Staalbaandet 1972 Nr.3

E

1 DET DANSKE STAALVALSEVY乃 RRK AlIS FREDER1IKSV乃 RK

e

Ctolionl

N R. 3

“

口 幻 口 S FA 上 口

19 7 习 . 2 1. ARG AN G

EF-mod。

1 N DH〇L口: 招标 人 干 口 一 干 干 干 王 一 一 平 一 技 年 技 丨 干 E 科林 标摄 木 一 一 干 Fra sikkerhedsftronten Consett - en Glimt fra 诊根 技沥振摄 一 子 子 一 一 e 利e 春 Glimt fra kvindefronten Tillidsmsend pa markvandring … …

En 100-ars fedselsdag Let kemi omm s Pensionistpaede 探8招

3 5 10 12 19 20 24 26 27 32 34 38 40 42

口 N 习 7. 人UCGDJ 三

CARLO PO U L SE M 文 7.11. 1910 T 23.9. 1972 1 loebet af sendagen erfarede mange om Carlo Poulsens 0g hans hustrus tragiske ded under deres

FORS1 DEB1 LLE口E: TR之NGSEL VED SKROTKAJEM FOTO FM : Kay 一ahsetls BostryRRefi, Trykt i 2.600 eksemplarer Udkommet september 1972

ferieophold pa Rhodos.

Gennem de mange ,ingenlipr bejdsplads, lserte jeg ham at kende som en ener med mange interesser,og ofte med helt orlginale Ideef.

Ingenigr Poulsen havde en intuitiv evne til at se pa stalet og fortolke sine observationer,som det Vil blive

PERSONALEBLAD ddgiyet d DET DANSKE STAALVALSEV 亿 RK A/S FRE 口 ER1KSYV 坂 K Redakter : SepRyrettyr 乞 工 1 丁 I redaktionen : Ctpilingehier . Caprahi ITThRel FuIdltstis 一 GodiRseh Fotografer : Flemmihg Nielsel og Stei jJ6HSeh Staalbaandet udkommer 3 gange arligt : Januar - maj - september Meddelelser,som gnskes o0ptaget, bedes tilsendt redaktionen med _opgivelse nayn.: Redaktionen er trit stillet med hensyn til anvendelse 08 evt. forkortelse af tilsendt stotf.

Cand. polit. Steffen Meller

Poulsen og jeg havde fsslles ar-

vanskeligt for DDS at flnde erstatning for.

Det forekommer meningsIgst,at ingenigr Poulsen skulle komme af dage sa f a fpr sit otium,som han med sine mange hobbies kert havde formaet at gere til en Ilykkelig og tilfredsstillende perlode.

Direkter E. Thrane AMARBEJDSUDVALGET p DDS “atfholdt sendag formiddag den 27. august et orienteringsmede om fordele og ulemper ved Danmarks eventuelle tilslutning til EF,med taler af smedeforbundets eg@konom, cand. polit: Steffen Meller og direkter E. Thrane, DD3. Der yar medt knapt 200 deltagere fra DD53 og andre interesserede:.

Hr. Steffen Meller indledte med at omtale den traktatmeessige baggrund 《for

EF og illustrerede Rom-traktaten a 887 yed at drage sammenligninger med den danske grundlov.

Herefter gennemgik hr. Steffen Mgller de specielle forhold,der Vville gere s1g geeldende inden for landbruget, industrilen og arbejdsmarkedet ved tilslutning til EF. Ogs de politiske konsekvyenser blev beEndelig redegjorde hr. Steffen Meller objektivt for de generelle fordele og ulemper,der kunne teenkes at blive aktuelle,hvis Danmark giKk med 1 EF:.

Samtidig blev det ogs omtalt, hvad der ville ske, hvis vi holdt os uden for EF. Gennem meget overskuelige plancher, udarbejdet dels af markedsminlster IVar

仁ret vsere hans minde.

B..

Modtaget efter redaktionens afslutmine

3

MNergaard, _og “hr. steffen Meller sely,vistes forskellige opfattelser of problemerne.Alle tre fremstillinger talte tydeligt til gunst for en tilslutning til EF ud fra en gkonomisk vurdering.

Direkter E. Thrane omtalte kort den historiske baggrund for EF med Kul- o8g Stalunionens (CECA「s) oprettelse 1 1951 som en forleber for de ferste gensidlge aftaler mellem de seks EF-lande.

De generelle virkninger af Danmarks indtrseden i EF blev gennemgaet med seerligt henblik pa de problemer,en sadan afgerelse kunne { for DD3.

I evrigt henviste direkter Thrane tll sin artike1 1 Staalbaandet nr. 2,1972, hvor der var gjort grundigt rede for disse forhold.

Senere isit foredrag kom direkter Thrane _ ind pa DDS「s fremtid。 Staalvalseveerkets bestyrelse har nu i princip godkendt det af veaerkets ledelse og vort engelske konsulentfirma udarbejdede forslag til udbygning af vaerket under vlsse forudseetninger.

Der regnes i ferste fase med bygning af 2 stk. 100 tons el-ovyne,et kontinuerligt strengstebningsanlseeg 08g8 udbygnlng af pladeveerket til den dobbelte kapacitet.

En investering pa ca. 400 mill. 1972-kr.

- ve1 500 mill. kr,, fer man er fserdig o8g drlftsklar.

I anden fase skal dette nye elektrostalvserk udvides med yderligere 2 e1ovne, skal nedlseegges 08g kontiVerket skal udbyg8ges.

Forudseetningerne for bestyrelsens godkendelse er blandt andet felgende: 1.、kontinuerlig drift pa de nye anleeg, d. v.s. 7-degns drift.

2.、mulighed for at finansiere Planen.

Punkt 1 afhsenger i dag af arbejdernes villighed til at g8 ind for godkendelse af 7-degns driften, og her fremkom dil-

rekter Thrane med en indtrensende opfordring til arbejderne om at stgtte denne sag, som desveerre blev stemt ned ved afstemningen den 18. maj, Punkt 2 skulle der vaere mulighed for at gennemfere,idet der formentlig vill kunne lanes 1/3 af CECA, 1/3 skal kunne skaffes gennem indenlandske 08 udenlandske lan og 1/3 ved selvfinanslerlng.

Interessant var det at here,at CECA ogsa kunne skaffe billige lan til ansatte pa DDS. Det skulle herefter veere mullgt at lane et vist beleb til keb eller byggeri af 《nfamiliehus til en arlig forrentning P Kun 1 0/0.

Foredraget blev p grundig made fulgt op af grafiske illustrationer,som vlste udviklingens forleb ved de forskellige valgmuligheder som . eks. stalfremstillingsprocessen med SM-,LD-,EL- 08g Thomas-metoden,DDS「s ekonomi uden og med 7-degns drift o0g 7-degns drilft ved indtrseeden 1 EF. Efter en pause var der lejlighed til at stille spergsmal til de “to foredragsholdere,som herigennem hjalp til med belysning af mange uklare problemer. 古 . 友

C

尺

人

A

吉

己

上 1

KONOM1IAFDEL1INGEN GRonomidirekter N.一 Ebbehsgaard Det ma veere rimeligt her i bladet med mellemrum at forteelle lidt om den forlebne tid ogs fra ekonomiafdelingen, som har til huse i hovedbygningens stueeta8e.

FHer fortjener ferst at nsevnes Vort nye budgetsystem,som allerede nu kan slges at blive et vigtigt led i den gekonomiske styring af Staalvalseveerket. Driften 1 de enkelte afdelinger kan nu bedre felges ogs i kroner, o0g inyesteringer 08 Likv1ditet bliver mere systematisk planlagt.

Allerede ved halvaret 1972 har vi faet berreeftet, at det er muligt at budgettere ret s ngjagtigt for en kommende periode. Om kort tid gar det les med at fastlsegge tallene for 1973 og 1974.

I lebet af efteriret vil der blive holdt et internt kursus 1 >Qkonomisk styrlng < for at trseene alle ledere i at bruge det nye budget som et Veerktej for ledelsen af de enkelte afdellnger.

N

G

上

口

N

三

Lovgivyningen stiller fortsat sterre krav til vor administration. For tiden er V1 vyed at afslutte tilpasningen af vore pensionsopsparingsordninger til sndringerne i pensionsforsikringsloven, 08 fra 1. aprll 1973 vil den nye sygeforsikringslov treede 1 kratft.

Sely- og medbyggerudvalget har holdt meder for at udforme detaljer 1 politilkken ved salg af byggegrunde.

Vore konsulenter har arbejdet energlsk pa organisations-udviklingsprojektet,o8 de nedsatte arbejdsgrupper har afleveret rapporter 0m salg- og produktionsstyrlng, indkeb og lagre samt om reparation 08 vedligeholdelseDen kommende tid vll yise,hvorledes dette store arbejde vll blive omsat till praktiske resultater 08 dermed medfere sendringer 1 vor dagllge aruejdsgang.

Til kommende udvldelser af kontorerne har vi kebt Effo「s tidligere adminilstrationsbygning pa 16. august 1972

MN. ] EDpejzsgaard

I lebet af ferste halyar 1972 har man kunnet notere en stadig stigende bedring af stalmarkedet med god ordreindgang til tredielande og deraf felgende stlgende produktlon 08 priser. Det er interessant at konstatere,at produktlonen er steget mest i fsellesmarkedslandene uden om Tyskland, der ikke har haft helt s gode resultater; Tyskland har mattet finde sig 1 stigende import fra sine markedspartnere 08g fra Japan 08 statshandelslandene, men en vis optimisme ger sig geeldende, mna regner med,at den afmatning,der har hersket i nogen tid,er ved at vaere forbl, o0g at der er lysere tider i sigte.

DDS har klaret slg gennem 1. halyar med fuld ordrebelsegning og god afsen“delse,ogs for 2. halyar kan det forudses, at Vi f solgt alt, hyvad vi kan { _ ud af vaerkerne. Mar dette halvyar er forbl, vyll vi ve1 nok vaere medlem af EF 08 dermed af CECA,Stalunionen,det bliver spsndende tider, der ligger forude om hjernet ved nytar 1973.

Salgsafdelingen,primo september 1972 V. 4zderse1z.

心 STALVY 乃 尸 KET Martiningenigr Carlo Poulsen &rets ferste halydel gay en produktion pa ca. 114.505 tons stal med 4 ovne 1 drift indtil uge 20 mod 95.424 tons 1 samme tidsrum sidste &r.

Siden uge 20 har vi pa grund af mandskabsmangel kert med 3 o0yne, 08g8 under owvnreparationen med 2 ovne i drift,、V1 foryenter at kunne indssette ovn 1 som fjerde oyn senest 1 uge 40,08 regner ligeledes med samtidig at have vor nye stebeplads 1 syd for profiler fserdig,o8g saledes lette stebehallen og forbedee produktionens fordeling.

Siden uge 19 anvender vi lgbende udenlandsk rajern. Cement-Jern Konsortiets rajernsproduktion er ophert den 1. jull 1 &r,og vi far saledes en 0vergang med forskellige typer raejrn, indtil lageret fra Cement-Jern Konsortiet er brugt, hyvorefter vi anvender udenlandsk- o8g DDS9-jern.

I evrigt er den forlebne sommerferieperlode gaet godt,o0g produktionen har veaeret god.

Der er bevillget sterre o0g mindre lnvesteringer til gayn og forbedringer af vore arbejdstorhold. Herom vil nsermere bllve gennemgaet 1 et atfdelings S.U.mgde.

KU POLCOV MNEM 亚, GCeo7g Produktionen i ferste halyar kom denne gang helt op pa 90.000 tons, hvilket er et helt fantastisk godt resultat. For hele aret er der kun budgetteret med en produktion p 150.000 tons. Den krone, der i sin tid pa grund af en produktionsrekord blev sat over indgangsderen, sldder der alts stadigvaek med rette,08 behever endnu lkke pllles ned.

En anden rekord, der er vaerd at nseyne,er 0vnreparationen i maj maned.

Den tog kun 3 arbejdsdegn i modssetning till de 6, der tidligere var normen.

En hel del af denne succes skyldes utvivlsomt systemet med de selystyrende grupper. Hvor hvert enkelt hold far lov tl at klare sine egne problemer, 08 hvor formandens 0g ingenlgrens rolle mere er en radglvers end en opsynsmands. 9ystemet med de selystyrende grupper er en af de nye arebjdsformer,der er ved at vinde indpas i industrien,08 som alle formeendene har lseert om p kursus p Arresehgj: Hovedtanken i systemet er, at den enkelte arbejder 1 reglen er den, der bedst

kender sit eget arbejdsomrade og derfor ogs er den bedste til at vide,hvordan en vanskelig situation skal klares,FIVvils der f. eks, gar hul pa en ske med flydende rajern,hvis vandforsyningen tll 0vnens kglesystem svigter,eller hyis en komponent i chargersystemets automatilk ger knuder. I alle disse tllfseelde er det bedre at den enkelte mand radsnart ved hvad han skal gere, end at han ferst skal tll at lede formanden.

Funktionsrens opgave 1 det daglige blivyer herved ogss mere 08 mere en undervlsers rolle, der ftorklarer anlseeggets funktion og pa forh&and forteeller,hvordan pludsellgt opstaede tllspidsede sltuatloner ska]l leses:.

For at systemet skal kunne fungere, kreeves der samtidig en meget stor lydherhed overtor alle nye forslag. For det er jo som rege1 den, der har skoen p der ved, hvor den trykker, og ved hvad der skal rettes:.

Og hvls denne arbejdsftorm “_ved at glve sterre udfoldelsesmuligheder,ogsa glver sterre arbejdsglseede,sa er det kun k《n grund mere til at bruge den.

PRC 〇 O F1LV 亿 尸 KET 1728e]218r 厂 5te1]767 ]6]2567 BloRuerRet Der er i 2. kvartal af 1972 produceret 55.810 tons,hvillket er 2.292 tons mere end i 2.kvartal af 1971. For det ferste halye ar er fremgangen dog kun pa 157 tOns. Sommertferiestoppet bley ogs denne gang benyttet til et gennemgribende eftersyn og udbedringer pa det meste af produktilonsmaskinerlet: V1l kan nevne, at gearet for Valsevaerket bley udboret og forsynet med nye lejer,Valsestolens

bund blev afrettet. Der kom hseengekabler pa tangkranen, oynbunden haeevedes, samt utallige andre sterre og mindre reparationer,som er nedyvendige for at produktionen kan forlebe s gnidningslest som muligt.

Grouue7Ret Vi har produceret 1.000 tons mindre 1 2.kvartal 1972 end i samme tisdrum af 1971, sdan at det meste af soverskuddetk fra 1. kyartal er sat til i 2. kvartal.

Tallene viser en merproduktion i 1972 pa 353 tons for ferste halvar.

Ogsa i grovvaerket bley sommerterlestoppet udnyttet til de ssdyanlige eftersyn 08 reparationer.FHer var det lgen yvippebordene,der bley grundlgst gennemgaet,da det erfaringsmeessigt vilser sig,at det er her,de sterste vanskeligheder opstar.。 Ved opstartningen efter sommerferien havde vi problemer med spreengte keleyandsrer 1 ovynen, forarsaget af kglevyandssyvigt:Disse besvserligheder har kostet o0s godt en haly uges Produktionsstop,foruden at en del atf rerisolationen er blevet edelagt.

Vi har behandlet 14.207 tons 1 2. kvartal af 1972 mod 14.440 tons i 2. kyartal af 1971. I ferste halyar er der behandlet 1.825 tons mere end i samme perliode af 1971.

1 ar har vi kert gennem sommerferien med aflesermandskab tll erstatning for _de ferierende.、Dette volder Os tilt meget hovedbrud pa oplseeringssiden,o8g overhovedet ogs at skaffe mandskab nok till at holde maskineriet 1 gang uden produktionsstop. I felge sagens natur er der alts en voldsom mandskabsudskiftning i

o

SALG SAFDDE L1N GE 门 balgscpef V. 4zderse1

S har vi faet vores nye 0yn, Som skal hjselpe os til at f 佛 en sterre produktion 1 den svaere del atf valseprogrammet:Medens vi andre“har nydt ferien 08 det dejlige solskin,har smede 08 elektrikere arbejdet hardt for at fa hele ovnarrangementet klar til drift ved ferlens afslutning. Man ma sige, det er et flot stykke arbejde,der er udtert, 0g der har Vvaeret et godt samarbejde for at opna dette resultat. Den nye ovn kan med 150 mm knipler varme 50 t/h og med 105 mm knlpler 70 t/h.

Ferst 1 oktober skulle vl kunne lgangStette Valsning med 150 mm knipler i det nye triOVaerksarrangement.

Produktionen 1 2. kvartal blev: 1971 38.472 t 80.671 t

1972 40.017 t 83.731 t

Prod./totaltime 一 ,26,7 t/h

“28,3 t/h

2. kvartal 1, halvar

En ganske psen fremgang trods valsning af de sma dimensioner som 6 o08 8 mm tentorstal.Det forventes,at produktlonen Vll stige yderligere 1 slidste halyar pa grund af den sterre ovnkapacitet 08 overgang tll 150 mm knlpler.

Det var 1 gamle dage, endnu fer menneskene kendte til ilden, at man fattede den dristige plan at anmode den lille fuglekonge om at flyvye op til solen for at hente noget af dens lld. Det blevy en lang,lang rejse for den Lille fugl,men den lykkedes,for fuglen kom “tllbage med lld,men sadan en Llle fyr var jo slet ikke vyant til _ at 0mgas den slags farlige sager, s den flk desvaerre brsndt nogle fsele huller i sin fjerdragt:. Den bad s de andre fugle om hver at afsta den en fejr,hvyad de ogs gerne gjorde,08 stlllidsen var s flink,at den gavy de gyldne fjer,som nu danner kronen p fuglekongens hoved.

Kun uglen vllle ikke. IkKke s meget som et dunk,sagde den. Det skulle den aldrlig haye sagt, tor den vlse kong 9alomon vendte sig nu vredt til uglen 08g sagde: *9a skal du da fra denne dag 0gsa vsere den ulykkeligste blandt fuglene, thi du skal altid og altid fryse, og frit skal du aldrlig kunne forlade dlt hul mere om dagen, da vll alle andre fugle jage dilg<k.

9 nar I herer uglens krige hu-hu,sa er det fordi den fryser.

Men vl her 1 pladevaerket skal Vveaere den Lille fuglekonge meget taknemmelilg, for uden den ild, den hentede for lang, lang tid siden,havde stalvyarket lkke kunnet stebe vort stal i dag,og vi lkke kunnet “varme “_vore _blokke _og faet 120.500 tons plader ud 1 dette ferste halyar til vore glade kunder.

Men ild er en meget farlig ting, s dertor har vi bygget vore haller saledes, at sVyalen kan bygge sine reder 1 vore tag“paer,for hvor svalen bygger sin rede, beskyttes man mod lynnedslag o0g lldsvade, sliger et gammelt ord.

8

Uzdqey taget sualer RUidre, bladeueyrRet Uid「7e. (广 汀 eftey 厂 . C. 4zdersen)

“ C

颗 节 斧矶 干

KCONT1-PRCOF1LV 亿 RKET 1zgexzigy 〇1e Ras]2X55e12

口 PLA EV 亿 尺 K 已T 厂 Spop

RentgenVvOgneh pba VaerLket 日 E 口 R1FTSL 亿 GE 月 Ouerlege ]ezs Grad7 Slden min sldste artike1 i Staalbaandet har arbejdet her veaeret preeget af de ssdvanlige den ambulante _tuberkuloseundersegelse her pa Staalvalsevaerket samt endelig akutte undersegelser af alle pa Veaerket nyansatte arbejdere.

Der er lkke ved serleunderseggelserne fundet noget sserligt: Men jeg mener dog, at de har deres store betydning, idet der nemlig altid findes sma eller lidt sterre skavanker hos de undersegte, som derfor straks bliver sendt til deres egen lsege.

Etter beherigt medepalseeg,o0g for en dels vedkommende efter flere rykkerbreve,har vi faet medeprocenter op til ca. 100.Jeg kan meddele,at overlsege Gravesen har skreyvet til mig, at der ikke er fundet smittefarlig tuberkulose her ved undersegelsen 1 april maned.

En atf vore medarbejdere er via Frederlikssund sygehus blevet indlagt pa lungemedilcinsk afdeling i Hlllered. ~ Ved samarbejde med den atdeling har vi foretaget ekstra undersegelser her p stedet hos de medarbejdere,der har veaeret 1 kontakt med ham. Man har ikke fundet hyverken akutte eller Kkroniske tilfselde den akutte undersegelse af samtlige nyansatte (bade langvarige o8g kortvarlige anstettelser) har jeg ikke fundet tiltslde af nogen art, der har betinget, at anstettelsen skulle umuliggeres:.

KO RREKT1O N !

I en omtale at en aft vore nyansatte skreVvV Vvi i torrige nummer: FEn aftf vore nyindsatte blev …

UMNDSKYLD 1

H ULL 〖

sommertiden,som naturllgvls 0gsa har indvirkning p produktionens stgrrelse.

I skrivende stund er igangssetningen af det nye tentorvaerk lige om hjJernet. n ngsermere beskrivelse af dette anleeg vll i et senere nummer af Staalbaandet.

入 一 De

losladt pS prove,hy!

9

Fra

WWy

Sikkerhedstronten SiRpeerhedsineehier C. 已 4NGC

Antal personskader

m&neQd .

0versigten omfatter alle indg&ede rapporter bortSet ra ti1fs1Lde vYedrgrende itusl1&ede bril1ll1er el11er 8Qelagte proteSeIr , 18VIiL&Rt ingen personskade eI SKe 七 .

1971 丨 1972 26 24 22 2o 8

一/ 小 /# 介

6 1

) 1圣 人 仁 y

1o 8 6

/

李

乙

0 Mar.Apr.Maj.Jun.Jul.Aug.Sep.0kt.Nov.Deci1Jan.Feb.Mar.Apr.Maj . Jun.. . 。 15 Midde1 . 。 4 .,。 0 DEQ . . . 、 -

1L1o。 0 0 1

17 4 0 -

“_22 1 0 一

“_23 2 0 -

“_1L14 2 0 一

“_Lo 1 o -

“_13 3 0 -

“14 4 0

“_1L15| 12 0 3 0 0 -

“_14 5 0 一

“_1L12 1 0 -

2 0 -

_11 4 0 -

“15 2 0 一

Ialt. . . I19

“_1L11I

“_21

“_23

“_25

“_1L16

“_11

“_16

18

151| 1L15

19

“_13

18

“_15

17

I manederne marts,april ,maj 08 juni 1972 er forekommet en perSonSkade for hver 114 ,82,99 o0g 9o besksftigede,hvil1ket svarer til ,at henholdsyis 0,88 , 1 ,22 %, L1,o01l 古 08 1,12 5 af samtlige ansatte e Kommet ti1 SKade , Heraf personskadex med SyEeda&ge : 0 1 2 3 4_ o& 1ere MartsS &pri1 Ma j Juni

8 D 3 3

0 1 0 0

0 1 1 0

0 0 0 1

5 11 11 13

T 心

C多

3 人 一

L

f He 0 2 s 河 p 丿 健

4 2

10

asa裂

)

深 C N | b

C

〇C C 〇 N 5 上 工 工 ~ en staalvaesrksby i Nordengland 4 ctibilizgenier 尔 , CGruII-JefH5eh | FORARET opholdt jeg mig 1 3 uger Pa det engzelske stalvaerk Consett Works som et led i den udvekslingsordning, som British Stee1 Corporation har ivaerksat mellem britiske jern- 08 stalyaerker o8g tllsvarende vaerker pa kontinentet:Der er mange lighedspunkter mellem dette engelske 08g vort eget veaerk, 08 ligesom “Frederiksvaerk er 08gs Consett en lille by,hvis eksistens nsesten udelukkende skyldes tilstedevserelsen af et stalyveerk. Som det vil fremga af det felgende, er der imidlertid ogs mange store forskelle mellem de to ikke mindst hvad udgangsmaterialet angar,idet det engelske vaerk er baseret pa malm,mens yort eget Vaerk som bekendt er baseret Ppa skrot.

Consett er beliggende i Nordengland, 20 km sydvest for Newcastle i grevskabet Durham der ligger mellem floderne Tyne 08 Tees:Det ferste jernyaserk pa dette 12

sted blev anlagt allerede i 1840. Grunden til,at det bley placeret netop her,Var den neere tilstedevserelse af de to Vlgt1gste ramaterialer for jern- 08g stalfremstillling, nemlig kul og jernmalm,som fandtes i rigelig mesengde i de lokale kul- og jernminer. Traditionen med jern- 08 stalfremstilling i dette omrade gar 1 e@vrigt meget langt tilbage. Den romerske historie fra denne de1l af Storbritannlen er vist kendt af de fleste, og udgraynilnger ved Ebchester, en lille landsby 5 km fra Consett, har vist, at allerede romerne fremstillede jern pa dette sted ud fra den lokale jernsten.

Den ferste fremstilling af stal 1 dette omrade fandt sted ved det nserliggende Shotley Bridge, som 1 det 17. arhundrede vyar beremt for sin produktlon af knlye 08g syveerd. Det fortselles, at denne industri yar en direkte felge af religles forfelgelse p kontinentet, som ferte tll immilgration

Byen Consett er vokset op omkring jernveaerke., 08g veerkets udvikling fremgar af byens indbyggerantal op igennem tlden. I 1811 boede der kun 135 mennesker pa dette sted,hovedsagelig beskseftiget med fareay|, 1 1851 var indbyggerantallet steget til 3.000, 0g nu er Consett en by med omkring 40.000 indbyggere.

Dette tal lyder ret stort, men det sky1des, at Consett er en storkommune,der har indlemmet alle de mange tidligere landsbyer, der ligger rundt om byen.Consett virker derfor som en lille provinsby pa stegrrelse med Frederiksveaerk.。 Teet ved stalveserket ligger de eldste huse,bygget 1 den typiske reekkehusstll med de mange skorstene,som Vi kender det fra Coronation Street:De fleste af disse gamle huse ser 1 dag meget trlste ud,08 de er i arenes leb farvet sortbrune af regen fra stalvserket:. Beboerne ger dog,hvad der er muligt for at kvikke husene o0p, f. eks. vyed at male dere 0g8 vinduer 1 stserke 8gule, Tede eller grenne faryer,der star 1 skarp kontrast tll de merke,milstarvede facader. Af andre opkvikkende elementer 1 byen findes naturligyls et rigt udvalg af de uundveaerlige pubs med de karakterlstiske _nayne _ 9portsmens *Coach and Horsesk 0. s. v.

Mange af de engelske stalyaerker er 1 tidens leb blevet natilonaliseret,hvillket for Consetts vedkommende skete 1 1967.

Alle de nationaliserede stalyeaerker styres i dag igennem _den organisation, der hedder British Stee! Corporation. Denne

bestod indtil 1970 af fire grupPer,hvyorl de forskellige vaerker indgik, hovedsagelig bestemt ud fra geograftlske forhold. For at forbedre effektlviteten inden for stalbranchen skete en reorganilserlng af Corporationen for to ar siden, hvorved de fire grupper bley erstattet med seks divisioner bzseret pa produkter. Disse nye dlvilsioner er felgende: General Steels Division for almindeligt stal Special Steels Divislon for specilelle stal Strip Mllls Divislon for bandstal Tubecs Divilslon for regr Chemical Division for kemiske produkter Conrtructional Diyvislion for konstruktiloner af enhyer art.

Sterstedelen af Consett Works herer tll i den ferste division for almindeligt stal,men tre mindre sektiloner indgar 1 tre andre divisioner. I divisionen for almindeligt stal findes foruden Consett 40 andre vserker, som geografisk er spredt over hele Storbritannien fra Glasgow 1 nord til Cardiff 1 syd. I denne afdeling er de vigtigste produkter: slabs, emner 08g knipler i almindelig kvalitet,pladestal, fladjern og rundjern, trad, jernbanesklnner 08 armeringsstal samt mere speclelle produkter som flusspat,kalksten o0g ildfaste materlaler.

Consett Works er i dag et fuldt Integreret verk med en arlig produktion P& omkring 1 mill. tons rastal og med Ca 6.000 ansatte. At vaerket er integreret be13

沥

af tyske knivmagere fra Solingen. Dilsse flygtninge skulle landsat ved floden Tynes munding og have fulgt denne flod og dens biflod Derwent til Shotley Bridge. Vandet i floden blevy anvendt tll hserdning af svaerdene,o0g det er endnu muligt i dag visse steder ved flodbredden at se de furer i stenene, som bley dannet vyed slibningen af syaerdene.

transporteres pr. jernbane,hyilket sker 1 specielle vogne 1 en msengde pa 500 tons pr. tog.、For gjeblikket modtager veerket i alt 14 malmtos pr. dag. Selv om malmmodtagelsesanlsegget synes at tungere hurtigt 08 effektivt, medferer det naturligvis en fordyrelse af jernmalmen 1 forhold til de vaserker, der har mulighed for losning af malmen direkte ved veerket.

Vaerket rader over tre hejovne, der 1 alt producerer 1 mill. tons rajern pr. ar. Rajernet transPorteres i flydende tllstand tll stalvaerket,,hvor det chargeres 1 LDovnene.Vaerket hayde tidligere tl 9Movne, men de blevy alle nedlagt 1 1964, 08 nu bestar stalvaerket aft tre LD-ovne, 1 stk. 160 tons 08 to stk. 130 tons, mens en fjerde ovn pa 160 tons er under by8g-

Cpargerizg d 120 tozs r4jer77 b4 工 D-0U72

dftfoto a Comse 比 WorRs zed de 0igtigste UerRer: 1., PIadeUkr. - 2.

Byitisp Oxygez 0g8 78gzfrepzstilLizg. - 8. 民egzise. - 9,Tezhbletot0 SteU志 r尼 .

tyder, at det rader over alle de nedvendige anlseg till oparbejdning af materialer gennem de forskellige processer lige fra ramaterialerne til det endelige salgsprodukt:Som det fremgar af det vilste luftfoto af vaerket, dsskker virksomheden et meget stort areal, nemllg 250 ha. Foruden de tre hegjovne 0g8 LD-stalvaerket samt de nedvyendige valsevaerker har vaerket egne koksovne till fremstilling af koks ud fra de lokale kul,et slintringsanlseeg fremstllling af sinter til chargering 1 hegjovnene, to fabrikker “tll fremstilling af ildfaste materlaler samt et steberi med to kupoloyne tll fremstllling af kokiller,stebeborde 08 slagge14

- 3 11tazlcg (tilpgrezde - 6. LD-ouze. 1o7

skeer. Consett Works rader lkke over nogen hayn, hvillket er overraskende for et stalvaerk af Consetts art 08 st8rrelSe. Dette hsenger naturllgvls sammen med,at vaerket blev placeret her i fordums tld udelukkende pa grund af tllstedeveaerelsen af jernmalm o0g kul 1 omradet. Men 1 dag, hyvor jernminerne forlsengst er udtemt, 08 oprindellige syV lokale kulminer,er Verket afhsengig af tllferse1 af ramaterlaler udefra, ferst o0g fremmest jernmalm,og dets placering er derfor nu _uheldilg.

Malmsklbene kan lkke na lseengere lnd end tll Tyne Dock ca. 30 km fra Consett.

Resten af vejen til Consett ma malmen hyor der kun brydes kul i to ud af de

ning nu. Den _maksimale arskapacltet skulle veere ca. 2 mill. tons rastal,men der produceres for tiden ikke mere end omkring 1 mill. tons pr. &r,hvilket sky1ldes,at veerket ligesom s mange andre engelske stalvaerker kun udnytter 50-60010 af slin kapacitet.

I en LD-ovn,der i 8vrigt 08gS tlt kaldes en LD-konverter, fremstilller man stal ud fra rajern ved blsesning med ren ilt gennem en lltlanse ned mod badets overflade. En 160 tons LD-ovn chargeres med 50 tons skrot og 120 tons flydende rajern,08 denne chargering tager kun omkring fem minutter. Efter kalktilssetning til dannelse af slagge kan blsesningen med ilt begynde.Derved sker en bortbrseending af det kul,der fandtes 1 ra-

十

jernet, hvoryed temperaturen 1 badet stiger, 0g rajernet omdannes till stal1. Normalt er en bleesetid p 20 minutter tilstreekkeligt til at give et tilpas lavt kulstofindhold samt en passende temperatur, hyvorefter tapningen af stalet kan foretages. Dette giver en tid fra tap tll tap pa kun 45 minuttcr tll fremstilling af 160 tons rastal,hvilket er en temmelig hgj produktionshastighed, {. eks: sammenlignet med vor produktion 1 3M-oyvne.

Denne _nye stal-fremstillingsmetode ved blsesning med ren llt har for 8Vvrlgt bevirket en ny forureningskilde. Allerede pa lang afstand fra vaeerket kan man Se den karakteristiske redbrune r8g,som Valter af skorstenene fra LD-ovnene.

Den rede farve skyldes fine partikler af jernoxid,som er dannet ved reaktlon mellem jernet i badet og den rene llt, o8 som findes i stor msengde 1 afgang8s58gaSsen.

Denne reg skulle hayve vaeret en sand

plage for Consett for et par ar siden, idet den farvede alle byens huse redbrune o8g bevirkede,at alle byens indbyggere blev r8dharede. Brltish Stee1 Corporation ger imidlertid nu en stor indsats for at begreense den atmostseriske forurenling fra samtlige stalvaerker. I Consett blev saledes for nyllg lnstalleret et nyt r8grensLD-yveserket,som skulle yeere i stand til at fjJerne jernoxldet. Pr1sen for dette anlseg var omkring 25 mlll. kr.Det nye fllter har da 0gsa bevlrket en tydelig formindskelse af regplagen, men man kan stadig se den redbrune rgg fra LD-ovnene,08 tst vVed llgger det r8de jernoxid som manest8gV. Stalet stebes p konventione] made ved topstebning i kokiller med blokvaegt fra 5 tons til 23 tons. Den overvejende del atf stalet er halyberoliget, men der fremstllles ogsa nimdre maengder af save1 uberollget som fuldberoliget: Af mere speclelle kva-

仪 标 o2

16

liteter kan nsevnes, at Consett fremstlller 9 0/0 Ni-stal bcregnet for lagertanke tll opbevaring af f1ydende 8as.

Alle blokke valses 1 blokyalseveerket, der hvad Lionstruktionsprincip angar 118ner vort blokvaerk. Blokkene valses enten til slabs for senere valsning 1 pladeeller til emner,der enten seelges som sadanne eller valses vldere tll knlpler i det efterfelgende Pladevalsevaerket, der er placeret 1 Ca. 3 km atfstand fra LD-vaerket, ligner meget vort pladevaerk,o0g8 produkt:onsprogrammet _er _nogenlunde _det samme.

