De DTU-studerendes blad
Vokseværk på DTU IHK bydes velkommen Rutsjebaner Kvantificer suset
TEMA:
DTU
- hvad bliver det til?
PF politik på landsplan S-huset Bag om festerne Ny redaktør Kom og klap Bjørnen
ni ju
Årsh ju le juli
Dus med Dutten Større end Twilight
t
au gu st
se
april
oktober
s rt ma
no ve
m be r
fe br ua
er mb ce de Januar Design by
Pascal
r
70. udgave Februar 2013
at
be r em pt
ak
ma j
pl
Ballerup
DTU Ballerup Et varmt velkommen til IHK Februar
Leder Af Birgit Haastrup, Ansvarshavende chefredaktør
3 IHK bydes velkommen 4 Karrierecentret 5 Tegneserie 6 PF på politikkonference 7 Klubuge 8 Rutsjebaner 11 Ny redaktør 12 PFs Årshjul plakat 14 TEMA: DTU, hvad bliver det til? 18 Stardust 19 Opgaver i S-huset 20 Bundfald 22 Månedens foto 23 Kalender
baner og v Rutsje ilde loo p
Fra d. 1 januar har DTU og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusioneret under etablering af en ny enhed: DTU Ballerup Campus Af Bjørn Petersen, Redaktør på Krydsfelt, Design og Innovation
2013 er skudt i gang og forårssemesteret er for alvor begyndt. Et nyt år betyder nye ting og sager; blandt andet har Krydsfelt fået ny redaktør. Temaet i dette nummer er ”DTU, hvad bliver det til?” og i den forbindelse er der blevet taget kontakt til forskellige færdiguddannede ingeniører for at finde ud af, hvor deres uddannelse har taget dem hen, og om de har gode råd at dele med kommende ingeniører. Jeg håber, du får noget ud af de interviews, der er blevet lavet, og at de er med til at inspirere og perspektivere den rejse, der startede da du blev optaget på DTU, en rejse der nogen gange godt kan virke svær og til tider uoverskuelig. I dette nummer er der desuden, som noget nyt, blevet lavet et årshjul for PFs arrangementer. De er at finde i midtersiderne og kan nemt tages ud for at blive hængt på en opslagstavle – rejsen på DTU skal jo ikke kun nydes når den er slut, men også undervejs.
på
de si 8
Som noget helt tredje har vi fået fingrene i en studerende, der brænder for rutsjebaner og den uddannelse, hun er i gang med, giver hende mulighed for at kombinere hendes passion med hendes kommende profession. I dette nummer fortæller hun om loopets historie, så sæt dig godt til rette med en kop kaffe og bliv klogere på noget uden for dit fagområde. Velbekomme!
Kolofon Krydsfelt er magasinet for de studerende på DTU med et oplag på 4.000. www.Krydsfelt.dk Udgivet af: Polyteknisk Forening ved DTU Anker Engelundsvej 1 DTU Bygning 101E, 1. 2800 Kgs. Lyngby Krydsfelt@pf.dk Chefredaktør: Birgit Haastrup Redaktør: Bjørn Petersen Design og layout: Pascal Mikkelsen 2012@prm.dk Korrekturlæser: Zarmeena Abid Fast skribent: Christine Collin Foto: Alle billeder tilhører Krydsfelt, hvis andet ikke er angivet. Tak for foto til: s2 M.Jensen Baggrund / s3 D.Semajer-Garic / s6 J.B.Johansen og Studentersamfundet / s8 C.F. / s9 D.Janladde / s11 S-huset / s18 B.Haastrup / s20 B.Petersen / s23 J.Bjørn Fotograf af forsidebillede: Mads Jensen Tryk: Reklameholdet Nord. ISSN: 1604-8482 Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS Mail: Krydsfelt@dmfnet.dk Krydsfelt 71 Deadline d. 31. januar Udkommer d. 1. marts Krydsfelt 72 Deadline d. 28. februar Udkommer d. 2. april Indlæg bringes i Krydsfelt i det omfang som pladsen tillader. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, forkorte eller afvise indlæg. Alle indlæg skal forsynes med kontaktdetajler, studieretning samt portræt af forfatteren. Eventuelle billeder og grafik sendes selvstændigt i den højest mulige opløsning.
Velkomst
Det er med stor fornøjelse, at byde velkommen til ca. 200 nye medarbejdere og omkring 1500 nye studerende på DTU. Den underliggende filosofi, der ligger til grund for dette er: ”bigger is better!” Jo flere kloge hoveder, vi samler, jo større bedrifter kan vi tilsammen udrette. Vi, redaktionen på DTU Krydsfelt, vil gerne have lov at ønske alle IHK’ere hjerteligt velkommen til DTU.
Fusion – hvorfor nu det?
Fusion… Hvornår har fusion sidst kommet nogle til gode? Medfører fusion ikke altid et kæmpe organisatorisk kaos og container efter container af papirarbejde, så alting gøres meget mere besværligt, end det var førhen? Heldigvis studerer vi på et af Danmarks bedste universiteter, og hvis der er nogle, der har skuldrene til at løfte opgaven, så er det DTU! Men selv ikke vi kommer sovende til en problemfri fusion; Der er brug for engagerede studerende, der er villige til at gøre en indsats for et stærkt samarbejde – og sådanne studerende findes, uden tvivl, i rigelige mængder både i Ballerup og Lyngby.
Fælles DTU-ånd
Hvordan sikrer vi en fælles ’DTU-ånd’, når campus er blevet splittet i to geografiske placeringer? Det sociale aspekt er noget af det vigtigste, og vi skal for alt i verden undgå en ”splittet” følelse
i mellem de to twin-campi. DTU- og IHK’s studenterorganisationer arbejder i øjeblikket på højtryk for at etablere et attraktivt studiemiljø, og løsningsrummet er sort. Eksempelvis foreslår dekanen for DTU, Marting Vigild, selv et par løsninger: ”Skal vi have en bus, der kører i pendulfart mellem Lyngby og Ballerup med sandwichbar og fri internetforbindelse i frokostpausen? Eller hvad skal der til? Der kan være mange forskellige løsninger.”
DTU-uddannelsesparlør
Uddannelsesparløren vil være med til at gøre fusionen mellem IHK og DTU nemmere for de studerende på de to campi. Det er klart, at IHK vil opleve en masse nye tiltag, som kan virke lidt uoverskueligt – her vil uddannelsesparløren være med til at mindske forvirringen for de studerende. Ønsker man f.eks. at vide hvad ’Grøn Dyst’ er for noget, så slår man blot op i ”parløren” og læser omkring den store studenterkonference, som sætter fokus på bæredygtighed, klima og miljø. Grøn Dyst afholdes desuden hvert andet år og afholdes næste gang til sommer i 2014.
Sig din mening
Polyteknisk Forening (studenterorganisationen på DTU, PF i daglig tale) kan altid bruge hjælp. Er der noget, du er utilfreds med eller har du idéer til, hvordan der kan skabes en god fællesskabsfølelse mellem de to campi, så vil de elske at høre fra dig. Der kan mailes direkte til foreningen på adressen: pf@pf.dk med ris og ros.
DTU-studerendes blad
Hvad er din mening om fusionen mellem IHK og DTU? Hvis du har en mening, du gerne vil give udtryk for, så vil vi elske at høre fra dig her på Krydsfelts redaktion. Har du en god historie, eller har du taget et billede, som er forsidemateriale, så skriv ligeledes til DTU Krydsfelt. Dette blad udgives én gang om måneden på DTU Lyngby og DTU Ballerup Campus og vi vil gerne gøre alt for, at det skal være så interessant for ingeniørstuderende som muligt. Mailadressen er: krydsfelt@pf.dk, og vi glæder os til at høre fra jer.
Ligeledes vil man kunne læse om ’Roskilde Festival – powered by DTU students’, som hvert år hjælper Fra 1. januar 2013 gælder Roskilde festival følgende: med spændende • Alle diplomingeniørretninger stude nte rdrev ne bliver til DTU-retninger, og alle projekter i bytte for studerende, der færdiggør deres en festival-billet. uddannelse efter denne dato, får Uddannelsesparet diplom fra DTU. løren er i øjeblikket under udarbej• Alle nuværende DTU- og delse og vil snart IHK-retninger fortsætter i 2013 i kunne findes på deres nuværende form. Dvs. at DTU’s Portalen. alle studerende i 2013 fortsætter på nuværende studieordninger, campi osv.
3
4
Ingeniørforeningen ida.dk
Studievejledningen
Kæ re dagbog
- tanker fra en studievejleders hverdag
Kæ re dagbog, I dag gik det op for mig, at jeg har arbejdet i studievejledningen i to år! Jeg vil lige dele min dag med dig, inden jeg sætter mig til at lave næste uges afleveringsopgave til mit kursus i procesteknik.
Mødt e tid ligt
Jeg mødte lidt tidligere end normalt – kl. lidt over otte – fordi jeg skulle lægge den sidste hånd på et oplæg for en gymnasieklasse, der kom ud på DTU for at høre om vores uddannelser. Det gik rigtig godt – gymnasieeleverne var meget nysgerrige. Da jeg kom tilbage til studievejledningen var der allerede to studerende, der stod og ventede. Vi er altid mindst to på vagt og Anders, den anden vejleder, var i gang med en længere samtale inde i samtalerummet, så jeg hjalp dem, så hurtigt jeg nu kunne.
Tag dig tid
Den første havde et meget nemt og hurtigt spørgsmål (troede han); Han skulle bare have en blanket, så han kunne søge orlov fra uddannelsen. Men da jeg spurgte lidt nærmere, viste det sig, at der var rigtig mange andre ting ved hans studiesituation, som han kunne overveje. Det var en super god samtale, hvor jeg synes, jeg fik stillet nogle rigtig relevante spørgsmål, der gjorde, at han fik nogle helt nye ideer til, hvilke muligheder han havde i sin uddannelse. Og heldigvis havde han tid nok til samtalen.
Kontak t
De næste tre studerende havde alle sammen spørgsmål til deres karakterudskrifter, hvor nogle kurser stod på en mærkelig måde. Dem guidede jeg videre til studiekontoret, der fik ordnet det med det samme. Telefonen ringede det meste af tiden, men jeg nåede kun at tage den tre gange. Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke får taget alle telefonerne, men vi har låst døren mellem 9-10 og 14-15, så vi også kan få besvaret mails og opkald.
Arb ejd e i frokos tpaus e n
Ved frokosttid blev der rigtig travlt; Der var flere dagguides med studerende for en dag, der var et par studerende med spørgsmål til deres dispensationsansøgninger, der var en, der ikke læste på DTU,
Krydsfelt.dk
Februar 2013
som bare gerne ville høre om vores uddannelser, og så var der en, der godt ville have hjælp til en studieplan. Det er så fedt, at jeg som studievejleder ved hvordan uddannelserne hænger sammen og har så godt styr på de regler, der gælder. Det betyder nemlig, at jeg kan stille de rigtige spørgsmål - dem, der får de studerende til at overveje de valg, de træffer undervejs. Jeg kan også fortælle dem om alle de muligheder, som de måske slet ikke kendte til og som de derfor ikke har overvejet. Jeg fik først frokost halv to, da der simpelthen havde været så travlt, at jeg havde glemt at få noget at spise.
Al t for tra v l t
Om eftermiddagen var der rigtig mange mennesker i vejledningen. Der havde været oplæg om afgangsprojekt og bachelorprojekt i frokostpausen, så de, der havde holdt oplæggende kom for at give hinanden feedback, gennemgå evalueringer og udveksle erfaringer. Flere af dem, der havde holdt oplæg blev lidt længere for at give en hånd med ved mailbesvarelserne.
Bliv medlem af IDA Studietid med kontante fordele
Gør som 24.000 andre studerende indenfor teknik, naturvidenskab og it. Bliv medlem af IDA for kun 20 kr. om måneden og få adgang til en billig studieforsikring, en attraktiv studiekonto, arrangementer på dit studiested, netværk og en masse andre studiefordele.
Første stuDIeår grAtIs!
Meld dig ind i IDA igennem Polyteknisk Forening på: pf.dk/studiestart
Baggrun d
Fra to til halv fem arbejdede vi bare med mails. Jeg fik læst lidt i Studiehåndbogen – det var ved at være et stykke tid siden jeg havde læst regelsamlingen i gennem – og Anders, som jeg var på vagt med, fik forberedt sig til et kursus om ”den svære samtale”, som han skulle på næste dag. Det er et virkelig godt kursus (jeg var selv på det sidste år). Det, jeg lærte til kurset, har jeg selv brugt til samtaler med studerende, der har haft studietvivl, overvejet at melde sig ud af uddannelsen eller som ham, jeg talte med i sidste uge, der først havde mistet sin lillesøster, så havde hans kæreste slået op og så skulle han ud og finde bolig fordi, de havde boet i kærestens lejlighed. Dér var jeg glad for nogle af de værktøjer til samtaleteknik, som vi fik på kurset. Det havde været – endnu – en god og spændende dag, men før dagen sluttede helt måtte jeg nok hellere få kigget på de afleveringer…. Kære dagbog, tak fordi du lyttede, vi tales ved i morgen
Krydsfelt.dk
Februar 2013
6
Politik
- på politikkonference Fra 9. til 11. november 2012 afholdte Danske Studerendes Fællesråd (DSF) politikkonference på Ålborgs universitet. Af Andreas Moesgaard, Teknisk Biomedicin, Landspolitisk koordinator i PFs Bestyrelse 2012
Politikkonference for DSF, som holdes to gange årligt, er et landsmøde, hvor delegationer fra alle medlemsorganisationer deltager. Der er i alt 19 medlemsorganisationer fordelt på hovedparten af de videregående uddannelser i Danmark. Formålet med politikkonferencer er at få DSFs meninger og fremtidige holdninger fremlagt og vedtaget på overordnet plan. Disse meninger og holdninger, som skrives ned og vedtages, bruges derefter når DSF skal snakke med politikere og andre, der gerne vil høre de studerendes meninger.
Stemmefordeling
ver, hvilke principper DSF bygger på og hvor vi grundlægende mener disse bør komme til udtryk i uddannelsesverdenen. Et holdningspapir er det papir som formanden for DSF læser igennem før han går ud og udtaler sig til medierne. Et holdningspapir det modsatte af et politikpapir, da sidstnævnte beskriver en holdning på et detaljeret niveau og gælder kun i to år. Derimod forældes et holdningspapir aldrig, men skal dog revideres på en politisk konference.
På konferencen
Gennem en kæmpe indsats fra PF landspolitiske aktive inden konferencen og optil konferencen fik PFs store delegation på 12 mand holdninger med i holdningspapiret, som DSF mener, burde være der. Dette lykkedes ved at PF-delegationen fik lavet et ændringsforslag til holdningspapiret, hvorefter delegationslederen blev sendt af sted for at diskutere med de andre delegationer for til sidst at vende tilbage til PF-delegationen. Det var en indsats, som ikke mindst imponerede de andre organisationsdeltagere meget.
Medlemmerne har stemmer efter hvor stor deres uddannelsesinstitution er, dvs. hvor mange studerende, der går på uddannelsen. Fra DTU og PFs synspunkt betyder det, at PF har få stemmer, da der er forholdsvis få studerende på DTU.
Krydsfelt.dk
Februar 2013
En af ændringerne
En af de ting, PF arbejdede målrettet for i løbet af weekenden, var et eksternt flertal i bestyrelsen for uddannelsesinstitutionerne. Førhen har det
!
D. 20.-22. februar, dvs uge 3 af semesteret, åbner klubberne i S-huset dørene i løbet af frokostpausen. Kig derfor forbi S-huset og find ud af, om der er en klub, der kunne være noget for dig. Der tilbydes bl.a. en motorcykelklub, en skydeklub og en fotoklub m.m.
S-hus kælderen
S-hus stuen
Vi fik selvfølgelig ikke hele tiden medvind – PF er f.eks. ikke enig i den rolle, uddannelsesinstitutionerne har med at skabe gode, engagerede og demokratiske medborgere. Men alt i alt gik langt det meste efter PFs smag og behag på politikkonferencen, og det endte med et holdningspapir, som du som studerende kan være enig med og som PF kan stå inde for.
Indflydelse
Dette betyder ikke, at vi ikke har en stor indflydelse. For på netop denne politiske konference blev der foretaget en del store ændringer. Nu skal der blandt andet være en politisk ledelse for DSF for 2013 og for den arbejdsplan, de arbejder efter. Derudover er der blevet vedtaget et holdningspapir for DSF. Holdningspapiret er et stående dokument, der beskri-
været DSFs politik og mange af de andre medlemsorganisationers holdninger, at man skulle genindføre det interne flertal – dvs. at flertallet kan findes blandt ansatte og studerende i de førnævnte bestyrelser. Der mener PF, at det er sundt med et eksternt flertal, og delegationen, som var af sted på politikkonference, fik det da også ændret. Der arbejdes for en kultur på institutionerne, hvor de studerende inddrages i de beslutninger, der på direkte og indirekte vis påvirker dem, hvilket bliver et kompromis mellem de fleste medlemsorganisationer.
Kom til Klubuge
Vil du vide mere så… - tjek dsfnet.dk for politikpapirer og holdningspapirer - snak med PF’s bestyrelse på deres kontor bag S-huset
Oticon salen
8
Rutsjebaner
Rutsjebaner 9
Rutsjebaneloopets historie 1846 – 1976
Vild, vildere, ”Kingda Ka” udvikling fra 1976 – 2012
De fleste kender den gysende fornemmelse: Man befinder sig 40 m over jorden på toppen af en meget lang og stejl bakke. Langt ude for enden af bakken rejser et loop sig, stort og mægtigt.
Klotoideloopet, det korrekte og sikre loop, som den tyske rutsjebanedesigner Werner Stengel opfandt i 1976, var blot starten på en ny tidsalder i rutsjebanens udvikling. Med anvendelsen af stål som erstatning for træ synes mulighederne inden for rutsjebanekonstruktion uendelige.
Af Line Juul Quaade, Maskiningeniør
Og så går det ned! Med rasende fart drøner man ned ad bakken og ind i loopet. Så snart man rammer bunden, føler man, hvordan centripetalkraften presser en hårdt ned i sædet. Så stiger man op gennem loopet og ser hele verden på hovedet. Idet man passerer toppen af loopet, griber angsten én. Man føler pludselig, at man er lettere end normalt og er ved at falde ud. Sekundet efter drøner man ud af loopet, hvor man igen føler sig mast ned i sædet. Man har da overlevet et ”lodret loop”!
Rutsjebaner er sikre nu
Rutsjebaner er blandt de mest populære forlystelser, og enhver forlystelsespark med respekt for sig selv har én eller flere rutsjebaner. Rutsjebaner findes i mange variationer: Forskellige snørklede skinneforløb, special-
designede vogne og alle i skarpe farver. De kaldes ”Tornado”, ”Dæmonen”, ”Lynet” – navne, der indgyder respekt og frygt. Statistisk set er rutsjebaner i dag meget sikre. Det er de færreste gæster, der tænker over, hvor mange timers matematiske og fysiske udregninger, der ligger bag en spændende, men sikker rutsjebane. Risikoen for at dø på en tur er en million gange mindre end risikoen for et trafikuheld på vej til forlystelsesparken. Trods eksistensen af komplicerede skinneforløb, hvor vognen skruer og drejer samtidigt, forbliver det klassiske lodrette loop et af de hyppigste rutsjebaneelementer.
Det første loop
Men har loopet altid været sikkert? Det første loop i rutsjebanens historie kunne prøves på rutsjebanen ”Chemin de Centrifuge”. Loopet blev konstrueret i England, eksporteret til Frankrig og åbnede som attraktionen i Paris i 1846. Attraktionens layout bestod af en 13 m høj bakke med et 4 m bredt cirkulært loop for enden. For at opnå den størst mulige sikkerhed blev banen før åbningen testet med alt lige fra sandsække, æg, blomster, aber og glas med vand, før gæster fik lov at prøve. Men alligevel kom gæsterne ikke helskindede gennem loopet: med en g-påvirkning på omkring 10 g (10 gange ens egen vægt) blev rutsjebanen hurtigt berygtet for både at forårsage piskesmældsskader og bevidstløshed blandt sine besøgende. Banen blev således hurtigt kendt for at tiltrække flere tilskuere end gæster, der turde prøve den.
Et vildere loop
Endnu vildere gik det for sig i USA, hvor en lignende attraktion åbnede i 1895 på Coney Island i New York under navnet ”Flip Flap”. Denne udgave havde et 7,6 m bredt loop, der udsatte folk for en g-påvirkning på 12 g – nok
Krydsfelt.dk
til at brække nakken på nogle gæster. På trods af dette, åbnede en kopi af ”Flip Flap” i 1902 på Young’s Pier i New Jersey, men også denne endte med at måtte lukke på grund af uheld og gentagende piskesmældsskader. På grund af forkert konstruktion fik loopet aldrig den succes, der var tiltænkt det.
Loopet bliver sikkert
Det skete først, da den tyske ingeniør Werner Stengel, kendt for mange af verdens mest berømte rutsjebaner, i 1976 skabte det første ”moderne” lodrette loop på rutsjebanen ”The Great American Revolution” i forlystelsesparken Six Flags Magic Mountain i Californien i USA. Werner Stengels loop var nemlig dråbeformet i modsætning til de tidligere loops, som alle var helt cirkulære og dermed meget krumme
Andre typer loops
Mange nye skinneforløb opfindes som følge af det korrekte loop. Blandt de mest kendte er: Corkscrew, det langstrakte loop med form som en vinding på en proptrækker, Cobra-loopet med form som en kobraslanges hoved med to halve lodrette loops forbundet af to halve Corkscrews, Immelmann-loopet opkaldt efter en tysk pilot under første verdenskrig, et halvt loop efterfulgt af en halv Corkscrew og endelig Zero-gskruen, en 360° skrue krænget hen over toppen af en bakke.
Størrelser ændres
i bunden, hvilket forårsagede den ekstremt høje og farlige g-påvirkning. I stedet for at have ens radius hele vejen havde loopet nu en stor radius i bunden, hvor accelerationen var størst, og en lille radius i toppen, hvor accelerationen var lavest. Werner Stengel havde nemlig fået øje på, at han kunne mindske g-påvirkningen i bunden af loopet ved at indsætte stykker af den matematiske figur ”klotoiden” ved indgangen og udgangen af loopet, mens loopets øvre halvdel forblev cirkulært. På den måde reducerede han g-påvirkningen til 5 g, så gæsterne ikke kom til skade under turen. Banen i Six Flags Magic Mountain kan den dag i dag stadig prøves – vel og mærke uden piskesmæld.
Rutsjebanernes størrelse bliver dog også påvirket af de nye designmuligheder. Konkurrencen mellem forlystelsesparkerne om at eje verdens højeste rutsjebane tager for alvor fat. I 1976 har ”The Great American Revolution” i Californien førstepladsen. Dels er det rutsjebanen med verdens første korrekte loop, dels har den verdens højeste bane med sine 34,3 m. I dag, 36 år senere, er verdens højeste rutsjebane ”Kingda Ka” i parken Six Flags Great Adventure i New Jersey. Den består af en 139 m høj lodret bakke med en 270° skrue på vej ned!
Teknologien bag
Men hvordan opnår man den nødvendige energi for at få et rutsjebanetog med 20 passagerer op i denne højde? Teknologien er lånt fra hangarskibe, hvor man på meget lidt plads sender fly op med stor fart. Kingda Ka’s vogn hægtes fast på en slæde, som via et kabel trækkes meget hurtigt fremad, når en voldsom stor mængde energi skabt
vha. 8 hydraulikmotorer ruller kablet op. På denne måde opnår rutsjebanetoget på 3,5 sekunder en tophastighed på 206 km/t – nok til at bestige den 139 m høje bakke.
Vildere?
Kan det blive vildere? Mennesket kan i følge NASAs rumforskning kun tåle en acceleration omkring 5-6 g – dvs. 5-6 gange ens egen vægt – uden brug af jagerpiloternes g-dragt, der under høj g-påvirkning pustes op med luft for at tvinge blodet tilbage i overkroppen. Da ”Intimidator 305” åbnede i 2010 i parken Kings Dominion i Virginia, kørte den så hurtigt, at folk fik tunnelsyn og besvimede på stribe på grund af g-kræfterne i den første bakkedal, så parken måtte efter få uger sætte hastigheden ned fra 160 km/t til 145 km/t på deres nye rutsjebane. Den højeste g-påvirkning målt på en moderne rutsjebane er 6,3 g på banen ”Tower of Terror” i forlystelsesparken Gold Reef City i Johannesburg i Sydafrika. At mennesket kun tolererer en bestemt g-påvirkning er altså en begrænsning. Andre begrænsende faktorer kan være indkøbsprisen, for parkerne betaler dyrt for en rutsjebanerekord – og i krisetider vælger flere parker at fokusere på forlystelser, der appellerer til hele familien. Begrænsningen kan også ligge i parkernes omgivelser, der stiller skrappere krav til støjregulering og højde på attraktionerne.
Fremtidige udvikling?
Hvor ligger udviklingsmulighederne så gemt, når parkerne ikke kan eller vil satse på højde eller hastighed? De ligger gemt i udviklingen af rutsjebanetyper og de vogne, der følger med. Det bliver tydeligt, hvis man i dag tager på verdens største forlystelsesmesse, IAAPA (International Association of Amusement Park and Attractions). Der findes løsninger til alle målgrupper: Fra familievenlige og vilde baner til både små og store parker og til transportable
rutsjebaner til teltholdere, der kører fra by til by og sætter deres rutsjebaner op. Rutsjebaner fås også med al slags tematisering og ekstraudstyr: hjul, der lyser i mørket, når vognen kører hurtigt, højtalere i ryglænet, som under turen pumper musik og lydeffekter ud i hovedet på gæsterne eller en tur tematiseret efter Superman eller den nyeste ”Saw” film.
Vogndesign
Sidst, men ikke mindst har næsten hver rutsjebanemodel sit vogndesign. Man kan ligge nede i vognen, mens man hvirvler rundt i luften, man kan stå op i den, man kan sidde i en skiliftagtig vogn med frithængende ben, eller man kan sidde på et kæmpe skateboard, som kører fra side til side på en U-formet skinne som var det en U-rampe. I Djurs Sommerland åbner ”Juvelen” i 2013. Det er en rutsjebane, hvor passagererne kører på ATV’ere. Så kigger man i et rutsjebanemagasin i dag, ligner det til forveksling et bilmagasin. Synes du denne artikle var spændende? Så læs med i næste månd hvor Line fortæller om vilde loops!
Krydsfelt.dk
Februar 2013
Redaktionen 11
Ny redaktør på
Set new standards in times of change
Krydsfelt-redaktionen har været på udkig efter en ny redaktør siden slutningen af oktober og i december var der en, der bed på krogen. Af Bjørn Petersen Design & innovation
Join Danske Graduate
- hvad
Ddeer?DT
bygg es
U-stu
deren
Susta De DT
U-stu
deren
des b
lad
ymna
Oplev Game
inabili ty
sieele ver
Singa
pore
of Th rones
Optur 2012 Hvad har å DTU’s bent nu? The M Er der undervis athem nin virkelig atical nok p gslokaler Unive lads? rse Diago R a p n ports Oktob alen k rivnin e g og løve rfest kostu mer Robo cup Grøn Prøve landstur ved -2indsamling 8°C
Ju n i 2012
Tema :
Danm ark ru ndt De DT
U-stu
68 . U DG
Jeg glæder mig til at høre, hvad du har på hjertet (no Facebook-pun intended).
deren
des b- med DTU lad
av e
”De st udere nde h older Rektor mig u ng” Poly te knisk Bogh a fylder ndel 50 år Dus m Rustu stribe ed Dutt n fortsæ eun ren set b tterde- og in åde defra
N ove m B eR 2012
Repo rt
klap en bjørn
TeMa :
SPO RT
Bjørnen kan klappes i Krydsfelts åbningstidstid mellem 17:00-18:00 hver torsdag i semesteret i Oticon salen.
- kom
S ens Highligommerfes te hts fra nattenn
i form
67. U Dg av e O k TO b eR 2012
Vi glæder os til at se jer.
lad
En in geniø anme rstudere lder 5 nd e 0 Shad es MusikeShogun A s s as s rliv og in Ph.D. studies r 5 reaso Sta ns wh y start rdust ups fa il Nordis k Kem i Konfe Ta rence llinn 2012
Hjælp g
Hvis ”JA”, så er du velkommen til at kontakte mig personligt på mailen: bjorn@pf.dk
Hvis man er heldig kan man også møde giraffen Birgit eller den skaldede krokodille Pascal.
des b
Dus m ed D Nu er utten det ju l Intern ation Christm al Pag e as ab ro ad Mail fr a et 48 tim er i Kæspøgelse lderba ren
Tema : Årsf esten
av e
Har du derfor noget som bare skal i bladet, fordi du tror, det vil være fedt for andre at læse? Har du et fedt DTUprojekt, du gerne vil dele med resten af universitet? Har du opdaget en ny bakteriekoloni på din WC-kumme, som aldrig er set før?
DTU c ampus
65 . u dg
1 veldækket brunchbord – tjek 4 veloplagte mennesker – tjek 1 grupperegningslokale - tjek 1 basketball til pausen – tjek 2 kander sort humor – tjek 28 kg instant-kaffe – tjek 12 gulddamer til senere - tjek
Som redaktør på Krydsfelt vil jeg gerne gøre bladet så interessant for jer som overhovedet muligt, men at holde styr på flere tusinde menneskers interesser kan godt være lidt svært, så derfor har jeg brug for hjælp!
lad
TEMA :
2012
Apply at danskebank.com/graduate
Det er jo ikke for sjov, vi studerer på noget så fint som ”Danmarks Tekniske Universitet”, men faktum er, at alting bliver nemmere at tage til sig, lettere at forstå og nemmere at lære fra sig, hvis man går ind til det med et smil og godt humør. De hårde kurser og tunge lærebøger kan gøres til en fest, hvis bare man har de rigtige ingredienser:
Kom og vær en del af bladet
des b
b Er
Get a head start on your career in a company facing major changes and new ways of working. We are looking for high-performing graduates to help set new standards in a range of different areas across Danske Bank. As part of the Danske Graduate programme you will get a challenging job and valuable insights, preparing you for your future career. Starts 2 September 2013.
Hvorfor jeg går på DTU
Jeg synes, DTU er rigtig fedt, fordi der sker så meget socialt. Det sociale aspekt er med til at styrke det faglige og det er dejligt at gå på en uddannelse, hvor alle er ligeså engagerede som én selv.
deren
D EcEM
High ambitions call for 100+ new graduates
Jeg er blevet tildelt det ærefulde hverv som redaktør hos Krydsfelt og sammen med den ansvarshavende redaktør, Birgit Haastrup, skal jeg gøre alt for, at bladet bliver så interessant som overhovedet muligt for DTU-studerende.
U-stu
Av E
Kære Krydsfelt-læsere, mit navn er Bjørn, jeg er 22 år gammel og studerer Design og Innovation på DTU. I øjeblikket er jeg på mit 6. semester og begynder snart på mit Bachelorprojekt. Jeg bor i Lyngby på det smukke Nybrogård Kollegium. Mine tidligere erfaringer hos PF har været som vektor (det kan i øvrigt kraftigt anbefales) og I løbet af mine to år på DTU har jeg fået opbygget et godt socialt netværk, som jeg håber på at kunne gøre god brug af i fremtiden.
De DT
69. u Dg
Blå bog
Dette er essensen af DTU kogt ned til en opskrift – det er VIGTIGT alle ingredienser blandes i den nævnte rækkefølge, hvis man starter med gulddamer og kaffe, går det helt galt!
Ny t s På ud yn på verd vekslin e g i Isra n el
DTU Sta Ny se rdust rie om iværksæ tteri My fi rs Introdt week at Intern uction wee DTU ationa k fo r l stud ents
age
Lørdag d. 15/6 Lørdag d. 8/6
Eksamensperioden afsluttes
Søndag d. 23/6 + Lørdag d. 22/6 Le Mans i Kælderbaren PF Fodboldturnering Tirsdag d. 11/6 VM Kvalifikation Fodbold Danmark – Armenien
Lørdag d. 25/5 Torsdag d. 23/5
Champions League Finale i Kælderbaren
Eksamensperioden begynder
Kr. Himmelfartsferie
Fredag d. 10/5
Pinseferie
juli
ers 3 ug
Kr. Himmelfartsferie
au gu st
Store Bededag
Torsdag d. 26/4
Første Maj
t
Onsdag d. 1/5
ma j
DTU Årsfest
Fredag d. 3/5
le
Torsdag d. 9/5
Mandag d. 20/5
i n ju
Årsh ju ber em pt se
Fredag d. 12/4
Søndag d. 14/4 SøndagsJazz FredagsRock m. Thomas Buttenschøn
TømmermændsBanko i S-huset
er 13 ug
Mojito Night i Kælderbaren
Skt. Patrick Day m. fredagsrock
ge r
Fredag d. 15/3
13 u
Tirsdag d. 19/3
VM Kvalifikation Fodbold Tjekkiet – Danmark
Fredag d. 22/3
oktober
s
Påskeferie
Mandag d. 1/4 - 25/3
april
Søndag d. 7/4 ForårsJoint
Fredag d. 5/3
ts r ma
s
er mb ce de
Januar Design b
y Pascal
Februar 2013
3 ug
Krydsfelt.dk
SuperBowl i Kælderbaren
Søndag d. 3/2
5’er Fredag i S-huset + FredagsRock i Kælderbaren m. Train Lovers
Fredag d. 8/2
Mandag d. 4/2 - Søndag d. 17/2 14 dage i Kælderbaren
fe b ru a r
Filmaften i Kælderbaren
Lørdag d. 16/2
e rs
VinterJoint m. VETO
Fredag d. 15/2
Fredags eftermiddags Rock m. Stig Møller Trio [40 år siden sidst de var her] Torsdag d. 21/2 Valg af Sommer Vektorer –Fest i S-huset
Fredag d. 22/2
P-dag m. Red Warszawa [Polsk Punk På P-dag]
n o ve m be r
Fredag d. 1/3
Lørdag d. 9/3 Kvadrantdag i Oticonsalen Fredag d. 8/3 Coca Cole Zero Event i S-huset + FredagsRock i Kældebaren
14
Tema
Tema
15
DTU - hvad bliver det til Ved du hvad du ender som, når du bliver færdig på DTU? Havde du tænkt over, hvilke jobmuligheder, du ville ende med, før du startede på din uddannelse herude?
Lasse Høgstedt, oktober 2012
Rubathas Thirumathyam, januar 2012
Hvad blev du færdig i? Jeg er nu uddannet civilingeniør i fysik og nanoteknologi med speciale i optik og fotonik, eller bare laseríngeniør.
Hvad blev du færdig i? Civilingeniør i Informationsteknologi - MSc in Computer Science and Engineering. Jeg valgte at følge en studielinje/specialisering til min kandidat grad, hvilket var ”Indlejrede og Distribuerede Systemer”.
optimalt som muligt. Hvis man har fulgt et civilbachelor og/eller civilingeniør overbygning, så har man en rigtig solid teoretisk fundament med et jævnt kendskab til State of the art løsninger og en vis grad af forsknings bevidsthed.
? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ??????? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? Sidste år, dvs. 2012, blev i alt 1521 studerende optaget på DTU, og 993 civilingeniører og 350 diplomingeniører dimitterede fra DTU. Mere end 9 ud af 10 af disse nyuddannede ingeniører har allerede fået job. Der blev optaget ca. 640 studerende ved IHK i 2012, som nu er DTU Ballerup. Denne måneds tema er ”DTU - hvad bliver det til?” hvor vi har interviewet ingeniører der er dimitteret for at høre lidt om hvor langt de er nået, og hvordan ændringen er fra studieliv til arbejdsliv. Læs med, og se om der er nogen guldkorn til dig.
Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Ja, selvom det lyder tørt er det bedste råd nok at de skal arbejde hårdt og være ambitiøse, hvis de skal have gode valgmuligheder med jobs.
Vil du vide mere...?
Rygtet har det at DTU næsten er klar med en dimittendundersøgelse, men hvis du ikke kan vente kan du google ”DTU dimittenundersøgelse”. Så finder du den fra 2008, som ikke kan siges at være forældet - endnu!
Krydsfelt.dk
Februar 2013
Hvad var det indenfor/hos hvem var det? Jeg blev ansat i den samme gruppe som jeg skrev speciale hos på DTU Fotonik ved deres afdeling på Risø, efter at være blevet fanget af deres forskning i forbindelse med et kursus de underviste i.
Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? Det er svært at sige om DTU har rustet mig godt nok til erhvervslivet, men til arbejdslivet som phd. studerende føler jeg mig godt rustet, men det går jo også ud på at lære mere, bare på en lidt anden måde. Tiden vil så vise om jeg efter 8 år måske er klar til en rigtigt job.
Top-10 i Ingeniørens profilanalyse 2012 1. Novo Nordisk 2. Danfoss 3. LEGO 4. Grundfos 5. COWI 6. Rambøll 7. DTU 8. Novozymes 9. Haldor Topsøe 10. Teknologisk Institut
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? Jeg var ansat som phd. studerende inden mit studie var færdiggjort, på trods af at jeg et år inden havde erklæret at phd. ikke var for mig.
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? Jeg begyndte allerede at søge jobbet, da jeg startede på at skrive mit speciale. Dog valgte jeg kun at søge et sted. Ansættelsesforløbet varede 4-5 måneder. Derfor nåede jeg at skrive under på ansættelseskontrakten inden jeg afleverede mit speciale og jeg startede godt en måned før mit specialeforsvar. Hvad var det indenfor/hos hvem var det? Det var indenfor IT (Application Innovation Services) hos IBM. Rollen er en kombination af at udvikle tekniske løsninger, samtidig med at have tæt kundekontakt. Herudover er jeg en del af IBMs Graduate program (Consulting by Degrees).
Jeg tog kurser indenfor neurale netværk, biometriske systemer og beregningsmæssige hårde problemer på DTU og var lidt i tvivl om al den teori nogensinde skulle give mig en fordel i erhvervslivet. Min baggrund gør at jeg får en plads på IBMs Talegenkendelses hold, hvor vi leverer både stationære og mobile løsninger til landets kommuner og hospitaler, som gør journal og rapport skrivninger meget nemmere i hverdagen for de tusindvis af brugere vi allerede har på og flere kommer på for hver dag der går. Pt. har IBM Europas 3. største Talegenkendelses setup - det er virkelig en oplevelse at se avanceret teknologi spille sammen med dagligdag anvendelse.
Programmet åbner døre for masser af muligheder; såsom et skræddersyet elite udviklingsprogram, specielle kurser, nordisk Graduate netværk, acceleret forfremmelsesforløb, mentorer som er executives indenfor deres felt og ikke mindst et unikt fællesskab med andre danske IBM graduates som du er i ”klasse” med.
Det havde jeg aldrig troet skulle ske, men indsigten i Talegenkendelses teknologien gjorde det ekstremt nemt for mig at arbejde og videreudvikle på løsninger der bygger på teknologien. Der hvor man rammer ind i out-of-comfort områder er når det kommer til kundepleje, projektledelse, organisations forståelse, politisk spil/spin, samarbejde på tværs af roller samt estimater af opgaver. Det er områder som DTU ikke prioriterer så højt, men som bestemt ikke er uvæsentlige.
Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? DTU ruster dig ufattelig godt til at være teknisk kompetent og endda enkelte gange teknisk overlegen når du rammer erhvervslivet. DTUs styrke er at de fostrer kandidater der er sultne efter at løse problemer så
Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Mine råd er følgende: * Søg arbejde så tidligt som muligt i dit speciale forløb og gerne flere steder end bare et - men behold fokus * Overvej at søge ind i de utallige Graduate programmet virsomheder
Krydsfelt.dk
Februar 2013
16
Tema
Tema
17
DTU - hvad bliver det til tilbyder. De har nogle helt unikke muligheder, som man ikke man få adgang til ”normalt” fast ansatte * Spring ikke de ”tunge” teoretiske kurser over, de kan betale sig i længden (måske) - Find et studie relevant deltidsjob, til dels for at blive klogere på de områder DTU ikke prioriterer så højt (medmindre man selvfølgelig decideret læser produktion og ledelse) men også for at kombinere den teori du lærer på DTU i praksis mens du læser - Analyser og genvurder din studieplan eller evt. følg en af DTUs studielinjer - Undervurder ikke dit CV - HR folk er ikke djævle, de finder dine (skjulte?) talenter - THINK (BIG!)
Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? Jeg tror man skal forberede sig på at man skal lære hele livet. Da jeg blev ansat skulle jeg igennem diverse sikkerhedskurser og interne kurser samt et 2 måneders intensivt kursus i Houston (TX, USA) før jeg kunne kalde mig for Drilling Fluid Specialist. Derefter stod den på 2 offshore ture som trainee før jeg blev sluppet løs og skulle stå på egne ben. Så alt i alt havde DTU ikke rustet mig godt nok fagligt for at kunne varetage dette job.
samme og det var som serviceleder i en svømmehal på amager. Mit første ingeniørarbejde fik jeg først 14 måneder efter at have færdiggjort uddannelsen.
Thorbjørn Færing Asmussen, august 2009
Christian Frankær, september 2008
Rune Christensen, februar 2008
Hvad blev du færdig i? Jeg startede i 2003 - året før uddanndelsen blev lavet om til bachelor. Dengang hed det ”bygningsfagpakken”, men svarer til byggeteknologi i dag.
Hvad blev du færdig i? Civilingeniør, Kemi, derefter tog jeg en Ph.d. som jeg afsluttede Maj 2012.
Hvad blev du færdig i? Fagpakken var Teknisk Fysik, og det tog en drejning, betegnelsen endte med at blive Anvendt Matematik
? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ??????? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? Steffen Jespersen, sommer 2011
Hvad blev du færdig i? Jeg blev færdig som Diplomingeniør i Kemi og Bioteknologi
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? Det tog mig ca et halvt år, hvor jeg sendte ansøgninger afsted, før det gav et positivt resultat og jeg kom til samtale og fik mit nuværende job
Hvad var det inden for/hos hvem var det? Jeg blev ansat som Drilling Fluid Specialist hos MI SWACO som er et selvstændigt segment i Schlumberger. Schlumberger er verdens største downstream firma inden for oliebranchen (Offshore drilling). MI SWACO som jeg er ansat under, er verdens største selvskab med ansvar for levering af både borevæske og udstyr som bliver brugt i forbindelse med boring af en oliebrønd, samt operationel service i form af projektledelse og offshore support.
Krydsfelt.dk
Februar 2013
Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Få et studierelevant job, jeg ved det lyder som en kliche, men det er godt at få på sit CV (det er stort set kun erhvervserfaring som firmaer kigger på. Det er i hvert fald min erfaring ) og så er det også en god måde at se om den retning man har tænkt sig at tage, også er den rigtige. For der er meget stor forskel på teori og praksis. Og når man er færdig så ”tænk ud af boksen” og ikke bare søg de firmaer man hører om under hele sin studietid, der findes utroligt mange ingeniørvirksomhedder i ”lille” Danmark. Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Drilling Fluid Specialist (Offshore Mud Engineer)
Hashim Al-Nakeeb, juli 2009
Hvad blev du færdig i? Jeg blev færdig som diplomingeniør i Kemi- & bioteknologi.
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? Det var ret svært at finde job, så efter 4 måneders arbejdsløshed, bestemte jeg mig for også at søge ufaglært arbejde. Det fik jeg næsten med det
Hvad var det indenfor/hos hvem var det? Det første job var hos frankrigsgade svømmehal. Det næste var hos Topsoe Fuel Cell og var indenfor brændselsceller.
Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? Brændselsceller er et specialiseret område, og det var ikke noget der var en del af uddannelsen på dtu. Men set ud fra ingeniørfærdigheder synes jeg at dtu har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at ruste en til det virkelige liv. Det er jo lidt noget andet end DTU. Man får meget mere ansvar og skal lærer at tænke ud af boksen nogle gange.
Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Hvis man allerede nu ved nogenlunde inden for hvilken fagområde man gerne vil arbejde indenfor, så skal man tage de kurser der giver en et godt udgangspunkt til netop dette område. Det kan være en stor hjælp. Ellers er det bare om at absobere så meget af undervisningen som overhoved mulig. Og man skal ikke være bange for ikke at finde job. Det kan godt tage sin tid, men det skal nok komme. Sørg for at sende kvalificeret ansøgninger afsted og gør brug af de kurser der bliver udbudt efter endt uddannelse. Det pynter på CV’et. Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Min nuværende stillingsbetegnelse er Drilling Fluid Engineer.
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? Jeg var så heldig at have et studiejob hos VELUX A/S, og blev fuldtidsansat med det samme jeg var blevet færdig.
Hvad var det indenfor/hos hvem var det? Det er i en afdeling der hedder ”Daylight, Energy and Indoor Climate” hos VELUX A/S, hvor vi er et videnscenter inden for alt der har med vores produkters indflydelse på bygningers dagslysforhold, indeklima og energiforbrug. Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? Jeg havde en god grundviden omkring teorien, men hvordan tingene bliver gjort i praksis manglede. Mange af de ting jeg bruger i dag har jeg først lært efter jeg blev færdig.
Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Skild dig ud! Vær social. En ”bogorm” er måske god til det faglige, men det handler i mange tilfælde om at arbejde sammen med andre mennesker - og det faglige skal du nok få lært. Find et relevant studiejob. Det kan godt være du ikke ender med et job i virksomheden, men du lærer hvordan det er at arbejde i en virksomhed og får et netværk der måske kan hjælpe dig i jobsøgningen.
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? ca. 3 måneder
Hvad var det indenfor/hos hvem var det? Biofysik/strålingsfysik/strukturkemi hos Novozymes
Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? Jeg var heldig at finde job inden for mit specialområde, hvor jeg føler mig rigtig godt rustet. Hvis jeg havde fået en stilling, hvor jeg skulle bruge mere generelle kompetencer, ville jeg nok have fået lidt flere udfordringer i opstartsfasen, så det er svært for mig at sige, men jeg er generelt ikke bekymret for, at jeg er godt nok klædt på. Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Vælg kurser efter, hvad folk efterspørger - læs jobannoncer mens du er på kandidatdelen, for at analysere omverdens behov, og skabe en attraktiv profil. Men vær også målrettet omkring hvad du kunne ønske at arbejde med, også selvom der ikke lige er stor efterspørgsel på den retning - det er trods alt lysten, der skal drive arbejdet. Dermed skal du prøve at opnå en balance mellem omverdens behov og dine interesser. Hav gerne erhvervsrelateret arbejde, men i et omfang der er foreneligt med studierne.
Hvor lang tid tog det dig at finde dit første job? Jeg sendte ansøgninger ud og det tog ganske kort tid at finde et job, som jeg kunne starte på umiddelbart efter endt studie. Hvad var det indenfor/hos hvem var det? Det var hos Krüger A/S som procesingeniør. Egentlig ganske langt fra, hvad jeg havde studeret, men det var måske på tide at prøve noget nyt. Var der stadig meget at lære? Eller havde DTU rustet dig godt nok til arbejdslivet? Der er masser at lære, da universitetsmiljøet adskiller sig væsentligt fra arbejdslivet på en række punkter. Min opfattelse er, at langt de fleste arbejdspladser tager højde for dette når de tager en nyudklækket DTU’er ind i folden. Du starter ikke nødvendigvis med at generere omsætning fra dag 1... DTU havde givet mig den værktøjskasse der skal til - de havde lært mig at lære nyt. Ude i virksomhederne er det så tid til at anvende værktøjet på optimal vis. Nogen gode råd til ingeniørstuderende som er ved at uddanne sig nu? Vælg efter lyst og motivation snarere end fornuft. Du får mere ud af studiet, hvis det fordyber dig i noget du synes er spændende. Det er også en god ide at overveje forholdet mellem anvendt tid og færdigt produkt, når man laver projekter. Det er sjældent, at man har store mængder tid til at afslutte projekter i virksomhederne, så man skal finde en god balance, hvor tid og resultatet stemmer overens...
Krydsfelt.dk
Februar 2013
The entrepeneur
S-huset
Bliv aktiv i S-huset
by Mette Maagensen, Project Coordinator Createch incubator, Design & Innovation
The program is a mix of events, intense workshops, and mentoring. The main focus lies on the business side, and our 20+ mentors are ready to guide you within the fields of entrepreneurship, design, business, and tech – depending on your startup needs.
When?
S-Huset er et bredt studenterhus med mange arbejdsopgaver, hvor alle og enhver er velkommen og nemt finder noget sjovt at lave. Man indgår i et fællesskab, hvor opgaven er at få en fest med alt fra 100 til 1500 besøgende til at lykkedes.
The program is created in collaboration with our partners from KPMG and Lassen Ricard who have great experience in the startup environment. At the same time, they sponsor help regarding legal issues and accounting for up to 15.000 kr. for each of the startups.
Af Lisbeth Kronborg Jensen, S-husformand i PFs bestyrelse 2012, Planlægning, innovation og ledelse
What?
The events covers pitch training, idea development, design/UX, corporate structures and taxes, IP rights, Hiring & Firing and Negotiation & Investment. They are open to all students as well, and you can stay updated on stardustdtu.dk and facebook.com/DTUstardust.
Vagtholdet
Who?
Vagtopgaverne består af en masse delopgaver, såsom at tjekke billetter i døren, sikre at al tøj og tasker kommer i garderoben, at der ikke crowdsurfes til koncerten og at sørge for at få folk ud, når der lukkes. Som vagt kan man også være heldig at skulle guide folk den rigtige vej eller sågar at vække et par sovende, der altid er at finde de sjoveste steder.
In order to get access to the full program, you need to be passionate and have high ambitions, but that is not enough; Your startup needs to have at least one team member related to DTU as a student or PhD. within the last 5 years. The team must at least contain two people and you should have worked on the project for more than a month.
Benefits
The benefits from attending a program like this are many: An extended network of entrepreneurs, mentors and partners who are all eager to help, even after the program ends. Your startup reaches goals faster and will be paced to be the best, first.
Deadline and other events
The deadline for the spring has expired, but we invite you to attend our events throughout the whole semester, where you can learn a lot, network with awesome people, and get inspired. We will host a new round in the fall – so stay tuned!
Madholdet
De mange mennesker, der er med til at få en joint på benene og afviklet har brug for noget mad. Dette skal laves og varerne skal købes ind. Normalt laves der mad til omkring 60 personer, hvilket sker på dagen, hvor jointen afholdes. Der er blevet alt fra pasta med kødsauce til kalkun svøbt i bacon – det er altså næsten kun kokkenes fantasi, der begrænser, hvad maden bliver.
Garderobeholdet Open Office: Mondays from 13-15 www.stardust-dtu.dk info@stardust-dtu.dk facebook.com/DTUstardust
Krydsfelt.dk
Februar 2013
Feedback can help us create content you like. Rate this article bit.ly/OXS24w Thanks!
February Events 9th 13th 25th 27th
Idea development Pitch Training Open Mic at Republikken Coorporate Structures in a startup
Som de første, og næsten også de sidste, er garderobeholdet klar. De tager i mod alle jakker og tasker og sikrer at alle gæster får en god fest uden at skulle tænke på, om deres ting bliver stjålet. Desuden sørger de for, at alle får en god start på en super aften.
P l a a c r i t n y c e t our university y k c y o r l We o P
Sceneholdet
Når koncerten skal til at begynde, og når den er igang, er det vigtigt med et frivilligt hold, der står helt oppe ved scenen og holder øje med publikum. De støttes af vagterne, hvis der sker noget, men reelt set står de for at sikre at kunsterne og publikum får en fed oplevelse sammen.
Bartenderholdet
Under hele jointen skal der serveres øl, drinks og sodavand til alle gæsterne og betalingen skal håndteres. Der skal evt. også tilkaldes hjælp, hvis dette er nødvendigt (f.eks. en dankortmaskine, der ikke virker) og sørge for ekstra varer, hvis baren er ved at løbe tør.
PR-holdet
Plakaten skal laves og hjemmesiden (samt Facebook) skal opdateres. Her er en masse muligheder for at være kreativ og for at sikre at al information kommer ud til alle, så alle joints kan blive udsolgt og man kan lave en god oplevelse for alle.
Roben og Knud, DA , s y D, B bo a g arc en V i Dua, Humle d, B u e h ridd it ,S w n ern e U M e, , omas Hartma e h T S u , 2 n n V , e T Ca a n g , o I L n ir, rp f y ern n m n h , Jo ango, Nabih al, It d a, R te ndsb u a
urb er e k o w roth ar e o B K, 48 timers c ek h R al al ne
The program runs on full speed from February to April, where May is left open to exams and to round off the semester for those still studying. In June, we focus on intense pitch training leading up to Demo Day, where the best startups will pitch in front of potential investors and business partners. This is arranged in collaboration with our partner organizations to strengthen the Copenhagen startup community.
Collaborators
Sp k p a a s P s lee , e l o Show S t r n ,G So , r d an ar o b T i , a dA B s a K D , y g n b o vad v au ers , d K n as Langer, Anders F He s ad ef, Tøm jelds s o J M me n, sef & rm Jo olm H
New startup accelerator program at DTU One year ago, Stardust-DTU launched the Createch Incubator Project to help more students start up businesses. Now they are launching the 13-week Createch startup program, inspired by Standford’s Start X Accelerator.
19
co Karen Bu s b c ages, k ,C H 4-d a ro ,1 l rk i an Spang, Lis S ne ø ath r en on B s a u t m t e ,J rsh se Tho st d, uné. Tho ön m en ge, D as , len
18
Bu
d l a f nd
opskrift
Fremvis dine rapporter
21
Af Ida Buchholt Løvenkjær, Landskabsarkitet, KU
Hvad har du egentlig skrevet om i løbet af dit studie? Og hvordan ser andres opgaver ud? Disse spørgsmål forsøger det nye site Braintrust Base at besvare for dig. Nu opfordres studerende og dimittender til at finde deres studieopgaver frem fra skuffer, databaser og USB-stik og publicere dem på Braintrust Base, for at få samlet hele studieforløbet ét sted.
Peanutbutterfudge
Braintrust Base består af brugerprofiler, som indeholder forskellige studieopgaver og bibliografier med anvendt litteratur. Sitet er den eneste landsdækkende platform for studerende på akademiske uddannelser, hvor brugerne kan publicere udvalgte rapporter fra deres studietid på en visuelt overskuelig måde. Samtidig får brugerne adgang til opgaver fra deres eget studie, men også fra andre universiteter og fagligheder.
Spil, vind og fest Til februar lanceres spillet Startup Spirits, som er gratis og kan spilles online. Det er sjovt, lækkert og fuldstændig nyt i sin genre. Spillet er prøvet af i København og Hamborg, hvor testpersonerne valgte at opfordre deres venner til også at spille, så underholdningsværdien er i hvert fald på plads. På DTU lanceres spillet med konkurrencer og fester på fredagsbarerne og i SHuset. Hold øje med PF’s facebookside, S-Huset og din egen fredagsbar for mere info.
Braintrust Base er for alle nuværende og forhenværende studerende på de danske universiteter. Der skelnes ikke mellem, om man går på DTU eller Aalborg Universitet, er 1. semester- eller ph.d.-studerende. Idéen er, at alle har skrevet én eller flere studieopgaver, som indeholder noget unikt, og at det skal vises frem. Opret din profil her: www.braintrustbase.com.
Join the Spirit Race!
Ingredienser: 200 g mælkechokolade 200 g peanutbutter 1 dåse kondenseret mælk (400 g) (fås evt. ved grønthandleren, ellers på www.specialkoebmanden. dk) Smagsneutral olie til formen
Fremgangsmåde: Hak chokoladen og kom den i en kasserolle sammen med peanutbutter og det kondenserede mælk. Rør i gryden, så massen ikke sætter sig.
Har dit køkken vundet? Kollegierne på og omkring DTU har fået uddelt gratis PF-julekalendre i december med chancen for at vinde fede præmier! Af præmierne kan blandt andet nævnes: koncertbilletter til Vinterjoint med Veto, diverse køkkenudstyr eller muligheden for at navngive sig egen drink i Kælderbaren!
Krydsfelt.dk
Februar 2013
Tom flaskelogik Ved sidste fest, hvor chefredaktøren tilfældigvis kom forbi garderoben, var der en kunde, der insisterede på at aflevere deres tomme flaske. Det var værdsat, men så fremgik det af samtalen at garderobepigerne havde misforstået noget. Øllen var ikke blot til aflevering, de var villige til at betale for at få en genstand mere i garderoben. Som sagt så gjort. Er der nogen, der ved, om kunden nogensinde hentede sin øl?
Når massen er smeltet og har samlet sig til en blank masse, kommes den over i en smurt form på ca. 18x18 cm (gerne en plastform). Sæt fudgen i køleskabet i minimum tre timer, gerne til næste dag. Tryk den forsigtigt ud af formen, og skær den i små firkanter. Velbekomme!
Krydsfelt.dk
Februar 2013
22 22 Picture of the month
Kalender 2323
Krydsfelt.dk Puzzle 13 (Very hard, difficulty rating 0.88)
4
8
5
7
3
9
7 1
6 2
1
8
7
7
4
9
6
4
8 6
1
6
4
5
9
9
1
4 7
9 3
7
6
1
9
3
4
sUdOku
Puzzle (Very hard, difficulty rating 0.83) Puzzle 1715 (Very hard, difficulty rating 0.93)
6
9
8 5 4
34 72 6
7
4 8
2
7
4 2 4
1
5
3 7
6
4
6
1
8
55
1 2 5
8
3
7
7
12 9
9
1
8
3
14
3
1
6
1 9 6
3
7
79
95
1
22
1
6
13
9 93
44 77 72
2
3 8
31
2
Kamera: Hasselblad H4D-40 Brændvidde: 35mm ISO 100 Blænde: f/4.0 Shutter: 1/500s
3
3
1 6
5
Puzzle (Very hard, difficulty rating 0.80) Puzzle 1816 (Very hard, difficulty rating 0.78)
4 7 6 4
8 7
8
1
95 5
9 3
9
3 1
1
3 66
8
5
1
Titel: Destination Lokation: Heathrow
Kim Du. Elektroingeniør
9
4 3
2
9
7
2
2
4
2
7
7
Februar 2013
Puzzle 14 (Very hard, difficulty rating 0.76)
13
3
4
8
5 6
9
7 1
6 39 5
6 7
6
9
4 3
23 4 12 8
1 f Vinterferie 2 l 3 s 4 m Forårssemesteret starter / IDA giver Gratis Scones på DTU (7:00-8:00) / En magnetisk rejse fra rummet til Jordens indre (v. Nils Olsen 12.15-12.30 i Biblioteket) 5 t Vektor 13 informationsmøde i S-husets læsesal (kl. 17.15) 6 o 7 t 8 f Gratis Fredagsrock: The Blue Van. Afterski-fest i Diagonalen / Science talk: Mennesket, Månen og mulighederne (v. John Leif Jørgensen 12.15-12.30 i Biblioteket) / Vektor-hvervningsbarcrawl med KABS 13. 9 l 10 s 11 m 12 t Vektor 13 informationsmøde i S-husets læsesal (kl. 12.00) 13 o 14 t 15 f Vinterjoint: VETO / Planck missionen: Verdens bedste udsigt over Big Bang (v. Carol Anne Oxborrow 12.15-12.30 i Biblioteket 16 l Frist for vektortilmelding på www.blivvektor.dk 17 s 18 m Computerspillet Startup Spirits går i luften (startupspirits.dk) 19 t 20 o 21 t EDU - Studier i udlandet (m. IDA 12.00-13.00 i Læsesalen) / Social Lab (m. IDA 17.15-19.00). 22 f Gratis Fredagsrock: Stig Møller Trio. Startup Spirits besøger fredagsbarerne / På fugelsafari fra LEO (v. Rene Fleròn 12.15-12.30 i Biblioteket) 23 l 24 s 25 m 26 t LaTeX for begyndere (m. IDA 17.15-21.00 i Mødelokale 1) 27 o Vinsmagning med PF Vin (m. IDA 17:30-21:00 i Læsesalen) 28 t Vil du have noget med i næste nummer af Krydsfelt? Send en mail til krydsfelt@pf.dk.
Generated by http://www.opensky.ca/~jdhildeb/software/sudokugen/ on Sun Sep 9 21:45:34 2012 GMT. Enjoy!
Krydsfelt.dk Februar 2013
Februar 2013
Krydsfelt.dk
Februar 2013
Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af IDA. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder. Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien. Brug din fordel! Klik ind på studiekonto.dk/ida, eller ring på 3378 1950. Lån & Spar er en bundsolid bank – og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig.
NY Studiekonto – ganske kort 2,5% i rente på de første 50.000 kr. – derefter 0,25% Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente Rabat i mere end 3.200 forretninger med IDA MasterCard StudieBudget – din egen budgetkonto StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1950 eller gå på studiekonto.dk/ida
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af IDA. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 21. Januar 2013.