Informations flygtningeavis by Information A/S

I DAG SKRIVER FLYGTNINGE AVISEN

F R E D A G 9. O K T O B E R 2 0 1 5 / K R . 3 0,0 0

Med eventyr og middage bliver fordommene slået ned SAMFUND / 14-15

IS ﬁnansierer sin krig med Palmyras kulturarv KULTUR / 32-33

Et år på et asylcenter er nok til at give varige skader SAMFUND / 20-23

Når mændene ﬂygter, betaler de efterladte kvinder prisen Mens mandlige ﬂygtninge tager mod Europa, efterlades kvinderne tilbage i traditionelle islamiske samfund. Her har det høje omkostninger at være alene som kvinde Af Lawja Jawad Mohammadi

»D

et mest bekymrende er, at de unge mænd, der ﬂygter, er dem, der tror på kvinderettigheder og lighed mellem mænd og kvinder, mens dem, de overlader samfundet til, er den anden gruppe, der tror på, at kvinder skal undertrykkes og landet islamiseres.« Sådan beskriver den unge kvindelige journalist Zaytoon Kamal fra den kurdisk-irakiske by Erbil en af de konsekvenser, det har for et

INVITERER TIL

samfund at blive forladt af dets unge mænd. Mens verdens flygtninge samlet set består af cirka lige mange kvinder og mænd, er Europas aktuelle flygtningekrise særlig derved, at langt de fleste, der i disse måneder flygter mod Europa, er mænd. Ifølge FN’s flygtningeagentur UNHCR’s løbende opgørelse over de godt 500.000 flygtninge, der foreløbig er ankommet til Europa over Middelhavet i år, har hele 69 procent af dem været mænd mod 18 procent børn og blot 13 procent kvinder. Der findes endnu ikke megen forskning i konsekvenserne af en så høj udvandring

KLIMA MOBILISERINGS DIG, DER GERNE VIL CAMP FOR VÆRE AKTIV OP TIL COP21

18. OKTOBER KL 10-18 TILMELDING: MS.DK/KLIMACAMP

af mænd fra usikre områder, der i forvejen mister mange mænd til kampe og krig. Men ifølge nogle af de kvinder, der sidder tilbage, er konsekvenserne store. Khanim Rahim Latif, kurdisk kvindeforkæmper, siger: »Som i alle andre lande i verden betaler kvinder den højeste pris i krisetider. Økonomisk rammes de hårdt, og den aktuelle flygtningestrøm væk fra deres lande efterlader dem som ofre.« Sådan er det i Irakisk Kurdistan, som ifølge Iraqi Federation of Refugees forlades af op mod 300 irakiske kurdere om dagen – på højde med den store udvandring i 1990’erne. Op mod 75 procent af dem er ifølge organisationen mænd. Og det er ikke bare, fordi flugten er farlig, at det primært er mændene, der flygter. Det er også, fordi det er dem, der kan. »Kvinder bliver ikke i Kurdistan, fordi de

Litteratur & Horisont

er tilfredse og taknemmelige, men fordi de ikke har mulighed for at rejse,« siger Khanim Rahim Latif, som bor i den kurdiske by Sulaimaniyai, hvor hun er direktør for organisationen Asuda, som bekæmper vold mod kvinder. »Hvis det gælder for mændene, at de er under økonomisk pres og mangler frihed og sikkerhed, gælder det oveni for kvinderne, at de tillige er under socialt pres. Den måde, piger bliver opdraget på i Kurdistan, betyder, at de ikke kan rejse afsted alene og overgive deres skæbne til en menneskesmugler. Kvinder betragtes ikke som ligeværdige individer i vores samfund, og det er både lovgivningens, religionens og kulturens skyld,« siger Khanim Rahim Latif. Fortsættes på side 26

ROALD

med studietur til Istanbul

ALS Portrætter 9.10 - 31.12

www.rhskole.dk dnm.dk

LEDER

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KLUMMEN af Yechiela Pojanamesbaanstit

Ingen fred – ingen pris Nobels fredspris blev i 2010 givet til en meget symbolsk tom stol. På en væg hang et foto af den rigtige modtager af prisen, den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo. Han var ikke til stede, fordi han blev holdt fanget i et kinesisk fængsel. Den kinesiske regering protesterede bittert over, at Liu Xiaobo, som de anser for »kriminel«, skulle modtage prisen. Ikke engang hans familie kunne rejse til Oslo og modtage den på hans vegne. Billedet af prisen på den tomme stol, omringet af højtstående personer, herunder Norges kongefamilie, sendte et stærkt budskab til verden: ingen individer eller institutioner, ikke engang et magtfuld land som Kina, kunne stoppe bestræbelserne på at skabe fred. I dag bliver Nobels fredspris 2015 uddelt, og vi har atter brug for et stærkt budskab. Prisen bliver uddelt i en tid med adskillige voldelige konﬂikter, politisk kaos og krige i eksempelvis Syrien og Yemen. Den verserende ﬂygtningekrise er den værste siden Anden Verdenskrig. Endnu mere alarmerende er det faktum, at mere end halvdelen af de 60 mio. mennesker, som er fordrevet på grund af krig, er børn – en mærket generation. Vi lever med andre ord i en ekstraordinær kaotisk tid. Det kalder på ekstraordinære handlinger. Når menneskelig lidelse når så enormt et omfang, at børn skyller døde op på Middelhavets kyster, kan vi ikke praktisere business as usual. Samtidig ser vi de magthavere, som kunne have styret verden mod fred, give yderligere næring

Rusland og USA har gjort Syrien til deres legeplads. Europas lande konkurrerer om, hvem der kan slippe af sted med at tage færrest flygtninge til konflikt. Rusland og USA har gjort Syrien til deres legeplads. Europas lande konkurrerer om, hvem der kan slippe af sted med at tage færrest flygtninge. Våbenproducerende lande skaber profit ved at sende flere våben ind i konfliktområderne. Selv om det selvfølgelig er vigtigt at anerkende, at der findes mange ubesungne helte, som arbejder hårdt for at skabe fred – og som kunne fortjene en fredspris – bør Nobels fredspris i disse ekstraordinære tider ikke uddeles. Ligesom Liu Xiaobos tomme stol udløste international opmærksomhed om de kinesiske menneskerettighedsforkæmperes lidelser, vil en tom stol med skiltet »Ingen Nobel Pris 2015« skrive historie og skabe opmærksomhed om den enorme menneskelige katastrofe – og måske, kun måske, endda vække verdens politiske ledere. ZK

INFORMATION

Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Adm. direktør: Mette Davidsen-Nielsen Dagens forsideredaktør: Anders Fjordbak-Trier

At være kvinde fra Thailand er i manges øjne lig med at være prostitueret. Mænd ser ikke på mig og tænker, at jeg er en kvinde med uddannelse og værdighed, der er i Danmark, fordi jeg søger asyl. De ser en kvinde, som de formoder er villig til at bytte sex for en opholdstilladelse

et er sket mange gange, men det her er en af dem, jeg husker: Jeg stod i Netto et sted i København i færd med at købe fødevarer, da en mand nærmede sig. Han var omtrent 50 år, buttet og gråhåret. Han lignede en mand, der var vant til hårdt arbejde, og da han henvendte sig til mig, troede jeg, at han ville spørge mig om noget ganske normalt. At han ville spørge mig, hvad klokken var eller sådan noget. Men i stedet spurgte han, om jeg var fra Thailand. Ja, svarede jeg, for det er sandt; jeg er fra Thailand, og på det tidspunkt havde jeg kun været i Danmark i ganske få måneder. Så trak han sin pung op ad lommen og fandt et stykke papir frem, som han rakte mig. Der var ﬂere ens papirer i pungen, kunne jeg se, og på sedlen var der fortrykt en besked: Jeg er en italiensk mand, stod der, jeg arbejder som ingeniør og er halvtreds år gammel. Teksten fortsatte med at pointere, at han havde dansk pas og ledte efter en kone fra Thailand eller Filippinerne, og at papirarbejdet i forbindelse med ægteskabet ville blive ordnet – han ville selv stå for alle udgifterne for den kvinde, der sagde ja til at gifte sig med ham. Det var i dét øjeblik, jeg blev klar over, hvordan europæiske mænd ser på thailandske kvinder: som prostituerede. Som kvinder, der kun er noget værd, hvis vi går i seng med dem. Og jeg skammede mig. Den dag i supermarkedet var ikke første gang, jeg er blevet chikaneret, fordi jeg er enlig mor og fra Thailand, og det vil sikkert ikke blive den sidste. Men det triste er, at jeg føler, at det stiller mig ringere som asylansøger. Ingen tænker, at jeg er en kvinde med værdighed og en høj uddannelse. Ingen lytter, når jeg siger, at der er store politiske problemer i mit

land for dem, der som jeg ikke elsker det thailandske monarki. Da jeg havde læst mandens besked til ende, følte jeg en voldsom desperation. Jeg fortalte ham, at jeg ikke havde søgt til Danmark for at ﬁnde et bedre liv, men for at få retsbeskyttelse, og at jeg ikke mente, at jeg var i hans målgruppe. Men han insisterede. Havde jeg måske nogle thailandske veninder, som kunne være interesserede, spurgte han, sådan at de kunne blive i Europa? Med et skarpt blik svarede jeg: Nej – jeg har ingen thailandske veninder, der opholder sig her i landet, fordi de søger vestlige ægtemænd. Desværre. Jeg sagde det så tydeligt og med så fast en stemme, som jeg kunne, og alligevel gav manden ikke op. Han lænede sig ind over mig og sagde: »Jeg er meget interesseret. I dig.« På det tidspunkt havde jeg ikke ﬂere ord i mig. Jeg vendte mig fra manden og gik langs hylderne, men hver gang jeg stoppede, stod han lige ved siden af mig i færd med at række ud efter en vare, der tilfældigvis stod lige netop

”

Den dag i supermarkedet var ikke første gang, jeg er blevet chikaneret, fordi jeg er enlig mor og fra Thailand, og det vil sikkert ikke blive den sidste

der, hvor jeg var standset. Til sidst måtte jeg løbe ud af Netto for at komme væk fra den skamløse italiener. Intet ved manden og hans fortrykte besked gav mig lyst til at blive hans kone – det er svært at forestille sig nogen, der ville få lyst til det. Men der var alligevel én ting, han gav mig lyst til: Nemlig at råbe til verden, at det at være født som kvinde med thailandsk statsborgerskab ikke betyder, at jeg kun er interesseret i sex. Det betyder ikke, at alle mænd har ret til at chikanere mig. Der ﬁndes masser af thailandske kvinder, der er veluddannede, som ernærer sig som lokalpolitikere, laver street food eller åbner små butikker; Kvinder, der vender ryggen til sexindustrien i Thailand. Så min bøn til den italienske mand og til alle andre med samme intentioner er, at de holder op med at rejse til Thailand for at støtte sexturismen. På den måde vil den ikke længere være den økonomiske rygrad, der holder landet oprejst. I stedet burde man sørge for, at thailandske kvinder får lige adgang til uddannelse og arbejde. Så vi kan få vores værdighed tilbage. Så europæiske mænd ændrer deres syn på os. Så de thailandske kvinders image kan ændre sig fra at være hele verdens prostituerede til at være hele verdens succesrige direktører. debat@information.dk

Yechiela Pojanamesbaanstit har arbejdet som journalist og researcher, og er en del af redaktionen bag denne særudgave af Information, der udelukkende er skrevet af ﬂygtninge. Skrevet i samarbejde med Johanne Pontoppidan Tuxen

Flygtninge tager ordet

e er tal i en statistik, og de er statister i en politisk debat, de ofte må føle sig fremmede i. Vi taler alle om flygtninge, men i dag er det flygtninge, der taler til os i en særudgave af Information. Hele avisen er nemlig skrevet af en redaktion af journalister, som også er flygtninge. Hver især har de deres historie, deres skæbne, deres faglighed og deres drømme for fremtiden. Men vi hører dem sjældent og kun sporadisk. For politikerne er flygtningene alene et problem, der skal løses hurtigst muligt, og de fleste foretrækker at gøre det uden at se dem i øjnene. Herunder udlændingeminister Inger Støjberg, der trods ti dages varsel ikke har fundet tid til at lade sig interviewe af redaktionen.

Hvordan ser flygtningene verden? Hvordan ser de på Danmark? Hvordan ser de deres egen situation? Fra flygtningecentre og hjem rundt omkring i Danmark er de kommet til avisen som dem, de hver især er. De fleste er netop ankommet til Danmark, andre har været her i flere år. På Information har vi hjulpet dem med at redigere og oversætte den version af virkeligheden, som de på denne dag beskriver for os. Via en særlig medieskole har vi desuden tilbudt flygtninge at få indsigt i de mekanismer og prioriteringer, der styrer de medier, hvor de dagligt bliver omtalt. Vi har gjort det for at hjælpe flygtningene, men vi har også gjort det for at hjælpe os selv – og offentligheden – med at forstå deres virkelighed og situation. Nogle medlemmer af redaktionen

kommer fra medieskolen, andre er erfarne journalister og analytikere i deres hjemlande. Mange af dem har sat livet på spil, siddet i fængsel og mistet alt for deres journalistik. Vi glæder os over at give ordet – og avisen – til ﬂygtningene i dag. I vil møde en gruppe mennesker med hver deres skæbnefortælling, men I vil også møde personer med et journalistik blik og en analytisk indsigt, som debatten har brug for, hvis vi skal håndtere ﬂygtningekrisen. Lad dagens avis være begyndelsen på en dialog, der kan gøre os klogere på hinanden. Det har vi alle brug for. Mette Davidsen-Nielsen Adm. dir. Christian Jensen Ansv. chefredaktør

Farhiya Khalid er ﬂygtning fra Somalia (FK)

Daham Alasaad er ﬂygtning fra Syrien (DA)

Lilas Hatahet er ﬂygtning fra Syrien (LH)

Tarek Kelani er ﬂygtning fra Syrien (TK)

Manila Ghafuri er ﬂygtning fra Afghanistan (MG)

Yasser Omar er ﬂygtning fra Syrien (YO)

Zeinab Uzbak er ﬂygtning fra Afghanistan (ZU)

Zach Khadudu er ﬂygtning fra Kenya (ZK)

Sausan Kanaan Berg er ﬂygtning fra Syrien (SKB)

Mustafa Ismail er ﬂygtning fra Syrien (MI)

Yechiela Pojanamesbaantit er ﬂygtning fra Thailand (YP)

Lawja Jawad Mohammadi er ﬂygtning fra Irakisk Kurdistan (LJM)

Læs portrætter af alle journalisterne på Information.dk

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

Naser Khader (K) viser nysgerrige borgere rundt på Christiansborg på dagen for Folketingets åbningsdebat. Foto: Ulrik Hasemann

’I år har tonen været meget bedre’ Åbningsdebatten i Folketinget er en ’rituel stammedans’, der handler for meget om at positionere sig. Men i år var den bedre end sidste år. Sådan siger Alternativets Uﬀe Elbæk, der ser det som en af sit partis hovedopgaver at forbedre den politiske debatkultur Af Farhiya Khalid

ed et klokkering begynder årets åbningsdebat i Folketinget, og landets politikere sidder klar i parlamentets karakteristiske grønne stole. Pia Kjærsgaard (DF), landets første kvindelige folketingsformand sætter debatten i gang. En debat, der typisk udvikler sig til et politisk maratonmøde, som varer til langt ud på aftenen. Sidste år kritiserede Alternativets formand, Uﬀe Elbæk, Folketingets afslutningsdebat, fordi han mente, debatniveauet var lavt og stikpillerne for mange. Han kritiserede i den forbindelse, det, han mente, var en hård tone og en anklagende stil. I år mener han dog, at politikerne har klaret opgaven bedre.

»Jeg synes, der har været oprigtige spørgsmål og oprigtige svar. Generelt når der er åbningsdebatter, er det jo en rituel stammedans, hvor regeringen og oppositionen positionerer sig. Men der er sket et nybrud. Jeg synes, tonen i år har været meget bedre,« siger han. »Vi prøver at gå foran i Alternativet. Vores ordfører, Rasmus Nordquist, forsøgte at bryde med den stemning ved at opremse samtlige partier og vurdere, hvor Alternativet og det pågældende parti kunne samarbejde. Det har jeg aldrig hørt andre gøre, og det ﬁk han også ros for fra kolleger på tværs af partierne,« tilføjer Uﬀe Elbæk.

Hverdag igen Folketingssalen summer af indbyrdes snak mellem medlemmerne efter en

lang sommerferie, og Pia Kjærsgaard må bede om ro i salen. Det bliver dog ikke nødvendigt at gentage beskeden efter en times tid, for ﬂere af politikerne har nemlig forladt salen, og en del af de polstrede stole står nu tomme. Ifølge Elbæk handler det imidlertid ikke så meget om manglende interesse, men mere om at hverdagen på Christiansborg stadig skal passes – selv under folketingsårets første debat. »Der er nogen, der er til udvalgsmøder og forhandlinger i ministerierne. Det normale parlamentariske arbejde går ikke i stå, fordi der er åbningsdebat i folketingssalen,« siger han.

Facebookfeber På tilhørerpladserne sidder gabende gymnasieelever og lytter pligtskyldigt til den demokratiske debat. De kunne også bare have fulgt med på Facebook og Twitter, hvor flere af politikerne opdaterer flittigt fra deres profiler under debatten. Mens justitsminister Søren Pind (V) skriver om den socialdemokratiske formands holdning til integrationsydelsen, taster Socialde-

mokraternes Magnus Heunicke løs om partiets krav til regeringen i forhandlingerne om et nyt dagpengesystem.

”

Det er tydeligt, at regeringen med deres lovforslag og ﬁnanslov nedprioriterer alle de områder, der betyder noget for Alternativet. Miljø, uddannelse, forskning, udvikling, ﬂygtninge og integration

To veje for Danmark Uffe Elbæk ser dog ikke noget problem i, at debatten er lige så livlig på de sociale medier som i salen under debatten. »Så længe tonen er god i den pågældende digitale debat, er det fint nok. Det er jo de færreste, der når at stille spørgsmål i åbningsdebatten. Der er begrænset tid, og der er nogen, der har fortrinsret fremfor andre.« – Hvad var vigtigst for dig at få svar på under åbningsdebatten? »Det var vigtigt, at debatten tydeliggjorde to meget forskellige veje for Danmark. Regeringens og oppositionens. Det er tydeligt, at regeringen med deres lovforslag og finanslov nedprioriterer alle de områder, der betyder noget for Alternativet. Miljø, uddannelse, forskning, udvikling, flygtninge og integration. Det er meget tydeligt og klart, at der er to politiske retninger for Danmark,« siger Uffe Elbæk.

Uﬀe Elbæk Formand, Alternativet

indland@information.dk

OPLEVELSER I OKTOBER

En smuk løgn – Eckersberg Han er blevet kaldt dansk malerkunsts fader. Glæd dig til en ny udstilling med en af guldalderens mest betydningsfulde danske kunstnere. Åbner 8. oktober. 110 kr. Gratis med årskort.

Kulturnatten

Oplev Det ﬂydende Teater iscenesætte et af C.W. Eckersbergs bedste værker med levende mennesker. 9. oktober kl. 18-24. Gratis med kulturpas.

Efterårsferie for børn Fold kreativiteten ud i Børnenes Værksted, og vær med til at forvandle skrammel til skulpturer. 10. – 18. oktober kl. 10.30-16.30. Entré: 50 kr. Anbefales fra 3 år og op.

smk.dk #smkmuseum SMK har altid gratis udstillinger. Altid varmt og koldt i Caféen. Altid gratis omvisninger i weekenden. Altid særudstillinger og børneværksted. Altid åbent til kl. 20 om onsdagen. Altid tegnesal. Og næsten altid fredagsbar og sol i Museumshaven. I hvert fald altid 5 minutter fra Nørreport.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND Rettelse ■ I onsdagsavisens omtale af statsministerens åbningstale i Folketinget kom vi ved en fejl til at tillægge Lars Løkke Rasmussen udtalelsen: »Vi må holde hovedet varmt og hjertet koldt.« Det, Løkke sagde, var det omvendte: Hovedet koldt og hjertet varmt. Vi beklager fejlen.

Clinton går imod stor frihandelsaftale

red.

■ Onsdag bekendtgjorde Hillary Clinton, at hun ikke støtter den transatlantiske frihandelsaftale TPP, som USA har indgået med 11 lande. På den måde satte hun hindringer i vejen for Barack Obamas anstrengelser for at vinde Kongressens godkendelse af handlen og afviste hans strategiske omdrejningspunkt til Asien. »Tro ikke, at vi har råd til at blive ved med at lade tvivlen komme nye aftaler til gode, konsekvenserne er for høje, og på trods af vores store anstrengelser vil de ende med at gøre mere skade end gavn,« sagde Clinton. TPP-handelaftalen, som blev vedtaget i mandags efter maratontaler mellem USA og 11 stillehavsnationer, har til formål at liberalisere handlen i 40 procent af verdensøkonomien. Aftalen vil være en afgørende sejr for Obama,

Foto: Jose Luis Magana men ifølge Hillary Clinton kan den risikere ikke at komme USA til gode. »Jeg har sagt fra begyndelsen, at vi skulle have en handelsaftale, der ville skabe amerikanske job, hæve lønningerne og forbedre vores nations sikkerhed. Og jeg mener stadig, at det er det, vi skal stile efter,« sagde hun. Clintons modstand kan hjælpe hende med at vinde støtte fra den amerikanske arbejderbevægelse og venstreorienterede demokrater, der er imod aftalen, fordi den kan koste industriarbejdspladser og svække miljølove. DA

Præcisering

Flygtninge ankommer til den græske ø Lesbos på en gummibåd, 3. oktober 2015. EU-landene fremlagde i går en plan for, hvordan de vil hjemsende op mod 400.000 ’irregulære migranter’. Foto: Muhammed Muheisen/Polfoto

EU vil stramme grebet om afviste asylansøgere ■ En del af løsningen på flygtningekrisen i EU bliver at anlægge en hårdere kurs over for afviste asylansøgere og økonomiske migranter, der er kommet til Europa. Derudover skal EU’s ydre grænser styrkes. Det er nogle af konklusionerne fra gårsdagens EU-møde i Luxembourg, hvor medlemsstaternes justits- og indenrigsministre mødtes for at diskutere løsninger på flygtningekrisen. Her kom der mange forskellige forslag på bordet til, hvordan man mindsker tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa. En del af løsningen er at styrke EU’s ydre grænser. Den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve foreslog på mødet, at dette kunne gøres ved, at alle medlemsstater hvert år leverer »en kvote af grænsevagter« til det europæiske grænseagentur Frontex. Helt konkret forelægger der et ønske fra Frontex om straks at få 775 ekstra grænsevagter, skriver Ritzau. 670 af dem skal bruges som tolke og til at identificere og registrere de flygtninge, der dukker op på Europas dørtrin. Herved kan man tidligt få sorteret de mennesker fra, der på et senere tidspunkt alligevel ville ende med

at få deres ansøgning om asyl afvist. De sidste 105 grænsevagter skal placeres rundt omkring i medlemsstaterne og hjælpe med at sikre og styrke EU’s ydre grænser.

”

Hvis man bare får sendt ganske få mennesker ud – det gjorde vi for ikke så lang tid siden til Somalia – så mindsker det lynhurtigt strømmen til Danmark Inger Støjberg (V) Integrationsminister, til Ritzau

Et andet led i planen er, at EU skal blive bedre til at hjemsende afviste asylansøgere. I 2014 lykkedes det EU at sende 39 procent af de afviste asylansøgere hjem, men i fremtiden skal endnu ﬂere sendes hjem. Spørger man udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, vil det resultere i at færre fremadrettet vil søge asyl i EU. »Hvis man bare får sendt ganske få mennesker ud – det gjorde vi for ikke så lang tid siden til Somalia – så mindsker det lynhurtigt strømmen til Danmark,« siger integrationsministeren til Ritzau, der mener, at rygtet om, at det ikke er helt let at få asyl i Danmark, vil sprede sig. Ifølge hende er vi i Danmark gode til at sende afviste asylansøgere hjem. Endeligt er en sidste del af EU’s løsning at samarbejde med de lande, som de afviste asylansøgere kommer fra, og som de skal sendes tilbage til. EU’s medlemslande er blevet bedt om at meddele, hvor stort et bidrag de kan give til Frontex. Dette skal gøres inden EU-topmødet i næste uge. Inger Støjberg forklarer, at Danmark også vil bidrage, men kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad et dansk bidrag vil MG bestå af.

■ I gårsdagens artikel om visitationszoner var der faldet nogle ord ud i et citat fra jurist Maria-Cecilie Bolvig Bay fra retshjælpsforeningen RUSK. Det rigtige citat lyder: »Det er meget problematisk, at vi kan konstatere, at der er foretaget visitationer efter visitationsreglerne uden for zonerne. Specielt fordi der ikke stilles krav til politiet om, hvornår politiet må visitere, når det sker efter visitationszonereglerne, og specielt fordi man ikke har samme mulighed for at få prøvet rimeligheden af visitationen, som hvis den havde været foretaget efter retsplejelovens bestemmelser.« Red.

S vil bruge flere penge på nyt dagpengesystem ■ Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, vil have tilført flere penge til et nyt dagpengesystem. »Ellers er vi i Socialdemokratiet ikke med,« sagde hun i sin ordførertale ved Folketingets åbningsdebat. Før valget udtalte Helle Thorning-Schmidt (S), at dagpengesystemet skulle reformeres, men at det ikke måtte blive dyrere. Det er dermed en ny melding fra Socialdemokraternes nyvalgte formand. »Det er afgørende, at vi nu får skabt et robust dagpengesystem. På den baggrund er det vores opfattelse, at der vil være behov for yderligere finansiering. Hvordan og hvor meget må vi forhandle om. Men en samlet løsning findes næppe inden for de nuværende rammer«, siger Mette Frederiksen. Dagpengekommissionen offentliggør sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem den 19. oktober.

Canada Goose -25% Se vores store udvalg på www.JoF.dk

Lacrosse Hamptons Kort, smart kortskaffet Naturgummistøvle med fuld stødabsorberende sål. Findes til Herre og Damer i flere forskellige farver. Intro Pris: 599,-

Varmesåler Varmesål med ny trådløs fjernbetjening og indbygget genopladeligt lithium batteri med op til 7 timers brug og 500 opladninger. 3 indstillinger - 45, 50 el. 55 grader. Bygget på en stødabsorberende Ortholite sål, der giver god komfort. Str. 35-46. Vejl: 1199,-

Nu: 599,-

olumbia Newton Ridge -Er en let, vandtæt og åndbar vandrestøvle. Overdelen er i kraftig garvet brun læder og mesh. Blød stødabsorberende sål samt ankelstøtte og kraftig profileret sål, som sikre god komfort. Ideel til vandreture og fritidsbrug. Str. 36-48. Vejl: 1099,- Nu: 599,-

Salomon Ellipse/Escape Med stødabsorberende sål god slidstyrke. Goretex. Dame 36-41 1/3 Herre 41 1/3-48 Vejl: 1099,- Nu: 699,-

Jagt og Fiskerimagasinet - Nørre Voldgade 8-10. - 1358 Kbh. K. - Tlf. 3333 7777

NY STÆRK PRIS KØB EN SAMSUNG GALAXY S6 EDGE OG FÅ NETFLIX MED I KØBET – VÆRDI 534 KR.

137,KR./MD. I 30 MDR.

Samsung Galaxy S6 edge 32 GB Betal nu

0 kr.

3Mobilaftale i 30 mdr. 3Fri Tale 10GB i 6 mdr.

137 kr./md. 200 kr./md.

Samlet pris Din mindstepris

377 kr./md. 5.410 kr.

3Butik · 3.dk · FONA Oprettelsesgebyr på mobilabonnement 100 kr. 6 mdr. binding. Prisen forudsætter brug af 3’s gratis betalingsløsning. Læs om dækning og hastigheder på 3.dk/dækning. I 3LikeHome lande er sms/mms og fri tale til/fra danske numre samt dataforbrug inkluderet, dog maks. 10 GB pr. regningsperiode og maks. 30 sammenhængende dage (på nær i Sverige). Se inkluderede lande på 3.dk/3likehome. Kampagnetilbuddet gælder udvalgte abonnementer og giver dig 6 mdr. Standard Netflix tjeneste til en nuværende værdi af 89 kr. per md. (samlet værdi 534 kr.). Netflix-rabatten kan indløses frem til 31. januar 2016. Se samtlige Netflix-vilkår på www.3.dk/netflix.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

’Hvis Danmark ikke gider tage ansvar for ﬂygtninge, hvad skal vi så stille op her?’ Syrisk ﬂygtning i Libanon føler sig afvist på forhånd af omstridt Støjberg-annonce, mens libanesisk menneskerettighedsorganisation undrer sig over opførslen fra det lille, rige land mod nord. Venstres integrationsordfører mener, at annoncen er fejlfortolket Af Sausan Kanaan Berg

starten af september stødte 26-årige Amal Al-Shabta på noget usædvanligt i sit nyhedsfeed på Facebook. En annonce, der informerede om forringede vilkår og ydelser for ﬂygtninge i Danmark, med den danske regering som afsender. »Jeg troede ikke mine egne øjne,« fortæller hun over telefon fra Libanon. Her har Amal Al-Shabta levet i to år, efter hun og hendes kæreste måtte ﬂygte fra Syrien.

»Som situationen er lige nu, må vi som syriske ﬂygtninge ikke arbejde i Libanon, og vi drømmer om at begynde et nyt liv i Europa,« fortæller hun. At tage tilbage til Syrien er ikke en mulighed. »På mig virkede det, som om denne annonce var designet til at såre. Jeg er blevet afvist, inden jeg overhovedet har nærmet mig landet,« siger Amal Al-Shabta. Hun forklarer, at hun straks ﬁk et billede af et land, der havde klart negative holdninger til den syriske befolkning som helhed: »Bare fordi vores land er i krig,

betydet det jo ikke, at vi er dårlige mennesker. Tværtimod er vi som nation meget højt uddannede og velkvaliﬁcerede,« siger hun. Mange af Amal Al-Shabtas syriske venner i Libanon har udtrykt samme skuﬀelse over annoncerne. »Selvfølgelig har vi ikke lyst til at søge asyl i Danmark, efter at vi har læst den her annonce. Danmark har gjort det meget klart, at vi er uønskede,« siger hun, inden telefonforbindelsen bliver afbrudt.

Danmark som eksempel På trods af at annoncen blev trykt under en stor politisk krise i Libanon, hvor demonstranter gik på gaderne i protest over det affald, der flød i gaderne, og protesterede over korruption og en generel politisk lammelse i landet, så blev den delt og diskuteret flittigt på de sociale medier. »Libaneserne var virkelig oprørte over Danmark og annoncen,« fortæl-

”

Dem, der er vrede over mængden af ﬂygtninge, der kommer til Libanon, har brugt annoncen som argument for, at Libanon ikke kan magte situationen Wadih Al-Asmar Generalsekretær, Libanesisk Center for Menneskerettigheder

ler Wadih Al-Asmar, generalsekretær i Libanesisk Center for Menneskerettigheder (CLDH). Siden krigen brød ud i Syrien, er der kommet mere end 1,5 millioner syriske flygtninge til Libanon, et land med 4,5 millioner indbyggere. »Hvis et rigt land som Danmark ikke gider tage ansvar for flygtninge, hvad skal vi så stille op her?« spørger Al-Asmar. »Dem, der er vrede over mængden af flygtninge, der kommer til Libanon, har brugt annoncen som argument for, at Libanon ikke kan magte situationen. Hvorfor forventes det af Libanon at tage så stort et ansvar?« Han fortæller, at mange i Libanon havde en opfattelse af Danmark som et demokrati med stor respekt for menneskerettigheder, og at det var derfor, annoncen både chokerede og overraskede dem. »Libaneserne havde ikke i deres

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND GeneralsekretĂŚr i Libanesisk Center for Menneskerettigheder forklarer, at Inger StĂ¸jbergs ďŹ&#x201A;ygtningeannonce har vakt stor vrede i Libanon. Foto: Ulrik Hasemann vildeste fantasi forestillet sig, at et europĂŚisk land som Danmark ville gĂĽ sĂĽ langt som at indrykke annoncer, der signalerer, at ďŹ&#x201A;ygtninge ikke er velkomne,ÂŤ siger han.

Ă&#x2020;rgerligt Integrationsminister Inger StĂ¸jbergs annonce har fra start vĂŚret omdiskuteret, internationalt og i Danmark. I sidste uge indrykkede en gruppe danskere en modannonce i de samme libanesiske aviser, hvor den fĂ¸rste blev trykt. Annoncen er den samme men i bunden er der tilfĂ¸jet: ÂťPS! Undskyld for den fjendtlighed, der er skrevet om ďŹ&#x201A;ygtninge her. Som helt almindelige danskere sender vi vores sympati og medfĂ¸lelse over for alle, der ďŹ&#x201A;ygter fra krig og undertrykkelse. #Peoplereachingout.ÂŤ Derudover har annoncen fĂĽet kritik for at give et fordrejet billede af vilkĂĽrene for asyl i Danmark, hvilket har fĂ¸rt til, at Ombudsmanden har valgt at undersĂ¸ge sagen. Integrationsministeriet afviser dog den generelle kritik af annoncekampagnen.

Venstres integrationsordfĂ¸rer Marcus Knuth siger om udsagnene fra Amal Al-Shabta og Wadih Al-Asmar: ÂťDet er en fejlfortolkning af annoncen, for der stĂĽr ingen steder, at der er nogen, der er uĂ¸nskede. Vi skriver bare, at der er nogle nye regler, sĂĽ dem, der gĂĽr rundt med en forestilling om, at man fĂĽr utrolig mange penge, nĂĽr man sĂ¸ger asyl i Danmark, uden at lave noget, fĂĽr at vide, at det er forkert.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Men der er tilsyneladende rigtig mange, der opfatter annoncen sĂĽdan? Har I ikke et ansvar her? ÂťJeg synes, det er ĂŚrgerligt, at nogen opfatter den sĂĽdan, ligesom jeg synes, det er ĂŚrgerligt, at nogle virksomheder i Danmark ogsĂĽ siger, at den Ă¸delĂŚgger landets image. Vi skal vĂŚre sĂĽ gode, som vi kan, til at sige, at Danmark hjĂŚlper folk i nĂ¸d. Vi er et af de lande i Europa, der hjĂŚlper allermest i landende omkring Syrien. Den forestilling, hun (Amal Al-Shabta, red.) har, om at ďŹ&#x201A;ygtninge ikke er velkomne, er ikke rigtig,ÂŤ siger Marcus Knuth. â&#x20AC;&#x201C; ForstĂĽr du, hvorfor Wadih Al-Asmar fra Libanon reagerer, som han gĂ¸r, pĂĽ annoncen? ÂťJeg kan godt forstĂĽ, at de tĂŚnker, â&#x20AC;&#x2DC;hvad er det for et signal, der skal sendes herâ&#x20AC;&#x2122;. Men her er det vigtigt at kigge pĂĽ de fakta, der er i annon-

cen: Her er de nye regler! Det er en ganske nĂ¸gtern beskrivelse.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Som er blevet kritiseret for at vĂŚre vildledende? ÂťJeg vil lade Ombudsmanden om at vurdere kritikken.ÂŤ

Forvirrede og frustrerede Syriske ďŹ&#x201A;ygtninge, der allerede er kommet til Danmark, har ogsĂĽ reageret pĂĽ annoncen. Information mĂ¸der nogle af dem til et arrangement i Enghaveparken i KĂ¸benhavn, arrangeret af den frivillige gruppe Venligboerne. Jihad Bernya er 23 ĂĽr, han er ďŹ&#x201A;ygtet fra Syrien og har vĂŚret i Danmark i lidt under et ĂĽr. ÂťJeg var ikke den eneste, der blev chokeret. Der er ankommet mange ďŹ&#x201A;ygtninge til Danmark med hĂĽb om at kunne fĂĽ deres familier herop, og jeg oplevede, at folk blev totalt forvirrede og frustrerede, da de sĂĽ annoncen,ÂŤ siger Jihad Bernya. Rashid Rshou er en 27-ĂĽrig kurdisksyrer. Han har ogsĂĽ boet i Danmark i et lille ĂĽr. Han lĂŚser dansk og har et fuldtidsjob som mĂ¸belsnedker. ÂťAnnoncerne gĂ¸r det meget tydeligt, at man er uĂ¸nsket her i landet,ÂŤ siger han. Rashid Rshou ville Ă¸nske, at han ikke var registreret med ďŹ ngeraftryk i Danmark, sĂĽ han kunne rejse til Tysk-

6DPO KHOH ĂŁDPLOLHQ SÂ&#x192; 'DQPDUNV EHGVĂ¤H QHĂ¤YÂ&#x201E;UN

%HVÂ&#x2021;J 7'& %XĂ¨LN OÂ&#x201E;V PHUH SÂ&#x192; Ă¤GF GN HOOHU ULQJ Ă&#x;Ă&#x2DC; Ă&#x;Ă&#x2DC; Ă&#x203A;Ă&#x2DC; Ă&#x203A;Ă&#x2DC;

land eller Sverige, hvor han mener, at ďŹ&#x201A;ygtninge har bedre muligheder for at blive en del af samfundet og blive genforenet med familiemedlemmer, som er strandet i Tyrkiet eller GrĂŚkenland, eller, endnu vĂŚre, er blevet stĂŚdigt tilbage under Assads bomber.

I den perfekte verden Mange af de fremmĂ¸dte ďŹ&#x201A;ygtninge i Enghaveparken mener ifĂ¸lge Jihad Bernya, at gruppen Venligboerne er det bedste integrationsredskab, fordi Âťman kan fĂĽ danske venner, fĂĽ lĂŚrt sproget og fĂĽ et social netvĂŚrkÂŤ. Venstres integrationsordfĂ¸rer Marcus Knuth forstĂĽr ikke, at syrere ikke skulle fĂ¸le sig velkomne i Danmark. ÂťDet, synes jeg, er helt forkert, for hvis folk ikke var Ă¸nskede i Danmark, ville vi jo ikke byde dem velkommen, sĂĽ ville vi ikke give dem asyl. De skal bare vide, at de ikke skal sĂ¸ge til Danmark pĂĽ grund af en hĂ¸j ydelse,ÂŤ siger han. â&#x20AC;&#x201C; Reaktionerne fra syrerne i Danmark gik i hĂ¸j grad pĂĽ, at de er bange for ikke at kunne fĂĽ deres familie hertil? ÂťVi vil gerne hjĂŚlpe, men Danmark kan ikke tage imod alle ďŹ&#x201A;ygtninge i hele verden, derfor er vi nĂ¸dt til at have nogle regler og kontrol

med, hvor mange mennesker der kommer hertil. I den perfekte verden sĂĽ jeg gerne, at det antal, der kommer illegalt herop gennem Europa, blev sat ned, sĂĽ man kunne opjustere antallet af FN-kvoteďŹ&#x201A;ygtninge, der er de allersvageste. Vi bĂ¸r hjĂŚlpe dem, der ikke har rĂĽd til at rejse op gennem Europa, og sĂĽ underminere menneskesmuglernes netvĂŚrk ved at sĂŚtte hĂĽrdt ind over for dem, der rejser illegalt.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Har dem, der rejser gennem Europa, ikke samme behov for beskyttelse? ÂťSelvfĂ¸lgelig har de et behov for beskyttelse, men de allersvageste er dem, der aldrig nĂĽr at forlade lejrene. Men selvfĂ¸lgelig kan jeg godt forstĂĽ, at der er nogen, der tager rejsen op gennem Europa, det ville jeg ogsĂĽ selv gĂ¸re.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ det kunne vĂŚre dig? ÂťJa. Men der er jo en maksimumgrĂŚnse for, hvor mange vi kan hjĂŚlpe.ÂŤ Information har forsĂ¸gt at fĂĽ svar fra udlĂŚndinge- og integrationsminister Inger StĂ¸jberg, men hun har ikke Ă¸nsket at medvirke i denne avis.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Maria Skov

7'& 0RELO

( Q ĂŁRUGHO DĂ¤ YÂ&#x201E;UH Ă HUH

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

Hvem skal have fredsprisen? I dag bliver Nobels Fredspris uddelt. Vi har spurgt en række personligheder, hvem de ville uddele prisen til og hvorfor Af Lilas Hatahet, Manila Ghafuri og Sausan Kanaan Berg

Fares Alzahaby Forfatter, leder af Orient Radio og mediekonsulent for Orient TV »Det er meget svært at sige, for i vores område er der ikke mange fortalere for fred, men derimod mange fortalere for krig. Men hvis jeg skulle vælge, ville jeg splitte prisen i to.« »Jeg ville give den ene halvdel til den tyske kansler, Angela Merkel, for hendes måde at håndtere flygtningekrisen på. Syrere er ankommet til Europa uden håb, og for tiden er de en udskældt folkegruppe. Og der er Angela Merkel anderledes. Jeg ved, at det ikke er hende alene, der har taget beslutningerne i forbindelse med flygtningekrisen, men hun står for et godt politisk standpunkt, som går ud på at håndtere de syriske flygtninge med respekt.«

”

Det er meget svært at sige, for i vores område er der ikke mange fortalere for fred, men derimod mange fortalere for krig Fares Alzahaby Forfatter

»Den anden halvdel ville jeg give til Gabriela Andreevska, der er en aktivist fra Makedonien. Flygtningene kalder hende »syrernes engel«, fordi hun har viet sit liv til at hjælpe dem. Hun uddeler mad, vand og medicin til de flygtninge, der kommer igennem Makedonien, og hun viser dem samtidig medmenneskelighed.« »Det eneste, flygtninge søger, er fred. De flygter fra krigen, fordi de tror på, at der findes fred uden for Syriens grænser. Så egentlig fortjener enhver, der hjælper flygtningene til at finde denne fred, at vinde Nobels Fredspris.«

Rasha Omran Forfatter, journalist og digter »Jeg ville give Nobels Fredpris til alle de men-

nesker, der er fængslet i den arabiske verden for deres holdninger. Det er mennesker, som har kæmpet mod tyranner med deres ord og holdninger. Jeg tænker særligt på dem, der er fængslet af regimet og sidder i syriske fængsler, men de journalister og advokater, som er fanget af en hvilken som helst ekstrem, islamistisk milits fortjener Nobels Fredspris. Uden dem havde vi ikke fået dokumenteret sandheden og spredt den ud til resten af verden.«

Haifaa Awad Læge og debattør »Jeg nominerer White Helmets i Syrien, også kaldet Syrian Civil Defence. I Syrien har unge civile og upartiske kvinder og mænd fundet sammen i en organisation, der har til formål at være de første reddere af menneskeliv, når en tøndebombe eller missiler rammer syrerne. De redder dem ud ofte med fare for eget liv, da regimets ofte laver en dobbeltbombning på stedet for at ramme disse reddere. De er et symbol på, at kvinder og mænd fra alle samfundslag og fra alle politiske standpunkter står sammen om at redde uskyldige civile. Uanset hvem de civile er, og hvor de er. Det er et strålende initiativ, der giver håbet tilbage, om at Syrien en dag vil blive opbygget af sine børn.«

Thomas Gammeltoft-Hansen Forskningschef på Institut for Menneskerettigheder »Jeg mener, at prisen bør gå til den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Hun har som en af de eneste statsledere i Europa formået at vise konkret lederskab i forhold til at addressere den nuværende ﬂygtningekrise både i forhold til andre EU-lande og i forhold til nærområdelandene. Det vil samtidig være et vigtigt rygstød, for der er næppe tvivl om, at den slags kan koste indenrigspolitisk.«

Maher Khatib Kunstner »Jeg mener, at Edward Snowden skal tildeles Nobels Fredspris i år. Han har formået at udstille det politiske hykleri og hjælpe os almindelige borgere til at se, hvordan det politiske spil egentlig er, hvordan politikere opererer i virkeligheden, og hvordan sagerne bliver håndteret.« »Dette betyder, at politikere vil være mere påpasselige og ikke sammenstrikke løgne, næste gang de vil starte en krig. Og på den måde bidrager Snowden til fred.«

”

Desuden har Elon en vision om, at Mars skal blive beboet, og det vil være en god idé, for Jorden kan ikke rumme menneskehedens ambitioner Anders Lund Madsen Entertainer og journalist

Khaterah Parwani Næstformand, juridisk rådgiver og ambassadør for ExitCirklen

Anders Lund Madsen Entertainer og journalist

»Jeg synes, Nobels Fredspris skal gå til Læger uden Grænser. Med det nylige angreb på MSF-hospitalet i Kunduz i Afghanistan, hvor 12 læger blev dræbt af amerikanske styrker, forstår vi alvoren, og hvilken risiko der er ved lægernes arbejde. Mens visse områders puls nulstilles af krig, træder lægerne til og vækker pulsen igen. De skaber og giver liv på ny. Fred kræver først og fremmest, at man forstår værdien af det enkelte liv. Læger uden Grænser fortjener den ypperste anerkendelse, fordi disse læger sætter deres egne liv på spil for andres.«

»Nej, jeg tror ikke, at det er mig, der vinder! Men jeg vil helt sikkert gerne se Elon Musk (sydafrikansk iværksætter og topchef for elbilproducenten Tesla, der står bag konceptet SolarCity, som har været den førende leverandør af solenergi til boliger i Californien, red.) vinde Nobels fredspris.« »Mennesker skal frigøre sig fra afhængighed af oliekilder og olieselskaber. Dette vil være med til at nedsætte den økonomiske afhængighed og standse kampen om olien, hvilket vil føre til fred i verden og stoppe de krige, der opstår på grund af vores afhængighed af olie,

der i øvrigt forurener vores klode. Derfor fortjener Elon fredsprisen. Desuden har Elon en vision om, at Mars skal blive beboet, og det vil være en god idé, for Jorden kan ikke rumme menneskehedens ambitioner.«

Mille Rode Journalist »Hvordan fortolker man fredsprisen? Er den givet til en, der arbejder for fred? Jeg vil helt sikkert gerne nominere Raif Badawi til en frihedspris.« »Saudi Arabisk Badawi har været fængslet siden 2012 og er anklaget for at have fornærmet Islam ved at opfordre til kritisk tænkning. Han peger på manglende menneskerettigheder i Saudi Arabien via sin hjemmeside. I 2014 blev Badawi idømt 10 års fængsel og 1.000 stokkeslag, og når han bliver løsladt vil han desuden være frataget alle civile rettigheder i 10 år.« »Badawi har fået en skrækkelig tilværelse i kampen for frihedsrettigheder. Han er sekulær og peger på religionens rolle og magt i det Saudiske samfund, og det har konsekvenser for ham. Så Badawi fortjener at blive belønnet, fordi han tør påpege det.«

Manyar Parwani Filminstruktør »Jeg kender ikke nogle andre præsidenter, som er så idealistiske som Jose Mujica (Uruguays præsident og medlem af det venstreorienterede parti Frente Amplio. Mujica har doneret 90 procent af sin løn til velgørenhed, bor på en gammel gård og bliver kaldt ’den fattige præsident’, red.), ham vil jeg gerne se modtage fredsprisen.« »Jeg mener ikke, at Mujica har fået den opmærksomhed, som han fortjener. Han er den moderne version af Mahatma Gandhi. Sådan nogle ledere har vi brug for. Jeg ser præsidenter i dag, som ikke kan blive store nok, og som er drevet af deres ambitioner om penge og magt. Han er en inspirationskilde for den nye generation og et forbillede for, hvordan en præsident bør være. Hvis alle andre præsidenter var ligesom ham, ville der ikke længere være krige i Syrien og Palæstina.« »Vi har præsidenter, som fører krig i fredens navn. Se på situationen i Syrien, hvor stormagter spiller med musklerne. Vi skal indse, at jo mere et land lægger i ruiner, jo mindre chance er der for, at befolkningen vil vende tilbage til det land. Den moderne måde at føre krig på er at bekrige hinanden i andres lande, og det er ikke vejen til fred.« udland@information.dk

Læs leder side 2

Foto: Ken Hermann

PUK DAMSGÅRD

SER DU MÅNEN, DANIEL

Ser du månen, Daniel er Puk Damsgårds dramatiske historie om fotografen Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien.

UDK. 12. OKTOBER

P O L I T I K E N S F O R L AG

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

Rusland bomber alle andre end IS Syriens præsident Bashar al-Assad har bedt Rusland om hjælp for at redde sig selv – og for at stække Irans voksende indﬂydelse i Damaskus, fortæller afhoppet topgeneral Af Daham Alasaad

usland bomber på anden uge i Syrien. Det oﬃcielle mål er Islamisk Stat, men hvem er det egentlig, Rusland bomber, og hvad er det, Assad og Putin håber på at opnå? Information har spurgt Khaled Barakat, der er tidligere topgeneral i Assads hær, og som nu er aktiv i Den Frie Syriske Hær.

»Assad mister magt og tillid i Damaskus og i de områder, han endnu kontrollerer. Uden de shiitiske hjælpetropper fra Iran, Afghanistan, Irak og Libanon – hvis rekruttering organiseres af Den Iranske Revolutionsgarde – vil hans styre formentlig ophøre inden længe,« siger Khaled Barakat, der deserterede fra den syriske hær i 2012. »I lang tid har Den Iranske Revolutionsgarde planlagt og udført de

vigtigste missioner og operationer for det syriske regime, og derudover er de ﬂeste Assad-loyale styrker begyndt at krystallisere sig i lokale militser. Han har ganske enkelt brug for Rusland for at genvinde kontrol og for at begrænse Irans stigende indﬂydelse.« – Hvor i Syrien har de russiske luftstyrkers angreb ramt? »I Homs, Hama, Aleppo og Idlib.

