AAIG Klubblad nr. 4

Page 5

Formanden har ordet. Formandsskifte I sidste nummer meldte jeg ud, at jeg stopper som formand – gerne foråret 2013 – og senest foråret 2014. For bestyrelsen er det væsentligt at understrege, at selve formandsposten jo ikke indebærer Helges andre arbejdsopgaver i foreningen. Den rene formandspost har f.eks. intet med opgaver som træner eller stævnearrangør at gøre. Netkultur Do think twice, its all right. Denne sang skrev Bob Dylon for næsten 50 år siden, og har for mig stadig et budskab. Jeg har i hvert fald nogle gange sagt til mig selv, at nu kunne jeg ikke vende og dreje tingene mere – nu måtte jeg tage en beslutning. Omvendt i disse tider med de hurtige medier – internettets mange ”velsignelser” – er det nemt/hurtigt at handle. I ”gamle dage”, hvor man måtte skrive et brev, var der tid til eftertanke først, eller man foretog en opringning, hvor misforståelser kunne tages i opløbet. Nu: af sted med en mail, hvis der er noget, man er utilfreds med. Man har fået luft – men modtageren er måske en, der oven i købet har påtaget sig opgaven kun, fordi det var en nødvendighed for klubben. Så det er jo ikke sikkert, at begejstringen for at

fortsætte opgaven eller påtage sig nyt for klubben ligefrem vokser. Man kan måske skræmme potentielle hjælpere væk. Jeg har ind imellem måttet bruge en del tid på at mægle pga at folk har været for hurtige på aftrækkeren. Hvis man har et surt opstød, et kontroversielt budskab, en vanskelig sag, så er det en god idé at skrive sin mail – vente med at afsende den – læs den igen næste dag – så kan det godt være, at man vil ændre i den eller helt undlade at sende. Så måske alligevel ”tænk 2 gange før”. Jeg vil godt understrege, at dette ikke er noget specielt AAIGproblem. Jeg hører ofte fra andre foreningsledere, at det er et udbredt problem, og nogle gange koster det dyrt. Ros i stedet for ris Jeg har selv lidt svært ved at bebrejde en, der laver en smutter eller 2, hvis det er en af de personer, der laver en masse i foreningen…. Altså laver man meget, er risikoen for fejl altså større, end hvis man ikke laver noget – for så bliver man jo nærmest fejlfri. Det er vigtigt, at i en frivillig forening er det anerkendelse frem for kritik, der er det gældende. (selvfølgelig skal fejl påpeges for at få dem rettet og for at undgå gentagelser – men der er pokker til forskel på, hvordan det gøres) Et fælles ansvar Ved LM i atletik takkede jeg nogle forældre for deres indsats på skolen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.