
1 minute read
Svelmø

Tirsdag d. 01. september 2020
Svelmø ligger i Det Sydfynske Øhav mellem Svendborg og Fåborg. Der er ingen færgeforbindelse, men farvandet mellem Fyn og Svelmø er så lavt, at man sagtens kan vade den korte tur. Det er dog mere behageligt at sidde på ladvognen af en traktor og nyde naturen og dyrelivet omkring sig. På den sydfynske kyst mødes vi med guiden, Jan. Han kører os den tre kilometer lange tur til Svelmø. Turen går gennem det lave vand og over tangerne Græsholm og Lille Svelmø.
Når vi er kommet til Svelmø, skal vi ud på en gåtur rundt på øen. Undervejs fortæller Jan om øens historie og de ting og steder, vi kommer forbi. Vi skal op på udkigsposterne, hvor der er et flot syn til de omkringliggende øer. Jan ejer halvdelen af Svelmø, og det er vigtigt for ham, at naturen får lov til at passe sig selv. Derfor er det den uberørte natur, der møder os på Svelmø.
Vi får serveret lækker grillet ”Ø-ko” bøf fra ko opdrættet på Svelmø, inden vi skal med traktoren tilbage til Fyn.
PRIS