FAKTA

Disse er alle byer, der kontrolleres af Den Frie Syriske Hær.« – Hvor mange mennesker er blevet dræbt? »Angrebene har slået cirka 350 mennesker ihjel og såret mange ﬂere. Bomberne, russerne bruger, har meget kraftfulde eksplosioner.« – Hvor mange af angrebene har været rettet mod Islamisk Stat? »Faktisk har stort set ingen af de russiske angreb været rettet mod Islamisk Stat. Måske har der i alt været tre angreb mod områder kontrolleret af IS. Og i alle disse har der været civile tab.«

Her bomber Rusland × Kortet viser, at Rusland primært bomber alle andre områder end dem, som Islamisk Stat kontrollerer. Bekræftede russiske bombninger til og med 5. oktober Kilde: Institute for the Study of War / Graﬁk: iBureauet

TYRKIET

Aleppo Raqqah

Idlib CYPERN

SYRIEN

Latakia Hama Tarus Homs

Palmyra LIBANON

Damaskus

IRAK

ISRAEL JORDAN

Russiske bombninger i Syrien Styret af Islamisk Stat (IS) Styret af de kurdiske styrker

Styret af den syriske regering Styret af andre oprørsgrupper

To fjender – Hvorfor er det Den Frie Syriske Hær, som russerne retter angrebene mod? »Den Frie Syriske Hær har på det seneste vundet frem i flere regioner. De er næsten nået til Damaskus gennem Daraa-provinsen, så russerne angriber Den Frie Syriske Hær for at få Asaad tilbage til fordums magt.« – Hvilke dele af Den Frie Syriske Hær kontrollerer de områder, som de russiske luftangreb har ramt? »Tæt på Homs er der Homs-divisionen, og i området omkring Idlib er der mange små grupper, som for eksempel den såkaldte 101-division. I Aleppo er det Ahrar al-Sham og al-Fateh, og især i denne region har mange syriske familier mistet deres hjem og lever nu som flygtninge.« – Hvad kan Rusland bruge Syrien til? »Russerne er blevet en stor og vigtig økonomisk spiller i Syrien, og det ønsker de ikke at sætte over styr. Hvis Assad mister kontrol og magt i Syrien, vil russernes position i landet blive svækket. Og så vil Ruslands magt i ikke bare Syrien, men i hele Mellemøsten skrumpe ind. Det er i det lys, vi skal se begivenhederne: Det er derfor, de kæmper, og det er derfor, de for alt i verden vil undgå at tabe krigen.« – Hvilken effekt har de russiske luftangreb på Den Frie Syriske Hærs styrker? »Det har stor betydning. Mine folk

Stort set ingen af de russiske luftangreb i Syrien været rettet mod Islamisk Stat, siger Khaled Barakat, der er tidligere topgeneral i Assads hær, og som nu er aktiv i Den Frie Syriske Hær. Foto: AP

fortæller, at de mister troen på sig selv i krigen mod ikke kun Assadregimet, men også Islamisk Stat.« – Hvad er jeres strategi til lands nu efter de russiske luftangreb? »Vores strategi er den samme, som den hele tiden har været. Vi følger den oprindelige plan, som er at bekæmpe Assad – såvel som russerne – til lands.« internationalt@information.dk

Skrevet i samarbejde med Rasmus Elmelund

AJOUR

Russiske missiler rammer i Iran × Et antal missiler mod Syrien aﬀyret fra et russisk krigsskib har angiveligt ramt i Iran. × Det står ikke klart, om nogen er blevet såret i angrebet, eller hvor i Iran missilerne ramte, skriver Reuters. × Onsdag begyndte russerne at sende missiler mod Syrien fra deres krigsskibe i Det Kaspiske Hav. Det er sandsynligt, at missilerne i går ramte en nordvestlig region i Iran, da Rusland som et led i deres militære mission mod Syrien har sendt missiler mod landet hen over dette område samt over Irak. DA

“EN KRUMME-TÆER-OPLEVELSE”

“MERE SUKKERSØD, END GODT ER”

“SÅ GIK DER TID MED DET”

Endnu en ﬁlm der er

KOMMER IKKE I

CINEMATEKET VISER SKAM OGSÅ KOMEDIER. MED OVER 70 TITLER HVER MÅNED FINDER DU FILM FRA ALLE GENRER, SOM HAR DET TIL FÆLLES, AT DE HAR NOGET PÅ HJERTE. OG DET ER VEL EGENTLIG GRUNDEN TIL, AT DU SKAL GÅ I CINEMATEKET: FOR AT FÅ FILMOPLEVELSER, DER VARER VED. SE DAGENS PROGRAM OG AKTUELLE EVENTS PÅ CINEMATEKET.DK

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

’Jeg frygtede, alle danskere var racister’ Altaher Gelgam havde aldrig troet, at han skulle lære en almindelig dansk familie at kende. Men et middagsselskab i Aalborg mellem to familier var alt, hvad der skulle til for at opbygge forståelse og venskab

Af Zeinab Uzbak

en libyske familie Gelgam og den danske familie Engqvist sidder samlet i sofaerne i den lyse stue i Aalborg, da Alf Kristian Engqvist ﬁnder en skåret kande frem og med den i hænderne begynder at fortælle et eventyr. Eventyret handler om en gammel mand, som hver dag hentede vand i sine to lerkrukker. Hver gang han kom tilbage fra sin tur, var den ene krukke næsten tom, fordi den lækkede efter at være blevet klinket oven på et uheld. Den halvtomme lerkrukke var bedrøvet over situationen; den følte sig mindre værd end den anden krukke, som altid var fuld, og den beklagede sig til den gamle mand. Den gamle mand sukkede over den skårede krukkes bekymring og ﬁk krukken til at se på stien, hvor den hver dag havde lækket sine vanddråber. Langs den ene side af stien var der tørt og øde, men på den side, der hvor lerkrukken havde dryppet, stod der farverige blomster og planter. Hver gang jeg har gået langs vejen, forklarede den gamle mand til krukken, har du vandet blomsterne. Og vi kan ikke undvære nogen af delene. Hverken vandet eller blomsterne. Alf Kristian Engqvist stiller den skårede kande fra sig og sætter en streg under historiens morale: »Vi har alle brug for hinanden. Altså, selv om vi har været slået og er knust, kan vi lappes sammen til noget med værdi.« Altaher Gelgam fra Libyen er 51 år gammel. Han klapper, da Alf Kri-

stian Engqvists’ fortælling er ovre. Sammen med sine ﬁre børn, der er mellem ﬁre og 21 år gamle, kom han for syv måneder siden til Danmark for at søge asyl. Familiens møde med Alf Kristian Engqvist er et af de første møder med det danske civilsamfund. Indtil videre er familien Gelgam mest stødt på embedsmænd og folk, som er ansat til at tage sig af dem på det plejehjem i Vrå, der er blevet omlagt til asylcenter – og altså huser blandt andre familien Gelgam.

Tøm et asylcenter De to familier mødtes første gang for en måned siden, da det frivillige initiativ ELSK Aalborg havde arrangeret fællesmiddage for asylansøgere i forbindelse med begivenheden ’Tøm et asylcenter’. Her blev ﬂere end 400 asylansøgere sat sammen med danske familier, der gerne ville have dem på besøg. Flygtningene blev kørt i busser til Aalborg og ﬁk klistermærker på brystet med navn og adresse på den familie, som de skulle tilbringe en aften med. Altaher Gelgam var en anelse nervøs inden mødet. »Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle forvente,« siger han i dag. »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle lære en almindelig dansk familie at kende. For hvordan skulle vi kommunikere med hinanden, og hvordan mon deres mentalitet var?« På én aften var nervøsiteten væk. Det viste sig, at Alf Kristian Engqvist er uddannet arkitekt, præcis som Altaher Gelgam. Det talte de nu ikke så meget om, familien Engqvist var mere interesseret i at høre om familiens nuværende situation i Danmark.

21-årige Khoulod har taget hennafarver med og dekorerer hænderne på selskabets kvinder. Hun taler ikke så meget engelsk, men hendes far, Altaher Gelgam, oversætter, når der er noget, hun vil fortælle. Foto: Cathrine Ertmann

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND Familien Engqvist serverede kylling, sovs og kartoﬂer og æblekage til dessert, da de ﬁk besøg af familien Gelgam, fordi de havde meldt sig til projektet ’Tøm et asylcenter’. Foto: Cathrine Ertmann

»Efter vores møde har jeg ændret min mening om danskerne 100 procent. Den danske familie viste mig, at danskerne er virkelige søde, kærlige, venlige. Og de kan godt lide ﬂygtninge og asylansøgere.« Især maden, som familien Engqvist serverede for gæsterne, overbeviste Altaher Gelgam om deres imødekommenhed. »Det var god mad, som var tilberedt efter muslimske traditioner. Det satte jeg stor pris på,« siger Altaher Gelgam. Alf Kristian Engqvist og hans kone Birthe på 74 år har været gift i 53 år. De serverede kylling, sovs og kartoﬂer og æblekage til dessert. Parret havde også inviteret en del af deres venner, som støttede op om projektet. Det var en munter aften, siger Kristian Engqvist, da han i dag fortæller om den. Og der gik da også kun få dage efter de to familiers første møde, til at Altaher Gelgam kontaktede familien Engqvist og tilbød at lave couscous til familien, som de spiser i dag i Alf og Birthes stue. Det nye venskab glæder Philip Svarre, som er frivillig i gruppen ELSK Aalborg. Det var netop det, der var ideen med projektet. »Vi ville gerne vise det danske folk og asylansøgerne, at de kan samarbejde og lave forskellige aktiviteter sammen. Vores sigte er ikke politisk, men vi tror ikke, at det er en god idé, at asylansøgerne tilbringer alt for lang tid i centrene.«

I asylcentret er syvårige Salsabil svær at skille fra sin far, og normalt går hun ingen steder uden ham. Men da familien Gelgam besøger familien Engqvist, leger hun med de mennesker, der er forsamlet. Foto: Cathrine Ertmann

Ingen racisme I dag er den libanesiske families opmærksomhed rettet mod den 99-årige ældre herre i selskabet. Han hjælper til med at servere kaﬀe og kan klare sig selv. Det er familien meget imponeret over. Altaher Gelgams datter Khoulod på 21 år er ikke så god til engelsk, men hun har købt noget hennafarve, som hun udsmykker kvindernes hænder med. Så gør det ikke så meget,

at man ikke kan tale sammen. Når der er noget, hun vil sige, oversætter hendes far til engelsk. »Før jeg mødte den danske familie, frygtede jeg, at danskerne var racister. Nu ved jeg, at det ikke forholder sig sådan. Forhåbentligt er alle danskere som den familie, vi har mødt nu,« siger datteren igennem sin far. »Disse møder har været en ganske særlig oplevelse for min familie,« tilføjer Altaher Gelgam. Hans lille datter Salsabil på fire år er stærkt knyttet til sin far. I Asylcentret ser man dem altid sammen, hun går ingen stedet uden ham. Men i dag leger hun med familien Engqvist og deres venner – de fleste er i bedsteforældrealderen, og den lille pige går på skift fra skød til skød. »Altaher og hans familie er dejligt selskab,« siger Alf Kristian Engqvist. »Før jeg mødte familien, vidste jeg ikke meget om asylansøgere. Ikke andet end hvad jeg kunne læse på internettet om de lange og anstrengende veje, som de tager for at komme herop.« »Jeg kan godt forstå, at Altaher vil finde et sted, hvor hans børn kan vokse op i sikkerhed. Jeg håber, at familien får en chance for at leve her.« Flygtningespørgsmålet optager Alf Kristian Engqvist meget, og han taler meget med sin omgangskreds om det. »En af mine venner har sagt noget meget klogt til mig. Og det var, at vi alle i den situation, vi står i nu, burde holde vores hjerter varme og vores hoveder kolde. Det synes jeg, at han har ret i.« Og lille Salsabil er slet ikke i tvivl om, at dagens møde har været en succes: »Det har været en god dag. Jeg fik slik!« indland@information.dk

Skrevet i samarbejde med Catarina Nedertoft Jessen

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND Selv om de seneste statistikker viser, at 2.300 asylansøgere er omfattet af retten til at arbejde, var kun 22 asylansøgere i arbejde i efteråret 2015. Mohammed Anowar her på billedet er en af de ganske få asylansøgere, der har fået et lønnet job. Foto: Sigrid Nygaard

Sprog læres bedst på arbejdspladser Det danske sprog er en stor barriere for asylansøgere og ﬂygtninge, når de skal i arbejde. Sprog-, integrations- og arbejdsmarkedseksperter peger på, at asylcentre og skoler ikke er det optimale sted at lære dansk. Praktik og sprogundervisning er langt mere eﬀektivt og vil kunne lette vejen til et job for de nyankomne Af Yechiela Pojanamesbaanstit

»D

et ville være bedre, hvis integrationsprocessen begyndte allerede den dag, vi ankom til asylcentret. På et halvt år burde vi asylansøgere sikres så gode sprogkundskaber, at de kvaliﬁcerer os til at komme ud på det danske arbejdsmarked. Så vil vi også som asylansøgere kunne betale for vores logi, madudgifter, elregninger, vandregninger og samtidig blive skatteydere, der bidrager til den danske statskasse.« Kommentaren stammer fra en anonym asylansøger, der er utilfreds med danskundervisningen på asylcentrene. Sprogkundskaberne rækker ikke til beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, selv om asylansøgeren har fået ret til at arbejde. Siden 2013 har asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i mindst et halvt år, kunnet arbejde lovligt. Men selv om de seneste statistikker viser, at 2.300 asylansøgere er omfattet af retten til at arbejde, var kun 22 asylansøgere i arbejde i efteråret 2015.

Morten Goll, direktør for Trampolinhuset, hvis mission er at hjælpe asylansøgere med at finde fodfæste i det danske samfund, pointerer, at der er brug for, at flere asylansøgere kommer ud af centrene og lærer sproget på reelle arbejdspladser i stedet for at være henvist til at vente, indtil deres ansøgning er færdigbehandlet – en proces, der i værste fald kan strække sig over år. »Hvis Venstre-regeringen lyttede til vores forslag, burde den blive begejstret. Vi taler jo netop ikke om at udbetale velfærdsydelser til asylansøgere. Vi taler om, hvordan man kan give disse mennesker en platform, så de bliver i stand til at tage vare på sig selv,« siger Morten Goll. Siden 2010 har han forsøgt at få skiftende regeringer til at indse vigtigheden af at forvandle asylansøgere og flygtninge i Danmark til et aktiv frem for en byrde. En af de vigtigste skridt er at ændre de bureaukratiske bestemmelser i asylsystemet, som udelukker asylansøgere fra at lære dansk på danske arbejdspladser og tage del i det danske samfund, så de hurtigere og nemmere kan integreres,

når eller hvis de får asyl i Danmark. »Men sprogkurserne i asylsystemet er ikke eﬀektive nok til at forberede kommende ﬂygtninge på det danske arbejdsmarked,« siger Morten Goll. Efter Morten Golls mening er den bedste måde at lære dansk på ved at arbejde blandt danskere: »Men som det er nu, er det næsten blevet en regel, at man skal kunne tale perfekt dansk og først derefter kan påtage sig et job.«

Mere effektiv læring Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder inden for serviceerhvervene, er enig: »Hidtil har kommunerne haft stort fokus på at få flygtninge igennem det treårige integrationsprogram i stedet for på at få dem ud på arbejdsmarkedet. Vi har her at gøre med en gruppe af mennesker, som hverken har et netværk i Danmark eller kender det danske arbejdsmarked, og derfor er det helt afgørende, at jobcentre i højere grad end i dag træder til og formidler kontakten mellem arbejdsmarkedet og asylansøgere og flygtninge,« siger Stine Pilegaard Jespersen. Også Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos, tilslutter sig: »Mange mennesker ville lære mere og bedre dansk af at være i beskæftigelse end af at sidde i et klasseværelse. Det er et meget mere effektivt, at folk kommer i beskæftigelse, for så kan de være sammen med dansktalende i praktiske situationer.« I de virksomheder, som er repræ-

senteret i Dansk Erhverv, har man gjort sig erfaringer, der ser ud til at bekræfte sammenhængen. »I de virksomheder, som kombinerer praktik og sprogundervisning, lærer flygtningene dansk langt hurtigere end i den normale sprogundervisning, fordi de mærker relevansen. De kan bruge dansk i deres hverdag og lære sprog på arbejdsmarkedet, hvilket er glimrende,« forklarer Stine Pilegaard Jespersen. Dansk Supermarked er en af de virksomheder, som har gode erfaringer med praktik, og de har sammen med fire andre store virksomheder lovet regeringen at oprette langt flere praktikpladser til de 12.000 flygtninge, der kommer til Danmark i år.

Bedre integration Grunden til, at det er lettere at lære et nyt sprog i jobsammenhæng, er ifølge adjunkt Elina Maslo ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, at det bliver nemmere at etablere forbindelsen mellem aktiviteterne i klasseværelset og den virkelige verden. Alt for ofte undervurderer lærere deres studerende og prøver at behandle dem som børn. »Voksne sprogstuderende skal have lov til at være en del af planlægningsprocessen og kunne reﬂektere over egen læring. Der er mange skoler i Danmark, hvor engagerede lærere sørger for at skabe forbindelse til den virkelige verden omkring skolen. Hvis de f.eks. underviser elever på sprogskolen, der gerne vil være buschauﬀører, etablerer de et samarbejde med kørelæreren. For det er,

når man kører bus, at de konkrete behov for at kunne klare sig på dansk, melder sig. Og så kan man sideløbende arbejde i klasseværelset med det sproglige på et mere teoretisk plan,« siger Elina Maslo. Lotte Ladegaard fra Venligboernes arbejdsmarkedsrådgivning er overbevist om, at hvis flere asylansøgere og flygtninge kommer i arbejde hurtigt, vil det føre til bedre integration. »Med et job kommer der danskkundskaber, nye venner og mindre tid til at tænke over, hvad der sker i hjemlandet. Ensomhed og bekymring er et stort problem blandt flygtninge. At arbejde vil hjælpe voksne flygtninge til et bedre liv, og når voksne er glade, er deres børn også glade og mindre tilbøjelige til at komme i problemer,« mener Lotte Ladegaard. Venstres integrationsordfører Marcus Knuth er enig i, at flere skal i praktik, men kun hvis de har fået opholdstilladelse. »Derfor har vi også inkluderet en sprogbonus i den nye integrationsydelse. Statsministeren mødtes for nylig med såvel virksomheder som civilsamfund for at gøre integrationen på arbejdsmarkedet bedre. Det inkluderer selvfølgelig, at udlændinge lærer dansk, hvorfor vi lytter til alle parter i integrationsindsatsen,« skriver han i et mailsvar til Information. indland@information.dk

Skrevet i samarbejde med Lise Richter

Langt over 100 danskere er ifølge PET draget i hellig krig i Syrien og Irak. Hvem er de? Og hvorfor gør de det?

Journalist Jakob Sheikh kortlægger i Danmarks børn i hellig krig de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie.

Lindhardt og Ringhof

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND Mohammed Anowar fra Myanmar arbejder i Gormshallen i Jelling til 120 kroner i timen – en sportshal, der ligger kun 15 minutters kørsel fra asylcentret. Foto: Sigrid Nygaard

Bureaukrati holder asylansøgere ude af arbejde Alt for komplicerede regler gør det svært for asylansøgere at ﬁnde lovligt arbejde, påpeger integrations- og arbejdsmarkedseksperter. Hvis vi vil have ﬂygtninge til at integrere sig hurtigt og blive i stand til at betale for sig selv via fast arbejde, må vi bureaukratiet til livs Af Yechiela Pojanamesbaanstit

imple ting som at få tildelt et CPR-nummer, åbne bankkonto og få et skattekort er store forhindringer for de asylansøgere i Danmark, der har lov til at arbejde. Kommunernes regler og bureaukrati udgør en alt for stor barriere for asylansøgere, der risikerer at blive skubbet over i sort arbejde, mener flere kilder, Information har talt med. For en asylansøger, der har været i Danmark i et halvt år, kan det tage op til 3-4 måneder at få en arbejdstilladelse. Men for at man overhovedet kan komme i gang med ansøgningen, skal man først finde en arbejdsgiver som vil ansætte én. Asylansøgerne får ofte ingen hjælp hertil, og det er en stor udfordring pga. manglende dansk netværk, forklarer Morten Goll, direktør for Trampolinhuset, som arbejder for at bygge bro mellem flygtninge/asylansøgere og danskere. De heldige asylansøgere, der får tilbudt fast arbejde, løber også ofte ind i problemer, da de asylansøgerne, som ikke har CPR-numre, har svært ved at oprette en bankkonto. Agara Miah, en 33-årig srilankansk

asylansøger, fik lønnet job som kok efter et halvt års praktik, men kunne ikke få udbetalt sin løn i fire måneder. »Asylsystemet har den skøre regel, at jeg godt kan få en arbejdstilladelse, men uden skattekort og CPR-nummer kan jeg ikke åbne min egen bankkonto,« siger Agara Miah. Underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen bekræfter, at simple ting som et manglende CPRnummer opleves som et problem for arbejdsgivere, der gerne vil ansætte asylansøgere: »Virksomheder kan i forhold til deres lønsystemer have vanskeligt ved at håndtere medarbejdere uden CPR-nummer. Samtidig investerer virksomhederne både tid og ressourcer på at integrere flygtninge på arbejdspladserne.«

Psykisk pres En anden barriere for asylansøgere er, at en tilladelse til at arbejde kræver, at de underskriver en samarbejdsaftale om frivillig udrejse, hvis deres asylansøgning afvises. Det er problematisk, at en sådan aftale bliver gjort til en betingelse for at få arbejdstilladelse, mener Morten Goll. »Når asylansøgerne skal tage stilling til en aftale om frivillig udrejse,

vægrer de sig ved at skrive under. For de frygter, at dette indirekte kan virke som en indrømmelse af, at de ikke har brug for beskyttelse i Danmark. Når regeringen lægger den slags pres på asylansøgerne, bliver effekten, at kun få vil underskrive erklæringen, og dermed bliver de ikke i stand til at arbejde lovligt, mens de er i Danmark,« forklarer Morten Goll. Det kan være en del af forklaringen på, at kun 50 ud af 2.300 asylansøgere har søgt og fået en officiel arbejdstilladelse inden for de sidste par år. Stine Pilegaard Jespersen påpeger, at det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, fordi den hidtidige indsats for at få asylmodtagere ud på arbejdsmarkedet er slået fejl. »Kun 4 ud af 10 flygtninge er i job efter 10 år i Danmark. Det er vigtigt, at vi som samfund får løftet opgaven med hurtigere at få integreret flygtninge på arbejdsmarkedet, så færre ender på offentlig forsørgelse. Vi ved, at integrationen foregår bedst på arbejdspladsen, og at virksomhederne er klar til at ansætte flygtninge med kvalifikationer og motivation. Serviceerhvervene beskæftiger allerede i dag 63.000 indvandrere med ikkevestlig baggrund, men der er plads til flere. Det kræver, at jobcentrene bliver mere opsøgende i forhold til virksomhederne, så flere flygtninge får mulighed for at komme f.eks. i praktik i en virksomhed,« siger Stine Pilegaard Jespersen. Også Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS, konstaterer, at bureaukratiske hindringer kommer

til at holde asylansøgere ude af det danske arbejdsmarked: »Der har været nogle særlige ordninger for ﬂygtninge, som arbejdsgiverne kan søge efter, men de er meget bureaukratiske og fungerer ikke.« Meget få mennesker kommer i beskæftigelse via disse ordninger, påpeger Martin Ågerup og opfordrer til at slække på de bureaukratiske procedurer. »Vi er nødt til at give slip på nogle arbejdsmarkedsbestemmelser, der gør det så vanskeligt for asylansøgere og ﬂygtninge at komme i arbejde,« siger Martin Ågerup.

For høj løn? 28-årige Mohammad Anowar fra Myanmar har oplevet, hvordan arbejdsgivere forsøger at udnytte asylansøgere ved at sætte dem i arbejde for meget lave lønninger. »98 procent af de asylansøgere, der er i arbejde i Danmark, har arbejdsgiverne overtalt til at arbejde ’sort’, og det ødelægger jobmulighederne, både for de lovlige asylarbejdere og for de danske arbejdere,« siger Mohammad Anowar. Ifølge Martin Ågerup er problemet, at en mindsteløn på 110 til 120 kroner i timen er for meget at forvente af de arbejdsgivere, der skal betale asylansøgere og ﬂygtninge: »Vi er nødt til at skabe et arbejdsmarked for arbejdere med lavere produktivitet med lønninger på omkring 60-70 kroner i timen.« Morten Goll er uenig: »Vi skal ikke ønske os at få første- og andenklasses arbejdere. Så snart folk får lov til at

hyre nogen til en klart lavere løn, vil de gå efter at ansætte nye til samme lave løn, fremfor at hæve lønnen efter introduktionsperioden. På dén måde når de nyankomne aldrig op på samme lønniveau som danskerne.« Lotte Ladegaard, som startede Venligboernes Arbejdsmarkedsrådgivning, tror heller ikke, at meget er vundet ved lavere lønninger for flygtninge. »Nogle danskere oplever, at flygtningene ’stjæler’ vores velfærd. Derfor bør vi sikre, at asylansøgere og flygtninge ikke accepterer for lave lønninger og kender til organisering og vilkår på det danske arbejdsmarked, så de ikke ender som en slags daglejere og dermed udhuler arbejdsvilkårene for os alle sammen,« siger Lotte Ladegaard. Venstres integrationsordfører Marcus Knuth ser ingen grund til at ændre på de regler, der gør det næsten umuligt for asylansøgere at komme i arbejde og for arbejdsgiverne at ansætte dem, som de har ret til ifølge loven. »Vi ønsker ikke, at asylansøger skal have fri adgang til vores arbejdsmarked, før vi ved, om personen er berettiget til lovligt ophold i Danmark,« lyder Marcus Knuths svar i en mail.

indland@information.dk

Skrevet i samarbejde med Lise Richter

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

’Jeg ville have et lovligt job’ Der var masser af sort arbejde at få for 28-årige Mohammed Anowar fra Myanmar – en af de få asylansøgere, der er i arbejde i et lovligt ansættelsesforhold i Danmark. Men han måtte kæmpe en hård kamp for at få et ’hvidt’ arbejde

Af Yechiela Pojanamesbaanstit

8-årige Mohammed Anowar med rohingya-baggrund fra Myanmar kom til Danmark for tre år siden. Han kom i lovlig beskæftigelse sidste år, men forinden måtte han sande, at det var meget vanskeligt at ﬁnde et rigtigt job. Til trods for, at han var uddannet som professionel kok, før han kom til Europa. »Jeg græd bitre tårer mange gange, fordi jeg var blevet lovet, at jeg ville få et rigtigt job efter et ﬂere måneders gratis praktik på først en italiensk og

dernæst en græsk restaurant. Men da den var slut, sparkede de mig bare ud og tog tilbage til asylcentret for at ﬁnde en ny til at arbejde gratis i praktik,« siger Mohammed Anowar. »Da jeg lige var kommet til Danmark, søgte jeg arbejde, og jeg ringede rundt til en hel masse restauranter for at høre, om de manglede en kok. Det, jeg ledte efter, var et job – ikke et praktikophold. Da jeg ﬁk lov at arbejde i oktober 2012, kunne alle de arbejdsgivere, jeg talte med, kun tilbyde mig et sort arbejde til mellem 40 og 60 kroner i timen. Men det var jeg ikke interesseret i. Jeg ville have et lovligt job«, forklarer Mohammed

Anowar. I en længere periode var han meget nedtrykt over, hvor svært det var at ﬁnde et rigtigt arbejde. »Så begyndte jeg at tænke, at det ikke nyttede noget at græde og have ondt af mig selv. Ingen i asylcentret kunne hjælpe mig, så der var ikke andet at gøre end at blive ved med at søge. Til sidst ﬁk jeg kontakt til nogle danskere, som hjalp mig,« fortæller Mohammed Anowar.

Værdigheden er tilbage I dag arbejder Mohammed Anowar i Gormshallen i Jelling til 120 kroner i timen – en sportshal, der ligger kun 15 minutters kørsel fra asylcentret. For ni måneder siden begyndte han at hjælpe med at male og vedligeholde sportscentret 18 timer om ugen. Hver måned siden da har han fået udbetalt 2.500 kroner efter skat og betaling for leje af værelse. »Jeg er så tilfreds med min chef her. Jeg har lært så mange ting, og jeg har fået så mange gode danske

venner, selv om vi for det meste taler engelsk sammen,« siger Mohammed Anowar, der stadig venter på at få svar

”

Jeg græd bitre tårer mange gange, fordi jeg var blevet lovet, at jeg ville få et rigtigt job efter ﬂere måneders gratis praktik Mohammed Anowar

på sin asylansøgning. Han forstår ikke, hvorfor den danske regering ikke slår hårdere ned på arbejdsgivere, der forsøger at udnytte asylansøgerne via sort arbejde. 98 procent af de arbejdende asylansøgere, han kender, har ladet sig overtale af arbejdsgiverne til at arbejde sort. Efter Mohammed Anowars mening ødelægger det jobmulighederne – ikke bare for jobsøgende asylansøgere, der vil arbejde og betale skat, men også for de indfødte danske arbejdere. Men det vigtigste ved at arbejde i den tre år lange ventetid i asylcentret er, at Mohammed Anowar føler, han har fået sin værdighed tilbage.

indland@information.dk

Skrevet i samarbejde med Lise Richter

Asylansøger i lovlig beskæftigelse

Fra København:

27 min.

34 min.

Tag toget og kom på sporet af Sydsveriges store oplevelser. Stå af i Hyllie og powershop i Emporia, Skandinaviens største shoppingcenter med mere end 200 butikker. Kør videre til Malmø og spis dig gennem de hyggelige gader og de lækre restauranter. Eller tag til børnevenlige Lund og få en bid historisk vingesus og gastro-centrum i Skåne. Du kan også gøre det hele på én gang. Og det er perfekt at tage familien med. Køb din billet i automaten på stationen * Prisen gælder en voksen enkeltbillet

Lu n

ö m al

yl lie

M Kbh al m .ö fra

Kø be

nh av n

Nyd julen i Københavns baghave

46 min.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

’Jeg bliver så misundelig, når de andre får asyl’ Flere asylansøgere beskriver livet på asylcentret som et lotteri. Det er ikke til at sige, hvem der får asyl eller afslag. Eller hvorfor. Usikkerheden er skadelig og kan være årsag til psykiske lidelser, siger ekspert

Af Farhiya Khalid

n somalisk kvinde svøbt i et farverigt, orange tørklæde byder velkommen ved parkeringspladsen. Fowziyo, der kun giver sit fornavn, er opsat på, at vi skal møde Zahra Ahmed, der bor på Center Avnstrup. Her bor asylansøgere fra blandt andet Afghanistan, Somalia, Syrien og Irak. »I skal møde den her familie. I skal høre deres historie. Ingen af os kan forstå, hvorfor de stadig er her,« siger hun ivrigt. De bor nede ad en lang, kølig korridor med værelser på den ene side og fælles køkken, toilet og bad på den anden. Bag dør 123 sidder Zahra Ahmed og hendes børn. Hun er 41 år og flygtede fra den somaliske hovedstad Mogadishu i 2013 sammen med sine fire sønner, hvoraf den ene er multihandicappet. »Al-Shabaab var alle vegne, og bomberne faldt konstant. Jeg var især bekymret for mine sønner. De er drenge, og jeg vidste, at hvis vi blev længere, ville de enten blive hvervet eller dræbt. At flygte syntes som den eneste løsning,« fortæller hun.

’Mogadishu er trygt nok’ Center Avnstrups røde murstensbyggeri huser omkring 800 asylansøgere og ligger i Hvalsø på Sjælland. Engang var det et tuberkulosesanatorium. I dag huser centret hovedsageligt afviste asylansøgere. Zahra Ahmed og hendes familie ﬁk afslag på humanitært ophold og derefter afslag på asyl med besked om, at Mogadishu ikke var farligt for dem at beﬁnde sig i.

»Kan du tro det? De skrev, at jeg sagtens kunne leve i Mogadishu. De mente, at det var trygt nok, og at min historie i grunden ikke lød særlig troværdig,« fortæller hun. Derefter klagede de til Flygtningenævnet, men også her var svaret negativt. De kan dog ikke udvises, fordi Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med Somalia. Sønnerne Ahmed på 21, Ibrahim på 19 og Mohammed på 18 bor i værelset ved siden af. De tre drenge deler et sparsomt indrettet værelse, hvor en ﬂadskærm fylder det meste af den ene væg. Der er herreparfumer og fodboldudstyr på kommoden, og værelset ligner enhver teenagers, bortset fra, at der er tre senge. »Det er synd for mine drenge. De har en alder, hvor de bør leve livet og være drenge. Men alt her er så midlertidigt. Midlertidigt i meget lang tid,« siger Zahra, som selv deler værelse med sin handicappede søn, Omar på 16. Han ligger ved siden af hende i sengen og kan hverken tale eller gå. De 20 kvadratmeter virker ikke som meget plads, når man sid-

FAKTA

Asylansøgere i 2014 pr. land × Eritrea 2.285 × Syrien 7.087 × Somalia 683 × Afghanistan 313 × Irak 151 Kilde: Udlændingestyrelsen og Refugees.dk

der i kørestol det meste af dagen. »Han kan ikke noget. Han er virkelig tung, så bare at gå i bad og på toilet er et kæmpe projekt, fordi det ligger ude på gangen. Han er også epileptiker og har ofte anfald. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de ikke vil hjælpe ham,« siger Zahra. »Jeg ønsker virkelig bare, at vi kunne bo i en stuelejlighed i stedet for at være fanget her. Der er meget utrygt, så jeg låser ham inde på værelset, når jeg skal i køkkenet, på kontoret eller på toilet. Det går jo ikke,« tilføjer hun. Tidligere boede familien i Hvalsø, mens de ventede på en afgørelse i deres sag. Da de ﬁk afslag, kunne de dog kun blive boende uden for lejren, hvis de gik med til at samarbejde om deres hjemsendelse. »Det var dejligt, for jeg boede tæt på min søster. Hun hjalp mig meget, men da vi ﬁk afslag, ville myndighederne have, at vi skulle underskrive nogle papirer, der ville betyde, at vi skulle forlade landet. Det kunne jeg ikke få mig selv til,« fortæller Zahra.

»Men hvorfor skal vi leve sådan her, bare fordi vi ikke vil hjem. Det kan jeg ikke forstå. Det er, som om vi skal have det så slemt som muligt,« siger hun.

Asyllotteri Den ældste søn Ahmed træder ind på værelset. Han synes ikke om journalister og mener ikke, det gør nogen forskel at tale om sin sag. Han er tydeligvis vred på sin mor, da han ser diktafonen foran hende. Det hjælper dog at spørge ham, om han da ikke vil have, at hans historie bliver hørt. Så bløder han lidt op og undskylder. »Det er, fordi folk er ligeglade med os. I kan ikke gøre nogen forskel. De har sat os herude langt fra alting, så vi nemmere kan blive glemt,« siger han. Ahmed mestrer allerede det danske sprog og pendler dagligt til København, hvor han går i 9. klasse. »Jeg er konstant angst. Jeg tænker på at blive sendt tilbage til Somalia hver nat. Hvis jeg ikke var bange hele

Ægteparret Shaﬁqe Delbaar, 67, og Abdulzahir Mohparwar, 90, bor på Avnstrup Asylcenter. De har fået afslag på asyl i Danmark, fordi Udlændingestyrelsen ikke tror på deres historie, og de står nu til at blive udvist til Afghanistan. Foto: Ulrik Hasemann

tiden, ville jeg sikkert klare mig bedre i skolen og blive til noget, men jeg kan ikke koncentrere mig,« siger Ahmed. »Det hele føles som et lotteri. Der er folk, der er her i kort tid, og nogen er her meget længere. Der er ingen logik. Nogle gange skal jeg oversætte andres breve om asyl, fordi de ikke forstår dansk. Det gør rigtig ondt,« siger han. »Jeg synes selvfølgelig, at alle, der Fortsættes på side 23

'HQ VXQGH PnGH DW VLGGH Sn

Ring efter stolebussen 45 87 54 04 eller rekvirer brochure

odeller m 5 3 0 3 Altid en i udstilling

Møbler efter mål

g Væl

mellem 10 træfav

Alle hvilestole tilpasses efter Deres ønske. Det giver Dem den optimale siddekomfort. Træfarver og betræk vælger De selv.

Duet

Alpha

Lux

Plus Nova

Multibord Casa

Multi Plus

København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 25

Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 45 87 54 04

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND Det afghanske ægtepar Shaﬁqe og Abdulzahir på værelset i Avnstrup Asylcenter. De har boet på centret i tre år. Foto: Ulrik Hasemann

”

Jeg er konstant angst. Jeg tænker på at blive sendt tilbage til Somalia hver nat. Hvis jeg ikke var bange hele tiden, ville jeg sikkert klare mig bedre i skolen og blive til noget, men jeg kan ikke koncentrere mig

Fortsat fra side 20 ﬂygter fra krig, skal have hjælp, men det er svært ikke at blive misundelig, når nogen får asyl og kommer væk fra det her sted,« tilføjer han.

Ahmed Afvist asylansøger fra Somalia

ANTI-ACNE & ANTI-AGE - BEKÆMPER FEDTET OG UREN HUD - FORSTÆRKER HUDENS TABTE STRUKTUR - REPARERER SOLENS SKADEVIRKNINGER HUSK! du kan altid få ultralydscannet din hud, og få råd og vejledning i produkter netop til din hud når en af vores rådgivere besøger en forhandler nær dig! Se hvor på www.beaute-pacifique.com

SUPER3 BOOSTER INDEHOLDER 3 EFFEKTIVE A-VITAMIN TYPER. GENDANNER TABT COLLAGENSTRUKTUR OG

STIMULERER PRODUKTIONEN AF COLLAGEN OG ELASTIN. NEDSÆTTER HUDENS PRODUKTION AF FEDTSTOF OG INDEHOLDER PROPOLIS TIL BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF UREN HUD - OGSÅ HOS UNGE.

Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

www.beaute-paciﬁque.com

CRÈME MÉTAMORPHIQUE INDEHOLDER 2 EFFEKTIVE A-VITAMIN TYPER

DER MINDSKER OG FOREBYGGER ALDERSTEGN. FORSTÆRKER OG FORYNGER HUDENS COLLAGENSTRUKTUR.

Utroværdig historie Et par værelser længere nede ad gangen bor 67-årige afghanske Shafiqe Delbaar og hendes mand, Abdulzahir Mohparwar. Volumen på fjernsynet er høj, og gulvet prydes af et stort tæppe dækket med sammenslyngede arabesker. Parret har også boet i Danmark i omkring tre år og har to afvisninger på asyl bag sig. Shafiqe fortæller, at hun forstår meget lidt af det danske asylsystem, og at det hele virker som et vilkårligt spil. »Det hele er op til Gud. Vi kan ikke gøre så meget andet end at håbe på lidt held,« siger hun. Shafiqe fortæller, at de flygtede fra Jalalabad i Afghanistan, efter at en fjendtlig klan truede med at dræbe dem, hvis de ikke overgav deres jord. Efter flere trusler så de ikke andre udveje end at flygte. Deres børn bor i henholdsvis Danmark, Tyskland og England, bortset fra deres yngste søn. »Mine børn er heldigvis trygge i Europa, men vi mangler en søn, der har været undervejs fra Afghanistan i to år. Ingen ved, hvad der er blevet af ham, og jeg kan ikke sove om natten af bare bekymring,« fortæller hun. Hun begynder at hulke ned i sit grå pashminatørklæde, og vi må holde en kort pause. Tankerne om, hvad der kunne være hændt hendes forsvundne søn, er for hårde at bære, siger hun. Shafiqe bliver ved med at massere sin venstre arm. Hun fortæller, at en diskusprolaps gør, at hun konstant har smerter. Men hun er bange for at blive opereret, så hun holder smerten ud, så længe hun kan. Hendes 90-årige mand er dement. Han ligger i sengen, og der lyder ikke et kvæk fra ham andet end et jævnligt grynt. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min mand kan ikke huske særlig meget mere. Vi kan knap nok klare os selv, så jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, hvis vi bliver sendt tilbage,« siger hun. Ægteparret har fået afslag på asyl, fordi deres historie ifølge Udlændingestyrelsen er utroværdig. Også de har klaget til Flygtningenævnet, og

FAKTA

Så mange ﬁk asyl i 2014 × Eritrea 96 % × Syrien 97 % × Somalia 54 % × Afghanistan 37 % × Irak 11 % Kilde: Udlændingestyrelsen og Refugees.dk

de venter stadig på et endeligt svar. Shafiqe fortæller, at hun er sikker på, at de fik afslag, fordi deres tolk ikke forstod deres afghanske dialekt. »De tilbød os en tolk fra Iran, men selv om vi taler farsi, er det stadig meget svært at forstå hinanden. Jeg er ked af, at de ikke kunne finde en afghansk tolk, der talte dari. Det ville jeg have været tryggere ved,« fortæller hun. »Jeg kan ikke forstå, at de tror, jeg lyver om vores grunde til at forlade Afghanistan. Hvis jeg endelig skulle lyve, havde jeg da fundet på noget helt utroligt. Det er absurd,« siger hun.

Usikkerheden gør dem syge Ifølge Signe Smith Jervelund, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, kan uvisheden og det manglende tidsperspektiv gøre stor skade. Hun har tidligere forsket i asylcentrenes betydning for børn og unges psyke. »Mange af børnene går i skole og sammenligner sig med danske børn, der lever i en helt anden situation. Den følelse af uretfærdighed kan sætte sig meget dybt,« siger hun. Hun vurderer, at usikkerheden ved at bo på et asylcenter kan være årsag til adfærdsvanskeligheder. »Den bekymring, mange asylbørn har, sammen med den generelle stress, er meget sværere at håndtere for børn og unge. Det kan være en årsag til, at de udvikler en depression eller adfærdsvanskeligheder, såsom ADHD,« siger hun. En af konklusionerne i den forskning, hun har lavet, er, at børn og unge op til 16 år, der bor på et asylcenter i mere end et år, har 58 procent større risiko for at udvikle en psykisk lidelse. »Mange af disse asylansøgere er sårbare individer, der har oplevet krig, tortur og separation fra familiemedlemmer. Når de så også lever i en tilstand uden kontrol eller klarhed, betyder det, at mange bukker under,« siger Signe Smith Jervenlund. »Alle mennesker har brug for en fremtid for at fungere, og de her personer, er blevet frataget den,« siger hun.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

’Systemet kan ikke håndtere, at der kommer så mange’ Udlændingeordfører for Venstre, Marcus Knuth, mener, at det danske asylsystem er hårdt presset på grund af den store ﬂygtningestrøm de seneste to år. ’Men vi er gode til at give asyl til dem, der har brug for det’, siger han Af Farhiya Khalid

ntegrationsordfører Marcus Knuth (V) fastholder, at det danske asylsystem fungerer fint. »Jeg synes, lovgivningen i det danske asylsystem er god nok. Når det kommer til fortolkningen, er det op til mennesker i vores system at vurdere, om en person vitterlig er truet. Nogle gange er det også en subjektiv beslutning. Derfor kan det godt virke forvirrende.« – Men flere udtaler, at det føles som held? »Det burde aldrig føles, som om det er op til held, hvem der bliver tildelt asyl eller får afslag. Men nogle gange kommer der så stort et antal mennesker, ligesom de seneste to år, og så bliver sager trukket ud.« – Hvorfor er der forskel på, om man flygter fra al-Shabaab eller fra Assad? »Jeg synes ikke, man kan sammenligne de to situationer. Det er op til myndighederne fra sag til sag at vurdere, om den enkelte person har brug for beskyttelse. Danmark giver asyl til en høj procentdel i forhold til andre europæiske lande. Og jeg synes, vi er gode til at give asyl til dem, der har brug for det.« – En ekspert udtaler, at man bliver syg af at bo for længe på et asylcenter. Hvorfor opretholder Danmark et system, der gør mennesker syge? »Vi ser gerne en så effektiv pro-

cestid som muligt. Det er selvfølgelig ikke optimalt, at der er nogen, der sidder mange år i centrene. Men antallet af flygtninge har været så højt de seneste to år, at systemet ikke har kunnet håndtere det. Vi aner ikke, om der kommer 1.000 mennesker og søger asyl i næste måned, eller om der kommer 10.000 eller 50.« – Hvorfor kan asylansøgere ikke bo uden for asylcentrene, mens de venter på en afgørelse på deres sag, så de ikke bliver syge? »Så længe folk er i gang med at få deres sag behandlet, skal det foregå i et asylcenter. Kommunerne er i forvejen presset med alle de flygtninge, de har. Vi har kun de ressourcer, vi har, og dem deler vi mellem flygtninge og asylansøgere, så godt vi kan.«

FAKTA

Afviste asylansøgere i udsendelsesposition ved udgangen af 2014 × Eritrea 0 × Syrien 0 × Somalia 249 × Afghanistan 175 × Irak 102

MONA ELTAHAWY MODTAGER AF POLITIKENS FRIHEDSPRIS 2015

”ALLE RELIGIONER HANDLER, NÅR DU SKÆRER DEM IND TIL BENET, OM AT KONTROLLERE KVINDERS SEKSUALITET”, siger Mona Eltahawy, egyptisk feminist og demokratiaktivist.

Egyptisk politi brækkede under de legendariske demonstrationer på Tahrir-pladsen begge hendes arme. Mange har også forsøgt at lukke munden på hende. Men hun stiller frygtløst op imod et hvilket som helst patriarkat og imod den militære, religiøse og politiske magt - i staten, på gaden og i hjemmet. Mona Eltahawy modtog frihedsprisen samtidig med udgivelsen på dansk af sin bog;

JOMFRUHINDER OG HIJAB HVORFOR MELLEMØSTEN HAR BRUG FOR EN SEKSUEL REVOLUTION ”Eltahawy tager fat på patriarkatets formasteligheder én for én.” Politiken

Kilde: Rigspolitiet

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

Tre myter definerer flygtningekrisen Er syrere mere ’rigtige’ flygtninge end flygtninge fra andre lande? Drømmer alle afrikanere og arabere om at komme til Europa? Og er deres primære motivation at jagte rigdom og måske endda udnytte de europæiske landes velfærdssystemer? Information faktatjekker tre af de dominerende myter om flygtninge og migranter Af Zach Khadudu

MYTE 1: Flygtningene oversvømmer Europa!

»H

vis Europa sender et signal om, at døren står åben for alle, der vil komme, så bliver presset på Europas grænser også større, end hvis Europa sender et andet signal.« Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig til Ritzau. Tidligere har integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldt Danmark »en magnet for asylansøgere«. Forestillingen om, at Europa vil blive oversvømmet af flygtninge og migranter, hvis vi ikke lukker vores grænser, er tæt knyttet til en anden dominerende forestilling – nemlig forestillingen om, at alle fattige og fordrevne i Mellemøsten og Afrika ville tage til Europa, hvis de kunne. Frygten for en flygtninge-invasion har også ledt til reelle politiske tiltag. F.eks. har den danske regering som bekendt brugt skattekroner på at indrykke annoncer i libanesiske aviser i et forsøg på at tale flygtningene fra at sætte kursen mod Danmark.

Men er der historisk og faktuelt belæg for antagelsen om, at Europa risikerer at blive oversvømmet af flygtninge? Ifølge Martin LembergPedersen, postdoc ved Centret for Avancerede Migrationsstudier på Københavns Universitet, er det en »grov overdrivelse«: »Argumentet er ret udbredt, men også ureflekteret, for historisk set vil det overvejende flertal af flygtninge blive i deres oprindelsesregion. Vi taler om 90 procent eller mere, som vil blive enten i deres egne lande eller i nabolandene.« Tal fra FN viser, at ud af de cirka 11 mio. syrere, som er fordrevet af krig, er 7,6 mio. internt fordrevne i Syrien, mens ca. 4.013.000 er flygtninge i regionen, herunder i Libanon, Jordan og Tyrkiet. På trods af at krigen i Syrien har varet i fem år, havde kun 270.000 søgt om asyl i Europa i juli i år. Det svarede til 2,4 procent af den samlede fordrevne befolkning.

CASE: Syreren, som ikke vil til Europa

■ 63-årige Abdul Rahman Biro fra Damaskus er sikker på én ting: Han vil ikke til Europa. Og det på trods af, at hans søn allerede er ﬂygtet til Danmark, mens andre familiemedlemmer nu bor i Tyrkiet. Det er ikke, fordi penge er et problem. Abdul Rahman Biro vil bare leve resten af sit liv i Syrien. Og Abdul Rahman Biro ved, hvad han siger nej til. I 1978 boede han nemlig et halvt år i Frankrig, hvor han studerede fransk kultur og også besøgte Jugoslavien, Italien, Frankrig, Tyrkiet og Bulgarien. »I Syrien har vi en arabisk og islamisk tradition, hvor vi går i moské og møder hinanden. Jeg ville ikke have den samme kultur og de samme traditioner med mig i et liv i Europa. Det er den primære grund til, at jeg ikke vil forlade Syrien,« siger Abdul Rah-

man Biro i et telefoninterview med Information. Han føler, at han er for gammel til at flytte til et nyt sted og lære et nyt sprog. »Jeg ville være nødt til at starte et nyt liv, finde et job, få en ny chef, finde ud af, hvordan man får pension osv. Og jeg ville have svært ved at kommunikere med myndighederne. Jeg ville ikke være i stand til at socialisere og tale med folk,« siger han og tilføjer, at han sagtens kan forstå, hvorfor unge mennesker som for eksempel hans egen søn flygtede. Samtidig kan han konstatere, at han ikke er alene om at insistere på at blive tilbage. »Det er forkert at tro, at alle syrere forlader Syrien,« siger han. Han understreger, at Damaskus på trods af stor usikkerhed stadig ikke er lige så voldsomt ramt som andre steder i det krigsramte land. Derfor anerkender han, at syrere fra hårdere ramte egne af landet ikke har samme mulighed for at insistere på at blive.

MYTE 2: De vil tage vores penge!

»A

syl-shoppere«, »velfærdstyve«, »falske flygtninge« eller »bekvemmelighedsflygtninge«. Det er ifølge Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Centret for Avancerede Migrationsstudier på Københavns Universitet, bare et udpluk af de mærkater, som politikere i et godt stykke tid har brugt om flygtninge og migranter. Udtrykkene baserer sig på forestillingen om, at flygtninge og migranter kommer til Europa for at jagte rigdom og måske endda udnytte et velfærdssystem som det danske. Det er en forestilling,

CASE: Den veluddannede ﬂygtning

■ Før krigen havde syriske Yara Alowayed og hendes mand aldrig drømt om at forlade Syrien. »Vi havde et perfekt liv, og vi havde begge en høj indkomst. Vi havde vores eget hjem, en bil osv., men på grund af den alvorlige situation blev vi nødt

som ikke bare sætter spor i måden, vi taler om flygtninge på, men også i konkrete politiske initiativer som f.eks. integrationsminister Inger Støjbergs (V) omdiskuterede annoncer. Men ifølge en meningsmåling foretaget af TV 2 er sociale ydelser som kontanthjælp og børnecheck ikke det vigtigste i de overvejelser, flygtninge gør sig. Meningsmålingen viser, at ønsket om at komme til et sikkert land med høje menneskerettighedsstandarder, demokrati og uddannelse er øverst på flygtningenes liste. Antropolog Sine Plambech fra

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har brugt ﬂere år på at lave feltarbejde i migrantmiljøer i Afrika og Asien. Hendes erfaring er, at det store ﬂertal ikke tager til Europa for at modtage velfærdsydelser. »Der er stor forskel på at ville til Europa for at få sociale ydelser og komme her for at arbejde, og de folk, jeg har arbejdet iblandt, kommer ikke til Europa for at få sociale ydelser. De kommer her for at arbejde – arbejde, som danskere i øvrigt sjældent vil tage,« siger hun. Venstres integrationsordfører

til at forlade det hele – og med det henviser jeg ikke kun til penge, men også familie,« siger Yara Alowayed, som kom til Danmark med sin mand og sin søster for seks måneder siden. Yara Alowayed er farmaceut, hendes mand er dyrlæge, og hendes søster er civilingeniør. Yara Alowayed er ikke i tvivl om, at hun ville have foretrukket at blive i Syrien, hvis det havde været muligt. »Selv om vi synes godt om vores

nye sted, og selv om folk omkring os er meget venlige, så er det altid bedre at være i sit eget hjem,« siger hun og understreger, at hun aldrig har spekuleret i at få penge fra det danske velfærdssystem. »Faktisk ser vi frem til at lære sproget, få certiﬁceret vores uddannelser og begynde at arbejde, for det er et virkelig godt job at arbejde som farmaceut,« siger hun. Det er hendes oplevelse, at ﬂygt-

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

Illustrationer: Mia Mottelson/iBureauet

MYTE 3: Syrere er de rigtige ﬂygtninge!

»E

uropæiske lande og EU som helhed fremfører en strategi, hvor ’flygtning’ betyder syrer, og den resterende masse så bare regnes som økonomiske migranter. Som om ’flygtningehed’ er forbeholdt syrere.« Sådan siger Martin Lemberg-Pedersen fra Centret for Avancerede Migrationsstudier på Københavns Universitet. Han mener, at flygtninge og migranter, som ikke er fra Syrien, betaler en høj pris for den »ekstremt problematiske« myte om, at syriske flygtninge er mere flygtninge end flygtninge fra andre lande. »For eksempel har det ungarske hegn små døre, som man kan banke på. De spørger, om man er syrer. Hvis du ikke er det, så kan du godt glemme alt om at søge asyl,« siger han og nævner Sverige, hvor palæstinensere har sultestrejket foran immigrationsmyndighederne som et andet eksempel. »Efterhånden som flere og flere syrere er ankommet, er palæstinensernes sager blevet placeret nederst i bunken,« siger Martin Lemberg. Han mener, at det viser, »at europæiske regeringer bruger den syriske flygtningekrise til at

Marcus Knuth fastholder imidlertid over for Information, at der – i hvert fald før annoncerne – »var mange, som speciﬁkt kom til Danmark med en forestilling om, at Danmark var et af de mest lukrative steder at søge asyl«. »Menneskesmuglerne lavede igen og igen hjemmesider, hvor de lovpriste Danmark som et af de lande, hvor man kunne få ﬂest penge. Annoncerne skulle især sende et budskab til menneskesmuglerne om, at det ikke længere var tilfældet,« siger han.

ninge generelt gerne vil bidrage til det danske samfund og forsørge sig selv. »Folk vil bare være et trygt sted. Jeg kan ikke gøre andet end at smile ad de politikere, som tror, at ﬂygtninge er uuddannede og uden færdigheder. Det er en meget interessant opfattelse, for de ﬂeste syrere kan ikke lide at være ubeskæftigede og ikke lave noget. Vi er vant til at arbejde hårdt for at opretholde et godt liv,« siger hun.

forsinke eller endda blokere asylansøgningerne fra alle andre potentielle flygtninge«. Martin Lemberg-Pedersen henviser til FN-tal, der viser, at der er 60 mio. fordrevne mennesker i verden. Ud af dem er cirka ti mio. fra Syrien. De andre 50 mio. er primært fra Afghanistan, Irak og Eritrea. »Der er omkring én mio. internt fordrevne personer i Afghanistan, hvilket er det højeste tal i årtier. Vi ser også et øget antal flygtninge fra Eritrea. Så det er meget ulykkeligt, at europæiske politikere prøver at bruge den syriske flygtningekrise til at underminere flygtninge fra andre lande. For selvfølgelig har de lige så meget ret til at søge om og opnå beskyttelse som syrere,« siger Martin Lemberg-Pedersen. FN’s flygtningehøjkommissær António Guterres har også gjort opmærksom på problematikken. Da han den 6. oktober talte om Afghanistan, bad han det internationale samfund om at »revurdere situationen (i Afghanistan, red.), som ikke længere får den opmærksomhed, den fortjener, for vi mener, at det vil være en farlig fejltagelse at ignorere Afghanistan, uanset det akutte behov og omfanget af andre nyere konflikter«. Ifølge antropolog Sine Plambech fra Dansk

Institut for Internationale Studier (DIIS) skal man ikke bare huske at se på andre nationaliteter end syrere, men også huske, at der findes mange andre grunde til, at folk flygter, end krig. Hun nævner fattigdom, menneskehandel og vold som andre reelle bevæggrunde til at flygte – også selvom de i juridisk forstand sjældent regnes som grundlag for flygtningestatus. »Migranter siger: ’Det kan godt være, at jeg ikke er flygtning i juridisk forstand, men jeg flygter fra noget, som jeg ikke længere kan acceptere’,« forklarer Sine Plambech og tilføjer: »Hvem skal afgøre, hvornår en person har tilstrækkeligt moralske grunde til at flygte?«

FAKTA

Fordrevne i 2014 × De lande, hvorfra der i 2014 kom ﬂest fordrevne (herunder ﬂygtninge, asylansøgere, internt fordrevne, statsløse osv.). FN har endnu ikke tal for 2015. × Syrien: 11.597.748 × Irak: 4.104.175 × Congo: 4.039.250 × Afghanistan 3.703.376 × Somalia: 2.304.167 × Myanmar 907.249 × Eritrea: 416.857 Kilde: FN

logr@information.dk

Information har siden mandag i sidste uge forsøgt at foreholde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eksperternes kritik. Ifølge hendes pressemedarbejder har hun på grund af en travl kalender ikke ønsket at stille op til interview

Skrevet i samarbejde med Louise Grønkjær

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

FOKUS De kurdiske kvinder

Når mændene flygter ... Fortsat fra forsiden De kurdiske områder i Irak er langt fra dem, der er ramt hårdest af krigene i Irak og Syrien, og Syrien og Afghanistan leverer endnu flere mandlige flygtninge til Europa. Imidlertid forlader mændene også Kurdistan. Blandt forklaringerne er ifølge Zana Abdulrahman, formand for kontaktudvalget for den kurdiske diaspora i det irakisk-kurdiske parlament, at økonomien er knækket: »Vi har ikke kunnet betale løn til offentligt ansatte de sidste tre-fire måneder, samtidig med at IS og krigen i Syrien skaber usikkerhed i samfundet.« Det betyder, at unge kurdere i stigende grad er begyndt at rejse væk – men det er primært mændene, der kan. Ifølge de islamiske love og traditioner, som dominerer området, må kvinder ikke rejse alene. Selv om alle over 18 har ret til at få et pas, skal et

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

JULESTUEN åbner i morgen Nikolaj Plads 9 1067 K - Tlf. 33 11 82 00 www.hskjalmp.dk

mandligt familiemedlem følge med, når en kvinde skal bestille et, hvis hun ikke skal udsættes for pres og chikane. Samtidig er der ikke tavshedspligt for dem, der behandler pasansøgningerne, og de fortæller det ofte videre, når en kvinde ansøger om et pas. Bnar Chomany bor i provinsbyen Choman i et af de landdistrikter, der normalt er mere konservative end storbyerne. Hun føler sig presset af både regeringen og religionen til at fokusere på at passe hus og børn. »Vi kvinder har ikke ret til at rejse til et land med fred og ro og få en bedre fremtid. Vi har ikke engang ret til at rejse alene mellem Erbil og Sulaimania. Vi kvinder er nr. to, og vi er opdragede til, at det vigtigste er, at folk ikke snakker om os.«

Enlige forsørgere Det er svært at ﬁnde solide statistikker i det hærgede Irak, men allerede før den nye udvandring mente man, at der var 60 procent kvindelige indbyggere i Irakisk Kurdistan mod 40 procent mandlige. Det skyldes de mange års krig og 90’ernes store udvandring, som også var domineret af mænd. Mange af dem forlod dengang kone og børn og kom aldrig tilbage. En af dem, der dengang blev forladt, er Saimira, der ikke ønsker at optræde i artiklen med sit rigtige navn. Hun fortæller, at hun var gravid med sin søn, da hendes mand ﬂygtede en dag i september 1994, og at hun ikke har hørt fra ham siden. »Det var ikke nemt. Jeg blev nødt til at bo hos min mor og lillebror og arbejde hårdt, for at min søn skulle overleve. Alle snakkede om mig og sagde, at hvis jeg var en god kvinde, ville min mand ikke have forladt mig. Og spurgte, hvordan jeg forsørgede mig selv og mit barn uden at sælge mig selv. Men mit største mareridt startede, da min mor døde. Min svigerinde smed min søn og mig ud af huset mange gange, men jeg havde ikke andet valg end at bede hende lukke mig ind og komme tilbage i huset.« Internationalt Røde Kors udgav i 2011 en rapport om de op mod en

million kvinder, der lever i Irak som enlige forsørgere for deres familier. »Kvinderne er en af Iraks mest sårbare grupper,« skrev organisationen, både fordi landet er så fattigt, voldeligt og ustabilt, og fordi kvinderne samtidig i det »dybt patriarkalske samfund har ringe muligheder for at arbejde uden for hjemmet«. Samtidig er der få sociale strukturer, og kvinderne er derfor afhængige af uformelle netværk som familie for at overleve.

Uden for arbejdsmarkedet Ifølge en anden rapport om de enlige kvindelige forsørgere fra FN-organisationen International Organization for Migration samme år har langt de ﬂeste af kvinderne ingen adgang til arbejde. 66 procent af de interviewede kvinder svarede, at de »ikke var i stand til at arbejde på grund af samfundsmæssige normer, der forhindrer kvinder i at arbejde uden for hjemmet.« I Erbil, som IOM også besøgte, gik det igen, at kvinderne klagede over deres afhængighed af naboer og familie og den byrde, det pålagde

dem. Mange følte sig også presset til at gifte sig igen for at kunne skaﬀe mad til deres børn. Den udfordring har også givet folk gode ideer. Flere af de islamiske partier i Kurdistan er begyndt at argumentere for nye former for »ægteskaber« til at håndtere de mange kvinder, for eksempel gennem tilladt polygami for mænd eller indførelsen af de såkaldte misyar-ægteskaber, en slags bekvemmelighedsægteskaber, som ikke giver kvinden nogen rettigheder eller forsørgelse. Arbejdet med den nye kurdiske forfatning er sat næsten i stå af urolighederne og krisen, men ifølge den eksisterende forfatning må ingen love stride imod sharia – ligesom det også er gældende i den irakiske grundlov. Det er i sharialovene, især islamiske politikere henter argumenter for ny lovgivning, som vil øge mænds rettigheder over for kvinder. I dag er tre islamiske partier repræsenteret i det kurdiske parlament, og to af dem i regeringen. »Vi har jo mange enker i samfundet, som skal have den kærlighed de har brug for,« forklarede en tidligere

rådgiver for det kurdiske kulturministerium ved navn Sharr Aryan f.eks. i det populære TV-program »Med Renj« på TV-kanalen Rudaw sidste år. Han henviste til den voksende mængde af seksuelle billeder og film på moderne medier og forklarede: »Sexbehovet i samfundet vokser, og det er nødvendigt at finde en islamisk tilladt måde at tilfredsstille det på.« Med Sharr Aryan i studiet var Doktor Magdit Kerim Taha, som er muslimsk lærd og imam i en moské i Erbil, og som forklarede, at han så misyar-ægteskab som en af de adskillige former for flerkoneri, som er tilladt i koranen. »Skilsmisseprocenten er steget meget i vores samfund, og hvad skal vi gøre med alle disse enker, hvis vi ikke bruger misyar?« uddybede doktoren og hævdede, at »Irak er det land i verden, der har næstflest gammeljomfruer, og 38 procent af dem bor i Kurdistan«. I et samfund, hvor kvinder har få rettigheder og æresdrab er udbredte og en af de største unaturlige dødsårsager for kvinder, har den slags ideer en dyster klang. At politikerne anerkender pro-

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

Det er kun få mænd, der er tilbage i de kurdiske områder. Foto: Ivor Prickett/Panos Pictures

POLITISK MAGASIN NOTAT er på 16 sider og graver hver måned i et politisk spørgsmål med fokus på EU. Kan EU skabe fred?, Hvad er EU’s retspolitik?, Hvad skal vi stemme om?, Hvorfor vokser uligheden?, Bliver Europas skattely lukket?, Er fri bevægelighed også for de fattige?

Temaerne følges op af debatarrangementer. Abonnement koster 295 kr. for et år inkl. rabat til DEO’s debatmøder og rejser.

DEO

notat.dk

TEGN ABONNEMENT PÅ Tlf. 70 26 36 66 EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst. Støttet af EuropaNævnet ØST FOR PARADIS PRÆSENTERER

+ + + +

”INTENS, INTELLIGENT OG DYBT RØRENDE”

”REALISTISK OG TROVÆRDIG” ”BEVÆGENDE HISTORIE”

POPMATTERS.COM

blemet, har foreløbig ikke gjort den store forskel. Hayat Majed, partiet PDK’s medlem af kvindeudvalget i det kurdiske parlament, siger til Information: »Vi ved godt, at det er et stort problem at mændene udvandrer, men på grund af den politiske situation og alle uenighederne mellem partierne om præsidentposten kan vi ingenting gøre lige nu.«

Chikaneret Razan Salah (som ikke ønsker sit rigtige navn i avisen) er gymnasielærer i Erbil. Hendes mand rejste til Tyskland i 1990’erne. Efter to år kom en bekendt tilbage til Erbil og fortalte, at hun boede i samme by som Razan Salahs mand, og at han uden at fortælle det var blevet gift med en bosnisk kvinde. Efter nogle år gik hun til retten og blev skilt. »Det holder mig vågen om natten, når jeg tænker på, hvor mange kvinder der bliver ofre for mandeﬂugten,« siger Razan Salah. »Man bliver chikaneret og får at vide, at man ikke kan være en god kvinde, siden ens mand ikke vil have en. Jeg er nu 52 år gammel og bor hos min

søster og hendes familie. Men fordi jeg er enlig kvinde, kan jeg ikke gå klædt som jeg vil og skal altid passe på, at folk ikke taler om mig. Jeg må

562.797 migranter/ﬂygtninge er kommet til Europa over Middelhavet i 2015

3.080 af dem har mistet livet under overfarten i 2015 heller ikke bo alene eller have mit eget privatliv.« Også 42-årige Talar, som heller ikke ønsker sit rigtige navn i avisen, bebrejder politikerne: »Det er ikke sjovt at leve i et samfund, hvor man ikke respekteres som menneske. Mit hjerte bliver såret mange gange om

dagen, når jeg bliver kaldt gammeljomfru, uden at nogen tænker over, hvorfor jeg er det. Jeg bebrejder politikerne, som ikke gør noget for at få de unge mænd til at blive i landet og forhindre, at flere og flere kvinder bliver ofre ligesom mig.« Zaytoon Kamal, den unge journalist i Erbil, har ikke drømt om at flygte. Men hun har drømt om, at hun en dag kunne få lov til at gå en tur med sine drengevenner om aftnen, siger hun. »Vi kvinder betaler en høj pris. Flere og flere kvinder gifter sig med en mand, som allerede har en eller flere hustruer eller er meget ældre end dem, fordi der ikke er nok mænd. Jeg ville ønske, at de unge lod være med at bruge deres penge på den farlige rejse væk og i stedet tænkte på at vi, kvinder og mænd, hånd i hånd kunne kæmpe for et bedre liv for alle i Kurdistan.«

Skrevet i samarbejde med Charlotte Aagaard

CINEMAONLINE.DK

O Fil lejen går ubm eskåret ti l

DAN FLYGTNISNK HJÆLP GE

LUX FILM

CANNES

COMPETITION

SEMAINE DE LA

PRIZE

2015 CRITIQUE

EN FILM AF

JONAS CARPIGNANO

STÆRK OG USENTIMENTAL FILM OM BÅDFLYGTNINGES FAREFULDE REJSE TIL ITALIEN OG KAMP FOR AT SKABE SIG ET NYT LIV SE TRAILEREN HER

I BIOGRAFERNE 15. OKT

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

FOKUS De kurdiske kvinder Et stigende antal ﬂygtninge og migranter forsøger hvert år at krydse Middelhavet, ofte i ikkesødygtige fartøjer, i et desperat forsøg på at nå Europa. Hvert år koster de farlige overfarter tusinder af menneskeliv.

De olierige kurdiske områder, som ellers er Iraks succeshistorie, er ramt af masseudvandring. Blandt forklaringerne er et korrupt styre og en håbløs økonomi Af Lawja Jawad Mohammadi

a en lastbil i august blev fundet efterladt på en østrigsk motorvej med ligene af 71 ﬂygtninge bagi, kunne det ret hurtigt gennem ﬁngeraftryk registreret i Ungarn slås fast, at mindst ti af de døde var kurdiske irakere. Senere begyndte tallet at stige. »Ifølge de oplysninger vi har nu fra familierne og fra Østrig, er 45 af de døde fra Irak og 19 af dem fra de kurdiske områder, og vi forventer, at tallet vokser endnu mere,« siger Dashti Jamal, som er formand for Iraqi Federation of Refugees, til Information. Mens IFR har vurderet, at op mod 300 forlader de kurdiske områder hver dag, siger Zana Abdulrahman, at det er svært at opgøre, hvor mange kurdere der tager afsted. Han er formand for kontaktudvalget for den kurdiske diaspora i det irakisk-kurdiske parlament, og forklarer:

»Mange tager smuglervejene, hvilket gør, at vi ikke har overblik over dem. Samtidig er der mange kurdere fra Irak, der ændrer deres identitet og bliver registreret som fra Syrien, Iran eller de mere urolige dele af Irak for at øge mulighederne for, at de får asyl i de lande, de når frem til.«

Hidtil succeshistorie I de seneste ti år har de kurdiske områder været Iraks succeshistorie. Der har været relativ ro og økonomisk udvikling, og der har været olieindtægter til at ﬁnansiere genopbygningen efter 1990’ernes borgerkrig og dårlige økonomi. Og i kampen mod Islamisk Stat har de kurdisk-irakiske tropper været relativt mere succesrige end tropper fra andre dele af Irak. Men i Kurdistan vil folk rejse væk. Hana Ismail, som studerer journalistik i Erbil, fortæller: »Folks dagsorden er ﬂugt. På universitetet, i bussen, i byen, på cafeerne, i restauranterne. Det eneste, man hører folk sige, er: ‘Hvornår tager du

FRANKRIG

Kilde: UNHCR / Graﬁk: iBureauet

SPANIEN 2.338

MAROKKO

ALGERIET

TUNESIEN

Kurderne forlader Kurdistan

SCHWEIZ

MÅNEDLIG SAMMENLIGNING AF ANKOMSTER 2015 2014 200.000 150.000 100.000 50.000 0 jan

feb

mar

afsted?’ ‘Hvor langt er din bror kommet?’ ‘Har du fået dit pas?’ ‘Har du fået visum til Tyrkiet, og hvor mange er vi i gruppen?’ ‘Skal vi kontakte menneskesmuglerne eller selv købe en båd til Middelhavet?’« Ligesom mange andre unge er Hana Ismail skuﬀet over udviklingen i de kurdiske områder, og i disse

apr

maj

jun

jul

aug

dage er der store demonstrationer i byen Sulaimania over, at de oﬀentligt ansatte er holdt op med at få løn. Og generelt har konﬂikterne mellem den irakiske og den kurdiske del af regeringen, korruptionen, usikkerheden fra krigen mod IS og en kollapset økonomi gjort folk desillusionerede. Samtidig er der ikke nogen sær-

sep

okt

nov

dec

lig udsigt til forbedring, siger Zana Abdulrahman: »I dag er det ikke kun dem med dårlig økonomi, der ﬂygter. Det er også rige og forretningsfolk, der ﬂygter og investerer deres penge i andre lande. Afstanden mellem dem, der har magten, og almindelige mennesker har gjort befolkningen vred. Der er efterhånden ikke no-

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

Ă&#x2DC;STRIG

â&#x20AC;?

UNGARN RUMĂ&#x2020;NIEN SERBIEN

ITALIEN 132.000

BULGARIEN

GRĂ&#x2020;KENLAND 416.245

TYRKIET

MALTA 99

SYRIEN

Vi dĂ¸r lidt hvert sekund og minut, sĂĽ vi tager chancen. Det er bedre at drukne pĂĽ det ĂĽbne hav Hana Ismail

LIBYEN

EGYPTEN

0,*5$17 )/<*71,1* %$51

DEMOGRAFI 18%

13%

69%

BĂ¸rn

Kvinder

MĂŚnd

gen middelklasse her. De, som er ved magten og tjener oliepenge, er overklassen, og resten af samfundet er underklasse.ÂŤ â&#x20AC;&#x201C; Er der slet ingen lĂ¸sninger? ÂťHvis vi skal mindske udvandringen, har vi brug for hjĂŚlp fra EU og USA for at sikre, at Kurdistan fĂĽr reformeret systemet, sĂĽ vi ikke ender som andre olierige lande. Vi skal have hjĂŚlp til at bruge oliepengene til at skabe arbejdspladser og boliger og sikre frihed og lighed i samfundet, sĂĽ alle tjener pĂĽ olien, og vi styrker de individuelle rettigheder og ytringsfriheden og mindsker religionens indďŹ&#x201A;ydelse her,ÂŤ siger Zana Abdulrahman.

Islamisering Dashti Jamal, formand for Iraqi Federation of Refugees, siger: ÂťPĂĽ de 24 ĂĽr, den har haft magten, har den kurdiske regering ikke kunnet skaďŹ&#x20AC;e personlig frihed, sikkerhed, ytringsfrihed, jobs, vand, strĂ¸m eller sundhed. De unge har ikke mulighed for at praktisere deres behov for at blive forelsket, og ofte heller ikke for at blive gift, fordi det koster mange penge. De kan ikke dyrke sport, biograferne er forsvundet, der er nĂŚsten ingen steder, hvor bĂĽde piger og drenge har adgang. Og samfundet bliver i det hele taget mere og mere islamiseret. Korruptionen vokser, og valglĂ¸fterne er ikke blevet opfyldt.

Konsekvensen er det, vi ser. NĂĽr de unge ikke kan fĂĽ opfyldt deres behov, sĂĽ ďŹ&#x201A;ygter de i hĂĽb om et bedre liv og en bedre fremtid.ÂŤ Bestoon Saida, som er jurist og ungdomsaktivist, er enig: ÂťDe unge fĂ¸ler sig svigtet og oplever, at ingen tager deres problemer alvorligt. De bliver mere og mere isoleret i et samfund, som begrĂŚnser deres frihed i stigende grad, for eksempel til at have et seksualliv, som er en basal menneskeret. SĂĽ de har ret til at ďŹ&#x201A;ygte og sĂ¸ge et bedre liv.ÂŤ Problemet er bare, siger Dashti Jamal, at udvandringen gĂ¸r, at intet ĂŚndrer sig. ÂťDet er ikke alle, der har muligheden for at ďŹ&#x201A;ygte, og udvandring lĂ¸ser heller ikke vores problemer. Befolkningen burde komme mere pĂĽ banen og kĂŚmpe i fĂŚllesskab mod styret, sĂĽ de sammen kan forbedre deres liv og skabe en bedre fremtid for Kurdistan.ÂŤ Hana Ismail ser anderledes pĂĽ det: ÂťFlugten over Middelhavet er livsfarlig,ÂŤ siger han, Âťog vi ved, at vi kan miste vores liv. Men vores personlige rettigheder bliver krĂŚnket hver dag, vi dĂ¸r lidt hvert sekund og minut, sĂĽ vi tager chancen. Det er bedre at drukne pĂĽ det ĂĽbne hav.ÂŤ Skrevet i samarbejde med Charlotte Aagard

'HVSHUDWH RJ IRUIXOJWH PHQQHVNHU HU GUHYHW Sn IOXJW DI HQ DOWÂĄGHOÂ JJHQGH NULJ L 6\ULHQ 'HW HU GH YRNVQHV NULJ PHQ GHW HU EÂĄUQHQH GHU WDEHU 9L VHU EÂĄUQ GHU GÂĄU %ÂĄUQ GHU GUXNQHU %ÂĄUQ GHU IO\JWHU DOHQH %ÂĄUQ GHU PDQJOHU PDG UHQW GULNNHYDQG PHGLFLQ RJ WÂĄM %ÂĄUQ GHU KDU EUXJ IRU YRUHV KMÂ OS 2J YL HU GHU , 6\ULHQ RJ QÂ URPUnGHUQH 3n GH JUÂ VNH N\VWHU RJ L 'DQPDUN 'X NDQ UHGGH OLY KMÂ OS QX 7DN

6PV %Â&#x2018;51 WLO RJ VWÂĄW PHG NU

UHGEDUQHW GN

+HGLQQ +DOOGRUVVRQ 5HG %DUQHW

Ankomster via Middelhavet 2015 Vigtigste ruter over Middelhavet

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

’Hvis ikke vi var der, hvordan skulle de så kunne ﬂygte?’ Når han ser, hvad folk går igennem for at få råd til rejsen, skammer menneskesmugleren Abo Hassan sig. Men han bliver ved med at sige til sig selv, at han hjælper dem væk fra krig – selv tjener han godt 13.000 kr. om dagen. Vi har mødt to menneskesmuglere i Izmir i Tyrkiet Af Daham Alasaad, Izmir

or mange af de ﬂygtninge, der lige nu strømmer mod Europa, er den tyrkiske havneby Izmir det måske mest afgørende sted på rejsen. Det er her, de begynder at

planlægge deres færd og må stille sig selv en række spørgsmål: Hvordan krydser vi havet? Hvordan klarer vi betalingen? Hvad gør vi, hvis båden går ned? Kan vi svømme i mørket? Vil kystvagten hjælpe os? Hvordan kan vi finde en troværdig menneskesmugler? Ligesom i mange europæiske byer er Izmirs bladklædte gader som forvandlet efter tilstrømningen af mennesker og flygtninge. Tusinder af flygtninge går på alle ugens dage rundt i det centrale Basmane-kvarter; sover under træer, stimler sammen på billige hoteller og køber redningsveste fra de boder, der dukker op i takt med efterspørgslen. Menneskesmuglerne er lette at finde. De hænger ud foran cafeerne i Basmane, hvor de forhandler med flygtninge om, hvordan og hvornår de kan blive placeret i en båd og fragtet til det forjættede land mod nordvest. Abo Hassan sidder på cafeen Karmez i kvarteret. Den syriske mand er 28 år gammel og blev i 2012 uddan-

Den 30-årige menneskesmugler Lokman arbejder døgnet rundt, men holder en pause, mens vi interviewer ham. Han har ikke den store fortjeneste, og han kunne ikke drømme om at udnytte familier på ﬂugt, hævder han.

net maskiningeniør. I dag arbejder han som menneskesmugler. »Jeg har været i den her branche i to år,« siger han. »Det startede i den tyrkiske by Mersin. Min professor på universitetet kontaktede mig for at høre, om jeg kendte en menneskesmugler, der kunne hjælpe hende med at komme til Europa. Så jeg lavede noget research og fandt en tyrkisk fyr, der hed Mustafa. Sammen med ham arrangerede jeg hendes rejse.« Da professoren ankom til Europa, ringede Mustafa til Abo Hassan med et tilbud: »Han tilbød mig, at hvis jeg kendte flere mennesker, der gerne ville til Europa, så ville han give mig en kommission på 200 dollar pr. person. Jeg sagde: ’Ja, hvorfor ikke’.« På det tidspunkt havde Abo Hassan ikke mange penge, så han besluttede sig for at samle mennesker gennem Facebook. Han begyndte at arbejde hårdt og tjente efterhånden en del penge – indtil det tyrkiske politi fangede ham og sendte ham tilbage til Syrien. »Efter en uge rejste jeg illegalt tilbage til Tyrkiet og begyndte at arbejde igen. Men denne gang i Izmir, hvor de fleste flygtninge og emigranter forsøger at krydse grænsen,« siger han.

Halv pris for børn Abo Hassans job går ud på at ﬁnde dem, der gerne vil rejse, og sammen med dem organisere turen og sørge for, at de er »ansvarlige«, når det gælder betaling. »Jeg samler folk i Basmaneområdet og transporterer dem til en af de små gader, hvor en stor varevogn holder klar til at tage dem med til mødestedet ved kystlinjen.« Mødestedet ligger to og en halv times kørsel fra Izmir. Her venter en båd, der skal sejle dem til de græske øer.

Fo Jacob Ehrb Foto: Fo hrr ahn n

HJÆLP FLERE FLYGTNINGE OG STOP MASSAKREN PÅ UDVIKLINGSBISTANDEN

»Og hvis kunderne ankommer til Grækenland i god behold, så giver jeg pengene til the big boss, Mustafa. Vi tager 1.200 dollar pr. person og 600 dollar for børn under 10 år. Børn under to år kommer gratis med,« siger han og tilføjer, at han gennem sit netværk får omkring 10 mennesker hver dag. Hvis man ikke stoler på menneskesmugleren, er der en anden måde, man kan betale på. I det centrale Izmir ligger illegale kontorer, hvor man som ﬂygtning kan indsætte penge for rejsen. Når man gør det, får man et hemmeligt nummer udleveret af kontoret. Ankommer man i god behold til Grækenland, ringer man til menneskesmugleren og oplyser det hemmelige nummer, og så kan han hente pengene på kontoret. Den slags kontorer er poppet op ﬂere steder i byen. Som regel er de styret af syrere, og foran indgangene står en mand, som holder øje med

Sms MS100 til 1919 og støt vores arbejde med 100 kr. Der er mere end nogensinde brug for din hjælp.

politiet. På døren er et skilt med de engelske ord For rent, så de har et alibi, hvis politiet kommer. Pr. betaling tager de 50 dollar i kommission. »Hver dag tjener jeg omkring 2.000 dollar,« siger Abo Hassan, »og jeg gemmer dem ikke i en bank. Jeg har dem bare i mit hus, hvor jeg har købt et pengeskab. Nogle gange, når jeg ser, at folk lider for at få råd til vores service, skammer jeg mig. Men i min optik hjælper vi dem med at komme væk fra krig og til et sikkert sted. Jeg mener: Hvis ikke vi var der, hvordan skulle de så komme væk?« Ikke engang Abo Hassans familie kender til hans arbejde. Han har ikke fortalt dem noget, for han er sikker på, at de ikke ville acceptere det. »Sidste måned hørte jeg om drengen Aylan Kurdi, der døde på en rute nær Bodrum. Det gjorde mig meget skamfuld og ked af det. Nu overvejer jeg at sige mit job op som menneskesmugler og åbne en anden forretning med de penge, jeg har tjent her,« siger han.

Renommé betyder alt En af de mange butikker, der sælger redningsveste til ﬂygtninge og både til menneskesmuglere, ligger i de gamle gader tæt på det travle torv Basmane Square. Butikken er ejet af den 50-årige tyrkiske mand Murat, som siger, at der er mange butikker i området, der sælger den slags ting, og at de alle tjener gode penge. »Hver dag sælger jeg omkring 15 gummibåde på 8,5 meter. Uden mo-

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

SAMFUND

tor koster båden 3.500 dollar, og en 20 hestekræfters motor koster 2.800 dollar.« Murat sælger cirka 300 redningsveste om dagen, og han forhandler to forskellige slags: Den ene kan være i vandet i fem timer og koster 20 dollar, den anden kan være i vandet i to timer og koster 12 dollar. Det er den, de ﬂeste ﬂygtninge vælger.

”

Nogle gange, når jeg ser, at folk lider for at få råd til vores service, føler jeg mig skamfuld. Men i min optik hjælper vi dem med at komme væk fra krig og til et sikkert sted Abo Hassan Oprindeligt syrisk maskiningeniør. Menneskesmugler i Tyrkiet

»Ja, det er en god forretning,« siger Murat med et stort smil. En anden menneskesmugler har været i branchen i tre år. Han ønsker ikke sit efternavn frem, men hans fornavn er Lokman, og han er 30 år gammel. Lokman stammer fra den kurdiske del af Syrien, og han fortæller, at han ikke har mistet en eneste passager endnu. 80 procent af hans kunder klarer turen til Grækenland i deres første forsøg, tilføjer han. Han placerer mellem 45 og 50 passagerer på en 8,5 meter lang båd og kræver 1.250 dollar pr. person. »Vi samler kunderne gennem vores netværk. I den her branche betyder renommé alting,« siger han og forklarer, at mange af hans kunder kommer til ham på baggrund af anbefalinger fra venner og familier, der allerede er kommet til Europa. »Så jeg har et godt renommé,« siger Lokman. »Hver dag har vi fem-seks både, hvis vejret er godt, og hvis den tyrkiske kystvagt ikke fanger båden.« Lokman har ikke nogen stor fortjeneste, siger han, og han kunne ikke drømme om at udnytte familier. Nogle gange lader han endda værdigt trængende rejse gratis, fordi han har ondt af dem, hvis de skal sove på gaden med deres børn. Omkostningerne er også høje, siger han. Samlet skal han lægge 50.000 dollar ud for at have en båd i havet, hvilket inkluderer vederlag til andre menneskesmuglere. »I sidste ende er hele netværket

På Basmane Square i Izmir er butikker med udstyr til ﬂygtninge og menneskesmuglere spiret frem de seneste måneder. En redningsvest koster mellem 12 og 20 dollar. Manden på billedet er ikke menneskesmugler, men sælger udstyr. Fotos: Daham Alasaad

kontrolleret af den magtfulde tyrkiske mand Alkhal, der får det meste af overskuddet,« siger Lokman. Alkhal har angiveligt omkring 40 mand under sig og ﬂere end 15 minibusser, der kan transportere ﬂygtninge mellem mødestedet og der, hvor båden sejler ud. Det er ham, der bestemmer, fra hvilket sted og hvornår båden afsejler. Han ejer bådene – og alle de andre menneskesmuglere er bange for ham, fordi han styrer det meste af Izmir, ifølge Lokman. Men Lokman understreger, at han ikke kun er menneskesmugler for at tjene penge: »Du må forstå‚« siger han, »at vi er en del af de mennesker, der rejser til Europa. Og vi føler mere med dem og hjælper dem mere, end resten af verden gør.«

Ole Lynggaard: “Blomster” diamantarmring. Hammerslag: 170.000 kr.

SIDSTE FRIST! Hvis du overvejer at sælge smykker på auktion, anbefaler vi at slå til nu. Der er åbent for indlevering alle hverdage og lørdage i København og Aarhus.

Indleveringsfrister: smykker og armbåndsure ældre møbler og tæpper russisk kunst ældre kunst moderne møbler og belysning moderne kunst

9. oktober 9. oktober 14. oktober 19. oktober 26. oktober 26. oktober

Information har foto af de omtalte menneskesmuglere, men ingen af dem har ønsket, at det blev publiceret Skrevet i samarbejde med Rasmus Elmelund

Sundkrogsgade 30 2150 Nordhavn Tel 8818 1111

Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 bruun-rasmussen.dk

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR

IS sĂŚlger Palmyra bid for bid IfĂ¸lge det amerikanske Udenrigsministerium er salget af uvurderlige kulturgenstande fra Syrien og Irak den nĂŚststĂ¸rste indtĂŚgtskilde for Islamisk Stat Af Daham al-Asaad

e l i e f f e r, g u l d m Ă¸ n t e r, glaskrukker og statuer. Abu Hamid har det hele, enten i sin lille bod pĂĽ markedet i den tyrkiske grĂŚnseby Gaziantep eller gemt vĂŚk derhjemme. Og det er alt sammen fra Palmyra, Syriens antikke ruinby, som siden maj mĂĽned har vĂŚret under Islamisk Stats kontrol. ForklĂŚdt som kunde mĂ¸der jeg den 42-ĂĽrige forretningsmand, som fortĂŚller, at han har masser af genstande, som lige er ankommet fra Palmyra. Jeg kan fĂĽ lige, hvad jeg vil have. Og tingene er ikke billige. De funklende guldmĂ¸nter med Alexander den Stores portrĂŚt sĂŚlger han for 2.500 dollar stykket, og han siger, at han netop har solgt en statue fra Palmyra til en tysk samler for intet mindre end 25.000 dollar. Det sorte marked i Gaziantep er centrum for Islamisk Stats omfattende handel med Syriens kulturarv. Her stĂĽr det klart, at Islamisk Stat ikke bare Ă¸delĂŚgger det ĂĽrtusindgamle Palmyra og andre arkĂŚologiske skatte af religiĂ¸se grunde, men ogsĂĽ fordi det giver dem mulighed for systematisk at udplyndre og sĂŚlge de mange uvurderlige genstande. IfĂ¸lge det amerikanske Udenrigsministerium er handlen med Iraks og Syriens kulturarv en af Islamisk Stats allerstĂ¸rste indtĂŚgtskilder, kun overgĂĽet af den illegale handel med olie fra de olieinstallationer, som bevĂŚgelsen fortsat kontrollerer.

Brudte lĂ¸fter Da Islamisk Stat rykkede ind i Palmyra, lovede de at beskytte den unikke ruinby, der er pĂĽ UNESCOâ&#x20AC;&#x2122;s liste over fredede omrĂĽder. IS-kommandant Abu Laith al-Saudi svor hĂ¸jt og helligt, at Palmyras uvurderlige historiske ruiner ville blive skĂĽnet. Det var kun statuerne, Islamisk Stat ville

Altid gode tilbud pĂĽ trĂŚningsudstyr WLO SULYDWH Ă&#x20AC;UPDHU S FHQWUH FHQWUH P Ă Kom og prĂ¸v fĂ¸r du kĂ¸ber eller se mere pĂĽ www.sagatrim.dk 700 m2 butik Mileparken 30 2730 Herlev Tlf. 3811 4811

Ă¸delĂŚgge. ÂťVi vil bevare de historiske bygninger. Der vil ikke ske dem noget, Inshallah,ÂŤ sagde han. ÂťVi vil kun Ă¸delĂŚgge de afguder, som de vantro har tilbedt. Vi kommer ikke med bulldozere, sĂĽdan som nogle folk tror.ÂŤ Men det lĂ¸fte holdt ikke lĂŚnge. Blot en mĂĽned senere lagde Islamisk Stat billeder af Ă¸delĂŚggelserne ud pĂĽ nettet. De havde bl.a. sprĂŚngt Palmyras nĂŚstvigtigste bygning, Baal Shamin-templet, i luften. Walid al-Asaad er direktĂ¸r for Palmyras Museum og fortĂŚller fra Damaskus, hvor han har sĂ¸gt tilďŹ&#x201A;ugt, hvordan Islamisk Stat i august myrdede hans 81-ĂĽrige far, der var pensioneret direktĂ¸r for de verdensberĂ¸mte arkĂŚologiske udgravninger i Palmyra. ÂťHans lig blev hĂŚngt op pĂĽ en af sĂ¸jlerne i en af byens gader,ÂŤ siger han til Information. Og en lang rĂŚkke fotos, som bl.a. er blevet delt pĂĽ de sociale medier, bekrĂŚfter hans fortĂŚlling. IfĂ¸lge Walid al-Asaad var en af grundene til mordet pĂĽ den gamle mand, at han ikke â&#x20AC;&#x201C; selv under tortur â&#x20AC;&#x201C; ville afslĂ¸re, hvor en del af Palmyras vĂŚrdifulde genstande befandt sig.

Millioner af dollar PĂĽ markedet i Gaziantep giver Abu Hamid mig lov at tage billeder af de mange genstande, men kun med min mobiltelefon. Jeg tager billeder af ďŹ&#x201A;ere relieďŹ&#x20AC;er og ogsĂĽ nogle af de mange guldmĂ¸nter, som jeg viser til en ekspert for at vĂŚre sikker pĂĽ, at tingene virkelig er fra Palmyra. ArkĂŚologiprofessor StaďŹ&#x20AC;an Lunden fra GĂ¸teborgs Universitet bekrĂŚfter, at relieďŹ&#x20AC;erne meget vel kan vĂŚre fra Palmyra. ÂťDen slags ting kommer normalt fra Palmyra og Syrien,ÂŤ siger han og fremhĂŚver bl.a. et lille stenrelief med en kamel og et andet med tre stĂĽende personer som vĂŚrende typiske for Palmyra. MĂ¸nterne derimod kan han ikke med sikkerhed sige, kommer fra Palmyra. De kan ogsĂĽ vĂŚre andre steder fra i MellemĂ¸sten, for Alexander den Store kom vidt omkring. IfĂ¸lge StaďŹ&#x20AC;an LundĂŠn er der imidlertid ikke tvivl om, at genstande fra Palmyra kan indbringe Islamisk Stat store summer. ÂťDet er i sagens natur svĂŚrt at vide, hvad tingene prĂŚcis kan indbringe pĂĽ det sorte marked, men de vil helt sikkert vĂŚre mange penge vĂŚrd i Vesteuropa,ÂŤ siger han. Maamoun Abdulkarim, der leder den syriske regerings Department of Antiquities bekrĂŚfter, at Islamisk Stat tjener meget store summer pĂĽ illegalt salg af kulturgenstande. Han anslĂĽr, at det drejer sig om Âťmillioner af dollar,ÂŤ men noget prĂŚcist belĂ¸b er det ikke muligt at komme med, siger han over telefonen fra Damaskus ÂťDe har sprĂŚngt bĂĽde templer og ruiner i luften, og i ly af eksplosionerne foregĂĽr der en meget omfattende handel med skatte fra Palmyra. Det er der ingen, som ser, men vi ved, at mange af de arkĂŚologisk genstande, som nu sĂŚlges pĂĽ det sorte marked i

Tyrkiet og Libanon, stammer fra Palmyra,ÂŤ siger han. Og det bekrĂŚftes af Maher, en ung IS-kriger, som ikke Ă¸nsker sit rigtige navn oďŹ&#x20AC;entliggjort. Han er ďŹ&#x201A;ygtet fra Islamisk Stat og frygter repressalier, hvis han stiller sig oďŹ&#x20AC;entlig frem og fortĂŚller, hvad der foregĂĽr i de omrĂĽder, som bevĂŚgelsen kontrollerer. IfĂ¸lge Maher er der tale om en systematisk udplyndring af Palmyra. ÂťGenstande fra Palmyra bliver gravet ud med bulldozere og andre store maskiner, der Ă¸delĂŚgger ruinerneÂŤ fortĂŚller han over Skype fra Tyrkiet. ÂťMen de bliver ogsĂĽ gravet ud af lokale, som er hyret til opgaven af IS. Det er en hel maďŹ a, som sĂŚlger vores historie. De gemmer de mest vĂŚrdifulde statuer, og sĂĽ Ă¸delĂŚgger de bygninger og ďŹ ndesteder for at skjule udplyndringen,ÂŤ siger han og mener, at det kun er muligt at holde omfanget af plyndringerne hemmelig, fordi alle telefon- og internetforbindelser til Palmyra er afbrudt.

En tredjedel til IS IfĂ¸lge Maamoun Abdulkarim lykkedes det for de syriske myndigheder at bringe omkring 400 genstande fra Palmyras Museum i sikkerhed, fĂ¸r Islamisk Stat erobrede byen. De beďŹ nder sig nu angiveligt i sikkerhed i Damaskus. Men resten af ruinbyens skatte stĂĽr ikke til at redde. Hos Abu Hamid i Gaziantep gĂĽr handlen godt. Generelt er det de smĂĽ ting fra Palmyra, der har stĂ¸rst vĂŚrdi, for de er lettest at transportere, fortĂŚller han. ÂťDet er ikke svĂŚrt for mine folk at ďŹ nde genstande i Palmyra. NĂĽr de har gravet dem ud af ruinerne, tager de tingene med til Raqqa. Derefter betaler vi en tyrkisk smugler for at tage genstanden med over grĂŚnsen til Tyrkiet,ÂŤ fortĂŚller han. IfĂ¸lge Abu Hamid betaler han 30 procent af fortjenesten i skat til Islamisk Stat og resten af pengene deles mellem ham selv og den person, som har fundet genstanden i Palmyra. Abu Hamid mener ikke selv, at han gĂ¸r nogen skade ved at sĂŚlge kulturgenstandene videre: ÂťVi Ă¸delĂŚgger ikke ruinerne. Vi sĂŚlger bare tingene for at have noget at leve af. Og desuden er der sĂĽ mange ruiner i Syrien, at det ikke gĂ¸r nogen forskel.ÂŤ Den driftige handelsmand i Gazientep er imidlertid kun en af mange. I den tyrkiske grĂŚnseby Manbij fortĂŚller ďŹ&#x201A;ere kilder, at Islamisk Stat i al hemmelighed har oprettet et sĂŚrligt kontor i byen, Manbij Archeological Administration, MAA, der styrer salget af de mange genstande fra Palmyra. IfĂ¸lge kilderne er der tale om et organiseret smuglernetvĂŚrk, som organiserer salg og transport af genstandene, men trods ihĂŚrdige forsĂ¸g lykkes det ikke at ďŹ nde frem til kontoret. udland@information.dk

Disse arkĂŚologiske genstande bliver solgt pĂĽ det sorte marked i byen Gazientep i det sydlige Tyrkiet. Angiveligt fĂĽr IS 30 procent af salget som en slags skat for de genstande, der graves ud af ruinerne i den syriske by Palmyra. Foto: Daham al-Asaad/Billedcollage: iBureauet

Skrevet i samarbejde med Rasmus Elmelund og Charlotte Aagaard

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR

Følelsernes historiefortæller Tildelingen af nobelprisen i litteratur til Svetlana Aleksijevitj er en sejr for alle de mennesker, som har fået deres liv ødelagt af tyranniske regimer

KOMMENTAR

Af Mustafa Ismail

er er ét spørgsmål, som den hviderussiske forfatter og netop kårede nobelprisvinder i litteratur, Svetlana Aleksijevitj, har måttet forholde sig til gentagne gange i sin karriere: Hvorfor skriver hun så meget om krig? I et interview for nogle år siden svarede hun på vegne af både sig selv og sine hviderussiske landsmænd: »Grunden er, at vi ikke har haft anden historie end krig. Hele vores historie er militant. Det er derfor, blodet så ofte ﬂyder på det tidligere imperies jord.« I sin begrundelse for at tildele Svetlana Aleksijevitj nobelprisen, fremhæver priskomiteen hendes »polyfoniske skrift«, som den kalder »et monument over lidelse og mod i vor tid.« Sara Danius, den permanente sekretær for Det Svenske Akademi, som uddeler nobelprisen, talte i går i telefon med den prisvindende forfatter og fortalte efterfølgende tv-stationen SVT om hendes umiddelbare reaktion: »Hun var overlykkelig, da hun forstod, hvem hun talte med. Og hendes kommentar var: ’Fantastisk’.« Fantastisk er også et ord, mange kendere af Svetlana Aleksijevitj bruger om hendes forfatterskab. Den 67-årige hviderussiske forfatter er født i det tidligere Sovjetunionen som datter af en ukrainsk mor og en hviderussisk far. Hun er uddannet i journalistik og arbejdede i ﬂere år som reporter på skiftende aviser, indtil hun blev ansat som fortællende journalist på det litterære magasin Neman. Derfra begyndte hun at skrive romaner i en litterær, dokumentarisk stil. Hendes baggrund som

journalist har givet hende evnen til at beskrive menneskers lidelse i øjenhøjde og komme helt tæt deres virkelighed. Særligt fremhæves hendes evne til på indlevende vis at omforme de tavse vidners oplevelser og give dem udtryk i fortællinger. Det er ud fra den formel, at hun bl.a. har skrevet om store verdenshistoriske begivenheder som Anden Verdenskrig, Tjernobyl-katastrofen og Sovjetunionens invasion af Afghanistan. Svetlana forlod i 2000 Hviderusland efter at være blevet chikaneret af Lukasjenkos totalitære regime. Hun ﬂyttede i en periode mellem forskellige europæiske byer – som Paris, Gøteborg og Berlin – men i 2011 vendte hun atter tilbage til hovedstaden Minsk.

Varmt blodbad I sine fortællinger skriver Svetlana Aleksijevitj ofte om virkelige hændelser, som hun formidler på en litterær måde, der tilføjer begivenhederne følelser og drama. Ikke mindst når hun skriver om de lidelser, som borgere i den røde østblok måtte undergå, og beskriver det tidligere Sovjetunionen som »én stor fællesgrav og et varmt blodbad«. Hendes litterære gennembrud kom med udgivelsen af bogen Krigen har ikke et kvindeligt ansigt

”

Vi har ikke haft anden historie end krig. Hele vores historie er militant. Det er derfor, blodet så ofte ﬂyder på det tidligere imperies jord Svetlana Aleksijevitj Forfatter og nobelprismodtager

fra 1985, der former sig som en række monologer over kvinders erindringer om Anden Verdenskrig. Erindringer er også emnet for hendes anden bog, De sidste vidner, som udkom samme år og er skrevet som dialoger over børns fortællinger om krig. Som Svetlana Aleksijevitj selv har formuleret det: »Krig set gennem børns øjne bliver endnu mere forfærdelig.« Svetlana Aleksijevitj er ikke nogen oﬃciel historieskriver, hun er snarere en formidler af følelsernes historie. Hun skriver om menneskelige tab og personlige lidelser. Eller som Sara Danius formulerer det: »Hendes værker handler ikke om historiske begivenheder, men mere om historiske følelser. De historiske begivenheder – som for eksempel Tjernobyl-katastrofen – er egentlig bare en lejlighed for hende til at beskrive det sovjetiske individ.«

’Hvem er vi egentlig?’ I bogen Enchanted with Death fra 1993 fokuserer Svetlana Aleksijevitj på det store antal af selvmord og selvmordsforsøg, som fulgte i kølvandet på kommunismens sammenbrud. Med de socialistiske ideologiers forvitring måtte de gamle østblokborgere pludselig forholde sig til en ny verdensorden, og i Svetlana Aleksijevitjs bog får selvmordet symbolsk karakter af et selvmord på selve den sovjetiske nationalkarakter. Med systemets kollaps blev mange pludselig tvunget til at stille sig et spørgsmål, som ikke tidligere havde været nødvendigt: Hvem er vi egentlig? En typisk menneskelig reaktion, når man beﬁnder sig i lande, der er styret af totalitære regimer. At Svetlana Aleksijevitj nu bliver tildelt nobelprisen i litteratur er en sejr for alle de ofre, som har fået deres liv ødelagt af tyranniske regimer, ikke kun i Sovjetunionen, men overalt hvor diktatur og undertrykkelse hersker. Prisen er samtidig en sejr for journalister og journalistik, ikke mindst i de lande, som er blevet forvandlet til sorte huller, og hvor journalister bliver anholdt, tortureret og fængslet i deres forsøg på at bringe humanistiske stemmer til verden.

Sergei Arsenievich Vinogradoff: “I skoven efter svampe”. Olie på lærred. 73 x 92. Hammerslag: 860.000 kr.

Russisk kunst søges! Kom til vurderingsdag: tirsdag den 13. oktober kl. 14 - 17 Sundkrogsgade 30, 2150 Nordhavn Vores eksperter står klar til at vurdere malerier, tegninger, porcelæn, sølv, smykker, ikoner og samlerobjekter til sommerens russiske temaauktioner. Denne dag er det også muligt at møde chefekspert Elena Nesterova, professor ved St. Petersburg Academy of Fine Art. For mere information kontakt venligst Martin Hans Borg på tel. 8818 1128 eller Kasper Nielsen på tel. 8818 1121. Et par russiske manchetknapper af 14 kt. guld. Værkmester August Hollming, 1908-1917. Hammerslag: 80.000 kr.

kultur@information.dk

Skrevet i samarbejde med Rasmus Bo Sørensen

Sundkrogsgade 30 · 2150 Nordhavn · Tel: 8818 1111 · bruun-rasmussen.dk

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

FOKUS Arabisk poesi Illustrationer: Mia Mottelson/iBureauet

En lille historie om arabisk poesi Med Rana Zeids bog ’En tøvende engel’ er der åbnet et vindue for danske læsere mod moderne arabisk poesi. Bogen er en kulturel bro og en mulighed for at få indblik i, hvordan det står til i den arabiske poesi og dens moderne rum, hvis forhistorie her optegnes Af Mustafa Ismail

or nylig udkom på dansk den palæstinensisk-syriske digter Rana Zeids bog En tøvende engel. Bogen er et eksempel på moderne arabisk poesi og et udtryk for en tendens i arabisk digtning i de senere år, hvor detaljer fra dagligdagen og det oversete har en stor plads og kommer frem i et klart sprog og et roligt udtryk, der nærmest kan siges at være en indre udladning, det forpinte menneskes stemme i omgivelser fulde af ødelæggelse. Rana Zeid hælder til via intense sanselige billeder at skabe poetiske scener i et let og mundret sprog. I hendes digte optræder naturen som ven og tilﬂugtssted, den gode gud og snigskytten, isolationen, kærligheden. Hun skri-

ver om ensomhedens akter og sit ønske om forandring ved sin elskedes hånd, om angst og uro og de brede drømme, alt imens døden kredser i digtenes rum. Men pludselig oplever vi den (døden) også som forskrækket, som en kanin, der frygter en fortid, der forfølger den. Nogle af digtene i En tøvende engel er tøvende i sit udtryk om kroppen, men det er et udtryk, der svinger mellem forsigtig suggestion og det ligefrem udsagte og modige.

Stereotype fordomme Rana Zeids bog får forstærket opmærksomhed af et udefrakommende element, idet den kommer samtidigt med ﬂugtstrømmen mod de europæiske lande, der også omfatter palæstinensere fra Syrien, og den uro, ﬂygtningesagen har medført politisk og sam-

fundsmæssigt. Bogen kan i denne sammenhæng bryde stereotype fordomme om flygtninge i de europæiske samfund ved at tilskynde institutioner og andre interesserede til blandt flygtningene at søge de kreative og kunstneriske kræfter. Rana Zeid er palæstinenser og har boet sammen med sin familie i Syrien, som hun forlod under den syriske krise for endeligt at søge til Europa og opnå politisk asyl i Frankrig, hvor hun opholder sig i dag. Rana Zeids første poetiske udspil er inspireret af det arabiske korpus af prosapoesi. Dermed er bogen også et vindue for den danske læser, der åbnes til moderne arabisk poesi. På den måde er bogen en kulturel bro og en mulighed for at få indblik i, hvordan det står til i den arabiske poesi og dens moderne rum. Rana Zeid kommer til os fra den arabiske poesi, der har en næsten 1.500 år lang historie fra et geografisk område, der er det arabiske, hvor man har kaldt poesien for ’Arabernes bog’ eller ’Arabernes optegnelser’, en benævnelse, der svarer til den franske digter Stéphane Mallarmés benævnelse af poesien som ’Det højere sprog’, fordi poesien til stadighed er et fremstående element i arabiske kultur og har været det i alle tidsaldre. Mekkas befolkning kaldte for eksempel Muhammed for digter og regnede Koranen, som Muhammed taler om, for en form for poesi. Blandt kapitlerne eller surerne i Koranen er der et, der bærer titlen »Digterne«, men kapitlet kritiserer digterne og opfordrer muslimerne til ikke at følge dem, fordi »digterne siger noget, de ikke gør«. Det forhindrede dog ikke Muhammed i at gøre Hassan ibn Thabit til sin digter, der forsvarede ham og muslimerne over for de andre digtere, der var imod islam. Det fjerde århundrede e.Kr. regnes af den store humanist Jahiz (d. 869 e.Kr.) og moderne kriti-

kere for det tidsrum, hvor arabisk poesi dukker op i den form, som vi kender. Det er de store digtere fra den arabiske poetiske tradition, der er kendt som Mu’allaqadigterne. Det siges i en overleveret omtale af dem, at deres lange oder blev hængt op på Kabaens tæpper i byen Mekka, da Kabaen jo er ældre end islam.

