CO2Klubben - en lokal brik til bæredygtighed

CO2Kl ubben -en l okalbr i kt i lbær edygt i ghed

Etst udi eit i l t ag r et t etmod bær edygt i ghed iog omkr i ng Kol di ng

Af Ji mmiØst er i lTof t højSør ensen 2.Ekst er neeksamen,3.Semest er BA Topup,I nnovat i on and Ent r epr eneur shi p UCL Vej l e,Januar2021 Vej l eder Henr i kSt een Kr ogh Ant alsi derog ansl ag 53 /95.

113

Introduktion

1

Problemformulering

4

Begrænsninger

4

Opsummering

5

CO2Klubben (CSR)

6

Metode

11

Analyse og observation - det sker i verden (CSR)

17

Covid-19 og dens effekt

27

Konkurrencen - lignende tiltag i resten af Danmark ? (CSR)

33

Målgruppe

36

Sociale medier

38

Diskussion - hvad er behovet for en CO2 klub ? (NABC)

39

Styrker og Muligheder (Strengths and Opportunities)

41

Svagheder og Trusler (Weaknesses and Threats)

42

Strategi

44

Konklusion

45

Bibliografi

48

Bilag

50

1

Introduktion De seneste år er miljø og bæredygtighed blevet punkter på dagsordenen som bliver prioriteret højere for mange flere virksomheder end man så tidligere.

Borte er de tider hvor virksomheder for enhver pris leverede sin service, sin ydelse eller sit produkt, blot for hensynsløst at udsende uanede mængder CO2 ud i atmosfæren, ud i åer og floder og forurene land- og vandområder - ofte til stor gene og til tider katastrofale følger for en given lokal befolkning.

Teknologisk udvikling har gjort forbrugerne i stand til at vide hvilken betydning det har for miljøet og fremtiden at man hver især tager et aktivt valg i forhold til hvilke produkter, varer og services man gør brug af i dagligdagen. I 1970’erne var plastic det nye vidunderprodukt som kunne løse alle verdens problemer og der blev udviklet nye typer emballage og nye typer produktionsmetoder ligesom også vores hjem begyndte at se anderledes ud, på grund af denne - blandt mange - nye opdagelser.

Producenterne gik målrettet efter kvinderne, fordi man allerede dengang godt vidste at vejen til at komme ind i folks hjem, går gennem kvinden. Op gennem 60’erne og 70’erne så man biler med større og større motorer som ret ineffektivt forbrændte en masse forholdsvis unødvendig benzin.

Denne tendens er dog blevet vendt, idet flere regulerende instanser verden over har sat stadig skærpede minimum- eller maksimumkrav overfor henholdsvis forbrug af brændstof og udledning af forurening. Det gør sig også gældende indenfor produktionen, hvor flere og flere virksomheder bliver stillet overfor større og større krav i forhold til dokumentation af oprindelse for råvarer samt bortskaffelse af overskydende materiale fra produktionen.

Plastic er nu på den ene side blevet en klimasynder og samtidig nærmest et uundværlig metode til at fremstille nogle typer komponenter i mange brancher og industrier. Et eksempel kan være det franske produkt fra Lys Packaging som laver ‘​Veganbottle’1​ ,​ en 100% økologisk og bionedbrydelig vandflaske, fremstillet af sukkerrør.

Indenfor alle brancher sker en konstant forandring og udvikling, ligesom ændringer i kultur og økonomi samt nye teknologiske muligheder som åbner for nye, uudforskede områder. I udvikling og innovation er der altid nogen som er først, og selv om store forandringer sker trinvis over lang tid, så har vi nået til et punkt hvor fødevareproducenter aktivt forsøger at erstatte brug af dyr til at

1

​https://www.veganbottle.com 2

producere en bøf, til i stedet at eksperimentere med brugen af fibre fra planter​2​. Man ser tøjproducenter som genbruger plastflasker​3 til nye kollektioner og emballageproducenter som i stadig stigende grad benytter sig af bambus​4 til sine produkter mens man bevæger sig mere og mere væk fra brug af plastic i applikationer hvor det er muligt.

Nogle af de seneste tiltag ses i form af tech-giganten Apple som ved udsendelsen af sin seneste telefonmodel, iPhone 12, har valgt at undlade at sælge telefonen med en lader.

Et andet tiltag er plastproducenter som har opdaget en naturlig forekomst af gummi i en race af russiske mælkebøtter, som man er ved at undersøge for at kunne følge med verdens efterspørgsel af plastic​5​, og for at gøre sig mindre afhængig af olie i produktionen af plastic. Bilfabrikanter forsøger sig med nye teknikker og nye måder at fremstille transportmidler på​6​, og på tværs af mange brancher er både upcycling (genanvendelse) og recycling (genbrug) vejen frem.

Kunden er blevet mere bevidst om at udtrykke de rigtige værdier og har større magt over for virksomhederne. Hvis der er noget man er utilfreds med, kan man enten give en dårlig anmeldelse på de sociale medier eller simpelthen bare sidde hjemme i sofaen og bestille sine produkter fra konkurrenten til den virksomhed som man er utilfreds med.

Forbrugeren er blevet vant til at høre om alle de tiltag man som privatperson kan gøre for at spare på sin udledning af CO2 og samtidig hjælpe miljøet. Det kan virke som en stor opgave for mange almindelige mennesker at man skal affaldssortere, tage stilling til hvor langt éns nye bil kører på literen - hvis den da overhovedet skal drives af brændstof - ligesom man også skal købe det rigtige tøj produceret af bæredygtige genbrugsflasker og sortere sit køkkenaffald. Inspireret af forfatter og miljøaktivist Solomon Goldstein-Rose som har skrevet bogen “The 100% Solution​7​” skal der tages et socialt ansvar på et højere plan end bare på forbrugerniveau.

Denne rapport vil forsøge at give et overblik over de tiltag som er foretaget i den middelstore jyske by, Kolding, hvor erhvervsnetværket ‘Erhvervsklubben Kolding’ i foråret 2020 startede det som i dag er blevet til NGO B2B-initiativet “​CO2Klubben”​ - inspireret af bogen “The 100% solution”.

Rapporten vil forsøge at beskrive hvad medlemmerne af klubben har gjort i hver sin branche for at minimere hver deres fodaftryk i forhold til udledning af CO2 og perspektivere på om tiltagene er tilstrækkelige i forhold til FN’s 17 Verdensmål​8​ (SDG).

Rapporten vil også give en vurdering på om resultatet af tiltag samt medlemskabet af CO2Klubben gør en forskel for virksomhedernes kunder i hverdagen. 2020 har globalt været påvirket af corona-pandemien og rapporten vil gøre overvejelser omkring hvorvidt pandemien kan have påvirket

2 3 4 5 6 7 8

​https://illvid.dk ​https://illvid.dk

​https://samvirke.dk

​https://materialdistrict.com ​https://www.henkel.com

​https://www.goodreads.com ​https://sdgs.un.org

3

de forventede resultater i forhold til de faktiske resultater samt hvilke forandringer der i det hele taget er sket i samfundet i forhold til bæredygtighed som følge af corona-pandemien.

CO2Klubben er ikke en virksomhed eller en organisation i sig selv. Det er blot en lokal fælles idé - en B2B-idé eller en NGO - som handler om at man gerne vil vende virksomheders tankegang fra at skulle holde nye bæredygtige løsninger hemmelige, til i stedet at dele og kopiere gode tiltag og dermed være åben omkring hvad man foretager sig i kampen for klimaet. Konceptet handler om at man fortæller om sin - eller sine - ideer på CO2Klubben’s hjemmeside​9 i håbet om at andre enten vil kopiere enten hele idéen eller dele af den, og bruge i sin egen virksomhed eller organisation. I CO2Klubben kan man ikke - i modsætning til normen - betale sig fra at komme til tops i hierarkiet eller at få prestige. Der er ingen fysisk ‘CO2Klubben’-præmie eller gevinst ved at deltage. Man kan kun komme til tops og blive platin-medlem ved at dele mange gode ideer og de ideer så bliver kopieret af mange andre. På den måde er gevinsten at man kan spare på sine lokale udgifter og aktivt gøre sit bedste for - ikke bare at hjælpe andre - men også at spare på ressourcer og gøre fremtiden grønnere for generationerne som skal overtage kloden efter os. Med CO2Klubben kan virksomheder nemt tage et større ansvar og måske påvirke til lavere udledning oppefra og ned.

Det skal være fedt at kopiere andre - og at blive kopieret.

Problemformulering Erhvervsklubben Kolding har igangsat bæredygtighedsinitiativet CO2Klubben, som har til formål at skabe grobund for at lokale virksomheder kan dele og kopiere miljøvenlige løsninger imellem hinanden, til glæde for alle, og ikke mindst forbrugeren og vores klode. Denne rapport vil kigge på de løsninger som per december 2020 er iværksat gennem CO2Klubben samt et kort overblik over øvrige tiltag som sker i Danmark og verden og forsøge at vurdere CO2Klubbens relevans for Kolding og omegn.

Hvad betyder CO2Klubben lokalt for Kolding og hvor ambitiøs og innovativ skal man være for at nå de internationale bæredygtighedsmål inden år 2050 ?

9

​https://co2klubben.dk 4

Begrænsninger CO2Klubben er stadig er nyt tiltag og er lokalt i forhold til at være baseret i og omkring Kolding, med et relativt begrænset antal virksomheder. Rapporten vil beskrive tiltagene fra de virksomheder som er med i CO2Klubben og perspektivere dem i forhold til andre initiativer som gøres af andre virksomheder udenfor CO2Klubben. Rapporten vil forsøge at give et bud på om forfatter og klimaaktivist Solomon Goldstein-Rose har ret i sin antagelse om, at ansvaret for at forbedre klimaet ligger hos virksomhederne og organisationerne - og ikke i hænderne på den almindelige borger.

Ligesom Solomon Goldstein-Rose ikke mener at hvert individ kan ændre hele verden med sine handlinger, kan denne rapport ikke løse verdens problemer i forhold til udledning af CO2, eller de økonomiske og politiske kræfter som er på spil. Nogle af de internationale tiltag som nævnes i rapporten oplyser tal som det ikke har været muligt at undersøge og bekræfte til bunds. Dog forsøger rapporten at give et generelt retvisende billede af den oplyste information. Rapporten forholder sig til CO2Klubben som en NGO, og derfor er der ikke inddraget økonomiske analyser. Selv hvis man betragtede CO2Klubben som en organisation der skulle tjene penge, er der så mange involverede parter i så mange forskellige brancher, at det rent praktisk er umuligt at sammenligne dem eller tegne ét fælles økonomisk billede for dem alle samlet.

Rapporten vil ydermere ikke forholde sig til allerede etablerede NGO’er og miljøorganisationer som eksempelvis Greenpeace, da disse ikke er direkte relevante i forhold til rapporten og CO2Klubben i Kolding.

Opsummering Denne rapport handler fundamentalt om grøn økonomi, social økonomi og socialt ansvar (CSR) - alle tre områder som kan være svære at måle på, fordi de kan være lidt abstrakte på hver sin måde.

Den sociale økonomi og socialt ansvar handler i CO2Klubben-regi om at man TROR på at det man gør er noget som andre også vil gøre, mens den grønne økonomi handler om at man ved at gøre små ændringer i sin hverdag kan gøre en stor forskel i sit lokalsamfund og at man inspirerer andre til

5

at på den måde gøre en forskel. Den sociale økonomi handler også om at hvis man har ressourcerne til at gøre en forskel, så bør man gøre det, fordi man tror på at man kan sætte nogle bølger i gang i samfundet som andre før eller siden vil blive nødt til at skulle forholde sig til og helst gøre efter - til gavn for alle. Det er ikke sikkert at CO2Klubben ender med at starte en revolution - men måske gør den - lokalt. Mange store bevægelser og ændringer i verdenshistorien er startet ved at en lille snebold begyndte at rulle, og det er ganske vist at hvis man gør hvad man altid har gjort, får man de resultater man altid har fået. Nu har - i første omgang Erhvervsklubben Kolding, og siden Business Kolding - besluttet sig for at prøve en ny retning for erhvervslivet i lokalområdet. Hvad er CO2Klubben og hvilken forskel gør den i og omkring Kolding ?

CO2Klubben (CSR)

The 100% Solution Bogen ‘The 100% Solution’ handler om hvordan vi som samfund kan skabe et bedre klima ved fundamentalt at ændre den måde vi tænker på. Som samfundet fungerer nu, bliver det lagt i hænderne på os hver især - som individer - at gøre hvad vi kan for at passe på hvad vi udleder af eks CO2 i atmosfæren. Forfatter og klimaaktivist Solomon Goldstein-Rose mener i stedet at de store virksomheder og organisationer bør tage ansvaret og gå forrest. På den måde mener Solomon Goldstein-Rose at virksomhederne kan påvirke forbrugerne på en positiv måde. Han mener ikke at man udelukkende kan vente på at politikerne lovgiver sig ud af et grønnere miljø og han mener at det for nogle individer er svært eller umuligt ved egen kraft at ændre sine vaner og rutiner.

Derfor mener Solomon at ansvaret skal flyttes højere op, og at flere af de store virksomheder skal gå forrest, for på den måde at skabe rammerne for ganske enkelt at indskrænke udvalget og på den måde tvinge forbrugerne til at tage nye eller anderledes, grønnere, valg.

Carsten Borch Aps Carsten Borch fik ideen til CO2-klubben, som han præsenterede for Erhvervsklubben Kolding. Her kunne man godt kunne se idéen i at være nogen af de første til at starte med at fortælle åbent om tiltag i forskellige virksomheder og dele disse tiltag og ideer med andre som måske ville kopiere og udbrede et tiltag til andre. Carsten Borch har drevet virksomhed som selvstændig innovationskonsulent i ca 20 år og selv om han er tilflytter til Kolding, så kender erhvervslivet i

6

Kolding udmærket Carsten Borch. Carsten er selvudnævnt klimatosse og ved godt at mange ofte ryster på hovedet i starten, når han præsenterer en ny idé. Gennem tiden lader det dog til at man er begyndt at kunne se at nogle af de her lidt skøre nye idéer har nogen potentiale og faktisk kan gøre en forskel. Carsten er tydeligt influeret af forfatter og klimaforkæmper Solomon Goldstein-Rose’s bog “The 100% solution” som giver sit bud på hvordan vi som samfund sammen kan skabe en bedre verden og nedbringe niveauet af forurening. Mere i afsnittet “The 100% Solution”.

Der er sket et skred i virksomheders tilgang til brug af ressourcer og det viser sig ret tydeligt i statistikkerne som vidner om en “Vækst i ressourcebesparende aktiviteter”​10​. Tendenser i tiden har derfor gjort at en række virksomheder under Erhvervsklubben nu tager CO2Klubben til sig og selv på trods at den igangværende globale pandemi, arbejder man virksomheds- og organisationsniveau på at gøre sit til at ændre verden -- små skridt ad gangen.

Volkerts Fylke Volkerts Fylke er et eventsted i Kolding som åbnede i 2018 og siden har udvidet ganske betragteligt med gastrobaren og frokoststedet Bror Ditlev. Hos Volkerts Fylke var man allerede i fuld gang med tanker om hvordan man kan optimere udnyttelsen af de tilgængelige råvarer samtidig med at man minimerer spild, da CO2Klubben startede i begyndelsen af 2020, og egentlig var holdningen at man ikke ‘behøvede’ at blive medlem. Alligevel er Volkerts Fylke en holdspiller som gerne ville være med til at gå forrest og være med til at vise andre hvordan man med nogle få smarte trin både kan spare penge og spare på sin udledning af CO2.

Volkerts Fylke lægger til daglig hus til både små, private arrangementer såsom konfirmationer og bryllup, men huser også store firmafester og julefrokoster for virksomheder som McDonald’s, TDC, Danske Bank med flere.

Derfor ville man normalt forbruge enormt mange stearinlys i forskellige størrelser. Fra sommeren 2019 og til midten af 2020 oplyser Jimi Kristensen fra Volkerts Fylke at man har købt 150 kronelys, 660 bloklys og 1500 fyrfadslys til en bred vifte af arrangementer.

Det er estimeret at disse lys ville forbruge cirka 615,9 kilo CO2 per år men man har nu blandt andet valgt at delvist udfase stearinlys og i stedet gøre brug af LED-lys, som, selvom de er fremstillet af plastic, allerede på kort sigt vil spare en ‘stor sum’ penge i indkøb af stearinlys samtidig med at LED-lysene skaber et meget bedre indeklima med den ekstra bonus at CO2-regnskabet hurtigt går i næsten-nul.

10

​https://www.dst.dk 7

Danske Bank Områdedirektør for Danske Bank, Niels Erikstrup Mortensen, har ikke blot fulgt bankens offentlige landsdækkende strategi, kaldet “​Workplace 2020”​ 11​ ​ , men også ivrigt været forrest i CO2Klubben i forhold til aktivt at iværksætte lokale initiativer for at nedbringe filialens forbrug af CO2. Workplace 2020 går blandt andet ud på at alle underleverandører og samarbejdspartnere forpligter sig til at opfylde en række miljømæssige, etiske og sociale krav for at alle led i forsyningskæden er med til at maksimere den fælles nedbringelse af CO2-udledning.

I den nyligt opførte ​(2018) filial tæt på havnen i Kolding har Danske Bank fået opført et solcelleanlæg som i sammenhæng med at man har rettet henvendelse til det lokale energiselskab ​(EWII) og krævet grøn strøm leveret, så har filialen gjort de mulige tiltag for at sikre et lavt forbrug af el samtidig med at den el man forbruger, er så grøn som muligt.

Danske Bank har rullet et 0% elbils-lån ud​12 som man håber vil sætte skub i salget af elbiler, som sammen med aftalen om nye bilafgifter som blev vedtaget i oktober 2020​13​, kan gøre det endnu mere attraktivt at vælge elektrisk.

Sydbank Områdedirektør for Sydbank, Dennis Vibjerg, er meget engageret i at være forrest i feltet i forhold til at vise - ikke bare andre Sydbank-filialer - men også andre virksomheder i Trekantsområdet hvad der kan gøres internt og lokalt for at tænke grønnere ind i alt hvad man gør. Dennis forklarer at man i mange virksomheder har et bureaukrati som gør at det kan være svært for en god idé at blive kommunikeret fra bunden af organisationen, og til tops hvor man kan behandle og iværksætte den.

Derfor har han påtaget sig ansvaret for at være den person i toppen som aktivt opsøger de forskellige trin og led i organisationen for at lytte sin sine ansatte og vise dem at han ikke bare lytter, men også eksekverer.

Nogle af de første trin til en grønnere fremtid er, at Dennis Vibjerg har ladet sig inspirere af SDU (​se mere i afsnittet SDU)​ og påbegyndt en let omstrukturering af Sydbank til at erstatte plastikservice med mere bæredygtige løsninger såsom eksempelvis bestik og tallerkener af bambus, hvor de benyttes.

11 12 13

​https://www.finextra.com ​https://danskebank.dk ​https://fdm.dk

8

Idéen er, at bambus vokser ret hurtigt og derfor er en bedre løsning i forhold til miljøet end at bruge paptallerkener som er lavet af papir fra træ som vokser langsommere end bambus samt plastikbestik, der er fremstillet af blandt andet olie.

I den nyopførte ​(2018) Sydbank-filial, tæt på havnen i Kolding, har man ved opførelsen valgt at installere intelligent overvågning af el-, vand- og varmeforbrug som man til enhver tid hurtigt kan få et overblik af, blot ved få tryk på telefonen. Dennis har også iværksat en ændring af filialens grundlæggende IT-struktur, idet han i slutningen af foråret 2020 fik installeret en såkaldt ‘kill-switch’, som med ét tryk slukker for alt it-udstyr der ikke absolut behøver at stå standby. På den måde kan den sidste person som forlader kontoret, slukke for unødvendige strømslugere på kontoret, sådan at der ikke står skærme, blæsere, klient-pc’ere og andet udstyr tændt. Servere og andet driftsafhængigt it-udstyr står tændt - det er nødvendigt - men Dennis er glad for den nye løsning, som grundet corona-pandemien og alle de hjemsendte medarbejdere i 2020 desværre ikke endnu har vist et konkret brugbart resultat i forhold til økonomisk besparelse eller en reel målbar nedsat udledning af CO2.

Dennis Vibjerg kan på grund af nedsat daglig drift ikke sætte 2020-tal på hvilken forskel systemet har gjort for filialen. Sydbank har, som mange andre virksomheder i 2020, kigget ind i mulighederne for at lade medarbejdere arbejde mere fleksibelt hjemmefra og måske på den måde optimere yderligere på forbruget i bankens lokaler. Der foreligger ved deadline af denne rapport ingen tal for de forventede mål.

EDC Poul Erik Bech & LEA Ejendomspartner Ejendomsmægler John Vogt fra den landsdækkende ejendomsmæglerkæde, EDC, holder til huse i Jernbanegade 25 sammen med LEA Ejendomspartner. Sammen har de to virksomheder sørget for at få installeret et nyt varmeanlæg i bygningen. Det er vurderet at det nye anlæg kan give en samlet besparelse i ejendommen på i alt cirka 3.706 kg CO2 per år. Grundet den igangværende pandemi og hjemsendte medarbejdere har det ikke været muligt at kunne oplyse hvor vidt det nye anlæg har kunne give en besparelse i 2020 i forhold til sædvanligt forbrug.

Middelfart Sparekasse Afdelingsdirektør for Middelfart Sparekasse i Kolding, Stephan Lorenzen, er også en ihærdig leder af kampen mod udledning af CO2. Inspireret af Dennis Vibjerg, Stephan’s kollega fra Sydbank, vil han 9

gerne være den leder som de ansatte går til når de har idéer og input til at nedbringe virksomhedens forbrug. Ligesom Danske Bank har Middelfart Sparekasse indført nye muligheder for online møder - primært som følge af corona-pandemien, ligesom man også har påkrævet det lokale elselskab at levere grøn energi gennem blandt andet vindenergi​14 Et tiltag som umiddelbart adskiller sig fra de andre medlemmer af CO2Klubben for Middelfart Sparekasse er en lånetype som man oprettede i 2020 for at motivere og stimulere udbredelsen af elbiler​15​. Lånet giver mulighed for at låne til 1,49% i årlig variabel rente, hvor andre lånemuligheder kan være så høje som eks et lån hos Basisbank til 12,14% i årlig variabel debitorrente​16​.

Stephan har bedt alle ansatte om at overveje sit brug af farveprint, og helst gerne undlade dem helt, hvis muligt. Det skal minimere brugen af tonere og farveblæk, men Stephan ved også at tiden er til at man skal indføre digitale signaturer på mange flere dokumenter ligesom der absolut skal mindskes brugen af fysisk papir i mange arbejdsgange. Hjemsendelse af medarbejdere under corona-pandemien har gjort at der ikke kan oplyses et retvisende overblik på de CO2-besparelser som man havde sigtet efter i 2020.

Nordea Christina Roschmann, Senior Relationship Manager hos Nordea i Kolding, er også Nordea´s repræsentant i CO2Klubben. Christina har informeret at man hos Nordea har justeret i kantinen og nu er begyndt at portionsanrette frokosten i stedet for at have en åben buffet, som tidligere. Det er tiltænkt at skulle give væsentligt mindre madspild, men Christina kan ikke give et præcist svar på hvor meget madspildet kan nedsættes, for grundet corona-pandemien har alle de medarbejdere været sendt til interimistiske hjemmearbejdspladser og derfor har det været umuligt at måle indflydelsen af det nye tiltag i filialen.

Christina oplyser også at Nordea har iværksat en rutine hvor man lukker ned for ventilationsanlægget om eftermiddagen, således at anlægget kun er tændt i de cirka 8 timer om dagen hvor det normalt er trafik i filialen, og man dermed vil kunne spare ⅔ af den energi (8 timer tændt, 16 timer slukket) man normalt forbruger.

Hos Nordea i Kolding vil man rejse mindre internt mellem afdelingerne og flytte alle de møder som er mulige at flytte online, online. Nordea havde estimeret at man ville kunne spare 11% af sit CO2-forbrug ved at flytte så mange møder som muligt, online, men den igangværende pandemi har gjort at tallet “nok er større”, som Christina udtaler. Det præcise tal kan Nordea ikke oplyse før forbrugsanalyserne er gennemgået, i starten af 2021.

14 15 16

​https://www.dst.dk ​https://midspar.dk

​https://www.basisbank.dk 10

Lemvigh-Müller Henrik Hauschildt, salgschef hos Lemvigh-Müller i Kolding, fortæller at man i organisationen forsøger at plante et frø. Det frø skal være at man er på forkant med de nyeste løsninger og muligheder i forhold til at rådgive og vejlede kunder med at vælge bæredygtige løsninger, og at man dermed på forhånd har forsøgt at tage et valg for erhvervskunden - og dermed på sigt slutbrugeren.

Lemvigh-Müller er leverandør til erhvervslivet og har derfor benyttet sig af muligheden for at undervise og informere, lige så meget som man internt arbejder mod en grønnere fremtid. Ud over at man hos Lemvigh-Müller blandt andet har fjernet plasticposer fra kædens butikker, forsøger man at påvirke underleverandører til at blive miljøcertificeret, således at Lemvigh-Müller helt naturligt kan falde ind i en økologisk kæde og aktivt udlede et minimum af CO2. Lemvigh-Muller har ved deadline for rapporten ikke kunne se effekten af indsatsen.

SDU Rikke Thingholm fra Teknisk service på SDU i Kolding nævner tiltag som organisationen har påbegyndt længe for CO2Klubben blev til. Rikke fortæller eksempelvis om bedre affaldssortering fra skolens køkken og visioner om bæredygtigt byggeri allerede fra SDU’s opførelse i 2014. Desuden er løbende drift og vedligehold suppleret med en større grad af biodiversitet på skolens område og der er ingen anvendelse af pesticider.

Ydermere er det blevet besluttet at lade nogle af græsarealerne omkring SDU vokse vildt, som hjælper insekter på vej til lettere vilkår for overlevelse.

Delkonklusion - CO2Klubben Umiddelbart ser det på overfladen ud som om at medlemmerne af CO2Klubben har igangsat nogle spændende initiativer, men research under udarbejdelsen af rapporten viser at mange andre virksomheder og organisationer omkring i landet og i verden gør enten de samme, eller lignende tiltag. Mange virksomheder og organisationer udenfor CO2Klubben har sat sig store ambitioner i forhold til CO2-besparelse end mange af medlemmerne i CO2Klubben gør. Ingen af tiltagene i CO2Klubben er unikke, nyskabende eller revolutionerende, men håbet med CO2Klubben er lige så meget at man vil gøre en forskel i lokalsamfundet, som at man vil ændre hele verden, ligesom at håbet er at de små tiltag som er nemme at gøre, vil blive kopieret af andre. Hvis én ide bliver kopieret

11

af 5 andre, så har man allerede femdoblet indsatsen. Hvis de 5 hver især kopieres af 5 andre, så kan man pludselig hurtigt se en forskel. På den måde kan ringene hurtigt sprede sig i vandet - hvis man rent faktisk gør brug af den kanal som CO2Klubben er. CO2Klubben står til gengæld - i kraft af en fælles baggrund i Erhvervsklubben - sammen om at hjælpe hinanden med denne nye retning på klimafronten.

Metode Videnskabsfilosofi Forudgående udarbejdelsen af denne rapport, er blevet foretaget observativ non-interventionel desktop-research for at få et overblik over de aktiviteter som kan relateres i forhold til hvert medlem af CO2Klubben.

Rapporten er udarbejdet af Jimmi Tofthøj efter et praktikforløb hos Carsten Borch Aps, der, som nævnt, er idémanden bag CO2Klubben i forhold til Erhvervsklubben Aktiviteterne i CO2Klubben er pr. 1 December 2020 overdraget til Business Kolding.

I praktikforløbet blev der løbende foretaget både kvalitative og kvantitative non-interventionelle observationer i forbindelse med det samarbejde der har været med virksomhederne for at kunne estimere de igangsatte aktiviteters relevans for klubbens eventuelle vækst og udbredelse.

Rapporten er skrevet udfra et socialkonstruktivistisk​17 synspunkt og nærmere et epistemologisk fokus. Socialkonstruktivismen er i moderne tid beskrevet af Peter L. Berger og Thomas Luckmann. I 1966 skrev de sammen bogen ’Den samfundsskabte virkelighed’, hvori de argumenterer for, at menneskers måde handle på udspringer af menneskets deltagelse i sociale sammenhænge.

“

menneskers måde at handle på udspringer af menneskets deltagelse i sociale sammenhænge.

17

​https://laeremiddel.dk 12

“

Med dette perspektiv betyder det, at vi kun kan forstå et menneskes tænkning og handlinger ved at studere deres sociale betingelser.

“

Mennesker producerer og reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med andre, hvorigennem visse former for tænkning, handling og sprog får karakter af ’naturlighed’, mens andre fx opfattes som ’unaturlige’ dvs. socialt uacceptable.18 ​

“

I sammenhængen CO2Klubben ser man en forsamling af virksomheder der i forvejen arbejder sammen i et erhvervsnetværk. Dermed kan man argumentere for at de i deres tilstræbelse på at minimere sine CO2-aftryk, er begrænset af den kontekst de er i. Virksomhederne beskæftiger sig med en bred vifte af produkter, services og ydelser, og deres hverdag er anskuet ud fra deres geografiske placering i Kolding med kunder og partnere som for mange af virksomhederne også er i Kolding eller Danmark. For hver virksomhed kan det virke som et stort skridt at justere på menuen i kantinen eller at minimere rejser internt mellem hver afdeling inden for organisationen. Fra det epistemologiske synspunkt handler CO2Klubben om at ‘gøre som de andre’ for at blive accepteret af fællesskabet. Både overfor sine samarbejdspartnere, men også af accept fra sine kunder. Det er blevet helt naturligt for virksomheder at skifte plastic ud med bambus eller sukkerrør, hvis det er muligt, eller for virksomheder at udskifte bomuld med genbrugsplast, hvis dét er muligt.

18

​Haandbæk Schmidt, Christina. Socialkonstruktivisme 13

Gaia-teorien​19​, introduceret af James E. Lovelock og biolog Lynn Margulis i 1970’erne, er hypotesen om at alle organismer på jorden er usynligt forbundet og essentielt alle afhængige af hinanden.

Påvirkes én organisme, vil det have indflydelse på de andre organismer. Denne tankegang har blandt andet inspireret til formuleringen om at en handling gjort med gode hensigter, kan have uforudsete negative konsekvenser.

“ Good intentions can lead to bad results

“

I forhold til CO2Klubben, bæredygtighed og grønne løsninger, kan det betyde at selv om en virksomhed eller organisation har gode intentioner om eksempelvis at ville nedbringe sit forbrug af vand, gøre mere brug af bæredygtige elektricitet eller andre tiltag, så kan det alligevel have negative konsekvenser i det helt store billede. Mere om Gaia effekten i afsnittet ​Svagheder og trusler.

Primær data Primær data til rapporten er indsamlet gennem research og ved at foretage et antal kvalitative non-interventionelle interviews på personer som har været tilfældigt udvalgt, dog med det kriterium at de skulle passe ind i segmentet for CO2Klubben. Begge dele har tilsammen givet et bud på et billede af hvordan CO2Klubben i sig selv klarer sig sammenlignet med initiativer som er igangsat af andre i Danmark og i verden samt for at give et bud på hvordan den almene borger opfatter CO2Klubben.

19

​https://www.sciencedirect.com 14

I alt 17 personer - 9 mænd og 8 kvinder - deltog i denne interview-session som blev udført i Kolding gågade mandag den 30. November 2020.

Prøven er forsøgt at være så repræsentativ som overhovedet muligt i forhold til segmentet og konteksten.

Interviewet består af få korte spørgsmål som samlet har til formål at afdække om den almindelige Koldingenser i målgruppen kender til CO2Klubben og om det påvirker deres valg af leverandør eller udbyder på nuværende tidspunkt eller i fremtiden.

Hvis testpersonen kender til CO2Klubben, bliver der spurgt hvilket forhold personen har til det/de medlemmer af CO2Klubben efter man bliver bekendt med at de aktivt forsøger at gøre en forskel for at nedbringe CO2 i lokalområdet.

Hvis testpersonen ikke kender til CO2Klubben, bliver det kort forklaret hvad CO2Klubben er, og herefter spurgt om det nu gør en forskel for testpersonens opfattelse af virksomhed ‘​X’​ at man nu er bekendt med at virksomheden aktivt forsøger at nedbringe sin udledning af CO2, samt om man føler det er nærværende at de nationale virksomheder arbejder lokalt på at gøre fremtiden bedre.

Til sidst spørges ind til om testpersonen selv gør noget aktivt for at justere på sin udledning af CO2, og i så fald om personen kan nævne tiltag som vedkommende gør i hverdagen for at nedbringe sit eget forbrug.

Som i enhver anden undersøgelse, er der et antal faktorer som kan gøre påvirke resultatet. I dette tilfælde blev undersøgelsen foretaget på en mandag formiddag i Kolding gågade. Havde den været foretaget i Kolding Storcenter havde svarene måske været anderledes. Selv om mange ansatte har været hjemsendt for at kunne varetage deres funktion i intermistiske hjemmekontorer, så vil der i sagens natur også være synspunkter og holdninger som ikke har været repræsenteret i prøvemassen fordi interviewene har været foretaget på én geografisk lokation. Prøven tæller 17 individer, men mange andre adspurgte takkede nej tak til at deltage når de blev spurgt. Tydeligvis fordi de troede at intervieweren var en såkaldt ‘facer’​20​. Alle adspurgte blev oplyst om deres rettigheder i forhold til GDPR. Ingen personlige oplysninger ud over kø og alder er registreret i forbindelse med dataindsamlingen.

Sekundær data For at kunne indhente relevant information har det været nødvendigt at undersøge sekundære kilder som indbefatter anerkendte og troværdige hjemmesider, artikler, bøger og anden research.

20

​https://ordnet.dk 15

Delkonklusion - Interviews og forbrugermålgruppe Resultatet af interviewene viser at CO2Klubben er så godt som ukendt i Kolding af den almindelige borger, uanset køn og alder. Én af de adspurgte fortalte at de mindedes at have set CO2Klubben nævnt på det sociale erhvervsorienterede netværk LinkedIn, hvor der over sommeren har været postet i alt 14 indslag om CO2Klubben (Mere om aktiviteten på de sociale medier i afsnittet ‘​Sociale medier’​ ). En anden adspurgt arbejder - tilfældigvis - i Sydbank og kendte derfor til projektet ‘indefra’, så at sige. Vedkommende fortalte at det føles rart at arbejde for en virksomhed som tager et socialt og miljømæssigt ansvar uden at det vender komplet op og ned på hverdagens rutiner.

15 ud af de 17 adspurgte havde aldrig hørt om CO2Klubben. 13 af de 15 synes mere eller mindre enstemmigt at “det er dejligt at virksomhederne også tager et ansvar, så det ikke kun er os (borgere/forbrugere, red.) der skal stå og affaldssortere”. 1 af de 15 havde ingen holdning til CO2Klubben men kommenterede at vedkommende er sikker på at “klimadebatten er noget som politikerne har skabt” og at vedkommende “fandme ikke har tænkt sig at gøre noget som helst anderledes for at ændre på noget i hverdagen”. 1 ud af de 15 som ikke kendte til CO2Klubben, var neutral i sin holdning til om hvorvidt man synes godt eller skidt om tiltaget, da vedkommende er veganer og i forvejen har indrettet hele sit liv og sin hverdag i bæredygtighedens tegn.

Vedkommende nævnte kort at man havde valgt at bosætte sig i et (ikke nærmere defineret) byggeri med jordvarme og solceller på taget. Personen har fravalgt at eje en bil men havde i stedet investeret i en el-ladcykel som “alligevel hjælper når der skal handles ind” samt at komme fra A til B i hverdagen.

De 13 som ikke kendte til CO2Klubben, som var positivt indstillet overfor tiltaget, var uafhængigt af hinanden enige om at man havde en ‘mere positiv’ indstilling overfor en virksomhed eller organisation som er med i CO2Klubben, end de virksomheder og organisationer, som ikke er. Alle 17 adspurgte personer kunne nævne mindst ét tiltag som de havde stødt på i deres hverdag, som havde til formål at være bæredygtigt. Én nævnte hybridbusser i bybilledet, en anden gik i overvejelser om at skifte sin nuværende bil ud med en el- eller hybridbil mens andre havde bemærket at kantinen på deres givne arbejdsplads havde fjernet den traditionelle buffet og gået over til portionsanretninger.

Ingen af de adspurgte var klar over at man kan vælge grøn el fra sit energiselskab​21​,​22​,​23​, som gør at energiselskabet forpligter sig til at levere certificeret bæredygtig el, eksempelvis fra vindmøller, til sin bolig. Flere af de adspurgte nævner at de i dagligdagen har udskiftet deres lyskilder til LED og det fik 4 af de adspurgte til at nævne at man havde bemærket at mange gadelamper i bybilledet også er udskiftet til LED.

21 22 23

​https://norlys.dk

​https://www.blueenergy.dk ​https://energinet.dk

16

En del af denne overgang til LED-lyskilder skyldes at EU den 1. September 2018 nedlagde forbud mod salg af halogenpærer i EU​24​, som har gjort at eksempelvis Kolding kommune allerede i 2016 begyndte at udskifte i alt 15.272 gadelamper i byen ud med LED. Udskiftningen var gennemført ultimo 2017 og sparer nu Kolding kommune for 2,6 millioner kilowatt-timer om året, til en samlet økonomisk besparelse på 5,2 millioner DKK​25 SKAT har ligeledes indført et håndværkerfradrag (servicefradrag), som gjorde at husejere kan trække op til 6.200 DKK fra i skat (2020) i servicefradrag og op til 12.500 DKK (2020) fra i håndværkerfradrag, hvis man renoverer sit hus. Ydermere kan man foretage energiforbedrende og energibesparende renovering​26​ på sit hus og opnå yderligere fradrag eller tilskud.

Den mulighed havde 10 af de 17 adspurgte benyttet sig af i 2019 eller 2020

Teorier De valgte teorier er udvalgt for bedst muligt at kunne give et bud på besvarelse af problemformuleringen. Det har været nødvendigt at finde modeller fra forskellige fagområder for at kunne belyse sagen fra forskellige synspunkter.

NABC-modellen vil blive anvendt for at beskrive behovet på markedet. Efter analysen vil SWOT-modellen beskrive Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler for CO2Klubben. Brugen af SWOT-modellen vil gøre det muligt at foreslå en udviklingsstrategi på en realistisk, billig og let tilgængelig måde. For at kunne gå i dybden vil rapporten gøre brug af et Business Model Canvas.

Denne model er meget brugbar i forhold til at beskrive de forskellige dele af konceptet og det hjælper med til at definere en specifik value proposition.

Bæredygtighed er blevet en nødvendig del af nærmest enhver form for virksomhed og derfor er Corporate Social Responsibility (CSR) flettet ind i hele rapporten. Løbende diskussion vil overveje hvordan strategien hjælper miljøet og gør CO2-aftrykket mindre, samtidig med at man skal indtænke bæredygtighed i forhold til mennesker og profit (People, Planet, Profit).

Risikovurdering til blive anvendt til at beskue den valgte strategi fra et kritisk synspunkt samt vurdere potentielle risici og deres indflydelse.

24 25 26

​https://www.dr.dk

​https://www.mynewsdesk.com

​https://www.haandvaerkerfradrag.dk 17

Analyse og observation - det sker i verden (CSR) På tværs af mange brancher sker en masse på klimafronten.

Arla Arla offentliggjorde i 2010 “​Tættere på naturen”​ som er den langsigtede plan der skal sikre at Arla også løfter sin del af FN’s klimamål.

Kilde: Arla

Arla vil være klimaneutrale i 2050 og allerede i 2030 er målet at man da vil have reduceret udledningen af CO2 med 30% i forhold til 2015, per kilo mælk produceret. Arla spiller på sin størrelse som en positiv faktor i forhold til den grønne udvikling. I kraft af at være et andelsselskab kan man derfor kontrollere, justere og optimere alle led i kæden - “fra ko til bord” - som man kalder det. Arla har inddelt kæden i fire primære led, der hver især er forholdsvist klimatunge: Gården, produktionen, emballagen og madspildet. Arla meddelte i september 2020 at man ville fjerne skruelåget fra 74 millioner “ØKO 1 liter” mælkekartoner. Arla estimerer at besparelsen vil resultere i 740 ton sparet

18

CO2 om året, baseret på udledningen af CO2 i 2019​27​. Arla vil samlet forpligte sig til at spare 8.000 tons CO2 om året frem til år 2030. Arla gør sig en lang række overvejelser omkring omstillingen, for selv om man er villig til at ændre på vaner og rutiner, så er efterspørgslen fra nye typer fra kunderne stor​28​. Dog er der helt lavpraktiske udfordringer ved at være mælkeproducent og levere den flydende væske i miljørigtig emballage. Genbrugspap kan ikke holde på væsken og derfor er man endnu nødt til at beklæde indersiden af kartonen med et tyndt lag plastic.

Merkur Andelskasse I sommeren 2020 meddelte Merkur Andelskasse som den første danske bank at man ville stoppe med at udbyde lån til biler drevet af konventionelt brændstof​29 (benzin og diesel), og til gengæld som den første bank tilbyde specielle lån til elbiler​30​. Lånet virker attraktivt med sine 1,76% i årlig debitorrente, men blegner i forhold til Danske Bank der udbyder er 0%-lån​31​. Til sammenligning er et almindeligt billån som forbrugslån i Nordea (Nordea Billån) 3,49%​32 (mod Nordea’s “​Grønt Nordea Billån”​ som er på 1,45% i årlig debitorrente). Alle tal er fra medio december 2020.

Apple Den Californien-baserede tech-gigant Apple, har udrullet et ganske ektensivt program for at opnå klimaneutralitet inden år 2030. Blandt andet har man igangsat adskillige energiprojekter der skal sørge for 100% genanvendelig strøm til produktionen og sine datacentre, som, ifølge Apple, har været CO2-neutrale siden 2014​33​. Apple har forpligtet sig selv som virksomhed og “mere end 70 underleverandører” til at bruge genanvendelig energi til produktionen, som samlet er projiceret til at spare 14,3 millioner tons CO2 om året - estimeret svarer det til permanent at fjerne 3 millioner biler fra de amerikanske veje (Tal fra Apple).

I efteråret 2020 afslørede Apple desuden ved lanceringen af sin nye telefon, iPhone 12, at man fremover ikke længere vil inkludere en lader med nye telefoner og ure​34​. Apple estimerer at man vil kunne spare kloden for cirka 2 millioner ton CO2 om året​35​ (tal fra Apple).

27 28 29 30 31 32 33 34 35

​https://www.maskinbladet.dk ​https://www.arla.dk ​https://www.bt.dk ​https://merkur.dk

​https://danskebank.dk

​https://www.nordea.dk

​https://www.apple.com

​https://appleinsider.com ​https://www.wired.com

19

Apple giver tilbage til samfundet, ved blandt andet at samarbejde med ‘​The Conservation Fund’​ 36​ ​ , ‘​Conservation International’​ ​37 og ‘​World Wildlife Fund​’​38 (​WWF​) om at sikre fredede landområder i lande som blandt andet Thailand, Kina og Kenya.

Landbruget Den amerikanske producent af landbrugsmaskiner, John Deere, har udrullet en helt ny serie af selvkørende (autonome) maskiner som delvist er baseret på kunstig intelligens​39​. Blandt andet kan man se frem til en mindre traktor til den store have eller det lille selvforsynende landbrug, som er drevet af el. Der er også udsigt til at landmanden kan sprøjte sine marker med intelligente droner eller med et bæltedrevet, selvkørende, elektrisk køretøj som ved hjælpe af GPS-styring, kameraer og kunstig intelligens kun sprøjter ukrudt og ikke afgrøder, hvilket vil kunne give sundere mad på forbrugerens bord da afgrøderne i fremtiden vil kunne leveres stort set sprøjtefri.

Andre producenter af landbrugsudstyr, såsom Case​40 med flere, har også iværksat forskellige initiativer i forhold til at gøre traktorer og andet udstyr selvkørende og eldrevet eller en kombination af el og soldrevet.

Konkurrerende producenter udbyder droner​41​, der kun sprøjter ukrudt og ikke afgrøder, eller i sin form som en modulopbygget maskine, kan varetage flere forskellige typer opgaver på gården.

Samtidig med at landbruget er ved at tage de første skridt til at blive selvkørende og drevet af el og/eller solenergi, er mange initiativer på tværs af kloden i gang med at lave vertikale ‘marker’ og dermed skal der i nogle applikationer anvendes mindre fysiske arealer for at kunne dyrke den samme mængde afgrøder​42​, 43​ ​ . Dette tiltag skal dog ikke ses som en erstatning, men blot et supplement til konventionelle marker i landbruget. Dog forestiller man sig at vertikale marker kan indføres i urbane miljøer og skabe et mere dynamisk og grønt bybillede.

36 37 38 39 40 41 42 43

​https://www.conservationfund.org ​https://www.conservation.org ​https://www.worldwildlife.org ​https://www.deere.co.uk ​https://www.caseih.com

​https://www.skyx.solutions ​https://www.ft.com

​https://www.towerfarms.com 20

Starship Technologies I 2014 lancerede den danske Skype-investor, Janus Friis, sammen med sin estiske med-investor og direktør af virksomheden, Ahti Heinla, den Californisk baserede drone-leveringsvirksomhed, Starship Technologies. Formålet er at forsøge at en så stor bid af logistik fra budbiler som muligt, over i disse små selvkørende, batteridrevne, 6-hjulede robotter. De små, selvkørende, droner har i starten kørt på amerikanske universiteters campus, men allerede i 2018 lancerede man en budservice i Milton Keynes, England​44​. Robotterne er el-drevet, får en del af deres strøm fra solceller installeret på toppen, og kan fragte op til cirka 10kg per tur. Robotterne har, ifølge virksomhedens egne tal​45​, femdoblet sine antal leveringer fra august 2019 til august 2020, hvilket kan pege imod at der har været en øget efterspørgsel på kontaktløs levering af pakker og varer under corona-pandemien.

Robotterne er derfor allerede i brug i en række virkelige applikationer og virksomheden ser et kæmpe potentiale for ekspansion i 2021 og 2022, som følge af de eksplosive nye muligheder for onlinehandel som corona-pandemien har medbragt.

LEGO Group Den 15. September 2020 offentliggør Lego på sin officielle Lego.com-hjemmeside​46 at man vil forpligte sig til at investere samlet 2,5mia DKK (2.500.000.000DKK) over de kommende 3 år (2021-2024) i både ‘langsigtede investeringer’ og ‘omkostninger’ for at starte en målet om ​‘zero waste’ således at koncernen er CO2-neutral i 2025. Som nævnt i forrige afsnit er Lego-koncernen også ​operation clean sweep​-partner, hvor man forpligter sig i forhold til DanskPlastindustri til at have nul-udledning af spild fra den plastgranulat, som de verdensberømte lego-klodser er støbt af..

Niels B. Christiansen, direktør i Lego koncernen, udtaler til Lego.com at det første skridt i den store ændring er at man vil gå væk fra de nuværende éngangsposer fremstillet af plastic samt at man gennem 15 forskellige eksperimenter i samarbejde med “hundredvis af familier og børn” med emballagen har nået til en prototype, som bliver udrullet i en testfase i løbet af 2021. Disse nye poser er fremstillet af Forest Stewardship Council​47​-certificeret, genanvendeligt, bionedbrydeligt papir, uden at gå på kompromis med den oplevelse som børn i alle aldre kender fra Lego’s produkter.

Desuden satte Lego-koncernen i 2015 et mål om at man i 2030 vil producere de velkendte lego-klodser i mere bæredygtige materialer, som eksempelvis sukkerrør. Ifølge Lego udgør 2% af den samlede produktion i 2020 klodser fremstillet af sukkerrør og virksomheden planlægger at øge dét tal.

44 45 46 47

​https://techcrunch.com

​https://www.starship.xyz ​https://www.lego.com ​https://fsc.org

21

Det er desuden målet at etablere samarbejde med forskningsinstitutioner og virksomheder som fortsat arbejder med at videreudvikle på bæredygtige initiativer til nye måder at fremstille lego-klodser af genanvendte og bionedbrydelige materialer.

Lego-koncernen vil nå til et punkt, hvor produktionen af lego-klodser er CO2-neutral og det skal opnås ved at installere “yderligere solcellepaneler” på alle sine fabrikker samt at indkøbe strøm fra leverandører som forligter sig til at levere stømmen til Lego fra vedvarende og miljøbesparende kilder. Lego vil optimere sin affaldshåndtering og målet er at intet affald sendes til deponi allerede i 2025 og at man 2022 har reduceret sit vandforbrug med 10%.

“

- Niels B. Christiansen

“

22

Lego’s ‘zero waste’-plan som man vil opfylde inden år 2030

23

Utallige andre projekter og initiativer kan nævnes, men denne korte gennemgang skal demonstrere at der bliver investeret en masse tid og mange penge verden over, for at igangsætte innovative og bæredygtige initiativer, på tværs af alle typer brancher og i alle typer virksomheder.

På regeringsniveau kan man se adskillige store paradigmeskift som foregår over hele verden i denne tid. Norge er førende indenfor udbredelsen af el-biler. Faktisk kan OFV​48 (​Opplysningsrådet for veitrafikken - den norske pendant til det danske ​Rådet for sikker trafik​) oplyse at hele 60% af nye biler solgt i Norge - alene i September 2020 - er 100% drevet af el. Norge har et ambitiøst mål om at forbyde salg af nye biler drevet af diesel eller benzin allerede i år 2025. Dette hjælpes på vej af adskillige initiativer fra den norske regering som allerede tilbage i 1990’erne gjorde det særligt attraktivt for købere af nye biler at vælge el frem for traditionelle brændstof-biler. Blandt andet kan nævnes​49​:

-

Ingen købs- / importafgifter (1990-)

-

Fritagelse for 25% moms ved køb (2001-)

-

Ingen årlig vejafgift (1996-)

-

Ingen gebyrer på betalingsveje eller færger (1997-2017)

-

Maksimalt 50% af det samlede beløb på færgepriser for elektriske køretøjer (2018-)

-

Maksimalt 50% af det samlede beløb på betalingsveje (2019)

-

Gratis kommunal parkering (1999-2017)

-

Adgang til busbaner (2005-)

-

Nye regler gør det muligt for lokale myndigheder at begrænse adgangen til kun at omfatte EV'er, med én eller flere passagerer (2016)

-

50% nedsat firmabilskat (2000-2018)

-

Reduktion af selskabsbilsafgift reduceret til 40% (2018-)

-

Fritagelse for 25% moms på leasing (2015)

-

Fiskal kompensation for skrotning af fossile varevogne ved konvertering til nulemissionsvogne (2018)

-

Tillade indehavere af kørekort klasse B at køre elektriske varevogne klasse C1 (lette lastbiler) op til 4250 kg (2019)

Til sammenligning havde Danmark 0% registreringsafgift på elbiler fra 2015-2020, hvilket gav et øget elbilssalg i perioden. 4% af biler på de danske veje drives per december 2020 af 100% el.

I efteråret 2020 begyndte man dog en overgang til fuld registreringsafgift, hvor man fra 1. Oktober 2020 betaler 20% af den fulde registreringsafgift frem til årets udgang.

48 49

​https://ofv.no

​https://wallbox.com 24

Fra 1. Januar 2021 betales 65% af den fulde registreringsafgift Fra 1. Januar 2022 betales 90% af fuld registreringsafgift og fra Januar 2023 og frem betales fuld afgift på alle nye elbiler.

Allerede ved udgangen af 2020 viser tallene tydeligt at salget af nye el-biler i Danmark efter den nye afgift er stagneret. Trods tal fra De Danske Bilimportører og Ritzau​50 som isoleret set viser at bilsalget i september 2020 slog alle rekorder med 2340 elbiler solgt på én måned - den hidtidige rekord var på 1554 solgte elbiler i løbet af én måned, i december 2015. Rekorden fra netop december 2015 skyldes sandsynligvis skattemæssige fordele i forhold året for registrering af firmabiler. Det er tydeligt at rekorden fra september 2020 skyldes tiltaget med 20% registreringsafgift resten af 2020 og den trinvise stigning frem mod 100% afgift i 2023.

Den 11. November 2020 kunne nyhedsmediet Reuters fortælle at Kina nu også er med på listen af nationer som vil øge salget af elbiler, for helt at forbyde salg af biler drevet af brændstof i år 2035​51​.

Per september 2020 oplyses det fra The Times​52 at selvom den britiske regering har sat et mål om at forbyde biler med forbrændingsmotor fr 2040, så ligger der politisk pres på at indføre dét mål allerede i 2030. Også Frankrig og Tyskland har et mål om at forbyde salg af nye biler med forbrændingsmotor i 2040. Cirka ⅙ af nye biler indregistreret i september 2020 i Tyskland var enten af el- eller hybrid versionen. Belgien, Irland og Holland har alle sat et mål om helt at forbyde biler med forbrændingsmotor i 2030.

THE RE100 The RE100​53 (The Renewable 100%’ers) minder om CO2Klubben, men på global skala. The RE100 er det globale initiativ for vedvarende energi som er iværksat af Non-profit NGO’erne ‘The Climate Group’​54 i partnerskab med ‘CDP’​55 (Carbon Disclosure Project), der samler mere end 280 (2020-tal) store, ambitiøse virksomheder og organisationer , der er forpligtet til 100% vedvarende elektricitet.

Medlemmer tæller virksomheder som:

50 51 52 53 54 55 56 57

-

Produktions- og teknologivirksomhed, ​3M​56

-

Softwarevirksomhed, ​Adobe​57

​https://via.ritzau.dk

​https://www.weforum.org

​https://www.thetimes.co.uk ​https://www.there100.org

​https://www.theclimategroup.org ​https://www.cdp.net ​www.3m.co.uk

​https://www.adobe.com 25

-

Finansvirksomhed, ​American Express​58 (annoncerede i 2019 at man havde nået målet om 100% genanvendelig energi i virksomheden i 2018)

-

Bryggeri, ​Anheuser-Busch InBev​59

-

Teknologivirksomhed, ​Apple

-

Tøjvirksomhed, ​Asics​60

-

Finansvirksomhed, ​Bank Of America​61

-

Tøjvirksomhed, ​BESTSELLER​62

-

Bilfabrikant, ​BMW Group​63

-

Bryggeri, ​Carlsberg Group​64

-

Industrikoncern, ​Danfoss​65

-

Teknologivirksomhed, ​Facebook​66

-

Legetøjsproducent, ​LEGO Group​67

-

Softwarevirksomhed, ​Microsoft​68

-

Førevarevirksomhed, ​Nestlé​69

Med flere. Ved at være medlem af THE RE100 forpligter virksomhederne sig til at opfylde en række løfter​70 i forhold til at nedsætte forbruget af vand i produktionen, benytte alternativer til plastic hvis muligt, vælge 100% bæredygtige eller genanvendelige kilder til energi samt andre tiltag for at nå deres løfte og det samlede mål fra FN​71 om at blive CO2-neutral inden år 2050. The Climate Group og CDP er konsulentvirksomhederne bag THE RE100, som kan hjælpe medlemmerne med at afdække deres muligheder og lægge en strategi til hvordan man når sit mål. For at opnå 100% vedvarende elektricitet skal virksomheder matche 100% af den elektricitet, der bruges i deres globale drift, med elektricitet produceret fra vedvarende kilder. Disse kan omfatte bioløsninger, sol, vand og / eller vind - enten hentet fra markedet eller fra egen produktion. Medlemmerne af THE RE100 skal vælge en måldato for at opnå 100% vedvarende elektricitet.

58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71

​https://about.americanexpress.com ​https://www.ab-inbev.com ​https://corp.asics.com

​https://about.bankofamerica.com ​https://about.bestseller.com

​https://www.bmwgroup.com

​https://www.carlsberggroup.com ​https://www.danfoss.com

​https://sustainability.fb.com ​https://www.lego.com

​https://www.microsoft.com ​https://www.nestle.com

​https://www.there100.org ​https://www.dst.dk

26

Minimumskravene er: 100% inden 2050, med midlertidige trin på mindst: 60% inden 2030, og 90% inden 2040 Hvis et medlem allerede har 100% vedvarende elektricitet når de optages i THE RE100, opfordres man til at dele den dato, hvor de nåede denne præstation.

Delkonklusion - Det sker i verden Det ser ud som om at alle gerne vil gøre sit for at være med til at drive udviklingen af CO2-neutrale og bæredygtige løsninger frem. Politikerne opsætter lovkrav som virksomheder og organisationer skal følge, og efterhånden som forbrugerme vænner sig til de nye muligheder, kan både virksomheder som Lego og Arla fortælle om øget efterspørgsel på hurtigere omstilling til bæredygtighed fra forbrugerne. Virksomheder og organisationer viser stærke initiativer og ambitioner i forhold til - i mange tilfælde - at nå målet om nul-udledning hurtigere end de politiske tiltag kræver det. Mange virksomheder opnåede klimaneutralitet allere i 2017 eller 2018, mens andre forventer klimaneutralitet i 2022 eller 2023. Det viser at selv om Solomon Goldstein-Rose har ret i at ansvaret skal fjernes fra forbrugeren, så er både nationale og internationale virksomheder og organisationer allerede godt i gang med den grønne omstilling. Er man ikke i gang, vil markedet tvinge én til at komme i gang. Forbrugerne vil ikke handle med virksomheder som ikke har bæredygtige profiler.

Covid-19 og dens effekt Covid-19 er ved rapportens deadline en velkendt, verdensomspændende influenza-pandemi, som udsprang i Wuhan-provinsen i Kina, og spredte sig over vinteren 2019-2020. Den 12. Marts 2020 havde Covid-19 så godt fat i Danmark, at Statsminister Mette Frederiksen valgte at sætte landet i en undtagelsestilstand ved at lukke ned for alle ikke-essentielle aktiviteter og på det kraftigste opfordre alle til at blive hjemme, blive indendøre og absolut minimere fysisk kontakt med andre mennesker.

Denne manøvre blev foretaget af alle verdens ledere og har skabt større økonomisk usikkerhed i store dele af verden. Rapporten koncentrerer sig om lokal og national indflydelse, og en rapport fra Danmarks Nationalbank, udgivet i november 2020, viser en klar stigning i økonomisk usikkerhed og manglende villighed på tværs af investorer til at gøre nye investeringer. Rapporten kan findes på Nationalbankens hjemmeside​72​.

72

​https://www.nationalbanken.dk 27

Nationalbankens forklaring på grafen (som ses herunder), der er udarbejdet i samarbejde mellem Dagbladet Børsen og Danmarks Nationalbank.

Grafen er ikke vist med angivelse i tal for usikkerheden, men udtrykker tydeligt at den økonomiske usikkerhed i forbindelse med Covid-19 pandemien ved udgangen af 2020 er højere end da USA invaderede Irak i 2003 og da nyheden om Lehman Brothers-krakket i 2009. Sammenholdt med at der

28

i flere lande er uddelt hjælpepakker, blandt andet i USA​73​, EU​74 og Danmark hvor virksomheder har kunne søge om kompensation for nedsat omsætning, studerende har kunne tage forhøjede studielån​75​ og flere banker har tilbudt kunder at tage en pause fra sine lån​76​.

Ved udgangen af 2020 tyder det på at disse statslige og finansielle tiltag endnu har holdt bunden under markedet og gjort at færre virksomheder end frygtet har måtte lukke som følge af covid19-pandemien​77​.

“

“ Udsnit fra artikel i Finans.dk om antallet af danske konkurser som følge af Covid19-pandemien.

Ud over at selvstændige har fået økonomiske håndsrækninger, har man også set en hurtig udvikling i hvordan virksomheder har prøvet nye tiltag for at kunne holde sine virksomheder åben, samtidig med at man har kunne overholde anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om at holde afstand, afspritte og undgå fysisk kontakt.

73 74 75 76 77

​https://datalab.usaspending.gov ​https://unric.org

​https://www.su.dk

​https://danskebank.dk ​https://finans.dk

29

Jyske Bank har samlet en oversigt som viser forskellige kategorier af tiltag, herunder konkrete tiltag foretaget af både danske og internationale virksomheder for at klare sig gennem krisen. Rapporten vil kort fremhæve et par virksomheder som træder særligt frem:

-

SACKit er en møbel- og højtalervirksomhed, som i April 2020 annoncerede at man ville hjælpe lokalt (i Aalborg, red.) ved at returnere 25% af det beløb, som kunder handler for hos SACKit, til et gavekort gældende til Aalborg City, og på den måde ville man hjælpe de lokale butikker med at klare sig gennem krisen.

-

GreenMobility er en delebilsløsning, som i Danmark er repræsenteret i København og Århus.

Virksomheden tilbød - i en begrænset periode, frem til 13. April 2020, at sundhedspersonale kunne bruge tjenestens biler ganske gratis til at komme til og fra arbejde. Visionen var at sikre at sundhedspersonalet kan hjælpe andre som har brug for det

-

Skorstensgaard er en national kæde af autoværksteder som i starten af 2020 begyndte at tilbyde sine kunder afhentning og levering af bilen på kundens adresse for at minimere fysisk kontakt og dermed begrænse smitterisikoen.

-

Spritfabrikken Danmark omlagde sin produktion fra vodka og snaps, til håndsprit.

-

Den Koreanske bilfabrikant, Hyundai, annoncerede i 2009 (som følge af finanskrisen) at man indenfor 12 måneder efter købet af en ny bil, ville tage bilen retur uden ekstra omkostninger for køberen, hvis denne var blevet ufrivilligt afskediget fra sit job. Lignende initiativer er gjort i 2020​78​.

Research i forbindelse med udarbejdelse af rapporten afdækker at den danske legetøjsgigant, Lego, omlagde driften på 6 af sine plaststøbemaskiner til at lave visirer som man senere udleverede gratis til de danske sundhedsmyndigheder​79​.

Selv om det kun er få virksomheder der her er nævnt, har man på tværs af alle brancher, som ikke har skulle holde lukket som følge af corona-tiltagene, set, at hvor det har været muligt, har virksomheder rykket deres aktiviteter online. For Ikea har denne manøvre, alene for butikken i Århus, betydet en tidobling af onlinesalget​80​. Mange butikker har ikke været tvunget til at holde lukket, men har stadig har set en nedgang i salget. Her har man på rekordtid udvidet den fysiske butik til, som i eksemplet med virksomheden Innos Tools​81​, at komme til kunden i en specialindrettet varebil, hvor kunden kan se, prøve og røre produktet uden at gå på kompromis med retningslinjerne som har været udstukket af Sundhedsstyrelsen. Andre har helt lukket sine fysiske butikker, for i fremtiden at

78 79 80 81

​https://www.autoblog.co ​https://fagbladet3f.dk

​https://www.tv2ostjylland.dk ​https://www.innostools.dk

30

begrænse omkostninger til en butik, og i stedet at have sine aktiviteter online og sende varer til kunderne fra en lagerhal eller lignende.

Ud over nedgangen i fysiske butikker som indirekte følge af corona-pandemien viser undersøgelser i Amerika tegn på​82​ at situationen er ved at fundamentalt ændre store dele af den måde vi bor og lever vores hverdag på. Mange medarbejdere som har været sendt hjem for at udføre sit job fra et hjemmekontor​83​, sparer nu tid på at pendle både om morgenen og om eftermiddagen. En undersøgelse foretaget af det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg​84​, viser at det kun er 9% af amerikanere der ønsker at komme 100% tilbage til den hverdag man kendte før corona-pandemien og dermed er mere end 90% tilfreds med sin nye hverdag hvor man helt eller delvist arbejder hjemmefra. En del af tilfredsheden ved at arbejde helt eller delvist hjemmefra skyldes at at man nu har større mulighed for at disponere over sin tid og det giver dermed en større grad af ​frihed.​ Den frihed bruger man sammen med familie eller på selvrealisering - en hobby eller muligheden for mere motion. Der er en helt klar tendens til at mange amerikanere, som har haft mulighed for det, under corona-pandemien med hjemmearbejdspladser har rykket væk fra kystbyer som New York og Los Angeles. I disse store byer har folk høj husleje og lange transporttider til og fra arbejde. Når man ikke er tvunget til at komme på kontoret, men faktisk er beordret til at være hjemme, har mange valgt at flytte ud i forstæderne eller endda helt flytte til andre stater hvor huslejen er lavere og man er tættere på familie eller naturen. Enkelte af CO2Klubben’s medlemmer nævner netop at man har tilbudt flere af sine medarbejdere at man helt eller delvist permanent må arbejde hjemmefra. Det sparer i sig selv en stor mængde CO2, og mange amerikanske koncerner vælger at gøre det samme - fordi man er tvunget til at sende folk hjem og dermed tænke nyt, så batter det virkelig på besparelsen af CO2.

Faktisk har corona-pandemien betydet en samlet global i reduktion af CO2-udledning på 7%​85​.

I de senere år har man i Danmark ladet sig inspirere af blandt andet Tyskland og Holland, og indført miljøzoner i de største byer, herunder København, Odense, Århus og Aalborg. Kort fortalt, er det per 1. Juli 2020 forbudt for dieselbiler over 3.500kg - det vil sige lastbiler og busser (som ikke er i rute) - at køre i bymidten med mindre man opfylder en række miljøkrav, blandet andet at køretøjer er udstyret med et dieselpartikelfilter. Dette tiltag er en del af en større infrastrukturel plan som handler om at flytte den tunge og forurenende trafik ud af bymidten og i stedet samle trafikken i såkaldte ‘hubs’ - eller satellitter - udenfor byerne. Planen er at fragt- og logistikvirksomheder i fremtiden skal fragte gods på lastbil mellem disse hubs, og gods som skal ind til bymidten skal flyttes over på mindre el-biler som så kan fragte godset ind til centrum. Distributionsvirksomheden TNT implementerede dette koncept i Bruxelles tilbage i 2013​86​.

82 83 84 85 86

​https://www.bloomberg.com ​https://www.bloomberg.com ​https://www.youtube.com

​https://www.carbonbrief.org ​https://scm.dk

31

Alice Shay; byplanlægger, designer og konsulent hos det britiske rådgivnings- og ingeniørfirma Buro Happold ser, som følge af corona-pandemiens udflytning af mange arbejdsopgaver til hjemmearbejdspladser, et stort potentialt i at kopiere ideen fra logistik over til byplanlægning i fremtiden. Hun mener at der sandsynligvis vil være entreprenører som ser en mulighed og et marked i at oprette sattelit-kontorer, som arbejdere eller ledere kan benytte på dagsbasis, når det er nødvendigt. Ved at have en arbejdsuge hvor man eksempelvis arbejder fra privaten 2-3 dage om ugen og de resterende 2-3 dage på et satellitkontor, er det muligt for medarbejdere at bo hvor de har lyst, typisk ude i forstæderne af New York, London eller Los Angeles med flere, og spare tid og - som konsekvens - udledning af CO2. Flere virksomheder, blandet andet Facebook og Microsoft, har - ifølge Bloomberg​87​ - allerede i 2020 annonceret at der vil blive justeret på lønninger allerede fra år 2021 for de medarbejdere som flytter til områder med markant lavere leveomkostninger.

Delkonklusion - Covid-19 effekten på markedet Covid-19 har tvunget virksomheder til at tænke i nye retninger. Først og fremmest handler det om at sikre sin overlevelse - både som virksomhed men også for medarbejdernes og mange lokalsamfunds overlevelse. Det giver sig selv at hvis man i et samfund har mange arbejdsløse eller personer på overførselsindkomst, er der få eller ingen som køber éns ydelse eller produkt, og derfor er det i alles interesse at virksomhederne overlever - uanset om det er en finanskrise eller en pandemi.

Overlevelsen kan sikres ved at gøre opmærksom på sig selv gennem forskellige tiltag, og det er ret tydeligt at virksomhederne i bred forstand har er villige til at gøre hvad der skal til for at overleve. Når overlevelsen er sikret, eller man finder sig tilrette i den nye situation, kigger man på bæredygtige løsninger og initiativer. I tilfældene SACKit, GreenMobility og Skorstensgaard opnår man god PR og omtale ved at vise at man er til stede for kunden, og samtidig får man ordrer i bogen som sikrer at mandetimer og værktøj eller udstyr ikke er spildt. For spritvirksomheden eller plasticvirksomheden sikrer man at råvarer ikke skal smides ud, fordi man i stedet omlægger produktionen fra én type vare til en anden, af den samme råvare. Det samme gælder for legetøjskoncernen som ikke bare er vokset under krisen​88​, men også har været i stand til at gøre en - for virksomhedens størrelse - lille ekstra indsats for at gøre en kæmpe forskel. Den italienske sportsvognsproducent Ferrari omlagde i foråret 2020 en lille komponent produktion fra at fremstille visirer til bekæmpelse af corona-pandemien. Den slags manøvrer har gang på gang vist sig at, omend det koster lidt på bundlinjen her-og-nu, så betaler det sig hjem i det lange løb, fordi kunderne husker det man gjorde. Hyundai’s tiltag med at tage biler tilbage, er i samme genre som Lego eller Ferrari der omlægger en del af produktionen for at optimere ressourcerne og hjælpe kunderne med fortsat at kunne købe sine produkter. Det er god 87 88

​https://www.bloomberg.com ​https://finans.dk

32

social økonomi og man sikrer at kunderne husker én næste gang de skal bruge det produkt man producerer. Re-lokering af arbejdspladser eller funktioner kan ganske sandsynligt allerede i den nærmere fremtid skabe store forandringer i den måde vi bruger byerne og forstæderne på. For pendlere er der muligheder for at optimere balancen mellem arbejde og fritid samtidig med at man spare på sine transport- og leveomkostninger. Ved at man ikke længere er geografisk bundet i nærheden af sin arbejdsplads, kan trafikken i centrum lettes, og for nogen vil behovet for en bil - eller bare den ene af to biler i husholdningen - fjernes, hvilket allerede på kort sigt automatisk vil give mindre udledning af CO2.

Konkurrencen - lignende tiltag i resten af Danmark ? (CSR)

Operation Clean Sweep er et internationalt initiativ, der er udviklet af ​The Society of the Plastics Industry og ​The American Chemistry Council​89​. På dansk jord varetages initiativet af ​PlastIndustrien - brancheforeningen for danske plastvirksomheder​. Selv om dette initiativ kun involverer producenter der anvender plastic som deres primære råvare, inkluderer tiltaget i Danmark virksomheder som:

-

Producent af transportbånd, ​Ammeraal Beltech Modular A/S

-

Kemikalieproducent, ​BASF

-

Kemikaliedistributør, ​Brenntag Nordic

-

Legetøjsproducent, ​Dantoy

-

Uddannelsesinstitutionen, ​Den Jyske Håndværkerskole​ (som uddanner plastmagere)

-

Legetøjsproducent, ​LEGO Group

-

Emballageproducent, ​Polyprint A/S

-

Emballageproducent, ​Schur Flexibles Denmark A/S

-

Plaststøbervirksomhed, ​SP Moulding A/S

89

​https://plast.dk 33

Med flere.

“ Operation Clean Sweep er plastbranchens eget bud på, hvordan plastproduktion kan undgå at være en kilde til forurening, og løsningen er en del af det overordnede initiativ ”​Marine Litter Solutions”​ , der er startet af brancheforeninger for plastvirksomheder verden over, for at bidrage til løsningen af verdens havmiljøproblemer.

-A ​ nders Kildegård Knudsen, Miljøkonsulent, PlastIndustrien.

“

Som Operation Clean Sweep-partner forpligter man sig til at fjerne ethvert spild af plastgranulat fra produktionen af komponenter. Man forpligter sig til at uddanne personale og medarbejdere til at være opmærksomme og aktivt forsøge at give en fælles ansvarsfølelse blandt sine medarbejdere til at gøre det til en samlet fælles opgave i virksomheden at der ikke er noget plastic der skal ende i naturen. Denne vifte af store virksomheder og underleverandører viser at industrien er åbne overfor at minimere sit CO2-aftryk så meget som muligt.

TooGoodToGo Too good to go er et simpelt koncept og ét af de nyeste innovative tiltag på internettet i forhold til at bekæmpe madspild. Som butik der sælger fødevarer, café eller restaurant kan man tilmelde sig tjenesten og dermed - typisk kort før lukketid - sælge resterende madvarer (overskud) fra dagen til nedsat pris. Dette er til glæde for kunder, som får maden billigere og både restauranter og caféer får hermed automatisk nedsat sit madspild samtidig med at man minimerer sit økonomisk tab.

34

Lokal støtte Lovgivende apparater er begyndt at give støtte til bæredygtige initiativer på mange fronter.

Eksempelvis har man på den lille ø, Ærø, i det sydfynske øhav, fået 8,2 millioner kroner​90 af den såkaldte statslige buspulje​91​, drevet af trafik-, bygge- og boligstyrelsen, som fra 2021 skal sikre 100% elektrisk busdrift på øen, til stor glæde for beboere og turister på øen.

På lokalplan er alle kommuner klar med en plan for hvordan man vil nedsætte udledningen af CO2, blandt andre i Ringsted​92​, Holbæk​93​, Aabenraa​94​, Herning​95 og Odense​96 Kommuner. De fleste tiltag i kommunerne går blandt andet på at man vil skabe flere grønne områder, reducere varme- og vandforbruget i kommunale bygninger og minimere madspild i kantiner.

Mange danske kommuner har ligeledes underskrevet en ‘Klimakommuneaftale’​97​* med Danmarks Naturfredningsforening som handler om at man som kommune forpligter sig til at reducere sin udledning af CO2 i ‘​egne aktiviteter​’ med mindst 2% hvert år, og at man som minimum er ‘​Klimakommune’​ i 5 år. Projektet minder meget om CO2Klubben, men finder i sagens natur bare sted på kommunalt plan, kontra på virksomhedsniveau. Der er ingen grænser for hvad man som kommune er tilladt at gøre for at opnå målet om de mindst 2% årlig besparelse, så længe man opnår dem, og det forventes at man starter internt i kommunens egne bygninger inkl drift og indkøb med videre.

Per December 2020 er 71 ud af de 98* kommuner i Danmark, ​Klimakommune,​ herunder Kolding Kommune som i kraft af Business Kolding, driver aktiviteterne i CO2Klubben.

Det er også muligt at blive ‘​Klimakommune Plus’​ som indbefatter at man som kommune kan dokumentere at man iværksætter tiltag som er rettet mod borgere og virksomheder i kommunen*.

Per December 2020 er 12 ud af de 98* kommuner i Danmark, ​Klimakommune Plus​.

Danmarks Naturfredningsforening giver også regionerne mulighed for at gøre initiativer som på regionalt plan gøre en samlet endnu større effekt i forhold til besparelser på CO2-regnskabet. Man kan blive ‘​Klimaregion​’ som kræver at man dokumenterer og gennemfører tiltag på regionshospitaler og andre regionale udviklingsplaner, infrastruktur og meget mere.

90 91 92 93 94 95 96 97

​https://faa.dk

​https://www.trafikstyrelsen.dk ​https://ringsted.dk ​https://holbaek.dk

​https://www.aabenraa.dk

​https://kommuneplan2017.herning.dk ​https://www.odense.dk ​(*)​ h​ ttps://www.dn.dk

35

Per December 2020 er 2 (Region Nordjylland og Region Hovedstaden) ud af de 5 danske regioner Klimaregion*.

Målgruppe CO2Klubben er, som nævnt, en idé - et tiltag - som skal få forskellige lokale Koldingensiske virksomheder og organisationer til at tænke anderledes og ændre vaner, rytmer og rutiner, helt i tråd med de tiltag og den tendens der foregår i verden, som rapporten kort beskriver.

Da medlemmerne tæller forskellige typer virksomheder, lige fra banker (Nordea) over leverandører til blandt andet håndværkere (Lemvigh-Müller) til et Universitet (SDU), ejendomsmæglere (EDC) og revisionsvirksomheder (BDO), så kan det være svært at sætte en bestemt målgruppe eller persona op.

Dog har medlemmerne af Erhvervsgruppen nogle fælles træk: Lederne og ejerne af de virksomheder som er medlemmer af CO2Klubben er alle cirka 35-60 år gamle, overvejende mænd og har alle en længere videregående uddannelse.

Selv om CO2Klubben er et B2B-tiltag, så er det forbrugeren, den helt almindelige borger og indbygger i både Kolding og omegn, som tiltagene hjælper i sidste ende. CO2Klubben transcenderer alder, køn, indkomst og job, for det er, ligesom THE RE100 og andre tiltag beskrevet i rapporten, nogle tiltag som kommer alle mennesker på Jorden til gode.

Interessentanalyse Interessentanalysen plotter involverede parter ind i et matrix som viser henholdsvis ​aktivitet i forhold til ​indflydelse,​ begge som værende ​høj​ eller ​lav​.

36

-

CO2-tiltag i verden, som eksempelvis THE RE100, har ingen aktivitet i CO2Klubben og har kun lav indflydelse. Dog er det et tiltag som CO2Klubben kan lade sig kraftigt inspirere af.

-

CO2-tiltag i Danmark har nærmest ingen direkte aktivitet i Danmark, men CO2Klubben kan monitirere på tiltag som Operation Clean Sweep og lade sig inspirere til nye tiltag.

-

Samarbejdspartnere udenfor CO2Klubben har både lav aktivitet og lav indflydelse.

-

Leverandører har ingen til lav direkte aktivitet i CO2Klubben, men kan have stor indflydelse på CO2Klubbens udvikling, positiv som negativ.

-

Den danske regering og EU har ingen til lav aktivitet i CO2Klubben, men da de er lovgivende apparater, har de i mange nye tiltag direkte indflydelse på om et tiltag kan gennemføres eller ej.

-

Forbrugerne har ingen til lav direkte aktivitet i CO2Klubben, men kan have stor indflydelse på den retning som CO2Klubben vælger at gå i fremtiden. Forbrugerne har intet til lavt kendskab til CO2Klubben, men ville kunne påvirkes til at træffe nye valg hvis de kendte til CO2Klubbens aktiviteter.

-

Kolding Kommune står bag Business Kolding, og derfor har Kommunen kun middelhøj aktivitet i CO2Klubben, men høj indflydelse. Vælger Kolding kommune eksempelvis at nedlægge Business Kolding, falder CO2Klubben også.

-

CO2Klubbens medlemmer har selvsagt både høj aktivitet og høj indflydelse på CO2Klubben.

-

Business Kolding har endnu ikke fremsat planer og visioner for fremtidig vækst af CO2Klubben, men har som ledende institution af CO2Klubben naturlig høj aktivitet og høj indflydelse.

37

Sociale medier CO2-Klubben har været nævnt 14 gange på LinkedIn. Enkelte af dem har været delt videre til Facebook, og selv om det nyeste opslag er fra November 2020, så er 12 af de 14 opslag på LinkedIn fra Maj og Juni måned 2020.

På Facebook er CO2Klubben nævnt 22 gange, hvoraf de 7 gange er af forfatteren til denne rapport.

100% de gange CO2Klubben er nævnt på både LinkedIn og Facebook, har det været nævnt eller delt af enten medlemmer af CO2Klubben eller af personer som har været med til at skabe projektet.

CO2Klubben er ikke nævnt én eneste gang af nogen udefra CO2Klubben. Der var - set i forhold til projektets relativt beskedne størrelse, meget aktivitet i Maj og Juni måned, men siden da har aktivitetsniveauet været lavt. Den 1. December overtog Business Kolding, som nævnt, aktiviteterne i forbindelse med CO2Klubben, og det kunne Carsten Borch offentliggøre medio november. Efter Business Kolding overtog CO2Klubben, var i sand corona-ånd afholdt et online live-event på Erhvervsklubbens facebook-side, hvor repræsentanter fra Business Kolding, fra Erhvervsklubben og Syddansk Universitet havde en cirka timelang paneldebat​98 med præsentation, interview og spørgerunde med forfatter af ‘The 100% Solution”, Solomon Goldstein-Rose.

Solomon Goldstein-Rose forklarer om baggrunden for hvorfor han har skrevet bogen og giver eksempler på hvad det skal til for at opnå klimaneutralitet i år 2050. Mens Solomon i præsentationen bruger store, globale eksempler, er der fra de danske lyttere en meget større fokus på hvad der kan gøres lokalt i Kolding.

Paneldebatten er et eksempel på den epistemologiske atmosfære der hviler over CO2Klubben.

Mødet har ved deadline for rapporten fået 5 ‘synes godt om’-tilkendegivelser. Alle fra medlemmer af CO2Klubben og opslaget er delt én enkelt gang.

Det underbygger resultatet af interviewene, som peger på at den almindelige, gennemsnitlige borger ikke kender til CO2Klubben, omend antallet af personer i testgruppen ikke er repræsentativt for alle borgere i Kolding. CO2Klubben er ikke nævnt på sociale medier som Twitter og optræder ikke på Snapchat eller TikTok. For sidstnævnte ville det ikke give mening, for disse medier er endnu modne til at være talerør for at udbrede klimakendskab.

98

​https://www.facebook.com 38

En søgning efter CO2Klubben på Twitter giver ingen resultater.

CO2Klubben er nævnt i alt 3 gange på Instagram, henholdsvist én gang af Carsten Borch, én gang af Business Kolding og én gang af Volkerts Fylke, med tilsammen 129 visninger og 4 interaktioner ved deadline. På Youtube ligger én enkelt video relateret til CO2Klubben. Videoen er produceret af Carsten Borch (i samarbejde med Tina-Klemmensen.dk), lagt online den 19. Maj 2020 og er ved deadline for indeværende rapport vist i alt 48 gange. Dermed er aktiviteten på de sociale medier begrænset til at foregå på CO2Klubbens egen hjemmeside, på LinkedIn, på Facebook samt meget begrænset på Youtube.

Diskussion - hvad er behovet for en CO2 klub ? (NABC) For forbrugeren kan det være en udfordring at skulle navigere i de krav som i dag stilles i forhold til udledning af CO2 og øgede udgifter - vægtafgift/grøn afgift på bilen, for eksempel - hvis éns valg ikke er klimavenlige i forhold til lovgivningen.

For små virksomhedsejere kan det føles som en stor opgave at skulle stå - måske alene - med indkøb, marketing, salg, varebeholdning, regnskab, logistik med mere - mens man egentlig bare gerne vil gøre det som man er passioneret omkring, samtidig med at man også blive banket oven i hovedet af kunder, leverandører, lovgivere og miljøorganisationer fordi man skal huske at tænke bæredygtighed og grøn fremtid ind i alt hvad man foretager sig i virksomheden.

For større virksomheder kan man som ejer eller leder være med skabe en kultur som gør det til en helt naturligt ting for sine ansatte og kolleger at træffe miljøvenlige valg. Det kræver dog at man er bevidst om hvilke valg man kan træffe og hvordan de bliver implementeret i virksomheden, og det er her at ​behovet (​Need)​ for en CO2 klub kommer ind. Ved at skabe et samlet, overskueligt overblik på CO2Klubbens hjemmeside, kan man som leder eller som virksomhedsejer blive inspireret til at

39

kopiere tiltagene fra CO2Klubben til sin egen virksomhed - uanset om man er lokal Koldingensisk virksomhed eller ej. Samtidig opnår man at være ‘i samme båd’ som andre, som man kan spørge til råds eller lade sig inspirere af. Man behøver ikke at skulle opfinde den dybe tallerken hver især. Det kan også argumenteres at tiltaget er noget som andre erhvervsnetværk i andre byer nemt kunne kopiere, og dermed vil idéen med CO2Klubben give endnu mere mening.

Tilgangen (​Approach)​ til at udbrede CO2Klubben var, i starten, at man ret intenst delte historier om virksomheder samt de løsninger man havde valgt at implementere. Toget mistede dog hurtigt sin damp, og allerede efter juni måned 2020, har der kun været ganske få opslag på de sociale medier om CO2Klubben. Grundet corona-nedlukningen har det samtidig været en udfordring på tværs af medlemmerne af CO2Klubben at måle på effekten af sine tiltag.

Fordelen (​Benefit​) for CO2Klubben og for de enkelte medlemmer er at man, ligesom Danmarks medlemskab af EU, står stærkere sammen, end hver for sig. Medlemmerne af CO2Klubben kender allerede hinanden gennem deres samarbejde i Erhvervsklubben, og det gør at man kan sparre og støtte hinanden i at sætte skub i de bæredygtige tiltag som CO2Klubben gerne skulle inspirere - for til sidst at gavne os alle. Fordelen ved CO2Klubben er at selv det mindste tiltag kan gøre en forskel for borgere og forbrugere i området hvor tiltaget iværksættes.

CO2Klubben og bæredygtighed er ikke en konkurrence. Det er ikke et kapløb i klassisk forstand hvor det handler om at komme først og vinde. CO2Klubben handler ikke om at udskamme nogen for ikke at gøre ‘nok’ eller ikke at gøre det ‘godt nok’, men i stedet om at hjælpe hinanden med at gøre hvad man kan, for samlet at gøre en forskel. Konkurrencen består i at få alle med over målstregen, senest i år 2050. Både den information som research til rapporten har afdækket samt tal fra Danmarks Statistik​99​, viser at de internationale sværvægtere er med i kampen mod CO2 og det tyder på at mange flere allerede har fået øjnene op for at det er en god idé at tænke grønt.

Tallene fra Danmarks statistik viser også, at selv om behovet for lige netop CO2Klubben måske ikke er essentielt, så hjælper det at gøre virksomheder og organisationer opmærksom på at der ikke skal meget til at gøre en forskel.

I sommeren 2020 var der, som nævnt i afsnittet ​sociale medier​, aktivitet på både hjemmesiden CO2Klubben.dk, på LinkedIn og på Facebook. Ideen var ny, medlemmerne var spændte og alle lod til at være ‘tændte’ på at det her skulle udbredes. Siden Juni har de tre nævnte ‘talerør’ desværre stort set stået stille og derfor er aktiviteten omkring CO2Klubben kun meget lidt synlig, hvilket underbygges af deltagerne i interview-sessionen, som over en bred kan ikke ander at CO2Klubben eksisterer.

Før den 1. December 2020, da aktiviterne i CO2Klubben lå hos Erhvervsklubben, skulle man være medlem af Erhvervsklubben for at kunne blive medlem af CO2Klubben. Efter den 1. December 2020,

99

​https://www.dst.dk 40

hvor alle aktiviteter er overdraget til Business Kolding, har det rapportens deadline ikke været muligt at afdække kravene til at være med i CO2Klubben. Disse forventes dog opdateret og oplyst medio januar 2021.

Styrker og Muligheder (Strengths and Opportunities) Dansk Industri har udgivet en bog ved navn “​Forretning for fremtiden​”100​ ​ , hvori forfatter Erik Thomas Johnson skriver:

“ virksomheder ikke skal have bæredygtighedsstrategier - de skal have bæredygtige virksomhedsstrategier.

“ som betyder at virksomheder er nødt til at implementere bæredygtighed i deres DNA for at blive succesfulde med sin forretning i fremtiden. Rådgivningsdirektør for Dansk Industri, Kinga Szabo Christensen, fortæller om bogen at under research til dens udarbejdelse er man kommet frem til at det ikke kun er ​“​muligt at tjene penge på at drive en mere bæredygtig virksomhed. Det er rent faktisk nødvendigt.”​ Hun mener at det er blevet tydeligt at ledelsen rundt omkring i virksomheder og organisationer er blevet bevidst om at bæredygtighed ikke længere bare er noget der lyder som et smart salgstrick at fortælle om at man deltager i, men at man har fået øjnene op for at der faktisk er store fordele at se

100

​https://www.danskindustri.dk 41

på bundlinjen når man tager de bæredygtige løsninger til sig. Det er her, virksomhederne går fra at have bæredygtighedsstrategier til at få bæredygtige virksomhedsstrategier.

Styrken for CO2Klubben er at medlemmerne kender hinanden i kraft af det allerede etablerede samarbejde gennem Erhversvklubben. Mellem sig har man et stærkt netværk på tværs af mange brancher. Medlemmerne kender lokalområdet godt, og heri ligger kendskab til demografi og generelle retninger i lokalpolitiske tiltag, idet borgmester for Kolding frem til 2021, Jørn Pedersen, sidder som næstformand. Af muligheder for CO2Klubben kan blandt andet nævnes at forbrugeren ret tydeligt er klar og åben for den forandring som bæredygtighed tager med sig, samt nye klimavenlige muligheder. Faktisk efterspørger forbrugerne i flere tilfælde løsninger hurtigere end virksomhederne kan nå at udvikle og levere dem. På regeringsniveau er der gjort en masse tiltag i forhold til tilskud til bæredygtige løsninger, som for CO2Klubbens medlemmer gør det lettere at opsætte eksempelvis solcellepaneler på taget af sin bygning.

Corona-pandemien har tvunget mange virksomheder til at sende folk hjem for at arbejde, og dette kan i fremtiden potentielt spare virksomhederne for at skulle have store fælles kontorer, men i stedet skalere ned, til glæde for bundlinjen i besparelse på husleje, men også på energiregningen. En åbenlys mulighed for CO2Klubben kan være at læne sig op af den måde som THE RE100 organiserer sine medlemmer.

Svagheder og Trusler (Weaknesses and Threats) Research til indeværende rapport viser ret klart, at trods borgernes kendskab til hvert af medlemmerne af Erhvervsklubben, så har man ikke formået at formidle et bredt kendskab til CO2Klubben. Det står som klar hindring af udbredelsen af CO2Klubben at der ikke er flere som kender tiltaget. Corona-pandemi eller ej, så har man fra CO2Klubbens side ikke formået at opretholde den damp som lå i starten af sommeren 2020. En svaghed for CO2Klubben, er at mange af medlemmerne består af afdelinger i nationale (eksempelvis Lemvigh-Müller) eller internationale virksomheder og organisationer (for eksempel Danske Bank eller Nordea) hvor hver enkelt afdeling måske ikke har en så stor grad af bevægelsesfrihed eller implementation af nye tiltag, men i højere grad er tvunget til at følge retningen som kan være udstukket af et moderselskab eller en bestyrelse.

I enkelte tilfælde kan det være en trussel for udviklingen af grønne løsninger at regeringen måske er mindre ambitiøs end man selv er i sin organisation, som i beskrivelsen af afgifterne på elbiler i Danmark kontra Norge. For medlemmerne af CO2Klubben foreligger der ikke umiddelbart tiltag som kan forhindres af lovgivning, men det kan være noget man skal være opmærksom på i fremtiden.

42

Som nævnt i begyndelsen af rapporten, er man under udarbejdelsen af denne rapport blevet bekendt med Gaia-teorien, som løfter sløret for uforudsete trusler for bæredygtige tiltag.

Gaia teorien Som tidligere beskrevet, er Gaia effekten - omend kontroversiel - teorien om at alle levende organismer i verden er usynligt forbundet. Påvirker man én organisme, kan det potentielt have konsekvenser for alle andre organismer i ‘systemet’. Denne tankegang er interessant at sætte i forhold til bæredygtighed og alle de store, internationale virksomheder som deltager i forskellige klubber, råd, programmer og andre tiltag og initiativer i forhold til at man - på overfladen, om ikke andet - har et ønske om at redde planeten.

For alle disse virksomheder kan gaia-teorien have den effekt, at omend man har gode intentioner om at lovgive sig ud af bæredygtighed, om man justerer sine produktionsfaciliteter til at imødekomme centralt regulerede krav til et 2025-, et 2030- eller endda et 2050-mål, så viser historien flere eksempler på at det alligevel ikke altid går som forventet når man forsøger at gøre en god gerning.

Ligesom det for den almindelige forbruger kan være uoverskueligt at skulle tage stilling til de forventninger og krav som en grøn omstilling ønsker af én, så er det helt almindelige mennesker der arbejder som designere og ingeniører og lignende i netop de virksomheder som går forrest i klimakapløbet. En designer eller arkitekt kan have gode hensigter med materialevalget til et givent projekt og en lov kan vedtages for at beskytte og styrke et bestemt område eller for at give forbrugeren en årsag til at træffe nye eller andre valg på et givent område. Desværre går det ikke altid som planlagt.

Hoy No Circula - bilfri dage i Mexico I 1989 var Mexico City én af verdens mest forurenede byer. Lokale politikere forsøgte at bekæmpe dette ved at sætte begrænsninger på indbyggernes brug af bil, og indføre én ugentlig dag hvor man ikke måtte køre i sin bil - baseret på det sidste ciffer i bilens nummerplade​101​.

Man havde forventet at flere ville begynde at køre i samme biler (car-pooling), benytte offentlige transportmidler og måske endda begynde at cykle i stedet for at bruge bilen. Forskere anslog at man med dette tiltag ville kunne nedsætte CO2-udledning fra biler med 15%.

I 2008 blev forbuddet udvidet til også at gælde om lørdagen, da analyser pegede på at forureningen kunne reduceres med yderligere 16%.

101

​https://www.bbc.com 43

Desværre viste det sig, at selv om indbyggerne respekterede loven og ikke kørte i deres biler på de dage hvor det var forbudt, så opdagede man at mange indbyggerne i stedet kørte med taxi eller med familiemedlemmer. Enkelte købte endda en ekstra bil, således at man ikke længere var begrænset af det sidste ciffer på nummerpladen af éns primære bil.

Mere Biobrændstof i EU I 2003 blev man i EU enige om et tiltag der skulle nedsætte brugen af naturolie og sikre at flere europæere benyttede biobrændstof, som kommer fra eksempelvis raps eller korn, i sine køretøjer.

Tanken var, at ved at lovgive sig ud af brugen af biobrændstof, frem for at udtømme beholdningen af klodens beholdning af råolie, ville man kunne nedsætte udledningen af CO2 og som bonus være mindre afhængig af olierige lande. Desværre viste en rapport, offentliggjort i 2015​102​, at resultatet af tiltaget havde været et ganske andet end forventet.

Verdens kornproducenter havde nemlig opdaget at de kunne få flere penge for deres afgrøder ved at sælge til biobrændstof-producenter i EU, end ved at sælge dem til konsum i udviklingslande. Ud over at lægge beslag på meget af det korn som skulle bruges til mad, kræver produktionen af korn og andre biobrændstof-afgrøder også større landarealer til dyrkning. Dermed er tiltaget under anklage fra blandt andre FN og andre NGO’er for at være skyld i hungersnød for hundreder af millioner af mennesker i blandt andet Afrika, Asien og Centralamerika​103​.

Strategi Selvom CO2Klubben er et NGO B2B-tiltag, så er det stadig nødvendigt at overveje hvordan man når ud til slutbrugeren med budskabet om nedsættelse af sit forbrug. Hvis man skal gøre en forskel lokalt, er man nødt til at blive mere synlig. I denne tid, hvor alle er på de sociale medier, er det for CO2Klubben også nødvendigt at være det.

Hyppigheden af aktivitet på hjemmesiden skal justeres væsentligt op. I kraft at den nye hverdag i hænderne på Business Kolding anbefales det at både hjemmesiden og de sociale medier lægges i hænderne på en hovedansvarlig. Denne nøgleperson skal løbende have tilknyttet studerende og praktikanter indenfor marketing, design, bæredygtighed, finans, byplanlægning, sundhed og andre uddannelsesområder som Kolding i kraft af at være studieby, udlover. Dermed ses et kæmpe potentiale i at involvere både lokale unge og unge fra nærliggende byer, for på den måde at samle et forum at kvikke hoveder til at nå ud til alle kroge af Kolding og gøre den almindelige forbruger bevidst

102 103

​https://www.europarl.europa.eu ​https://www.theguardian.com

44

om CO2Klubbens eksistens. Ved løbende at have en bred vifte af kompetencer tilgængelig, kan man nemt nå ud på alle platforme; såsom både LinkedIn (til erhverv) og Facebook (til borgerne), Instagram og YouTube (video) med flere.

Konklusion Det ser spændende ud når en stor, national eller international, bank udruller et ‘specielt elbilslån’, for på overfladen ser det ud som om at banken interesserer sig for miljøet. Det blegner dog når der ikke skal megen research til for at opdage at alle andre banker (som er undersøgt) også udbyder et elbilslån. Dermed er det for forbrugeren pludselig ikke et ‘specielt’ elbilslån, men bare en ny type billån - til de nye biltyper.

Den samme tendens gør sig gældende på tværs af de andre tiltag i CO2Klubben, som på overfladen godt kan virke som en kammeratlig klub hvor man internt klapper hinanden på skulderen og synes at man gør det godt. Set udefra er ambitionerne gode og det lader til at der ligger en oprigtig vilje, lyst og drift til at gøre en forskel. Desværre virker det en smule uambitiøst når man laver sammenligninger i forhold til de forskellige tiltag kontra hvad virksomheder i al almindelighed gør i 2020​104​.

Der er ikke nogen af tiltagene i CO2Klubben der hverken er originale eller enestående, som andre virkelig kan lære noget af eller lade sig inspirere til at ændre rutiner og arbejdsgange i egne virksomheder. I forhold til Solomon Goldstein-Rose’s postulat om at ansvaret skal flyttes fra skuldrene af forbrugeren og over på virksomheder og organisationer, så lader det faktisk til at enormt mange virksomheder allerede er rigtigt godt i gang med nye arbejdsgange, rutiner og vaner.

Mange fastfood-kæder har for længst skiftet plasticsugerør ud med sugerør af pap fra genbrugspapir.

Covid-19-situationen har tvunget mange virksomheder til at tænke nye løsninger og ideer til at udføre deres ydelse eller service, og med de udfordringer er der fostret mange spændende løsninger. Da rigtigt mange ansatte pludselig blev hjemsendt, var man nødt til at oprette hjemmekontorer og nu ser man en endeløs række af virksomheder der tilbyder sine medarbejdere af flekse mellem at arbejde hjemmefra eller på kontoret efter ønske og behov. Et par af medlemmerne i CO2Klubben fremhæver tiltaget med at tilbyde sine medarbejdere at arbejde hjemmefra og at ‘rejse mindre internt’, men reelt er det noget som alle virksomheder - som har mulighed for det - i hele verden, tilbyder sine ansatte som direkte konsekvens af Covid-19. Det er simpelthen den gamle ‘nød lærer nøgen kvinde at spinde’.

104

​https://www.dst.dk 45

Covid-19 har også tvunget mange virksomheder over hele kloden til at ændre fokus til at ligge på online-møder, hvis muligt, i stedet for fysiske møder, selv om fysiske møder nok aldrig forsvinder helt. Nogen beslutninger kan af hensyn til gensidigt kendskab, tillid og kultur ikke foretages online, men er nødt til at foregå fysisk, hvorfor mange fysiske møder sandsynligvis genoptages når corona-pandemien slipper sit tag i hverdagen.

Mange virksomheder har gjort brug af Microsoft-tjenesten ‘Teams’, som alene i 2020 har set en stigning på omkring 400%​105​, hvilket vidner om at de fleste virksomheder er omstillingsparate når det er nødvendigt - og Covid-19 har gjort mange ændringer nødvendige.

I Kolding gør CO2Klubben reelt ikke den store forskel i forhold til at skille sig ud fra mængden af virksomheder der gerne vil regulere deres CO2-udledning, men ‘mange bække små’ gør jo trods alt en forskel. De store virksomheder og organisationer gør aktivt hvad de kan, i det tempo som er muligt, for at minimere CO2-udslip. Ligesom virksomheder og organisationer hele tiden tilpasser sig, så er det også tydeligt at forbrugerne er klar til alle de nye tiltag. Den 18. December 2020 kom der fra den danske regerings side nye afgifter på biler, og det gjorde at der den 17. December, i gennemsnit, blev solgt 25 nye el- eller hybridbiler i sekundet i løbet af det døgn​106​. Det ser ud til at markedet er modnet og parat til at tage imod alle de nye bæredygtige tiltag som er blevet muligt gennem udvikling af teknologi. Forbrugeren vil gerne gøre hvad de kan for at gøre en forskel, men det kræver at løsninger bliver gjort tilgængelige af virksomhederne og organisationerne for forbrugeren uden at gøre det mere besværligt.

Hvis man tilbyder 2 udgaver af et produkt til forbrugeren, så vil forbrugeren vælge den mest bæredygtige udgave. Mennesket er et flokdyr og vi vil gerne passe ind. Socialkonstruktivismen gør, at forbrugeren ikke vil vælge den løsning som fællesskabet anser for at være ‘forkert’.

Kolding kommune rullede i 2019 et nyt affaldssystem ud, som består i nye affaldsbeholdere som er delt op i organisk og ikke-organisk affald. Et system magen til har eksisteret i Vejle siden 1990.

Systemet gør det lettere for forbrugeren at grovsortere i hjemmet, og det er nødt til at være nemt at håndtere for at forbrugeren til omfavne og bruge en ny løsning - uanset sammenhæng.

Solomon Goldstein-Rose har ret i sin antagelse om at virksomhederne og organisationerne skal påtage sig ansvaret for den grønne udvikling, og det er en gensidig afhængig magtbalance.

Forbrugerne kan ikke bruge løsninger som ikke er tilgængelige ligesom virksomheder og organisationer ikke kan udbyde løsninger som forbrugerne ikke har behov for. CO2Klubben er ikke helt overflødig, men skal ses for hvad det er - et lokalt initiativ som skal inspirere flere og flere virksomheder til aktivt at tænke grønt og bæredygtigt, samtidig med at man fortælle andre om sine tiltag - og helt gerne kopiere tiltagene.

