Tro på Amerika
13
Måske forstår Tony Blair Amerika bedre end nogle af vores egne politikere i Washington. Mens nationen har stået over for nye trusler og nye udfordringer, har den politiske elite i Washington efter valgene i 2006 og 2008 ihærdigt forsøgt at overbevise os om, at det, der har fungeret så godt for Amerika tidligere, ikke holder længere og ikke kan bruges længere. Der tager de fejl. Nationens grundlæggere havde fat i noget rigtigt. Deres værdier og principper – som vore helte har levet op til og gjort os fortjent til, og som nationens velstand og styrke har bekræftet – de værdier og principper pålægger os at tro på Amerika.
At tro på Amerika vil sige at tro på frihed
Frihedsgudindens kald til dem, der ”længes efter at indånde friheden i fulde drag” har draget folk fra hele verden til Amerika. En af disse millioner af mennesker var min mors læge. Mor led af arvelige allergier, som indimellem var et stort handicap for hende, blandt andet reagerede hun voldsomt på alt, hvad der indeholdt kalk. Hun var i forvejen ret skrøbelig, men uden kalk var det et spørgsmål om tid, før hun udviklede osteoporose. Hendes læge diagnosticerede hendes lidelse og sammensatte en intravenøs behandling, som holdt hendes knogler stærke – hun havde kun et enkelt knoglebrud i de 89 år, hun levede. Mor kaldte ham en mirakelmand. Mors læge var russiskfødt jøde. Som helt ung mand gemte han sig sammen med sin forlovede i kulkammeret på et skib, der klarede sig igennem til Amerika. Jeg hørte aldrig hans oprindelige efternavn, for da han kom til Amerika, tog han et nyt: Freeman. I Amerika var han nemlig en fri mand, sagde han. Ligesom millioner af andre, der har udvandret til dette ”frihedens forjættede land”, var det statsmagtens undertrykkelse, dr. Freeman søgte at undslippe. Der var ingen garanti for hver-