ELEGANCE, FART & WOW-FACTOR

– når jagten bliver virkelig VILD! Hvis du ikke har oplevet jagt med vandrefalk og stående hund, så har du en kæmpe oplevelse til gode.

Det virker uendelig roligt og afslappet når falkoneren gør sig klar til jagt. Falken venter, lige som hunden, stille og roligt på hvad der kommer – men de ved jo også hvad der er i vente!

Der arbejdes en del med den meget smukke vandrefalk inden afgang fra bilen. Den har allerede sin skindhætte på, og er tøjret så den ikke stikker af fra falkoneren i utide, men den monteres også med en lille GPS-sender, så man kan bippe sig frem til hvor den cirka er, hvis den “flyver af hånd” under jagten. Mens jagten forberedes, er der tid til at studere den utrolig smukke fugl, den ser ikke så stor ud som den sidder der, men når den senere spreder vingerne og letter fra hånden, har den et imponerende vingefang.

Når alt er gjort klar, og vi går ud på marken stiger forventningen om hvad der skal ske, og blodet begynder at rulle lidt hurtigere i årerne. Nu slippes hunden, og den afsøger i høj fart og smuk stil marken fra kant til kant, i sig selv et meget flot skue der nydes til fulde. Tage Jessen, falkoneren, går stille og roligt på marken med falken siddende roligt på den kraftige skindhandske. Falken har små skindmanchetter med snore om benene, og falkoneren kan på den måde holde falken på hånden indtil den skal jage.

Pludselig kaster hunden sig i stand og alting bliver med et meget intenst. Tage løsner roligt manchet- ten om falkens ben, og tager meget forsigtigt hætten af falken. Den kigger sig om i få sekunder, før den pludselig letter fra hånden og med store vingeslag hurtigt stiger til vejrs. Den ved godt hvad der skal ske, og svæver snart som en lille plet på himlen mere end 100 meter over os.

Nu begynder et skue som adskiller sig væsentligt fra hvordan vi normalt jager med vores stående hunde, og som er en actionfilm værdig.

Det er vigtigt at falkoneren “servicerer” sin falk mens den er i luften, og på den måde bliver hunden, falken og manden en treenighed af en højhastigheds jagtmaskine. Tage prøver at forudse hvordan agerhønsene vil flyve når hunden får avance ordre, og løber i en position så han kan hjælpe falken bedst muligt, ved at få agerhønsene til at flyve i en retning hvor der ikke er træer i vejen for falkens jagt. Alt imens Tage løber rask af sted på marken holder hunden stadig sitrende sin stand, og Tage råber flere gange til os andre “KIG PÅ FALKEN, KIG PÅ

På den første jagt lykkedes det ikke at fokusere på falken, for der var så meget andet at holde øje med, men de næste gange oplevede jeg det vildeste man kan tænke sig. Falken der elegant svæver højt over os, men lige pludselig forandrer alt sig. Den “stooper” når den med ét smækker vingerne sammen, og den store fuglesilhuet omdannes øjeblikkeligt til et smalt projektil der farer gennem luften med en vanvittig hastighed. I skolen lærte vi at kraft = masse x acceleration, og det går altså rigtig stærkt da falke-projektilet nærmer sig jorden!

Hunden får rejseordre og går præcist frem og rejser flokken med agerhøns samtidig med at Tage løber i sin udvalgte position.

Falken nærmer sig jorden med voldsom fart, og folder pludselig vingerne ud – jagten på en udvalgt fugl er i gang. Det går stadig vanvittig stærkt, agerhønen forsøger at undslippe og jages af falken kortvarigt hen over marken. Falken flyver i en position hvor fuglen ikke kan se den, og i løbet af et splitsekund griber den agerhønen bag fra og flyver med den i kløerne (som I kan se på foto strimlen).

Da falken kort efter lander på marken sætter den sig veltilfreds til at plukke fjerene af fuglen, og Tage kommer hurtigt til. Han rækker stille og roligt armen hen til falken, den hopper op på handsken og får sin belønning for veludført jagt – en tre uger gammel optøet kylling. Falken æder roligt på sin falkoners hånd, og vi andre prøver stakåndede at få pulsen ned igen, mens vi forsøger at begribe hvad vi lige har været vidner til.

Jeg har efterhånden oplevet falkejagten flere gange, og hver eneste gang får jeg lidt mere med af det fantastiske og intense skue der foregår i luften og på jorden. Alle gange har jeg også haft en puls der hurtigt nåede sit maksimum fordi det bare er så vildt! En gang valgte agerhønen mod forventning at passere ca. 10 meter fra hvor jeg stod, og falken kom derfor i rasende fart tæt forbi mig og greb fuglen i luften ca. 20 meter væk. Det var spektakulært at få lov at opleve på så tæt hold – og ja, jeg nåede at blive skrækslagen over den store rovfugl der kom hen imod mig i meget høj fart. Heldigvis ved vandrefalken godt hvad der er værd at jage…

Ud over jagt på agerhøns har jeg også været med på andejagter med vandrefalken. Her bruges vores hunde kun til at signalere for falken at vi er på jagt, da de jo ikke tager stand for ænderne. Men bare det at falken ser hunden når den får hætten af gør, at den holder øje med hunden når den er i luften og dermed ved at den er på jagt. Vi oplevede en gang at falken steg til ca. 200 meters højde, inden den med udbredte vinger begyndte at holde øje med hvad der skete i mosen. Pludselig forvandlede den lille silhuet sig til et projektil der bare faldt og faldt. Hunden og falkoneren gjorde sit arbejde og lettede brunnakkerne da falken var tilpas tæt på jorden. Der var de næste sekunder en kort intens jagt hvor falken slog på fuglen et par gange, inden anden slap væk. Falken søgte videre efter andet bytte, men kom tilbage da Tage kaldte på den – og ja, han kalder på sin fugl samtidig med at han basker med armene, og den store vandrefalk kommer så stille og roligt svævende tilbage for at få sin belønning!

Der findes ikke så mange der jager med rovfugle i Danmark, Tage mener at det begrænser sig til 5-7 stykker der jager med de store vandrefalke, men der jages også med stående hunde og høge. Tage har selv interessen for fugle med sig fra ganske ung, og har i øvrigt givet den videre til sin datter. Hans far havde brevduer som Tage skulle passe da han var knægt. Som teenager tog han kontakt til forhenværende fuglefotograf Frank Wenzel, Ørnereservatet, og herfra udviklede det sig hurtigt, så da han skulle vælge sig et arbejde blev interessen for rovfuglene også udslagsgivende for dette. Tage valgte nemlig at blive postbud, for det var dengang posten mødte tidligt ind og sorterede brevene, og havde fri når de var delt ud. På den måde fik han altid tidligt fri, og havde tid til sine fugle der er totalt afhængige af hans pasning i den periode han bruger dem til jagt. Senere kom pointeren til, og i dag er han også anerkendt for sit hundearbejde hvor han bl.a. blev vinder af Dansk Jagthunde Derby med Bess i 2016. Da billederne blev taget, var Bess udstationeret, men hun er naturligvis også en komplet jagtmakker på falkejagt. På verdensplan er det oftest engelsk pointer der bruges af falkonerer, men alle stående hunde fungerer fint til denne jagtform.