Europæisk indflydelse Arabisk poesi levede et traditionsrigt liv med versefødder, rim og faste poetiske versemål indtil det 20. århundrede, hvor tegn på forandring begyndte at vise sig, og hvor nye typer af digte som mere eller mindre lignede den poesi, der blev skrevet i Europa og Amerika begyndte at dukke op i den arabiske verden (Irak, Libanon og Syrien). Vi ved ikke meget om, hvorvidt de poetiske temaer, der skrives om i den moderne poesi i de arabiske lande minder om de europæiske. Det kræver sammenlignende studier, men vi ved at den moderne arabiske poesi som et resultat af oversættelser af europæisk poesi i det 20. århundrede i vid udstrækning er under indflydelse af den moderne europæiske poesi. Den moderne arabiske poetiske strømning kan regnes som barn af den moderne strømning i europæisk poesi og som resultat af denne kulturelle associering. Tidsskriftet Shi’r, der begyndte at udkomme i Beirut i 1957, og som blev redigeret af digteren Yusef elKhal, er det vigtigste vendepunkt for arabisk poesi. Det var ikke blot et litterært tidsskrift, men snarere en kulturel bevægelse, som gjorde oprør mod den traditionelle poetiske og kulturelle arabiske arv og beredte grunden for det nye ved at optage den samtidige modernistiske diskurs, der fandtes i Europa. I Shi’r, der udkom frem til 1970, samledes en elite af kunstnere, hvis navne senere fik stor betyd-

ning for moderne arabiske poesi – Adonis, Onsi el-Haj, Muhammed Maghout, Shawqi Abu Shaqra, Tawﬁq Sayigh – ud over at det var en talerstol for de forskellige digtere i den arabiske verden. Tidsskriftet nøjedes ikke med at udgive poesi og tekster, men oversatte også europæisk og amerikansk poesi til arabisk. Dette blev styrket af litteraturkritiske og -teoretiske artikler og udgivelse af poetiske erklæringer, der havde til hensigt at opildne til nedbrydelse af det gamle og traditionelle for at bygge nyt i skrivekunsten, kulturen og samfundet. Tilsyneladende spiller den kulturelle referenceramme, som digterne i tidsskriftet havde, en rolle. Yusef el-Khal, Tawﬁq Sayigh og Jabra Ibrahim Jabra var f.eks. påvirkede af den angelsaksiske kultur, mens Adonis, Onsi el-Haj og Shawqi Abu Shaqra var påvirkede af den frankofone kultur. Det var naturligt, at tidsskriftet blev angrebet af panarabisterne (eller de arabiske nationalister), de arabiske islamister og de kræfter, der skuede bagud, og som udnævnte sig selv som beskyttere af den arabiske kulturarv, og som stod i vejen for nogen som helst omvæltning, fordi der blev sået tvivl om, hvorvidt tidsskriftet og kredsen omkring det havde forbindelse til CIA.

Kurdiske poeter Før og samtidig med tidsskriftet Shi’r opstod andre projekter og skoler som for eksempel kredsen Apollo, der blev stiftet af den egyptiske digter Ahmad Zaki Abu Shadi i 1932 eller tidsskriftet Hiwar i 1962, men de nåede aldrig samme grad af indﬂydelse og gennembrud på den arabiske kulturelle scene som Shi’r, der formåede at røre op i de stillestående vande. Her bør vi henvise til, at vi bruger betegnelsen arabisk poesi, fordi det er poesi skrevet på ara-

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

bisk og derfor knytter sig til det kulturelle arabiske felt, men der er digtere af anden etnisk herkomst, som f.eks. kurdere og amazigher (berbere), hvis poetiske produktion og andre værker er udgivet på arabisk, på grund af det arabiske sprogs hegemoniske position som følge af, at de diktatoriske, panarabiske regimer fæstnede deres greb om de fleste af landene i den østlige og vestlige del af den arabiske verden, og indtil i dag afviser officielt at anerkende, at der findes andre sprog end arabisk i disse lande. I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at store navne i den arabiske poesi for eksempel var kurdiske – som

Ahmad Shawqi, der ﬁk titlen ’Poeternes fyrste’ i moderne tid, eller for eksempel den kurdisk-irakiske Buland Haidari eller den kurdisksyriske Salim Barakat, der skriver sine poesi- og romantekster på et af kritikerne anerkendt usædvanligt arabisk. Digtsamlingen En tøvende engel har dermed ledt os til at komme med forskellige nedslag i den arabiske poesi, der kan vise sig at blive en katalysator for andre kreative stemmer, der kan vende ﬂygtningesituationen til noget positivt, ligesom det tidligere er sket for libanesiske, palæstinensiske og irakiske kunstnere, der har udlevet deres kulturelle og kunstne-

riske projekter i udlændigheden og til en vis grad har fået succes med at realisere sig selv.

Ferieboliger i Informations rejsemagasin iVERDEN Udlejer du din feriebolig?

Oversat af June Dahy FAKTA

Så annoncér den i Informations store rejsemagasin iVERDEN!

2 udgivelser i 2015 for kun 1.600 kr.* * Nb. kan også købes enkeltvis

En tøvende engel

Udgivelser:

× Rana Zeids ’En tøvende engel’ udkom på arabisk i 2012 i Beirut. × På dansk er den netop udkommet på forlaget Korridor i June Dahys oversættelse.

30. okt., 18. dec Deadline for næste udgivelse er 19/10-15 - kl. 12.00. Bestil din annonce på maks. 25 ord. Send teksten på information@frontmedia.dk inkl. oplysning om dit navn, adresse og tlf.nr., Mrk. iVerden. Så sender vi en bekræftelse.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

FOKUS Arabisk poesi

Uden titel Af Yasser Omar

Afhøringen er ikke slut sagde soldaten vredt og lukkede døren til himlen og et sort mørke der pyntede sig med arrogance og blod afhøringen er ikke slut sagde kammeraten de frygter min nøgne krop der ligger slængt på gulvet i kæder men afhøringen vil være slut før tid og den civile vil nødvendigvis blive dræbt mens militsmanden muligvis redder skindet afhøringen er ikke slut siger han Vi ler bravt af hans beskrivelse så griner vi bliver hysteriske og græder en uhyggelig tavshed breder sig over sanserne hvorpå en af os forsvinder ud af bevidstheden tager det med han ønsker af sine vragdele mens han krummer sig som et foster og favner det der formentlig er tilbage af hans knogler måske drømte han om at overleve måske ventede han på foråret fordi han frygtede vinteren han stønnede så voldsomt at han blev rystet og drak sine tårer Jeg rakte ham min hånd måske jeg kunne lindre kulden der var på vej i hans ribben men jeg berørte en krop så uklar som et fravær så mager som en tråd der stikker ud af noget tøj

jeg hørte ham hans sidste utydelige men store hvisken måske hviskede han til englen da den besluttede at tage ham eller måske hviskede han til mig for at det ikke skulle gå mig som ham eller måske talte han i vildelse om stedet og følelserne måske var nogle minder kommet over ham eller måske rørte han livet I skyggen kunne jeg ikke skimte hans ansigt men jeg prægede min hånd med hans øjne og hans sår og ja! jeg stjal lyden af hans stønnen fra ekkoet Sov min ven nøgen og med hænderne bundet og med stænk af morgendagens blod på din krop Ingen morgendag vil være dig tilstrækkelig Gid mit skind var et gammelt ligklæde gid min krop var en grav der kunne rumme dig.

Yasser Omar er ﬂygtning fra Syrien. Oversat af June Dahy

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

Lidt efter lidt Jan Pêt Khorto

Lidt efter lidt undersøger jeg boligerne der prægtigt stod deres historie jeg får dem i tale fæstner blikket i dem bag mine sorte øjne læser dem og tegner dem med fantasiens øje rør ved deres ydre træk og præger deres svindende illusion Jeg bliver klar over, at jeg fantaserer da jeg frigør mit øjenlåg hen over rester af spredte sten gennem arkader i en by som forgængelige skikkelser har nedarvet gennem tusinder af år. Lidt efter lidt forfølger jeg mine sporadiske skridt der har gået i byens gader siden tidernes begyndelse til min sporadiske væren i gaderne i et eksil her hvor min histories blodårer slår mod hinanden efter at min nation forstødte mig og jeg blev en af dem der blev spredt ud over de blonde normanneres land. Lidt efter lidt følger jeg i hælene på de af mine skridt der ikke blev trukket op som den dræbte Damaskus-jasmin af hænder der kan kaldes hånlige menneskemonstre Jeg forfølger skridt fra dage der ledsagede mig berusede eller perplekse i gyder og stræder Jeg ser skikkelser gå forbi usikre som mig forfølge hvad der er tilbage

af deres skridt med afsvedet tøj, med granatsplinter Enhver der bar sloganet »Frihed« på sin skulder enhver der blev antændt revet op afbrændt dræbt plyndret stukket revet til blods endte som aske pisket Enhver der sagde Lad leve Lidt efter lidt går det op for mig at jeg ikke er mig at jeg ikke længere har et sted der er mit i gyder og stræder i min afbrændte samtid Og det går op for mig at historien er blevet voldtaget at stedet er blevet voldtaget at tiden er blevet voldtaget at børnene er blevet voldtaget at jasminen er blevet voldtaget at mindet er blevet voldtaget at kæresterne er blevet voldtaget at vejene er blevet voldtaget at vennerne er blevet voldtaget at jeg er blevet voldtaget med dem Med hele menneskehedens hænder Jeg erkender og bevidner så at der ingen gud er uden du voldtagne frihed.

Jan Pêt Khorto er ﬂygtning fra Syrien. Oversat af June Dahy

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR

Når et barn bliver flygtningebarn Alle børn bør have kærlighed og et trygt sted at sove. Det virker enkelt, men er det desværre ikke, når man er et barn på flugt. Det bliver tydeligt i Magnus Wennmans billedserie, ’Hvor børnene sover’. Som tidligere flygtningebarn glemmer man aldrig flugten, menneskesmuglerne og ikke mindst de kolde steder at sove

Af Manila Ghafuri Fotos: Magnus Wennman

eg var syv år gammel. Bomberne fra Taleban kom tættere og tættere på. Jeg kunne mærke jorden ryste som et jordskælv, der kan ødelægge dit hjem på splitsekunder. Men denne rysten kom ikke fra naturen, den var menneskeskabt. Den kom fra mænd med lange skæg, fjerne blikke og store våben. Talebanerne kunne ikke lide mænd som min far, og fra den ene dag til den anden blev mit liv revet væk. Nu var jeg et barn på flugt. Vi fordelte vores slæb, og det var koldt. Jeg vidste intet. Skulle jeg endelig se Disneyland? Eller skulle vi besøge Bollywood? Sådan startede min flygtningehistorie. Jeg har været et barn på flugt, det har sat vigtige spor i mit 22-årige liv. Da jeg så Magnus Wennmans billedserie, Hvor børnene sover, kom erindringerne fra min egen flugt krybende tilbage i hu-

kommelsen. Hvordan vi flygtede fra det nordlige Afghanistan op gennem mange lande. For det meste klarede vores ben den lange tur. I dag lever jeg et normalt liv. Jeg har mine forældre og mine seks søskende omkring mig. Jeg føler mig heldig. Jeg er ikke længere på flugt. Men hvad så med de børn, som stadig er? Som netop i dette øjeblik sidder i en livsfarlig båd på vej over Middelhavet, går langs motorveje i Europa og sover i skove? Jeg har forholdt mig til tre billeder fra billedserien, som siger mest om min flygtningesituation; at være et flygtningebarn.

Skrevet i samarbejde med Johanne Ramskov Erichsen

Jeg blev altid tryggere af at se min mor gå ved siden af mig. En mor gør meget mere, end hun aner. På billedet ser man lille Sham på blot 1 år, der sover på skødet af sin mor. Jeg kan ikke få blikket væk fra kvindens tørklæde, der skjuler hendes ansigt. Jeg ved godt, hvad der er bag tørklædet; et ansigt fyldt af sorg og afmagt. Jeg kan huske, hvordan min mor bar min lillesøster under hele flugten. Hun bar hende altid så blidt og alligevel så hårdt. Måske var hun bange for at tabe hende? På et tidspunkt gik vi gennem en flod. Strømmen var stærk, og vi skulle hurtigt igennem. Menneskesmuglerne havde travlt, og dermed havde vi det også. På et tidspunkt gled min lillesøster ud af min mors arme, og strømmen var ved at fange hende. Da jeg så min mors øjne, forstod jeg, hvad moderkærlighed betyder. Den afmagt, som de føler som forældre, må have været ulidelig. Det er netop denne afmagt, som skriger ud af billedet. En mor som holder sit lille barn, nærmest opgivende. Synet af mine forældre, der kæmpede for os, gjorde, at jeg følte mig mere tapper og havde mere gåpåmod. På et af vores såkaldte stoppesteder under flugten opholdt vi os i Polen. Vi boede hos en polsk familie og fik minimalt med mad og væske. Men det var ikke det hårdeste. Det hårdeste var at høre børnene fra den polske familie blive slået. De havde varme, mad og husly, men ingen moderkærlighed. Det havde jeg til gengæld. Jeg havde mine forældre, der elskede mig; som elskede os alle syv. Et andet stop i Polen adskilte sig fra de andre af den grund, at min familie for første gang blev splittet. Menneskesmuglerne snød os og ville lokke flere penge ud af min far. Lige pludselig blev min far, mine to ældre søstre, min lillebror og jeg splittet fra min mor, min storebror og mine to mindre søstre. Alt ændrede sig pludseligt. Nu var jeg ikke kun et flygtningebarn, men et flygtningebarn uden en mor.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR Egentlig kan man ikke se at Walaa er flygtning, som han ligger der på en rød pude. Ikke før man fokuserer på hans øjne. Øjne, der fortæller, at han er et sted, hvor man ikke burde være som barn. Et blik, der fortæller, hvordan man har det, det meste af tiden som flygtningebarn. Uvisheden om, hvad der skal ske. Venter der overhovedet en fremtid for mig? Hvem er jeg? Man ønsker bare at være barn, men der er ikke tid til at være et barn. Du kan ikke få din bamse med, du kan ikke klage over, at din ene sko er faldet af, og du kan ikke græde over, at du måske ikke får din mor og dine søskende at se igen. Du er flygtningebarn. Billederne i serien minder mig om de små betydningsfulde ting. De enkle ting, som man glemmer, og som andre mennesker ikke tænker på, er en del af det at flygte. For ja, man flygter over hegn, i små pakkede både og i lastrum på lastbiler, men man gør også noget så enkelt som at sove, tænke og leve. Hvor børn sover, er jo egentlig enkelt. Selvfølgelig sover man på sin flugt, og hvor skulle man ellers gøre det end i skove, langs veje og i sin mors arme, når man ikke har en seng, og man er konstant på flugt. Det er derfor, billedserien rører mig så meget. Fordi det enkle af og til er det, der sætter tydeligst spor. Når folk i dag spørger mig, om jeg er blevet stærkere af min flugt, svarer jeg altid et klart og rungende ja. Men inderst inde så lyver jeg lidt. Jeg er ikke sikker på, jeg er blevet stærkere af at vende mit liv ryggen og forlade mine bedsteforældre. Det traume, som det bringer, burde ingen børn opleve. Det burde ingen. Så stærkere ved jeg ikke, om jeg er blevet, men det har lært mig at sætte pris på de små og enkle ting, som eksempelvis at have en seng at sove i.

På billedet ser man to piger på 7 og 13 år. Den ene har gummistøvler på, mens den anden har ballerinasko på. Jeg kan huske, at min lillesøster tabte sin fine lille sko, da vi skulle igennem et hegn ude i en mørk skov. Hun græd så meget, at min mor var nødt til at holde hende for munden. Der var ikke tid til at hente den. Det var altid og altid fremad, aldrig tilbage. Som barn på flugt er noget af det, jeg husker klarest, hvordan jeg konstant tænkte på at holde mig så tæt til mine forældre og søskende som overhovedet muligt. Jeg var selv syv år, da jeg flygtede, ligesom den ene pige på billedet. Når vi skulle sove, puttede jeg mig altid op ad mine søstre, for det man aldrig kunne slippe væk fra, var kulden. På billedet ser man, hvordan de to små piger kryber sammen for at holde varmen. Jeg kunne bedst lide at sove ude ved vejene frem for inde i skoven. Skovene var altid fyldt med insekter, der var altid mørkt, og når vi skulle sove, skule vi grave et hul i jorden og lave vores egen lille fine seng. Så lå man der, i en hule fyldt med fugtig jord og insekter.

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR

Hvilke drømme fortjener al denne smerte? Af Lilas Hatahet

ødsrejse eller ny begyndelse. En voldsspiral. Dilemmaet mellem at blive i malmstrømmen eller at vende tilbage. De tre faser fører ﬁlmen Mediterranea af instruktøren Jonas Carpignano os igennem via hovedpersonen Ayiva’s (Koudous Seihon) og hans brors rejse fra Burkina Faso over den algeriske ørken, gennem Libyen, over Middelhavet for til sidst at nå Italien. Som mange andre drømmer de om at nå frem til et trygt og sikkert sted, og de tror, at hvis de overvinder farerne og når frem til Europa, vil de få en ny chance i livet. Med arbejdet, med kærligheden og ikke mindst med en mulighed for at redde den familie, de lod tilbage. Europa er deres chance. De har set billederne på internettet, og på Facebook påstår deres venner, at de har realiseret drømmen, fordi de ikke tør afsløre deres ﬁasko – eller måske for at holde fast i en form for håb. Filmen fortæller historien om rejsen og dens farer. Om hvad emigranterne udsættes for på deres tur gennem ørkenen. Derefter hvordan havet opsluger nogle af dem, når de på en sølle skude uden kaptajn kæmper mod bølger og storm. Til de overlevende når frem til Italien, hvor de opdager, at drømmen blot var en illusion.

Voldsspiralen Normalt behandles emigranter som en samlet blok i store antal og ikke som individer med hver deres baggrundshistorie, forskellige motiver og individuelle reaktionsmønstre. Men denne ﬁlm dykker ned i det enkelte menneske. Ayiva har en sammensat personlighed: rolig, dynamisk og yderst realistisk, men samtidig dumdristig. I lange, tavse og tænksomme øjeblikke ser vi, hvordan han helhjertet arbejder for at forbedre sin situation ved at udnytte enhver mulighed for at tjene lidt ekstra – som skosælger under rejsen gennem ørkenen eller som sælger af handsker til de venner, han arbejder sammen med som appelsinplukker i Italien. Ligeledes ser vi den forandring, der gradvist sker med hans personlighed på grund af hans prøvelser under rejsen, og da han indser de barske realiteter i Italien, hvor han som det første fængsles efter at være samlet op af kystvagten. Han får opholdstilladelse i tre måneder, og derefter begynder en søgen efter arbejde, sådan at han kan få lov til at blive. Her starter også voldsspiralen: Det barske liv, udnyttelsen af emigranternes billige arbejdskraft, kvinder, der ender i prostitution, fordi der ikke er andet arbejde til dem, mens mændene mag-

I næste uge er der danmarkspremiere på den italiensk-amerikanske instruktør Jonas Carpignanos film ’Mediterranea’ om den afrikanske drøm om Europa. En film, der tager udgangspunkt i den enkelte flygtning, ikke antallet. Og lader os se Europa igennem hans øjne

Da Ayiva når igennem ørkenen og over Middelhavet til Italien, opdager han, at drømmen om Europa blot var en illusion. Foto: Øst for Paradis

tesløse ser til. Derefter de lokales afvisning af emigranterne, de nedværdigende blikke, chikanen, provokationerne og den direkte vold. Og vold avler som bekendt vold. Hos Ayiva ser vi den for første gang, da han slår en rotte fuldstændigt til plukﬁsk i sit telt. Tidligere havde han ikke taget notits af rotterne. Men det sker, efter at hans arbejdsgiver afviser at give ham den livsnødvendige kontrakt, der ville have ladet ham blive lovligt i Italien, og før politiet smider emigranterne ud af deres huse på de lokales foranledning. Som en naturlig reaktion bliver vold besvaret med mere vold og ødelæggelse, men emigranterne er

den svage part, og derfor er det let at forgribe sig på dem. Ayivas bror ender i kløerne på nogle fanatiske demonstranter og er lige ved at blive tæsket ihjel, mens Ayiva ser hjælpeløst til fra den anden side af et hegn. Hegnet er som et fængsel, og det understreger, hvor magtesløse de svage emigranter er, når det kommer til at beskytte sig selv og deres kære mod overgreb.

To børn og en sang Fra det partikulære til det generelle fortæller ﬁlmen os om et samfund inde i et samfund, og vi ser Europa gennem de nedbrudte emigranters øjne. Filmen viser os ikke Italiens skønne ga-

der, dets unge kvinder eller lækre mad. Dem ser Ayiva og de andre slet ikke. Vi ser de isolerede lejre i udkanten af byen omgivet af hegn og med huse lavet af nylonsække, der ikke beskytter dem mod Europas kulde, og som kan blive fjernet af politiet, hvert øjeblik det skal være. Byen ser vi kun gennem Ayivas øjne, når han på afstand kigger mod den hen over jernbanen, som han aldrig har kørt med. Også på afstand ser Ayiva en syvårig pige, arbejdsgiverens datter, og de danner et venskab; hun er på samme alder som hans egen datter, som han har måttet efterlade i Burkina Faso. Han drømmer om et liv, der ligner den syvårige

piges liv i Italien. En gang ser han pigen danse til tonerne af en sang, han har set sin egen datter danset til under en Skype-samtale. Dér ser vi for første gang tårer i øjnene hos Ayiva; det er det liv, han ønsker for sin egen datter. Selv hans gave til hende (en iPod med sange) var stjålet fra en rejsendes kuﬀert; det er, som om han stjæler små øjeblikke af glæde, som han kan sende til hende, mens hun selv er uopnåelig for ham.

Et visuelt sprog Der er langstrakte tavse scener i filmen, som giver publikum mulighed for at fordybe sig i karaktererne. Til at illustrere emigranternes rejse har instruktøren valgt et effektfuldt visuelt sprog, der sprænger de sædvanlige rammer. F.eks. hører vi deres råb om hjælp om natten på båden over Middelhavet uden tydeligt at se dem – vi ser og hører jo hele tiden om emigranterne, men det er svært at forstå, hvor barsk virkeligheden er for den, der ikke har prøvet det. I en voldsom scene ser vi dem midt i Middelhavet kæmpende for at komme ind i italiensk territorialfarvand, mens døde flyder omkring dem, uden man kan se deres ansigter. Den direkte grusomhed ses ikke, men er blevet udskiftet med selve den grusomme situation. Samme greb ses i filmens fotografering. I begyndelsen, når planerne for rejsen lægges og emigranterne lastes i lastbiler, er det mørkt, mens lyset tændes under rejsen i ørkenen og over Middelhavet, og kameravinklen udvides – måske for at vise, hvordan de stræber efter et fatamorgana. Til slut i Italien fokuseres der i nærbilleder på enkelte ansigter og billeder fra de snævre boliger som symbol på deres klemte situation. Der zoomes kun ud, når de kigger mod horisonten og byen, som fysisk set er tæt på, men som samtidig er så uendeligt langt væk. Filmens sidste scene efterlader historien åben: Ayiva er tjener ved arbejdsgiverens syvårige piges fødselsdagsfest og rydder op blandt folk, der tidligere har hjulpet ham, og blandt andre, der tidligere har overfaldet ham. Hans arbejdsgiver byder ham ind på et glas vin. Ayiva står stille et kort øjeblik, men går så ind til festen. Forsvinder i et virvar af lys og farver. Det er en verden, der for ham er uden tydelige kendetegn, men alligevel går han derind. Spørgsmålet står tilbage: Hvilke drømme fortjener al den smerte? kultur@information.dk

Skrevet i samarbejde med Anita Brask Rasmussen og oversat af Kristian Kolding

V I N D E R E I B E R L I N A F B E D ST E M A N D L I G E O G K V I N D E L I G E H OV E D R O L L E

C H A R LOT T E RA MPL I NG

TO M C O U R T E N AY

HJERTESKÆRENDE, KOMPLEKS OG OVERVÆLDENDE EKKO

FILMEN LEVER LÆNGE EFTER DEN ER SLUT FILMSELSKABET DR K

FFFFF SOUNDVENUE

FEMINA

I BIOGRAFERNE NU

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR

To sjæles beskeder mellem Syrien og Danmark Journalisten Lilas Hatahet kom til Danmark i november sidste år med sine to drenge. Efter års adskillelse og stilhed tikkede der pludselig en besked ind fra Lilas’ veninde Sham, der stadig er i Damaskus. Det blev begyndelsen på en lang samtale i korte beskeder, som vi bringer her i redigeret form. Sham skriver fra en krigszone, Lilas fra det trygge Danmark. Deres sjæle svæver et sted midt imellem Af Lilas Hatahet

ine og min venindes råb plejede at give genlyd i de gamle gader i Damaskus – vi diskuterede, var glade, dansede, udvekslede hemmeligheder, planlagde fremtiden og drømme så ud til at være tæt på. Vi studerede litteraturkritik sammen, blev gift næsten det samme år, og vores sønner bærer det samme navn. Vi deltog sammen i demonstrationer i begyndelsen af revolutionen, mens vi skrålede »frihed«, hvilket var nok til, at hun blev anholdt af sikkerhedsstyrkerne. Det forhindrede hende dog ikke i, efter hun var blevet løsladt, at mødes med os i nogle venners bibliotek, hvor vi havde en litterær salon for dem, der holdt af litteratur, diskussion og hygge. Stedet var blevet et frirum, som samlede alle religioner, sekter og trosretninger, og hvor vi havde politiske diskussioner om samfundsmæssige forandringer og frihedsrevolution mod et diktatorisk regime. Om aftenen plejede vi at lukke bibliotekets døre, men nogle af os blev tilbage omgivet af bøgerne. Der skænkede vi et par glas vin til os selv for at videreføre vores snak, drømme og håb om forandring. En nat blev jeg pludselig tvunget til at flygte fra Syrien i frygt for at blive anholdt, og efter en lang rejse – som en hård fødsel – søgte jeg asyl i Danmark. Jeg fik opholdstilladelse, arbejde og nye venner, nye ansigter, anderledes gader, et sprog næsten som volapyk, blandede følelser ... En dag blev jeg inviteret til en litterær salon på Nørrebro, der lignede vores salon i Syrien, men alligevel var helt fremmed for mig. Jeg dykkede på ny ned i min verden derhjemme – Syrien – hvilket medførte et stik af længsel indeni. Pludselig fik jeg en besked ... et syrisk nummer! Min veninde er der stadig, og vi har ikke været i kontakt med hinanden i flere år. Nu genoptager vi pludselig vores snak, som har den ikke været afbrudt. I dag lever vi begge med de samme problemer: en-

somhed, fremmedgørelse, mistede venner ... Men hver på sin måde, under forskellige omstændigheder og i forskellige lande. I et mix af længsel, virkelighed, den politiske situation og mellem frustration og drømme, mellem Syrien og Danmark, udvekslede min veninde og jeg disse sjælebeskeder:

Lilas: Jeg arbejder hos International Media Support. Sham: Jeg har spurgt meget efter dig, ingen ved noget. Jeg har endda været i kontakt med din eksmand, og jeg ﬁk dit nummer af ham … er du OK? Lilas: Ensomheden er dræbende her … Min tid er delt mellem arbejdet, børnene og togene. Der er ﬁre timer mellem mit hus og arbejdet, og om natten jager længslen mig. Jeg græder mig i søvn Sham: Min situation er også slem på alle fronter. Der er ikke længere nogen her … Alle er rejst, jeg har ikke kræfter til at være tålmodig

Lilas: Sham!? Iiiih, hvor har jeg savnet dig

Jeg er så frustreret, at det lammer mig, jeg kan ikke længere tænke, savner dig meget, savner vores samtaler fra gamle dage … Ensomheden er også hård her

Sham: Og jeg har savnet dig enormt meget. Jeg ville sikre mig, at du har det godt og høre nyt fra dig.

