4 minute read

75

Next Article
67

67

Skt. Hans i Skagen

Afrejse mandag d. 22. juni 2021

Prisen inkluderer følgende: Al kørsel, også udflugter, entré til Ørnereservatet, hotelophold med halvpension begyndende med aftensmad 1. dag og sluttende med morgenmad sidste dag, arrangement på Viseværtshuset efter Skt. Hans bålet, gebyr til rejsegarantifond og moms. Chaufføren fungerer som rejseleder på denne rejse. Ikke inkluderet i prisen: Frokoster, drikkevarer og eventuelle entréer.

Pris pr. person Tillæg enkeltværelse 3.450,-

Program oversigt

Dag 1 - Vi kører mod Skagen med passende pauser undervejs. Frokostpausen holder vi ved Gudenåen, hvor vi har mulighed for at købe frokost. Herefter kører vi videre til Råbjerg Mile og Kandestederne, inden vi når frem til Foldens Hotel, hvor vi får serveret en lækker aftenmenu og kaffe.

Dag 2 - Efter morgenmaden kører vi mod Jyllands top, Grenen. Her kan vi opleve sammenstødet mellem de to farvande Skagerrak og Kattegat. Man kan gå eller tage Sandormen ud til Grenen. Man kan også se digteren Holger Drachmanns grav eller bare nyde omgivelserne. Vi kører videre til Den Tilsandede Kirke, og inden vi vender tilbage til hotellet, besøger vi det 34 meter høje vandtårn og det Hvide Fyr fra 1747.

Om aftenen skal vi naturligvis se Skt. Hans bål. Efter bålet får vi serveret et glas solbærrom og æbleskiver på hotellets Viseværtshuset. Her vil der efterfølgende være hyggemusik, og man kan sidde og nyde musikken, så længe værtshuset har åbent.

PRIS 3.450,-

Dag 3 - Om formiddagen skal vi se de prægtige rovfugle i Ørnereservatet ”Ørnens Verden”. Vi er tilbage i Skagen til frokost, som man kan nyde på en af byens restauranter eller caféer. Eftermiddagen kan bruges på at udforske Skagen på egen hånd. Der er flere interessante museer, hvor man bl.a. kan opleve Skagensmalernes værker. Havnen er et hyggeligt sted at slentre en lille tur, men man kan også vælge at besøge byens butikker. På Skagen Assistents Kirkegård finder man mindesmærket ”De blev derude” til minde om søfolk, der er omkommet på havet. Man kan også se nærmere på den gule Skagen Kirke.

Om aftenen er det muligt at komme på en solnedgangstur til Gl. Skagen, hvor vi kan se solen gå ned i horisonten.

Dag 4 - Efter morgenmaden kører vi til Rudbjerg Knude Fyr og ser, hvor fyret er blevet flyttet hen. Næste stop bliver ved Thorup Strand, hvor Gutterne fra Kutterne holder til. Her gør vi holdt i ca. to timer, så der er tid til at købe frokost. Hvis man har lyst, kan man købe fisk med hjem. Herefter kører vi direkte til Fyn med pauser undervejs.

Lørdagene d. 26. juni, 10. juli, 17. juli, 24. juli, 31. juli og 7. august 2021

Cirkusrevyen vender stærkt tilbage i 2021, hvor der kommer til at stå hele seks mand på scenen i det grønne telt på Dyrehavsbakken.

Niels Olsen er tilbage i Cirkusrevyen for 7. gang, og det er aldrig kedeligt, når den sprælske entertainer står på en scene. Det bliver et herligt gensyn med skuespilleren, der ikke har medvirket i Cirkusrevyen siden 2013. Merete Mærkedahl får debut i Cirkusrevyen. Hun har spillet med i et hav af teaterforestillinger landet over og i revyerne i Esbjerg og i Hjørring. Mest kendt er hun nok for sin rolle som stuepigen Otilia fra tv-serien Badehotellet. Danmarks ukronede revy-dronning, Lisbet Dahl, er selvfølgelig igen at finde på scenen, og hun får dejligt selskab af Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard, der begge må siges også at være fast inventar i teltet. Ulf Pilgaard er sjette mand på scenen, og 2021 bliver året, hvor han takker pænt af efter 40 år i Cirkusrevyen.

Vi ankommer til Bakken midt på eftermiddagen og har god tid til at nyde de hyggelige omgivelser. Der er mange skønne spisesteder på Bakken, hvor man kan købe en god frokost. Hvis man har lyst, kan man også prøve nogle af forlystelserne, inden forestillingen starter kl. 18.00.

Pris pr. person inkl. bro og A-billet 1.050, -

Strynø

Søndag d. 27. juni 2021

Nu kan du tage med på en af vores smukke ture til den lille ø Strynø, der trods sin lille størrelse har utroligt meget at byde på. Den sydfynske ø er kun 2 km bred og 3 km lang og er kendt for sin spændende natur, sejlads og kulturhistorie.

Vi kører til Rudkøbing og tager en hyggelig lille færgetur til Strynø, hvor vi vil blive taget imod af vores guide. Sammen med vores guide kommer vi til at lære mere om Strynø havn, deres smakke- og naturcenter, og derefter går vi en tur rundt i deres hyggelige lille by. Vi runder deres flotte historiske kirke, og hvis tiden er til det, ender vi ved Strynøs traditionelle mølle.

Vi kører til Strynøs gamle mejeri, hvor vi får lov til at smage på øl fra Strynø Mikrobryghus og får lidt snacks til. Imens får vi et lille foredrag omkring øl.

Derefter skal vi nyde en god frokost ved Strynø mejeri, der byder på ølbraiseret oksekød og limefromage. Før vi kører hjemad, vil der være mulighed for at nyde Strynø by på egen hånd, og evt. besøge den hyggelige købmand på Majtræspladsen.

PRIS

740,-

* Alle billeder er leveret af Langeland.dk

Pris pr. person inkl. færge, guide, ølsmagning og 2-retters middag 740,-

This article is from: