Vandringer i et hus

VANDRINGER I ET HUS

Klostermølle - Fortællinger i tid og sted ved Gudenåen

Af: Jens Buch Johansen

VANDRINGER I ET HUS

Klostermølle - Fortællinger i tid og sted ved Gudenåen Af: Jens Buch Johansen Arkitektskolen Aarhus - Studienr: 2012175 Studio 2A - Afgang efterår 2017 Vejleder: Anders Gammelgaard Nielsen

Hvor Gudenåen møder Mossø for foden af Søhøjlandets bakker, der ligger Klostermølle og Danmarks længste træhus.

Gennem mine ti år som bestyrelsesmedlem i Natur & Ungdom, er jeg kommet jævlingt på Klostermølle, hvor foreningen har sekretariat. Derfor har jeg opnået et indgående kendskab til stedet og dets foreningsliv. Jeg er ligesom så mange andre blevet utroligt glad for "Møllen", men samtidigt har jeg også altid følt, at stedet har et uforløst potentiale.

Gennem en række analyser beskriver denne opgave de problemstillinger og potentialer, som er tilstede ved Klostermølle. Med afsæt i disse analyser fremsættes en strategi for transformationen af Klostermølle og i særdeleshed af papirtørreladen; Danmarks længste træhus.

- Jens Buch Johansen, stud.arch. maa

Jens Buch Johansen ■ 7

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND

LANDSKAB & BEVÆGELSE

PAPIRTØRRELADEN

Indholdsfortegnelse 7 problemformulering 12 metode & teori : på vej mod en transformationsstrategi

16

langs Gudenåen : vandets fortælling

24

landskabets fortælling

30

Spor i landskabet : Fabrikkens fortælling

36

fabrikken & forpagtergården

45

papirtørreladens fortælling

52

papirtørreladens bestanddele

64

facaden 67 konstruktionen 70 papirklemmerne 75

NEDSLAG

FORMALIA

transformationsstrategi : vertkal vandring

80

nedslag: facaden

84

Nedslag: konstruktionen

86

Nedslag: Papiret & klemmerne

88

Videre arbejde & perspektiver

90

kildefortegnelse 93 Kontaktoplysninger 95

Vandringer i et Hus ■ 8

Papirtørreladen ved Klostermølle er med sine ca.

95 meter, Danmarks længste træbygning.

Jens Buch Johansen ■ 9

FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE >

Vandringer i et Hus ■ 10

Bygningen er ca. 9,5 meter høj og er dermed næsten 10 gange så lang som den er høj.

Jens Buch Johansen â– 11

Vandringer i et Hus ■ 12

PROBLEMFORMULERING "Klostermølle ligger i et markant geografisk skel og den særegne landskabelige placering mellem sø, å og de markante bakkedannelser er styrende for oplevelsen af området." 2 SAVE - Kortlægning og registrering af bevaringsværdier.

V

andringer i et hus omhandler

Navnet Klostermølle stammer fra

transformationen af papir-

Voer Kloster som blev etableret på

tørreladen ved Klostermølle.

stedet omkring år 1150. På omtrent

Målet er at udvikle en strategi, som

samme tid omlagde benediktiner­

med udgangspunkt i bevægelsen

munkene Gudenåen og udgravede

gennem området og tørreladen,

den 1,5 km lange Klosterkanal, som

gør stedet mere publikumsvenligt,

drivkraft for en kornmølle. Efter

og styrker formidlingen af kultur-

reformationen forsvandt klosteret,

landskabets komplekse historie.

men møllen forblev aktiv.

At forløse Klostermølles potentiale som et knudepunkt for vandrende, kanoroere og turister på deres vej gennem Søhøjlandet.

Det er denne kanal som har været drivkraften bag områdets udvikling lige siden.

Kilde: Frame fra video - oplevgudenaa.dk/udgivelser/beskrivelseraf-gudenaaens-vaerdier-og-oplevgudenaa-tiltag/gudenaafilmen/

Jens Buch Johansen ■ 13

I 1872 begyndte man, at bruge vandets kraft til

Udfordringen er bare at man ikke intuitivt forstår,

man som besøgende får en oplevelse af, at være

at drive et træsliberi, som senere udviklede sig

at den er et fortidsminde på samme måde, som

kommet til et offentligt sted, før man når ned til

til industriel produktion af pap. Klosterkanalen

man havde gjort hvis der lå en murstensruin. Fra

papirtørreladen, som er projektets hovedfokus.

drev industrien på Klostermølle helt frem til sid­

tiden efter reformationen er det mest markante

ste halvdel af det 20. århundrede, hvor en brand

levn stuehuset f ra sidst i det 18. århundrede.

ødelagde det meste af fabriksanlægget. 1

Det fungerer i dag som embedsbolig for skov-

Siden branden er der blevet gjort en kontinuerlig indsats for, at åbne det f redede område for

løberen, og er det første man møder når man ankommer fra parkeringspladsen. 2

omverdenen, og formidle dets historie. Man har

Anlægget bærer således præg af de forskellige

saneret i ruinerne efter branden og bygget et nyt

perioder i dets lange og særegne historie, men

hus til turbinerne. I det gamle møllehus er der

det vanskeliggør formidlingen af Klostermølles

indrettet en mindre plancheudstilling og i den

historie at den er så fragmenteret, og at ingen af

tidligere direktørbolig er der etableret natur- og

områdets historiske perioder er bevaret i deres

lejrskole, samt sekretariat for foreningen Natur

helhed.

& Ungdom. Der er dog stadig store udfordringer

Den næsten 100 meter lange træbygnng står i dag stort set ubrugt hen. Sidst i 1990'erne lykkedes det at etablere et fugletårn i den fredede bygnings nordlige ende, men langt det meste af den enorme bygning bliver i dag brugt til opbevaring for skovløberen.

På baggrund af en analyse af Kloster­mølles historiske lag og bevægelses­mønstre, samt af tørre­ladens konstruktion og rumlige poten ­ tialer, ledes den besøgende igennem både det unikke natur­område og det imponerende

Det er i høj grad fabriksbygningerne og Kloster-

byg­nings­værk. Papir­tørreladen trans­formeres

kanalen, som har evnen til at formidle stedets

gennem nøje udtænkte arkitek­toniske indgreb,

mest centrale historie, om vandets kraft og det

til formidlings­sted for både sin egen historie og

funktionelt betingede samspil mellem landskab

arkitektur, men også for hele områdets unikke

Selvom det gamle benediktinske kloster aldrig

og kultur. Det er dog også de bygninger som

sammensatte fortælling. Et åbent hus som kan

er blevet udgravet, vidner Klosterkanalen om

er placeret længst fra vejen. Derfor har dette

opleves på lige fod med naturen, på vandringen

munkenes tilstedeværelse på Klostermølle.

projekt et særligt fokus på netop ankomsten

langs Gudenåen.

og uforløste potentialer. Det er denne positive udvikling, som dette projekt forsøger, at bygge videre på.

og bevægelsen gennem området, således at

Vandringer i et Hus â– 14

Jens Buch Johansen ■ 15

Udsigt over Gudenåen og Klosterkæret fra fugletårnet i den nordlige ende af papirtørreladen. Hele floddeltaet står under vand meget af året og vådområdet er hjemsted for et rigt dyreliv.

Det flade vådområde mod vest har sikret optimale forhold for vind gennem Papirtørreladen.

Vandringer i et Hus ■ 16

METODE & TEORI : PÅ VEJ MOD EN TRANSFORMATIONSSTRATEGI Det har fra starten været meningen med projektet at finde en strategi, som kan hjælpe den besøgende med at afkode Klostermølles mangeartede lag og give en helstøbt oplevelse af stedets stærke fortælling.

M

øder og overgange. Mellem materialer,

at afkode disse lag og dermed give en mere

mellem natur og kultur, mellem nyt

helstøbt forståelse for og oplevelse af stedet.

og gammelt. Det er forståelsen for og

grund­laget for god arkitektur. Udgangs­punktet

“Hvad kan bygningen? Inden i vores hoveder tager vi med røntgenstråler alt det bort, som vi mener, bygningen lider under, og så får vi den originale substans tilbage...”

for enhver vellykket transformationsopgave må

Finn Larsen om E+Ns (tidl. Exners tegnestue) restaureringsfilosofi

bearbejdningen af den spænding der opstår i mødet, som efter min overbevisning danner

følgeligt være, at projektet forholder sig kritisk til det eksisterende. At alt hvad der fjernes, tilføjes, eller transformeres gøres med afsæt i en klar strategi, som tager afsæt i en læsning af det eksisterende

På Koldinghus kan man stadig se soden på murene efter branden som i 1808 ødelagde det meste af anlægget. Da Exners tegnestue i 1990'erne transformerede slottet var det udfra en grundidé om, at bygningers ‘levede liv’ har

Området omkring Klostermølle har en kompleks

ligeså stor værdi, som den stand de blev 'født' i.

historie, som indbefatter både landskabselige,

Man vurderer således at branden er en bærende

kultur­historiske og arkitektoniske lag. Projektets

del af bygningens fortælling og at det derfor er

målsætning om at åbne stedet op for et bredere

vigtigt at bevare sporene som den har sat. Exner

publikum afhænger derfor af udviklingen af en

introducerer også et princip om, at alle indgreb

strategi, som kan hjælpe de besøgende med,

i ruinen skal være reversible.

Jens Buch Johansen ■ 17

De spinkle lysekroner i kirkerummet på Koldinghus refererer til den rumlighed de gamle hvælvinger dannede før branden.

Altså skal bygningen kunne føres

transformation af Storhamarlåven

tilbage til den stand den var i før

til museum. Konceptet går ud på, at

dens transformation. Dette ses ty­

føre en markant snoet betonrampe

deligt manifesteret i indgrebene på

igennem området og bygningerne.

Koldinghus, som bestræber sig på

Rampen ændrer form og bredde,

at røre så lidt ved det eksisterende

danner rum skaber plads for at op­

som muligt. At lade selve den

fylde alle programmets krav og lede

fysiske afstand markere hvad der

de besøgende rundt. Rampens

er nyt og hvad der er gammelt. ,

bærende konstruktion møder kun

3 4

Målet er at gøre den besøgende opmærksom på det eksisterende bygningsværks kvaliteter, igennem bearbejdningen af mødet med det nye. Men spørgsmålet er så, om

jorden mellem ruinerne på ganske få udvalgte steder og viser på den måde respekt og for­s tåelse for konteksten. Men selve indgrebet er ikke underordnet det eksisterende.

man på Klostermølle skal gå ligeså

Fehn argumenterer for, at man ved

nænsomt til værks?

at indføre noget nyt og markant

Nænsomhed er ikke udgangs­ punktet for Sverre Fehns tilgang til

anderledes, øger værdien af det eksisterende.

Fortsætter på side 18

Vandringer i et Hus ■ 18

Den markante betonrampe definerer

Forstået på den måde at kontrasten gør den

At lade det nye ‘tage kampen op’ med det

hele ruten gennem Storhamarlåven.

besøgende, mere bevidst om både det nye og det

gamle og spille en ligeværdig rolle i den arkitek­

gamle. Ligesom lys i et mørkt rum står klarere, står

toniske dialog, kan også sagtens tænkes ind i

gamle ruiner stærkere i kontrasten til det nye.5

Klostermølles kontekst. Men hvornår går det nye fra at være i en gensidigt forstærkende dialog med det eksisterende, til at tage magten fra

“Likegyldighet er det verste, harmoni er det nest verste... Du kan ikke egentlig få en harmoni. Museene bør ha en større aggresjon... Et aggressivt angrep... Dermed får man dialogen i gang, og man får også visualisert ruinen, og du får den som en verdi, altså. Noe du kan ta stilling til...”

Sverre Fehn i interview om hedmarksmuseet og hans bevaringsfilosofi.

huset og ødelægge det? Det er præcis denne balance som hoved­delen af arbejdet med pro­ jektet har handlet om.

Da Bernard Tschumi vandt opgaven om, at transformere et gammelt industriområde i Paris til den nu verdensberømte Parc de la Villette, var

Jens Buch Johansen ■ 19

På trods af deres forskelligartede funktioner

De markante røde bygninger giver

koncept. Et system som kunne danne ramme

og udform­ning sikrer disse bygningers fælles

identitet og står i et fast grid på tværs

om mangeartede aktiviteter og programmer,

form­sprog, deres markante røde farve og deres

af hele Parc de la Villette.

og som kunne udvikles over tid.

placering i et stringent grid­system, at man op­

det på baggrund af et stærkt identitetsskabende

Projektet er udtænkt som tre forskellige "lag", som lægger sig ned over sitet. Disse lag er ikke designet færdig fra starten af arkitekten, men er konceptuelle og kan tilpasses til forskel­ lige programmer og aktiviteter efter behov.

fatter dem som del af den samme familie.

"Arkitekten kan... søge det formidlende led. Et abstrakt system som medierer mellem konteksten og koncepter som ligger udenfor både site og program."

Bernard Tschumi om konceptuel tænkning og strategi (transkriberet fra engelsk)

Et netværk af stier som leder den besøgende

På de steder hvor det nye system går i konflikt

gennem parken, en opdeling af arealet i zoner til

med de eksisterende bygninger, skærer det sig

aktiviteter, samt et system af bygninger (follies).

ind i bygningsmassen. 6

Fortsætter på side 20

Kilde: Wikimedia Commons

Vandringer i et Hus ■ 20

Til højre ses John Hejduks "Studio for a Musician" (1984) som adskiller sig markant fra det omkringliggende atrium, men med sin tyngde og sine høje 'ben' går i dialog med rummet og dets søjlearkader.

Kilde: byronlast.com/2012/12/masque-riga-john-hejduk.html

H

vor Exners transformation af Koldinghus

men derimod fra tænkningen bag. Det at tænke

slot under­ordner sig den eksisterende

på stedets lag som separate, næsten grafiske

struktur og Fehns trans­formation af

elementer, som kan trækkes fra og tilføjes.

Stor­hamar­låven søger den ligeværdige dialog mellem nyt og gammelt, repræsenterer Parc de la Villette således en tredje tilgang. Ved bevidst at nægte at forholde sig til dialogen, opstår mødet mellem nyt og gammelt 'tilfældigt' de steder hvor systemet møder den eksisterende kontekst. Ligesom hos både Exner og Fehn er det dog et møde, som på sin egen måde, gør de be­søgende bevidste om stedets historiske lag.

Udfordringen på Klostermølle er ikke manglen­ de identitet, men derimod at få blotlagt og formidlet de historiske lag stedet allerede rummer. Derfor kommer læringen fra Parc de la Villette heller ikke fra det konceptet i sig selv,

Altså måtte projektets udvikling begynde med analysen og afkodningen af Kloster­mølles lag, for kunne afgøre hvilke af disse, som udgør et særligt potentiale for Klostermølle, samt hvilke som med fordel kunne fjernes eller ændres.

Dernæst, på baggrund af denne analyse, at finde frem til et system og en arkitektur, som på én gang indskriver sig i stedets fortælling og samtidigt udgør et nyt lag. Det formidlende lag.

Et lag som placerer den besøgende i såvel lands­ kabets fortælling, som fabrikkens funktionelle fortælling og ikke mindst papirtørreladens egen stærke rumlige fortælling.

Jens Buch Johansen â– 21

Vandringer i et Hus â– 22

Jens Buch Johansen â– 23

Vandringer i et Hus ■ 24

LANGS GUDENÅEN : VANDETS FORTÆLLING Klostermølle ligger ved Gudenåens udmunding i Danmarks fjerde største sø, Mossø, med vådområder, den jyske højderyg og Silkeborgskovene som nærmeste naboer.

Jens Buch Johansen ■ 25

Det er vandets kraft som har formet området omkring Klostermølles til det sted det er i dag.

Vandringer i et Hus ■ 26

Gudenåens historie ved Klostermølle afspejler Danmarks historie. Fra fiskerne i stenalderen, til munkene i middelalderen. Fra arbejderne i industrialiseringstiden, til det demokratiske Foreningsdanmark. Fra livsrundlag, til produktion. Fra industri til fritids- og oplevelsessted.

G

udenåens oprindelige tilløb

Papirfabrikken blev som beskrevet

ind i Mossø f indes stadig

placeret ved Kloster­mølle pga. det

nord for Kloster­m ølle og

arbejde munkene udførte helt til­

kaldes "døde å", fordi fisk svømmer

bage i middel­alderen, men i dag

mod strømmen og vandløbet nu

er der ikke længere industri ved

ligger næsten stille. Da munkene

Klostermølle. I stedet er der er ved

i 1150 omlagde guden­åens løb var

at blive udviklet en vandplan som

det både for at ud­nytte dens kraft

skal lede en større del af åens vand

til vand­m øllen, men også for at

gennem det gamle åløb, til fordel

kunne kultivere det flod­delta som

for fiskebestanden, som har svært

i dag går under navnet Kloster­kær.

ved at forcere laksetrappen og den

Engområdet anvendes stadig til

stærke strøm ved Klostermølle.

græsning den dag i dag.

Jens Buch Johansen ■ 27

Således former mennesket stadig åen og na­

Man kan ikke vandre langs Mossø til den næste

turen ved Klostermølle, efter tidens behov og

del af åen, men tvinges i stedet til at gå tilbage og

fra kilden ved Det Store Vandskel nær

idealer.

udenom Klosterkæret (blå linje). En af de over­

Tinnet Krat på den Jyske Højderyg og

ordnede tanker bag dette projekt er, at stien kan

til udløbet ved Randers Bro i Randers

7

I dag bruges gudenåen næsten udelukkende til rekreative formål og i den forbindelse er man i gang med at anlægge et netværk af stier (sort linje), som har som mål at gøre det muligt at gå og cykle hele vejen langs Danmarks længste flod. Fra kilden ved Tinnet Krat, helt til Randers Fjord. Vandreruten er af særlig interesse for projektet, og for Klostermølle, da den på dette markante sted har et uforløst forløb.

ledes gennem Kloster­mølle og Papir­tørreladen, og fortsætte videre ud igennem landskabet, langs Mossø til Guden­åens videre løb (rød linje).

Vandringen gennem papir­fabrikken er også en vandring gennem Guden­åens kultur­historie.

Historien om et kulturlandskab i symbiose med naturen.8

Gudenåen er Danmarks længste å –

Fjord er den 152,8 km lang.

Vandringer i et Hus â– 28

Hele Mossøs bred - godt 20 km - er et fredet naturomrüde. Her er rig mulighed for fiskeri og sejlads.

Jens Buch Johansen â– 29

Vandringer i et Hus ■ 30

LANDSKABETS FORTÆLLING Klostermølle ligger for foden af søhøjlandets bakker og den store højdeforskel gør, at der opstår en form for "gryde". Tågen ligger ofte tæt og skaber en mystisk atmosfære. På det vådområde som grænser op til søen går køer i sommerhalvåret og græsser.

Jens Buch Johansen â– 31

Vandringer i et Hus ■ 32

Da papirfabrikken brændte ned mærkede man med det samme konsekvenserne for Klostermølle. Træer tager derimod årtier om at vokse op og dermed skjule skjule bygninger og udsigt. Kulturlandskabets træk udviskes langsomt af naturens og tidens gang.

F

or foden af Søhøjlandets

Ankomstsituationen til Kloster­

bakker breder Mossø sig ud.

mølle er med tiden blevet svækket

Fra den snoede vej kan man

markant af den massive tilvækst af

glimtvis fornemme et bygnings­

træer. Man kan således med fordel

kompleks gemt bag høje træer for

føre bevoksningen tilbage til et

enden af søen. Klostermølle er i dag

mere behersket niveau, hvilket vil

gemt bag træer, en bum og høje

give et bedre overblik over kom­

hække.

plek­set fra vejen, og en forståelse for det område man er på vej forbi.

Jens Buch Johansen ■ 33

Det er påfaldende, at når jeg spørger folk som er

Nogle af de træer som ligger omkring Kloster­

Billederne herunder viser hvordan området

kommet på Klostermølle i mange år, vurderer de

mølle er meget gamle. Af disse stammer en del

ser ud fra vejen nu (2010) og hvordan det så

Papirtørreladen til at være omkring en tredjedel

fra en forstbotanisk have fra før fabrikkens tid og

ud i slutningen af 70'erne.

kortere end den i virkeligheden er - man kan

er derfor specielle arter, som ikke normalt findes

simpelthen ikke få overblikket over den noget

i området. De fleste træer er dog selvsåede eller

Kilder: Google Streetview (2010), scan fra pjecen "Klostermølle - et dansk Industrimonument" (1978) 9

sted fra pga. de mange træer. Derfor må man

langt større end de var tiltænkt oprindeligt og

gå strategisk til værks. Fjerne og beskære træer

kan følgeligt reguleres efter behov.

og budskads hvor de slører oplevelsen og forstå­ elsen af fabriksanlægget.

Vandringer i et Hus ■ 34

Skovfogedboligen er det første man møder ved ankomsten fra parkeringspladsen. Her gør bommen og de afskrækkende skilte, samt de høje træer og hække, at man føler at man er på vej ind på privat område.

Jens Buch Johansen ■ 35

En oprydning i bevoksningen og en udskiftning af bommen med pullerter kan potentielt give en meget mere velkommende ankomstsituation, hvor man kan fornemme både Gudenåen og fabrikken bag den private skovløberbolig.

Vandringer i et Hus ■ 36

SPOR I LANDSKABET : FABRIKKENS FORTÆLLING Smalle tipvognsspor slanger sig gennem landskabet, mellem fabrikkens bygninger og huse. Mange steder dækket til af jord og murbrokker efter branden i '74.

I

denne del af opgaven analyseres

Således bestræber projektet sig på

bevægelses­mønstrene omkring

at indfri det erklærede mål om, at

Kloster­mølle, som de er i dag,

lede de besøgende gennem land­

samt hvordan de var den­g ang

skabets, bygningernes og stedets

fabrikken var aktiv.

historie.

Med udgangspunkt i analysen ud­

Endvidere forholder strategien sig

arbejdes en strategi for bevægelse,

til sejlads på åen, Gudenåstierne og

som både forbinder de bygninger

de øvrige vandreruter som leder ud

og oplevelser stedet rummer i dag

i landskabet.

og som samtidigt trækker tråde tilbage til fabrikkens historie.

Kilde: scan fra pjecen "Klostermølle - et dansk Industrimonument" (1978) 8

Jens Buch Johansen â– 37

Vandringer i et Hus ■ 38

La ng sp

‘Ta ng en ’

ap ir

tør rel ad en

Klosterkæret

Teltpladsen

Fabriksbygningerne omkring kanalen

Skoven

Mossø og engområde

Bygningerne omkring Gårdspladsen

Haven med udsigt til Mossø

Klostermøllevej

Søhøjlandets bakker

Denne byggetilladelse fra 1971 viser fabriksanlægget omkring papirtørreladen og

For at forstå bevægelsen på stedet i dag, må man først forstå de rumligheder og

hvor anderledes stedet har oplevedes dengang. Ikke som åbent og naturskønt, men

rumdannende elementer som er på stedet. Dette diagram giver et overblik over de

som et tæt bebygget industriområde. Det var altså nogle helt andre rumligheder man

vigtigste rum skabt mellem bygningskroppene og

dengang bevægede sig igennem.

mellem de landskabelige træk.

Jens Buch Johansen ■ 39

Fugletårn

Mod Mossø

Teltpladsen

Gudenåstien

Fra parkering

På trods af at Klostermølle er statsejet og rummer mange bygninger, er det

Besøgende til N&U

Den sydlige del af sitet er karakteriseret ved bevægelse "rundt om noget", pga.

overraskende hvor få døre der står åbne for offentligheden. De røde pile på

de mange broer, pladser og fritstående bygninger. Det giver et spændende

diagrammet viser de døre og indgange på sitet som offentligheden har adgang til, de

bevægelsesmønster hvor man aldrig behøver at vende om. Modsat den nordlige ende,

grå er lukkede. En medvirkende faktor til, at det kan være svært at finde rundt.

hvor stierne ved industribygningerne ender blindt pga. åen og de lukkede døre.

Vandringer i et Hus ■ 40

E

n af dette projekts grundlæggende ideer er, at lade de eksisterende tipvogns­spor lede den besøgende igennem både

sitet og selve papirtørreladen. Sporene bærer i sig selv fortællingen om hvordan materialerne bevægede sig rundt på fabriksområdet og blev forarbejdede. Ideen om at "følge sporet" er også et let at forstå.

Sporets vestlige ende starter i Møllehuset. Lige dér hvor man kommer gående ad Gudenåstien eller trækker kanoen i land. På den måde er der også en naturlig overgang. Når man går ind gen­nem døren til den første industribygning er man i kultur­mindet. Når man senere forlader papir­tørreladen slutter sporet er man tilbage på naturstien. Der er ingen skilte der fortæller én, at det er sådan det er, det opfatter man naturligt.

Visse steder ligger sporene begravet under jord og gamle murbrokker. Andre steder har man låst de døre der før gjorde at man kunne følge dem. Første skridt i en ny bevægelsesstrategi er således at fritlægge sporene.

Man kan stadig få en ide om, hvordan små vogne har kunnet skifte retning ved hjælp af de runde, røde, drejeskiver rundt omkring på stedet.

Jens Buch Johansen ■ 41

Låst dør

?

?

?

De røde linjer er fritlagte spor med offentlig adgang, de sorte er låst inde i

Et bud på hvordan det samlede netværk af spor kunne komme til at se ud. En

papirtørreladen, imens de stiplede er nedgravede spor som kan fritlægges igen.

nærmere undsøgelse er nødvendig for at fastlægge resten af sporenes forløb.

Spørgsmålstegnene er placeret der hvor historiske kilder mangler.

Vandringer i et Hus ■ 42

Fortsættelse af Gudenåstien

Nye broer

Åb

n in ga fd

øre

kajplads m. direkte adgang til tørreladen

Teltpladsen

Gudenåstien

Fra parkering

Ved at åbne blot fire af dørene kan Gudenåstien ledes ad de gamle jernbanespor gennem fabrikkens bygninger og videre mod Mossø.

Besøgende til N&U

Man kan med fordel forbinde området på tværs af åen, ligesom man gør det i den sydlige del - og på den måde fortsætte bevægelsesmønsteret med 'rundture', hvor man aldrig behøver at vende om. De roende tilgodeses også med en ny kajplads med direkte adgang til tørreladen, gennem en af de døre som allerede findes i facaden.

Jens Buch Johansen â– 43

Vandringer i et Hus â– 44

Jens Buch Johansen ■ 45

FABRIKKEN & FORPAGTERGÅRDEN Den forskellige retning på bygningerne i de to dele af Klostermølle opleves som et 'knæk' som forstærker oplevelsen af delene som forskellige.

Vandringer i et Hus â– 46

Jens Buch Johansen ■ 47

Overgangen mellem forpagtergården og fabriksområdet markeres også tydeligt af gruspladsen som stopper.

Vandringer i et Hus ■ 48

2 1 3

F

orpagtergårdens bygninger er kendetegnet ved deres symmetriske opbygning, en høj detaljeringsgrad og ved ornamentik. Disse huse var beregnet til beboelse

og repræsentation. Dengang som nu er de det første man møder når man ankommer på matriklen. Stuehuset og stalden, samt flere af de små bygninger har rødkalkede faca­ der, imens den nyere hovedbygning står i rød tegl. Alle tre bygninger har sortmalet sokkel og hvide vinduesrammer. 10 Gårdens bygningskroppe er placeret omkring en traditionel grusbelagt gårdsplads, som i sin orientering afviger f ra fabriksbygningerne der følger åens løb.

Jens Buch Johansen ■ 49

1 - Den nye hovedbygning (1874) er kendetegnet ved sin røde teglfacade og er semmetrisk opbygget med undtagelse af indgangspartiet mod syd.

2 - Staldbygningen (1872) er kendetegnet ved sin rødkalkede facade, grønne trempel og døre i træ, samt dagonalt opsprossede vinduer.

3 - Det gamle stuehus (ca. 1772) er symmetrisk i sin opbygning og kendetegnet ved sin rødkalkede facade og hvidmalede gesims og pilastre ved dør og gavle.

Landsforeningen Natur & Ungdom, har sit sekretariat i den nye hovedbygning. Hvert år kommer en stor mængde lejrskoleelever, kursister, naturformidlere, mv. igennem stedet.

Billedet nedenfor er fra Natur & Ungdoms årlige julemarked. Til højre kan papirtørreladen skimtes bag de nøgne træer.

Vandringer i et Hus ■ 50

3

1 2

F

abrikkens bygninger er placeret langs deres kraftværk, åen. Deres udformning er, modsat forpagter­gårdens bygninger, udpræget funktionelt betinget. Eksem­

pelvis har møllehuset luger på 1. sal, som kan åbnes for at føre store emner ind til træværkstedet som lå deroppe. Åens løb deler sig på stedet i to og bygningerne er forbundne af broer og tipvognsspor, som i dag er delvist forsvundne (læs mere på side 36). Fabriksbygningerne er udtryksmæssigt sammenknyttede ved deres sortmalede træbeklædning og vinduerne med de hvide rammer og smalle sprosser.

Jens Buch Johansen ■ 51

1 - Møllehusets hovedbygning er fra 1872, imens turbinehus og smedje er tilbygget senere i samme udtryk.

2 - Det andet turbinehus blev bygget efter branden for at huse de nyere turbiner som drev fabrikken i de senere år, og er derfor mere moderne i sit udtryk.

3 - Papirtørreladens sydfacade er præget af tilbygninger.

(Papirtørreladen beskrives og analyseres på side 52)

En landtange deler åen i to og fortsætter næsten hele vejen til enden af papirtørreladen. Fra tangen kan man skimte bygningen mellem de store træer, som danner et nærmest alléagtigt motiv, men samtidig slører oplevelsen af fabrikkens bygninger.

Vandringer i et Hus ■ 52

PAPIRTØRRELADENS FORTÆLLING "...Inden i vores hoveder tager vi med røntgenstråler alt det bort, som vi mener, bygningen lider under, og så får vi den originale substans tilbage..."

-Finn Larsen, E+N

F

abrikkens første tørrelade var

og opbygget træ­konstruktion. Én

en åben konstruktion under

enorm mekanisk installation, med

et halvtag. Efter en brand i

præcise dele og kun én eneste

1950'erne byggede man første del

funktion. Vindtørring af pap. Selve

af den nuværende bygning på de

bygningens form er også et direkte

eksisterende fundamenter. I takt

resultat af dens funktion. Smal for

med udvidelsen af produktions­

at vinden kan trænge igennem og

anlægget forlængede og forhøjede

tørre papiret. Ufatteligt lang og fire

man papirtørreladen helt frem til

etager høj for at kunne rumme så

de tidlige 70'ere.

mange ark som muligt.

Tørreladen er en rationelt udtænkt

Jens Buch Johansen ■ 53

Papirørreladens placering på murstenspiller i

Materialet som indgår i både konstruktion og

"Bygningens hovedform kunne stå stærkere ved

det lavtliggende vådområde op til åen, kan virke

produktion, træet, Kommer direkte fra skoven

fjernelse af enkelte af de senere tilbygninger og

ulogisk. Forklaringen er dels placeringen tæt på

udenfor. Her er altså tale om en tektonisk form.

knopskydninger på bygningen."

den øvrige fabrik og turbinerne, dels at vinden i Danmark hovedsageligt kommer fra vest og at bygningen orienterer sig efter dette, med flade områder på begge sider af bygningen.

I fabrikkens tidlige år transporterede man pap­ iret på pramme, som sejlede til Alken station i den anden ende af Mossø. Efter at lastbiler blev almindelige, stoppede den vandbårne transport

Papirtørreladens udformning, orientering og

og en overdækket rampe til lastbiler blev tilføjet

placering er således resultatet af mø­det mel­

på tørreladens østside (den mindre tilbygning til

lem dens funktionielle betingelser og natur­ens

højre i billedet nedenfor).

kræfter, hvormed funktionen udføres.

Fortsætter på side 56

- Kulturstyrelsen

Vandringer i et Hus ■ 54

Papirtørring

Opbevaring Transport

Lager

Vandets kraft driver fabrikken

210 CM

190 CM

Papirtørring

Lager og magasin.

Lastbilsrampe til afhentning af papir.

klosterkanalen 16 CM

170 CM

170 CM

356 CM 760 CM

Materialerne blev kørt igennem bygningen ad de smalle spor, som stadig ligger i gulvet.

I det brede rum var lager og på alle de træ øvre etager hang papiret til tørre i nærved 100 meter lange rækker.

Jens Buch Johansen ■ 55

Til venstre ses kigget langs sporet, som ender ved den lukkede dør. Bygningens gulv er fyldt med bl.a. opmagasineret træ - alle steder undtagen på sporet selv. Midt for ses kigget fra det eneste resterende stykke gulv højere oppe i bygningen. Bemærk at dette rum opleves horisontalt, modsat rummet med sporet som opleves vertikalt, næsten kvadratisk pga. delingen i konstruktionen. Til højre ses den overdækkede rampe hvor lastbiler afhentede det færdige produkt.

Vandringer i et Hus ■ 56

Tiden hvor produktionen foregik på naturens præmisser - vandets og vindens kraft - var forbi. Det var på det tidspunkt at bygningens form ikke længere betød noget for dens funkton og tilbygninger begyndte at sløre dens oprindelige, markante form. Bygningen vil derfor stå klarere både som funktionelt betinget arkitektonisk form og som kulturhistorisk objekt ved at fjerne de forstyrrende tilføjelser.

I

fabrikkens sidste år anskaffede man sig ny teknologi. Ovne og sidenhen en tørrekanal som kunne tørre papiret hurtigere og uafhængigt af vejret. Dermed blev hele den lange bygning overflødig i produktionen.

Ovnene står endnu i den store tilbygning øst for hovedbygningen, glemt og konverteret til skabe og opbevaring. Den fortsatte teknologiske udvikling banede vejen for industriens afkobling fra naturens verden og ledte os ind i en tidsalder hvor form og funktion ikke længere behøver at følges - til skade for arkitekturen på Klostermølle.

Jens Buch Johansen ■ 57

Plandiagrammet til venstre viser papirtørreladen som den er nu, med alle dens tilbygninger og rod som fylder i stueetagen. Til højre ses den genetablerede rene form og de to fritstilede ovne. Diagrammet er også en oplevet analyse af lysindfald i rummet før og efter. Der opstår en klar progression fra lyset mod syd, hvor nye glaspartier lukker hullerne i facaden hvor tilbygningerne før stod - til mørket mod nord, hvor der ingen vinduer er i stueetagen.

Vandringer i et Hus â– 58

Jens Buch Johansen ■ 59

Hvor tilbygninger fjernes må hullerne som efterlades naturligvis lappes på en måde som giver mening ift. projektets overordnede strategi. Eftersom projektet i bund og grund handler om at få 'åbnet op' for bygningen og vise den frem, gav det god mening at arbejde med glasfacader og med udsigten og lyset. Den taktfaste - og dog forskudte rytme fra facaden, fortolkes og forplanter sig til de nye glaspartier.

Vandringer i et Hus ■ 60

Platforme

Trappeløb

Aktiviteter &

Vandring

udstilling / ophold

naturopleveser på

210 CM

190 CM

Platforme

Aktiviteter & naturopleveser på land

vand klosterkanalen 16 CM

170 CM

170 CM

356 CM 760 CM

Papirtørreladens rum får et nyt program. Rummenes dimensioner og placering gør dog, at de nye funktioner helt naturligt er beslægtede med de gamle. Vandringen gennem huset sker langs sporet og udstilling og ophold placeres i det brede rum mod øst hvor lageret var og hvor der er adgang til pladsen udenfor.

Jens Buch Johansen ■ 61

Til venstre ses kigget langs sporet, som efter åbningen har "lys for enden af tunellen" og dermed en stærkere perspektivisk oplevelse af rummet. Midt for ses kigget gennem det brede rum i stuen, som tænkes brugt til relevant udstilling om fabrikken, gudenåen og Klostermølle, samt ophold med udsigt over søen. Til højre ses kigget ned langs facaden hvor begge tilbygninger nu er væk og hele husets længde kan opleves. Ovnene fra den store tilbygning bliver stående som levn og rumdannere, ligesom rampen i lastbilskuret får lov at blive - uden overdækning, men med sin fortælling intakt.

Vandringer i et Hus ■ 62

På billedet til venstre kan man se, hvordan rummet indenfor, bag ovnene, kunne blive et fantastisk sted at sidde og kigge - gennem ovnene - udover Mossø.

Til højre ses tørreovnene i den store tilbygning, som de ser ud i dag.

Udover at agere rumdannere og give læ i regnen kan man også forestille sig, at ovnene kunne bruges til f.eks. at opsætte boder til foreningsarrangementer, eller man kunne montere kroge til at hænge vildt som jægere har skudt, eller fisk som lystfiskere på stedet har fanget. Fra at tørre papir med teknologi, til at tørre fisk i vinden.

Jens Buch Johansen â– 63

Vandringer i et Hus ■ 64

PAPIRTØRRELADENS BESTANDDELE Papirtørreladen kan bedst forstås som én stor maskine. Rationelt opbygget af dele, som fabrikkens arbejdere interagerer med for at tæmme naturens kræfter og tørre så meget papir som muligt på én gang.

D

ette afsnit omhandler analysen af papir­

af papirtørreladen. Hvor skal man op? Hvad skal

tørre­ladens diverse bestanddele. Ud fra

man se? Hvad skal man røre ved?

et konstruktions­m æssigt synspunkt,

men i høj grad også for at opnå en forståelse for, hvad de enkelte dele bidrager med rumligt og atmosfære­mæssigt. Målet med analysen er, at f inde f rem til papirtørreladens essens.

De træk som skal fremhæves for, at man som besøgende kan få en bedre forståelse for huset.

Ikke ved at læse om det på en planche, men ved at interagere med huset som den maskine det er. Ved at bevæge sig igennem det og forstå det kropsligt. Det er denne analyse som danner udgangspunktet for den videre transformation

På trods af sin enorme længde, består papir­ tørreladens konstruktion næsten udelukkende af mindre dele som gentages systematisk. Dele som kan transporteres uden store maskiner og monteres med håndholdte værktøjer.

Facaden med de mange oplukkelige partier.

Rammekonstruktionen, som taktfast definerer rummet. Klemmerne hvor pappet blev hængt til tørre. Det er disse tre elementer som skaber samspillet mellem vind, menneske og papir.

Jens Buch Johansen â– 65

Vandringer i et Hus â– 66

Jens Buch Johansen ■ 67

FACADEN Facaden er husets berøringsflade med naturen. Hvor resten af fabrikken drives af vandets kraft, blev papirtørreladen drevet af vinden. Lugerne lod fabrikkens arbejdere regulere maskinen efter vejrlig og behov.

P

apirtørreladens to lange facader består af

Systemet fungerer ved at man drejer et af flere

et sindrigt system af luger, som kan åbnes

håndtag, som trækker i et snoretræk som løber

for at lade vinden komme igennem og

igennem en talje og åbner lugerne på den på­

tørre papiret. Der er to forskellige typer luger

gældende etage. I den anden ende af snoren

som skiftevis over hinanden fortsætter langs

hænger en modvægt, som sørger for at lugerne

hele bygningens 100 meter lange facade. Den

lukker sig selv igen. Systemet låses ved at dreje

ene type er større og lodret, den anden er smal­

en tap ind i tandhjulet som sidder omkring

lere og horisontalt orienteret. Facade­systemet

håndtaget (se billederne til venstre)

fun­gerer uafhængigt af konstruktionen inde bag­ved. Forstået på den måde, at lugerne ofte åbner direkte henover en af søjlerne - endnu et eksempel på husets funktionelt betingede udformning. Det eneste mål er at få så meget vind igennem 'maskinen' som muligt. Lugerne kan åbnes etagevist og i sektioner for, at kunne holde regn og sne ude, men også for at kunne regulere mængden af vind efter behov.

Afstanden mellem lugernes brædder betyder, at selv når de er lukkede blæser vinden igen­ nem bygningen. Disse smalle åbninger gør, i kombination med bygningens utrolige længde, at der opstår et helt unikt lysspil når solen skinner gennem sprækkerne og bevæger sig henover gulvet. Samtidigt skaber vindens susen et meget stemningsfuldt lydbillede i det mørke rum.

Vandringer i et Hus â– 68

Jens Buch Johansen â– 69

Vandringer i et Hus ■ 70

KONSTRUKTIONEN Konstruktionen er det taktfaste system, som giver papirtørreladen form og som muliggør dens funktion. Et skelet hvis udformning og dimensioner er direkte afledt af husets funktion og papirets vægt. Leddet mellem facaden og papirklemmerne som holder det hele sammen.

N

år man træder ind i tørreladen og skuer

Hele bygningen består næsten udelukkende

ned gennem huset, kan rummet synes

af træ. Fra facaden, til konstruktionen, til det

nærmest uendeligt i sin gentagelse.

pap som huset producerede. Konstruktionens

Papirtørreladens 37 fag består af to typer ram­

styrke kommer i høj grad fra de samlinger som

mekonstruktioner, som er placeret skiftevis

er fræset ud i træet for at forhindre vridning.

med godt to meters mellemrum. Repetitionen

Brugen af metalbeslag og nitter er sparsom (se

og den korte afstand mellem rammerne gør, at

eksempel til højre). Det er kun der hvor træet

konstruktionen fortaber sig i mørket og man opfatter i stedet rummet som lange afgrænsede kig.

Den ene type har ekstra forstærkning i stue­ etagen, den anden på første sal. Årsagen til den ekstra forstærkning og rammernes tætte placering er ikke bygningens egenvægt, men at huset har skullet bære enorme mængder vådt pap. At huset er bygget til papir snarere end til mennesker ses også tydeligt i etagehøjderne. I stuen er der 2,10 m fra gulvet til undersiden af konstruktionen, i de øvrige etager kun 1,90 m.

samles, eller hvor der er bevægelige dele så som lugernes åbningsmekanisme, skinnerne i gulvet eller skydedøre, at metallet anvendes.

På næste side ses en analyse af de forskellige rum, som bliver dannet af konstruktionen og de mange gentagelser. Lange kig, som for det meste er afbrudte som det er i dag. Af gitre, af skrammel, af lukkede døre og af mørket. En klar mulighed for at forstærke husets kvaliteter.

Jens Buch Johansen â– 71

2,10 m

1,90 m

Vandringer i et Hus â– 72

3,56 m

1,70 m

Jens Buch Johansen â– 73

Vandringer i et Hus â– 74

Jens Buch Johansen ■ 75

PAPIRKLEMMERNE Grænsefladen mellem menneske, papir og hus er klemmerne som løber i hele husets længde, på alle etager undtagen den nederste hvor der var lager og transport.

E

levatoren stopper på 3. sal og en mand

De medvirker dog også til at skabe nogle meget

står klar til at modtage den tungt lastede

komplekse diagonale kig gennem rummet (se

vogn. Foroverbøjet og totalt omsluttet af

billeder på næste side).

grå, våde ark, skubber arbejderen den lille vogn ned ad sporet i det knirkende gulv. Lugerne står åbne og pappet vejrer i vinden. Længere fremme er der lyst - en ledig plads. Mandens hænder er ru og arrede af det hårde arbejde og de mange rifter det medfører, at montere papark i de næsten 100 meter lange klemmer, som hænger under loftet.

Nutildags er gulvbrædderne væk, men klem­ merne hænger der endnu, og er med til at forme papirtørreladens rumlighed. Bygningens længde opleves endnu stærkere pga. deres lange lige linjer, som forsvinder perspektivisk ned gennem huset.

Klemmerne er monteret på trækonstruktionen med beslag, som griber omkring metalspid, der borer sig igennem konstruktionen i et taktfast mønster. En takt bestemt af bredden på pap­ ark­ene og de smalle gang­linjer der trods alt er blevet gjort plads til. Pappet har været brugt til at lave æsker og er dimensioneret efter disse æskers størrelser, samt at én mand skulle kunne håndtere det alene.

Hvor fugletårnet f indes i dag er klemmerne afmonteret og lagt til opmagasinering længere nede i huset. De kan dog let sættes op igen, da spiddene fortsat sidder i trækonstruktionen.

Vandringer i et Hus â– 76

Kig gennem konstruktionen. Perspektivet forstĂŚrkes yderligere af papirklemmernes lige linjer.

Jens Buch Johansen â– 77

Kig pĂĽ tvĂŚrs af konstruktionen. Papirklemmerne danner et interessant og komplekst billede, som man aldrig kunne opleve dengang fabrikken fungerede og der lĂĽ gulve mellem hver etage.

Vandringer i et Hus â– 78

Jens Buch Johansen â– 79

Vandringer i et Hus ■ 80

TRANSFORMATIONSSTRATEGI : VERTKAL VANDRING Hvordan kommer man op? Det lyder som et simpelt spørgsmål, men det har uendeligt mange svarmuligheder. I husets stueetage bevæger den besøgende sig langs togsporene, men for at kunne komme op og opleve husets detaljer - elementerne fra anaylsen - er det nødvendigt at bevæge sig vertikalt.

I

hvor høj eller lav grad adskiller man sig fra

skiller de sig kraftigt ud fra den eksisterende

det eksisterende? Hvad kan i det hele taget

konstruktion i både form og materiale for klart

lade sig gøre i en knap 100 meter lang fredet

at markere det nye. De blev dog for 'larmende'

bygning med en finmasket trækonstruktion?

ift. bygningen og tog opmærksomheden f ra

Gennem processen har jeg forsøgt mig med en

det, som projektet i virkeligheden handler om -

bred vifte af forskellige muligheder.

navnlig oplevelsen af papirtørreladen. Ideen om

Skitserne Længst til venstre viser en tidlig ide.

Tanken, inspireret af Storhamarlåven, var at lade

separate nedslag, med en fælles identitet fulgte dog med mig.

én lang rampe lede de besøgende igennem byg­

Længst til højre ses et system som lægger sig

ningen og helt op under taget. Denne strategi

tæt opad den eksisterende konstruktion, men

kom dog kraftigt i karambolage med den tætte

adskil­ler sig ved at være i stål og arbejde med

konstruktion. Stort set alle rammer i bygningen

stålets egenskaber. Gangbroer skulle hænges i

ville blive skåret i. En del af tankerne omkring

stålwirer mellem I-bjælker, som reference til det

koblingen af det indre og det ydre og ideen om

hængende papir. Systemet viste sig dog at være

at bevæge sig skråt opad langs facaden vendte

for restriktivt ift. bevægelse gennem bygningen

jeg dog senere tilbage til.

og der var for mange uforløste forhold mht. bl.a.

Det andet procesled jeg har valgt at vise består af skulpturelle trapper, som snor sig igennem konstruktionen. Med inspiration f ra Tschumi

trappeløbene. Ideen om at lade et nyt tektonisk system i stål gå i dialog med den eksisterende konstruktion arbejdede jeg videre med.

Jens Buch Johansen â– 81

Vandringer i et Hus ■ 82

Projektet indfører en ny type maskine i tørreladen. En arkitekturmaskine beregnet på menneskets bevægelse og velbehag. På den besøgendes oplevelse af husets funktion og arkitektur, snarere end funktionen i sig selv. Behagelige loftshøjder og trappehældninger, som leder én lige akkurat derhen hvor huset og dets dele har en historie at fortælle. Dér hvor der er en udsigt, eller der hvor materialer mødes. I et nyt materiale, som dog allerede findes på stedet.

G

ennem arbejdet med huset og de mange skitseforslag, begyndte det at stå klart, at de forkerte løsninger gør husets mange

begrænsninger og udfordringer til et problem.

Den rette strategi tænker udfordringerne som en del af løsningen. Den finmaskede struktur, de lave loftshøjder, det at man ikke vil kunne svejse uden risikere at brænde huset ned.

Jens Buch Johansen ■ 83

Ligesom det eksisterende hus består af mange

Systemet består af en bærende rammekonstruk­

Således muliggøres bevægelse i hele husets

små sammen­satte dele, må det nye system

tion af i-bjælker, samt af trapper og plateauer,

udstrækning. Placeringen af de nye i-bjælker

bestå af elementer, som kan præ­fabrikeres

som lader den besøgende bevæge sig op igen­

tæt ved de eksisterende søjler sikrer at de lange

og samles på stedet. Opstigningen må ikke

nem huset og opleve de tidligere analys­erede

kig bevares.

ødelægge rummene i stueetagen og de lange

elementer. Det nye system er i sin udformning

kig, eller skære unødigt i konstruktionen.

og sin dimensionering i familie med den

Resultatet blev et system i rødmalet stål - en lille hilsen til togsporenes drejeplader og til de rødkalkede facader udenfor.

eksisterende konstruktion, men fritstiller sig fra husets etagehøjder og bærende konstruktion.

På de næste sider introduceres systemet i tre nedslag, som hver fremhæver et af de tre analyserede bestanddele i Papirtørreladen.

Vandringer i et Hus ■ 84

NEDSLAG: FACADEN Den langsstrakte facade skal opleves i længden og i højden.

Berøringen og interaktionen med lugerne, som giver mulighed for at kigge ind i huset er afgørende for forståelsen af husets funktion.

D

et giver et sus igennem

facaden må være langstrakt, med

huset da lugerne pludselig

stop ved de forskellige typer luger.

åbner oppe under taget.

Man skal opleve husets længde og

Lyset blænder kortvarigt en vand­ rende på vej gennem huset. Hvem har åbnet dem? Hvordan kommer man derop?

højde på egen krop.

Helt oppe under udhænget får man udsigten over søhøjlandets bakker syd for Klostermølle. Man ser ned

Facaden er noget af det første man

på hele anlægget og på vandfaldet

som besøgende lægger mærke til.

som munkene udgravede - selve

Man længes helt intutivt efter at få

årsagen til papfabrikkens eksistens.

lov at åbne lugerne og kigge ind.

Heroppe drejer man i et håndtag

Kroppens bevægelse i relation til

og lågerne åbner sig endelig.

Jens Buch Johansen â– 85

Vandringer i et Hus ■ 86

NEDSLAG: KONSTRUKTIONEN Pga. deres repetition forsvinder den enkelte ramme i konstruktionen og bliver til en del af massen. Dette nedslag fremhæver én enkelt ramme og tager samtidig den besøgende op igennem huset, fra gulv til tag og giver udsigt og uforstyrret adgang til de lange kig igennem huset på vejen.

S

om fra en projektør strømmer

Man vender sig og går nu imod en

dags­lyset ind fra en åbning i

åbning i facaden.

taget. Den røde trappe under

lys­indfaldet står drejet i forhold til rummet og dette 'knæk' får én til at stoppe op og blive opmærksom på rammernes egen regelmæssighed og repetition. Trappen snor sig gen­ nem konstruktionen, og nogle få steder er bjælker blevet skåret over, for at lade de besøgende passere.

På disse steder er en stålkappe monteret udenpå træet. Et plaster på såret og en f remhævning af konstruktionens tæthed.

Platformene er placeret forskudt f ra de gamle etage­ a dskil­ l elser således at bjælkerne kommer tæt på øjenhøjde og man bliver gjort opmærksom på samlingerne og de udfræsninger hvor gulvkonst­ ruktionen har ligget.

Første stop er et plateau hvor man får et langt kig gennem bygningen og kommer helt ud til facaden. Ud til de skråstivere der giver styrke i bygningens længderetning.

En glaskasse stikker udover kanten og leder trappens forløb rundt om træ­konstruktionen. Trappens vin­ kel gør, at glas­kassen hvor man nu står udpeger en flot udsigt udover Klosterkæret. Under én mødes åens to løb. Det ene med stærk strøm, det andet næsten stillestående.

På vejen op ad det sidste trappeløb får man et glimt af Mossø gennem en lang åbning under taget. Ved toppen af trappen står man helt oppe under taget. Foran afsatsen danner konstruktionen en form for "gryde". Fire trin ned mod den åbning man nåede at se på vej op.

Sætter man sig ned åbner udsigten over Mossø sig igen foran én.

Det er således kroppens bevægelse opad trappen som giver adgang til de forskelligartede oplevelser. Den besøgendes relation til trappen og til papirtørreladens konstruktion.

Jens Buch Johansen â– 87

Vandringer i et Hus ■ 88

NEDSLAG: PAPIRET & KLEMMERNE Dette nedslag tager den besøgende med ind imellem papiret og lader det danne rum og fortælle sin del af historien. Lader én interagere med huset som arbejderne gjorde det.

E

n grå sky af tykt papir hænger

I dag hænger kun nogle få rækker

midt i rummet. En trappe

gammelt støvet pap skævt ud mod

leder fra sporet i gulvet op

fugletårnet. Man kan se hvordan

og ind i massen. ved toppen af

det har hængt, men man oplever

trappen drejer man til venstre og

ikke hvordan papiret påvirkede

er nu omsluttet af papir på begge

rummet. På den måde kan man

sider af en smal gangbro. Længere

sige at den sidste trappe forsøger, at

f remme kan man fornemme, at

bearbejde en oplevelse som huset

rummet åbner sig. Man træder et

har haft engang, hvor de to andre

trin op fra den nye stålkonstruktion

trapper giver adgang til oplevelser

til et stykke af det oprindelge gulv

som i vid udstrækning aldrig før

med spor indlagt til vognene.

har været mulige. Papiret kommer

Her hænger ikke papir, men man bukke sig eller sætte sig på bænken, som er monteret i sporet, for ikke at slå hovedet mod klemmerne.

til sin ret og den besøgende får udvidet sin forståelse af stedet.

Jens Buch Johansen â– 89

Vandringer i et Hus ■ 90

VIDERE ARBEJDE & PERSPEKTIVER Der har i mange år været et ønske om, at Klostermølle skulle udvikle sig og spille en større rolle. Derfor gav det mening at tage et møde med de relevante instanser for at præsentere mit arbejde og høre deres inputs. Til gensidig inspiration.

D

en 30. november 2017 afholdt jeg, med

som meget positivt at projektet ikke nødvendigvis

støtte fra Naturstyrelsen, et møde i den

skal udføres på én gang, men kan faseinddeles.

gamle direktørbolig på Klostermølle om

projektet. På programmet var en præsentation af

Man var endvidere positivt stillet overfor

mit foreløbige arbejde og derefter en diskussion

projektets stillingtagen til den større fortælling

om fremtidsmulighederne i projektet og stedet.

om Guden­å en, hvor projektet kan fungere

Til sidst aftalte vi endnu et møde om projektet

som katalysator for et videre arbejde. Horsens

når jeg er færdig med det i akademisk regi.

Museum pointerede at området afsat til "udstilling" kunne ses som et godt sted, at

Fra Naturstyrelsen og Kommunaldirektørens

lave en udstilling om livet ved Gudenåen og

side fandt de det særligt interessant, at projektet

Mossø hele vejen fra Stenalderen og frem til

er tilpasset en virkelighed hvor driftsmidler er få

industrialiseringen. En vandring i historien.

og hvor storstilede ændringer kan være svære ift. fredningsbestemmelser, mv. Det blev også set

Tilstede ved mødet var repræsentanter fra Naturstyrelsen Søhøjlandet, Landsforeningen Natur & Ungdom, Horsens Kommune, Horsens Museum, samt Bendt Nielsens tegnestue.

Jens Buch Johansen â– 91

Vandringer i et Hus â– 92

Jens Buch Johansen ■ 93

KILDEFORTEGNELSE 1 Horsens Museum, "Klostermølle og Gl. Vissingklostergård". Uden årstal.

Tilgængelig på: www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/ KlostermolleVissingklostergard 2 Troels Østergaard Jørgensen & Arne Høi - sagsdokumentet: "SAVE - Kortlægning og registrering af bevaringsværdier for klostermølle.", april 2013 3 Johannes Exner - Artiklen: "Den historiske bygnings væren på liv og død" Som gengivet i udgivelsen: "Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag", Arkitektskolens Forlag 2007 4 Ukendt forfatter - "Sammendrag af interview med arkitekt Finn Larsen, Exners Tegnestue A/S, nuværende E+N Arkitektur A/S 21. juni 2011" Tilgængelig på: transformationafgodsbanen.dk/index.php/ tekster/74-sammendrag-af-interview-medarkitekt-finn-larsen 5 Ragnar Pedersen - Interview m.

Sverre Fehn : "Storhamarlåven : et bygningshistorisk konglomerat".

Museumsnytt, nr. 1/2 1989, s. 26-29.

6 Bermard Tschumi - Artiklen "cinémagramme Folie: Le Parc de la Villette", princeton Architectural press, 1987 Som gengivet i udgivelsen "architecture concepts - red is not a color", s. 162, Rizzoli, New York, 2012 7 Samtale med Knud Erik Hesselbjerg, Fuldmægtig hos Naturstyrelsen Søhøjlandet.

8 OplevGudenå - Folderen: "GudenåStierne og vandvejen", version 1.1. Oktober 2013.

Tilgængelig på: oplevgudenaa.dk/media/220855/guden_ stierne_og_vandvejen_oktober_2013.pdf 9 Gert Bech-Nielsen, Ernst B. Kallesøe, Ulrik Løssing & jacob B. Jensen - pjecen "Klostermølle - et dansk Industrimonument", arkitektskolens afdeling for bygningsrestaurering, Juli 1978.

10 Troels Østergaard Jørgensen Sagsdokumentet "Fredningsværdier for Klostermølle", Horsens Kommune & Kulturstyrelsen, 03.04.2013

Vandringer i et Hus â– 94

Jens Buch Johansen â– 95

KONTAKTOPLYSNINGER E-MAIL: JENSBUCH@LIVE.COM TLF: +45 29278627 WWW.JENS-BUCH.COM