TEKST: HENRIK MALTBÆK JENSEN OG ERIK PETERSEN | FOTO: ESTHER SIEGRIST (SCHWEISS) OG WIEGAARDEN
Jagthundederby – noget helt særligt... Det er ikke så helt nemt at beskrive den stemning der er ved denne prøve. Men den er helt speciel, emmer af traditioner der går flere generationer tilbage og står som noget af det højeste på listen over titler man som hundefører af de engelske stående racer, drømmer om at vinde.
Derbyet er jo kun for unghunde, som har mulighed for at deltage en enkelt gang i deres levetid, samme år som de fylder 2 år. Jeg har deltaget i markprøver før, og kender godt den lille nerve man har når man stiller på prøve, Derbyet giver bare lige lidt ekstra nerver. Ugen inden var jeg noget bekymret for om min hund skulle komme i løbetid og så misse denne ene chance i livet! Lykkedes det mon, når nu den anden hund derhjemme lige er kommet det? Kan dommeren overhovedet få lov at se på bisserne uden at miste en finger - altså hundens tænder? Men heldigvis blev hunden godkendt og vi kunne følge efter terrænlederen ud i terrænet. Mange tanker går igennem knolden på en på køreturen, hvad med haren og rådyrene, bare nu ikke den går forbi stående makker og ødelægger en god situation, bliver den nu stående længe nok hvis der er fugl. De garvede hundeførers ord: “tag aldrig en hund med i marken der ikke er 100% dæklydig” - kan man nu også skrive under på det, nok ikke helt. Går den mon på jagt for sig selv, som den gjorde til træning for nogle uger siden. Men et par beroligende opkald undervejs fra mentoren og træningsmakkerne, dulmer nerverne lidt. Omsider er vi fremme. Terrænlederen havde taget en lille skarp med til holdet, jeg tror jeg
26 | JAGTHUNDEN NR. 02 | APRIL 2022
