Togrejse med Glacier Ekspress 3 dage 2 nat

Page 1


MINDER FOR LIVET

TOGREJSE MED GLACIER EKSPRESS

TOGREJSE MED GLACIER EKSPRESS

Tag med på én af verdens mest berømte

togrejser med vores 3-dages tur på

Glacier Express, der forbinder de idylliske bjergbyer Zermatt og St. Moritz. Denne spektakulære rute strækker sig over 291 kilometer, krydser 291 broer, og passerer gennem 91 tunneler, og tilbyder uovertruffen udsigt til de schweiziske Alper. På den næsten 8 timer lange rejse fra Zermatt til St. Moritz vil du opleve hvorfor

Glacier Express fortjent har fået tilnavnet ‘Det Langsomme Hurtigtog’.

Tilpas din rejse

Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering.

Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.

PROGRAM

Dag 1

FLYREJSE TIL MILANO ELLER

ZURICH (TOGREJSE MED NATTOG KAN TILKØBES)

Jeres togrejse med Glacier

Express starter med fly (togrejse kan tilkøbes), hvor I flyver til enten Milano eller Zürich. Herfra tager I toget til nærmeste by Zermatt eller St. Moritz med tog.

PROGRAM

Dag 1-2

ZERMATT (EKSTRA NÆTTER KAN TILFØJES)

2 overnatninger på hotel tæt ved stationen i Zermatt. Denne rolige og bilfrie bjergby emmer af Schweizisk idyl med hyggelige chalets, luksuriøse hoteller, gourmetrestauranter og små smalle bjerggader. Overalt i byen er der en skøn udsigt til Matterhorns fantastiske bjergtop. Zermatt er både for aktive bjergbestigere, historieinteresserede, naturelskere og turister, der bare ønsker at slappe af et smukt sted.

PROGRAM

Dag 2-3

ST. MORITZ (EKSTRA NÆTTER KAN TILFØJES)

St. Moritz er alpelandsbyen med blandt andet kursteder, verdens første vintersportssted, smuk natur, kunst og luksusbutikker. Tid på egen hånd i elegante og eksklusive St. Moritz i 1865 meters højde. Det er en ganske unik oplevelse at gå rundt i stilsikre St. Moritz, der emmer af den særlige schweiziske alpestemning og som var værtsby for de olympiske vinterlege i 1928 og 1948. Derudover er St. Moritz kendt for vintersport og som populært kursted. Oplev lækker wellness og spa efter en aktiv dag i bjergene.

PROGRAM

Dag 3

HJEMREJSE

MED FLY (TOGREJSE MED NATTOG KAN TILKØBES)

Hjemrejsen går som udgangspunkt med fly hjem fra nærmeste lufthavn. Pga. forskellige afgange kan rejsen både afsluttes i St. Moritz eller Zermatt, hvilket afgøre hvilken lufthavn man flyver hjem fra. Typisk flyver vi vores gæster hjem fra Zurich eller Milano.

Husk, alle vores togrejser kan skræddersyes, hvorfor du sagtens kan tilføje ekstra overnatninger eller destinationer til denne rejse.

BYERNE

Zermatt

Zermatt er en hyggelig alpeby ved foden af det berømte Matterhorn. Byen er bilfri og byder på rolig stemning, gamle træhuse og flot natur. Du kan tage Gornergratbanen direkte op i bjergene eller nyde en gåtur i byen. Her kombineres afslapning og bjergluft med charme og gode udsigter.

St.Moritz

St. Moritz er en klassisk alpeby med sø, sol og stil. Byen ligger smukt i højderne og byder på frisk luft og flotte omgivelser. Her er det rart at slentre en tur, tage en kop kaffe med udsigt eller bare nyde stemningen. St. Moritz er en god afslutning på en flot togrejse.

OPLEVELSERNE

Glacier Express

Glacier Express er en ikonisk togrejse i Schweiz, der forbinder

Zermatt og St. Moritz over 8 timer. Kendt som "verdens langsomste ekspresstog" kører det gennem Alperne og passerer 291 broer og 91 tunneler. Toget har store panoramavinduer, der giver spektakulær udsigt til sneklædte bjerge, dybe kløfter og smukke dale. Ruten inkluderer den berømte Oberalp-pas på 2.033 meter. Glacier Express tilbyder luksus, komfort og en uforglemmelig oplevelse i en af verdens smukkeste landskaber.

De nye nattog ÖBB

I den nye Nightjet generation har alle sovekupeer eget toilet og Deluxe kupeerne har egen bruser, så slut med at rode rundt efter pladser på Deluxe kupeer for at få eget toilet. De er mere rummelige og bagageplads er nu indtænkt i hele rejseoplevelsen.

Alle senge har mulighed for strøm opladning af telefon og der er god stabil WLAN forbindelse i alle vogne.

Der er naturligvis også morgenmad inkluderet i prisen, når man rejser I sovekupe.

FÅ DEN REJSE

DU

ØNSKER

Skræddersy din egen rejse

Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by?

Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme.

Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.

Fly- eller tog - I bestemmer

Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog.

Muligheder for rejse:

Togrejse begge veje

Flyrejse begge veje

Togrejse ud - fly hjem

Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid?

Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig.

Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.