2 minute read

LEDER

Når man gerne vil lave et kuld hvalpe på sin elskede stående jagthund, og på den måde være med til, at bevare en af vores skattede jagtracer, er det vigtigt, at vi i avlen, er opmærksomme på særligt fire parametre; jagtlige egenskaber, eksteriør, sundhed og temperament. Vi har hver især en mening om, hvordan den race vi nu har valgt, som vores elskede race, skal se ud og skal gå på marken. Men har vi også rent faktisk fået læst racestandarden?

Inde på DKKs hjemmeside (www.dkk.dk/ race/racestandard) kan man, for hver race, finde en beskrivelse af, hvordan den ideelle hund, inden for den pågældende race, skal se ud. Det er FCI, Fédération Cynologique Internationale, der fastsætter beskrivelsen, også kaldet en racestandard. Racens historie, dens temperament og måden den arbejder på, står også beskrevet. På udstillingerne bliver hundene bedømt ud fra disse racestandarder.

Advertisement

Man kan i sit iver, for at avle efter de bedste jagtlige egenskaber, måske helt glemme, hvordan hunden egentlig skal se ud, hvordan dens temperament skal være og hvor- dan den skal arbejde ifølge racestandarden. Generation efter generation risikerer vi, at få avlet hunde, der helt afviger racestandarden og det er altså en skam. I nogle racer taler man ligefrem om to typer en lille let og hurtig, som af nogen foretrækkes til jagt og markprøver. Nogle fristes til at sige, at de tordner gennem flere sogne, så snart jagten blæses i gang og løber på væggene i hjemmet. Den anden type, den lidt store, der måske lever bedre op til racestandarden i eksteriør, fristes af nogen til at kalde dem for udstillingshunde, sofahunde, skrøbelige og i samme åndedrag får sagt – de dur ikke til jagt.

Nogen gange kan man høre, de to typer inde for samme race, ligefrem bliver omtalt, som hinandens modsætninger, frem for to sider af samme sag. To typer i samme race er en rigtig kedelig og farlig udvikling i bevarelsen af vores forskellige racer. De to typer burde være i en samlet harmoni, i en og samme hund inden for den pågældende race.

Er vi i vores ihærdighed i at skabe den perfekte jagt- og prøvehund, der kan realisere egne ambitioner og drømme i jagten på de prestigefyldte championattitler, ved at avle hen imod for ensartede racer og dermed overser værdien i vores racers forskellighed?

Er det prøvesystemet, de fællesmarkprøveregler, der skal kigges efter i sømmene, så der kan tages højde for racernes forskellighed?

En ting er i hvert fald sikkert, vi brænder alle for de stående jagthunde. Og vi er vel alle enige om, at de skal bevares og vi skal respektere racernes forskellighed, og ikke mindst værdsætte og priser de enkelte racers særkende.

Lad os skrue op for opmærksomheden for de fire parametre; jagtlige egenskaber, eksteriør, sundhed og temperament, når vi vælger hvilke to hunde, der skal parres, så næste kuld af stjerner kan blive født.

Kender du FORDELENE ved at være medlem af DANSK KENNEL KLUB ?

DKK HAR EKSISTERET SIDEN 1897 OG GÅR IND FOR SERIØST OG

En lang række tilbud gør hurtigt årskontingentet på 535 kr. til en god investering:

Du får adgang til www.hundeweb.dk med oplysning om aner, sundheds data, resultater mm og tilmeld dig på www.dkk.dk eller kontakt os på tlf. 56 18 81 00

Ret til at stambogsføre hvalpe i DKK, den eneste danske FCI-anerkendte organisation. Du får medlemsbladet HUNDEN – Danmarks eneste specialmagasin om hunde – 10 gange om året.

Som DKK-medlem kan du stille på DKK’s internatio nale vinderklasser.

Du får mulighed for at tegne både din lovpligtige hundeansvarsforsikring og den udvidede hunde ansvarsforsikring med stor rabat.

Gratis råd og vejledning hos DKK’s hundekonsulenter og juridiske konsulent.

This article is from: