2 minute read

19

Next Article
87

87

Lübeck, Tyskland Julemarkedsrejse

Afrejse tirsdag d. 15. december 2020

Lad os fejre julen med en rigtig juletur til Lübeck, hvor man finder nogle af danskernes favoritjulemarkeder. I den gamle by skal vi besøge mange forskellige julemarkeder, som byder på smagsoplevelser og juleshopping. Her kan man købe nogle af Lübecks specialiteter som årets julegave – for eksempel tekstiler, keramik, trævarer og naturligvis marcipan!

Prisen inkluderer følgende: Al kørsel, frokost og to øl på dag 1 samt hotel m. morgenmad

Ikke inkluderet i prisen: Frokost på dag 2, aftensmad, drikkevarer samt entreer.

Pris pr. person 1.495,-

Program oversigt

DAG 1 - Vi samles i bussen og kører til Tyskland - klar på en rigtig hyggelig juletur. Vi holder en velfortjent pause ved Ricklinger Landbrauerei, hvor vi får en rundvisning på det lille privatejede bryggeri. Det er den yngre brygmester, der med glimt i øjet fortæller om hverdagen på bryggeriet. Derefter stå der frokost på programmet. Den består af fingermadder med ost og pølse, hvortil der serveres to forskellige slags nybrygget øl.

Glade, mætte og efter at have smagt på øllet, kører vi resten af vejen til Lübeck, hvor vi indkvarteres på vores hotel, Park Inn Hotel. Så er der lidt tid til at besøge julemarkedet i den hyggelige gamle bydel, eller man kan slappe af på hotellet. Aftensmad er der mulighed for på hotellet, eller måske er det spændende at smage på nogle af de mange forskellige spiselige sager, der kan købes i julemarkedsboderne. DAG 2 - Friske på en dejlig dag i Lübeck starter vi med en byrundtur i den flotte by. Vi skal opleve nogle af de flotte kirker, se historiske vartegn som Holstentor, Salzspeicher og Burgtor samt Helligåndshospitalet. Visse steder i Lübeck er det nemt at føle sig sat tilbage i tiden.

Vi får tid til at komme rundt i byen på egen hånd og nyde julemarkederne, spise frokost og besøge et rigtigt julested - måske Café Niederegger, der byder på den kendte Niederegger Marzipan. Efter en dejlig dag kører vi igen hjemad, hvor vi holder en god pause ved grænsen, så der kan købes lidt godt ind. Her kan man også snuppe en nem aftensmad, inden vi kører den sidste vej hjem.

PRIS 1.495,-

PRIS 2.595,-

This article is from: