
1 minute read
11
Skagen Toppen af Danmark
Afrejse mandag d. 14. september 2020
Oplev smukke Skagen, det nordligste punkt i Danmark, hvor to have mødes. Skagen har utroligt meget at byde på, og vi skal se nogle af de mest kendte seværdigheder.
Prisen inkluderer følgende: Al kørsel, også udflugter, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension, gebyr til rejsegarantifond, diverse vejskatter og afgifter.
Pris pr. person Tillæg enkeltværelse
Ikke inkluderet i prisen: Entréer, frokost og drikkevarer.
2.150
Program oversigt
DAG 1 - Vi kører afsted mod Skagen med en god pause undervejs, hvor der kan købes kaffe fra bus. Der serveres kaffe og rundstykke til dem, som har bestilt. Vi holder frokostpause ved Gudenåen, hvor der er mulighed for at købe lidt lækkert. Derefter går turen videre til Hvidsten, forbi den kendte kro, og nordpå langs med Mariager fjord, og vi ender ved Foldens Hotel i Skagen. Vi ser lidt nærmere på havnen, inden det bliver aftensmadstid.

DAG 2 - I dag skal vi selvfølgeligt ind og se Den Tilsandede Kirke, som er en af Skagens mest kendte seværdigheder. Derefter går turen videre til Råbjerg Mile samt Kandestederne, Skagens Museum og Michael og Anne Anchers hus. Tilbage i byen bliver der tid til en frokostpause, inden vi skal opleve Skagen Bryghus, hvor der både er rundvisning og lækre smagsprøver.
Om aftenen tager vi på solnedgangstur til Gl. Skagen, hvor vi skal se solen gå ned i horisonten. DAG 3 - Det er tid til at køre hjemad igen, men før vi forlader Skagen, kører vi selvfølgelig til Grenen, hvor man kan gå eller evt. køre med Sandormen ud og se, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Næste stop bliver ved Thorup Strand, hvor Gutterne fra Kutterne holder til. Der er mulighed for at købe lidt frisk fisk hos gutterne. Her gør vi holdt i ca. 2 timer så der er tid til lidt frokost.
På Foldens Hotel kan man eventuelt købe sig en madpakke til hjemturen.
* Baggrundsbillede taget af VNJ Rettigheder

PRIS 2.150,-
