Staalbaandet 1973 Nr.3

”K

Lå

Ila

MENE

ns

ed

vi

i

B

D

T

Skalloandit NR.3

.

1973

Sprade tanker om idræt... !

Vore dages socialistiske reel lighed, som specielt gør i de nordiske lande, får sig server i det svensk tidssl ekonomi til at bringe ct causeri om idrætten i de b »Det er mærkeligt, at de engels foreninger ikke griber in kampene. De professionelle pillere der og ofrer sig på en måde listisk fagforening i Sverige kunne acceptere. For ikke at t svigtende arbejderbeskyttelse pene, som medfører knæsk ende. Direkte kontakt mellem må forbydes. Er man oprigti bør man naturligvis heller en enevældig fodbolddomme stedet have et dommerkolle; repræsentanter fra hvert hold boldkampe på tipskuponen skal gjort. Så bliver det 13 kryds for alle hver gang!

Vi bør få en lov, som sætter alle konkurrencer. Ingen må ko de andre i mål. Handicap-ko i tennis og andre sportsgrene må videreudvikles, således at de slutter alle deltagerne får samme resu tre-sætskamp i tennis bør altså få tøl-

. 22. ÅRGANG

INDHOLD: Fra afdelingerne..................…

Siden sidst ........000reuesenn en eee

3 8

Fra sikkerhedsfronten..............-

10

Forsyningsafdelingen ..............Den nye iltstation ................-

12 15

Et kultur-kondi tilbud..............

16

Lidt om strøm for nybegyndere......

Kunst på arbejdspladsen............Ny svejsehal......000erereeeenee

19 22 24

Gruppearbejde og adfærd............

30

Bedriftslægen .........2000rrrr040 Efter fyraften ..........000000eree

34 3é

Personalia..........2200000004.

37

…

gende

FORSIDEBILLEDE: Det første glimt fra udvidelsesplanerne: Muddermaskinen i arbejde i den gamle havn.

Tryk: Kay Hansens Bogtrykkeri, Frederiksværk Trykt i 2.600 eksemplarer Udkommet september 1973

Skallaandbt PERSONALEBLAD

DET

trdgivet af

DANSKE STAALVALSEVÆRK FREDERIKSVÆRK

A/S

er

Redaktør: Sekretær PER LIE I redaktionen: Civilingeniør E. Caprani W'inkel Disponent J. Godiksen Fotografer: Flemming Nielsen og Sten Jensen Staalbaandet udkommer 3 gange årligt: Januar - maj - september

resultat:

6—6,

6—6,

6—6.

Da

begge vundet og ingen tabt!

Eventuelt frygt For, at der så ikke kommer tilskuere til konkurrencer, røber manglende politisk modenhed.

At se en jævnspillet kamp er en stor fordel for mennesker, som har svagt hjerte.« I Idrætsbogen (Christiania 1923) skriver den verdensberømte norske forfatter Trygve Gulbranssen blandt andet om konkurrencer: »I middelalderens turneringer var det riddernes tog med vaaben og panser, med klingende ridetøj, som tændte begei stringen — de var mandighetens og den fysiske krafts ypperste representanter i sin tid —.

I vore dager er idrættens mestre representanterne for det samme — de har ikke det straalende udstyr — og allikevel deres enkle færd har begeistringens rus over sig.

— Og under kampene — hvordan river de ikke alt og alle med sig?

I vor egen norsk- fødte idræt, skihoppet — naar de gaar utover fra toppen — hiver til i hoppet — ranker sig til og seiler — tar bakken saa det synger i alle nerver — og gjør svingen tilslut saa sneen fosser og ry—.

I skøiteløpene, der de hugger det smale staal i og brænder paa, saa det fræser i isen —.

I fri-idrætten (athletik), hvor nakne muskler spiller og spændes i farende flukt over hækkenes rader — og i »hundremeterens« flyvende sekunder.

Det er de gode, gamle stærke dages representanter mot vore dages bløtaktighet.

Alle voksne tanker følger dem — ungdoms begeistring bruser om dem.« em

ge"

Meddelelser,

tilsendt

som

ønskes

redaktionen

med

optaget,

opgivelse

bedes

af

navn.

Redaktionen er frit stillet med hensyn til anvendelse og evt. forkortelse af tilsendt stof.

Med alle kampe uafgjort var snart det slut med alskens sport

Fra

afdelingerne

ØKONOMIAFDELINGEN Økonomidirektør

N.J. Ebbensgaard

De seneste måneder har været en urolig tid både på valutamarkedet og på obligationsbørsen. Kurser og rentesatser er ved at blive permanente ubekendte, som vi skal lære at leve med i vore kalkulationer såvel på kort som på langt sigt.

En klog bankmand skrev fornylig efter opskrivningen af den tyske mark og dollarens enorme kursfald følgende: »Erhvervslivet skal forrente sig ved produktiv indsats og ikke gennem lotteri«. Denne enkle leveregel har hidtil været og vil fortsat være grundlaget for styringen af værkets økonomi.

I sommerens løb er forhandlingerne om

am x.

|

+

optagelse af lån fra Kul- og Stålunionen samt om sikring af øvrige lån til værkets udbygning ført videre og står nu umiddelbart foran afslutning. Efter overgang til 7-døgnsdrift fra september er hermed de to vigtigste forudsætninger for investering i nye produktionsanlæg skabt til veje.

Bestræbelserne for at skaffe tilfredsstillende boligforhold for et stigende antal medarbejdere i de kommende 2—3 år er intensiveret. Nye projekter er under forberedelse. En del medarbejdere har kunnet skaffe boligeri Lejerbo's nye byggeri på Maglehøj, og de første byggegrunde fra værkets udstykninger er nu solgt til funktionærer og arbejdere, som ønsker at bygge eget parcelhus.

SALGSAFDELINGEN Salgschef V. Andersen

Stålmarkedet har været meget stærkt i de forløbne sommermåneder med stærk forøget stålproduktion i alle stålværker verden over. Ordretilgangen til værkerne er stadig stor, og der er ingen tegn på, at købelysten er ved at ebbe ud.

Danske kunder er nu blevet fortrolige med Danmarks tilslutning til Kul- og Stålunionen (CECA); handelen forløber helt

som

i de

gamle

fællesmarkedslande, kan det forventes,

af efteråret

i løbet

og

Produktionstal. I tiden 1.1—31.7 har vi produceret 220.776 tons 275.158 i samme tidsrum 1972.

Årsag

til nedgang:

ovn

1

ydede

1973 mod

ting,

der

kan

henføres

til

et

arbejds-

kraftsituationen.

Når Staalbaandet udkommer, er vi i fuld gang med 7-døgnsdriften. Foruden den større produktion, vi kan opnå, vil dette, at vi har 4 faste hold, kunne skabe bedre arbeidsrytme for alle.

at de øvrige skandinaviske lande i kraft af deres handelsaftaler med EF vil være underkastet CECA's handelsmønster for

stål. Norges

aftale

afviger

dog

i visse

DDS's

ordrebelægning

den,

fra

og

vi

kapacitet,

de

kunne som

vi

var til rådighed Salgsafdelingen

god, vi får fore-

fjerneste ønske vil

steder os,

have

at om

på den

jorstore

nogle

år,

i dag. primo

september

KUPOLOVNEN 1973.

V. Andersen

STÅLVÆRKET Ingeniør

E. S. W. Rasmussen

Så er vi kommet igennem denne sommer også. Når ca. 1.000 mandferieuger skal afvikles, helst inden for skoleferieperioden, og vi samtidig skal prøve at køre fuld produktion, giver dette problemer for alle parter.

Bortset fra 3 ugers 2-ovnsdrift lykkedes det os al holde »dampen oppe«, takket være en god indsats og viljen til at få tingene til at glide fra alle i afdelingen.

med

ikke

ildfaste

holde

sten,

og måtte

murværket

ofte

repare-

Ingeniør

I. Andreasen

Efter endt sommerferie kører vi så igen, og det endda med en delvis ny og forbedret ovn. At ovnen skulle fornyes i sommerferien skyldes, at ovnskallen efterhånden var blevet så bulet, at det var nødvendigt at udskifte pladerne. Pladerne, der blev udskiftet denne gang, er af uberoliget stål, fremstillet på DDS.

De nye udtag er uden udmuring, er så til gengæld kølet med vand.

men

Alle foregående år har vi i forbindelse med pinsen planlagt en ovnreparation, hvilket betød, at pinsestoppet blev forøget med ca. 5 døgn. Da pinsen i år faldt tæt på sommerferien, besluttede vi at springe den besværlige ovnreparation over, og kørte fra påske til sommerferien uden ovnreparation.

For at forhindre herden i at brænde bort i pinsen måtte der hældes koks og varme på ovnen. Helt forhindre, at noget brænder væk, kan man dog ikke.

Det har vist sig, at disse plader er bedre end de oprindelige tyske plader.

Denne gang var der kun buler i ovnen.

De tyske plader slog store revner, så kølevandet, der løber udvendig på ovnen, ligefrem løb ind i ovnen og kølede jernet.

I den øverste del af ovnen suges gassen ud gennem 4 runde rør »gasudtagene«. På den gamle ovn var disse udtag

Med prima stål fra DDS kupolovn er så godt tilfreds

Jeg er lidt ked af at sammenligne dette års kvartalsproduktion med sidste års på grund af strejken, derfor tager jeg maj-juni—juli: 1972.

32.740

tons

1973

33.703

tons

PROFILVÆRKET Ingeniør

af de »aftagende«

valseværkers produk-

tion,

jo altså

og

denne

har

været

mindre

end ønskeligt.

Det var måske nok på et hængende hår, at det gik godt, i den nederste del af herden var der på visse steder kun 4—5 cm tilbage, de øverste ca. 10 cm var helt væk, men det gik altså godt.

henseender fra de inden for CECA gældende regler.

Som alle andre værker verden over er spørgsler

kunne

res.

bidrag på godt 21.000 tons i 1972, strejken kostede os ca. 30.000 tons og de 3 ugers 2-ovnsdrift ca. 7.000 tons, altsammen

udmuret

J]. Steiner

Jensen

Blokværket Der er i første halvår af 1973 udvalset 86.923 tons prima materiale i blokværket mod 116.481 tons i samme periode af 1972. Årsagen til nedgangen skyldes en mindre tildeling af stål til blokværket med heraf følgende reduceret mulighed for at holde produktionen på et højt niveau. Desuden blev 3 uger jo revet ud af produktionskalenderen ved forårets arbejdskonflikt. Ståltildelingen afhænger

Når dette læses, er sommerferiestoppet afviklet, og diverse reparationsarbejder samt nogle ændringer af produktionsudstyret udført.

Sommerferiestoppet er denne gang for-

længet til 3 uger.

En ændring af afgasudløbet på de oliefyrede ovne samt den længe savnede færdiggørelse af den automatiske styring af olieovnene er begge forbedringer, som vi venter vil give os en mere stabil og konstant kørsel med disse ovne foruden at betjeningen vil lettes. Tangkranen vil blive forsynet med et nyt tårn, hvilket er en påtrængende udskiftning, da det gamle tårn efterhånden er i en dårlig forfatning.

Da det ikke altid er nemt at komme til at efterse og reparere alt maskineri i blokværket i en sommerferieperiode, er der i efteråret blevet afsat yderligere 2 uger til reparationer. I disse uger vil blandt andet den elektriske udrustning for valseindstillingen blive udskiftet.

Grovværket Produktionen i grovværket har i første halvår af 1973 beløbet sig til 24.576 tons mod 31.565 tons i første halvår af 1972.

Som en forklaring på nedgangen kan nævnes forårets strejkesituation samt et 2 ugers stop på grund af havari på valseværkets hovedmotor. Motoren måtte sendes til reparation hos ASEA i Sverige, som klarede opgaven for os på hurtig vis,

men altså alligevel 2 ugers tabt produktion i grovværket. Til gengæld har mandskabet været med til at opretholde produktionen i de øvrige mandskabshungrende afdelinger, så ordsproget om »aldrig så galt at det ikke er godt for noget« har også her haft gyldighed.

Tentorværket I første halvår af 1973 er der fremstillet 23.029 tons tentorstål mod 30.419 tons i samme periode af 1972. Også i tentorværket har forårets arbejdskonflikt naturligvis været en betydelig faktor i produktionsmæssig sammenhæng og har jo ikke ligefrem virket produktionsforøgende. En anden vigtig faktor har været den manglende mulighed for at bemande alle tentormaskiner i hele den til rådighed stående produktionstid.

En færdiggørelse af kranbanens forlængelse med den hertil hørende udvidelse af reolantallet og et supplerende jernbanespor har nu forbedret vore forhold i aftagningsenden, og den tidligere så megen flytten rundt på det færdige tentorstål skulle nu være overstået.

KONTI-PROFILVÆRKET Ingeniør Ole

Rasmussen

2. kvartal har været en hektisk tid for produktionen i værket på grund af en usædvanlig stor afgang af personale i forårsmånederne. Stoptiden er for produktionens vedkommende steget betydeligt ved valseudskiftning og sporskifte m.m. Yderligere har vi haft 2 havarier på spindler og koblinger, så valsningen måtte lægges om i hele værket.

I dag

komme

ser

det

ud

til,

ind i en periode

arbejdskraft,

og

kan

at

med

vi

er

mere

se fremtiden

ved

at

stabil i møde

med god optimisme.

Produktionen i årets første syv måneder blev 67.333 tons. Det er ikke noget strålende resultat, men vi har cen god ende af året tilbage, og med den gode optimisme og arbejdsiver, vi har, kan vi indhente noget af det tabte.

Nu er det ikke .nok med optimisme, der skal også handling til. Vi har i ferien haft gennemgribende og stærk tiltrængte reparationer i hele værket. Knippelsy-

6

ningen er blevet forbedret, og der er sat hårdt ind på oplæring af nyt mandskab i hele værket.

BEDRIFTSLÆGEN Overlæge

Jens

Gram

... et meget

desuden

havde jeg

aktivt sjæleliv .

. .

Det der har kendetegnet bedriftslægens virke i den forløbne tid, er den uhyre tilgang af både gæstearbejdere og almindelige faste medarbejdere. De er alle blevet udspurgt og undersøgt, og for de faste medarbejdere er der foretaget høreprøve og TB-undersøgelser.

Vi har på en uge været oppe på 60 personer.

Desuden har i haft besøg af tuberkulosevognen i april måned. Ved første undersøgelse manglede der 139, men de svandt hurtigt til 58, som siden er rykket og mødt, så vi nu har et undersøgelsesresultat på næsten 1009/0.

PLADEVÆRKET Ingeniør

Aage

Jensen

Sommeren er gået på hæld, og vor sommerferie med alle tiders ferievejr herhjemme ligger langt tilbage.

Vi fik udført de fleste af de planlagte reparationer og eftersyn, men selv en smed er jo dog kun et menneske og kan ikke arbejde for to, så enkelte ting må vi forsøge at leve med til næste lejlighed byder sig.

Af større ting kan nævnes: valsestolens vinduer blev bearbejdet ved underste støttevalselejer, og styreplader blev monteret, så vi skulle få en mere præcis valsning og dermed pænere plader. Stødovnen fik en gennemgribende fornyelse i form af ny herd og dæk samt opretning og delvis fornyelse af sydgavlen.

Dækket blev forsynet med en bedre stenkvalitet, så vi fremover skulle forskånes for de kedelige sanddryp, der har skæmmet en del af pladerne.

1. halvårs produktion af grovplader blev 95.500 tons mod 121.685 tons i 1972. Det ringere resultat skal ses på baggrund af strejken og den tidlige ferielukning.

Af mellemplader er i samme periode valset 2.900 tons mod 3.500 tons i 1972.

| |

Ja, der har været ringninger, men

DIRECTOR

en masse

desværre

telefonop-

ingen

til Dem.

Det mest medtagne instrumentskab, som helt skal udskiftes

Branden

ved

kupolovnen

Tirsdag den 11. september kl. 20,30 udbrød der brand i en kabelkanal, som ligger en halv meter under støbehallens gulv.

Samtlige kabler brændte og desuden skete der store skader på instrumenterne. Branden vil medføre et driftsstop på ca. 3 uger.

Et kik ned i kabelkanalen, hvor branden opstod

Lørdag den Sverige, hvor I det smukke hyggelig og

Den

8. maj

set

hen

er en

til

manden

med

sen op

E.

til lykke

DDS, med,

at stå. — Det at

var

lidt

af en

tilbød

at

forelå.

udtalte

hallens

Thrane,

cedure vi

som

længsel,

vi har for-

for Frederiksværk-Hallen, Viggo

B. Harder, ved tør

mærkedag,

Jeg

få

at hallen

har været

byggeriet

Direk-

bestyreler

en

kommet lang

i gang,

provokation hjælpe

er

rejsegilde. ønskede

fra

pro-

og DDS,

det da

til,

når

planerne

overbevist

om,

at

vil blive et samlingssted for alle.

hallen

mr

uno sa EN

det

i:

En

16. juni arrangerede Funktionærklubben en skovtur til det sydlige turen via Nyrup Hegn gik til Båstad, Hallandsåsen og Angelholm. forsommervejr fik de ca. 100 funktionærer, der deltog i turen, en fornøjelig oplevelse.

Fra sikkerhedsfronten Sikkerhedsingeniør C. E. LANG

Antal

personskader

pr.

Oversigten omfatter vedrørende ituslåede ingen personskade er

måned. alle indgåede briller eller sket.

rapporter bortset fra tilfælde ødelagte proteser, hvor iøvrigt

1972

1973

28 26 24 22 20

18 16 14 12 lo

8 6 4 2

——— ——

o Mar.Apr.Maj.Jun.Jul.Aug.Sep.Okt.Nov.Dec/Jan.Feb.Mar.Apr.Maj.Jun.

Let.....

12

16

11

Middel

1

2

4

Svær.

o

o

o

Død... ……

-

-

Ialt....

13

18

15

14

17

8

23

13

13|

14

20

lo

8

9.

1

2

1

4

2

1

1

1

1

1

2

3

o

o

o

o

o

1

o

o

o

o

o

o

o

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

15

17

15

19

9

27

16

15

21

11

9

11

17

14 |

14

Her opføres

I månederne marts, april, maj og juni 1973 for hver 132, 160, 130 og 88 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis 0,76 %, 0,62 %, 0,77 & og 1,14 % af samtlige ansatte er kommet til skade. er

Heraf

personskader

med

forekommet

sygedage:

o

1

2

3

Marts

3

o

1

2 o

April

i

i

o

Maj

o

o

2

o

Juni

1

o

3

1

en

personskade

4

og

HALLEN

12 CEL.

10

FREDERIKSVÆRK |

flere

EN

HALV MILLIONOG IKKE ENGANG

DANSK

STÅL?

Forsyningsafdelingen

Maskinmester

QQQQ OQOO Ingeniør

Jørgensen

i maskin-

E. Båttcher

Forsyningsafdelingen er en ny afdeling på DDS, men den er dog udviklet ud fr2 den tidligere maskincentral. Opgaverne et nu udstrakt til at omfatte hele DDS. Her skal omtales afdelingens hovedfunktioner, og i en senere artikel kan de enkelte områder beskrives nærmere.

Afdelingens aktiviteter kan opdeles i følgende hovedgrupper: 1) Vandforsyning 2) Dampforsyning 3) Olieforsyning 4) Luftforsyning 5) Ilt- og gasforsyning Afdelingens opgave er at vartage kontrollen med forsyningsanlæggene samt udføre vedligeholdelsen og reparationsarbejdet. Den praktiske del af arbejdet varetages af forsyningsafdelingens maskinmestre, kedelpassere og reparatører.

Arbejdsopgaverne deles mellem den daglige kontrol af forsyningsanlæggene og reparation og vedligeholdelse. Reparation og vedligeholdelse vil også omfatte diverse rørarbejder på værket, og forsyningsafdelingen vil i nær fremtid etablere rørværksted, og indtil videre reservedelslager for rør og fittings m. m., som ikke lagerføres af vort nuværende hovedmagasin. Reservedelslageret vil også om-

12

M.

centralen.

fatte dele for pumper, kompressorer samt diverse dele til forsyningsanlæggene.

Vandforsyningen omfatter saltvand og ubehandlet såvel som behandlet Arresøvand. Endvidere anvendes kommunevand til

sanitære

formål,

herunder

Køletårnsanlæg

(kedelpasser

M.

Søren-

sen).

badevand,

som udgør en stor del af vandforbruget.

Vandforsyningen kan opdeles i fælles anlæg og lokale anlæg. Til de fælles anlæg hører pumpestation Hermann og accelatoranlægget. Pumpestation Hermann er DDS's pumpestation for Arresøvand med vandindtag i kanalen og pumpestation i Hermannsgade. Den forsyner i øjeblikket virksomheden med ca. 700 m? vand i timen. Lokalanlæggene er de interne køleanlæg, der forsyner de enkelte værker i mere eller mindre lukkede kredsløb. Herunder hører køleanlæg for pladeværk, grov- og blokværk. I dette kredsløb indgår klaringsbassin og vandtårn. I køleanlægget for stålværk indgår 7 køletårne ved havnen og et ionbytteranlæg samt doseringsanlæg. De resterende anlæg er kupolovnens anlæg og kontiværkets lukkede køleanlæg med luftkølet varmeveksler. Til slut skal nævnes saltvandskølingen, som køler elektrisk udrustning i kontiværket og kondensatorer i forsyningsafdelingens maskincentral.

Dampforsyningen omfatter primært 4 spildegaskedler, der producerer værkets

Fra

venstre:

fersen,

maskinmester pumpe

Maskinmester

I.

Christoffersen

varmevekslerarrangement

varme.

for

ved fjern-

Maskinmester

kedelpasser M.

M.

Jørgensen

til vandtårnet.

I. Christof-

Sørensen ser

på

og ny

damp, en kedel for hver SM-ovn. Dampen anvendes til forskellige formål, og regnet efter forbrug kan nævnes dampforstøvning af olie, forvarmning af olie, opvarmning dels ved fjernvarme dels ved varmeventilatorer beregnet for damp.

Den resterende mængde — i perioder ingen — anvendes til dampmaskinerne, som producerer elektricitet.

Fjernvarmevandet opvarmes i et varmevekslerarrangement

ved damp i maskin-

centralen,

vandet

herfra

temperaturen. dækker

en

bygninger samt

og

ÆFjernvarmeforsyningen del

og

kontrolleres kontor-

de

og

gamle

beboelsesblokkene

værksteds-

folkebygninger på

Stålværksvej.

De resterende steder anvendes varmeventilatorer for damp samt separate centralvarmeanlæg. Kontiværket er her en undtagelse, da man i sin tid valgte elopvarmning.

Olieforsyningen omfatter bestilling og fordeling af let fuel-olie (det vi kalder dieselolie) og svær fuel-olie, som er den meget svære olie, der altid kræver opvarmning. Bestilling af olie foretages af stålværk og pladeværk indtil videre.

Hovedfordelingsanlægget er olietankgården med olieforråd af dieselolie og svær olie. Den svære olie holdes opvarmet af damp og forvarmes yderligere inden den fordeles i ringledninger, der forsyner dagtanke i stålværk og pladeværk. Blokværket forsynes fra pladeværksledningen.

Kontiværket klarer sig ved én ledning og et ventilskiftearrangement i pumpestationen. Ved forbrug fra dagtankene opvarmes olien til 80—90? C, inden den forbrændes.

Dieselolien er vanskelig at fordele og kontrollere med de mange forskellige tanke. Kun stålværket og kontiværket modtager olien fra fællesanlægget i tankgården.

14

Der

arbejdes

i øjeblikket

1 kon-

struktionsafdelingen på dette område.

Luft-,

ilt-

og

med

en

forbedring

gasforsyningen

er

nye

områder for forsyningsafdelingen, men skal omtales kort her.

Ved luftforsyningen forstår vi den egentlige trykluftforsyning på værket, der består af kompressorcentraler og fordelingsanlæg. Trykluftstyringer (cylindre og ventiler) er ikke i dag forsyningsafdelingens

område.

Luften

anvendes

til

trykluftstyringer, trykluftværktøjer, olieforstøvning, køling af SM-ovne og renholdelse af maskiner og værktøjer.

Iltforsyningen er i disse dage ved at blive udbygget til centralanlæg, hvorefter den vil komme direkte fra Hede Nielsens iltfabrik til en forbrugstank og videre til de forskellige afdelinger. Også til acetylgassen udføres centralanlæg dog ikke direkte

fra

Hede

Nielsen.

Det kan måske undre læseren, at denne artikel er næsten uden oplysninger om mængde, temperatur og tryk 0. s. v., men det er tanken at vende tilbage med artikler om de enkelte områder af forsyningsafdelingen herunder flere egentlige tekniske oplysninger.

Sandblæsning består 3

m

af i

3

af den

diameter.

direkte

iltstation

25

m

Iltstationen

gennem

Nielsens

nye

beholdere,

rørledning

der

lange

og

forsynes fra

Hede

Iltfabrik.

Den nye iltstation

Den

herre

derovre,

Iltstationen

vil gerne købe

en minkpels

til Dem.

lignet

med

set en

fra

enden,

almindelig

sammen-

iltflaske,

der

rummer ca. 6N mZ, rummer hver beholder 5.000N m?, hvilket svarer til ca.

835

fl. pr.

beholder.

Civilingeniør

E. Caprani

Winkel

Lad det være sagt med det samme, dette lille bidrag til Staalbaandet har selvfølgelig intet at gøre med en artikel om orienteringsløb, bragt i forrige num-

mer.

Ingen venter vel heller, at firmaets laboratoriechef vil skrive vildt og inderligt for at prise nogen som helst form for sport. Helt korrekt, det er nu over 30 år siden,

at dette

emne

sidst

skriftligt

har været berørt af mig — og med et særdeles beklageligt resultat. Vi skal helt tilbage til studentereksamen 1943, hvor den ene af de danske stile handlede om sport. Idiotstilen må det have været — og de andre muligheder må have været særdeles barske, når emnet blev valgt.

Fed ordgas blev det også, og censorerne må have gennemskuet, at indholdet ikke kom fra hjertet — i hvert fald blev karakteren som antydet ikke ligefrem overvældende.

Hvad får mig så til at skrive om sport nu? En protest simpelthen. Ærligt og redeligt irriterer det mig, når jeg om morgenen fra mit køkkenvindue kan se energiske orienteringsløbere i mere eller mindre elegant stil komme stønnende forbi ude på Bakkestien.

Er der noget at gøre ved dette? Selvfølgelig er der flere muligheder: sværere

køkkengardiner, stå op på et andet tidspunkt,

16

anbefale

de

herrer

orienterings-

løbere at slippe af med den ekstraordinære energi ved at hvile sig på sofaen i stedet eller (hvad jeg vil anbefale) se at finde sig en hobby, der i højere grad kombinerer det nyttige og det behagelige med det æstetiske.

Her er et forslag: Hvad med et forsøg på at blive lidt klogere, mens kondien passes? Jeg ved godt, at forslaget lyder lidt støvet, men var det ikke en idé med en travetur på et museum?

Udvalget i vor nærmeste omegn er vel desværre sådant, at det bliver småt med motionen. Til gengæld har vi så i hovedstaden museer for enhver smag. Traveturene kan blive lange og give lige så megen motion og lige så mange orienteringsproblemer som omegnens skove. Det sidste dog en ubevist påstand fra min side, da jeg selv helst ikke begiver mig for langt væk fra de slagne veje, der udgår fra parkeringspladserne.

van

ET KULTURKONDI TILBUD

Personligt holder jeg meget af Nationalmuseet og så Tøjhusmuseet med den megen spændende våbenteknik, for slet ikke at tale om Glyptoteket, når årstiden giver behov for en mere farvestrålende udflugt. Derimod er vi selv næsten for godt med i kovedbygningen, når det gælder malerier og den slags, så jeg vil afholde mig fra at anbefale Thorvaldsen og Louisiana.

Er der for støvet på et museum — hvad så med at gå på jagt efter fortidsminder i omegnen? Det må da være næsten lige så godt som at bene rundt efter poster i et orienteringsløb, og problemerne er vel næsten de samme. Her i Nordsjælland har vi Nationalmuseets og Geodætisk Instituts lokale kort over nordøstsjællandske fortidsminder med 120 mindesmærker fra historisk tid og 313 fra forhistorisk tid. Absolut nok til adskillige søndage. Mere overkommelig er Politikens »Med Arkæologen Danmark Rundt«, der for samme område kun kan mande sig op til 21 stk. konditure. Her er altså kun de helt fine sager med, men til gengæld uden nogen overvældende god beskrivelse af, hvor man skal lede. Det forøger

til kan retning.

kun

charmen,

påvirke

selv

om

blodtrykket

det

af og

i ugunstig

Skal vi tage nogle muligheder tilfældigt i flæng: Grønnesøgaard, Raagelejes bronzealderhøje, Valby hegn, Syvende

Med arkæologens »Danmark rundt« . man holder sjæl og legeme sundt.

N x

Frederiks og hans forgængeres Jægerspris og Dæmpegaard (hvor man for øvrigt hos Turistforeningerne kan få et godt kort) o.s.v., O.s.v....

Og skal det være helt eksotisk, hvad så med en tur til Skaane for at finde runesten, eller hvad med »Kulturen« i Lund? Sydsverige er dog kun for viderekommende,

det

kan

finde

for

være

frem

her

findes

noget

af

ikke

en

kort,

og

prøvelse

at

til de rigtige kraftfulde

steder,

selv om man i hånden har den svenske makker til Politikens håndbog: »Med Arkeologen Sverige Rundt«, udgivet i >»Når,

Var,

Hur«

serien.

17

Til sidst et praktisk råd. Den slags ture går bedst om vinteren, når jorden er frossen — så sviner man sig ikke så meget til, og man kan uden brug af søstøvler normalt komme frem over marker og hvad der ellers er anbragt af forhindringer i fædrelandet.

For den helt dovne er der selvfølgelig også muligheder her i Frederiksværk. Et eller andet sted i skoven syd for kanalen skal der være en 300 m lang hulvej. Den har stået i forbindelse med det vadested,

LIDT

STRØM FOR NY BEGYNDERE

oe

Civilingeniør

hs, A

F. Georg

Cd

(622

i

y

kan

ly "Hdlg

ty ) ul '"[y,

For folk der kan lide at se på kurver spændingen afbildes sådan:

4

gr

der fra urgammel tid har ført over det sumpområde, der har været, hvor nu kanalen er gravet. Vejen har været en forbindelsesvej fra Dronningholm til hovedvejen, der fra Søborg og Esrum førte til Halsnæs.

OM

&

For at kunne arbejde med en elektroovn er man pisket nødt til at vide noget om elektricitet. Især om vekselstrøm, og især

om

tro-ovn

kraftig

vekselstrøm,

bruger meget

for

en elek-

strøm.

Men lad os starte helt fra begyndelsen.

Hvad er en vekselstrøm? Vi har det jo alle derhjemme, enten som 220 volt til lamper og TV, eller som 380 volt med flere faser til vaskemaskine eller komfur.

Hvis man sætter fingeren, eller måske hellere et måleapparat på sådan en ledning, vil man opdage, at spændingen hele tiden svinger — eller veksler, om man vil.

Hvis måleinstrumentet er tilstrækkelig hurtigt

opfattende,

vil

man

se,

at

spæn-

dingen i en almindelig dansk husholdnings-vekselstrøm veksler 50 gange på 1 sekund. Fra værdien nul stiger den til sin højeste spænding, falder igen til nul, går videre til sin laveste (negative) spænding og er så efter 1/50 sekund igen nul.

Herefter starter der en ny periode.

fleste voltmetre er dog for langsomme til at registrere 50 svingninger pr. sekund, og øjet kunne heller ikke opfatte dem så hurtigt, men de kan måles f. cks. med et oscilloscop.

Når vi sætter et almindeligt voltmeter til stikkontakten derhjemme kan vi få en visning på 220 volt. Det kalder man også for den effektive spænding. Det er en slags gennemsnitsværdi af alle toppene.

Man kan beregne, at de største spændinger, de maximale spændinger, er 1.4 gange større end de målte effektive værdier. For en husholdningsstrøm med effektiv værdien 220 volt er de maximale værdier således 310 volt. 50 gange i sekundet er spændingen derfor oppe på plus 310 volt, og 50 gange er den på minus 310 volt.

19

fra

før

Folk,

med

SPÆNDING I VOLT

+30 4

= 79 - BIO

Normalt bliver resultatet af spændingen, at der går en strøm igennem ledningen. Strømmængden måles i ampere, og når spændingen stiger og falder, pu!serer strømmængden ligeså.

Forskellen mellem spænding og strøm kan måske bedst forklares ved at sige, at spændingen er den kraft, der driver strømmængden igennem ledningen.

Vi tilføjer strømmen på vort billede:

s

g

der

elsker

fremmedord,

—

150

Det

TiD

1

SEKUNDER

Strømmen er tegnet punkteret, og man kan se, at volt og ampere svinger fuldstændig i takt med hinanden. Når spændingen er positiv går strømmen den ene vej, og når den er negativ går strømmen den anden vej. Her kan man rigtig se forskellen fra en jævnstrøm, som altid flyder i samme retning.

Hvis man sender strømmen igennem en elektro-ovn forsinkes strømmen dog lidt.

Strømmen kommer til at jappe lidt bag efter den spænding, der fremkalder den.

Det kalder man faseforskydning. Vores tegning ser nu sådan ud:

er, at vekselstrøm

næsten

altid

laves,

sælges og leveres trefaset. D.v.s. man får den leveret i 3 separate ledninger med hver sin spænding.

Højspændingsmaster har således altid 3 ledninger.

Spændingerne i de 3 ledninger har normalt lige store udsving, men svinger forskudt i forhold til hinanden:

s /N sg IN

N/ (N

Lidt om strøm elementært fremstillet klart og populært.

3 ledninger, det må N

betegner

denne forskydning for cos æ. De udtaler det »kosinus fi«. Men det er nok at gøre det unødig indviklet. Det betyder som sagt blot, at strømmen er lidt forsinket i forhold til spændingen. Forsinkelsen afhænger fuldstændig af det apparat, som man sender strømmen igennem. Ved en elektro-ovn er forsinkelsen ret stor.

Nu har vi talt om spænding, om strøm-mængde og om faseforskydning.

Men der er endnu en ting, vi må kende

man

-

billede

DC

Vi forsyner vort et par talværdier:

have,

hvis man elektrostål skal lave.

Man kan også tegne dem anden, så ser det sådan ud:

ovenpå

hin-

Og hvordan man så smelter skrot? Det er meget nemt. Det er ligesom man svejser.

Man

har

en

elektrode,

sætter

strøm

på fra transformeren og får så en lysbue, der smelter stålet.

En elektro-ovn arbejder ligesådan, blot med 3 elektroder, der dog ikke selv smelter, fordi de er lavet af kul.

Men mere herom en anden gang.

LEDNING

1

LEDNING

2

LEONING

32

I maj-nummeret af Staalbaandet har vor sædvanlige kunstmedarbejder, K. Melchiors, med megen viden og indleven skrevet om maleren Kristian Begtorp, hvis værker vi havde lejlighed til at nyde ved forrige maleriophængning i forhallen på hovedkontoret.

Netop som maj-nummeret udkom, kom der også en ny maleriophængning, og Melchiors spidsede blyanten for at gå i gang med den traditionelle omtale. Men der måtte han give op og spurgte mig, om der dog ikke i redaktionsudvalget findes en person, der ikke har forstand på kunst, og som kan bringe en anmeldelse af de mærkelige produkter, der den 29. maj blev hængt op i forhallen. Jeg har så påtaget mig denne opgave, idet jeg har koncentreret mig om det ovenfor gengivne maleri, der har fået en meget fremtrædende plads på første sal: Producent:

Ole Poss.

Materiale:

Hård

Maling:

masonit, dog med

Oliemaling

med

lak

den

af den

glatte flade udad. type,

man

anvender

til vindueskarme,

dørkarme

etc.

Motiv:

To menneskelignende

Det er helt åbenbart,

at maleren

figurer, der piler af sted efter et eller andet. har ønsket

at fremhæve

det nationale,

hvilket

fremgår

af dannebrogsmærket på figur nr. 1. I det indsatte motiv, som sandsynligvis skal henføres til er bryggeri i nærheden af Valby bakke, er det danske jo også fremhævet. Om pigen er dansk, ved jeg ikke, men hun kan jo godt være det. Jeg kommer til det resultat, at maleriet skal forestille to danskere, der enten er meget tørstige, eventuelt interesseret i den billedskønne dame, eller muligvis begge dele. Man kunne også tyde motivet derhen, at ophængt i vor forhal skal det forestille to DDS-funktionærer i skarp trav på vej til et eller andet møde.

Der lille motiv nederst i højre hjørne, tyder jeg denhen, at kunstneren dette felt, når han skulle stryge penslerne af og skifte til ny farve.

har

anvendt

Om der har været bevægelse i kunsten, eller det er det vægtige motiv der var grunden, skal jeg lade være usagt, men i hvert fald var billedet næste dags morgen faldet ned af sin patentophængning og var faldet til ro lænet op ad væggen.

KUNST PA ARBEJDS PLADSEN 22

En vurdering af kunst som sådan er jo lidt afhængig af, hvad man vil med den. Skal man samle på værdier, nyde noget smukt og finde hvile for øjet, lade sig provokere eller hvad?? Efter min mening løser de udstillede værker ingen af disse hensigter, men én ting er dog lykkedes: forhallen genlød de første par dage af højlydt snakken og megen latter.

Om den megen grinen så er et udtryk for en højt udviklet humoristisk sans eller manglende kunstforståelse hos DDS-funktionærerne i al almindelighed, er forsåvidt ligegyldigt, en sund latter på en travl arbejdsdag er guld værd, og hvis det har været hensigten, kan jeg godt i denne situation acceptere, at hensigten helliger midlet.

J. Godiksen

23

blev året,

da reparationsafdelingen

udvidede

og fik en ny

Men

-

——

1973

|

ingen

fremstilling

af jernkonstruktioner

uden

-

Koordinatskæremaskine type Statosec K Tenior Tegnebordsbredde Arbejdsbredde under Effektiv skærelængde Antal brændere

fabr. Messer,

udlægger

2000 mm 2600 mm 6000 mm 4 stk.

(den opmærksomme læser har nok allerede talt 3 på billedet, men én mere er på vej).

Hvilke fordele har nu denne i modsætning til vor go'e gamle nu skrottede skæremaskine?

For det første størrelsen, hvilket var en nødvendighed med de konstruktioner, vi i fremtiden kommer til at lave; dernæst styringen, der er fotoelektrisk, hvilket vil sige, at fotoskopet følger en streg på 0,6 til 1 mm tykkelse. Fotoskopet kan dog også styres med håndkraft, ligesom det kan omstilles til at køre efter silhouet.

Maskinen er endvidere udstyret med snitfugekorrektion, d.v.s. at der kan korrigeres for snitfugen, hvis der ikke er taget hensyn ti! det på tegningen.

Endvidere hulstikautomatik, automatisk højdeindstilling af brænderne el. tænding m. m.

Det gamle og

frigjorde en og

mellem-,

trådværks de!

valsehal af

finII og

valsehal

Ill,

rep.afd. rykkede

ind.

Resultatet

ses

her.

3 esser en suite med god aflæggeplads til smedede

emner,

sekabiner

med

len-

og

ringer, tons 1536 plads.

bred kran,

]

endeligt.

svejacety-

oxygenrørføkørevej, kort

10

sagi

m2 god værksteds-

]

Da

så svejserne

og smedene

fik valsehal Il, blev der plads

i maskinværkstedet

til et -

Men

heldigvis blev

der også

råd til udskiftninger

som

-

Planslibe maskine fabr.

AMC,

type SG-1400 Konventionel udførelse med max. slibelængde x slibebredde: 1400 x 340 mm

og -

Krydsboreværk

fabr. TOZ,

type

Billedet viser vort nye 130 mm krydsboreværk (130 mm lens dismeter, og størrelsesangivelsen af boreværker). Øvrige dimensioner: Bordet tværbevæge!se Spindelens vertikalbevægelse Tårnets horisontalbevægelse Spindelens horisontalbevægelse Bordstørrelse Bordbelastning Spindelmotor Vægt

WH

13

er spinde-

2000 2000 1250 800 1800x 1800 12 30 32

Vertikal mm mm mm mm mm ts kW ts

Boreværket er udstyret med numerisk positionsangivelse, d.v.s. at man på betjeningspulten kan indstille de ønskede mål på xX, y og z-aksen, væ!ge omdrejning og tilspænding, hvorefter boreværket foretager den forudbestemte funktion med en nøjagtighed på 0,01 mm, hvilket kan aflæses direkte på digita!en. Af andre fordele, i modsætning til vort gamle boreværk, kan nævnes: Nøjagtig positionering af bordet i alle gradstillinger, hydraulisk fastspænding af værktøjer, automatisk hydraulisk fastlåsning af alle ikke anvendte bevægelser, trinløs tilspænding, helautomatisk smøring, betjeningselevator m.m.

fræse maskine

fabr.

ERNAULTSOMUA, type

23C

x 370 mm 1600 Bordets opspændingsflade 1000 mm Bordets længdebevægelse 320 mm Bordets tværbevægelse 10 HK Spindelmotor kredsløb. kvadratisk mad dels Fræsemaskinen er udstyret med Digitali af fræserens Digitali, afledt af digit, der betyder ciffer, er en elektrisk aflæsning el, der overflødigbevægelser, med en nøjagtighed på 0,01 mm, d. v. s. et hjælpemidd m.m. gør aflæsning på fræserens forskeliige skalaer, måling med skydelære firkantkredsløb, Kvadratisk kredsløb vil sige, at fræsemaskinen automatisk udfører enten længde/vertikal eller længde/tværs.

Hoveddimensioner:

For slet ikke at tale om

vor nye

-

og

-

Radialboremaskine

fabr.

MAS,

En radialboremaskines størrelse angives ved samt størrelsen af spindelens morsekonus.

type VR

borespindelens

max.

5 A/MK afstand

5

fra søjlen,

Billedet viser vor nye radialboremaskine; størrelse 1600/MK 5. Boremaskinen er i modsætning til vor gamle, der nu »nyder« sit otium i svejsehallen, udstyret med programvælger, der giver mulighed for at forvælge omdrejninger og tilspændinger.

Programvælgeren er i øvrigt indrettet således, at den er i stand til at »gemme« et bestemt program til senere brug, hvis det bliver nødvendigt under operationen at andre omdrejninger og tilspændinger. med til andre opgaver maskinen anvende Boremaskinen er også forsynet med dybdestop og reversering, der specielt udnyttes ved

gevindskæring.

Ingeniør C. Bjerregaard Jensen

Drejebænk fabr. type Cholet 550

Drejebænk

med

følgende

ENAULT-SOMUA,

data: Pinolhøjde Drejelængde Max. sving over Spindelboring Motor

vangen

250 1600 500 52 12

mm mm mm mm HK

Igen en mere avanceret værktøjsmaskine end vi er vant til, idet den er udstyret med kopiapparat, automatisk overløb, hydraulisk centrerpatron og pinoldok m. m.

Anvendelse af kopiapparat seriefremstilling af emner.

og

automatisk

overløb

forudsætter

Det første emne drejes konventionelt, hvorefter det anbringes i kopiapparatet, der via en hydraulisk føler overtager bearbejdningen. Det automatiske overløb, der kan indstilles fra 1 til 7, afhængig af den mængde gods, der skal fjernes, kobles til, og emnet fremstilles på en brøkdel af den tid, der bruges ved konventionel drejning.

betegnelsen for at tale om fortiden eller det fjerne (»dér og dengang«) i modsætning til at tale om det nærværende (»her og

nu«).

Herved kan gruppemønster, hvem

der

man få billedet af et der hjælper til at forstå,

påvirker

hvem.

Finder

man,

at

mønstret centrerer sig om én person, kan man være ret så sikker på — forudsat der ikke

er tale

om

et sludrehoved,

at denne

person dominerer gruppen. Ved forsøg med simple og kortvarige arbejdsopgaver kar man fundet, at sådanne én-mands dominerede grupper løser de stillede opgaver hurtigere og sikrere end grupper, der er såkaldt demokratisk ledet.

Civilingeniør

M. B. A.

- Hvis en konstruere en en kamel — 9 Når talen g får man ofte ket i hovedet, o

såsom

g

Hans

Rast

gruppe fik til opgave at hest, ville resultatet blive s . kommer på gruppearbejde, udtalelser som denne stukfulgt op af bemærkninger H

»tidsspilde«,

rettende« eller åbenbart meget, ab arbejde!

Eg

5

”

»ineffektivt«,

»frustrerende«. der taler mod

»ens-

Der er gruppe-

Ikke desto mindre er det nok værd at kigge lidt på, hvad der sker i en gruppe, dels fordi vi alle med eller mod vor vilje deltager i grupper — tænk blot på familien,

sjakket,

sportsklubben

etc.,

dels

fordi denne arbejdsform trods sine mangler vinder større og større indpas på arbejdspladserne. Årsagerne hertil skal ikke uddybes nærmere i denne artikel, blot skal det måske nævnes, at de fleste beslutninger efterhånden er blevet så vanskelige på grund af de mange muligheder og konsekvenser, at det næsten ikke er muligt for en enkelt person at overskue det hele, i det mindste ikke inden for en rimelig tid.

30

Anderledes stiller det sig, hvis opgaven er mere kompliceret eller strækker sig over et længere tidsrum. I dette tilfælde viser den demokratisk ledede gruppe sine

Gruppeproces

fortrin.

Arbejdsglæden,

I stedet for at tale godt for gruppearbejdet skal vi her prøve at se på, hvad der egentlig foregår i en gruppe. Når vi tænker på et gruppearbejde, har vi oftest opmærksomheden rettet mod den opgave, der skal løses. Det er som om vi ikke vil stå ved, at deltagerne også har følelser,

evnen til at indstille sig meget større end i den gerede gruppe, som har gå i stykker eller løbe når problemerne tårner

motiver, ambitioner;

Problemløsning

vi ligesom

forventer,

at deltagerne bare er tænkende maskiner.

Så i stedet for at betragte gruppearbejdets resultater, skal vi her prøve at kigge på hvad der sker undervejs — det, man i fagsproget kalder gruppeprocessen, og se på nogle af årsagerne til, at gruppen »løber af sporet«.

Gruppemønster En

af de

at observere,

første

ting,

er, hvem

man

kan

der tales til. Dette kan

så suppleres

observationer

længe

af,

hvor

prøve

der taler, og hvem der

med tales,

hvor ofte og hvordan — nogle snakker højt, andre stiller spørgsmål, og atter andre snakker »historie« — i fagsproget

skaberevnen

og

på ændringer er én-mands dirien tendens til at ud i konflikter, sig op.

Det er vigtigt at erkende, at en gruppe hele tiden løser problemer, og at det er vanskeligt at ændre en beslutning— f. eks. skifter man sjældent gruppeformand, hvis man først har valgt en. Derfor bør man også se lidt på, hvorledes en gruppe kommer om ved at træffe sine beslutninger.

Uden at gennemgå alle metoder i detaljer skal vi prøve at se på nogle af de mere gængse. En meget almindelig og ret genkendelig metoder for problemløsning er overraskelsesmetoden. Ønsker man et forslag gennemført, gælder det om at

tage

gruppen

ud med mand«,

»på

sengen«.

Starter man

»jeg tror, vi skal vælge en forfølger der højst sandsynligt en

pause, og man på

den,

man

har initiativet til at pege vil

foreslå

som

formand.

Siger man ingenting, ender det som regel med, at man selv bliver valgt til formand.

I den forbindelse skal man ikke glemme chockmetoden. Et klassisk eksempel herpå er en historie om et bestyrelsesmedlem, der mødte op til bestyrelsesmødet i badedragt. For effekten — og historiens virkelighed — garanteres ikke!

Mindre

gennemskuelige

ningsmetoder,

der

har

er et

de

beslut-

demokratisk

islet. F. cks. kan et mindretal få sin løsning gennemført ved på et belejligt tidspunkt at udbryde »nogen imod vort forslag?« eller »nå, men så er vi alle enige«.

Selv

afstemningsmetoden

kan

misbruges,

f.eks. hvis en forslagstiller ret hurtigt efter at have forelagt sin idé spørger »lad os se, hvad folk mener — hvad mener du?« og her starter med at spørge sine tilhængere. Højst sandsynligt bliver det sværere og sværere at gå imod forslaget. Endnu en metode til at kvæle modstand er at afskære yderligere diskussion ved at udbryde »vi besluttede ... gjorde vi ikke?«. Selv om man hører deltagernes synspunkter, er det jo ingenlunde

sikkert,

at man

prøver

at tage hen-

syn til dem!

Tre typer adfærd Nu, da vi har set lidt på gruppemønstre og på nogle metoder til gennemførelse af egne ideer, er det måske på tide at se lidt på de enkelte gruppemedlemmers adfærd eller opførsel. Når en person siger noget i en gruppe, skelner man normalt mellem tre årsager: enten er det for at få opgaven løst, for at etablere/forbedre et personligt forhold eller for at opfylde personlige behov.

Det første kalder man en opgaveorienteret adfærd, og den er stærkt med-

31

virkende til, at gruppen kan nå frem til et resultat. Det opgaveorienterede gruppemedlem er kendetegnet ved at tage initiativ, søge eller give information eller meninger, samt ved at afklare og bearbejde problemerne, efterhånden som de opstår.

Den anden årsag skyldes det, man kalder vedligeholdelsesadfærd. En gruppe kan på en måde sammenlignes med en maskine. For at få en maskine til at levere et kvalitetsprodukt er det nødvendigt at vedligeholde den hele tiden. Det tilsvarende gældér for en gruppeproces; glemmer man at vedligeholde den, kommer den nemt ud af trit. Et vedligeholdelsesorienteret gruppemedlem er karakteriseret ved at søge et harmonisk samvær, åbne for nye muligheder, opmuntre gruppens medlemmer til aktivitet, søge kompromiser og lignende. Både denne og den opgaveorienterede adfærd synes at være nødvendige betingelser for at opnå gode resultater og for at få den bedst mulige udnyttelse af deltagernes viden og erfaring.

Prøver man kun at opfylde sine egne behov, kommer man let til at ødelægge gruppens evne til at løse opgaver — vi siger,

at

de

følelsesmæssige

kræfter

får

overtaget. Ofte skyldes de stærke følelsesudbrud en usikkerhed med hensyn til, hvem man er, hvordan man tager sig ud, eller hvilken rolle man bør spille. Andre gange skyldes det ønsket om magt over andre eller ønsket om at komme i kontakt med nogle af gruppens medlemmer.

I fagsproget kaldes det selvorienteret adfærd.

Den

derfor bør man ikke sige om en person, at han eller hun er enten det ene eller andet; men for at beskrive en proces i en gruppe er det nødvendigt at have nogle referencer som de ovenfor nævnte.

Man skal så blot huske, at alle mennesker benytter alle tre former for adfærd, blot lægger de skiftende vægt på dem i forskellige situationer. De tre adfærdstyper kan sættes op i en trekant med den selvorienterede slagsbroder — »lad os slås om det« — i det ene hjørne, den vedligeholdelsesorienterede hjælper — »lad os ikke slås, lad os hjælpes ad« — i det andet, og den opgaveorienterede logiker — lad os løse poblemet ved fornuft« — i det tredie hjørne. Skønt tilstedeværelsen af disse forskellige typer på adfærd afhænger af den enkelte gruppe, er det hævet over enhver tvivl, at den effektivt fungerende gruppe kræver alle tre

Gruppedeltagernes

tre adfærdstyper

Selvorienteret slagsbror »lad os slås om

det«

formers tilstedeværelse. Øvelse gør mester

Det bliver ofte fremhæver, at man ikke

Opgaveorienteret logiker

Vedligeholdelsesorienteret hjælper

har tid til at tage hensyn til folks følelser eller til at diskutere, hvordan gruppen arbejder. Måske er det sandt i spe-

»lad

os ikke

»lad os løse problemet

slås,

ved

lad os hjælpe hinanden«

cielle tilfælde — f. eks. vil man normalt slukke en ildebrand først og først bagefter diskutere, hvordan det skulle gøres.

I langt de fleste tilfælde vil mere åbenhed omkring gruppeprocessen medvirke til et hurtigere og bedre resultat af gruppens arbejde.

Af at

en

eller

samarbejde

anden er

grund

noget

man bare kan, og ikke lære eller forbedre, men

tror

medfødt,

vi

alle, noget

noget man kan tænker vi i den

forbindelse

fornuft«

på

et fodboldhold,

så ved

vi,

at størsteparten af træningstiden bliver anvendt på at få de enkelte spillere til at samarbejde, ikke bare at få dem til at ramme bolden. Mon ikke også det tilsvarende skulle gælde for alle andre grupper? Ønsker

man

teamwork,

kræver

det

øvelse og erkendelse af, at mennesker er følelsesbetonede væsner — det gælder også på arbejdspladsen.

hjælpsomme,

logikeren

og slagsbroderen.

Noget af det farligste man kan gøre, er at sætte »folk i bås«. Blandt andet

32

33

b) bestående partiel kræver omplacering.

Bedrifts lægen Som

Jens

det

vil

være

bekendt,

er

der

sat

Men hvad er bedriftslægens 1 øvrigt?

funktioner

Bedriftslægen er efter lægeforeningens opfattelse en læge, der ansættes og lønnes af sin virksomhed, til varetagelse af de opgaver, der omfattes af den af lægeforeningen godkendte overenskomst. Han er konsulent i alle lægelige spørgsmål — skal følge og vurdere og bedømme personalets sygdomsforhold — på grundlag af de behandlende lægers attestationer. Desuden har han ret til at bedømme personalets helbredstilstand og deraf betingede arbejdsevne i forbindelse med ansættelse, placering, sygdomsperioder samt afsked.

Allerede Hippokrates, lægekunstens fader, opdagede, at malmbrydere kunne pådrage sig en lungesygdom på grund af stenstøv. I gammel tid var medicinen en videnskab,

der

tigede sig med

34

var

kuretiv,

at helbrede

og

beskæf-

sygdomme

og

lindre lidelser. Men den er nu også sat i forbindelse med præventiv medicin, hvor det gælder om at finde årsagerne til sygdommen.

Bedriftslægens des af: 1. Behandlende

funktioner virksomhed

består

såle-

Et særligt forhold er spørgsmålet om tuberkulose, som jeg mener er tilstrækkelig beskyttet på den måde, vi har det nu, med årlige undersøgelser af tuberkulosestationen fra Frederiksborg Amtssygehus.

b) rådgivning ved bedømmelse af arbejdskrav og arbejdsrisiko. c) medvirken ved ring i arbejdet.

placering

Finder man i en afdeling et tilfælde af tuberkulose, skal samtlige på den afdeling ansatte igen tuberkulosekontrolleres.

Det er her på Staalvalseværket nu også indført, at samtlige nyansatte skal til tuberkulosekontrol inden for den første måned. Det havde måske været bedre at få dem undersøgt inden ansættelsen på værket.

og omplace-

d) medvirken ved personaleplacering langt sigt inden for virksomheden.

på

såsom

a) førstehjælp ved ulykkestilfælde akutte sygdomstilfælde.

b) behandling af lettere ulykkestilfælde og sygdomstilfælde, hvor de pågældende forventes at kunne blive i arbejdet uden sygemelding. c) behandling af andre lettere sygdomstilfælde (ikke arbejdsbetingede), hvor de pågældende forventes at kunne forblive i arbejdet uden sygemelding. d) behandling af ulykkestilfælde og sygdomstilfælde, som kræver sygemelding og nogen tids behandling.

Det pointeres, at disse behandlinger kun må foretages, hvis bedriftslægen befinder sig på stedet, og kun som nødhjælp, medens almindelig sygdom skal henvises til de praktiserende læger.

2. Bistand og rådgivning ved rehabiliterende behandling, der kan være nødvendiggjort i ulykkes- eller sygdomstilfælde.

2) forbigående invaliditet, hvor forventes, at fuld førlighed og evne genvindes.

Hvordan?

og

det kan arbejds-

1. Ved forklaring og oplæring om de arbejdsforhold og arbejdsproblemer, den enkelte får anvist inden han reelt overgår i sin daglige arbejdssituation.

Her på stedet har vi serieundersøgelser af dels

punkt 1. gælder, at det er en vangennemførlig sag, som kræver in-

struktører,

men

virksomheden

er

her

færd med at skabe mulighed for en mere tilfredsstillende indslusningsprocedure.

Om punkt 2. gælder, at de personlige beskyttelsesmidler ikke er særlig popu-

samtlige ved

funktionærer

ansættelsen,

dels

og hvert

arbejdere, andet

til

hvert tredie år. Jeg må dog fremhæve, at det ikke må give en falsk tryghedsfølelse, hvis man ikke finder noget. Patienten kan godt få en sygdom inden for de første uger.

Ved at oplyse om anvendelse af personlige beskyttelsesmidler: sikkerhedstræsko, hjælme, ørepropper 0. s. v.

Om skelig

indtryk, at mange at anvende dem.

Noget af det vigtigste bedriftslægearbejde er at kunne påvise, om det drejer sig om almindelig sygdom eller erhvervssygdom.

såsom

a) helbredsundersøgelser af nyansatte og personer udsat for særlig arbejdsrisiko (støv, larm, bly, ældre etc.), af personer med særlig belastning i arbejdet, og af ansatte efter lang sygdomsperiode eller med høj fraværsfrekvens.

Gram

en ny lov om arbejderbeskyttelse i kraft.

Love og bekendtgørelser på dette område forekommer i stort tal med henblik på at beskytte arbejderne mod skadelige påvirkninger samt naturligvis for videst muligt at forebygge ulykker. Også efter den ny lov er sikkerhedsudvalget på enhver virksomhed et centralt led i henhold til arbejderbeskyttelsesloven. Udvalget består af arbejdere, arbejdsledere og ledelsens repræsentanter, og ved Staalvalseværket også af bedriftslægen.

virksomhed

lære, og det er mit såvidt muligt undgår

som

nm

Overlæge

3. Forebyggende

invaliditet,

i

Bedriftslægevirksomheden her på Staalvalseværket består i serieundersøgelser — gennemgang af skaderne i forbindelse med sikkerhedsingeniøren, eller nu sikkerhedsudvalget, og skal omfatte alle de ovenfor omtalte forhold.

Alt bli'r overvåget her, og vor hørelse især, blodtryk, hjerte, lunger, blære, at det er, som det skal være

25 TENNIS Weekenden den 25.—26. august spillede DDS en venskabsmatch i tennis og badminton (Lasco)

»Vi

behøver

ingen

mod

Larsson,

Seaton

&

Co.

1 Gåteborg.

Lasco's herrer vandt 4 af 6 tenniskampe, medens DDS's damer vandt 4 af 4 badmintonkampe.

Lørdag aften var Lasco vært ved en festlig sammenkomst på Långedrag sommerrestaurant, og søndag var Jårns:da AB vært ved en frokost på Liseberg (Gåteborgs tivoli).

De interne klubmesterskaber afvikies i løbet af september.

skyklapper.«

Chargerkranfører Orla Hansen Nørregade

58,

En se,

om

mand den

tændte en tændstik for at se, var tom. — Den var ikke tom.

En mand søgte med sin bil at krydse en baneoverskæring før toget. — Han nåede det

poster,

rendemand,

om Det

mand holdt op han ikke kunne kunne han ikke.

Kranfører Henrik Frederiksen Frederiksværkvej

171,

3300

ikke

mindst

som

4. oktober 1973

Kranfører Henrik Frederiksen har fra ansættelsen den 4. oktober 1948 været beskæftiget i afdeling stålværk som kranfører i støbehal i mange forskellige kraner, det meste af tiden dog som kranfører i lave kraner, et arbejde som Frederiksen har udført med stor dygtighed til alles tilfredshed.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Vinderød

der nogen dommen?«

anden

som

kunne

tænke

sig

at

charger-

Frederiksværk

Harald Smidt

Valseværksarbejder Arne Dalum

se, —

»Er afsige

36

men

6. oktober 1973

Den 1. april 1969 blev Harald Smidt udnævnt med arbejdsområde i pladeafsendelsen, hvilket job samvittighedsfuldt.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

jernikke.

med at reklamere for at klare sig uden reklame.

observatør,

kranfører, et arbejde som Hansen har udført med stor dygtighed til alles tilfredshed.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

prøverne.

at

En mand tog en elektrisk ledning for at se, om strømmen var afbrudt. — Strømmen var ikke afbrudt.

En

1. oktober 1973

Frederiksværk

Harald Smidt stammer fra Lemvig og kom her til han skulle aftjene sin værnepligt i Arresødallejren. militærtjeneste blev Smidt den 6. oktober 1948 ansat finværket. I 1949 overflyttedes han til grovværket og der, indtil han den 12. februar 1950 blev overflyttet værket, hvor Smidt i en årrække har haft ansvaret

om

klappede en stor schæferhund for var flink. — Den var ikke flink.

3300

Chargerkranfører Orla Hansen har fra ansættelsen den 1. oktober 1948 været beskæftiget i afdeling stålværk på forskellige

Formand

En mand benzintanken

års jubilarer

Skov

10, 3300

egnen, da Efter endt på DDS i arbejdede til pladefor plade-

til formand han udfører

6. oktober 1973

Frederiksværk

Arne Dalum kan den 6. oktober fejre 25 års jubilæum på DDS, hvor vi har sat stor pris på hans arbejde som opmærker og saksmand.

Dalum har i sin fritid med iver dyrket sine fritidinteresser gymnastik og terrænløb.

Vi ønsker hjertelig til lykke med dagen.

37

Kranfører Hans Nielsen Gulspurvevej

9, 3300

7. oktober 1973

Frederiksværk

Milly Larsen har i hele sin ansættelsesperiode været beskæftiget

Kranfører Hans Nielsen har fra ansættelsen den 7. oktober 1948 været beskæftiget i afdeling stålværk som kranfører på højbanen, et arbejde Nielsen har udført med stor dygtighed, til alles tilfredshed.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Telefonist Margit Andersen

15. oktober 1973

i hovedkontoret,

hvor

hun

har

udført

25 år ved et omstillingsbord — det er da vist noget af en præstation.

Margit Andersen har den 15. oktober været ansat på DDS i 25 år og hele tiden og udelukkende været beskæftiget ved pasningen af vort omstillingsbord. Fru Andersen er kendt landet over som værkets »stemme« og ikke mindst for sin eminente betjening af omstillingsbordet og evne til at kende folks stemmer, når de ringer hertil. Hvis ens kone ringer til værket og vil tale med en anden end sin mand, skal vedkommende være meget hurtig, for ellers er hun stillet ind til ægtefællen i samme øjeblik, hun har sagt »goddag«.

Til arbejdet med omstillingen hører også at sige goddag til værkets gæster, og også dette job klarer fru Andersen med stor elegance, selv om det mange gange skal kombineres med pasningen af de kimende telefoner.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 år.

Kranfører Erik Nielsen

Ingeniør C. Bjerregaard Jensen

Observatør Helge Jørgensen

I. november 1973

For såvidt

omkring jeg

husker

25

år

siden

direkte

fra

kom

ingeniør

skolen,

til

Bjerregaard

Staalvalseværket,

Jensen, ansat

på den tegnestue, som dengang forestod opførelsen af vort første nu skrottede pladeværk.

Efter . relativMeskort tid blev Bjerregaard overflyttet til maskin-. j £ reparations-afdelingen, hvor han åbenbart må have befundet sig godt, da han ved sit 25 års jubilæum står som leder af afdelingen.

Som alle vi der kender Bjerregaard ved, er han en hyggelig og tilfreds mand, udstyret med forfriskende sarkastisk lune der gør, at han ikke sjældent er blevet sammenlignet med en ikke helt ukendt dansk skuespiller.

Bjerregaard har i de senere år gennemgået en længere sygdomsperiode. Den ro og karakterstyrke, han herunder udviste, og den fantastiske energi, han satte ind på sin genoptræning, har aftvunget almindelig beundring.

Jeg tror, at Bjerregaard med stor tilfredshed passerer sin 25 års dag efter lige at have fået gennemført nogle af sine længe nærede ønsker, den nye svejsehal og det udbyggede værksted.

Jeg håber, at Bjerregaard vil få mange virksomme år til gavn for virksomheden og forhåbentlig til glæde for sig selv.

BC

forskelligt

kontrolarbejde

i forbindelse med leverancerne til DDS. Efter kort tids forløb blev det imidlertid mere og mere behandlingen af skrotfakturaerne, der kom til at fylde hendes daglige tilværelse.

Selv om vi her i dag tager den moderne teknik i anvendelse ved registreringen af vore skrotleverancer, er der brug for mennesket, og Milly Larsens mange gode egenskaber kommer rigtig til sin ret på denne plads. Hun holder et vågent øje med, at nu også alt bliver registreret og afregnet som det skal.

Hos vore skrotleverandører hersker der stor respekt for frøken Larsens registrerede tal, og skulle der være talmæssige uoverensstemmelser parterne imellem, bliver alting ordnet med godt humør og i bedste forståelse.

Vi ønsker hjertelig til lykke og håber på endnu mange gode skrot-år for jubilaren.

Amtsvejen

167,

3300

8. november 1973

Frederiksværk

Erik Nielsen har fra ansættelsen den 8. november 1948 været beskæftiget i afdeling plads og havn, det meste af tiden som kranfører i skrotgården, hvor han udfører sit arbejde med omhu og præcision.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Skovbakkevej

38

1. november 1973

Assistent Milly Larsen

90,

3300

Observatør Helge Jørgensen vember 1948 været beskæftiget poster,

10. november 1973

Frederiksværk

chargerkranfører,

1.

har fra ansættelsen den 10. noi afdeling stålværk på forskellige

smelter

og

sidst

som

arbejde, som Jørgensen udfører med stor dygtighed fredshed.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Maskinarbejder Michael Hansen Vinderød

Skov

47,

3300

observatør,

et

til alles til-

16. november 1973

Frederiksværk

Michael Hansen kom til DDS den 16. november 1948 og var i starten beskæftiget ved montagen af vort første pladeværk.

I en kort periode fra 19. marts 1950 til 27. maj 1951 arbejdede Hansen i reparationsafdelingen, hvorefter han atter vendte tilbage til pladeværket, hvor han siden har været beskæftiget.

I de seneste år har Hansen haft ansvaret for at pladeværkets sakseknive slibes korrekt, hvilket arbejde bliver passet med omhu.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Lagerarbejder Hakon Sørensen Allegade

1, 3300

16. november 1973

Frederiksværk

Hakon Sørensen kan den 16. november fejre 25 års jubilæum på DDS, hvor han med megen dygtighed har bestridt sit job som vejer på færdiglageret.

Hakon

Sørensens

store

fritidsinteresse

er

skak,

som

han

flit-

tigt har dyrket i DDS's og Frederiksværk Skakklub.

Vi ønsker hjertelig til lykke med dagen.

Stålværksarbejder Tage Nielsen Nordfeldvej

3, 3300

22. november 1973

Frederiksværk

5, 3300

Huginsvej

Frederiksværk

Walther Poulsen kan den 20. december 1973 fejre sit 25 års jubileum på DDS. Han begyndte i sin tid i afdeling stålværk som lokomotivfører og kom så i 1953 til maskincentralen som kedelpasser.

I de 25 år har Walther Poulsen udført sit arbejde samvittighedsfuldt og på sin stille og rolige måde altid været en hjælpsom medarbejder.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 år.

29. december 1973

Kranfører Ove Jørgensen 3200

18,

Søkrogvej

Helsinge

1. smelter Tage Nielsen har fra ansættelsen den 22. november 1948 været beskæftiget i afdeling stålværk ved ovnene på forskellige poster, rendemand, 3. smelter og sidst i mange år som 1. smelter, et arbejde som Nielsen har udført med stor dygtighed til alles tilfredshed.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Ove Jørgensen blev ansat den 29. december 1948 i med opbygningen af det gamle pladeværk, hvor hans oprigning og transport af svært maskingods kunne udnyttelse i fuldt omfang.

Efter pladeværkets start fortsatte Ove Jørgensen i værk, indtil det nye pladeværk startede i V8, hvor

Stålværksarbejder Verner Frederiksen

overført til transportafdelingen, hvor han i dag med interesse og omhu kører vor mekaniske fejemaskine.

Tak for godt samarbejde og til lykke med de 25 DDS år.

kranfører

Skåninggårdsvej

52,

3300

29. november 1973

Forvalter Jørgen Christoffersen Jørgen holdet,

men

Christoffersen kom

så

til

tilbragte el-afdelingen,

13. december 1973 nogle

måneder

hvor

han

har

på

reserve-

været

lige

siden. En meget stor del af hans tid gik med at arbejde med …lruller. I de gamle værker havde de nemlig en stor tilbøjelighed til at brænde af, og omviklingen var »Stoffers« job.

Efterhånden som el-magasinet blev en større og større »blandet landhandel«, behøvedes medhjælp for »købmanden«, og Jørgen Christoffersen blev snart en skattet medarbejder i vort magasin,

hvor

han

i kran

64,

indtil

han

af

helbredsmæssige

forbindelse evner for komme til rep.-pladehan blev

grunde

blev

Frederiksværk

Verner Frederiksen blev ansat den 29. november 1948 i afdeling plads og havn og har siden haft sit virke på havnens lastekajer, de senere år som fungerende formand, et hverv han stadig varetager med stor dygtighed og interesse.

Hans rolige og velafbalancerede måde at løse opgaverne på har gjort ham populær såvel hos sine arbejdskammerater og overordnede som hos skibsbesætningerne.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

i september

1969

blev

udnævnt

til underforvalter,

og, efter at han havde overtaget ledelsen af magasinet, til forvalter ved nytår 1972.

Efter den nye organisation skal el-magasinet være en del af et central-magasin og ikke længere være en del af el-afdelingen, men vi er alligevel sikre på, at vor hjælpsomme Stoffer endnu i mange år vil yde os fremragende service.

Vi sender ham et elektrisk til lykke med de 25 år.

40

20. december 1973

Kedelpasser Walther Poulsen

Elektriker Folke Asp Birkevej

2, 1. tv., 3300

11. januar 1974

Frederiksværk

I den stab af elektrikere, som vi har på DDS i dag, er Folke Asp, den der har været her længst. Hvis han ikke havde haft en pause på kun 47 dage i sin ansættelse, ville han have været blandt vore allerførste 25 års jubilarer.

I disse mange år har Asp mest arbejdet på kranerne og har en erfaring i at få modvillige kraner til at køre igen, som kun få opnår, så det er intet under, at han i den lange tid, han har været her, især i stålværket har været en populær elektriker.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

Arbejdsmand Aage Pedersen Nyvej

7, 3320

28. januar 1974

Skævinge

Aage Pedersen blev ansat 1949 i forbindelse med bygningen af pladeværket. Derefter overgik han til laboratoriet, hvor han i langt de fleste af de 25 år med aldrig svigtende samvittighedsfuldhed har sørget for afhentningen i valseværkerne af laboratoriets prøver.

Først foregik det pr. trillebør. Derefter blev det budcykel og via en trehjulet transportvogn blev det afdelingens kendte lidt bulede rugbrød. På grund af sin færden overalt i værkerne er Pedersen kendt af de fleste, og der er derfor uden tvivl mange, der ser hen til festdagen for på tilbørlig vis at takke ham for de mange års gode samarbejde.

Vi ønsker hjertelig til lykke med de 25 DDS år.

41

Arbejdere: Kai Pedersen, grovpladeværk Niels P. Hansen, stålværk Aksel Jensen, profillager Magnus Christensen, el-afd.

Reinhardt Nielsen, el-afd.

Aage Sørensen, stålværk Stefan Majdetski, grovpladeværk Bertel Sørensen, grovpladeværk Mogens Marcher, mellempladeværk Henning Nilsson, rep. pladeværk J. Skov Vasegaard, grovværk Aage Jakobsen, blokværk Jakob Jacobsen, stålværk Konrad Pedersen, grovværk Kenneth Dam, el-afd.

Johannes Jensen, profillager Ricard Hansen, grovpladeværk Kaj Jensen, grovpladeværk Viggo Olsen, stålværk Laurits Hansen, profillager Henning Olsen, grovpladeværk Knud

Andersen,

grovpladeværk

Johannes Jørgensen, stålværk Erling Christoffersen, rep.-afd.

Kaj

Grundsøe,

blokværk

Peder Dahl, stålværk Gunnar Petersen, el-afd.

Aage Møller, grovværk Niels Stefansen, rep. pladeværk Holger Christensen, stålværk Ole Johansen, stålværk Johannes Rasmussen, stålværk Frederik Clausen, grovpladeværk Leo Vibestrup Pedersen, rep.afd.

Thorkild Gundersen, grovpladeværk Harry Christensen, grovpladeværk Børge Gudmandsen, grovværk Richardt Mouritsen, el-afd.

Ingvard Weirum, grovpladeværk Carl Christensen, stålværk Ernst Petersen, grovpladeværk Svend Svend

Eriksen, grovpladeværk Eskildsen, grovpladeværk

Egon Larsen, rep. pladeværk Leo Jensen, rep.-afd.

Børge

Erik Erik

Sørensen,

rep.-afd.

Andreasen, stålværk H. Madsen, rep. pladeværk

Funktionærer: Formand L. Thorsager Operatør G. $. Olsen Operatør Gunner Jensen Mester A. Brettschneider Formand H. Hansen Formand K. E. Jensen Operatør A. Olsen Driftsfuldmægtig K. J. Andersson Formand N. Skelgaard Driftsass. K. Jacobsen Mester P. Ulbæk Sekretær Ellen Jørgensen

42

se Siden sidste nummer af Staalbaandet har vi i juni taget afsked med valsemester G. Persson, den sidste af vore svenske veteraner.

Hvad mester Persson har betydet for værket i de små 30 år, han har virket her, lader sig ikke beskrive i få linier, men lad mig alligevel forsøge at give en kort karakteristik.

Persson tilførte os en betydelig praktisk valseteknisk

viden, som

Persson

og

hans

Pensionist Ludvig Munch

Aage Lorentzen stålværk

Villy

70

år,

8. december

Pensionist Niels Carlsen 70 år, 13. december

vi forhåbent-

lig kan leve videre på. Her ud over er han et 100 procents mandfolk, som besidder alle en leders gode egenskaber, en personlig autoritet og en stor interesse for sine medarbejderes ve og vel. Det er næppe for meget at sige, at han var respekteret og afholdt af alle dem, han havde kontakt med.

Mester

Pensionis t Knud Nielsen 75 år, 8. oktober

frue

er

2 Pensionist Richard Mortensen 70 år, 26. januar

65

Aage Olsen tentorværk 65 år, 12. december

Hans Hansen bygningsafd.

65 år, 29. december

år,

10.

Jensen

transportafd.

65 år, 7. november

oktober

Pensionist Karl Petersen 65

år,

3. december

nu

vendt tilbage til deres hjemstavn 1 Sverige (Borlinge, Domnarfvet), hvor de har købt hus. Ingen kender fremtiden, men de skulle have alle betingelser for at kunne nyde et godt og langt otium.

Vi på værket håber, at de engang imellem vil se ind og hilse på deres mange danske venner.

BC

Aksel stålvø 65

år,

Olsen 12.

januar

Poul Nielsen laboratoriet 60

år,

7. oktober

I vort forrige nummer var der ved et uheld byttet om på underskrifterne på side 46. Når De bytter billedunderskrifterne om på Bent Helmo Rasmussen og Poul Bech Rasmussen passer puslespillet. Vi må nok trøste os med Kumbels Gruk: Mængden af trykfejl er øget fatalt — Nu er det eneste vigtige: at vide hvordan man skal skrive galt, såa

det

sætteren

rigtige.

sætter

.

X

"MØRE Johannes el-afd.

60

år,

Yde

23. oktober

Pensionist Peter Martin 60

år,

S Freddy Petersen

31. december

60

år,

Nielsen 11.

januar

Aage Andersen stålværk 50 år, 29. november

43

Udnævnelser

am

Harry Pedersen kupolovn 50 år, 14. december

75

Kaj Olsen grovpladeværk 50 år, 24. december

Marius Jensen stålværk

Evald Christensen tentorværk

50

50

år,

12.

januar

år,

14.

januar

Erik

Materialeformand Arne Brettschneider udnævnt til mester for materialefunktioner i kontiværk 1. juni

Erik Jensen udnævnt til valsefmd. i kontiværk 15. maj

Mogens Henning Larsen udnævnt til materialeformand i kontiværk 15. maj

Jan

Materialeformand Henning Poulsen udnævnt til mester for materialefunktioner i blok- og grovværk 1. juni

Valseformand Peter Steffensen udnævnt til valsemester i blok- og grovværk 1. juni

Fungerende formand Thor Illum Rasmussen udnævnt til mester for færdiggørelse og forsendelse i grovværk 1. juni

udnævnt

Hansen til

valsefmd.

i kontiværk 15.

maj

ÅR

Pensionist

Otto

Pensionist

Anton

Jørgensen,

Pensionist

Reinhold

Jensen,

5. november 3.

januar

Petersen,

10. januar

65 ÅR Charles Pedersen, stålværk, 1.

Niels Peter Jensen, stålværk, Christian Guldberg, stålværk, Christian Svendsen, stålværk,

Peder Sørensen,

oktober 6. oktober 13. oktober 21. december

profillager, 24. december

Børge Nielsen, bygningsafd., 24. december Axel Olesen, grovværk, 29. december Hans Jakobsen, rep.afd., 3. januar

60 ÅR Henry Pedersen, stålværk, 8. oktober Produktionschef J. Skov, 5. november Wilhelm Thomsen, el-afd., 18. december Pensionist Boie Clausen, 19. december.

Formand Carl Nielsen, 27. januar

50

På Fra denne drejer nået

ÅR

Erik Nielsen, havnen, 5. oktober Kristian Jensen, grovpladeværk, 14. oktober Formand Harry Hansen, 28. oktober Erling Andersen, stålværk, 14. november Laboratoriemester K. J. Pedersen, 31. januar

pension... og med dette nummer bringer vi rubrik på personalia-siderne. Det sig om de medarbejdere, som har den

alder,

hvor

de

skal

forlade

os,

og forhåbentlig nyde et langt og lykkeligt otium.

Vi konstaterer med en smule stolthed, at de første 14 medarbejdere har været beskæftiget på vor forholdsvis unge bedrift gennemsnitlig i 18!/2 år.

Assistent i indkøbsafd.

N. Svendsen udnævnt til overass.

1.

juli

Ansat

DØDSFALD Det var med dyb beklagelse, at vi modtog meddelelsen om Poul Mortensens pludselige død den 31. august. »Poul Morten«, som han populært kaldtes, blev ansat i afd. stålværk i 1950. Han var kendt som en god arbejdskammerat, altid villig og hjælpsom overfor andre.

Vi nærer den dybeste medfølelse med hans efterladte. Æret være hans minde.

Poul

Jensen

.02 20.03 27.03 03.04 02.05 03.05 07.05 29.05 13.06 05.06 09.06 23.06 30.06 14.07

— — — — — — — — — — — — — —

379 4452 2230

Svend Jørgensen Jørgen Madsen Ib Meulengracht 1 Olin Corneliussen 384 Viggo Pedersen 5006 Hans Frederiksen 1746 Valdemar Nielsen 365 Hans Madsen 5130 Johannes Øbro 3210 Jens Jensen 828 Hans Nielsen 887 Henry Gustavsen valsem. Gunner Persson 274 Johannes Larsen

5 14 30 14 27 9 31 7 18 10 25 23 29 18

år år år år år år år år år år år år år år

æ

Assistent i indkøbsafd.

V. Parbst udnævnt til overass.

1.

juli

Assistent i kontorservice A. Kure udnævnt til systemplanlægger 1.

juli

Egon Hansen udnævnt til formand i tentorværk 1. august

44

ES

ve um

Overass. i bogholderi B. Andreasen udnævnt til bogholder

Kurt Madsen udnævnt til formand i grovværk

1. juli

1. august

Maskinmester Jørgen Mortensen udnævnt til produktionsmester i tentorværk

Formand W. Vojtynka udnævnt til kørselsleder

14. maj

i transportafd.

1. august

NYUDLÆRTE

Lars Holm Jensen udlært som maskinarbejder 20. juli

Anne-Marie udlært som 20. juli

Gisselmann kontorassistent

Jan

Knud Topholt kontorass., pladeværk 1. juli

Annette Sys Thomsen

kontorass.,

Helge

korresp.,

el- og maskinm., 1. juni

46

el-afd

Jens Chr. Wad i el- og maskinm., el-afd.

1. august

1. august

Aage Lyngby kontorass., løn.kontor

uddannelseskonsulent,

Mathiasen maskinm.,

el-afd.

Pandrup

kontorservice

Lisbeth

Bertelsen salgsafd.

1. juli

1. juli

Gert Ewers ingeniør, kem. lab 1. maj

Karlsen

Birgitte Jensen kontorelev

og

maskinarbejder

Finn Henning Hansen elektroingeniør, el-afd.

1. maj

Karin Lønvig kontorass., driftsafd.

1. maj

Gunnar Holm ingeniør, maskinrep.

Anne-Mette kontorelev

1. august

1. august

Jørgensen

Lars Laurberg Pedersen kontorbud, kontorservice

Erling Hansen ingeniør, konstruk.afd.

1. august

15. august

1. august

Ruth Andreasen kontorass., kontorservice

Carl Otto Hansen arkivar, kontorservice

Anne Marie kontorelev

1.

1.

4.

juni

juni

juni

Jensen

Børge

Lind

produktionsafd.

1. august

”» Knud

1. juli

Knud Hjerrild kontorass., økonomiafd.

1. juli

Mogens el-

Sommer

udlært som 20. juli

Velkommen

Ellen Tvistholm hulkortass.

24. april

Helmer Launy Hansen tekn. tegner, kon.afd.

12. juni

D

D

Nyt kampstål 52,16

S

mm, 4

DJ

ton til salg

(Frederiksborg Amtsavis d. 27-7)

avisen

15.000

arbejdsløse jydske

tilbydes

beskæftigelse

på

ralgravere DDS.

(Frederiksborg Amtsavis d. 27-7)

Eem

f

mr PERSONALECHEF

Forskel

på

pladers

kvalitet.

FBEMiEske Tidende d: 17-7)

—

den interesserede

kastede

DDS'er

sig over artiklen, men

var nu grammofonplader det drejede sig om.

det

|(———

BAN

E