3 minute read

Julemarked i Husum

Next Article
75

75

Lørdag d. 19. december 2020

Ved Nordsøens bred ligger Husum med smalle gader, farverige huse og en hyggelig lille havn. Byen er idyllisk i sig selv, men hvert år op til jul stråler byen ekstra meget. Den indre by bliver smukt pyntet op, og man kan bruge lang tid på at gå rundt blandt de mange boder og se på kunsthåndværk, gaveidéer og julepynt.

Vi er fremme ved Husum sidst på formiddagen, og vi har nu ca. 3,5 time på egen hånd. Det romantiske julemarked bliver holdt på byens torv. Ikke langt derfra, ved inderhavnen, finder vi caféer og restauranter, hvor vi kan købe dagens frokost.

På vej tilbage til Danmark holder vi ind ved Fleggaard, hvor vi har en time til at handle.

Husk pas.

PRIS

425,-

Pris pr. person 425,-

2021

The Bodyguard

The Musical i Tivolis Konceertsal

Søndag d. 14. februar 2021

Til efteråret fyldes Tivolis Koncertsal med Whitney Houstons største hits, når vi kan gense den udødelige kærlighedshistorie om den verdensberømte sangstjerne Rachel Marron og bodyguarden Frank Farmer. Vi skal høre flere end 20 af Whitneys største hits, der alle bliver sunget af det spirende sangtalent, Andrea Lykke Oehlenschlæger. Det er første gang, hun optræder på en musicalscene, men det bliver helt bestemt ikke sidste gang, vi hører hendes fantastiske sangstemme. Johannes Lassen spiller rollen som Frank Farmer. Desuden kan vi se David Owe og Lea Thiim Harder på scenen.

Vi ankommer til Tivoli ved middagstid, så vi har lidt tid på egen hånd, inden forestillingen starter kl. 15:00. Der er fint pyntet op til Halloween, og man kan bruge lang tid på at gå på opdagelse i haven blandt græskar, spøgelser og fugleskræmsler. Alle forlystelser er åbne, og man kan også købe frokosten på et af de mange spisesteder. Har man lyst til at prøve noget andet end den traditionelle danske frokost, kan man flere steder købe mad, der er inspireret af halloween.

Når musicalen er slut, kører vi direkte tilbage til Fyn med en kort pause undervejs.

PRIS

1.250,-

Pris pr. person inkl. bro, entré og A-billet 1.250,-

Tina Turner

Torsdag d. 11. marts 2021 Tribute

Messecenter Herning

I foråret 2021 kan vi opleve den ultimative hyldestkoncert til Tina Turner. Den ikoniske sangerindes 50 år lange karriere bliver fejret med et brag af et show, hvor vi hører hendes største hits.

Inden vi når Herning, holder vi ind ved den charmerende Filskov Kro. Her får vi serveret en 2-retters menu, så vi er klar til en festlig aften med sang, dans og høj energi.

På scenen i Herning bliver Tina Turners sange fremført af Elesha Paul Moses, der er kendt fra The Voice og X Factor. Hun har et ti mand stort orkester i ryggen, og tilsammen giver de publikum et show i verdensklasse. Sangene bliver leveret så overbevisende, at man skulle tro, det var Tina Turner selv, der stod på scenen. Vi kan se frem til at høre bl.a. ’Proud Mary’, ’Private Dancer’, ’Simply The Best’ og mange flere sange, som vi alle kan synge med på. Så tag med og få en fest, du sent vil glemme.

PRIS

1.195,-

Pris pr. person inkl. 2-retters middag og A-billet 1.195,-

This article is from: