Page 1


DET GODE PLOT


Det gode plot © 2019 Jan Kjær Udgivet af Agama Publishing 1. udgave, 1. oplag • Trykt 2019 i Letland ISBN: 978-87-93231-79-5 Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, men kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. www.jankjaer.dk


JAN KJÆR

DET GODE PLOT Tusind tak til testlæsere Sarah Maria Rasmussen og Karen Vad Bruun. Tak for, at I tog jer tid til at finde hoved og hale i et ufærdigt manuskript. Jeres skarpe kommentarer har været guld værd. En kæmpe tak til forfatter Emil Blichfeldt. Uden dig, Emil, og dine venlige spark bagi, var denne bog forblevet et skuffeprojekt. Og til sidst en kæmpe tak til min redaktør, Camilla Clevin. Tak for altid at være klar til at kommentere, strukturere og ikke mindst forenkle. Det er din fortjeneste, at denne bog kan være med til at inspirere en ny generation af forfattere.


Indhold

BOGENS FOKUS Hvad er et plot? De to forfattertyper Myter og den kollektive bevidsthed Hero’s journey Bogens to dele Eksemplerne Plot … og alt det andet

13 15 17 21 23 27 28 30

DEL 1 33 GRUNDBEGREBERNE 35 Kært barn har mange navne 37 Kaldes en udviklingshistorie, fordi … 38 Hovedkarakteren 39 Fra præmissen til den bærende idé 43 Tre elementer i samspil 49 A-plot og B-plot 51 Dilemma 57 Opsummering af grundelementerne 62


HVAD HANDLER HISTORIEN OM? Den ideelle struktur Den bærende idé og hovedkarakteren Den bærende idé og dilemmaet De fire svære spørgsmål

65 67 70 72 77

PLOTMODELLER 83 Plotmodeller – min inspiration 85 Tre akter 88 Syd Fields paradigme 92 15-punktsplotmodellen – opdelt 99 Det hele samlet 122 Tre eksempler 125 DEL 2 SKRIVNING EFTER EGEN PLOTSTRUKTUR Få styr på strukturen Placering af sideplot Krav til sideplot Formålet med sideplot

135 137 139 142 146 150


PLOTPUNKTERNES EGENSKABER Typer af plotpunkter Placeringen af plotpunkter Setup og payoff Historie med mange plotspor Stor kontrast har størst effekt Mange temaer i spil Og glem nu ikke ...

155 157 166 169 171 174 179 183

PLOTSTRUKTURER I SERIER Plotstrukturer i serier Hvor stor en del af plottet er på plads? Få karakterbuerne på plads Kickstarterspørgsmål

187 189 194 199 202

LITTERATURLISTE OG ORDFORKLARING Litteraturliste Ordforklaring

207 208 210


12


BOGENS FOKUS

13


Hvad er et plot?

Plottet er historiens handlingsforløb. Det er skelettet i fortællingen. Plottet består af en lang række hændelser, der er med til at drive historien fremad. Disse hændelser kaldes for plotpunkter. Plotpunkterne er struktureret i en bestemt rækkefølge, plotstrukturen, og tilsammen udgør de historien. Start

Slutning

Figur 1. Plottet er historiens handlingsforløb. Det udgøres af plotpunkter, som hver især er en hændelse i fortællingen.

Rækkefølgen, man vælger at sætte sine plotpunkter i, har stor indflydelse på, hvordan læseren oplever historien. Hvis man afslører noget for tidligt i historien, tager man måske spændingen ud af slutningen. Hvis man tilbageholder information for længe, ender man måske med at forvirre sin læser. Som forfatter kan man så vælge at følge en plotmodel. Det er en skabelon, der er opbygget af forudbestemte plotpunkter, og som viser, hvilken rækkefølge disse punkter bør komme i for at skabe en håndværksmæssigt god historie.

15


Her er tre udtryk, der kommer til at gå igen igennem hele bogen. De er gode lige at få styr på. Bemærk, at plotstruktur og plotmodel er to forskellige ting. Plotpunkt – en enkelt hændelse i historien. Plotstruktur – den rækkefølge, plotpunkterne kommer i, uanset om man har brugt en plotmodel eller ej. Plotmodel – en skabelon, hvor historiens vigtigste plotpunkter sættes i en forudbestemt rækkefølge.

16


De to forfattertyper

Groft sagt er der to forfattertyper: plotters og explorers. Plotters er dem, der foretrækker at strukturere deres historie og udvikle plottet, før de begynder at skrive. De bruger en del tid på forarbejde, men bliver så til gengæld ret hurtigt færdige, når de først begynder at skrive. Explorers går i gang med at skrive med det samme. De udforsker deres idé og figurer og finder på historien, mens de skriver. De kan bruge meget tid på at skrive om og kan komme ud for at gå i stå, mens de overvejer, hvad der ellers skal ske i historien. Ligegyldigt hvordan man griber skrivningen an, vil man altid ende med en historie, der har et plot. Og selvom man er explorer-forfatter, kan teoretisk viden om plotstrukturer være nyttig til efterfølgende at udpege eventuelle mangler eller problemer i ens historie. Personligt hører jeg til plotter-gruppen. Jeg får styr på plotstrukturen, før jeg begynder at skrive. Denne bog handler om min tilgang til plotstrukturer og skrivning.

17


Da jeg skrev bind 2 i min ”Menneskejægeren”-trilogi,

startede jeg med at skrive historien i punktform. Det blev til et A4-ark med 22 plotpunkter, som dækkede hele historiens handlingsforløb. På den måde fik jeg skelettet på plads, og så skulle der bare kød på. Bevæbnet med computer, plotark og researchbøger gik jeg i skrivehi, og to uger senere krøb jeg frem i lyset igen med et manuskript på 15.000 ord. Manuskriptet blev – efter at der blev tilføjet 80 illustrationer – til en bog på 168 sider. Hvert af de 22 plotpunkter var blevet til 7 sider i bogen (se figur 2 på modsatte side). Nogle forfattere skriver deres plot på whiteboards eller post-it-sedler, mens andre bruger digitale hjælpemidler. Men fælles for os alle er, at vi prøver at finde svaret på det samme spørgsmål: Hvordan strukturerer vi plottet, så læseren opsluges totalt og bliver ude af stand til at lægge bogen fra sig? Alle de skæve karakterer, vi har opfundet, og alle de fede scener, vi har udtænkt. Hvordan præsenterer vi dem på den bedst tænkelige måde? Netop det spørgsmål har forfattere og dramatikere stillet sig selv i århundreder. Og de har heldigvis samlet 18


What if: Hvad nu hvis Luka skal jage et menneske, som han opdager er uskyldigt. Præmis: Målet helliger IKKE midlet. Vi har alle et moralsk ansvar. 1. Ung grev Dimir kæmper mod menneskejæger om ”Monsterbogen”. Menneskejægeren får bogen, mens Dimir får pengene. 2. Forside og opslag fra ”Monsterbogen”. 3. Luka på vej gennem skoven. Tænker på shamanen, der har fortalt ham om læremesteren. Der er kun én ledig plads. 4. Luka møde pigen Selina, som er fanget i fælde. Luka redder hende. 5. Luka bruger ’synet’ og får en lussing af Selina. 6. Selina smider Luka i fælden, da hun opdager, at han vil i lære hos samme mester. Luka slipper op af fælden ved egen hjælp. 7. Luka og Selina ankommer hos mesteren. Prøveperiode begynder. 8. De bliver undervist i ’synet’. Selina har ikke evnen. 9. Selina viser interesse for ”Monsterbogen”. 10. Bliver undervist i jægertricks. Selina er bedst. Luka begår fejl. 11. Skænderi mellem Selina og læremesteren. 12. Luka ser Selina snige sig væk om natten med en bylt under armen. ”Monsterbogen” stjæles. Læremester såres med Selinas våben. 13. Byens høvding beordrer Luka til at jage og dræbe Selina og skaffe bogen tilbage. Så får han pladsen. 14. ”Optag forfølgelsen og smid ’krummer’, så følger vi efter, når vi har samlet en gruppe.” 15. Luka forfølger Selina. Det går godt. Laver ikke fejl. Han opdager, at der er et andet sæt spor. 16. Luka indhenter begge to. Kannibalen har overmandet Selina. Selina er uskyldig. Luka må vælge mellem at redde Selina og miste bogen (og lærepladsen) eller lade Selina dø og få fingre i bogen (og lærepladsen). 17. Bag ham dukker høvdingen op. ”Dræb hende!” råber han. Ved ikke, Selina er uskyldig. 18. Luka bruger ’synet’. Han ser, at Selina virkelig er uskyldig. 19. Luka udløser med vilje en fælde (som i starten af bogen). Den tiltrækker vilde indianere. 20. Indianere angriber Kannibalen. Luka redder Selina og stikker af. 21. Alle kommer hjem. Mesteren skal vælge sin elev. Luka har gjort det godt, men mistede bogen. Selina blev fejlagtigt anklaget af stammen. Men Selina frasiger sig lærepladsen. Luka har lært hende, at ’målet IKKE helliger midlet’. Luka er den mest værdige. Læremesteren vælger – for første gang nogensinde – at have to elever. 22. Samtale, epilog. Hvem arbejder Kannibalen for? ”Det er grev Dimir,” svarer læremesteren. ”Han vil bruge bogen til at tilkalde monstre.”

Figur 2. De 22 plotpunkter til ”Menneskejægeren 2” indeholdt historiens vigtigste hændelser og rækkefølgen, de skulle fortælles i.

19


masser af viden, som vi andre kan trække på. I denne bog prøver jeg at stille mig på skuldrene af fortidens kæmper og samtidig bidrage med min egen erfaring som forfatter for at vise, hvordan man skaber de mest effektive plotstrukturer og de mest gribende historier.

20


Myter og den kollektive ubevidsthed

Den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung udviklede i starten af 1900-tallet teorier om menneskehedens besiddelse af en kollektiv ubevidsthed, som bl.a. kommer til udtryk i vores drømme. Jung brugte udtrykket arketyper om de figurer og elementer, som er fælleseje for hele menneskeheden, og som går igen i folks drømme uafhængigt af kultur og nationalitet. I sin bog ”Four Archtypes” beskriver Jung de fire fundamentale arketyper: den store moder, genfødslen, ånden og jokeren. Den store moder repræsenterer almoderlighed og frugtbarhed. Denne figur er ikke nødvendigvis nem at genkende i drømme, da dens psykologiske værdier kan overføres til andre genstande som f.eks. et rindende vandløb, en nytilsået mark, et frodigt træ og mange andre. Det kræver mange års erfaring som psykoanalytiker at kunne genkende disse arketypers mange varianter i drømme og udlede deres psykologiske betydning for at identificere roden til en patients problemer. Disse arketyper spiller også en rolle indenfor skrivning. Ifølge Jung er arketyperne noget, alle mennesker fødes med, og han bruger bl.a. eventyr og myter til at 21


bevise denne teori. Jung mente at kunne påvise, at disse arketypiske elementer dukker op i myter og eventyr på tværs af tid, landegrænser og kulturer. Som forfattere har vi, ifølge Jung, en universel værktøjskasse med arketyper, som vi ubevidst skriver ind i vores fortællinger. Derfor er det kun naturligt, at de samme figurer og elementer går igen i myter og eventyr verden over. Netop Jungs teorier om arketyper gav grobund for udviklingen af en meget udbredt historieskabelon kaldet hero’s journey.

22


Hero’s journey

I 1949 udgav den amerikanske forfatter Joseph Campbell et skelsættende værk: ”The Hero with a Thousand Faces”. Og hvor Jung fandt fællestræk blandt elementerne i myter og eventyr, fandt Campbell fællestræk i opbygningen af myterne. Han samlede disse fællestræk i en skabelon, han kaldte ’monomyth’ eller mere populært hero’s journey. Heltens arketypiske rejse. Hero’s journey er en skabelon for fortællinger, hvor en helt drager på eventyr, gennemlever en krise, sejrer og kommer forandret tilbage. Campbell udarbejdede en liste på 17 punkter, der udgør denne rejse. Hero’s journey-skabelonen vandt enorm udbredelse i filmindustrien, især efter at manuskriptforfatter og instruktør George Lucas lagde sig tæt op ad dens struktur i forbindelse med manuskriptet til ”Star Wars” (1977). Men også i litteraturen har hero’s journey vundet indpas. Bl.a. J.K. Rowlings ”Harry Potter og De Vises Sten” følger hero’s journey-strukturen tæt. Et kendetegn ved et hero’s journey-inspireret plot er f.eks. introduktionen af en mentor, som hovedpersonen møder ganske tidligt i historien: 23


Eks. 1: ”Harry Potter” af J.K. Rowling I den første ”Harry Potter”-bog møder Harry sin mentor, kæmpen Hagrid, 15 % inde i bogen. Eks. 2: ”The Hunger Games” af Suzanne Collins Hovedpersonen Katniss Everdeen sidder i toget på vej til at skulle kæmpe i Hunger Games. Hun møder sin mentor, den lettere fordrukne Haymitch, 12 % inde i bogen. Eks. 3: ”Star Wars” af George Lucas Luke Skywalker møder Obi-Wan Kenobi 24 % inde i filmen. I sin bog ”The Hero with a Thousand Faces” refererer Campbell til både myter, eventyr og drømme. Psykologi og historiefortælling er uløseligt forbundet. Campbell mener, ligesom Jung, at de samme arketypiske elementer, vi finder i drømmetydning og psykoanalyse, går igen i myter og eventyr. Fortællinger bruges i realiteten som værktøj til selvudvikling, som Campbell selv skriver: The whole sense of the ubiquitous myth of the hero’s passage is that it shall serve as a general pattern for men and women… The individual has only to discover his own position with reference to this general human formula, and let it then assist him past his restricting walls. 24


Denne arketypiske struktur indeholder altså to historier i én: heltens ydre og indre rejse. Hovedpersonens udvikling er en indbygget del af hero’s journey-baserede historier. Eks. 1: Harry Potter I ”Harry Potter” udvikler drengen Harry sig fra at være en værdiløs, uelsket og usikker dreng til at blive en værdifuld troldmand, elsket og selvsikker. I stand til at bekæmpe den ultimative ondskab, Lord Voldemort. Eks. 2: Katniss Everdeen Katniss Everdeen udvikler sig fra at være en undertrykt borger til at blive lederen af oprøret mod den onde præsident Snow. Eks. 3: Luke Skywalker Luke Skywalker udvikler sig fra at være en uvidende bondedreng til at blive en mægtig jedi-ridder, der kan bringe balance mellem lys og mørke.

EKSTRA Jeg uddyber hero’s journey på min YouTube-kanal, ”Jan Kjær”, hvor du kan finde disse tre videoer: Hero’s journey #1 – gennemgang af Christopher Voglers forenklede version af hero’s journey. 25


Hero’s journey #2 – gennemgang af heltens indre rejse. Hero’s journey #3 – de psykologiske værdier i hero’s journey.

Ligesom hero’s journey består mine historier af en indre og ydre handling. Jeg synes, det giver en fantastisk dybde til fortællingen, når der under det dynamiske handlingslag samtidig kører en personlig og vedkommende historie. Den todelte historie er ikke noget, som Joseph Campbell har opfundet. Men han har været italesætteren, der har identificeret dette fællestræk ved myter og eventyr forfattet gennem århundreder. Det er netop det indre aspekt af hero’s journey, der gør, at de fleste af os kan relatere til disse historier den dag i dag. Hero’s journey er tidløs. Den beskriver nemlig en proces, som er relevant for os alle: den personlige udvikling.

26


Bogens to dele

DEL 1: Plotmodel Den første del af denne bog handler netop om at skrive ’udviklingshistorier’ og om at basere sin opbygning af historien på en plotmodel. Det vil sige, at historiens vigtigste plotpunkter sættes i den forudbestemte rækkefølge, som plotmodellen foreslår. Disse plotmodeller er udviklet over årtier, så de giver et godt indblik i, hvilke plotpunkter der ’fungerer’ – og hvorfor. Det har i hvert fald været et godt udgangspunkt for mig at studere disse modeller, før jeg gik videre til at lave mine egne plotstrukturer. DEL 2: Skrivning efter egen struktur Anden del af bogen handler om at skrive historier baseret på egne plotstrukturer. Der er stadig interessante principper for strukturen i historien, der gør sig gældende her. I dette afsnit beskriver jeg desuden, hvordan man kan arbejde med plotstrukturer hen over en serie på flere bind.

27


Eksemplerne

Eksemplerne i denne bog kommer fra en blanding af 20 bøger og 12 filmmanuskripter. Jeg har flere steder valgt at bruge mine egne bøger som eksempler. Dels fordi jeg kender tankerne bag disse historier, og fordi jeg føler, at man bedst forklarer noget ved at vise, hvordan man selv bruger teorien i praksis. Jeg blander frit eksempler fra bøger og film, da jeg arbejder ud fra samme antagelse som Peter Harms Larsen i sin bog ”De levende billeders dramaturgi”: Det er de samme grundprincipper, der ligger under fremstillingen af ’den gode historie’ – uanset medie og genre. Og til denne fine formulering vil jeg tillade mig – udover medie og genre – at knytte målgruppens alder. Jeg har skrevet billedbøger for børn på 4 år, letlæsningsbøger for børn på 8 år og romaner for unge på 12+ år, og det er altid de samme principper, jeg bruger i mit arbejde med historierne, uanset målgruppens alder. Af samme årsag indeholder denne bog også eksem28


pler fra både voksen- og børnefilm. Især de amerikanske børnefilm har meget skarpskårne og letgenkendelige plotstrukturer, der gør dem velegnede til analysebrug.

29


Plot … og alt det andet

Den amerikanske plotguru Robert McKee arbejder i sin bog ”Story” med tre grundlæggende typer af plotstrukturer: 1. Ærkeplot – den klassiske struktur. 2. Miniplot. 3. Antiplot. Han placerer dem i hvert sit hjørne af en trekant med ærkeplottet øverst, da det er den klassiske struktur, der også er den mest udbredte. Denne trekant udgør det historieunivers, forfatteren kan arbejde indenfor. Miniplot udgør det venstre hjørne, og antiplot det højre. Ligegyldigt hvilken plotstruktur man ender med, så vil ens historie befinde sig et eller andet sted indenfor trekanten. Her er en kort beskrivelse af de tre plottyper: Ærkeplot – er bygget op omkring én aktiv helt, der kæmper mod en ekstern modstander for at nå sit mål. Når historien slutter, er alle spørgsmål besvaret, og en ændring er forekommet. Hovedpersonen kan have indre konflikter, men historiens fokus er på den eksterne kamp. Ærkeplottet bygger på samme struktur som hero’s journey. 30


Miniplot – er en variant af ærkeplottet, hvor der er foretaget ændringer i forhold til den klassiske struktur i form af f.eks. flere hovedpersoner, en bærende intern konflikt og/eller ubesvarede spørgsmål (en ’open ending’). Antiplot – er en plotstruktur, der modsat ærkeplottet er styret af tilfældigheder. Det er en fragmenteret, ikkelineær struktur. Som Robert McKee skriver: ”I antiplot er den eneste regel at bryde reglerne.” Tilblivelsen af det gode plot tager i denne bog udgangspunkt i den klassiske struktur ærkeplottet. Én hovedperson, der kæmper for at nå sit mål. Der er en klar afslutning på historien, hvor alle spørgsmål er besvaret, og en ændring er forekommet. Men en god historie udgøres ikke af plottet alene. Udover plotstrukturen består en historie bl.a. af genre, karakterer, miljø og tone. Studiet i at skrive gode historier er et livslangt et. Men ét skridt ad gangen. Fokus i denne bog er udelukkende på opbygningen af effektive plotstrukturer. Så lad os komme i gang og få styr på plottet.

31

Profile for Jan Kjær

Det gode plot – læseprøve  

Bogen er for alle forfattere, der gerne vil have en dybere forståelse for mekanikken bag den gode historie, og som ønsker at arbejde struktu...

Det gode plot – læseprøve  

Bogen er for alle forfattere, der gerne vil have en dybere forståelse for mekanikken bag den gode historie, og som ønsker at arbejde struktu...

Profile for jankjaer
Advertisement