A F G H A N I S TA N - K A M P E N O M D E M O K R AT I E T
ikke i overensstemmelse med FN’s menneskerettigheder. Abdul Rahman blev løsladt efter hårdt pres fra USA og Vesten. Men hvis hans sag ikke var blevet omtalt verden over i mange medier, kunne han være blevet hængt med afsæt i love og bestemmelser i forfatningen. Omvendt kan international indblanding få fronterne til at stå skarpere og gøre forsoning mellem de forskellige parter i Afghanistan sværere. Så længe Vesten anses for at udgøre en fjende mod afghansk selvbestemmelse og afghanske traditioner, må det internationale samfund derfor – hvis det ønsker en positiv udvikling i Afghanistan på langt sigt – agere forsigtigt og diplomatisk, lød det i en leder i Dagbladet Information den 25. juli 2007: “Trusler om tilbagetrækning, hvis afghanerne ikke parerer ordre, er ikke ligefrem et godt eksempel på demokratisk adfærd i den internationale arena. Her bør principperne om dialog og gensidig respekt mellem stater gælde. Intet Nato-land med styrker i Afghanistan skal forvente en mirakuløs forvandling af religiøse love og kulturnormer i løbet af nul komma fem.” (4)
12.4 Dommer på linje med Taliban Retssikkerhed er en svær størrelse i Afghanistan og vil formentlig være det i lang tid fremover. Det skyldes især, at retsvæsnet igennem de mange års krig er blevet ineffektivt, korrupt og modtageligt for trusler fra væbnede grupper. Hvis man har de rigtige forbindelser til magthaverne, eller hvis man har penge nok, har man gode chancer for at slippe for straf. Blandt andet derfor stoler mange afghanere ikke på retsvæsnet som sådan, men sætter i stedet deres lid til deres stammeledere, landsbyledere eller andre allierede fra samme etniske gruppe som dem selv. I mange landsbyer fungerer det desuden stadig sådan, at man holder jirga (rådsmøde) for at løse konflikter og sone eller straffe forbrydelser. Sådanne rådsmåder tager udgangspunkt i, at de ældste mænd sammen afgør tvister og uenigheder, og afgørelserne følger gamle normer og regler for det sociale liv i et patriarkalsk stammebaseret samfund. Ofte er der modstrid mellem de lokale rådsafgørelser på den ene side og den nationale lovgivning på den anden side, og det er spørgsmålet, om disse to retssystemer kan fungere sideordnet, eller om det er nødvendigt at udrydde praksissen med at afholde jirga? Inden for det formelle retssystem er der imidlertid også eksempler på, at dommerne fortolker lovgivningen meget konservativt og i overensstemmelse med gamle stammeregler eller strikse udgaver af islamisk sharia i stedet for i tråd med den mere liberale ånd i Afghanistans formelle gældende love. En sag fra august 2002 eksemplificerer dette. På det tidspunkt besluttede den statslige tv- og radiostation, at kvinder ikke måtte synge i radioen, og at der ikke måtte vises indiske film i fjernsynet. Denne beslutning blev efterfølgende bakket op af Afghanistans Højesteret. Lederen af Højesteretten frem til 2006, Fazal Hadi Shinwari, var her tilsyneladende mere på linje med Taliban end med moderne lovgivning. Ikke kun i denne sag, men i en lang række tilfælde forsvarede han sharialovgivning og argumenterede for, at sharia-lovene ikke var i modstrid med afghansk lov. I 2002 udtalte han f.eks., at homoseksuelle stadig kunne straffes ved at blive smidt ud fra høje steder eller ved at få en mur væltet ned over sig. Taliban benyttede sig af samme form for straf under deres regeringsperiode. Shinwari mente dog ikke, at sammenligningen med Taliban var relevant, idet disse former for dødsstraf under Karzais styre kun blev eksekveret efter grundig retsbehandling. “Vi er ikke som Taliban,” sagde han og henviste til, at Taliban kun holdt en summarisk høring uden vidner eller forsvarer, før de anklagede blev dømt og derefter ført til stening på et stadion. (5) Shinwari fokuserede altså på selve retsprocessen, som han mente, var langt mere retfærdig end under Taliban i modsætning til straffene, som kunne være identiske med Talibans. I 2006 udnævnte præsident Hamid Karzai nogle mere moderate højesteretsdommere, men ønskede at genudnævne Shinwari som leder af Højesteret. Denne udnævnelse blev dog afvist af parlamentet, og Karzai udnævnte derefter i stedet en mere moderat dommer, der
_95
“Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed.” Carsten Jensen, forfatter, i Politiken, den 16. august 2010