

BERGENSBANEN MED FLÅM OG FJORDCRUISE

BERGENSBANEN MED FLÅM OG
FJORDCRUISE
Tag med på en magisk 6-dages rejse gennem Norges storslåede landskaber, hvor du oplever nogle af landets mest ikoniske attraktioner. Denne rejse kombinerer
Bergensbanens naturskønne togtur, Flåmsbanens dramatiske rute og et betagende fjordcruise fra Bergen til Flåm. Fra Oslo til Bergen, videre til Flåm og tilbage til hovedstaden får du en rejse, der balancerer byliv, spektakulære togrejser og afslappende fjordoplevelser.



Tilpas din rejse
Alle rejserne arrangeres individuelt og kan tilrettelægges efter jeres ønsker. I bestemmer selv rejsedato og rejsens indhold. At booke en rundrejse kan til tider være uoverskueligt når der er mange faktorer i spil. Ved at bruge os som rejsebureau slipper du for besværet selv, vi vil vejlede og guide dig igennem mulighederne og stå for alt booking og koordinering.
Vi har altid 24-timers vagttelefon til rådighed for vores rejsende, i tilfælde af forsinkelser eller andre udfordringer på jeres rejse.


PROGRAM

Dag 1
DANMARK - OSLO MED FÆRGE, FLY ELLER TOG
Færge: Afslappende sejlads fra København til Oslo med udsigt over havet og indsejling gennem Oslofjorden.
Tog: Oplev det skandinaviske landskab på rejsen gennem skove og idylliske byer.
Fly: Hurtigste løsning med mere tid til at udforske Oslo ved ankomst.
Ved ankomsten kan du nyde en stille aften langs Aker Brygge eller middag med fjordudsigt som start på dit eventyr.

PROGRAM
Dag 1-2
OSLO
Oplev hovedstadens ikoniske seværdigheder og unikke atmosfære. Start aftenen ved
Aker Brygge og Tjuvholmen med moderne arkitektur, restauranter og fjordudsigt.
Om morgenen kan du besøge
Operahuset og tage på taget for panoramaudsigt. Fortsæt til Vigelandsparken med over 200 skulpturer eller udforsk Akershus Slot med havneudsigt.
Oslo tilbyder en harmonisk blanding af historie, kultur og natur – perfekt start på din rejse.


PROGRAM

Dag 2
BERGENSBANEN OSLO - BERGEN
En af verdens smukkeste togrejser på cirka syv timer gennem Norges dramatiske landskaber til den charmerende kystby Bergen.
Rejsen starter med grønne skove og søer, inden toget når Hardangervidda, Europas største højfjeldsplateau, med sneklædte toppe og åbne vidder. Undervejs passerer du bjergstationer som Finse, glitrende søer og brusende vandfald.
Ombord kan du nyde udsigten fra panoramavinduer og slappe af med varme drikke fra cafévognen. Ved ankomst venter Bergen omgivet af syv fjelde.

PROGRAM

Dag 2-4
BERGEN
En af Norges smukkeste byer, omgivet af syv fjelde.
Besøg Bryggen, UNESCO verdensarv med farverige træbygninger og caféer. Tag Fløibanen til Fløyen for spektakulær udsigt over byen og fjorden.
Oplev Fisketorget med frisk fisk, udforsk Troldhaugen (Edvard Griegs hjem) og nyd restauranter med norsk køkken langs den hyggelige havnefront.

PROGRAM

Dag 4
FJORDCRUISE FRA BERGEN TIL FLÅM
Fjordcruise fra Bergen til Flåm, hvor du oplever Norges berømte fjordlandskaber på tætteste hold.
Sejladsen langs Sognefjorden, Norges længste og dybeste fjord, byder på dramatiske fjeldsider, maleriske landsbyer og idylliske bugter. Nyd den friske havluft fra dækket eller udsigten fra panoramavinduerne.
Ved ankomsten til Flåm møder du en charmerende landsby omgivet af stejle fjelde. Tag en spadseretur langs fjorden i Norges storslåede landskab.

PROGRAM

Dag 4-5
Idyllisk landsby midt i Norges fjordlandskab, omgivet af stejle fjelde, dybe fjorde og brusende vandfald.
Tag på fjordcruise på Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden, begge UNESCOlistede, og oplev dramatiske klippevægge og stille fjordlandskaber. For de aktive er der vandreruter til Brekkefossen eller cykelture langs Rallarvegen. Besøg Flåm Jernbanemuseum og lær om Flåmsbanen og områdets historie. Afslut dagen med lokale retter på byens hyggelige restauranter. FLÅM

PROGRAM
Dag 5
FLÅMSBANEN OG BERGENSBANEN TIL OSLO
Fra Flåm starter en ikonisk togrejse med Flåmsbanen og Bergensbanen tilbage til Oslo –en dag fyldt med spektakulære landskaber. Flåmsbanen, en af verdens stejleste ruter, fører dig fra fjorden til Myrdal. Undervejs passerer du brusende vandfald, kløfter og dale med stop ved Kjosfossen.
Fra Myrdal fortsætter
Bergensbanen over Hardangervidda, Europas største højfjeldsplateau. Sneklædte fjelde, bjergsøer og stationer som Finse skaber udsigter. Slap af med panoramavinduer og forfriskninger.


PROGRAM
Dag 5-6
Din rejse afsluttes med en sidste overnatning i Oslo, hvor du kan reflektere over uforglemmelige oplevelser fra Norges fjorde og fjelde. Efter ankomst med toget kan aftenen nydes med en gåtur langs Aker Brygge eller middag på restaurant med fjordudsigt.
Næste morgen kan du besøge
Vigelandsparken med over 200 skulpturer, udforske Akershus Slot eller slentre langs Karl Johans gate for shopping. Oslo forener kultur og natur og afrunder din rejse på mindeværdig vis. OSLO


PROGRAM
Dag 6
HJEMREJSE MED TOG, FLY ELLER FÆRGE
Din rejse gennem Norges storslåede landskaber afsluttes med behagelig hjemrejse fra Oslo med flere transportmuligheder:
Færge: Sejl fra Oslo til København og nyd en afslappet maritim afslutning med udsigt over Oslofjorden.
Tog: Rolig og naturskøn rejse gennem det skandinaviske landskab til Danmark.
Fly: Hurtig hjemrejse fra Oslo
Lufthavn med direkte fly til København eller Billund.



BYERNE

Flåm
Flåm, beliggende i hjertet af Norges fjordlandskab, byder på enestående naturoplevelser. Tag et fjordcruise på
Aurlandsfjorden og den UNESCO-listede Nærøyfjorden for at opleve dramatiske klippevægge og rolige fjorde. For de aktive er vandreturen til Brekkefossen en favorit med fantastisk udsigt over landsbyen og fjorden.
Flåmsbanen, en af verdens stejleste togruter, giver en uforglemmelig rejse gennem kløfter og forbi brusende vandfald.
Om aftenen kan du slappe af med lokalt producerede retter.

Bergen
Bergen er en by på Norges vestkyst, omgivet af fjorde og bjerge. Byen byder på charmerende atmosfære, kultur og naturskønhed. Byens vartegn er Bryggen, farverige træhuse langs havnefronten og UNESCO verdensarv fra middelalderen. Udforsk de smalle gader, køb kunsthåndværk og nyd den maritime atmosfære. Fløibanen, en kabelbane til toppen af Fløyen-bjerget, byder på udsigt over byen, fjordene og de omkringliggende bjerge.

Oslo
Oslo er Norges hovedstad og største by, beliggende ved
Oslofjorden og omgivet af frodig natur. Byen kombinerer det bedste fra byliv og naturskønne omgivelser med en blanding af moderne arkitektur og historiske seværdigheder. Et must-see er Det kongelige slot, hjemsted for den norske kongefamilie, omgivet af smukke haver og symbol på Norges monarki.
Vigelandsparken er verdens største skulpturpark dedikeret til en enkelt kunstner - Gustav Vigeland - med mere end 200 skulpturer der fremviser menneskelige figurer.

OPLEVELSERNE


Bergensbanen
Bergensbanen er en af verdens mest berømte jernbaner. De fleste globale togensutiaster har den på sin "bucketlist" og den har været en del af et utal af rejseprogrammer om togrejser. Det gør den dog ikke mindre spektakulær, at den er kendt vidt og bredt.
Bergensbanen er åbnet i 1909 og tilbagelægger de knap 500 km mellem Oslo og Bergen på knap 7 timer.
Undervejs skal I op I over 1220 meters højde, den passerer 182 tunneller og 300 broer. Man kan opleve blanke søer, klippe og fjelde.

Flåmbanen
Flåmsbanen er en ikonisk togrejse gennem Norges mest spektakulære natur og kendt som en af verdens stejleste jernbanestrækninger. Toget forbinder Flåm ved Aurlandsfjorden med Myrdal, 866 meter over havets overflade. På den ca. 20 km lange tur passerer toget stejle fjelde, brusende vandfald, dybe dale og grønne bjerglandskaber. Undervejs gør toget stop ved det imponerende Kjosfossen-vandfald, hvor du kan nyde synet og lyden af det brusende vand. Toget er komfortabelt med store panoramavinduer.

Fjordcruise Bergen - Flåm
Et fjordcruise fra Bergen til Flåm er en uforglemmelig rejse gennem Norges storslåede natur. Turen tager dig fra den livlige by Bergen dybt ind i Vestnorges dramatiske landskab. Undervejs sejler du gennem Sognefjorden, Norges længste og dybeste fjord, omgivet af stejle fjeldsider, maleriske landsbyer og vandfald. Ombord på det komfortable skib kan du nyde udsigten fra dækket eller fra panoramavinduer i loungen. Rejsen byder på højdepunkter som den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord, en smal arm af Sognefjorden.
FÅ DEN REJSE
DU
ØNSKER
Skræddersy din egen rejse
Drømmer du om en helt specielt togrejse, eller vil du gerne tilbringe flere dage i en bestemt by?
Intet problem, vi kan tilrettelægge og skræddersy alle vores rundrejser så de passer netop dine ønsker og drømme.
Kontakt os for mere information om din næste drømme togrejse.
Fly- eller tog - I bestemmer
Hos os bestemmer I selv om I vil rejse til/fra destinationen med fly eller tog.
Muligheder for rejse:
Togrejse begge veje
Flyrejse begge veje
Togrejse ud - fly hjem
Fly ud - togrejse hjem

Er du begrænset på tid?

Har du ikke så mange dage at gøre godt med, men vil gerne nå at opleve så meget som muligt? Så er vores Fly'n'Rail koncept måske noget for dig.
Vi flyver dig til din valgte rundrejse destination, hvorefter rundrejsen fortsætter rundt med tog. Til sidst flyver vi dig hjem med bagagen fyldt med minder for livet.

