
1 minute read
Samsø

PRIS
595,-
Søndag d. 23. august 2020

Dejlige Samsø – øen som har det hele. Unik natur, idylliske landsbyer, råvarer, kunstnermiljø og ikke mindst energivenlighed. Samsø har nemlig førertrøjen på, når det gælder om at blive co²-neutral.

Vi kører til færgen i Hou, der tager os til Samsø. Overfarten tager ca. 1 time, og formiddagskaffen kan købes ombord. På Samsø starter vi med at køre til den sydlige del af øen. Her ser vi Kolby Kås, Brattingborg Gods og kører gennem Ørby til Tranebjerg, Samsøs hovedstad. Vi kører til det hyggelige Flinchs Hotel og nyder en lækker 2-retters middag. Herefter fortsætter vores rundtur på Samsø. Vi kommer den kønne tur via Langør og Besser, vi kører forbi Dyvelstenen og vi ser Nordby, som er utrolig hyggelig med majstang og gadekær. På den nordlige del af øen kan vi komme op på øens højeste punkt, Ballebjerg. Herfra er der en dejlig udsigt til Jylland. Ud på eftermiddagen tager vi færgen tilbage til Jylland. Under overfarten er der mulighed for at købe en forfriskning, inden vi kører direkte tilbage til Fyn.
Pris pr. person inkl. færge og 2-retters middag
