
1 minute read
Dannevirke & Deutsches Museum
Dannevirke og
Deutshes Museum

Søndag d. 06. september 2020
Grænselandet har ad flere omgange været præget af krige og konflikter, men i dag er området et fint eksempel på fredelig sameksistens. På begge sider af grænsen finder man i dag et mindretal, der indgår på lige fod med alle andre i samfundet men holder fast i sin kultur og traditioner.
Vi starter med at køre til Sønderborg og Deutsches Museum. Her kan vi på egen hånd gå rundt og se genstande, der fortæller historien om det tyske mindretal i Nordslesvig. Vi kører videre til Kværs Kro, hvor vi får en 2-retters middag, inden vi skal over grænsen til Dannevirke. Vi får en rundvisning, der tager os med hele vejen fra jernalder over middelalder til 1864. Der bliver også tid til at gå rundt på egen hånd på det store område og i museumsbygningen. Her kan man bl.a. læse om UNESCO-verdensarven Hedeby-Dannevirke og det danske mindretals historie fra 1864 til i dag.
Vi lægger vejen forbi Fleggaard, inden vi kører tilbage over grænsen og hjem.
Husk pas.