Solomon Goldstein-Rose mener at de store virksomheder skal tage mere ansvar, og det lader til at det allerede er noget man gør. Rapporten har skrabet i overfladen på store, internationale 105 106

​https://www.businessofapps.com ​https://www.boosted.dk

46

virksomheder som Lego, BASF, Hyundai, Danske Bank med flere, og det er tydeligt at man for længst har omstillet sine aktiviteter til at være mere bæredygtige end tidligere. De store virksomhed kan udvikle nye teknologier, som kommer den lille virksomhed - samarbejdspartner, underleverandør eller B2B-kunde til gode - og dét kommer i sidste ende slutbrugeren til gode. Ved at udvikle nye teknologier og kun udbyde bæredygtige løsninger og muligheder, indskrænker man slutbrugerens valgmuligheder og tager dermed ansvaret væk fra skuldrene af forbrugeren for så dermed - i sidste ende - at skabe en cyklus af bæredygtighed. CO2Klubben er en lokal, Koldingensisk udgave at dette syn, for når de ‘store’ gør en forskel, inspirerer man - direkte eller indirekte - de mindre virksomheder til at følge trop. Selv om alle banker udbyder elbilslån og de fleste virksomheder tilbyder sine medarbejdere at arbejde hjemmefra, så viser det at vi som samfund kan stå sammen, også selv om der er nogen der er nødt til at gå forrest og vise vejen. Målet i Solomon Goldstein-Rose’s bog er 100% CO2-neutralitet i år 2050. Om vi når det, må tiden vise, men der er en ret tydelig vilje til at gøre hvad man kan - ligesom både den store internationale virksomhed og den lille mand på gaden er forandringsparate og villige til at udvikle nyt og ændre på vaner og rutiner, så alle kan komme i mål.

God bæredygtighed er, ifølge bæredygtighedsstrateg og leder af ECO Innovators​107​, Leyla Acaroglu​108​, afhængig af 3 ting: -

Self-preservation (på dansk: bevaring eller opretholdelse af én selv). Med dét mener Leyla at mennesket har nogle basale behov som skal dækkes for at overleve; ilt, vand og mad.

Først, når de behov er dækket, har et menneske overskud til at bruge tid og energi på at forstå verden omkring sig, hvilket leder til næste punkt

-

Understanding​. Ved at undersøge og forstå verden omkring os, kan vi begynde at udvikle os og tilpasse os til at få det bedste ud af den verden og sikre overlevelsen for os selv, som individer, men også dem vi holder af og dem som skal sikre artens fremtidige overlevelse.

-

Doing more with less​. Ved at gøre mere med mindre, kan vi som samfund fortsat udvikle os, mens vi samtidig sikrer overlevelsen for generationerne efter vores

Ved at begrænse forbrugerens valgmuligheder til nogen som er mere bæredygtige - men stadig muligheder som ligner de muligheder man kender, kan man opretholde en livsstil der ligner den man er vant til. Man kan tilbyde forbrugeren yderligere information for at lade forbrugeren forstår hvorfor man udbyder de valgmuligheder som man gør og ved at producenterne udnytter nye teknologier til emballage, distrubition, logistik og infrastruktur, tager man ansvaret og den store byrde væk fra forbrugerens skuldre, uden at forbrugeren føler at vedkommende mangler noget i hverdagen.

CO2Klubben er et lille tiltag ud af mange tiltag, og med en større indsats for at komme ind i forbrugerens bevidsthed i kraft af CO2Klubbens placering hos Business Kolding, kan snebold-effekten accelerere tiltaget og dermed sprede sig endnu mere og både hjælpe befolkningen

107 108

​http://ecoinnovators.blogspot.com ​https://www.leylaacaroglu.com

47

(People), redde planeten (Planet) samtidig med at medlemmerne af CO2Klubben fortsat kan drive sin forretning (Profit).

Bibliografi

Bøger Goldstein-Rose, Solomon - “The 100% Solution - A framework for solving climate change”

Internetkilder 1.

https://www.veganbottle.com/home

2.

https://illvid.dk/teknologi/foedevarer/dagens-ret-aar-2050-kryb-og-kunstigt-koed

3.

https://illvid.dk/teknologi/materialer/plastik-bliver-til-toej

4.

https://samvirke.dk/artikler/bambus-som-materiale-skyder-op-over-det-hele

5.

https://materialdistrict.com/article/russian-dandelion-natural-rubber/

6.

https://www.henkel.com

7.

https://www.henkel.com/spotlight/2018-03-15-what-makes-cars-fit-for-the-future-836502

8.

https://www.goodreads.com/book/show/53506838-the-100-solution

9.

https://sdgs.un.org/goals

10. https://co2klubben.dk/category/loesninger/ 11. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32050 12. https://www.finextra.com/newsarticle/35967/danske-bank-rethinks-workplace-structures 13. https://danskebank.dk/privat/db/laan/forbrugslaan/elbillaan 14. https://fdm.dk/nyheder/bilist/2020-12-nye-bilafgifter-se-hvilke-biler-der-stiger-pris-hvilke-der-bliver-billigere 15. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/geografi-miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/groen-oekonomi 16. https://midspar.dk/nyheder/nyheder-privat/attraktivt-laan-til-elbiler/ 17. https://www.basisbank.dk/billaan/?kampagne=GoogleBBBillaan7&gclid=Cj0KCQiAifz-BRDjARIsAEElyGLEJhW3LFHPm Mq5PlkBPAUZ-e5WesabBNnuoPERLYmEyJ9UzeHTT04aAuWdEALw_wcB 18. https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/videnskabsteori/videnskabsteoretiske-retninger/socialkonstruktivisme/ 19. BOG 20. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780080454054007357 21. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=facer 22. https://norlys.dk/groen-stroem?gclid=Cj0KCQiAoab_BRCxARIsANMx4S4QB1bfu0QaQk4tH9T_C1DTt-DEd2Uo_Q9SFY ZwQvq9n7pDJmcvx3caAuIdEALw_wcB

48

23. https://www.blueenergy.dk/get-klimatosse?gclid=Cj0KCQiAoab_BRCxARIsANMx4S5P2_rKGqOjCg5Wp6PB72VE6Zky9 AcjQ4VO25AdKT1r6sxkji2osZMaAukFEALw_wcB 24. https://energinet.dk/El/Gron-el/Oprindelsesgarantier 25. https://www.mynewsdesk.com/dk/ewii/news/kolding-kommune-sparer-millioner-paa-belysning-210938 26. https://www.haandvaerkerfradrag.dk/energirenovering/ 27. https://www.maskinbladet.dk/artikel/70031-arla-fjerner-skruelaget-pa-maelkekartoner 28. https://www.arla.dk/artikler/kan-vi-undvare-plastik/ 29. https://www.bt.dk/erhverv/slut-med-at-laane-til-benzin-og-dieselbiler-denne-bank-smaekker-kassen-i 30. https://merkur.dk/privat/produkter/bil/elbillan/ 31. https://danskebank.dk/privat/db/laan/forbrugslaan/elbillaan 32. https://www.nordea.dk/privat/produkter/laan-og-kreditter/billaan/groent-billaan.html 33. https://www.apple.com/newsroom/2020/07/apple-commits-to-be-100-percent-carbon-neutral-for-its-supply-chain-andproducts-by-2030/ 34. https://appleinsider.com/articles/20/10/13/apple-may-stop-shipping-power-adapters-with-iphone-se-other-current-devi ces 35. https://www.wired.com/story/apple-iphone-no-charger-gallium-nitride/ 36. https://www.conservationfund.org 37. https://www.conservation.org 38. https://www.conservationfund.org 39. https://www.conservation.org 40. https://www.deere.co.uk/en/agriculture/future-of-farming/ 41. https://www.caseih.com/anz/en-au/innovations/autonomous-farming 42. https://www.skyx.solutions 43. https://www.ft.com/content/0e3aafca-2170-4552-9ade-68177784446e 44. https://www.towerfarms.com/us/en/possibilities/greenhouse-farming/true-garden 45. https://techcrunch.com/2020/04/09/starship-technologies-is-sending-its-autonomous-robots-to-more-cities-as-demand -for-contactless-delivery-rises/?guccounter=1&guce_referrer=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_si g=AQAAAG4npeoVlhoSbl1oGQpc7dHD_CPqsf7PlNCOrsSBHEjlhfTaj8DdgULrwDPBtNvRkJ-70ILNYHgUD9TIluiAQZWq hzZIo_NCsiY6P7vj2jUnxr44jdTPXj3acvJWUwcTEm7Md_FCFsoF8a9ex1HFZGA4d61MdCPuQ4r9FcyfT2EF 46. https://www.starship.xyz/company/ 47. https://www.lego.com/da-dk/aboutus/news/2020/september/sustainability/ 48. https://fsc.org/en 49. https://ofv.no 50. https://wallbox.com/en_us/guide-to-ev-incentives-europe 51. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rekordhojt-elbilsalg-mens-politikerne-diskuterer-afgifter?publisherId=13559753&re leaseId=13601042 52. https://www.weforum.org/agenda/2020/11/china-bans-fossil-fuel-vehicles-electric/ 53. https://www.thetimes.co.uk/article/new-petrol-and-diesel-cars-could-be-banned-within-a-decade-6fx2phvnp 54. https://www.there100.org/re100-members 55. https://www.theclimategroup.org 56. https://www.cdp.net/en 57. https://​www.3m.co.u​k 58. https://www.adobe.com/corporate-responsibility/sustainability.html 59. https://about.americanexpress.com/corporate-responsibility/sustainability/sustainability/default.aspx 60. https://www.ab-inbev.com/sustainability/2025-sustainability-goals.html 61. https://corp.asics.com/en/csr

49

62. https://about.bankofamerica.com/en-us/what-guides-us/environmental-sustainability.html#fbid=DzGc6YETu-G 63. https://about.bestseller.com/sustainability/the-fashion-fwd-strategy/strategy-overview 64. https://www.bmwgroup.com/en/responsibility/sustainability-at-the-bmw-group.html 65. https://www.carlsberggroup.com/sustainability/sustainability-at-carlsberg/ 66. https://www.danfoss.com/en/about-danfoss/company/sustainability/ 67. https://sustainability.fb.com 68. https://www.lego.com/da-dk/aboutus/sustainability/environment/ 69. https://www.microsoft.com/en-us/corporate-responsibility/sustainability?activetab=pivot_1%3aprimaryr3 70. https://www.nestle.com/randd/sustainability 71. https://www.there100.org/technical-guidance 72. https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg 73. https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2020/11/Oeget-usikkerhed-reducerer-investeringslysten-under-c ovid-19.aspx 74. https://datalab.usaspending.gov/federal-covid-funding/ 75. https://unric.org/en/eu-approves-coronavirus-aid-package/ 76. https://www.su.dk/su-laan/forhoejet-laan/ 77. https://danskebank.dk/erhverv/seneste-nyt/2020/coronavirus-saadan-hjaelper-vi-vores-kunder 78. https://finans.dk/privatokonomi/ECE12539584/trods-coronakrisen-er-den-store-konkursboelge-udeblevet/?ctxref=ext 79. https://www.autoblog.com/2020/03/15/hyundai-assurance-job-loss-protection-genesis-cares-coronavirus/?guce_referr er=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_sig=AQAAAI5WusD_Vwni_xvidT8rHu-J_25M2FrUPM8EmqO rH3XMWa4h_UiBC3KtGmOHvqBGYCywD2dQZTRvfWO_Ad0ySsbatibycfZWt0DAuVOjZqZawcJZw3SiwcCYOHxVJUbp T9uprwj3IALY2DYRhGKn_r4RzgC8nHq5I1EhRA4_4-nv&guccounter=2 80. https://fagbladet3f.dk/artikel/lego-stoeber-gratis-corona-visirer 81. https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/ikeas-onlinesalg-er-tidoblet-holder-hjulene-i-gang-og-sikrer-jobs 82. https://www.innostools.dk/workwear-on-wheels-by-innos-tools/ 83. https://www.bloomberg.com/news/features/2020-12-17/work-from-home-tech-companies-cut-pay-of-workers-movingout-of-big-cities 84. https://www.bloomberg.com/opinion/articles/2020-10-12/with-remote-working-pandemic-has-altered-society-for-the-b etter 85. https://www.youtube.com/watch?v=nE2NT_Wt46A&t=632s 86. https://www.carbonbrief.org/global-carbon-project-coronavirus-causes-record-fall-in-fossil-fuel-emissions-in-2020 87. https://scm.dk/tnt-åbner-mobilt-depot-i-bruxelles 88. https://www.bloomberg.com/news/features/2020-12-17/work-from-home-tech-companies-cut-pay-of-workers-movingout-of-big-cities 89. https://finans.dk/erhverv/ECE12383271/lego-er-vokset-under-coronakrisen-de-staerke-resultater-skyldes-en-fantastiskholdindsats/?ctxref=ext 90. https://plast.dk/operation-clean-sweep-undgaa-plastraavarer-ender-havet/ 91. https://faa.dk/artikel/100-procents-omstilling-ærø-kommune-får-8-2-millioner-kroner-til-el-busser 92. https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Kollektiv-trafik/Lister/Puljer/Puljer/2020/04/Grøn-buspulje-til-regionale-busser-og-øer# 93. https://ringsted.dk/borger/natur-miljo-trafik/lokal-baeredygtig-udvikling-agenda-21 94. https://holbaek.dk/borger/teknik-og-miljoe/baeredygtig-omstilling/groen-og-baeredygtig-kommune 95. https://www.aabenraa.dk/media/4090395/strategi-for-baeredygtig-udvikling-i-aabenraa-kommune-2020-2025.pdf 96. https://kommuneplan2017.herning.dk/planer-for-kommunen/miljoe-og-klima/strategi-for-baeredygtig-udvikling 97. https://www.odense.dk/politik/politikker-og-visioner/tvaergaaende-politikker/miljoepolitik/baeredygtighed 98. https://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/klimakommuner/ 99. https://www.facebook.com/erhvervsgruppenkolding/posts/1458041611059899

50

100. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32050# 101. https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/blogs/2020/12/50-succeshistorier-viser-vejen-til-forretning-for-fremtiden/ 102. https://www.bbc.com/news/science-environment-38840076 103. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2015/545726/EPRS_BRI(2015)545726_REV1_EN.pdf 104. https://www.theguardian.com/environment/2010/feb/15/biofuels-food-production-developing-countries 105. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32050# 106. https://www.businessofapps.com/data/microsoft-teams-statistics/ 107. https://www.boosted.dk/danskerne-gik-amok-en-ny-bil-solgt-hver-25-sekund/ 108. http://ecoinnovators.blogspot.com 109. https://www.leylaacaroglu.com 110. https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/blogs/2020/12/50-succeshistorier-viser-vejen-til-forretning-for-fremtiden/

Artikler

Haandbæk Schmidt, Christina. Socialkonstruktivisme: https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2020/08/Socialkonstruktivisme_printversion.pdf

Bilag

51