boll-Johansens lejlighed i Berlin en hel juli, hvilket viste sig at være oceaner af tid. Pär boede også i Berlin på det tidspunkt, så vi mødtes og snakkede om de steder i oversættelsen, hvor jeg var i tvivl. Må jeg sætte dansk komma, spurgte jeg. Det bliver mange kommaer, men jeg tror, det kan virke demonstrativt på en dansk læser, altså hvis de ikke er der. Du ved, danskere og deres kommaer. Klart, sagde Pär, du er nødt til at oversætte idiomet. Jeg tænkte på oversættelsesarbejdet som et sytøj, eller jeg beskrev arbejdet for mig selv som at jeg nænsomt flyttede ordene fra et sted til et andet. Jeg kan stadig godt lide tanken om at gøre så lidt som muligt, når jeg oversætter mellem svensk og dansk. At de to sprog ligner hinanden så meget, at jeg egentlig ikke behøver at gøre det helt store. At det at oversætte mere er et håndens arbejde end et åndens, ligesom at brodere. Jeg hang ud med litteraturfolk fra Norge og Sverige den måned i Berlin. Da jeg sad der en aften med Vagantredaktionen, som jeg kendte i forvejen, var jeg lidt flov over at være den der dansker, som vælger frikadeller og sovs på Mallorca. Vi talte om norske og danske kolonier i henholdsvis Kreuzberg og Prenzlauerberg, om at vi sad tæt på der hvor Dag Solstad bor. Hjemme i Boris’ lejlighed lyttede jeg til tysk radio. Note 2: Forord »Skandinavisk Ordbog indeholder cirka 10.000 ord der kan volde problemer i samkvem mellem danskere, nordmænd og svenskere. Vi har bestræbt os på at gøre ordbogen så enkel og lettilgængelig som muligt, så den kan bruges af alle. Ideen er at den skal anvendes passivt, altså i en situation hvor man støder på et ord man ikke kender i et af nabosprogene. Det er den situation man normalt kommer ud for. Derimod er det ikke så ofte man har behov for at kunne oversætte fra sit modersmål til et af nabosprogene; til en sådan aktiv brug kræves der mere detaljerede ordbøger. Det er vort håb, at ordbogen vil opmuntre til at læse både skønlitteratur og sagprosa på nabosprogene. Når alt kommer til alt, er ligheden mellem vore

24

sprog så stor, at de meget godt kunne regnes for dialekter af ét og samme sprog, hvad de historisk set også er. Det sprogfællesskab vi har i Skandinavien er om ikke enestående, så i alt fald helt usædvanligt. Når skandinaver kommer sammen, behøver ingen at opgive sit eget sprog og skifte om til et andet; for at forså nabosprogene kræves der ingen speciel undervisning, kun at man vænner sig til en anden udtale og en delvis anden retskrivning – samt at man får hjælp til at forstå visse ord som er særegne for eller bruges på en særlig måde i et af sprogene. Den hjælp giver Skandinavisk Ordbog.« (Skandinavisk Ordbog, Gyldendal, 1994) Note 3: Nonsens »Jeg er dansker, født i Norge, Sverige er mit fædreland, taler russisk som en tysker, skønt jeg er en engelsk mand.« Min svenske kollega kender godt børneverset, han siger, at det er så typisk dansk. Note 4: Hvorfor jeg ikke synes, man skal kalde Johan Jönson en arbetarpoet Sammen med Jesper Brygger gik jeg i 2014 i gang med at oversætte Johan Jönsons Efter arbetsschema (2008). Arbejdet har ligget stille i lang tid nu, bogen er på 795 sider, og Jönson har skrevet fire nye digtsamlinger siden, Livdikt (2010) og de tre sammenhængende med.bort.in. (2012), mot.vidare. mot. (2014) og dit.dit.hään. (2015). Jesper og jeg er med andre ord langt bagefter. dit.dit.hään. blev anmeldt alle vegne, også i Svenska Dagbladet: »Med skamlös maximalism, aggressiv anti-estetik och osminkade framställningar av det svenska klassamhället har arbetarpoeten Johan Jönson stöpt om det poetiska fältet. Nu avslutar han sin mastodont-triptyk med depressiva dit. dit. hään.« Sådan står der i underrubrikken til anmeldelsen (Svenska Dagbladet, 19. jaunar, 2016). I Dagens Nyheter fra den 15. januar 2016 lyder den redaktionelle rubrik til anmeldelsen af dit. dit. hään.: »Aase Berg ser hur en av de största förnyarna av svensk arbetarlitteratur fortsätter staka ut sin bana.« Jeg synes ikke, man skal kalde Johan Jönson en arbetarpoet – eller man skal i hvert fald være klar over, hvad man så også siger. Det kan man blive klar over ved at læse en meget anbefalelsesværdig kandidatopgave fra 2014 med titlen Har författaren färg? en studie av förlags och recensenters framställning av fyra svenska författarskap ur ett postkolonialt perspektiv, der ligger frit tilgængeligt på Lunds Universitets hjemmeside. I den gør Karl Jonas Elton Enström opmærksom på, at nogle forfattere skriver litteratur, andre skriver litteratur med noget foran: ”arbejderlitteratur”, ”kvindelitteratur” eller ”indvandrerlitteratur”. Og at nogle forfattere ikke er forfattere, men