Arsproduktionen har Vveaeret Cca. 350.000 tons i de sidste to &r,men i ejeblikket arbejdes kun med 50 0/0 kapacitet:.

Alle knlpler, der fremstllles 1 Consett, pr. iernbane tll et lille kontlvalsevaerk beliggende 1 Jarrow,ca. 30 km “borte ved Tynes udmunding.、Dette blev ferst bygget 1 slutnlngen af trediverne. Grunden Veaerket er p-aceret s langt fra Consett er, at Consett Works som en form for egnsudvilkling kunne opna statstilskud ved dets bygning mod at placere det 1 Jarrow、 【 gjeblikket valses kun fladjern og vinkeljern 1 dette vaerk,men tldligere havde yeerket en betydelig produktion af bandstal,som imidlertid for nylig bley overdraget til et andet vaerk af Brltish Corporatlon.

Consett Works er belliggende 1 det nord-engelske industrlomrade,hvor modernilsering 08 eftfektlvilsering endnu lkke er lykkedes 1 samme grad som 1 den sydllge del af landet: Endnu har natilonalliseringen af Vaerket lkKke vVlst s18g Sseerllgt tydeligt, men det ma formodes, at et gammelt vserk som “_Consett Works vll store forandringer 1 de kommende ar for at medvirke til en efftektlvyisering af den engelske staliproduktion.

En alyorllig hsmsko for en gennemgrl-

D7 一 4)77 CatpedrdaL.

bende rationalisering af et vVaerk som Consett er imidlertid den neesten permanente arbejdsleshed i denne del af England pa op imod 10 0/0.

Sely om Consett er placeret 1 et typilsk industriomrade, er byen beliggende 1 skenne omgivelser i en hejde af 300 m over havet pa den sydlige skraning 烈 Derwent-dalen med en flot udslgt Over det vidtstrakte landskab. Landet omkring Consett er meget smukt, 0g det er karakteristisk, at selvy om byen lligger meget teet ved storbyen Newcastle, findes helt uberert natur kun 似 kilometer ;fra de to byer. I England har man meget strenge regler for byggerl uden for byerne. Det bevirker store, men meget koncentrerede byer med rekreative omrader teet ved byerne.

Kun 25 km fra Consett ligger den dejL;ge by Durham med den flotte katedral.

Denne kirke er grevskabet _Durhams stolthed, og den regnes for den smukkeste af Storbritanniens store normannlske domkirker.、Den star side om side med

瓜汀e7 ]247 efterˇ puey rgdDp6ret 户1ge, 14y zzajz pold 1 zaRRe 5 heit xdez 11ge.。

广

3 : | o

生 伟

641 瓜 1

hM del qa dqeh foHlefrsRe HH M丑 户 /(f 1...

Durham Castle,hgjt hsevet over floden Wears bredder o0g er et imponerende syn, nar man naermer slg Durham Den sterste seveerdighed i dette omrade er uden tviv1 den romerske mur, fra hvllken velbevarede rester kan ses et lille stykke nord for Consett. Den blev bygget efter et beseg,som kejser Hadrian atflagde i Storbritannien i aret 122, 08 den streekker sig tveaers over den smalle del af England fra Tyneflodens udleb i est til Solway fjorden i vest. Hadrians mur kom til at markere nordgraeensen for romernes magt lige til sammenbruddet af det store romerrige i 400-tallet:Muren Var Over 120 km lang og har antagelig veeret 6-7 m hgj. Overalt, hyvor terrsenet gav mullghed for det, var der gravet en 3 m dyb og 10 m bred voldgrayv uden for muren.

Inden for muren I en reekke fsestningslejre beregnet for store troppestyrker.

Flere af disse borge er blevet udgravet inden for de sidste 100 ar, og det vrimler med ruiner efter gamle romerske borge i dette omrade. Ordet chesters har yteret anyvendt helt almindeligt i Nordengland til at angive steder, hvor der er fundet rester af romerske borge. Derfor megder man her mange bynavne, der ender pa chesters,sasom KRudchesters,FHaltonchesters,Greatchesters 0. s. yV.,men kun 16

en enkelt by bserer alene nhaynet Chesters, maske for at antyde,at her findes et af de flotteste eksempler pa rester af romerske borge.Chesters har saledes det bedste eksempel pa et romersk kayallerlfort, der kan ses inden for grsenserne af det romerske Empirium. Endyvidere findes her et fint eksempel pa en militser-badstue,af hvis indretning med adskillige yarme o08g kolde rum det tydeligt fremgar, at for romerne drejede et bad slg lkke blot om at bllive vasket.

Der kunne formodentlig skrives en selvstsendig artike1 alene om den romerske mur 08 ruinerne af de gamle borge i omradet omkring Consett,men det ville nok virke trseettende pa leeserne. Men det var tanken med det ovenstaende at opfordre lseeserne til, nseste gang >*s8ndagsturenk gar til Consett, ikke blot at daekke det faglige behov ved et beseg pa stalvaerket, men 0gs tsenke pa de mere kulturelle behovy ved et beseg pa den romerske mur 08《n af de mange rulner efter romerske borge, der har glvet Vvesentlige bidrag til belysning af omradets historiske betydning,08 som har 8glvet vserdifulde oplysninger om den levevls, der gjaldt for dets indbyggere for snart to tusinde ar slden.

Rengepring af lokomotiv kKlargepring af en polyp-grab

En kvindelig lokomotivfgrer

Den moderne lukkede lysbueovn med tre lodrette grafit-elektroder for hej vekselstrem er ferst 0g fremmest konstrueret af den franske metallurg FHeroult (18631914). Den kan ve1l minde noget o0m en stor stebeske med slin lldftaste o0g varmeisolerende beklssdnlng; en 90-100 tons o0vn kan have en dlameter pa omkring 6 m 08

Lysbueoyvn til1 chargering, dskslet med elektroder er drejet ti1 siden

BElektricitet

stalfremstilling

ˇ

Tegning afO0vnanlseg Imed OvntrfahsfoOrInatOr tl1

4 EL-cher Beree Jefseh VERALT i dagliglivet ser yl elektriciteten blive brugt til opvarmnlng, 08 da den er let at styre 08 regulere, trseenger den frem i industrien til sma og store termiske formal,herunder stgberler 08 stalvaerker.

I vort profilyalsevaerk bruges arligt ca.

11 mill. KWh til opvarmning af blokke i de elektriske rendeovne, 08g i kontlvaerFket bygger vi nu et anlseg, hvori vl kan omdanne op til 1400 kKW til yvarme, som tilferes de valsede emner, nar de pa deres vyej passerer nogle induktionsspoler,der fedes med vekselstrem af hej frekvens.

Til smeltning af specialsta1l i mindre charger har der i mange ar vaeret anyendt elektriske ovne atf forskellig art,men som det blevy nsvnt ved medet 1 Nyborg forrige r, ser flere udenlandske stalveserker deres gkonomiske fordel 1 at erstatte olie- eller gasfyrede SM-ovne med store lysbueovne til fremstilling af normalt handelsjern af skrot.

20

Teoretisk krseeves der ca. 350 kWh for at opvarme 08 smelte 1 ton skrot,men megen energi bruges 1 hjselpeanlsg, 08 en del gar tabt ved udstraling,sa 1 praksls m der regnes med 580-600 kKWh pr. ton sta1l1. Prisen pa elektricitet i forhold tll brsendselsolie skal naturllgyls Vare rImelig, s her krsever kraftveaerkerne gerne,at et o0vnanlseg skal aftage energ1l 1 neesten alle arets timer.

Et elektrostalvserk med to eller flere ovne er saledes en god kKunde at have for el-selskaberne,men store lysbueovne har desveaerre egenskaber,som skaber problemer_pa det elektriske net,o0g8 her ma isser nseynes Varierende forbrug af efttekt 08 sakaldt reaktly effekt,som kreever et stift og stabilt net,kaldet hej kortslutningseftekt. Denne egenskab kan vor nuvaerende eltorsynling desyaerre ikKkke slges at haye, men nar en 400 kKV ledning er fert til Nordsjselland fra de store svenske kraftveserker og vore tilferselslinier er

E

blevet forstserkede, skulle ovne 08 valseveerker ikke kunne glive generende blink 1 1yset.

QOfte “bestar et moderne elektrostalverk af to eller flere lysbueovne,hvyils smeltede sta1l 1 et strengstebeanlsg kan formes t:i1l knipler for et profilyaerk eller slabs for et pladeveserk.

丨 8

意

金

50 kV forsyningsnet Ledningsadskiller Til instrumenter, malere, relseer og regulatorer

S

丿

< T

标

1 吴沥

6 广历 技洁 纳 江

-t 刀 《 】

|

Moderne elektroovn med steovafsugning

_KOBL1NGSSKEMA

Hovedafbrydel Y/D omkobler Regulerbar ovntransformer Til instrument og regulator Vandkplede kabler Elektroder Lysbueovn

FOR

LYSBUEOYVY N

ovnen er monteret pa en kipbar konstruktion af hensyn tl temning.、Dens dseksel kan svyinges til side, og chargerlng sker da ved at abne bunden 1 en stor skrotkurvyv,som hsengende 1 en kran er kert hen over ovnen; kurven kan 1 reglen rumme en haly charge.

Mar skrot er pafyldt og deekslet pa plads,seettes der spsending pa elektroderne, 0g de styres ned gennem det 1lsolerede dseksels abninger tll skrottet ber8res; der heres et knald,og lysbuerne tsendes.Mar en elektrosyvejser har tsendt sin lysbue,sikrer han ved en passende afstand mellem elektrode o0g emne, at 1ysbuen _opretholdes og derved Varmeafgivelsen. Ten lysbueovn holder en hurtigt vVirkende elektroderegulator hver af de tre lysbuer pa en passende lengde 08g form, noget som i hej grad pavirker det l1dfaste materlales levetid. Spsnding mellem elektrode og skrot kan reguleres ved hjslp af ovntransformerens vlklings-

kabler fra ca. 150 ti lca. 650 volt, 08 den dertil syvyarende strem,som fegres Over sVaere vandkelede kabler,kan vwed en 90 tons ovn na op pa 60-70.000 ampP. 1 hyver af de tre faser.

U. H. P.-ovne (ultra high power) er betegnelse for hurtigt smeltende anlseg, der ved brug af stor effekt malt 1 transformerens sterrelse i kKVA kan smelte en charge pa 60-90 minutter. Tll raffinering yed mindre effekt en 50-60 minutter, d. v.s. tiden fra tapning til tapning kan bringes ned pa time. Ved drift med to eller flere oyne 08 strengstebeanlseg er en programmeret styring 8nskellg,dels for kraftforbrugets udglatning, men 08g55 for en planmesesslg lebende chargering 08g stebnlng.

De kommende maneder vll afgere, om yort stalvaerks smeltere fremoyver skal beskseftlges med denne for os nye form for elektro-metallurgi.

23

1 april maned aflacde en jugoslaviskfolketingsdelegeticn et bes0g i Danmark. Den 21. 2pril blev delegationen modtaget pa Frederiksveerk radhus og samme dag blev Staalvalsevaerket bespgt.

Tilvenstre delegationens formand Predag Kusevski. Til hegjre i den lyse frakke ambassadpor Sinan Hasani, Montage af skorstenen til den gst i kontivesrket. Montagekranen er 60 m hoj

Knippelovn g@st i kontivssrket er nu i drift

Udstedning af knipler ved TV-styring i ovn pst

Stalveerkets jugoslaviske tolk fru Dobrila Todorovic sammen med gassterne

GL//WT fB4

M/儿 05 儿 1Ek什

1 et lille forseg pa at vise nogle af de arbejdssteder, hvor der er kvindelige arbejdere, har vi lavet denne reportage fra 4 tilfssldigt udvalgte steder.

Der er sikkert mange andre, der har et ligesa spsendende job,men vi ger maske turen om i et senere nummerf.

:: .

5 沥 e0嚎 e

工 丘 MNJ NJ 1 三 Lerdag den 26. aug. spillede DDS en venskabsmatch i tennis mod firmaet Larsson, (Lasco) fra G6teborg.

Der blev spillet fem kampe, hvoraf Lasco vandt de t0o.

N AN 9201 - Jytte Bjecrrebo Jeonsson

9205 - Anny-Lissy Hansen

Pa daghold i laboratoriet fra december 1970

Pa 3-skift i kontivserket, begyndte i december 1970

弓限 吴 [

26

洁

p1

9252 - Inge Segard Hansen

9224 - Anna-Inger Hansen

Er kranferer pa slaggepladsen p& 3-skift, begyndte i juli 1972

Pa daghold i laboratoriet fra august 197 1

0or dey Her RXz D47, igerze ] 力14d5e12 t 「7, 0g zed sarte RUizdepejzde7 JJ21267 e6]2deUezde7.

0 孙 求 一

27

920 5 Anny-Lissy Hansen

Anny-Lissy Hansen var en af de ferste kvinder, der segte og fik arbejde som kranferer i december 1970.Med arbejdsnummer 9205 og arbejdssted i kontivserket er Anny-Lissy Hansen langt fra stevekIlude og stevsugere og synes, hun har fundet en god erstatning herfor. At arbejdet er pa 3-skift gjorde, at fru Hansen kun Skulle m8de tidligt hver 3. uge, hvilket bestemt ikke Iled til at vssre en ulempe.

Nar man fssrdes i kontivsesrket, ser man normalt ikke mange mennesker,men 0ppe 1 kranerne sidder kranfererne, mandlige og kvindelige, med hssnderne under hagen 09 kikker ned pa de sma mennesker, der traver rundt 7 meter nede,o0g ser p UudvalSningerne.Man hgrer da ogsa tit spegrgsmalet,om hvor mange der >arbejder< p vssrket,, men jo mindre kranen er i brug,des bedre valsninger.、Det er nemlig ved valseudskiftningerne, at kranen har sit store arbejde,og sa skal det g hurtigt,for hvert minut er kostbart, og med vore mange finjern-dimensioner er der tit udskiftninger. Endvidere er der store udbygninger i gang,hvor der er stor brug for kranen.

At Anny-Lissy Hansen skal passe begge Ilebekraner,og at det kun er Uunder vinkeljernsvalsninger, begge kraner er i brug, er ikke nemt at vide for vore gasster.

Fru Hansen er glad for sit arbejde og arbejdsforholdene pa vssrket,og i kIlub 3 ef det en rolig og stabil kasserer, der sidder pa pengekassen.

28

9252 Inge Sagard Hansen

Nar der fra slaggepladsen Ilyder hegje brag,er det Inge Segard Hansen,der skrotter kokiller med kran 35. Det ser voldsomt ud, nar den 4-5 tons tunge jernkugle fra 5-6 meters hegjde falder ned og rammer en kokille, men det er en kvindelig kranferer, der fra fererhuset dirigerer den store kKugle.

Om Inge Seggard Hansen kan det fortsslles, at hun i juli maned sidste ar blev anSat p& vasrket som kranferer pa kran 35, efter at hun i en arrsekke havde haft sit arbejde i Frederikssund. Inge Hansens far arbejder i pladevssrket og fik sin datter overtalt til at sege job pa Staalvalsevserket De arbejder begge pa 3-skift, men pa samme Skift, saledes at de kan kegre sammen fra Terslev ved Jssgerspris, hvor de har deres hjem.

Inge Hansen er glad for arbejdet, ikke pa grund af den gode udsigt fra kranen,for den er der ikke tid til at nyde, men det gode arbejdsklima, det afvekslende arbejde og den gode len.

Foruden bombe-jobbet, der ogsa omfatter de store sliaggekager,bestar arbejdet i at flytte og af- og palsssse iltbatterier fra lastbiler. 1 begyndelsen var det svsert at f batterierne anbragt pa det smalle bil-lad, men nu har Inge Hansen faet mere rutine og har lssrt bevassgelserne i kranen at kende, s bilerne bliver lsssset Sikkert og roligt.

29

挂M 丶 沥BR

9201

Jytte Bjgrnebo

Hundested

9224 Anna Inger Hansen, Frederiksvserk

kontrollere, om de gssldende normer overholdes. Pa billedet er man i gang med en trsskpreve. Anna Inger Hansen til venstre felger trsskmaskinsns bevssgelser pa viserne, og Jytte Bjgrnebo Jensson foretager maling af forlssngelsen ved hjsslp af det lille

venstre for_preven.Hun udskifter prevestykkerne,nar maskinen har

trukket preven over.

Jytte Jensson er fra det ferste hold kvinder, der i december 1970 fik ansesttelse p& vaesrket, og med arbejdsnummer 9201 blev hun overfert til laboratoriet.

Fru Jensson havde tidligere vssret hijemmearbejdende husmoder og havde sikkert stadig vseret det, hvis hun havde vidst, hvordan hendes ferste beseg i kantinen skulle komme til at forlgbe. Det var nemlig med 300 par msends 8jne rettet mod sig,at 30

kvinderne ifert kedeldragt og med tvist i lommerne overskred dgrtsersklen til msendenes kantine1 Da Anna Inger Hansen fik arbejdsnummer 9224 i august 1971 og skulle i kantinen for ferste gang, dukkede fru Jenssons ferste tur naturligvis op i erindringen, sa de fulgtes ad derover.

1 dag fssrdes kvinderne rundt pa vserket uden at vsskke den store opsigt, selv om man selvfelgelig kikker >lidtk efter dem.Vore fremmedarbejdere synes dog at vsere mest forbavset over at finde kvindelige medarbejdere pa DDS. For at vende tilbage til Anna Hansen, s havde hun tidligere vssret hiemmehjse1lper 1 en del ar, men var blevet trsst af at gegre rent for andre.

De er tilfredse med arbejdsforholdene, med den gode tone i afdelingen, og de foretrsskker begge at arbejde i en >blandetk afdeling.

31

me

Vort laboratorium foretager hvert ar mange tusinde prever af vort tentorstal for at

vandring

Udstykning i Askevej Kregme Udstykning ved Hundestedgardsve|

Udstykning i Segardens jorder1Magleblik

Midt i august var tillidsmsendene pa rundtur til de boligarealer, som selskabet vil modne og sselge som byggegrunde fortrinsvis til kommende selv- og medbyggere blandt vssrkets medarbejdere.

Arealerne omfatter i alt ca. 80 grunde fordelt p&a udstykninger 1 Kregme, Segardens jorder, Magleblik og Hundested.

Besigtigelsen blev ledet af 89konomidirekter N. J. Ebbensgaard 09 af bogholderichef H. Lundqvist.

Nssrmere oplysninger om arealerne kan fas i bogholderiet,hvor interesserede _medarbejdere ligeledes kan _ f& udleveret et anseggningsskema til en byggegrund.

N. J. Ebbensgaard.

32

ur

Initiativet til rundvisningen var udgaet fra arbejdernes reprsesentanter i det nedsatte selv- og medbyggerudvalg.

4 cipilingenier ei 一 Meller Lloyds Regilster of Shlipping 上h

100-ars

fodselsdag

10

久 ER “ET M 厄 RKEAR “for 7 Lloyd「s BRegister “of Shipping i Danmark. Det er nemlig 1 r 100 r siden, Llody「s ansatte sin ferste inspekter her i landet og dermed lagde grunden til en virksomhed,som har udviklet sig i takt med landets sklibstfart o8g sklbsbygning.

En “nsermere af naynet Lloyds “_Register _of Shipping eller >Lloyd「sk turde vaere overfledig for en yvirksomhed, hyvor en veaesentllg del af produktionen er fremstillet til LR-klasse.

Alligeve1! er det sandsynlligt,at mange med nayvnet Lloyd「s forblinder bade klassen 08g forsikringsselskabet, ja, maske endog bankkoncernen eller bllen, Det er imidlertid saledes at forsikringsselskabet _Corporation _of Lloyd「ss o8g Skibsklassifikationsselskabet Lloyd「s Register of Shipping i dag er to helt adskilte koncerner med hver sin ledelse:.

Forblndelsen ligger 1 dag nsermest 1 vendingen af fartejet er klasset 10C Al,hyvillket betyder,at LR「s teknlkere eller lnspekterer har godkendt konstruktionen saledes, at Lloyj:「s forsikringsmedlemmer (underwriters) roligt kan acceptere fartg] o8g ladnlng som en 1. klasses rlsiko.

史 仁,

Det fundamentale for klassifikationen er at sikre sedygtighed for klassede skibe og upartiskhed ved kontrollen af lovmesessige kray.、 Et klassifikationsselskab opererer over hele verden o0g udsender regler, som direkte har indflydelse pa den styrkemeessige effektivitet af skrog o8g driftsikkerheden af maskinerl,Desuden udferer et bklassifikationsselskab _normalt ogs adskillige jobs pa de nationale myndigheders vegne,f. eks.hvad angar frlbord og tonnage samt sikkerhedscertltlkater for bade konstruktilon,redningsudstyr 08 radiokommunikation. Mertll kommer, at skibsklassiflkatilonssystemet nu er 0pdaget af andre industrlier. I dag yder Lloyd「s Register Industrial Servlces “ Department internatilonal linspektionsservice for mange slags foretagender pa landjorden,blandt andet atomkraftveerker,kraftstationer,olierafflnaderler samt gas- 08 kemilkalleanlseg. Desuden er man meget aktive pa det hay-teknologlske omrade,specilelt olieeftersegn:ng.

MHVvordan startede nu alt dette?

Faktisk i en af de mange kaffebarer 1 London「s City i det 17.arhundrede, nemL「g af waliseren Edward Lloyd「s. Denne baggrund skulle for gevrigt vaere arsagen

uad b er startet, payr zoget stort Xdartet: Siger god for, atort std1 polder Rualitet 0g

til, at en LR-inspekter altld ber have tld til en kop kaffe. I 1696 begyndte Lloyd 3 gange om ugen at udsende en sklbsmeddelelse med korte beskrivelser af de skibe,som sandsynligvis ville blive udbudt til forskring. Publikationen, der var handskrevet, blevy kaldt Lloyd「s News o8g er senere ~ fra 1734 - som Lloyd「s Lilst blevet den naest seldste avils 1 yerden. FHLer ser man den ferste ld6 tll et skibsreglster 08 starten tll et system af mere regelmeesslg 08g videnskabelig klassifikation af sklbe.

I 1760 stiftedes firmaet Lloyd「s af en gruppe forsikringsfolk,som havde tllholdssted 1 Lloyd「s katfebar. Efter mange flytninger er firmaet nu 1 Fenchurch Street. Den beremte klokke - The Lutine Bell - hssnger for gevrligt lkke ved LR., med ved Lloyd「ss tforslkring.。 Klokken stammer fra et skib,der 1 1799 forllste med en last guld. Forllset rystede LR,da det kun “ykkedes at bjerge ganske Ilidt af guldet. Klokken bley dog reddet, o0g den benyttes nu til at forkynde de sidste nyheder. Et slag er darlige nyheder - to slag gode.For at tage et par gevyaldlge spring ftrem tll nutiden,skal jeg blot

(En 仪 -mapetom bor aLXxL have a il lap aftc)

nsevyne,at firmaet 1 1834 bley omorganlseret 08 fik sit nuvaerende 08 at det 1 1949 blev sluttet sammen med et andet britisk klasslfikaticonsselskab,nemllg det dengang 60 ar gamle Brltish Corporation.

Lloyd「s Register er saledes nu 212 ar gammelt 08g 1 dag en teknilsk stab pa 1600 mand plus naesten lige sa meget kontorpersonale. Man har foruden hovedkontoret 1 London 29 kontorer 1 England og 200 fordelt over hele vyerden, nemlig 1 ca. 70 lande.De 1600 inspekterer fordeler sig saledes,at 500 er pa hovedkontoret, andre 300 1 England og godt 800 rundt omkring 1 verden.

En meget vlgtlg ting, der er med til at glye Lloyd「s Reglster slit internationale tllsnit,er de natlonale komiteer (bestyrelser), som 1 princlppet er bygget op Pa samme made som >The General Committeek 1 London.、Der findes i alt 17 de skandinavilske lande kar en. De natilonale komiteer har, puis de i ret store administratiye befejelser, ligesom de ved medlemskab 1 den teknlske komitk6 har indflydelse pa nye regler etc.

MHyvordan vlrker det s 1 praksis, nar et skib skal klasses? Jo ~ tegninger til skrog 08 maskineri bliver godkendt af LR,og som oftest er det nedvendigt med forandringer for at gere tegningerne acceptable. Stalet, der bruges, er afprevet pa Smede- o0g stebegods inspiceres ligeledes o0g afpreves. Tilsynet fortseettes under hele konstruktilonen af skrog og masklineri indtil de afsluttende prevesejladser.

Dermed slipper LR ikke sit greb om sklbet; herefter starter de periodiske syn pa skibet. Man ensker skriftligt bevis om, hvordan klassesituationen til stadighed forholder slg.

Rapporterne sendes London,hvyor hvert skib har sin >fllek.、Fra alyerdens 735

over er grunden tll,at LR blivyer anerkendt af alle natilonale myndilgheder.

Klasse-inspektionsarbejdet vil uden tvlv1 i de nsermeste ar ndre sig mod continuous survey 08 mod, at de fleste lnspektioner bliver udfert, medens skibene sejler,Pa lidt leengere sigt vill klassltikationsselskaberne - og Lloyd「s er godt pa vej til det - msaske nsermere finde silt leje som en slags international teknilsk konsulent- og oplysnlingstjJeneste. Jeg tror, at klassifikationsselskaberne ogsa fremover vil kunne tilpasse tldens behorv 08g8 dermed stadig best som selskaber, der yder teknlsk serVice.

Lloyds Register「s komite-vaerelse i hovedkvarteret i London.

Her meodes formssndene for de 17 nationale komiteer mindst een gang 0m aret.

1oyd「s 尺 egistey 】 Dazzd7R I december 1871 bley der i London truffet beslutning om at anstette en Inspekter i Kebenhayn. Den foretrukne ansgger blev Thomas 3. Sedring, som ved siden af sine pligter i forblndelse med dansk skibsfart desuden flik overdraget tilsynet med arbejdet 1 de sydsvenske havnebyer.

I 1899 var der to kontraktansatte lnspekterer,som kunne tllkalde asslstance af lokale tilsynsferende 1 Aalborg,Fang, Odense,Randers o0g Svyendborg. I 1902 blev den faste stab 1 Kebenhayn foreget tll tre,08 den steg stet sYyV 1 1930.

For tiden har selskabet 22 inspekterer fordelt pa kontorer 1 Kebenhayn,Aalborg o0g Odense.、Den danske nationale komitk koldt stifttende mede i november 1930. Der har indtil nu vaeret 4 formeaend, nemlig generalkonsul Johan HIansen fra 1930-1942,skibsreder A. P. Meller fra 1942-1948, dlrekter FMH. P. Christensen 1949-1963,sklbsreder E. FHahn-Detersen 1963 til dato.

MNybygningsproduktlonen 1 Danmark ligger p: godt 08 ve1! en haly million bruttotons om aret. Af sserlig betydning er en lang serile store tankskibe fra Linde samt to af verdens hurtigste og stegrste contalnerskibe fra B & W,alle til Den danske handelsflade, der er en af d:mest moderne 1 verden, tseller i dag over tre millioner bruttotons, hyoraf mere end 70 0/0 er klasset hos Lloyd「s Register.

“Ks , Cs GR \ E F “C ˇ“S A Vi lever i forkortelsernes tldsalder.

Dette geelder ogs inden for Det europeeiske Kul- og Stalfsellesskab - ogsa kaldet Montanunionen,oprettet den 25. juli 1952 med Tyskland,Frankrig, Italien, Nederland, Belglen og Luxembourg som deltagere.

Her er forkortelserne og den fulde ordlyd pa felgende sprog: dansk: EKSF 二 Det europseilske Kul- og Staltsellesskab engelsk: ECSC 二 European Coal and Steel Community

mir

kontorer drejer det sig om ca. 1000 rapporter om ugen. Fra Danmark ca. 900 om aret. Rederen kan t oplysninger 0m silt eget skib,men ellers er de hemmelige.

Ved skriftlig henyvendelse og med rederens sanktion kan en keber dog f tilladelse til at se paplrernc.

Det er saledes meget vlgtigt, at London hele tiden har de sidste nyheder til radilghed, saledes at alle LR-klassede skibe far en entydig identifikation 08 behandling.

Det er ferst og fremmest upartiskhed, man streeber efter ved kontrollen af de lovmeesslge krayv for styrke 08 vedllgeholdelse.、Dette kombineret med viden, erfarinz 08 en teknisk stab fordelt jorden

tysk: EGKS 二 Europaische Gemeinschatft ftir Kohle und Stahl fransk: CECA = Communaute Europkenne du Charbon et de 三

E

4f cioilingenior F CEORCG e 八 一 1LIDPOT

KK 巨 NMI1I

&R FAGFOLK taler om at lavye jern 08g N stal, er der specielt to ord, som hele tiden gar igen i deres samtale. De to ord er >lltendek 0g;sreducerende<.

De siger {f. eks. at slaggen 1 kupoloyvnen er reducerende,eller at den er iltende 1 SM-ovnen. Eller at stalet er blevet for iltet og at ovnen derfor skal kegres mere feducerende.

Udtrykket >lltendek er nok det,der umiddelbart er lettest forstaeligt,fordi det minder os om ordet >lltk, som er noget, Vi kender 1 forvejen.Mar noget er lltende,betyder det da ogs blot, at der er ilt til stede i overskud. Denne llt kan s eventuelt gives vlidere till andre tlng.

Maske fra en iltende ovnatmostsere tll ovnslaggen, der s blivyer liltende, og herfra s lgen til stalet.

HVvordan ilten egentlig findes i slaggen, er i denne forbindelse underordnet. HVis bare der er ilt i overskud, er den iltende.

Mar olien brsendes 1 en SM-ovyn,sker det med et luftoverskud. Forbrendingen bliver derved fuldstsendig, og regen bliver iltende. En fuldstendig forbreendt reggas Indeholder aldrig noget kulilte.、Den er nemlig blevet lltet. Eller forbrsendt om man Vill. At llte noget eller at forbreende noget er faktisk det samme.

Mar den iltende reg fra brseenderen & slikker hen over slaggen 1 oynen,vll slaggen meget nemt optage en hel del ilt 1 slg. IIten i slaggen findes i form af forskellige jernilter. Normalt findes der 10-20 0/0 jernllter 1 slaggen. HVvis man 38

。 〇O C MI

三 T人 L

ikke synes,slaggen er iltende nok,kan man s yderligere skovle gledeskaller eller malm ind i ovynen. Begge stoffer er nemlig ogs jernllter,der let optages 1 slaggen 0g8 ger den mere lltende.

Den iltende slagge i SM-processen har till formal at fjerne de uenskede stoffer fra stalet:Ferst og fremmest kulstotf, fosfor og syov1. De vil nemlig alle tre blive fjernede,nar de bliver iltede,fordi ilterne er uopleselige 1 iltes dog ogs andre elementer som silicium og mangan. Dette er maske knapt % enskeligt, men er pa den anden slde uundgsaeligt Dette tab kalder man 0855 for en afbrsnding. Des flere jernllter, der er i slaggen,des hurtigere foregar forbrsendingen.

I modssetning til den lltende SM-proces er forholdene i kupoloynen >reducerendek. Det var det andet af de to ord, som denne artikel skulle handle om.

Det ord er dog straks l]idt syaerere at forklare,hvis man da ikke bare ngjes med at sige, at det betyder det modsatte af iltende. Alts at der 1 stedet for et iltoverskud er tale et lltunderskud.

Mere korrekt er det dog at sige: reducerende ting er stoffer, der gerne optager Gassen fra kupoloynen er saledes rilg Pa kulilte.Den kan derfor brsende med ilt,og kaldes derfor ogs for en reducerende 8a5.

En lignende reducerende gas bruges 1 en hegjovn til at stjsele llten fra malmen

og derved omdanne den til jern. Egentlig sker der det samme i mindre malestok 1 kupoloyvnen. Nemlig nar rusten fra skrottet omdannes til jern.Denne rust ef en jernilte,og den >reduceresk til jern af kulilten i kupolovnen.

Samtidig sker der ogsa en opkulning af jernet, idet de smeltede staldraber opleser noget af oynens koks. Jernet bliver derfor mere reducerende.

I SM-ovnen skal dette kulstof lgen fjernes ved en iltning. HVils iltningen drivyes for langt,er det dog skadeligt for stalet, idet jernilter er noget af det veerste,man kan haye i sta1l.、Jernillter ger stalet spredt 08g revne-tilbegjeligt. Derfor fortseetter man 1 SMovnen med yderligere en reduktion. Den foretages normalt efter tapningen vVed at tilssette de to reducerende stoffer silicium og mangan til stalet i skeen.De binder herved et evyentuelt iltoverskud 08 se8rger for, at stalet er nemt at udstebe. Det at tilssette mangan 08 silicium kaldes ogsa for sdesoxydering<k. Det er blot et latinsk ord for at fjerne ilten.、Alt efter hvor mange reduktionsmidler,man har tillsat stalet,kaldes det for et >beroligetk eller for et suberoligetk Et beroliget stal sterkner helt roligt i kokillen,fordi der ingen fri ilt er i stalet. Et uberoliget stal koger derimod voldsomt under sterkningen.、At dette af andre grunde kan veere gnskeligt i visse tilfslde,er en anden hilstorie.

Hele fremstillingen af jern og stal er alts i hgj grad et spegrgsma1l om iltningsgrad, o0g man er i praksis ofte nedt tll flere gange efter hinanden at gennemlgbe iltende og reducerende tilstande, fer man nar det rigtige slutresultat. Det er af stor betydning for stalvserksdrift, at man 8ar frem og tilbage mellem disse modsatte tilstande pa bllligste made.

Korrektion til artiklen “BRUDMEK&ANIK Der er en klasslsk hlstorle om en gammel skibskaptajn.

Det var en ikke helt almindelig kaptajn.、 Han havde nemlig den han hver morgen inden han glk pa broen nogle 佐 minutter kiggede Iintenst P et stykke papir, han havde liggende i en aflaset skuffe. Alle pa skibet vidste,han gjorde sfdan, 08 alle undrede sig 0veL, hvad der kunne st _ pa det hemmelige papir,men kaptajnen vogtede som en drage over sin skutffe:.

S en dag dede kaptajnen, 08 efter at han var blevet reglementeret begravet, kastede alle pa skibet sig over skuffen for at se, hvad den indeholdt.

Og hvad stod der s8y ,Styrbord till hgjre og bagbord til Venstre<.

Jeg feler mig 1 samme sltuatilon som den gamle kaptajn efter min artike] om Kjc。 og COD i sidste nummer af Staalbaandet:Vel var det ikke styrbord o8g bagbord, jeg skulle holde rede pa,men de to udtryk plan spsendingstilstand o8g plan deformationstllstand、 I og for slg lige s indviklede ting,o0g da jeg ikke havde noget hemmeligt papir til at hjeelpe mig,er den da ogs smutte en enkelt 8gang.

Det er COD-preven, den er gal med.

Pa side 32 nederst til venstre star der noget o0m,at COD _ vaerdlen erf temperaturafhsengig ~ det er helt korrekt 一 men s star der, at der ved COD normalt er tale om en plan deformationstllstand. Det taget mindre korrekt: der skulle have staet plan spsndingstilstand.

Af Staalbaandets ca. 2500 lsesere er der to, der har fundet fejlen.

Jeg bgjer mig i erbedighed for dilsse to leesere.

C印 以 发

ved borddsskning 08 servering. Som sagkyndlg pa soclialomradet havde man lnviteret folketingsmedlem, soclalradglver i DASF,fru Inge Fischer-Meller.

Vaerkets penslonlster 1 kommunens fritid SCehterf

aLIrahgeret af Hjslpetond ftor Arbejdere 4 G. Boysef

NSDAG “_den _14. juni “_arrangerede Hjseelpefond for Arbejdere et mede med veefkets pensionlster 1 kommunens frltidscenter.Der deltog ca. 110 penslonister 08 gtefseller foruden bestyrelsesmedlemmer fra arbejdernes sygekasse 08 hjselpefond。Bestyrelsen for byens penslonistforening gay en handsreekning med

Hjselpetondens ftormand,P. Bach Andersen,bed velkommen 08g8 orlenterede om fondens nye vedtssgter,sSom venter Pa finansmlnlsterliets godkendelse. De vsesentligste endringer, bl. a. betinget af den nye pensionsbeskatningslov og en endring 1 ligningsloven,er,at fonden skal deles 1 2 fonds med ydelser tll henholdsvis fratradte o0g ansatte.Ydelserne ma lkke hayve nogen pensionslignende karakter, hvortfor belebenes sterrelse 08g ydelsernes varlighed lkke ms vaere blndende for mere end 《t ar ad gangen.

TIllligeme4 er det fremover et kray, at de udbetalte understettelser opglves til skatteveesenet. Foruden de mere lovbestemte ndringer 8gnsker bestyrelsen en koordinering af de oftentlige soclialydelser og ATP med hjselpeftondens ydelser, idet de for tlden gaeldende nedslagsregler tlllige med skattebestemmelserne ofte resulterer l,at fondens ydelser >konfiskeresk af det oftentlige. I_ vilsse tiltslde,hvor ekstra_udover folkepensionen medferer nedseettelse eller bortfald af boligsikring, haly tv-licens 08g _medicintllskud,vill hjselpeftondsydelsen medfere en darligere folkepension, end hvis man lkke modtog hjslpen fra hjselpefonden.

De nye vedrtseegter glver ogs muligheder for andre aktivyiteter end hidtil udelukkende understettelser.

Der er tseenkt pa sammenkomster,tilskud t:1 leje af sommerhuse,pensionistkurser 0.s. v. Formanden meddelte at Vaerkets bestyrelse indtil videre havde standset de ekstraordinsere tilskud. Skulle der opsta et nyt tilskudsbehov,var man selvfelgelig vlllig til at drefte genoptagelse. Formanden beklagede,at denne sltuation Var 0pstaet.

40

G. Boysen supplerede redegerelsen med oplysninger om fondens henvendelse tll socialministeren _angaende “ lempeligere nedslagsregler o0g forhgjelse af de nedslagsfrie ekstraindtsegter. Soclalministeren har svyaret,at 30 0/0“ fradrag 1 stedet for 60 0/“ ved ekstraindtsegter over de nedslagsfrie beleb samt en deling af egteparpensioner vil blive gennemtfert,hvllket vil betyde en lettelse.

omsorgsloyven flk en _naermere omtale,o0g der gjordes opmeserksom pa en skaerpelse i loven, som pabyder kommunerne en udVvidet orlentering 08 Ve]ledning med hensyn til pensilons-,skatteo08g “boliglovgivningen. Ved fremtidige lovsendringer tages penslonlstrepreesentanter med pa rad, hyilket betyder et v1lgtigt skridt _ pa vejen _ tl en demokratlsering.

Inge Flscher-Meller redegjorde for de nugseldende folkepensionsloye og bemeserkede bl a det urimelige i,at inyalidepensionlster fra det 67. ar flk de lavere folkepensionssatser.。 Med _henblik “ pa Danmarks tllslutning til EF sker der pr.

1. januar 1973 en rapkke aendringer 1 pensionslovene,bl. a. indferelse af optjeningsprincippet 08g deling af gteparpensloner. Uanset medlessskab i EF gennemferes delingsprincippet,som tlllige med lempelsen af fradragsreglerne vedrerende pensionlsttillsegget er Vveesentlige forbedringer 08 lkke mindst en lsenge ligestllling mellem mand og kvinde. Delingen af ydelserne foretages saledes,at der fastssettes et beleb for hver gtefselle,som skal geelde,hvor der i dag geelder et fselles beleb for segtepar,nar begge er berettiget til pension. Belebene hyver egtefselle er fastsat tl halydelen af de gaeldende beleb for segtepar.

Enlige pensionister vll fortsat Vaere berettiget til sterre grundbeleb m. v:、,end samgifte.、Pensionlsttillsegget beregnes pa grundlag af hver egtefselles indtsegt for s1g,dog saledes, at formueindtsegter altld - ligesom efter skattelovglyningen - henferes til manden. I forbindelse hermed sker ogsa en ndring 1 kildeskatteloven.

Foredraget sluttede med oplysninger om “kommunernes soclale hjaselpemuligheder i almindellghed og henstllling om, at pensionister altid kunne henvende silg til socialudyvalget om vilkar og muligheder.

Fsellestillidsmand Tage Mortensen sluttede med at takke for fremmedet,pensionistforeningens bestyrelse for den gode hjselp og ikke mindst Inge Flscher-Meller for de udmeserkede _oplysninger. FIan fremhesevede hjselpefondens malseetning,at fonden skal gere mest mulig gayn med de til radighed staende midler.

Efter medet besvarede Inge FlscherMeller spergsmal fra en reekke pension1Ster.

I e@vrligt var Inge Fischer-Meller enlg 1,at hjJslpefondens ydelser ikke matte komme det offentllge tllgode. Man matte dog likke overvyurdere hendes indflydelse pa lovglyningen.

41

MVM47]267 尼 xd HMIadse7 Strandyejen 86,3300 Frederiksveerk /1/131/6/ 1 O 有 ^ 1 二 3

弱

Kyrazjerer Nie1s 7. Oktober 1972 Solyangsvej 3,Asserbo MNiels Christensen har fra anssettelsen den 7. oktober 1947 veeret beskeeftiget i afdeling stalvserk som kranterer, 1 mange Q 〇 C 日F ar i den gamle kran 12, og forhabentlig mange ar endnu 1 den nye kran 12.

Vi ensker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar og haber pa mange gode ar endnu.

〇peratgr CXJ247 81]0720125672 Fredens All6 5, 3360 Frederiksveerk

Reparatgy 厂elge Nie1se7 Bakkegardsyvej 36,3300 Frederiksveserk

Suejzd

Syze7 尸41 Pederyse2 Skovvej 9, Karlsgave 1. noyvember 1972

Den 1. november 1947 blev ingenier Svend Pedersen ansat pa DDS「s tegnestue, der var oprettet 1 anledning af det gamle bygning. Efter igangseetningen af dette veerk i efteraret 1949 fortsatte Svend Pedersen pa denne tegnestue med yderligere forbedringer af vaerket: Fra oktober 1952 tl maj 1953 var Svend Pedersen udsendt til firmaet 5ACEK, Diisseldorf, for at medvirke ved konstruktion af nye vlppeborde til samme Da det blevy besluttet at bygge et nyt pladeverk,blev han atter sendt til SACK,hvor han virkede som kontaktmand under konstruktion og bygning af det nye veaerk. Indtil foraret 1961 arbejdede Svend Pedersen med endringer 08g udvidelse af Pladeveserket.

I forbindelse med bygning af kontivaerket blevy der 1 1961 oprettet en nybygningsafdeling,som Svend Pedersen blev tegnestueleder af. Han har siden arbejdet med udvldelser o8g forbedringer af dette veaerk.

Syend Pedersen er kendt som en dygtig ingenier og en afdsempet mand, som altid har forstaet at f 佛 tingene til at glide.

Vi gnsker ham hjertelig til Iykke med dagen.

5. noyvember 1972

Poul E. Nielsen har fra ansesettelsen den 5. november 1947 veaeret 1 afdeling stalvserk pa forskellige poster, mest dog som kranferer i slaggekranen, 08g sldst men ikke mindst som stegebekranferer 1 gruben.

Vi gnsker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar og haber pa mange gode ar endnu, 42

7. november 1972

Utallige er de opgaver, en reparater i lebet af 25 ar bliver stlllet overfor. Dette geelder ikke mindst Helge MNielsen,hvls dygtige indsats bade som skitteholds- og dagholdsreparater gennem arene har veaeret med til at sikre produktionen pa Vi ensker hjertelig til lykke med de 25 DDS 8.

21. Oktober 1972

Simonsen kom i 1946 fra konditorfaget 08 direkte over til valsning i det gamle finvserk. Efter genanseettelse 1 flnvaerket den 21. oktober 1947 kom han i 1965 tll kontiveerket som indstiller og var tillige tillidsmand for afdelingen.

1971 blevy Simonsen udnsevnt til operater, 08 denne stilling bestrider han i dag.

Vi gnsker til lykke pa 25-8rs dagen og haber, han ma virke mange ar endnu.

尺yazjpyrey Pox1zi1 Nie1se7 Bjernedalsvej 36,3300 Frederiksvsertk

5. noyvember 1972

Knud Madsen, der stammer fra Bornholm,hvilket endnu peeger sproget,har tidligere med interesse og dygtighed deltaget i tagllgt arbejde i klub 10, 1 hvls bestyrelse han sad 1 en arraekke, deraf som tillidsmand 1 arene 1958-1965.

13. noyember 1972

Kaj Pedersen bley ansat ferste gang pa DDS allerede 1 1944,hyor han den gang arbejdede 1 SM-Vaerket.

Efter ca. 1t/a ar uden for DDS bley han den 13. noyvember 1947 genansat 1 grOVVaerket., Her har han 1 mange ar vaeret en Vaerdsat vippebordskerer, indtil han 1 1968 blev overflyttet til fserdilglageret som syner.

I sine unge dage var Pedersen en kendt bryder i brydeklubben >FHlerosk, og hans interesse ligger fremdeles Inden for denne sportsgren. Hans Interesse streekker slg ogsa tl fiskeri pa fjorden, hvor han tllbringer meget af sin frltid.

Vi gnsker hjertelig tll Iykke med de 25 DD9 ar.

Krajzjerey 厂arald G1izuad Liselejeyej 10,Liseleje

19. november 1972

Harald Glinvyad blev den 19. november 1947 ansat i aftdeling plads o0g hayn,men blevy efter kort tids forleb overflyttet til pladelageret,hvor han bley opleert til kranferer 1 kran 34,hvilket arbejde han udferer tll stor tllfredshed.

I sin fritid nyder han det friske campinglly,hvis han da lkke er ude i sin bad.

Vi gensker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar.

LoRozotiujereyr Verzey MiRRe1lse IIegesti 6, 3300 Frederiksvserk

22. noyvember 1972

Verner Mikkelsen har fra anssettelsen den 22. noyember 1947 vaeret i afdelIng stalyeserk pa forskellige poster som skrotlaster,skrotsyvejser,08 sidst i mange ar som lokomotlvferer pa hejbanen.

Vi gnsker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar og haber pa mange gode r endnu.

43

U4yrpejdsyzazd Pox1l Cpyr. _ 1. december 1972 Kildevejen 14,3210 Vejby Poul Chr. Christensen blev den 1. december 1947 ansat i afdeling plads 08g hayn 08g Var her i mange ar beskeeftiget som kranferer ved mobilkranerne. I de senere ar har Chrlstensen arbejdet som afleser ved skrotkontrollen, et abejde han udferer samvittighedsfuldt.

Vi ensker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar.

Suezd 4adge Cpyistla)25e72 2. december 1972 Birkehejvej 21, Lave, 3200 HLelsinge Sv. Aa. Christiansen har fra genansetettelsen den 2. december 1947 vaeret beskaeftiget i afdeling pa forskellige poster, som kranferer i slaggekran, skrotbreender, 08 sldst som marketenderimand.

Christiansen har foruden jubileum 70 ars fedselsdag den 29. november, 08 vi kipPper med flaget 08 slger tak {tor mange gode DDS ar.

Vil1Iy Dauidse7 Leerkesti 6, 1. ty.,3300 Frederiksyrk

4. december 1972

Villy Davidsen har fra den 4. december 1947 vaeret beskaeftiget i afdeling stalvaerk p forskellige poster,1 mange ar som stebekranferer i gruben,08 sidst men lkke mindst som tragtsamler 1 gruben.

Vi ensker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar og haber pa mange gode ar endnu. 厂j1lpeUdrze7 ]6125e72 Lupinvyel) 助 y 3300 Frederiksvserk 2. Januar 1973 Anders Christian Jensen bley ansat 1 grovveaerket den 2. januar 1948, hvor han det meste af tiden har veeret beskaeftiget som vippebordskerer.

I 1971 blev han overflyttet til blokveaerket, 0g i dette veerk tager han sig af arbejdet som hiselpevarmer ved ovnen, hyvilket han ger med megen papasselighed.

I fritiden er det hans hobby som blayvler, der optager ham.

Vi ensker hjertelig til lykke med de 25 DDS r. 〇 Uzpds55er SUed Ldrse7 Prambrovej 5, 3300 Frederiksveserk 16. Januar 1973 Svend Larsen bley genansat ved plads 08 hayn den 16. januar 1948, og her arbejdede han som en dygtig og palidelig kranferer i mange ar.

Da kupolovnen skulle startes o0D, segte han arbejde der,o8g herer derfor med til sveteranernek fra dengang, o0vnen skulle sparkes i gang. Hvis Svend Larsen hayde ensket s1g et mere krsevende arbejde, fik han det i hvert fald.

Det var tit en dregj omgang. Fuldt af varmt,sliidsomt arbejde med mange seergrelser. Desuden skulle der lseres en masse om rerdiagrammer 0g automatik. Men Syend Larsen klarede det hele, og nar han 5 samtidig er fuld af lune 08 er venlig o0g 0mgeengelig, ma vi jo alle sige: tak for tiden der gik,vi haber, der kommer mange gode ar endnu.

Vi gnsker hjertelig til lykke med de 25 DDS ar 44

T1i1 yderligere orieteriflg: 25-arsS jubilarer 1 197 乙 D 口 S FA L 口 A4rpejdere : Lagerarbejder Erik Johs. Petersen Maskinarbejder Helge Jergensen Maskinarbejder Ib Th. Larsen Stalvserksarbejder Tage Henrilksen Stalvaerksarbejder Jens 938rensen Magasinmand Vlggo Jensen Stalveserksarbeider Thorvald Jensson Stalveserksarbejder Alfred Malmgren Stalvserksarbejder Jens MNielsen Reparater Bernhardt Haumand Reparater Alfred Nilelsen Stalvaerksarbejder Heennling Jensen Kranferer Knud Larsen Valsevserksarbejder Ole Eriksen Stalveaerksarbejder Arne Jensen Arbejidsmand Hans MNilelsen Kranferer Vagn Chrlstensen Arbejdsmand Henrik Jensen Stalvyaerksarbejder Marlus Jensen Stalvserksarbejder H. Svolgaard Stalvserksarbejder Torkild MNielsen Maskinarbejder Otto Prinzler Kranferer MNiels Peter Jensen Maskinarbejder Charles Dufrenne Arbejdsmand Svend Olsen Valseverksarbejder Johs. Hansen Stalvserksarbejder Orla Hansen Kranferer Henrik Frederlksen Valsevterksarbeider Arne Dalum Stalvserksarbejder Hans Mielsen Kranferer Erik MNielsen Stalvserksarbejder Helge Jergensen Maskinarbejder Michae1 Lagerarbejder Hakon Serensen Stalvserksarbejder Tage MNielsen Arbeidsmand Verner Frederliksen Arbeidsmand Donald Pedersen KedelDbasser Walther Poulsen Kranferer Ove Jergensen Elektriker Folke Asp Arbejdsmand Aage Pedersen

23.02.73 1.03.73 9.03.73 余 5.04.73 5.04.73 19.04.73 19.04.73 20.04.73 28.04.73 7.05.73 10.05.73 12.05.73 Z 2.06.73 炎 标疫许 24.06.73 29.06.73 20.07.73 20.07.73 29.07.73 4.08.73 26.08.73 27.08.73 27.09.73 技 1.10.73 4.10.73 6.10.73 7.10.73 芸 加怡 10.11.73 16.11.73 16.11.73 22.11.73 29.11.73 20.12.73 20.12.73 29.12.73 11.01.74 28.01.74

Formand Knud Oddershede Operater FH. Roswall Jergensen Maskinmester I. Bolsen E1I-mester V. Sommer Formand V. Gilling Bestyrer 及 . Petersen Formand J. Christensen Operatgr I. Christensen Formand H. Schmidt Telefonist Margit Andersen Assistent Milly Larsen Ingenigr C. Bjerregaard Jensen Forvalter J. Christoffersen

17.02.73 12.03.73 5.04.73 18.05.73 9.07.73 21.07.73 4.08.73 12.09.73 6.10.73 15.10.73 1.11.73 1.11.73 13.12.73

HELMER Det var med dyb beklagelse, at vi den 23.august modtog meddelelse om Helmers ded.

Helmer blevy syg i vinter, men var Pa arbejde lige tll sygdommen tog8g 0vyverhand i april,og deden kom “den 23. august, en maned efter hans 50 ars fedselsdag.

Helmer kom til DD9 i 1949 og rejste igen efter ca. 1 &r, men kom igen 1 1956 til reparationsafdelingen i blokveerk. Han var en arbejder, 08 han vil blive saynet af dem,han arbejdede sammen med.

Samtidig vil vi mindes hans hjeelpsomhed og gode humer. V1 har milstet en god kollega.

Vi feler med hans efterladte og udtaler et 厂 ret vaere hans minde.

1 Mexlejzgracpt.

MNIELS9 PETER OL9EM Den 23. august afgik MNiels Peter OLsen pludselig ved deden, 57 ar gammel.

Olsen har veeret her som medhjaelper 1 reparationsafdelingen siden april 1965, o8 i den tid har vi lsert ham at kende som en god 08g stabil arbejdskammerat.

Vi nserer den dybeste medfelelse med hans familie. 厂 ret Vsere hans minde:.

1 5

Nyansatte T1L

Y土匕三

UGdQnsevnelser

es10215t bg7e] ]612567 80 4r, 9. oRtope)

朋 Peyzs10215t J]ezs 75 4yr, 22. sehte2De7

刹 沥 Valdezayr Fyrazdsez 75 4y, 26. dece]zpe7

朋 A4age O1sep 75 47, 5.

Le记 Flezdsted 17gezig7r,e1-a1Q. 1. 0241 1973 LUzderjoyrualte7 4ssistet Josehbp drze er a 7. jx11 xdzeUzt 认t izdeegpsRoztyro1 forualte7 e7 d 1.

UX2t t议 0U67d5515te]721

Pezs1012151 A4dqo广 Sgrezse7 70 2. decezper7

Pezs510]215t FIzad Mdrie MX. 厂4]75e72 70 4y, 3. decezpe7

Pezs10215t 41fred xzdizg 70 4yr, 8.

1973

督 Frode J;zgve7se 盎 teRzis 455., e1-dfdQ, 15, 1H127

X2-

日相 着一 Stillings d 口 24

尼zXd 几4175e17 65 47, 3.0Rtope7

4ase Solueig 厂je17

J]orzzad Opyt Nie1sso7

1

17. jX11

Laxyids 厂edad persorzalecpey 1.

Joaz Taxda1l Nie1se;2 teRzisR tegze7 T. 4H&H5t

]6125 尺451071155612 e7a 7. sebte1zDe7 5dt 4 户rgUed1zsta1te17 5012 14poradt

WUWdQlaekte

araId 4zderse7 60 4y, 8. 0Rtoper「

J]ezs Seou VasegaarQ g70UUY忆 60 47r, 19. 0Ue)2De+

炎 人 Anders Louis. Rosted,2. noyember 丶 Pensionist Z 〇 AR Pensionist Laurits Sigfred Pedersen,26. oktober Pensionist Ole Peter Herlev Rasmussen,28. n0v.

Svend Aage Christiansen,stalyvsrk,29. november 65 AR Formand Jacob Larsen,22. november .

2 : Formand Peder Hansen, 10. december 。 6 〇 AR Kristian Jeppesen,grovpladeverk,7. oktober Henrik Jensen,haynen, 10. oktober Jens Mogensen,grovVeerk,10. oktober 46

5j1e7 厂dz5se7

Bezt 厂 4]2567

60 47r, 29.

50 47, 30. z0Ue)7De7

Rengeringsassistent Emmy Jergensen, 13. oktober Johannes Nielsen,profillager,18. oktober Mester Akse1 Frederiksen,1. november Formand Viggo Andersen, 7. noyvember Osvald Lehmann Rasmussen,stalysrk,20. nov.

Valdemar Serensen,kemisk laboratorium,15. dec.

Alfred Malmgren,stalvaeerk,22. december Vilfred Olesen,stalvserk,7. Januar {1973 2 B A. R , Ingenier Hlenning Jensen, 19. december Abdul FHIag,grovpladeveerk,1. januar 1973 Kontorassistent Otto Grum-Mielsen,8. jan. 1973 Gerda Hlemmingsen, marketenderl, 13. januar 1973 Ejner januar 1973.

Torpez Brettscpyzeide7 XQ1ce1t s012 2 二 学区

CJpyistiaz HMIgrR, 50]2

2 扬医

Vagz Moxyits O 〇 1se7 5012

2 扣押

Ogsa en made at tiene til en kasse g1 ˇ Ifelge absolut palidelig kildeskulle fal ˇ gende begivenhed have fundet sted: ˇ En af Staalvalseveerkets unge ferie- _ medarbejdere yandt et vssddemal om ˇ en kasse gl ved at g baglssns fra Staalvalseveerket til Frederiksvasrk Tr88lasthandel. 纳振 Gevinsten deltes naturligvis med Kam- _ meraterne _campingplads:. 标 河 vor tegner Qvist var selvfelgeligtil stede ved begivenheden. 招 …0Q0s5adan nar fpddefhe Jendbt liae 5tden ,QoKtor

00S

H4LV 川 /

Det rene gas Det forlyder fra absolut palidelig Kkilde, at man under nogle bundundersggelsesboringer i fjordbunden ud for havnebassinet er stedt pa nogle gaslommer.

Kloge folk blev hidkaldt, men desvaerre var der ingen tegn pa et begyndende olieeventyr i Frederiksvaserk, dog for sikkerheds skyld blev ogsa vor tegner Qvist tilkaldt, s Staalbaandet kan bringe nedenstaende tegning af det historiske gjeblik.

一 k

aodt sltfte 让 Kamaarns -

标 Je0 oledetode-. -