Hunden og jeg er klar til fuldbrugsprøve, eller er vi nu også det?

Det kræver sin hund, og fører, at deltage på og gennemføre en fuldbrugsprøve. At deltage på fuldbrugsprøve er to dage med sommerfugle i maven og en utrolig masse spænding. Men fuldbrugsprøven er også stedet hvor man vil opleve et helt specielt sammenhold med de andre deltagere og glæde sig over egen og andres succes.

Og går det galt så er der også nogle at dele skuffelsen med. Og netop derfor er fuldbrugsprøven for mange kronen på værket. At stå med diplom, hattenål og følelsen af sejr efter to dages afprøvning kan kun beskrives hvis man har prøvet det. Som prøvelder er der ikke noget bedre end at uddele diplomer og nåle til stolte hundeførere der stå med rank ryg og et kæmpe smil på læben.

Taget enkeltvis er disciplinerne på en fuldbrugsprøve noget rigtig mange hunde kan klare, men når det hele skal foregå på to dage så kræves der noget ekstra. Derfor skal hundene have både fysisk og psykisk overskud når de skal veksle fra den ene disciplin til den anden. Men denne evne til at mestre mange arbejdsopgaver, lige efter hinanden, er jo også det som kendetegner den stående kontinentale hund. En omstillingsparat og robust hund, der ikke ekspert i noget, men jævn god til det hele.

– Markarbejde: Som det kendes fra en almindelig brugsprøve skal hunden i makkersøg gå på marken og finde jagtbart vildt som den tager stand for, rejser på kommando og respekterer/apporterer. For senere at kunne opnå en 1. præmie skal hunden have taget selvstændig stand for fasan, agerhøne eller skovsneppe. Har hunden f. eks. kun haft mulighed for stand for hare, kan den, hvis den ellers opnår point nok, opnå 2. eller 3. præmie.

– Vandarbejde: Her skal hunden arbejde i en større sø, hvor den skal svømme mellem 50-70 meter til emnerne. Ikke nok med at den skal svømme over åbent vand til emnerne, så skal hunden også lade sig dirigere til området, hvor det emne som ligger længst væk, er udlagt. For at opnå fuld point i dirigering er det ikke nok at hunden, ved tilfældigt søg, selv finder frem til det emne. De to andre udlagte emner skal hunden derimod selv finde ved at afsøge siv/vækst bræmmen hvor emnerne er udlagt. Når hunden er på vej hjem med emne nummer to kastes endnu et emne og der afgives et skud. Hunden skal afslutte den apportering den var i gang med inden den henter det udkastede emne.

– Ræveslæb og apportering: En ræv slæbes i skov ca. 300 meter på et spor med to knæk. Hunden skal nu støtte sig til sporet, finde ræven, apportere denne og returnere til fører og aflevere ræven. Momentet er delt op så der gives point for udredning af spor delen og point for apportering og aflevering.

– Ro på post samt markering/apportering af tre emner: Tre jagt- eller regu- lerbare fuglearter, evt. tamduer, udkastes så hunden har mulighed for at markere nedfaldsstederne. Der afgives et skud for hvert emne. Hunden skal nu forholde sig i ro ved føreres side i ca. et minut inden den skal apportere de tre udkastede emner. Hunden skal helst udføre opgaven med så lidt indblanding fra føreres side som muligt.

– Skovsøg: Her skal hunden selvstændig, men i god kontakt til fører afsøge det udpegede skovstykke. Søget skal afpasses til vind og terrænforhold.

– Pürsh og afdækning: På en afmærket rute med et par knæk skal hunden ukoblet følge fører. Da det er en pürsch skal denne opgave gerne foregå så lydløst som muligt. Når pürsch stien er slut dækkes/sittes hunden af og fører fortsætter. Igen skal det foregå uden ret meget lyd da det skal ligne en pürsch. Hundeføreren fortsætter ca. 100 meter frem og stiller sig skjult for hunden. Efter 2 min. afgives der et skud. Efter yderlig 3 minutter kaldes hunden hjem.

– Schweiss 4m/3t (rapportering kan tilvælges): Her skal hunden udrede et ganske almindeligt schweisspor der er 400 meter langt, med to vinkelrette knæk, som har ligget i mindst 3 timer. For de hunde der har kvalificeret sig, er det muligt at tilvælge et rapporterings spor. Kan hunden ikke løse rapporteringsdelen skal fører sætte hunden i line og udrede den del af sporet i rem, ellers betragtes dyret som et emne der ikke er leveret og hunden kan ikke præmieres.

Markarbejde, vand og ræveslæb foregår som regel på førstedagen, men det sker at en prøveleder har brug for at ændre på disciplinernes rækkefølge og det er helt tilladt.

Ja det er individuelt og afhænger af mange ting. Gamle erfarne hundeførere der at dresseret flere hunde til deltagelse på fuldbrugsprøve er vel næppe i tvivl om hvornår hunden er klar. For nyere hundeførere kan der være sværere at vurdere. Men helt generelt så kræves det en lydig og veldresseret hund der magter alle discipliner uden problemer. Når det er på plads så kan man prøve at udføre flere discipliner over to dage. Men overtræning kan også være et problem. Målet er at planlægge sin træning så hunden topper på det tidspunkt den skal til prøve. Det nytter ikke at den lige mangler det sidste i et par discipliner. Ofte går det også skidt hvis der er trænet så meget med hunden at den har mistet lysten og motivationen. Afvekslende træning, som ikke nødvendigvis er lige de discipliner der dækker fuldbrugsprøven, vil fastholde hundens interesse for at løse opgaver og holde den motiveret.

Hvis man kigger lidt på hvor det går galt på en fuldbrugsprøve så er det meget ofte fordi hunden ikke er lydig eller fordi den ikke har overskud og bliver stresset. Stress kan resultere i overspringshandlinger. På næsten alle fuldbrugsprøver er der hunde som falder igennem på apporterings disciplinerne, hvor der laves skader på det vildt der skal apporteres eller at hunden ganske enkelt går i baglås og stopper med at arbejde. En anden vigtig faktor på en fuldbrugsprøve og det kan der ikke trænes hen i mod er føres spænding og nervøsitet. Mange hundeførere har ondt i maven, kan ikke rigtig spise, er blege om næbbet samt holder sig lidt for sig selv. Denne spænding og nervøsitet kan hunden fornemme, men ikke forstå. Hunden kan reagere på det og opføre sig på måder som føreren måske ikke har set før. Hund og fører er en ekvipage, et makkerpar, og undervurder ikke hvilken indflydelse du som fører kan have på hunden, både negativt og positivt.

Så inden du melder din hund til en fuldbrugsprøve så vær ærlig overfor dig selv og ikke mindst din hund. Lige ved og næsten gør det ikke. Det nytter ikke at stille på fuldbrugsprøve hvis man siger: “Er vi heldige, så skal vi nok klare den”. Held er ikke nok til at klare to dages afrpøvning. Ekvipagen er måske klar hvis de, når de melder til, kan sige: “Vi skal godt nok være uheldige hvis vi ikke klarer den”.

Er du i tvivl, så fortsæt træningen med din hund og vent til næste år med at melde den til. Søg evt. træningsfællesskab med ligesindede så i kan støtte, vejlede og hjælpe hinanden. Det kan også give adgang til flere terræner så der ikke skal trænes på samme sted hele tiden.