25

Essay

1 0 N O T E R O M AT L Æ S E O G O V E R S Æ T T E


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

Note 5: »JEG SAD I GARDEROBEN MED EN ÆBLESKIVE I HÅNDEN/JAG SATT I GARDEROBEN MED EN ÄPPELMUNK I HANDEN/JEG SATT I GARDEROBEN MED EN PEPPERKAKE I HÅNDEN« Året er 2013, og jeg er på arbejde i Malmø. Jeg underviser voksne i dansk, men lige nu er rollerne byttet om. Mayser er ved at lære mig at udtale navnet Yahya rigtigt. Vi læser digtet »BARNDOM«, og Mayser ler af mig, da jeg siger digterens navn. Jeg retter min egen udtale. Det er h’et i Yahya, jeg øver mig på. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kan blive den første litteraturanmelder i Danmark, der kan udtale Yahya Hassans navn rigtigt. Jeg ser nøje på min elevs læber, hvordan hun former dem. Ønsker jeg havde hendes tunge, det ser og lyder så let, når Yahya formes med hendes mund. Mayser bor i Malmø og har familie i Odense. Skandinavien bliver så lille, når jeg snakker med hende. Et hele. Snart findes YAHYA HASSAN på både dansk, norsk og svensk. Mayser har ingen problemer med det bløde ’d’, den lyd kender hun fra sit modersmål. Hun siger, at jeg bare kan sige jahjah. Mine litteraturvenner og jeg taler hele tiden om Yahya Hassan hjemme i København, men ingen af os udtaler hans navn rigtigt. Nogle udtaler det andet y som y, og jeg bliver pinligt til mode, når jeg hører det. Jeg prøver selv at undgå problemet ved blot at sige Hassan, men ved godt, at jeg afslører mig selv, når jeg gør det. Udtaleproblemerne siger det hele: Vi blander os ikke nok i Danmark. Den eneste grund til, at jeg har adgang til at få noget at vide om arabisk udtale, er at jeg arbejder som lærer i Malmø. Alle litteraturanmeldere i Danmark er hvide. En af mine venner på Vesterbro er ven med Yahya Hassan, og da den svenske oversættelse af YAHYA HASSAN udkommer ringer han og siger, at

26

han har en gave til mig fra digteren. Det er midt i hvidhedsdebatten, og jeg har oversat Athena Farrokhzads Vitsvit. Gaven er et eksemplar af den svenske oversættelse med en hilsen fra Yahya i: »Til Kamilla har hørt om din begejstring for det svenske Bedste hilsner Yahya Hassan.« Note 6: Trado, jeg forråder Svetlana Cârsteans og Athena Farrokhzads fælles udgivelse Trado (2016) indeholder et længere essay om at oversætte. Her står der bl.a.: »Översättningsakten innebär att sälja äpplen och köpa päron för att återge det som förloras på gungorna och tas igen på karusellen. För bilden av jämvikt ser olika ut på källspråket och på målspråket. I den ene leker man, i den andra gör man affärer.« Æbleskive, äppelmunk, pepperkake. En oversætter er en forræder, det siger et italiensk ordsprog: ”Traduttore è traditore”. Svetlana Cârstean og Athena Farrokhzad, der har oversat hinandens digte uden at kunne henholdsvis svensk og rumænsk, siger det sådan her i begyndelsen af deres fælles essay om at oversætte: »Vårt första samtal handlade om förräderi. I ett kök började vi prata om vår gemensamma erfarenhet av att förråda familjearvet. Förräderiet fanns där som en kärna i vårt skrivande. En ibland dold, ibland synlig kärna. Vi kände den mellan fingrarna när vi samtalade, när vi läste, när vi översatte. Trots två olika länder, trots två olika språk, delade vi en gemensam erfarenhet kring förbudet att tala. Kring förbudet att blottlägga det förflutnas villkor. Förbudet att berätta för den andra. Och i och med detta förbud, begäret att överträda det. Begäret att förråda tystnadens pakt. Och i och med detta begär, skrivandet. Kärleken mellan oss uppstod när vi kände igen den andra som en syster i förräderiet.« Note 7: Maskine Putter man udsagnet »Poesi er det som ikke kan oversættes« i Google Translate og vælger svensk, bliver det til »Diktning, kan det inte oversättas«. Note 8: Ret, rør! En anden kollega i Malmø karakteriserede en dag det svenske sprog som mere militaristisk end det danske. Jeg blev først forbavset, det fina svenska språket, jeg elsker lyden af stanna kvar, men det, min kollega mente, var, at fordi man på svensk udtaler så mange flere konsonanter end man gør på dansk, hvor man har assimilation og mange stumme bogstaver, ville en kommando fra en øverstbefalende til en gruppe soldater gå klarere igennem på svensk end

27

Essay

Essay

forfattere med noget foran, samt at disse forfattere med noget foran bliver mødt med et særligt krav om autenticitet: »[…] när en författare bryter den norm som finns inom det svenska litterära fältet; (vit, manlig, medelklass) så förväntar sig recensenter att de ska få en bildningsroman i händerna. Detta är en maktprocess som rent litteraturhistoriskt upprepar sig. Då, innan ”invandrarlitteraturen”, handlade det om ”kvinnolitteratur” eller ”arbetarlitteratur”. Det finns ett krav på eller förutsättande om biografisk förankring i litteraturen och att verket är en självupplevd rapport från förorten.« (Har författaren färg? side 9) Forfatteren er med andre ord sit værk. For at skære det ud i pap: Et ord som ”arbetarpoet” siger ikke så meget om Johan Jönsons værker, som det fortæller noget om den anmelder, der bruger ordet, og den litterære tradition, anmelderen er rundet af.


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

Essay

Note 9: Kanon Der er nordisk poesifestival i Hamar, det er marts, 2017, og her er sne. Festivalen har fået navn efter digteren Rolf Jacobsen (1907-1994), der boede her efter Anden Verdenskrig og frem til sin død. Pia Juul er her også, hun siger, at Asger Schnack ofte har nævnt Rolf Jacobsen som en af de helt store. Dette års festivalpoet er Øyvind Berg (f. 1959), jeg hører Gunnar Wærness (f. 1971), der selv er digter, tale om Øyvind Bergs forfatterskab. Wærness kalder Øyvind Berg for en oversættende poet. I sin indledning taler han om problemerne ved at kanonisere forfattere og forfatterskaber. Han taler om et indenfor og et udenfor i litteraturen. Han bruger metaforer, han taler om at gøre poesien spiselig, han nævner øjeblikkets tørst. Wærness taler om at rimbaudisere poesien, om at tale om digtere som helte i et epos i iveren efter at kanonisere dem. Hvis en digter vælger at ældes som digter, må han eller hun nødvendigvis få et mindre forblommet syn på poesien. Han eller hun må vende ansigtet mod støvet, siger Wærness. Han eller hun må rekalibrere. Wærness taler også om Øyvind Bergs orientering mod den kinesiske poesitradition. Han nævner Pounds idealisering og eksotisering af kinesisk poesi. Da Wærness nævner, at der findes en uheldig alliance mellem poesien og den nationale identitet, mellem digteren og hans eller hendes hjemland, kommer jeg til at tænke på det at skrive på et andet sprog end ens modersmål som en måde at slippe fri af den alliance. Det er i øvrigt paradoksalt at tænke på, at der samtidig med denne sammenkædning af digterne og deres hjemlande samtidig i Europa findes en stærk outsidertradition, Gunnar Ekelöf f.eks. Note 10: Atlantis Marie Silkeberg (f. 1963) er også i Hamar. Hun fortæller om sig selv, at hun var dansk indtil hun fyldte 13, så flyttede familien til Sverige. Hun har oversat flere af Inger Christensens bøger til svensk, det og alfabet og senest Brev i april og Del af labyrinten. Silkeberg læser op fra det sidste afsnit ’Cape Point’ i hendes helt nye knap 400 siders digtsamling, Atlantis. Den bevæger sig reportagelignende med

