SvømDanmarks hall of fame

SVØMDANMARKS HALL OF FAME

For ikke at glemme historiens store præstationer og personligheder har SvømDanmark oprettet SvømDanmarks Hall of Fame.

Med SvømDanmarks Hall of Fame kan alle, på tværs af generationer, få genopfrisket minder om aktive inden for dansk svømmesport og store øjeblikke og/eller få ny viden om de optagne medlemmer. Således kan sportens største navne blive husket og give inspiration til de nye generationer af danske talenter.

SvømDanmarks Hall of Fame er et æresgalleri med danske personer eller hold inden for en af SvømDanmarks aktiviteter/discipliner. Prisen er historisk og skal afspejle den samlede karriere, og derfor optages kun personer, som i minimum tre år har haft stoppet sin aktive elitekarriere i dansk svømmesport.

SvømDanmarks Hall of Fame blev oprettet i forbindelse med europamesterskaberne på kortbane i Herning 2013, hvor 12 medlemmer kom til at udgøre udstillingen ”Det stærke dusin”, og siden da er flere kommet til.

HVEM KAN KOMME I BETRAGTNING TIL ET MEDLEMSKAB?

For at blive optaget i SvømDanmarks Hall of Fame skal ét eller flere af følgende kriterier opfyldes:

• Have opnået exceptionelle resultater (internationale medaljer/rekorder).

• Have bidraget til sportens udbredelse.

• Skal være en populær figur i befolkningen/ sporten.

• Have haft betydning for samtiden. Man kan kun komme i betragtning til dette medlemskab såfremt en indsats/et resultat henhører

under en aktivitet eller disciplin i regi af SvømDanmark.

Et medlemskab tildeles kun i de tilfælde, hvor bestyrelsen vurderer, at den/de indstillede personer udgør værdig(e) modtage(e). Der optages nye medlemmer løbende.

HVEM KAN INDSTILLE?

Komitéen for SvømDanmarks Hall of Fame udvælger potentielle nye medlemmer løbende.

HVEM BEHANDLER INDSTILLINGER?

SvømDanmarks bestyrelse behandler indkomne indstillinger fra komitéen.

HVORNÅR FINDER HÆDEREN STED?

Afsløringen af et nyt medlem finder normalt sted i forbindelse med den årlige generalforsamling eller en større event/gerne et nationalt stævne.

HVORNÅR KAN KOMITÉEN FREMSENDE INDSTILLINGER?

Indstillinger modtages løbende. Hvis en indstilling ønskes behandlet til den førstkommende generalforsamling eller forud for et nationalt stævne i indeværende år, skal indstillingen fremsendes senest 1. februar. Sendes elektronisk til: svoem@svoem.dk I forbindelse med afsløringen af et nyt medlem overrækkes en bronzestatuette med inskription. Komitéen for SvømDanmarks Hall of Fame består for øjeblikket af: Carsten Jokumsen, Flemming Mønster og Allan Nielsen.

BENNY NIELSEN (1966-)

Benny Nielsen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Efter mange års tørke i dansk herresvømning bragte Aalborg-svømmeren i den grad Danmark tilbage i det fine selskab med flere medaljer ved både OL, VM og EM i 80’erne.

Benny Nielsen begyndte at svømme som 10-årig i 1976. Allerede i 1982 vandt han to danske seniormesterskaber trods sin status som juniorsvømmer –i 200 meter rygcrawl og 400 meter medley.

I 1983 blev han som juniorsvømmer bedste mandlige svømmer ved DM med tre sølvmedaljer og tre danske mesterskaber. Det stod nu klart, at dansk herresvømnings fremtid hed Benny Nielsen.

I 1984 drog han til USA for at træne, og planen var at komme i form til OL-kvalifikationen, men den ambition glippede med en margin på to tiendedele af et sekund. Til gengæld trak han store internationale resulater hjem i den efterfølgende periode frem til OL i Seoul i 1988.

Det blev til sølvmedalje i 200 meter butterfly ved EM i Sofia i 1985, VM-bronze i 200 meter butter fly ved VM i Madrid i 1986 og året efter sølv og bronze ved EM i Strasbourg i henholdsvis 200 og 100 meter butterfly.

OL i Seoul i 1988 overskyggede alt andet med sølvmedalje efter vesttyskeren Michael Gross. Finalen var en

gyser af format, og efter en fantastisk slutspurt slog han hænderne i kanten i tiden 1:58.54 og sikrede Danmark den første medalje ved legene i Seoul. Han stoppede som aktiv elitesvømmer omkring et år efter.

EJVIND PEDERSEN (1950-)

Ejvind Pedersen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Egentlig villle han bare gå til udspring i AGF. Men et åbentlyst svømmetalent og nogle ledere med blik for det, fik Ejvind Pedersen til at skifte spor og satse på svømning. Det blev startskuddet til en glor værdig karriere, der kom til at få betydning for dansk elitesvømning i årtierne, der fulgte.

Ejvind Pedersens karriere forløb i 60’erne og ind i 70’erne – en epoke, hvor dansk svømning generelt var i resultatmæssig dvale, og hvor træningsvilkårene var håbløst forældede i forhold til de udenlandske konkurrenters. Det er i dét lys hans resultater – som ikke omfattede inter nationale mesterskabsmedaljer – skal vur deres, og i det lys, han skal betragtes som en af dansk herresvømnings stærkeste og mest betydningsfulde skikkelser.

Han fik sit nationale gennembrud som 15-årig med DM-medaljer i 1965 og de to følgende år, inden det for alvor tog fart i 1968 med mesterskabsguldet i 100, 200 og 400 meter fri og i favoritdisciplinen 200 meter rygcrawl. Kulminerende med en opsigtsvækkende 10. plads i 200 meter rygcrawl ved OL i Mexico City.

dannede hans initiativ skole for adskillige danske svømmere, som i årtierne derefter valgte at lægge sig i hans amerikanske kølvand. Det gav de enkelte svømmere kolossale fremskridt og ændrede kulturen og indstillingen til træmningen hjemme i de danske klubber i en mere effektiv og resultatgivende retning.

I sommeren 1970 deltog Ejvind Pedersen i EM i Barcelona. Her blev det til en 5. plads i 200 meter rygcrawl i en dansk rekordtid, der holdt helt frem til 1983. Desuden blev det til en 7. plads i 100 meter rygcrawl.

Ved OL i 1972 var forventningerne til Ejvind Pedersens indsats noget højere, og man havde fra dansk side regnet med, at han fik en finaleplads, men den drøm brast. Han fik en 10. plads i 100 meter rygcrawl i en dansk rekordtid, der holdt i 11 år, og en 14. plads i 200 meter rygcrawl.

Derefter trappede han gradvist ned stoppede helt i 1975. Han kunne se bage på en karriere med den totale dominans i svømning.

Og han kunne gå til sit idrætslige otium i bevidstheden om, at han havde åbnet vinduet til verden for dansk svømning. Han kiggede ud over Danmarks grænser, og andre gjorde ham kunsten efter.

OL-placeringen fik uvurderlig fremtidsbetydning for dansk svømning. Den vakte amerikanernes interesse, og som den første dansker tog han skridtet og slog sig i nogle år ned i USA for at hellige sig svømningen. Her kom han til at træne under de ypperste forhold og sammen med nogle af verdens allerbedste svømmere.

Ud over at det gav ham yderligere fremdrift,

ELSE JACOBSEN

(1911-1965)

Else Jacobsen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Med seks individuelle verdensrekorder indtager

Else Jacobsen pladsen som den første af de største i dansk svømning. Alle verdensrekorderne faldt i brystsvømning, hvor hun dannede skole med en legendarisk glidende stil med to benspark pr. armtag.

I 1927 satte hun som 16-årig sin første verdensrekord ved de nordiske mesterskaber i Oslo, hvor hun svømmede 200 meter brystsvømning i tiden 3:16.6. Et par dage senere snup pede hun den næste verdensrekord med 1:26.6 på den halve distance. Af uopklarede årsager blev den aldrig officielt anerkendt.

Først 10. april 1932, hvor

Else Jacobsen svømmede 1:26.2 i Øbrohallen, blev hun officielt verdensrekordholder på 100 meter brystsvømning.

I 1928 stillede Else Jacobsen op ved OL i Amsterdam. Som verdensrekord holder på 200 meter brystsvømning, var der meget fokus på hende. Det var hendes første store internationale stævne, så rutinen manglede, og det blev da også til en skuffende 4. plads i en tid, der var over tre sekunder langsommere end hendes verdensrekordtid.

også underviste nogle af de markante svømmepiger i Øbrohallen i København. Hun var leder af den danske svømmedelegation ved OL i 1952 og 1960 og forblev aktiv ved både bassinkanten og på det organisatoriske plan gennem alle årene frem til sin alt for tidlige død i 1965.

Else Jacobsen fik stor betydning for dansk svømnings første guldalder. I 1934 var hun med til at stifte svømmeklubben Triton, hvor hun underviste flere kommende OL-svømmere, ligesom hun

GRETA ANDERSEN (1927-)

Greta Andersen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Med en olympisk guldmedalje i London i 1948 blev Greta Andersen et eksempel på, at det aldrig er for sent at nå noget stort. Guldmedaljen vakte nemlig også opsigt, fordi hun var begyndt at gå til svømning som 16-årig, blot fem år tidligere.

Hun var blevet meldt ind i Triton i 1943. Verdenskrigen satte sine begræsninger på udfoldelsesmulighederne, men efter krigen var Greta Andersen en af de svømmere, man måtte regne med.

Det første internationale stævne, Greta Andersen deltog i, var EM i Monaco 1947. Hun var kun udtaget til at skulle svømme 100 meter fri, hvor hun også klarede sig ualmindeligt fint med en individuel bronzeplads. Som deltager på Danmarks hold i 4x100 meter fri, fik hun også guld med hjem fra EM-stævnet.

Ved OL i London året efter triumferede hun med 1. pladsen i 100 meter fri. Greta Andersens guldmedalje var den første af slagsen i mange år for en dansk svømmer. End ikke Ragnhild Hveger havde i sin karriere opelvet at vinde OL-guld.

I 1940 satte hun sin eneste verdensrekord som almindelig konkurrencesvømmer. Hun svømmede 100 yards crawl på 0:58.2 og blev dermed den 4. dansker i træk, der tog den rekord.

Ved EM i Wien i 1950 vandt hun europamesterskabet i 400 meter fri i tiden 5:30.9. Desuden vandt hun bronze i 100 meter fri på 1:07.9 og var med på Danmarks sølvvindende hold i 4x100 meter fri.

Det sidste internationale stævne, Greta Andersen deltog i, var OL i Helsingfors i 1952. Det blev ikke til medaljeplaceringer, hverken i 100 eller 400 meter

fri, og dermed blev hendes sidste internationale amatør-svømmestævne en skuffelse.

Til gengæld brugte hun resten af 50’erne til at imponere den ganske svømmeverden med en række maratonsvømninger i rekordtider, og hun betragtes i dag som verdens hidtil bedste kvindelige maraton svømmer.

I alt er Greta Andersen noteret for seks succesfulde kanalsvømninger. Hendes samlede maratonresultater er kun blevet matchet af et par enkelte mandlige svømmere, men aldrig overgået.

I 1964 blev hun optaget i ”Marathon Swimming Hall of Fame” og i 1969 i ”International Swimming Hall of Fame”.

INGE SØRENSEN

(1924-2011)

Inge Sørensen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Inge Sørensen gled lige ind i historiebøgerne, da hun kun 12 år gammel vandt OL-bronze i 200 meter brystsvømning. Gunnar ”Nu” Hansen rapporterede fra Berlin, og han var den direkte årsag til, at Inge Sørensen fra den dag blev kendt som ”Lille Henrivende Inge”.

Inge Sørensen blev i 1932 meldt ind i tidens storklub DKG (Danske Kvinders Gymnastikforening). I 1936 begyndte der for alvor at ske noget med Inges svømning. Hun var endnu kun 11 år, men hun viste tidligt talent for at begå sig i det våde element, og i forsommeren 1936 blev hun dansk mester i 200 meter brystsvømning i en tid på 3:06.7.

11. august 1936 vandt ”Lille Henriven de Inge” som den yngste OL-svømmer nogensinde bronzemedalje i 200 meter brystsvømning, og to år senere blev hun i 1938 europamester på samme distance i tiden 3:05.4.

Inge Sørensen var i slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne urørlig på distancen. Hun blev dansk mester i ni år i træk –sidste gang var i 1944, hvor hun svøm mede de 200 meter brystsvømning på 3:06.1. Da var hun 20 år.

Efter krigen virkede Inge Sørensen gennem en årrække som svømme- og gymnastik lærerinde, hvorefter hun definitivt lagde svømningen bag sig.

JACOB CARSTENSEN (1978-)

Jacob Carstensen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Jacob Carstensen er en af de mest stabile og bedste herresvømmere, Danmark har set i nyere tid. Han skabte nærmest sensation, da han som OL- debutant i Atlanta 1996 svømmede sig i finalen i 400 meter fri, hvor han blev nr. 8 i det samlede klassement. Allerede året efter satte han for alvor trumf på med verdensmesterskabet på kortbane i 400 meter fri, det første verdensmesterskab til en dansk herresvømmer.

Forinden havde han som ungdoms svømmer afsløret et næsten skræmmende stort talent. Ved de nordiske juniormesterskaber i Torshavn 1993 hentede han ikke færre end syv guldmedaljer. Han tog titlen på 100, 200, 400 og 1500 meter fri og var med på tre vindende holdkapper.

I 1994 var han med i fire a-finaler ved EJM i Tjekkiet, dog uden at placere sig, og han tog igen fire individuelle guldmedaljer ved NJM. I 1995, hans sidste år som juniorsvømmer, triumferede han for alvor, da han blev europæisk junormester i 400 meter medley og viste, at han var på vej mod noget stort.

mester. Den danske rekord blev ændret til 3:43.44, og Jacob Carstensen gav Danmark den første VMtitel nogensinde til dansk herresvømning.

VM på langbane i Perth 1998 var endnu en personlig succes, og ved EM i 1998 på kortbane i Sheffield kom han på medaljeskamlen, da han vandt bronzemedaljer på både 200 og 400 meter fri.

I de følgende år holdt Jacob Carstensen niveauet højt og placerede sig internationalt med bronzemedaljer ved henholdsvis kortbane-EM i 2001 i både 400 meter fri og 400 meter medley samt ved kortbane -VM i 2002 i 400 meter fri.

Ved kortbane-VM i Göteborg 1997 skulle han for første gang efter OL i Atlanta vise, at triumfen i 400 meter fri ikke bare var en enlig svale. Det nervepirrende løb er siden blevet næsten legendarisk på grund af den imponerende spurt på de sidste 100 meter, hvor Jacob Carstensen hentede fire konkurrenter, inden han sluttede af som ny verdens-

I 2002 vandt han ligeledes sølv i 400 meter medley ved kortbane -EM. Han deltog også

ved OL i både 2000 og 2004.

KAREN MARGRETHE HARUP

(1924-2009)

Karen Margrethe Harup blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Med en olympisk guldmedalje i 1948 har Karen Margrethe Harup for tid og evighed skrevet sig ind i dansk idrætshistorie.

Hun begyndte at svømme som 12-årig i 1936. Kun tre år senere, endnu inden hun var fyldt 15 år, fik hun sit gennembrud. Ved et stort internationalt svømmestævne i Helsingør overraskede hun alt og alle ved at blive nr. 3 i 400 meter fri, kun slået af Ragnhild Hveger og hollænderen Ria van Veen.

Som de øvrige i hendes svømmegeneration blev aktiviteterne og resultaterne bremset af 2. verdenskrig. Men i 1943 var hun med til at sætte verdensrekord på 4x100 yards fri, 4:05.7, sammen med Fritze Nathansen, Birthe Ove-Petersen og Kirsten Ove-Petersen.

Under det første af efterkrigstidens europæiske mesterskaber, der blev holdt i Monaco, var Karen Margrethe Harup en af stor favoritterne på 100 meter rygcrawl og 400 meter fri. Hun ind friede forventningerne og hjemførte to europæiske mesterskaber i disse løb. Des uden deltog hun på guldholdet i 4x100 meter fri.

svømmede hun sig til en sølvmedalje i 400 meter fri og nok en sølvmedalje for sin indsats på 4x100 meter fri-holdet.

Da Karen Margrethe Harup i 1949 valgte at stoppe, kunne hun se tilbage på en karriere som konkurrencesvømmer på absolut topplan i over 12 år. I 1975 blev hun optaget i ”International Swimming Hall of Fame” i Fort Lauderdale, Floria.

Året efter hed det store mål de olympiske lege i London. Endnu engang endte Karen Margrethe Harup øverst på sejrsskammelen i 100 meter rygcrawl, hvor tiden 1:14.4 var olympisk rekord. Derudover

LARS SØRENSEN (1968-)

Lars Sørensen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Med sit europamesterskab i 200 meter medley ved EM i Athen 1991 lukkede Lars Sørensen et 44 år langt guldløst kapitel i dansk herresvømning. Lars Sørensen startede med skolesvømning i en alder af syv år. Omkring 1980 kom han som bare 12-årig på førsteholdet i Hol stebro og var i de kommende år med til at føre denne klub frem til en fører position i dansk svømning.

Han debuterede som international seniorsvømmer ved EM 1987 i Stras bourg. Siden da var han fast deltager i samtlige internationale mesterskaber på såvel langbane som kortbane, indtil han stoppede karrieren som elitesvømmer i 1992.

Svømmeunion) og har således nogle store aktier i den kolossale internationale fremgang, dansk svømning har oplevet i netop denne periode.

Selv om hans deltagelse i OL i Seoul 1988 og i OL i Barcelona 1992 var store personlige oplevelser, var det ikke her, Lars Sørensen indskrev sig i annalerne med de bedste resultater. Det gjorde han for alvor i 1991, hvor han blev europamester på 200 medley ved EM i Athen. Dansk herresvømnings første guldmedalje siden 1947. Finaletiden var på 2:02.63.

Han stoppede definitivt efter Danske Holdmesterskaber i marts 1993.

Helt definitivt var det nu alligevel ikke. Oppe på landjorden plejede han stadig væsentlig omgang med det våde element. I perioden 2003-2013 var han sportschef i SvømDanmark (dengang Dansk

LOUISE ØRNSTEDT (1985-)

Louise Ørnstedt blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Louise Ørnstedt blev sammenlignet med både Lille Henrivende Inge og Mette Jacobsen, da hun som blot 12-årig vandt guldmedaljer i 50 og 100 meter rygcrawl ved de danske kortbanemesterskaber i 1998. Det var startskuddet til en impo nerende, men relativ kort karriere, der kulminerede med et europamester skab og en VM-sølvmedalje.

