6 minute read

Succesfuld 100-års jubilæumshovedprøve

“Et 100-års jubilæum vil altid være en stor ting for en klub som vores. Jubilæumshovedprøven i marts blev da også i en klasse helt for sig selv”, siger vores formand John Bak. Han uddyber sine tanker; “oprindeligt så tvivlede jeg helt ærligt på, at der ville blive så mange starter, som Anton Dahl og tovholdergruppen håbede på, for jeg ved, at det kræver et kæmpe organisatorisk arbejde, men min tvivl blev jo gjort fuldstændig til skamme. Det er altså virkelig flot arbejde af alle”.

Tovholderne meldte tidligt ud, at de gik efter at lave århundredets største fælles vinderklasse. Det blev det vist også til, for vi kender i hvert fald ikke til andre vinderklasser med hele 67 startende hunde. Det er simpelthen bare fantastisk! Denne prøve blev afviklet med udgangspunkt i familien Lønnes hjem i Sønderjylland, hvor der altid er garanti for vildt på terrænet, og så var logistikken bare i top. John er tydeligt imponeret, og uddyber, at “Det betyder ikke så meget, at det ikke var en gordon setter, der vandt, for vi har jo vundet to andre fælles vinderklasser i foråret, og det kræver både rigtig meget held at vinde sådan en dag og ikke mindst en god hund”.

Advertisement

Jubilæet bød på mange markprøver forskellige steder i landet over flere dage. Der var 98 starter i UK (ungdomsklasse), 118 i ÅK (åben klasse), 85 i VK (vinderklasse) og 12 til landskampen, altså 313 starter. Dertil skal lægges 9 starter på den uofficielle prøve for nybegyndere! Alle dage var der prøver rundt om i landet, og nogle havde måske derfor frygtet, at der så ville være halvtomt på standkvarteret i Præstø, men heldigvis mødte alle talstærkt frem, og der var god stemning over alt.

Den store udstilling med 85 hunde fra både kontinentale og engelske racer, receptionen m. bogudgivelse og festmiddagen blev således samlingspunkter under det vellykkede jubilæum. Nogle fortsatte festen til langt ud på natten i fællesrummene, mens andre valgte at tage en lidt længere lur.

Vores egen vinderklasse havde 19 hunde til start. “Her kom der otte hunde med over middag, og de viste alle høj kvalitet på dagen, for der var to med 1A, tre med 1B og tre med 2B” fortæller John nøgternt. Han fortsætter med at fremhæve de fantastiske terræner, der var meget velegnede til prøven, men også, at der, ham bekendt, generelt var virkelig flotte terræner under hele jubilæet, hvilket han naturligvis takker terrængivere/ledere mange gange for.

Landskampen blev vundet af Sverige med to unghunde og to veteraner. Det var godt gået, og vi havde ikke heldet denne gang. Samme dag var der en uofficiel prøve i den helt anden ende af skalaen, nemlig for nye hundeførere, lige som der var mange der deltog i kvalitetsklasser. Dermed kan man vist godt sige, at hele paletten blev dækket den dag.

Jubilæumshovedprøven endte som vanligt med matchninger, og det gjorde den naturligvis også i år. Der var generelt meget flotte præmier til alle, og særlig stor var glæden hos de vindende hundeførere af bretonen Mønboens Lussac Saint Emilion, der blev bedste unghund, og engelsk setteren Tobølbjergs Sally, der blev bedste hund, lige som ejeren af gordon setteren Sydåens Epic Ethan nok også svævede de næste par dage.

Hovedprøven skød officielt jubilæumsåret i gang, og man må sige, at det blev gjort med maner. Forude venter flere jubilæumsarrangementer, som vi håber mange vil deltage i.

Jubilæumsprøver på Fyn i september

På jubilæet var det besluttet ikke at afholde UKK, og derfor det det rykket til LØRDAG D. 17. SEPTEMBER

Startberettigede er de hunde, som har opnået 1.pr. i UK siden hovedprøven 2021 til og med hovedprøven 2022. Tilmelding til John Bak på tlf. 21 49 65 51.

Efter UKK afholdes der lørdag en særlig BK, en jubilæumsbrugsklasse, der kun er for gordon settere.

Nybegynderdag på Fyn

Af: Caroline Griese

I efteråret arvede jeg min skønne gordon setter Jolly fra min afdøde mor.

Som ny hundeejer tænkte jeg, at Jolly skulle igang med at få trænet sine stærke instinkter.

Da jeg suser igennem Dansk Gordon Setter Klub på Facebook og falder over opslaget om tilmelding til marktræning for uerfarne hundeførere, tænker jeg, at det kunne være noget for Jolly… og mig!

Som helt uerfaren nystartet hundefører ankommer jeg til Fyn, hvor arrangementet finder sted og bliver budt velkommen af Jan Poulsen og de andre deltagere. Alle deltagere er ligesom mig, helt “grønne” indenfor markprøvetræning og vi præsenterer os selv og vores hunde over et rundstykke.

Jan introducerer os for forskellige udtryk, begreber og terminologier indenfor jagt og markprøver, hvor han samtidig også fortæller os lidt om selve markprøven.

Syv dejlige gordon settere og en pointer venter i bilerne og sammen kører vi i karavane ud til første mark.

Vi får vores hunde ud af bilerne, giver dem veste og snor på, og efter intro viser Jan os, hvordan han slipper sin egen hund. Derefter instruerer han efterfølgende alle os andre en for en i, hvordan vi skal slippe og guide vores hunde på marken, mens han går med os.

Siden prøvede vi slip med to hunde ad gangen og kunne se, hvad der gik godt og hvad der kunne arbejdes mere på. Vi fik kyndig vejledning i, hvad dommerne ofte vil dømme på efter et slip.

Jan var rigtig god til at evaluere og gennemgå vores slip gennem hele dagen, og han kom med gode råd og fif til, hvordan vi bedst kunne udnytte marken med vores hunde.

Efter frokost kom solen, og vi kørte i flok ud til endnu en mark, hvor vi selvstændigt skulle slippe vores hunde og bagefter ville blive bedømt og evalueret på vores slip og hundenes stil.

Jolly blev bedømt som lidt for selvstændig, lidt for tilfældigt i sit søg, gik for “åbent” på marken- han fik dog også færten af en meget fræk hare, som jeg tillægger, at både fløjte og råb blev helt overflødig. Dog fik han ros for en ellers fin stil med flot kraftfuld galop, lige hale og løftet hoved.

Der arbejdes ved deadline på at finde et godt standkvarter hvor alle kan spise og overnatte. Det meldes ud på hjemmesiden, hvor det bliver.

Søndag d. 18. september afholdes vores jubilæumsvinderklasse.

Tilmelding til BK og VK på hundeweb.

Dagen på Fyn var skøn og det var en rigtig dejlig oplevelse at møde alle de andre engagerede hundeførere og deres mange smukke gordon settere.

Vi fik snakket og grint sammen, samtidig med at vi selvfølgelig lyttede opmærksomt til vores kyndige instruktør Jan Poulsen.

Sidst, men ikke mindst, var det tydeligt at alle de firbenede også nød markprøvetræningen i fulde drag og man kunne se, hvor “tændte” de blev for hvert slip de fik. Da dagen var omme sagde vi farvel og takkede af.

Dårligt var bildøren blevet lukket før Jolly faldt træt omkuld efter en skøn dag i marktræningens tegn.

Dansk Irsk Setter Klub

www.redclub-denmark.dk

Formand

Gunnar Jensen

Lyngvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf.: 51 32 40 35

E-mail: gj.kirstinekjaer@outlook.dk

Kasserer

Henrik Englyst Nielsen

Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg

Tlf.: 21 90 02 84

E-mail: englyst64@hotmail.com

Klubredaktør

Helle Høst-Madsen

Højlystvej 23, 4300 Holbæk

Tlf.: +45 2182 6137

E-mail: hhmadsen@live.dk

Ny redaktør søges!

Vi søger en ny redaktør for siderne. Siderne skal bestå af små interviews, portrætter, billeder, opslag om aktiviteter mm., men der er også en stor frihed til at udvikle videre på siderne.

Kunne det være noget for dig og står du med en lille redaktørdrøm, så må du meget gerne henvende dig til klubbens formand.

Bladet udkommer 6 gange om året.

Dansk Irsk Setter Klubs Hovedprøve

v. Horsens 1.-3. april 2022

UNGHUNDEKLASSE

1. UK Norrsetter SIO Hunter v. Anne Kristensen

1. UK Kiwi Line’s Code Red v. Jan Justensen

1. UK Irish Power Game’s Doreen v. Heike Sporleder

1. UK Rio de Plaine Marat v. Birthe Schmidt

2. UK Norrsetter SIO Red Clay v. Heinrich Matzen

2. UK Norrsetter SIO Betty Blue v. Herik Maltbæk Jensen

ÅBEN KLASSE

1. ÅK Working Gundogs Elva v. Brian Hinge Krogh

1. ÅK Kaselyckans Fire v. Brian Hinge Krogh

1. ÅK Settermosen Devil v. Frank Krøyer

2. ÅK Bjerkaasen’s Bs Siff v. Heidi Nørgaard Jensen

2. ÅK Malstabodarnas Star v. Claes Kennedy

2. ÅK Kiwi Line’s Passion v. John Jensen

2. ÅK Melsgård V Zeus Engelsk Setter v. Flemming Vilslev

2. ÅK Vilslev NK Uno v. Erling V Christensen

2. ÅK Norrsetter SO Billie Jean v. Heidi Nørgaard Jensen

BEDSTE ÅBEN KLASSE HUND

Kaselyckans fire v. Brian Hinge Krogh

BEDSTE UNGHUND

Kiwi Line’s Code Red v. Jan Justensen

UKK VINDER

KiWi Line’s Era v. Frank Krøyer

VINDERKLASSE

1. VK m CK Norrsetter SA Bagherra v. Heidi Nørgaard Jensen

2. VK m CK Vilslev Nemo v. Erlin V Chrisensen

3. VK Norsetter SO Shot v. Flemming Sørensen

4. VK Æblevangen Evian v. Christine Bak

5. VK Settermosen Devil v. Frank Krøyer

6. VK Malstabodarnas Star v. Claes Kennedy

This article is from: