2 minute read

Hovedprøven 2022 i Dansk Breton Klub

Afvikling af hovedprøven var i år lagt i hænderne på Lissi og Claus Rasmussen, der med sikker hånd havde formået at få det store puslespil til gå op til alles udelte tilfredshed.

Standkvarteret var henlagt Bregnen lidt uden for Haslev, og der var i alt tilmeldt 11 hold inkl. de to VK hold.

Advertisement

Vejret viste sig fra allerbedste side under hele prøven, og det var uden tvivl med at til at løfte stemningen en tand mere. Den store opgave med at finde egnede terræner var lykkedes rigtig fint, om end det betød, at flere hold på særligt den første dag gik på marker, der lå et stykke vej væk fra standkvarteret. Det gode vejr betød, at hundene havde gode muligheder for at arbejde med fuglene, og det lykkedes heldigvis også for flere af de tilmeldte hunde at opnå præmieringer. På hovedprøven er det sociale samvær mindst lige så vigtigt for deltagerne som selve markprøven. Der er tradition for at hygge over en øl på standkvarteret, og glæden ved at gense gode venner og bekendte fra hundesporten er meget stor. Der bliver udvekslet mange gode samtaler og drøftet mange gode emner omkring hundene og deres meritter.

Fredag aften gennemførte bestyrelsen den årlige generalforsamling. I den forbindelse uddeles Kennel Stenhøjs Vandrepræmie, der uddeles til årets bedste breton på markprøver i perioden 2007 til 2021. Vandrepræmien er et billede af en breton malet af kunstneren Steen Axel Hansen, der uddeles til ejeren af den bre- ton, der har vundet Gættes Mindepokal som årets bedste breton på markprøver. Den gik i år til Jens Ole Nielsen og Klaphattens Emma, der i 2021 havde haft en formidabel sæson på markprøverne.

Generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden. Spørgelysten var bestemt mærkbar, og debatterne var gode. Der var desuden to skriftlige afstemninger, men grundet bestyrelsens forarbejde blev forslagene godt modtaget. Da mødet var slut fortsatte den gode stemning i form af, at deltagerne samledes i mindre hygge-grupper, hvor snakken om dagens oplevelser fortsatte ufortrødent.

Dag to bød vanen tro på både skuffelser og glæder idet nogle kunne konstatere, at lydigheden ikke rakte til at kunne fortsætte afprøvningen længere end et par minutter. Andre fik drømmen om at kunne deltage i eftermiddagens matchning opfyldt, idet den vitale 1. præmie kom i bogen efter en godkendt præstation.

Kl. ca. 16.00 afvikledes matchningen og første gruppe var unghundene. Denne gruppe tiltrækker sig altid stor opmærksomhed idet det er her talenterne spottes, og hvor alt kan ske. Derfor holdt spændingen sig også længe ind i konkurrencen, idet de små fejl jo her får en stor betydning. Unge hunde har heldigvis deres egen vilje og i tilfældet 2022 kunne tilskuerne konstatere at Esgaard Lord Diablo v. Thomas Severinsen gav sig til rode og glemte alt om at gå jagt bedst som den stod med rigtig gode muligheder for at vinde pokalen som den bedste unghund 2022. I stedet kunne Thomas Klit og Andersine kører titlen i hus og dermed lade sig kåre som den bedste unghund, da der senere på aftenen under gallamiddagen skulle uddeles pokaler.

Matchningen i åben klasse blev lidt af en gyser mellem Thomas Kristensen, der førte Dusty og Torbjörn R. Nielsen, der førte Lilly du Bois Courcol – i daglig tale Karla. De to hunde havde begge gået sig op undervejs i matchningen, og da det virkelig gjaldt trak Thomas og Dusty det længste strå. Publikum fik gode oplevelser og så hunde, der virkelig kunne afsøge marken. De to gode træningsmakkere Thomas og Thomas kunne derfor lade sig hylde til gallamiddagen – hvilket de da også gjorde.

Søndagens Vinderklasse bød på flotte præstationer fra mange af de deltagende hunde. Som dagens skred frem skilte ikke mindst Strandbys Frække Frida v. Franz Nybro Metzker og Pax v. Thomas Klit sig dog særligt godt ud. De havde begge leveret solide indsatser og fugletagninger under svære forhold hen over formiddagen. Under den afsluttende matchning trak Thomas Klit og Pax det længste strå, og dermed vandt de Vinderklasseprøven 2022.

Placeringerne var som følger.

1. vinder Pax og Thomas Klit

2. vinder Strandbys Frække Frida og

Franz Nybro Metzker

3. vinder Louis og Allan Rasmussen

4. vinder Kenzo og Thomas Klit

5. vinder Strandbys Bon og Jens Stenhøj

This article is from: