MULTIFORM LYNGBY

KØKKENTREND

KØKKENTREND

KUNSTEN AT MØBLERE ET KØKKEN

V I VÆ LT E R VÆ G GE OG BYG GE R STOR E KØK K E N - A L RU M .

OG V I VÆ L GE R GE R N E ET M E R E DR A M AT I SK U DT RY K , NÅ R KØK K E N ET SK A L DE SIGN E S . L IGE N U T R E N DE R DE STOR E KØK K E NØE R M E D BOR DP L A DE I BR A SI L I A NSK KVA RTSIT OG SKUF FEF RON TER I PL A NSK Å R ET EGE - EL LER VA L NØDDEF INER MED GEN NEMGÅ EN DE Å R ETEGN INGER.

2

3

1. PLANSKÅRET VALNØDDEFINER MED GENNEMGÅENDE ÅRETEGNING, ER ET HIT LIGE NU. LÆG OGSÅ MÆRKE TIL FRONTER OG BORDPLADE, DER ER SKÅRET I SMIG FOR AT GIVE ET STRAMMERE UDTRYK. 2. QUOOKER FUSION I BRUNERET MESSING OG BORDPLADE I BRASILIANSK KVARTSIT. 3. INDRETNINGSARKITEKT ANNE-MARIE SØRENSEN. 4. STORE KØKKENØER ER ET HIT. HER ER DEN FORLÆNGET MED EN SPISEBORDSPLADE.

Med ønsket om en stor køkkenø og ofte fravær af de klassiske overskabe i et åbent alrum, skal der også findes plads til opbe­ varing. ”Det ender ofte med en højskabsvæg, der jo også har den fordel, at en del af køkkenets maskinpark kan gemmes af vejen. Mange vælger desuden en løsning med Pocket-foldedøre. Så kan maskiner og rod gemmes væk, når der er gæster og det hele gerne må se lidt ryddeligt ud.”

KØKKENET SOM ET ELEGANT MØBEL

Netop fordi et moderne køkken anno 2021 skal rumme mange andre funktioner end madlavning, skal det også være smukt at se på. Og ikke mindst skal de håndværksmæssige anstrengelser i højere grad end tidligere resultere i noget, der minder om møbelkunst. ”Hele familien skal kunne fungere i køkkenet. Hele familien skal naturligvis kunne tage del i madlavningen. Der skal ofte være spise­ plads, vinopbevaring og plads til at kunne slappe af. Og så skal det nye køkken naturligvis også se smukt ud.”

Det handler om lækre – og gerne dramatiske – materialer som mørk røget eg, valnød, messing, sortoxideret stål eller planskåret egetræs finer med en ubrudt gennemgående fin åretegning. ”Generelt ser vi ud til at være blevet lidt mere modige, når vi designer nye high-end køkkenløsninger til kræsne kunder. Der må gerne være farver og spændende teksturer på låger og skuffefronter. Ofte også gerne forskellige materialer. Det er vores opgave som designere og indretningsarkitekter at komme med flotte forslag, der stadig skaber et harmonisk og symmetrisk resultat,” slutter Anne-Marie Sørensen. •

AF CLAUS VESTERAGER MARTINUS

Vi elsker vores køkken-alrum. Og vi kan næsten ikke få det stort nok. Vægge bliver væltet så der bliver plads til den store køkkenø.

Jo større desto bedre, men det sætter store krav til designet. ”Som indretningsarkitekt oplever jeg ofte, at vores kunder drømmer om en gigantisk køkkenø med en ubrudt bordplade i sten på seks-syv meter. Det kræver naturligvis en erfaren og dygtig designer at løse vanskelige og spændende opgaver som disse. For det er næsten umuligt at levere en bordplade i den længde i ét stykke.

Derfor løser vi det på elegant vis med en særlig epoxy samling – en såkaldt bookmatch samling – som stiller høje krav til, hvordan pladen udskæres,” fortæller indretningsarkitekt Anne-Marie Søren­ sen, der til daglig designer nye køkkenløsninger hos Multiform i Kgs. Lyngby. Én ting er, at bordplader i italiensk marmor eller det uhyre popu­ lære brasilianske kvartsit ikke uden faglig indsigt kan skæres og poleres i en længde på over 3-4 meter. Noget ganske andet er, at man naturligvis også skal forholde sig til om rummets arkitektur kan bære denne installation, og om stilen tilfører stemning og smag til husets øvrigt indretning. ”Når vi designer et nyt køkken, tager vi naturligvis afsæt i kundens drømme og ønsker. Ofte stammer drømmen fra et ønske om, at hele familien skal kunne samles omkring en køkkenø. Der skal skylles radiser, steges laksefileter, læses lektier og der skal være plads til et afslappet glas rødvin. Når alle de funktioner samles ét sted, vokser køkkenøen næsten proportionelt,” fortæller Anne-Marie Sørensen og fortsætter: ”Men vores opgave er jo samtidig at skabe et unikt køkken, der stadig er harmonisk, afbalanceret og symmetrisk. Det skal jo stadig passe til dét rum, køkkenet skal monteres i.”

1

4

KØKKENDESIGN

KØKKENDESIGN

SUND LIVSSTIL KRÆVER SUNDT DESIGN

2

ET

LU K SUSKØK K E N

K R AV OM BÆR EDYGTIGHED,

SA M T I DIG

OV E R R ET T E R PÅ

KØK K E N E T

KVA L ITET

OG EN SUN D L I VSSTIL .

DAG

IKKE

SU N DE M Å LT I DE R . V I K A ST E R OS OG SÅ ET HØJ T GA ST RONOM I SK N I V E AU.

B L I V E R T I L E T M U LT I F U N K T I O N E LT RU M ,

DE R K R Æ V E R N Y E OG F L E K SI BL E

L Ø SN I NGE R .

AF CLAUS VESTERAGER MARTINUS

1

4

A N NO 2021 SK A L L EV E OP T I DE NS

I N T E R E S SE R E R M A NGE SIG I

KU N F OR AT SK A BE

3

Alle taler om det. Altså vejret. Eller rettere de kæmpe klimaudfordringer, vi står over for. Og det afspejler sig også i de krav, vi stiller til et moderne køkken i dag. For når vi investerer halve og hele millioner i dét af boligens rum, vi opholder os mest i, skal det fortælle den rigtige historie om en bæredygtig livsstil, klimavenlige løsninger og et køkken, der er designet til at holde i generationer. ”Der er ingen tvivl om, at kravene til køkkenet bliver mere præcise og komplekse. De løsninger vi vælger skal fortælle historien om, at vi er med til at tage vare på miljø og klima. At vi spiser sund og bæredygtig mad.

Design og kvalitet, og ja, også de mere luksuriøse valg, er jo stadig med til at fortælle vores egen succesrige livshistorie.”

Det fortæller indretningsarkitekten Jarne Bjerregaard fra Multiform Lyngby. Han oplever i stigende grad, at der i endnu højere grad end tidligere fokuseres på kvalitet. ”Og det handler ikke kun om eksklusive bordplader, fronter i messing eller stål eller skuffer i specialmål med skuffer af massivt egetræ. Jeg oplever, at vi i dag designer køkkener, der i højere og højere grad også skal tage hensyn til de miljø- og klimamæssige løsninger, kunderne vil have indarbejdet i deres nye køkken,” siger han.

Men det betyder også, at et moderne køkken skal indrettes mere fleksibelt. Bordpladerne skal være nemme at holde rene – og egne sig til både surdejsboller og croissanter. Og når madlavningen i dag foregår i et køkken-alrum, skal selve designet ikke kun understøtte den finere gastronomi. Det skal også fungere kunne håndtere andre funk­ tioner: Det er her vi læser en god bog, hvor børnene læser lektier, og hvor gæsterne nyder en aperitif inden middagen.

Køkkenet skal i dag fremstå som en del af møblementet. ”En af de tendenser, vi ser er,

at det hvide prunkløse køkken bliver trængt lidt i baggrunden i køkken-alrummet. Det er stadig det lyse velindrettede køkken, der er førstevalget. Men nu skal det være i lys eg eller elegante kit-farvede fronter og låger. Om end mange også tager det modige valg og vælger et køkken i mørkt røget eg,” fortæller Jarne Bjerregaard og fortsætter: ”Maskinparken skal naturligvis rumme alt det basale: Den zonefri-induktions kogeplade, en super effektiv bordemhætte og dampovnen. Vi lever trods alt i en tid, hvor vi bruger rigtigt mange penge på mad. Så uanset om vi skal klare en nænsom slut­ tilberedning af haute cuisine-retter leveret fra yndlingsrestauranten eller kaster os over den finere franske kogekunst, skal køkkenets maskinpark kunne stå distancen,” siger Jarne Bjerregaard og tilføjer, at en høj kvalitet også på dette område handler om bæredygtige løsninger i forhold til energiforbruget. ”Hvis du havde spurgt mig for bare fire-fem år siden, ville jeg havde sagt, at modningsskabet ville blive et hit.” Det er ikke sket endnu. Men han har ikke opgivet tanken om et modningsskab i køkkenet. ”Vi bliver jo konstant mindet om, at vi skal spise mindre kød. Så måske i en knap så fjern fremtid bliver kødet for alvor en luksusspise, hvor vi måske køber hele højreb, der så skal opbevares rigtigt og modnes til perfektion inden, vi selv skærer fredagsbøffen ud.”

I samme ånd har han stor tiltro til, at flere og flere af os ønsker at skabe et køkkenmiljø, hvor vi også har en indendørs mikro-urtehave. ”Jeg tror, det bliver mere almindeligt.

Akkurat som vi så det med vinskabene. At dyrke sine egne urter under kontrollerede former i et vækstskab i køkkenet, er også en god historie, som det moderne køkken kan fortæller,” slutter han. •

1. KØKKENET ANNO 2022 ER BLEVET ET MULTIFUNKTIONELT RUM SKABT I ÆDLE, BÆREDYGTIGE MATERIALER, DER FUNGERER. BÅDE NÅR DER SKAL LAVES SUND MAD TIL HVERDAG OG HØJ GASTRONOMI I WEEKENDEN. 2. FØRST INDTOG VINSKABET VORES KØKKEN. OM FÅ ÅR ER DET MÅSKE ET VÆKSTSKAB TIL URTERNE. 3. DAGENS HJEMLIGE KOGEKUNST KRÆVER BÅDE MIKRO-, VARMLUFT- OG DAMPOVN. 4. INDBYGGET VAKUUMPAKKER TIL SOUS VIDE GASTRONOMIEN. 5. INDRETNINGSARKITEKT JARNE BJERREGAARD FRA MULTIFORM LYNGBY OPLEVER, AT HANS KUNDER HAR FLERE OG MERE PRÆCISE KRAV TIL ET NYT BÆREDYGTIGT KØKKEN.

5

KØKKENDESIGN

KØKKENDESIGN

LUKSUSKØKKEN MED INDBYGGET BÆREDYGTIGHED

2

1. DET ER I DETALJEN, AT ET KØKKENS KVALITET SKAL BEDØMMES: HÅNDBYGGEDE SKUFFER SAM­ LET MED DYVLER OG SVALEHALEZINKINGER.

1

2.

DESIGNER MATHIAS MADSEN FRA MULTIFORM LYNGBY LÆGGER VÆGT PÅ BÆREDYGTIGE LØS­ NINGER. DET HANDLER OM PEFC-CERTIFICERET TRÆ, VANDBASERET LAK OG FOKUS PÅ EN CO2-NEUTRAL PRODUKTION.

ET L Æ K K E RT DE SIGN OG F U N KT ION E L I N DR ET N I NG A F KØK K E N ET E R STA DIG A LTA F G ØR E N DE , NÅ R DA NSK E R N E VÆ L GE R N Y T KØK K E N. M E N F OR M A NGE BET Y DE R DET STA DIG M ER E AT V I DE , AT KØK K E N ET OGSÅ ER F R EMST I L L ET PÅ E N M Å DE , DE R BE L A ST E R M I LJØET M I N DST M U L IGT.

AF CLAUS VESTERAGER MARTINUS

ET BÆREDYGTIGT KØKKEN STARTER MED SKOVNING AF EGETRÆ, DER IKKE ER DYRKET MERE INTENSIVT, END AT SKOVEN KAN REPRODUCERE SIG SELV.

Når talen falder på køkkenkvalitet, så sker det ofte med plusord som snedkerkøkken, svalehalesamlinger og skræddersyede ska­ be. Det kan naturligvis også sagtens være udtryk for god kvalitet. Men at køkkenet er skabt med størst mulig hensyntagen til mil­ jøet spiller en stadig større rolle for mange. ”Helt grundlæggende handler det om at anvende FSC-certificeret træ til skabe og skuffefronter. At køkkenet er fremstillet med mindst mulig involvering af skadelig kemi.

Og naturligvis at træ og sten indkøbes så

tæt på produktionsstedet som overhove­ det muligt. Enten i Danmark, Skandinavien eller i det mindste et sted i Europa.”

Det fortæller designer Mathias Madsen fra Multiform i Lyngby. Han oplever mange kunder for hvem miljøhensyn og bæredyg­ tighed i sidste ende er den af­gørende fak­ tor, når de investerer i et nyt køkken. ”Designet. At det ser lækkert ud, og at køk­ kenet er skabt i nogle lækre og smukke ma­ terialer er naturligvis altafgørende. Men kva­ liteten handler også om, at vi eksempelvis

77

udelukkende anvender såkaldt PEFC-­certi­fi­ ceret træ, der sikrer, at skovdriften, de steder, hvor vi skover vores træ, ikke er mere inten­ siv, end at skoven kan reproducere sig selv.

Desuden har vi udviklet en ny vandbaseret lak og optimeret distributionen af vores køk­ kener. Samlet set betyder vores miljø­ind­sats, at hele virksomheden er CO2-neutral alle­rede næste år,” siger Mathias Madsen.

Han understreger, at hensynet til miljø og bæredygtighed er et vitalt element i ska­ belsen af et nyt køkken i dag. Det handler

KØKKENDESIGN

1

2

1. DET ER DET PROFESSIONELLE SNEDKERARBEJDE, DER ER GRUNDLAGET FOR KVALITETEN. DET ØGER BÆREDYGTIGHEDEN, AT KØKKENET ER BYGGET TIL AT HOLDE I EN MENNESKEALDER. 2. LUKSURIØSE KØKKENER I ET STRAMT TIDLØST DESIGN FREMSTILLET AF GEDIGNE MATERIALER, ER MED TIL AT SIKRE MANGE ÅRS DAGLIG BRUG.

DET E R H E LT N E DE I DETA LJ E R N E , AT V I SK A L KU N N E GA R A N T E R E BÆ R E DYGT IGH E DE N nemlig også om, at de spån- og MDF-pla­ der, der indgår i køkkenet er fremstillet med et minimum af kemikalier, så de over­ holder EU’s forordninger. ”For kunderne betyder det, at de er sikre på, at deres nye køkken afgiver mindst muligt formaldehyd til omgivelserne.”

på miljøet. Her anvendes udelukkende grøn el fra nordiske vandkraftanlæg og ved ek­ sempelvis at udskifte belysningen i snedke­ riet til LED-belysning er CO2-aftrykket mind­ sket markant.

GENBRUGSPLAST OG LED-LAMPER

Men noget af det mest afgørende er for Mathias Madsen dén kvalitet, som Multi­ form køkkener bliver produceret med: ”De håndlavede skuffer med svalehalezinknin­ ger er unikke for Multiform, og det at vi bruger dyvler, fer og not er netop udtryk for det klassiske håndværk, der gør den helt store forskel. Vi skaber luksuriøse køkkenog badløsninger, der med et nedtonet og elegant design kan holde i en menneskeal­ der. Vi holder os til mere tidløst og eksklu­ sivt løsninger med stilsikre linjer og form­ fuldendte proportioner. Det er det, vi opnår ved at bruge gedigne materialer, der er behandlet med omtanke og respekt af vo­

”Det er vigtigt, at miljøhensyn ikke blot bli­ ver til et spørgsmål om smarte slogans, der ikke holder til en nærmere test. Det er helt nede i detaljerne, at vi skal kunne garantere bæredygtigheden,” mener Mathias Madsen.

Multiform køkkenet leveres i dag med et nyt affaldssorteringssystem, der er produ­ ceret i genbrugsplast. Og dét af en leve­ randør, der selv kan stå på mål for kravet om en bæredygtig produktion ved eksem­ pelvis at bruge strøm fra vindmøller eller solenergi. På værkstedet i Kibæk, hvor køk­ kenerne produceres er der også fuld fokus

LEVETIDEN SIKRER BÆREDYGTIGHED

res håndværkere,” fortæller han og fort­ sætter: ”Det er med til at gøre køkkenet ekstra bæ­ redygtigt, at det er skabt i en kvalitet, der snildt holder i 30 år. Et køkken, der ikke er blevet produceret af kvalitetsmaterialer og super professionelle håndværkere holder måske kun i fem til ti år inden, det trænger til en totalrenovering.”

Mathias Madsen lægger derfor gerne ho­ vedet på blokken og giver en håndværker­ garanti for bæredygtigheden. ”Det handler jo grundlæggende om, at også vi vil levere en indsats i en tid, hvor den globale dags­ orden fortæller os, at vi skal bruge vores naturressourcer med omtanke. Det gør vi ved at kreere klassiske køkkener i en ud­ søgt kvalitet, som ganske enkelt er for smukke og gode til at smide ud efter nogle får år. Og det er også en måde at hjælpe forbrugerne til at købe mindre og foretage flere bæredygtige valg,” slutter Mathias Madsen. •