Geilo

Page 1


MINDER FOR LIVET

SKIFERIE I GEILO MED BERGENSBANEN

6 DAGE/ 5 NÆTTER

SKIFERIE I GEILO MED BERGENSBANEN

Tag med på en uforglemmelig vinterrejse til Geilo, hvor du kombinerer Norges mest spektakulære togrejse med fantastisk skiløb. Rejsen begynder med en tur fra Danmark til Oslo, enten med fly, tog eller færge, hvor du kan nyde en overnatning i den norske hovedstad.

Vi tilbyder fleksible rejsemuligheder, hvor du kan vælge mellem tog, fly eller færge både til og fra Norge, og vores rejser er skræddersyet for at give dig den bedste oplevelse af Norges vinterlandskaber.

Tilpas din rejse

Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering.

Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.

BYERNE

PROGRAM

Dag 1

FÆRGE, TOG ELLER FLYREJSE TIL

OSLO

Rejs fra Danmark med tog, fly eller færge til Oslo. Ved ankomst overnatter I på et centralt beliggende hotel, så I kan udforske byens mest populære seværdigheder, herunder Vigelandsparken, Akershus Slot og den pulserende havnepromenade ved Aker Brygge.

PROGRAM

Dag 1-2

OSLO

Rejs fra Danmark til Oslo med tog, fly eller færge. Ved ankomst tjekker I ind på et centralt beliggende hotel i Oslo, hvor I kan nyde aftenen og eventuelt opleve byens kulturelle højdepunkter.

PROGRAM

Dag 2

BERGENSBANEN OSLO - BERGEN

Efter morgenmad begynder jeres rejse med den legendariske Bergensbane. Nyd den smukke togrejse gennem fjelde og dale på vej til Geilo, hvor I ankommer om eftermiddagen. I tjekker ind på jeres hotel i Geilo.

PROGRAM

Dag 2-5

SKIFERIE I GEILO

Brug tre dage på at udforske Geilos fantastiske skilandskab. Her kan I vælge mellem alpint skiløb på velpræparerede pister eller eventyrlige langrendsruter gennem det sneklædte landskab. Efter en dag i sneen kan I slappe af på jeres hotel og nyde de hyggelige omgivelser i byen.

PROGRAM

Dag 5

BERGENSBANEN FRA GEILOBERGEN

Efter en tidlig morgen i Geilo tager I igen Bergensbanen, denne gang mod den historiske by Bergen. Ved ankomsten tjekker I ind på jeres hotel og bruger eftermiddagen på at udforske byens mest kendte seværdigheder som Bryggen og den fantastiske udsigt fra Fløibanen.

PROGRAM

Dag 5-6

BERGEN

Brug morgenen og formiddagen på at opleve Bergen. Gå en tur gennem Bryggens smalle gader eller besøg et af byens mange museer, inden I forbereder jer på hjemrejsen.

PROGRAM

Dag 6

HJEMREJSE MED TOG, FLY ELLER FÆRGE

Rejs hjem til Danmark med enten tog, fly eller færge, efter en fantastisk vinterferie i Norge.

Oslo

Oslo er hovedstaden og den største by i Norge. Beliggende ved Oslofjorden og omgivet af frodig natur, kombinerer Oslo det bedste fra både byliv og naturskønne omgivelser.

Byen byder på en blanding af moderne arkitektur og historiske seværdigheder. Et must-see er Det kongelige slot, der er hjemsted for den norske kongefamilie. Slottet er omgivet af smukke haver og er et symbol på Norges monarki og historie. En anden ikonisk attraktion er Vigelandsparken, der er verdens største skulpturpark udelukkende dedikeret til en enkelt kunstner - Gustav Vigeland. Parken har mere end 200 skulpturer, der fremviser menneskelige figurer i forskellige situationer og udtryk.

Geilo

Geilo, en charmerende norsk skiby, er kendt som et af Norges bedste skisportssteder. Beliggende mellem Oslo og Bergen tilbyder Geilo fantastiske muligheder for både alpint skiløb og langrend. Byen er også perfekt til familieferier med børnevenlige pister og aktiviteter som hundeslædekørsel. Geilo byder desuden på afslappende spafaciliteter og naturskønne vandreture året rundt, hvilket gør det til en ideel destination for både aktive og afslappende ferier.

Bergen

Bergen er en smuk by beliggende på Norges vestkyst og omgivet af majestætiske fjorde, bjerge og smuk natur. Byen er kendt for sin charmerende atmosfære, rig kultur og historie samt spektakulær naturskønhed. Byens mest berømte vartegn er Bryggen, en række farverige træhuse langs havnefronten. Bryggen er en UNESCOs verdensarv og stammer fra middelalderen. Det er et populært sted for besøgende at udforske de smalle gader, købe kunsthåndværk og nyde den maritime atmosfære. En anden imponerende seværdighed er Fløibanen, en kabelbane, der tager besøgende til toppen af Fløyen-bjerget.

OPLEVELSERNE

Bergensbanen

Bergensbanen er en af verdens mest berømte jernbaner. De fleste globale togensutiaster har den på sin "bucketlist" og den har været en del af et utal af rejseprogrammer om togrejser.

Det gør den dog ikke mindre spektakulær, at den er kendt vidt og bredt.

Bergensbanen er åbnet i 1909 og tilbagelægger de knap 500 km mellem Oslo og Bergen på knap 7 timer.

Undervejs skal I op I over 1220 meters højde, den passerer 182 tunneller og 300 broer. Man kan opleve blanke søer, klippe og fjelde.

Geilo Skiområde

Geilo skiområde er et af Norges mest populære skisportssteder og kendt for sin familievenlige atmosfære og varierede terræn. Beliggende i hjertet af fjeldene mellem Oslo og Bergen tilbyder

Geilo fantastiske forhold for skiløbere på alle niveauer, fra nybegyndere til erfarne skiløbere. Skiområdet har over 35 pister fordelt på begge sider af dalen, med alt fra brede, lette nedfarter til udfordrende sorte løjper for dem, der søger mere spænding. For snowboardere og freestylere er der også funparker med hop, rails og andre elementer, som gør det sjovt og udfordrende at udforske terrænet.

FÅ DEN REJSE

DU

ØNSKER

Skræddersy din egen rejse

Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by?

Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme.

Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.

Fly- eller tog - I bestemmer

Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog.

Muligheder for rejse:

Togrejse begge veje

Flyrejse begge veje

Togrejse ud - fly hjem

Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid?

Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig.

Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.