Efter gennembruddet i 1998 brugte hun tiden på at kvalificere sig til OL i Sydney 2000. Her var hun 15 år og dermed en af de yngste danske OL- deltagere nogensinde. Hun svømmede mere end op til forventningerne og satte nordisk rekord i både 100 og 200 meter rygcrawl ved EM på langbane i Helsinki.

De efterfølgende år kvalificerede Loui se Ørnstedt sig til en mængde finaler ved alle sto re internationale mesterskaber. I 2003 blev det igen til medaljer, da hun ganske sensationelt vandt sølv i 100 meter rygcrawl ved VM i Bar celona. Senere på året vandt hun bronze i 50 meter rygcrawl til EKM i Dublin.

Året efter vandt hun ved EKM 2005 i Trieste medalje i alle de løb, hun stillede op i. Hun blev europamester i 50 meter rygcrawl og vandt sølv på både 100 og 200 meter rygcrawl.

Ved EM i Budapest 2006 blev hun nummer fem i både 50 og 100 meter rygcrawl, og hun deltog ligeledes ved VM i Melbourne i 2007. Men vedblivende skulderproblemer betød, at hun i august 2007 valgte at indstille karrieren.

Efter at en blodprop i det ene ben satte en stopper for EM-deltagelsen i 2004, var hun kun tre måneder senere med til OL i Athen. Her kom hun i to a-finaler og opnåede en 6. plads i 200 meter rygcrawl og en 7. plads i 100 meter rygcrawl. Ved årets europæiske mesterskaber i Wien blev hun europamester i 200 meter rygcrawl og svømmede samtidig en tredjeplads hjem i 100 meter rygcrawl.

METTE JACOBSEN (1973-)

Mette Jacobsen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”. Nakskov-svømmeren er uden sammenligning den mest vindende danske svømmer nogensinde, nationalt som internationalt.

Hun var 10 år, da hun i 1983 stillede op til de danske årgangsmesterskaber. Her tog hun sin karrieres første mesterskabsmedalje i 200 meter butterfly. Siden blev Mette Jacobsen med 35 danske årgangsmesterskaber, 16 juniortitler og 42 danske juniorrekorder den mest markante danske årgangs- og juniorsvømmer gennem tiden.

Fem år senere fik hun sit internationale gen nembrud med en 10. plads i 200 meter fri i nordisk rekord, 2:01.80, ved OL i Seoul, hvor hun også var med på det danske finalehold i 4x100 meter fri.

Året efter, i 1989, kravlede hun op på den europæiske medaljeskammel med bronzemedaljer i 200 meter fri og 200 meter butterfly ved EM i Bonn. Samme år og i samme by erobrede hun det uofficielle kortbaneverdensmesterskab i 200 meter fri med nordisk rekord, 1:57.08.

siden af sig selv og kom end ikke i finalen. Mange tårer til trods kunne det ikke slå hende ud af kurs. Hun fortsatte sin forrygende sejrs- og rekordrække. 1995 blev hendes allerstørste år internationalt. Ved EM i Wien blev hun mesterskabets store stjerne med to guldmedaljer, to sølvmedaljer og en bronzemedalje. Samme år satte hun trumf på i Rio de Janeiro, hvor hun som den første dansker nogensinde kunne smykke sig med en titel af verdensmester. Det skete, da hun tog guldmedaljen i 200 meter rygcrawl ved kortbane-VM, nærmest rutinemæssigt i nordisk rekordtid, denne gang 2:08.18.

Som den første og eneste i verden har Mette Jacobsen deltaget i finalerne ved hele fem olympiske lege i perioden 19882004. Det alene har sikret hende en plads i historiebøgerne.

Hun lagde badedragten på hylden i 2006, men nåede forinden at vinde sølv i 200 butterfly ved kortbane-EM i Trieste i 2005.

Sammen med det øvrige landshold var hun ved EM i Athen 1991 med til at sætte Danmark på verdenskortet som en svømmenation, der skulle regnes med. Hun tog guldmedaljerne i 200 meter fri og 200 meter butterfly og som en del af den vindende holdkap i 4x200 meter fri.

Ved OL i Barcelona i 1992 skuffede hun for første gang – og allermest sig selv. Hun havde satset på OL-guldet i 200 meter fri, men hun var helt ved

En flot aflsutning på en imponerende karriere, der omfattede et svimlende stort antal triumfer: 131 individuelle danske rekorder, 66 individuelle nordiske rekorder, 56 individuelle danske mesterskaber på kortbane, 73 individuelle danske mesterskaber på langbane, 32 individuelle EM- og VM-medaljer (heraf tre VM-guld og 7 EM-guld), en EM-guldmedalje og to EM-bronzemedaljer i holdkapper, en VM-bronzemedalje, 52 World Cup-sejre og tre europarekorder i 200 meter butterfly.

Som om alt det alene ikke burde gøre hende forpustet, så havde hun gennem næsten alle årene en tro følgesvend: sin kroniske astma. Men selv uden den til at sætte resultaterne i relief, er det indiskutabelt, at Mette Jacobsen er dansk svømnings til dato største navn.

RAGNHILD HVEGER

(1920-2011)

Ragnhild Hveger blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

I slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne var Ragnhild Hveger verdens ubestridt bedste crawlsvømmer. Hun var så dominerende, at hun i perioden 1941-42 var indehaver af 15 ud af i alt 16 verdensrekorder i crawl – eller fri, som det officielt hedder. I løbet af karrieren blev hun noteret for ikke færre end 44 verdensrekorder.

Ved OL i Berlin i 1936 vandt hun sølv på 400 meter fri, og til EM i 1938 vandt hun hele tre guldmedaljer på henholdsvis 100 og 400 meter fri samt på 4x100 meter fri holdkappen – sammen med Gunvor Kraft, Elvi Svendsen og Birthe Ove-Petersen. Med sin vindertid og mesterskabsrekord på 400 meter fri, 5.09.0, var hun hele 50 meter foran nummer to. Den præstation gav hende tilnavnet ”Den gyldne torpedo”. Først 20 år senere, i 1958, blev det europæiske mesterskab vundet på en hurtigere tid. Fra 1939 og frem blev der lagt en dæmper på alle internationale idrætsaktiviteter, og 2. verdenskrig fik stor betydning for alle danske svømmere. Efter krigen virkede Ragnhild Hveger en overgang som svømmelærerinde i Sverige, og hun var derfor ikke med til de første internationale mesterskaber efter krigen.

I 50’erne gjorde hun et opsigts-

vækkende comeback. Oprindeligt var hun ikke udtaget til OL i 1952, men efter at have præsteret årets bedste tid i verden på 400 meter fri blev hun udtaget i denne disciplin. Her opnåede hun en 5. plads i en tid, der var næsten 12 sekunder bedre end den, der sikrede hende OL-sølv 16 år tidligere.

I 1953 vandt hun sine sidste nordiske mesterskaber – i 100 og 400 meter fri – i en alder af 32 år. I 1954, 19 år efter sin første DM-sejr, blev hun dansk mester for 20. og sidste gang i 100 meter rygcrawl.

I 1966 blev hun hyldet med optagelse i ”International Swimming Hall of Fame” i Fort Lauderdale, Florida, og i 1996 blev hun valgt som Århundredets Sportsnavn i Danmark.

SUSANNE NIELSSON (1960-)

Susanne Nielsson blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2013 som en del af ”Det stærke dusin”.

Susanne Nielsson var 12 år, da hun i 1972 for første gang indlod sig med svømning. Allerede året efter blev hun dansk juniormester for AGF i 100 meter brystsvømning. Senere på året erobrede hun bronzemedaljer i 100 meter brystsvømning ved de nordiske seniormesterskaber. Et imponerede resultat af en pige, der kun havde svømmet et års tid. Noget stort var i vente – som få år efter kom til udtryk i form af en olympisk medalje.

I 1974 deltog Susanne Nielsson ved sit første EM. Samme år forbedrede hun den danske re kord i 1500 meter fri med over 40 sekunder. I 1975 satte hun sig for første gang på tronen som Nordens førende brystsvømmer, da hun ved NM i Åbo vandt tre mesterskaber og blev kåret som Nordens bedste svømmer på baggrund af vinder tiden i 100 meter brystsvømning på 1:15.8. Det gjorde hende til en sikker deltager ved OL i Montreal i 1976. Her blev hun placeret som nummer 14 i 100 meter brystsvømning og som nummer 12 i 200 meter brystsvømning.

den halve distance, hvor hendes nordiske rekordtid, 1:11.16, gav hende en bronzemedalje. En enestående bedrift i en epoke i dansk svømning, hvor de internationale resultater ikke stod i kø, og hvor hun med en mesterlig og omfattende træningsindsats satte nye standarder.

Efter OL tog Susanne Nielsson et sabbatår fra svømningen og vendte kun tilbage for at deltage i de danske mesterskaber i 1981 og 1982 samt ved VM i Ecuador, hvorefter det var endegyldigt slut med svømning for hendes vedkommende.

Susanne Nielssons bedste år rent svømmemæssigt var 1977-78. I 1977 tog hun fem NM-tider, og ved EM i Jönköping senere samme år vandt hun helt sensationelt en sølvmedalje.

Til OL i Moskva 1980 var Susanne Nielssons første og primære løb 200 meter brystsvømning. Her satte hun nordisk rekord med 2:32.75 og svømmede sig ind på en flot 4. plads. Største triumf faldt dog på

STEFANIE FRYLAND CLAUSEN

(1900 – 1981)

Stefanie Fryland Clausen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2016 ved Dansk Svømme Award.

Stefanie Fryland Clausen vandt guld i udspring ved de olympiske lege i Antwerpen den 28. august 1920. Hun blev dermed den første danske kvinde til at vinde olympisk guld. Faktisk var hun den første dansker, der vandt en individuel guldmedalje, idet de tidligere danske guldmedaljer alle var vundet af hold.

Tårnspringskonkurrencen i Antwerpen foregik med fire spring: to fra fire meter tårn, og to fra otte meter tårn. Med en tredjeplads fra de indledende runder kom hun knebent med i finalen, men overgik her alle forventninger med en overbevisende sejr, hvor hun udførte, hvad pressen kaldte ”det måske smukkeste spring, der nogensinde er blevet set”. Præstationen vakte opsigt, fordi kvindelige idrætsudøvere var fåtallige og gav anledning til megen debat. I denne sammenhæng betragtes Stefanie Fryland Clausen med sin OL-sejr som en banebrydende faktor for kvindeidrættens anseelse og accept.

Med en baggrund som gymnast og svøm mer begyndte Stefanie Fryland Clausen i 1916 at deltage i udspringskonkurrencer. Danmarksmesterskaberne i udspring fra tre meter vippe blev første gang afholdt i 1917, hvor Stefanie blev nummer 2. Året efter blev hun danmarksmester.

I modsætning til sine internationale konkurrenter, havde hun ikke adgang til svømmehaller med 10 meter platform. Dem var der ingen af i Danmark på det tidspunkt. Al træningen

foregik ved Helgoland Badeanstalt i Svanemøllebugten, hvor hun trænede udendørs både sommer såvel som vinter.

Efter OL sejren i Antwerpen deltog hun ikke siden ved konkurrencer. Hun blev dog udnævnt til dommer i udspring og udførte dette hverv ved mange stævner de efterfølgende år.

Stefanie Fryland Clausens Ærespokal gives til vinderen af det Danske Mesterskab i Tårnspring for kvinder. Vandrepokalen blev doneret til SvømDanmark (dengang Dansk Svømmeunion) og blev første gang overrakt ved danmarksmesterskabet i Århus 1982.

I 1988 blev Stefanie Fryland Clausen optaget i International Swimming Hall of Fame i Fort Lauderdale, USA, med titlen ”Honour Pioneer Diver”.

KVINDEHOLDKAPPEN I 4X200 METER FRI

(1991)

Kvindeholdkappen i 4x200 meter fri

ved VM i Perth og EM i Athen 1991 blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2017.

Annette Poulsen, Berit Puggard, Gitta Jensen og Mette Jacobsen dannede holdet, der i 1991 sikrede dansk svømning internationale topresultater i 4x200 meter fri. Holdet vandt VM-bronze i Perth i 1991 og satte samtidig nordisk rekord. Holdkappen vandt også dansk EM-guld i Athen i 1991 med en nordisk rekord, der stod som dansk rekord i 17 år.

Holdets indsats og præstationer ved VM og EM i 1991 var ikke blot et par nye eksempler på dansk svømmesucces. Det var en manifestation af, at dansk svømning for alvor var vendt tilbage til verdenstoppen som helhed, ikke som spredte enkeltpræstationer.

Mens de foregående år havde budt på flere opmuntrende topresultater af en relativ snæver personkreds, var 4x200 meter fri holdet et symbol på, at dansk svømning også på topplan er en fællesskabssport og – nok så væsentligt – at dansk svømnings internationale elite havde fået bredde.

Ydermere repræsenterede holdet en geografisk bredde i dansk svømning. Holdet bestod af fire svømmere fra fire forskellige klubber – geografisk fordelt på Esbjerg, Kastrup, Herlev og Nakskov.

Holdets resultater blev skabt på et fun-

dament sammensat af en utrættelig indsats fra de enkelte svømmere, et ambitiøst klubarbejde og en nationalt samlet indsats for at skabe en dansk svømmenation på internationalt topniveau.

4x200 meter fri-holdets resultater er det mest markante udtryk for, at arbejdet bar frugt, og ambitionerne blev indfriet.

Med deres resultater satte holdet en milepæl i dansk svømnings vej mod toppen og satte standarderne for det arbejde, som prægede årene, der fulgte. Dermed har holdet også store aktier i den opsigtsvækkende internationale succes, dansk svømning siden opnåede.

SOPHIA SKOU (1975-)

Sophia Skou blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2017 ved EM i Royal Arena.

Sophia Skou startede til babysvømning i Øbrohallen, da hun var under et år gammel. Siden gik det den slagne vej gennem bassinerne i Svømmeklubben København KFUM og siden KVIK Kastrup.

Den internationale debut kom i 1993, hvor Sophia til EM i Sheffield kvalificerede sig til en b-finale i 100 meter butter fly. To år senere kunne ingen afvise Sophia Skous internationale gennembrud.

Til langbane -EM Wien i 1995 blev hun nr. 3 på 200 meter butterfly. Man havde måske håbet på en finaleplads, men der var ingen, der havde turdet spå om medaljechancer.

Sammen med sit internationale gennembrud og medaljen, fik Sophia Skou også en OL kvalifikation med i købet. Selv sagde hun om kvalifikationen:

vandt hun ligeledes bronze. Denne gang både på 100 og 200 meter butterfly.

Det er resultaterne fra sidste halvdel af 90’erne, der viser, at Sophia Skou, trods den evige sammenligning med Mette Jacobsen, havde formatet til at sætte sig ud over den samtidige konkurrence og levere en række stabile og stærke resultater, som i enhver henseende er imponerende. Det er noget, der aftvinger respekt.

”Det var jeg slet ikke begyndt at tænke over endnu. Målet var bare at svømme et godt EM, og så fik jeg altså kravtiden til OL oveni. Det var helt overvældende.”

I de følgende år, mens århundredet gik på hæld, leverede Sophia Skou nogle af karrierens bedste resultater. Den største personlige triumf kom i 1998, hvor hun til EKM i Sheffield blev europamester i 200 meter butterfly med tiden 2.07.68. Det var første – og eneste – gang, sølvvinderen Mette Jacobsen blev besejret af en dansker i sin primære disciplin. Til kortbane-VM i Hong Kong 1999 vandt hun bronze på 200 butterfly og til kortbane-EM i Lissabon 1999

I de første år af det nye årtisinde gjorde Sophia Skou sig stadig bemærket. Hun måtte tage til takke med 4. pladser i 200 butterfly ved en række store internationale mesterskaber, nemlig langbane-EM i Helsinki 2000, kortbane-VM i Athen 2000, kortbane-EM i Antwerpen 2001 samt kortbane -EM i Riesa 2002. En stabil og flot indsats.

KIRSTEN MICHAELSEN KORBO

(1943-)

Kirsten Michaelsen Korbo blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2019.

Kirsten Michaelsen Korbo var den første svømmer, der begyndte at gøre et indhug i Ragnhild Hvegers rekorder – især i fri.

Hun satte 20 individuelle danske rekorder og mere end otte nordiske rekorder og har siden midten af 50’erne haft næsten uafbrudt kontakt til den danske svømmeverden. Først som konkurrencesvømmer og siden på organisatorisk plan.

Kirsten Michaelsen Korbo viste hurtigt talent, og hun debuterede på landsholdet, da hun havde svømmet i Triton i omkring halvandet år. Det skete i forbindelse med SvømDanmarks (dengang Dansk Svømme og Livredningsforbund) 50 års jubilæum i 1957.

Som 17-årig var Kirsten Michaelsen Korbo med til OL i Rom 1960, hvor hun blev nr. 18 i 100 meter rygcrawl. To år senere nåede hun i samme disciplin finalen ved EM 1962 i Leipzig. Her sluttede hun som nr. 8.

Efter EM 1962 i Leipzig var Kirsten Michaelsen Korbos svømmekarriere for alvor oppe i det høje gear. I 1963 opnåede hun i 200 meter rygcrawl at have årets bedste europæiske tid på distancen – kun to sekunder fra den europæiske rekord.

I 1964 satte hun nordisk rekord i 100 meter rygcrawl med tiden 1.09.9. Den stod 12 år efter hendes afsked med konkurrencesvømning og var resultatet af benhård træning.

Kirsten Michaelsen Korbo benyttede sig af morgentræning. Noget, som hun

var en af de første danske elitesvømmere, der begyndte med – endda på eget initiativ. Der lå således meget arbejde bag resultaterne i bassinet, og den indflydelse hun dermed har haft på efterfølgende generationers træningsmønstre må ikke undervurderes.

Hendes senere virke for svømmesporten som en markant organisatorisk skikkelse inden for landsholdsarbejdet, hvor hun i 1985 blev svømmeleder og medlem af bestyrelsen, har betydet, at også 80’er, 90’er og i nogen grad 00’er generationerne af landsholdssvømmere kender Kirsten Michaelsen Korbo og hendes virke.

Det livsværk, Kirsten Michaelsen Korbo således har givet dansk svømning, fortjener at blive hædret. Hun var den første, der tog hul på arven efter Ragnhild Hveger, hun var den første til at øge træningsmængden og benytte sig af morgensvømning, og hun har efterfølgende viet størstedelen af sit liv til svømmesporten.

KIRSTEN STRANGE

CAMPBELL (1944-)

Kirsten Strange Campbell blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2019.

Kirsten Strange begyndte at svømme som 9-årig, og hun havde talent for det. Allerede fire år efter var hun med til at vinde sit første DM. Det skete på DKG’s hold i 4x100 medley i 1958. Året efter vandt hun sit første individuelle DM i 100 meter fri.

I løbet af de 15 år, hvor hun aktivt svømmede som konkurrencesvømmer, vandt hun 41 danske mesterskaber fordelt på ni discipliner fra 100 til 800 meter. Efterfølgende har kun Susanne Nielsson og Mette Jacobsen kunnet fremvise statistikker, der overgår Kirsten Stranges, hvad angår mængden og diversiteten af rekorder og resultater.

I 1962 skiftede Kirsten Strange klub til USG (Universitetets Studenter Gymnastik), og EM i Leipzig var hendes første store internationale stævne. OL-kvalifikationen kom i 1963. Kirsten Strange svømmede på det tidspunkt under Niels Aage Madsen. Han havde været i USA, hvor han havde oplevet nogle helt andre og meget mere intensive træningsmetoder. Det var hårdt, det var mere intenst og programmerne var længere.

I 1966 blev hun gift med den amerikanske svømmetræner Scott Campbell, og i marts 1967 fødte hun en datter. Man skulle tro, at det ville bremse enhver svømmeudfoldelse på højt plan, men nej. Eneste minus den fødsel fik på karrieren, var de danske mesterskaber, Kirsten Strange (nu Campbell) gik glip af i 1967.

I 1968 vendte hun stærkt tilbage og snuppede titlen i 100, 200, 400 og 800 meter fri, 100 meter fly (nr. 2 på 200 meter fly) samt 200 og 400 meter medley. Der var ikke noget at tage fejl af, Kirsten Campbell var stadig Danmarks bedste kvindelige svømmer. Hendes mand var tilmed i 1967 blevet ansat som

træner i USG, og dermed var familieliv og svømning på højt plan ikke noget problem.

I 1968 forbedrede Kirsten Campbell tre af Ragnhild Hvegers gamle kortbane rekorder. Først den 30 år gamle rekord i 200 meter fri med 4,5 sekunder til 2.17,2 og senere samme år de to næsten lige så gamle rekorder på henholdsvis 400 og 1500 meter fri.

Kirsten Campbell og familien flyttede til USA i 1969, men allerede i 1970 vendte de tilbage til Danmark. Hendes mand, Scott Campbell, var nu blevet ansat som svømmetræner i Randers Neptun, så det var kun naturligt, at hun også skiftede dertil. Der var stadig ingen planer om at lægge svømningen på hylden.

Kirsten Campbell var i denne periode mor, konkurrencesvømmer på højt plan og udearbejdende, så kalenderen var fyldt. Hun var svømmelærer ved skolevæsenet i Randers, så det var muligt at få familielivet til at hænge sammen. Den målrettede indsats bar frugt, da hun kvalificerede sig til OL i 1972 for tredje gang.

Ved OL i München i 1972 satte Kirsten Campbell nye danske rekorder i 200 og 400 meter medley på henholdsvis 2:33.15 og 5:25.97, og hun afsluttede med de resultater den internationale del af svømmekarrieren. I løbet af sin karriere forbedrede hun den danske rekord på 400 meter medley med over et minut.

Det vedholdende suveræne niveau, hun holdt gennem hele karrieren, er imponerende.

Ikke blot var hun en alsidig og fæ nomenalt dygtig svømmer, hun var også med sin træning og sin priori tering af svømning og familieliv et forbillede for kvindelige eliteidrætsudøvere.

LOTTE FRIIS (1988-)

Lotte Friis blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2020, men blev først anerkendt officielt i marts 2021 pga. COVID-19.

Efter årtusindskiftet har vi i dansk svømning talt om en 3. guldalder. Den 1. guldalder blev indvarslet med Ragnhild Hveger og Inge Sørensens præstationer til OL i Berlin i 1936. Den 2. guldalder blev indledt af Benny Nielsen i slutningen af 80’erne og kulminerede i 1991 med de danske præstationer ved hhv. EM og VM det år. Lotte Friis indvarslede med sine præstationer til EJM og EM i hhv 2003 og 2004, at der var en ny dronning på vej. At hun var spydspids for en 3. guldalder i dansk svømning skulle først vise sig de efterfølgende år.

Ved DM på kortbane i 2007 satte Lotte Friis nordiske rekorder i 400, 800 og 1500 meter fri. Tiderne rakte til henholdsvis en 4., en 3., og en 2. plads på verdensranglisterne for 2007. Dansk svømning havde for alvor fået en ny ung topsvømmer med internationalt format.

Ved OL i Beijing i 2008 opnåede Lotte Friis sit hidtil bedste resultat med en overraskende bronzemedalje i 800 meter fri, og i de følgende år var karrieren på højdepunktet. Ved langbane-VM i Rom i 2009 vandt hun først sølv på 1500 meter fri og efterfølgende guld på 800 meter-distancen. Hun blev dermed den første dansker i historien, der blev verdensmester på langbane. 28. november sluttede hun året af med en verdensrekord i 1500 meter fri på kortbane – den første danske verdensrekord i mange årtier.

I de følgende år holdt hun sig i toppen af international svømning. Hun opnåede ikke færre end 23 internationale medaljer, og da hun indstillede karrieren i april 2017, skete det efter 14 år som international topsvømmer.

Lotte Friis hører til den moderne generation af topsvømmere, der også har opnået succes udenfor bassinet, hvor hun er blevet et kendt ansigt i kraft af sin deltagelse i ’Vild med dans’ og sit eget radioprogram. Dermed er hun også blevet en del af den almindelige populærkultur.

Hendes betydning som spydspids for dansk svømnings 3. guldalder, hendes uovertrufne præstationer i bassinet som Danmarks første verdensmester på langbane, samt hendes imponerende verdensrekord som den første til en dansker i mange årtier gør hende til en oplagt kandidat til SvømDanmarks Hall of Fame.

KNUD GLEIE (1935-2010)

Knud Gleie blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2024.

Knud Gleie et af de helt store internationale mandlige navne i dansk svømmehistorie. Men det kan knibe med at finde ham i den historiske dokumentation. Hans verdens- og europarekorder blev nemlig nulstillet, da brystsvømningen undergik store tekniske regelændringer i 50’erne.

Knud Gleie svømmede fra han var 11, til han var 21 år. Han startede i 1948, og allerede i 1952 satte han 12 danske rekorder, hvor han som 16årig også deltog ved OL for første gang. Han vandt det danske mesterskab i 100 og 200 meter bryst i perioden 1952-56 og vandt ligeledes mesterskabet i 100 meter butterfly i 1952 samt 200 meter butterfly i 1953-54.

Slår man op i tilgængelige opslagsværker, vil man se, at brystsvømningsrekorder kun står listet fra 1958 og frem. Ud over problemer med at finde dokumentation for Knud Gleies tider, giver det ikke anledning til de store overvejelser, men bag det årstal ligger en in teressant historie om brystsvømningens udvikling.

Brystsvømmerne havde imidlertid fundet andre måder at fremme præstationen på end ved fremføring af armene over vandet. Ved legene i 1956 kunne man således observere, at de fleste brystsvømmere tilbagelagde store afstande under vandet.

Knud Gleie dyrkede de tekniske detaljer til perfektion, også muligheden for at svømme under vandet. Når han svømmede 100 meter bryst, svømmede han efter eget udsagn ca. 85 meter under vandet. Den mulighed blev forbudt efter FINAs kongres under OL i Australien 1956, hvor Knud Gleie blev noteret for en 6. plads i finalen i 200 meter bryst. Siden har det kun været lovligt at svømme et enkelt tag under vandet efter start og vending.

I 1952 var butterfly og brystsvømning endnu karakteriseret som den samme svømmeart. Den eneste forskel var, om man fremførte armene parallelt over eller under vandet. Det betød, at Knud Gleie kun opnåede indledende placeringer ved OL, hvor han svømmede 200 meter bryst. De 16 semifinalister svømmede alle butterfly, og de svømmere, der svømmede ”ortodoks” brystsvømning ligesom Knud Gleie, måtte se sig svømmet agterud. Det forhold blev ændret efter Helsinki-legene, og butterfly blev en selvstændig svømmeart.

Udviklingen betød, at brystsvømningsreglerne blev ændret, og dermed blev alle gamle rekorder slettet – også Knud Gleies. Han satte i 1953 verdensrekord på 200 meter bryst og 220 yard bryst på henholdsvis 2:37.4 og 2:38.8. Han havde året forinden sat sin første danske rekord på 200 bryst, og her gik han 2:44.6.

I perioden 1953 til 1957 satte han tre Europarekorder på 2:37.4, 2:35.0 og 2:32.5 alle sammen på 200 meter bryst. Ingen af disse tider står i dag listet, da de er sat før regelændringerne.

Dette ændrer dog ikke på det faktum, at Knud Gleie var en af efterkrigstidens betydeligste herresvømmere – i dansk og internationalt perspektiv. Hans tilgang til træning og fokus på teknisk forbedring bør også i dag være et forbillede for unge svømmere.

RIKKE MØLLER PEDERSEN (1989-)

Rikke Møller Pedersen blev optaget i SvømDanmarks Hall of Fame i 2024. Rikke Møller Pedersen tog sine første svømmetag i Frem Odense og endte som en af de mest vindende danske atleter nogensinde med hele 27 internationale medaljer under vesten.

Rikke Møller Pedersens absolut bedste præstation kom ved kortbane VM i 2013, hvor hun med tiden 2:19.11 satte en imponerende verdensrekord, som hun var indehaver af i perioden 1. august 2013 til 30. juli 2021 – næsten otte år, hvilket også er en verdensrekord. Hun er den atlet, der pr. 1. januar 2024 har siddet på en verdensrekord i længst tid. Inden verdensrekorden var hun indehaver af den europæiske rekord på 100 meter bryst.

Rikke Møller Pedersen debuterede som international seniorsvømmer i 2004. OL 2008 i Beijing var tænkt som det første store internationale mål, men det endte som karrierens nok største skuffelse, da hun akkurat missede kvalifikationen. Det siger derfor en del om Rikke Møller Pedersens mentale styrke, at hun allerede året efter ved EKM 2009 triumferede med både europarekord og en titel som Europamester på 200 meter brystsvømning.

I 2010 vandt Rikke både sølv og bronze til EM på langbane i henholdsvis 100 og 200 meter brystsvømning. Senere samme år blev det også til bronze på 200 meter brystsvømning til VM på kortbane.

Ved OL 2012 i London var Rikke Møller Pedersen med. Hun overraskede alle ved at svømme sig frem til en 4. plads i finalen i 200 meter brystsvømning. I finalen, den 2. august 2012, satte hun tilmed nor-

disk rekord i tiden 2:21.65. 364 dage senere, den 1. august 2013, var dagen, hvor Rikke Møller Pedersen for alvor skrev sig ind i dansk idrætshistorie med den første danske verdensrekord på langbane i en olympisk disciplin, siden Knud Gleies nu slettede rekorder fra 50’erne. Den satte hun i semifinalen, men måtte i finalen se sig slået af Yuliya Yefimova. Verdensrekorden fik dog lov at stå. Ved kortbane-EM på hjemmebane i 2013 måtte Rikke Møller Pedersen igen se sig slået af Yuliya Yefimova på både 100 og 200 meter brystsvømning, hvor det blev til hhv. bronze og sølv. Imidlertid faldt Yuliya Yefimova for dopingkontrollen, og i 2015 blev hun idømt 16 måneders karantæne, ligesom hendes titler fra EKM 2013 blev frataget. Rikke Møller Pedersen blev således europamester på hjemmebane, men gik glip af hyldest og fortjent hæder.

Som 27-årig deltog Rikke Møller Pedersen igen ved OL i Rio 2016. De individuelle løb gav kun placeringer langt uden for medaljerækkerne, men på sidstedagen fik Danmark endelig forløsning for de forventninger, der knyttede sig til de danske svømmepiger. 4x100 m holdmedley med Rikke Møller Pedersen i brystsvømningen sikrede en bronzemedalje i en meget tæt finale blot 1/100 fra sølvet.

Rikke Møller Pedersen viste med sin målrettede træning og sin evne til at rejse sig fra skuffelser, hvordan fokus og beslutsomhed kan føre til store resultater. Hun gav os den perfekte 200 meter brystsvømning i en imponerende verdensrekordtid og skrev sig dermed ind i historiebøgerne som den bedste danske brystsvømmer i nyere tid.