28

et rejsende du (hvid turist) rundt i en globaliseret verden med migranter og flygtninge. Alle rejser, vejene findes jo, sukkerets og diamanternes veje, de engelske fraser blander sig med det svenske og lyder lidt af fremtid. Atlantis bevæger sig fra Istanbul til Cape Town i 16 langdigte. Dette er et uddrag fra Sydafrika-delen. Sporene efter apartheid er stadig synlige, og afrikaans er både nutid og en del af kolonihistorien. Hierarkierne findes, og sprog er magt – det er de forhold, Atlantis med sine evigt omflakkende rejsende peger på: Tre män sitter och pratar afrikaans vid bordet. På balkongen. Du ser dimman. Berget. Gatan nedanför. Elden som lyser. Brinner. Männen tittar på dig när du går in och ut. Morning säger mannen med lapp för ögat när de reser sig. Whale street. Alla skyltar på afrikaans. Varför ropar du ut på afrikaans sa kvinnan i kön när ingen reagerade på nummer nitio. Jag förstår inte sa hon. Kvinnan i kassan tittade på dig for att få medhåll. Vad gjorde du med blicken. Vet inte. I don’t know. Skrattar han åt dig. Kallar han dig. De flyttade hit allihop när apartheid föll säger han. Tog med sig alla sina rikedomar. Joburg där regeringen sitter. ANC. Ville de inte vara nära. En morgon. En kemtvätt på andra sidan gatan som redan är öppen. Ögonblicket säger du. Du stryker honom över fotsulan. Bläddrar i boken. Sorry for disturbing you. Come to Nigeria. En stig som förgrenar sig. En stig som öppnar sig. To be swallowed by the road.

29

Essay

på dansk. Jeg har tænkt på dette, når jeg har læst Jenny Tunedals Mitt krig, sviter (2011) først på svensk og siden på dansk i Julie Sten-Knudsens oversættelse. Alene titlens blødhed på dansk Min krig, når t bliver til n, og g i krig forsvinder.


HÖST

NORDISK LITTERATURFESTIVAL

Göteborgs Litteraturhus

Skandinaviske samarbejdspartnere

Göteborgs Litteraturhus er en medlemsforening grundlagt i 2014. Dette er en unik konstruktion i skandinavisk sammenhæng. De rundt regnet 50 medlemmer består hovedsageligt af Göteborg-baserede litterære aktører: forlag, magasiner, litteraturaktivister, forfattersammenslutninger, poesikollektiver etc. I et frugtbart krydsfelt af samarbejder, egenproduktioner og medlemstiltag stod Litteraturhuset alene i 2016 for 250 litterære oplevelser – forfattersamtaler, oplæsninger, festivaler, performances, hybrider, litteraturcaféer, release-fester, debatarrangementer og meget mere. Göteborgs Litteraturhus' program spænder bredt: fra unge, lokale talenter til verdenslitteraturens store stemmer som Nuruddin Farah og Chris Kraus, der begge var på besøg i 2016. Den udtalte ambition er at være et vitalt samlingspunkt og generator i det rige, mangfoldige göteborgske litteraturliv, et rum hvor litteraturen i Göteborg kan møde verden og vice versa. Göteborgs Litteraturhus har en særlig kærlighed til den ikke-kommercielle del af litteraturen og en særlig forpligtelse i også at formidle og kanalisere de stemmer og bevægelser, der ikke har en selvfølgelig plads i litteraturen.

Nansenskolen Norsk Humanistisk Akademi Nansenskolen Norsk Humanistisk Akademi på Lillehammer er en særegen institusjon i norsk kulturliv. Siden opprettelsen i 1938 har Nansenskolen vært en konsekvent fortaler for fred og dialog, demokrati og rettssikkerhet. Skolen er opptatt av å skape kontakt – og bidra til forståelse – mellom Øst og Vest. Det gjelder så vel mellom Øst-Europa og Vesten, som mellom Nordøst-Asia og Norden. Nansenskolen og Nansen Fredssenter (opprettet 2010) representerer en ”kjempende humanisme”. Nansen Fredssenter arbeider på Balkan, i Ukraina, Somalia, Afghanistan og andre av verdens konfliktområder, og forsøker å bidra til mellommenneskelig dialog. På Nansenskolen undervises det i filosofi, litteratur, politikk og kunst. Skolen har tre linjer: En for Skrivekunst, en for Visuell kunst og en for Filosofi, litteratur og politikk. Alle studenter undervises i klassiske dannelsesfag, som bakgrunn for engasjement i dagsaktuelle saker, om det nå er innenfor internasjonal politikk eller løpende kulturdebatt. Norsk Litteraturfestival på Lillehammer er Nordens største litteraturfestival. Årlig, en uke i mai, møter omkring 400 forfattere 25.000 litteraturengasjerte tilhørere. Festivalen ble startet i 1995 og har sin opprinnelse i Nansenskolens Sigrid Undset-seminarer. Nansenskolen er fremdeles en hovedsamarbeidspartner. Nansenskolens linje for Skrivekunst har hjulpet mange forfatterskap på vei. Underviserne på linjen er etablerte forfattere. Eksempelvis Hanne Ørstavik og Trude Marstein.

Skandinaviske samarbejdspartnere

HÖST er arrangeret i et samarbejde mellem Johan Borups Højskole i København og to andre stærke skandinaviske kulturinstitutioner: Nansenskolen i Lillehammer og Göteborgs Litteraturhus. Her kan du læse mere om samarbejdspartnerne og deres arbejde for at kvalificere den nordiske kultursamtale.

– Unn Irene Aasdalen, forstander på Nansenskolen

– Jesper Brygger, kunstnerisk leder for Göteborgs Litteraturhus

Jesper Brygger

Unn Irene Aasdalen

32

33


KOLOFON Festivaldirektør og programansvarlig: Elisabeth Skou Pedersen

11

Programkonsulenter: Bjørn Bredal, Jesper Brygger, Unn Aasdalen og Kamilla Löfström

Terrasse

Markedsføring: Sara Amrani Kommunikation og redaktion: Elisabeth Skou Pedersen

1

6

15 WC

WC

Gården

WC

15

4

Gården

9 3

8

5

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15.

Baren Borups-stuen Den Lille Biograf Den Store Biograf Design Foyer Himmelrummet Kunst Kussomaten Prismesalen Salen Skrivestuen Spisesalen Stuen Trappen

Stuen

Kælder Frederiksholms Kanal

Kort over Johan Borups Højskole

VENUES

Produktionsansvarlige: Anne Sofie Kluge, Tine Jespersen Grafisk design: Marie Frøhlich og A. Ester Knudsen / Flatness In Space Tryk: Christensen Grafisk, København Oplag: 1000 stk. HÖST Nordisk Litteraturfestival er blevet til i et samarbejde mellem Johan Borups Højskole, Göteborgs Litteraturhus og Nansenskolen og med støtte fra Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond Stor tak til: Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond for støtte, Kvindemuseet for udlån af Kussomaten, Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen for inspiration, DOXBIO, højskolens elever og lærere, køkkenet, pedellen, sekretariatet og alle andre ansatte. Find vej: HÖST Nordisk Litteraturfestival Johan Borups Højskole Frederiksholms Kanal 24 1220 København K.

Frederiksholms Kanal

Kontakt:

15

13

hoest@borups.dk

15

7

www.borups.dk/hoest facebook.com/hoestfestival Instagram: @hoestfestival #hoestfestival

Gården

Gården

14

BILLETTER Partoutbillet: 495,Samarbejdspartnere:

2

10

12

1.sal

Festivalen er blevet til med støtte fra:

2.sal Frederiksholms Kanal

Frederiksholms Kanal

34

En partoutbillet inkluderer ikke bare møder med en lang række spændende forfattere, men også morgencroissanter, sandwich og fællesspisning. Køb billetter og læs mere på www.borups.dk/hoest


36

Profile for Johan Borups Højskole

Höst Nordisk Litteraturfestival 2017  

Norden er et fællesskab, men at være nordisk er også en måde at være forskellige på. HÖST er en ny litteraturfestival, der finder sted på Jo...

Höst Nordisk Litteraturfestival 2017  

Norden er et fællesskab, men at være nordisk er også en måde at være forskellige på. HÖST er en ny litteraturfestival, der finder sted på Jo...