Lilas: Jeg har savnet dig, og jeg føler med dig. Vi er blevet trætte, sådan har alle det, udenpå og indeni

Lilas: Fortæl mig først, hvordan du har det?

Sham: Efter min separation fra min mand for et år siden, har jeg ikke rørt nogen

Sham: Lil ...

Sham: Ligesom alle syrere … ingen strøm, intet vand, ingen oﬀentlig service … alt er blevet absurd dyrt, men det er ikke så slemt, haha.

Lilas: Samme her

Lilas: Åh, det er jeg ked af at høre.

Sham: Alle mænd i Syrien har forladt landet … Men hvad med Danmark, hvorfor får du ikke et forhold til en mand der?

men igen, jeg kan ikke længere holde det ud. Nogen gange gør det så ondt inden i mig, at jeg sulter efter alt: medfølelse, tryghed, stabilitet, kærlighed, ømhed … alt. Måske pga. det, vi oplever Sham: Lige nu har jeg mistet følelsen for alt det, du nævner. Måske er det et højere niveau, total fornægtelse Lilas: Problemet her er, at alle omkring mig opfører sig naturligt, men vi er syge. Derfor er det svært at forstå hinanden Sham: Med tiden vil du tilpasse dig Lilas: Selv når jeg mødes med syrere, har jeg ikke kræfter til at involvere mig. Jeg tilhører ikke noget samfund. I Syrien var vi kun få forskellige individer, vi havde samme mentalitet, vi var hinanden Sham: Nemlig, og i dag er hele denne minoritet spredt ud over landet Lilas: Hvordan er det sket, og hvordan er vi kommet væk fra hinanden …? Vi plejede at drømme om, at vores børn skulle vokse op sammen. Send mig et billede af din søn

Det enogtyvende århundredes snegle Sham: Fortæl mig om dig, hvad er der sket? Lilas: Efter jeg forlod Syrien, tog jeg til Egypten og arbejdede som vært på et tv-program om den syriske revolution, hvorefter den syriske ambassade nægtede at forny mit pas. Efter at politikken over for syrere i Egypten blev ændret, blev det svært for mig at være noget sted uden oﬃcielle papirer og med to børn Sham: Selvfølgelig Lilas: Jeg ankom til Danmark i november sidste år og gik igennem en hård fase i asylcenteret. Det seneste år er jeg blevet som en snegl, der gemmer sig i sit hus Sham: Vi er alle blevet det enogtyvende århundredes snegle, men har du fundet ro nu?

Lilas: Mænd er anderledes her. Jeg har endnu ikke kunnet forstå dem. Alting tager lang tid, når man udveksler beskeder. Den danske mand bruger en uge på at sende en besked, hvordan kan det være et forhold? haha, og så oven i den manglende tid pga. arbejde, børn osv. Sham: haha, du er overvundet af dagligdagen… Jeg tilhører ikke noget samfund Lilas: Kan du huske en af de gange, vi var på bar i Damaskus, og vi snakkede om, at vi skulle rejse ud sammen, tage på eventyr og få nye oplevelser, forhold, endda sex, haha Sham: Det var tider. Jeg tænker ikke længere på noget, jeg har mistede tilliden til alt og alle. Lilas: Også mig, jeg er bange for bryde sam-

”

Måske rejser jeg en dag, jeg ved det ikke. At leve her er dræbende, men så længe jeg har kræfter til at blive, så bliver jeg Sham

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

KULTUR

Sham: Send også nogle billeder til mig

Sham: Hvorfor alt dette … ved de da ikke, at vi er krigsﬂygtninge, følger de ikke med i, hvad der sker i Syrien? Vi er jo omgivet af død.

Men tænker du ikke på at rejse? Sham, situationen er ikke længere til at holde ud inde i landet

Måske ville din situation blive bedre, hvis du kunne få din mor op, især når du nu er alenemor til to børn.

Sham: My city, my identity

Lilas: De giver ikke lov til at familiesammenføre forældre. Loven kommer i første række, ikke den menneskelige situation Sham: Åh nej. Lilas: Vi to var i et stort fængsel, men vi kendte dets love, hvordan vi skulle håndtere det, og hvem bødlen var. Nu ﬁndes fængslet inden i mig. Sham: Pas på, Lilas, det er svært for en europæer at forstå din sammenligning. Han vil tro, at vi beder om nåde hos vores bøddel, når alt, hvad vi lider for, og alt, hvad der er sket, kommer fra denne bøddel i Syrien. Tag dig i agt for sammenligninger. Lilas: Selvfølgelig sammenligner jeg ikke, når han er årsagen til vores trængsler, men på det sociale har jeg ikke kunnet lade være med at sammenligne og dykke ned i vores liv, vores stemning, vores grin, vores forhold … Lilas sender dette billede til Sham.

Lilas: Du og jeg lever med samme problemer: ensomhed, fremmedgørelse, længsel efter familie og venner … vi har mistet livet og mistet drømmene Sham: Der er stadig en drøm, ellers havde vi begået selvmord. Blot det, at du besluttede at forlade Syrien er i sig selv begyndelsen på en drøm. Sandt nok er der tab, men drømmen er der Lilas: Med de nye love i Danmark for ﬂygtninge er det svært at se en fremtid Sham: Svært at se en fremtid, men det er noget andet end at drømme … Hvad er det med de nye love? Lilas: Der er ingen sikkerhed for at få lov at blive i landet, og det får mig til at føle, at jeg mangler stabilitet og tryghed

Sham: Du må godt dykke ned i det sociale, men lad være med at sammenligne. Gråd er blevet en vane sammen med morgenkaﬀen Lilas: Kan du huske biblioteket og den litterære salon i Damaskus, som vi lavede? For et stykke tid siden blev jeg inviteret til en lignende salon her, samme stemning. Jeg sad og forstod ikke et ord dansk, med et fjollet smil om munden, og tænkte på vores salon; hvordan vi grinede, vores venner, vores ophedede diskussioner … jeg tilbragte hele natten med at græde. Sham: Måske når du lærer sproget, vil du få det bedre, giv dig selv lidt tid. Det vigtigste er, at du ved, at dine børn har det trygt og godt. Selvfølgelig er det svært i den første periode. Du har brug for længere tid. Her i Syrien er det ikke til at holde ud, vi er trådt helt ned Lilas: Jeg ved det… Jeg læser, ser og hører om, hvad der sker i Syrien hver dag. Gråd er blevet en vane sammen med morgenkaﬀen

Der er stadig lidt luft. Når den forsvinder, smutter jeg. Lilas: Er der stadig ’identity’ i Syrien? Din identitet er dig, hvor end du tager hen. Sham: Selvfølgelig er der det. Min identitet ville ikke være mig, hvis jeg rejste. Den er livet, livet er, at dine gader er dine gader, dit hus, dine ting, dit sprog, fælles bekymringer, din modstand … Lilas: Alle de ting, du nævner, vil blive som tortur for dig på grund af længslen, når du rejser. Her vil alt være fremmed for dig, eller mere præcist: Du vil være fremmed her Sham: Måske rejser jeg en dag, jeg ved det ikke. At leve her er dræbende, men så længe jeg har kræfter til at blive, så bliver jeg. Lilas: Du rejser, når der ikke er noget valg, og du bliver tvunget til det af frygt for anholdelse eller døden, ligesom det skete med mig. Jeg forlod Damaskus en nat uden planlægning, og ligeså med Egypten. Jeg ﬁk slet ikke lov til at vælge at tage bare det mindste af det, jeg elskede, med. Sham: Jeg har to gange været inde omkring det politiske sikkerhedspoliti, jeg må ikke forlade landet, og for ikke så længe siden var jeg udsat for trusler. Måske har jeg ikke mange valg, eller jeg tror måske stadig, at det ikke er seriøst. Måske er jeg blevet ligeglad.

med mig. Derfor forsøger jeg hele tiden i mit arbejde at fastslå mine kompetencer og kvalifikationer, på trods af at de stoler på mine evner. Jeg kæmper for ikke at tænke på, at de måske hjælper mig, fordi jeg flygtning. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at mange har respekt for mig, fordi jeg har arbejde – altså en flygtning, der ikke kaster skygge. Sham: Derfor vil jeg det ikke, og jeg vil ikke have, at min søn skal have det sådan, undtagen hvis vi bliver tvunget til det. Den tid den sorg. Lilas: Folk her er gode og oprigtige, og man har en stor grad af frihed. Med tiden bliver man fri for den frygt, vi er vokset op med. Hvis du forlader landet, så vil du være flygtning med din krop, men din sjæl vil ikke flygte overhovedet. Den vil hænge ud der i vores gader, vores huse, vores … Sham, kommer den dag, hvor vi ses? Savner dig meget. Sham: Den kommer, og vil skal helt sikkert mødes, hvis vi overlever. Det er svært at forlade sig på en illusion om moral i Syrien, der falder granater overalt; smukke ting og himmelske gaver. Lilas: Beder til at Gud beskytter dig, men måske er han her ikke længere Sham: Nej, han er her ikke. Lilas: Kys til dig og den lille. Sham: Jeg venter på dig.

Lilas: Hvad er det, du venter på? Problemet er, at du har med et regime at gøre, som ingen regler har og ingen standarder! Du skal rejse, tænk på hvad du kan gøre af godt for Syrien, hvis du er i udlandet. Tænk også på din søn! Sham: Jeg kan ikke rejse til Europa … Jeg ville dø, hvis jeg gjorde det, jeg bryder mig ikke om håbløsheden … I Europa afviser de os enten fuldstændigt eller har medlidenhed med os. Jeg bryder mig ikke om nogen af delene. Lilas: Det er det, der får mig til at føle mig hjælpeløs og overvundet. Jeg er bange for, at det for nogen er et motiv i deres omgang

Shams navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed. Af samme grund er de billeder, hun har sendt til Lilas, ikke gengivet her. Shams sande identitet er redaktionen bekendt. Oversat af Kristian Kolding

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

DEBAT

Flygtningebørn har brug for en hjælpende hånd Ligesom ﬂygtningepigen Noor var jeg seks år gammel, da jeg sagde farvel til mit hjemland. Jeg håber sådan, at de mange børn på ﬂugt fra krig i dag også får sig nogle gode danske venner Af Nurto Hashi

begyndelsen af september florerede der i aviser og på de sociale medier billeder af en dansk politibetjent, der legede med en lille pige, der var på flugt op gennem Danmark. Billedet af pigen Noor og politibetjenten, der leger sammen, har sat dybe spor i mig. Billedet gør mig rigtig glad på menneskehedens vegne, og jeg tænker, at der er håb for os – der håb i alt det her flygtningekaos og mudderkastning fra eliten. Den første gang, vi var på flugt under borgerkrigen i Somalia, husker jeg, som var det i går. Dengang var jeg seks år gammel ligesom flygtningepigen på billedet med politimanden. Jeg flygtede med min mor og lillebror en tidlig morgen. Der var mange andre, der flygtede samtidig, så der var masser af mennesker på hovedvejen, og børnene græd i kor.

Jeg kan huske, at vi gik ad de store gader for undgå at blive tilbageholdt af militser, som gemte sig i de små sidegader og beskød hinanden fra alle retninger. Jeg var lykkelig for en kort stund, da min mor gav mig lov til at medbringe min elskede pude. Vi gik og gik, og vi hørte skyderier og bomber falde rundt omkring. Jeg måtte på et tidspunkt erkende, at jeg ikke kunne bære puden hele vejen. Jeg slap den og var dybt ulykkelig.

Fremmedfjendsk debat Jeg har tænkt mange tanker om, hvad ﬂygtningepigen Noor gemmer i sit lille hjerte, og hvad hun mon har oplevet af grusomme ting under ﬂugten fra Syrien til Danmark. Jeg har tænkt på, hvor jeg og mine somaliske venner fra dengang ville være, hvis ikke vi havde fået nogle danske venner, der gerne ville lukke os ind i samfundet.

Jeg er glad for at være ﬂygtning fra 1990’erne og ikke at være ﬂygtning nu, hvor debatten og menneskesynet er blevet så fremmedfjendsk og umenneskeligt. Jeg kan ikke genkende det Danmark, som tog så fantastisk godt imod mig, og som jeg er så taknemmelig over og stolt af at være en del af. Jeg har takket være velfærdsstaten to uddannelser bag mig og er i gang med en bachelor i ernæring og sundhed. De helt almindelige danskere, som jeg kender og har kendt, er et af de bedste folkefærd på jorden: Det er mennesker som min lærer Birgitte, der så igennem min hårde facade og hjalp mig med at komme til psykolog, det er Søren fra SSP, der hjalp mig med at få mit første fritidsjob, og det er Jytte, Svend Erik og Grethe, der alle tog mig ind og bidrog til min almene dannelse. Det er også Tina og Louise fra højskolen og Mette, som jeg har været venner med i næsten 20 år nu.

Forældres fordomme Det er vigtigt, at min otteårige søn får alle slags venner. Jeg snakker ofte med de andre forældre i hans klasse om, at der er mere, vi har til fælles, end der skiller os ad. Jeg

oplever, at nogle forældre føler tryghed ved, at deres børn er sammen med børn af nogle, der ligner dem selv. Men hvis ﬂygtningebørn ikke får en håndsrækning fra nogle danskere, kan vi risikere, at samfundet deles op i to, og at grøfterne bliver dybere og dybere. Børn vil gerne lege med hinanden, men det er tit forældrene, der holder dem tilbage – både danskere og indvandrere har fordomme om hinanden. Det er gennem at lege sammen, spise sammen og ved at lære af hinanden, at man lærer at leve sammen – ligesom mine danske og somaliske venner og jeg, der stadig holder sammen og mødes efter næsten 20 års venskab. Derfor håber jeg, at der også er nogle andre end politibetjenten, der vil lege med alle de ﬂygtningebørn, der kommer til Danmark for tiden. debat@information.dk

Nurto Hashi studerer ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol

Danmark var aldrig ønskedestinationen Også før Inger Støjberg publicerede sine skrækkelige annoncer, frygtede ﬂygtninge at ende i Danmark. Men de vikinger, jeg har mødt her i landet, har slet ikke været så skræmmende, som jeg ﬁk fortalt i Athen tilbage i 2013

Af Muhamad Hamed

2013 flygtede jeg fra Syrien for at finde et trygt sted at leve med min kone og fireårige datter, der begge blev tilbage. Da jeg nåede over Middelhavet til Athen, faldt jeg i snak med nogle folk på en café. De var alle helt enige om, at man aldrig skulle tage til Danmark – og det var vel at mærke i 2013, ikke i 2015 – så sådan var stemningen altså allerede før Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) publicerede sine annoncer.

Der har længe gået rygter om, at den danske befolkning ikke bryder sig om udlændinge, immigranter og ﬂygtninge. Hvis du er heldig, får du opholdstilladelse, men det tager mange år – og familiesammenføring tager endnu længere tid. Det er det budskab, ﬂygtninge hører og hørte om Danmark – også for to år siden. Derfor var Sverige mit mål, men det blev aldrig til virkelighed.

Stoppet i lufthavnen Den 3. december 2013 gav en menneskesmugler, jeg havde kontakt med, mig et ungarsk pas, så jeg kunne ﬂyve fra Athen til Køben-

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

DEBAT Illustrationer: Mia Mottelson/iBureauet

’Sikre zoner’ i Syrien er dødsensfarlige Oprettelse af sikre zoner parkerer syrerne som permanente ﬂygtninge uden at bringe os tættere på freden. Skab hellere en velstående diaspora, som kan hjælpe med fredsopbygningen, når den tid kommer

KOMMENTAR

Af Ayham Al Maleh

»S

havn. Jeg var bange, for jeg ønskede ikke at rejse gennem Danmark – min kone og min ﬁreårige datter kunne ikke vente så længe. Men menneskesmugleren overbeviste mig om, at det var nemmere, end jeg troede, og at Malmø kun er 20 minutter væk i tog fra Københavns Lufthavn. Men jeg kom aldrig om bord på toget. I Københavns Lufthavn blev jeg stoppet af dansk politi, og der var ingen mulighed for at undgå at søge asyl i Danmark.

Angsten er tilbage Men er vikingerne – det danske folk – så lige så skræmmende, som jeg ﬁk fortalt på den café i Athen? Faktisk var jeg så heldig, at jeg i Danmark kun mødte de bedste mennesker, man kan forestille sig – nogle af dem var næsten som engle. De er i dag mine nære venner. Jeg har fortalt dem om krig og asyl og delt historier om smerte og glæde – ofte har de grædt, før jeg

har. Mine venner har tilmed hjulpet mig med det praktiske relateret til asylansøgning og med at få et liv op at køre i Danmark. Jeg fik energi til hurtigt at blive integreret i det danske samfund. Jeg følte mig velkommen. Men alt dette var før valget. Nu er angsten tilbage. Nu, hvor den nye regering har magten, hører jeg hele tiden politikere og andre stemmer tale om, at flygtninge ikke er velkomne, og om hvordan man stopper flygtningestrømmen. Jeg føler nu igen den frygt, som jeg følte tilbage i Athen og i den kolde detention i Københavns Lufthavn. Har jeg virkelig slet ikke mødt de ’rigtige’ danskere, da jeg kom hertil? debat@information.dk

Muhamad Hamed er uddannet i fysik

ikre zoner« er det nyeste skud på stammen af hovsaløsninger, hvor militærstrategiske overvejelser går forud for politiske. Det ligner til forvekslingen NATObombardementer i Libyen, hvor fraværet af en politisk kalkule for demokratisering og fredsopbygning resulterede i borgerkrigslignende tilstande. Naser Khader (K), bakket op af justitsminister Søren Pind (V), har ligesom den tidligere amerikanske præsidentkandidat John McCain advokeret for oprettelse af »sikre zoner« i Syriens indre grænseområder. Konkret foreslås det, at internationale tropper sættes ind for at skabe sikre zoner med dertilhørende flyveforbud, som kan give den syriske befolkning en pause fra bombardementerne. Man forstår motivationen. I takt med at Tyrkiet, Jordan og Libanon når mætningspunktet for flygtninge, virker sådanne sikre zoner som et måske utilstrækkeligt, men på den anden side også nødvendigt quick-fix på flygtningespørgsmålet. En slags militær intervention i en light-version. Med Assad, som er hovedansvarlig for de knap 300.000 dræbte siden 2011, er det nærliggende at tro, at fraværet af regimets statsmagt vil stoppe blodbadet. I det nordlige Irak førte et flyveforbud over de kurdiske områder således til et relativt velfungerende selvstyre uden for Saddams rækkevidde. Men det nordlige Irak oplevede alligevel op gennem 1990’erne borgerkrigslignende tilstande mellem forskellige kurdiske fraktioner med op til 5.000 dræbte. Meget tyder desværre på, at sikre zoner

i bedste fald er en militær blindgyde og i værste fald en politisk og humanitær katastrofe. I andre lande har sikre zoner tidligere givet flygtninge et falsk håb. Sikre zoner i det nordlige Mali medførte en tilbagetrækning af centralregeringen med det resultat, at FN blev ladt alene i kampen mod terrorister, en opgave tropperne ikke var rustet til. I Sydsudan har sikre zoner i FN-compounds medført vækst i antal af flygtninge, der overvælder zonernes kapaciteter og hjælper med at omdanne borgere til permanente flygtninge. Og Srebrenica-massakren i Balkan kaster stadig lange skygger over spørgsmålet om sikre zoner. Som bekendt fejlede FNtropper i at opretholde en demilitariseret zone, der skulle beskytte de muslimske bosniere, mod folkedrab.

Fra asken til ilden? Sikre zoner etablerer et fysisk areal, som flygtninge kan opholde sig på. Men det er ikke manglen på fysisk plads, som er problemet med de store flygtningestrømme i Syrien. Mennesker, som bor i f.eks. teltlejre, fylder faktisk ikke ret meget, selv om de tælles i hundredtusinder. Problemet med flygtningestrømme er snarere økonomiske og logistiske. Det handler om at sikre skolegang, langsigtede boligløsninger, arbejde, økonomisk frihed og stabilitet. Og i det lange løb gøres det bedst og billigst via offentlige investeringer i værtslande, der modtager flygtningene. Inden for sådanne sikre zoner vil den syriske statsmagt inklusiv pengesystem og almen sikkerhed med al sandsynlighed hurtigt være på retræte. Tusinder af civile vil med stor sandsynlighed blive overladt til banditter og kriminelle, der lever højt på, at pengesystemer og lønninger er overtaget af militser. Det betyder også, at Vestens investeringer ikke kommer til at række så langt som forventet. Det er simpelthen billigere at bygge en skole, når den ikke skal mandsopdækkes af sikkerhedsvagter, når bank og tinglysningssystemer fungerer, eller når sundhed og sanitet er implementeret. I den forbindelse må det tænkes ind, at styret i Damaskus stadig udbetaler offentlige lønninger og pensioner, tager sig af uddannelse, udsteder pas og identifikationskort og forhindrer et kollaps af det syriske pund. Den slags udbetalinger finder også sted i de oprørskontrollerede områder. Assad prøver på denne måde at opretholde sin status som den legitime repræsentant for hele Syrien. Selv om en opløsning af Assads politistat kan synes ønsk-

værdig for at stoppe blodbadet, må man også erkende, at de oprørskontrollerede områder heller ikke har kunnet etablere sikkerhed mod tilfældige voldelige overgreb foruden alt det logistiske med skolegang for børn og basale sundhedsydelser. De ﬂeste områder uden for regimets kontrol er hærget af krigsherrer med den dertilhørende formørkede økonomi: Kidnapninger, barnebrude og afpresning.

Skab en syrisk diaspora Intervenerer en anti-Assad-koalition på oprørernes side ved at hjælpe med at oprette sikre zoner, risikerer vi at agere værter for nye borgerkrige og interne magtkampe. Forhindrer vesten på den anden side militante oprøreres udnyttelse af de sikre zoner, hjælper vi i realiteten Assad med at bekæmpe oprørerne og fuldbyrde en etnisk fordrivelse af sunnimuslimer til de sikre zoner. Ideen om at intervenere uden at komme den ene eller anden part i konflikten til gode, viser sig hurtigt at være en illusion. Man intervenerer altid på vegne af nogen. Og endelig det langsigtede perspektiv: Når først en zone er oprettet, kan vi så stole på den politiske vilje til at forsvare, at zonen forbliver intakt i årtier? Også når situationen kompliceres, og oprørere bekæmper hinanden? Hvis forholdene er sådan, at vi ikke kan levere langsigtede løsninger inden for Syriens grænser, bør vi i stedet give frit lejde for flygtninge til at søge lykken uden for landet. Det kan ovenikøbet vise sig at være befordrende for fredsskabelsen. Ved afslutningen af den 15 år lange libanesiske borgerkrig i begyndelsen af 1990’erne spillede en velbjerget, veluddannet diaspora således en væsentlig rolle i cementering af freden med massive kapitalindsprøjtninger og investeringer. I stedet for at skabe flygtninge ud af borgere og ødelægge det fundament, som freden skal bygges på, skal vi hjælpe syrerne med at hjælpe sig selv. Den syriske befolkning skal ikke parkeres i flygtningelejre eller sikre zoner. Når freden skal bygges, er alle bedre tjent med en selvorganiserende diaspora, der kan bruge sine ressourcer konstruktivt til genopbygning. Forarmede flygtninge, der udsigtsløst har levet på FN og verdenssamfundets nåde i årtier, er ikke et fundament at genopbygge et land på. debat@information.dk

Ayham Al Maleh læser statskundskab på KU og er en del af redaktionen til særudgaven af denne avis

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

DEBAT

SERVICE

LÆSERBREVE

Kærlighed ved Var annoncerne første kulturchok nødvendige? Manal Francis, Hvidovre

Julien Kalimira Mzee Murhula, København

I 1990’erne blev der vist et debatprogram i fjernsynet, som jeg husker meget tydeligt. Det var en del af valgkampen, og debatten var mellem Uﬀe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen. De sloges med ordene, de talte med høje stemmer og var helt røde i hovederne. De så vrede ud og det lignede, de var hinandens værste fjender. Vi så debatten på asylcenteret i Aalborg. Vi interesserede os meget for det politiske, som jo var årsagen til vores ﬂugt fra Irak til Danmark. Men det, der skete efter debatten, var fuldstændig uforståeligt. De to politikere rejste sig og gav smilende hinanden hånden. De grinede sammen! Hvad er det her for noget?, tænkte jeg. Lige før var de fuldstændig uenige og råbte ad hinanden. Vi troede, de nærmest ville slå hinanden ihjel. Det var vores første og største kulturchok. Det var første gang, vi mødte den form for demokrati, hvor man først råber ad hinanden og er helt uenige, men bagefter stadig kan smile og give hinanden hånden. Siden den aften har jeg kun haft kærlighed til det danske demokrati. Det var kærlighed ved første kulturchok.

Da jeg så, at Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) indrykkede skammelige annoncer i aviser i Mellemøsten – med budskabet ’Danmark vil ikke have jer’ – troede jeg først, at jeg var tilbage i Eritrea. Dér skal man ikke blive overrasket, hvis en præsident laver den form for erklæring. Men jeg var ikke i Eritrea – jeg var i Danmark. Der er heldigvis mere idealistiske politikere i andre lande – for eksempel er Angela Merkel bevidst om, at Tyskland er medansvarlig for den krig, der tilskynder syrere til at flygte fra deres hjemland. Men vores egen kære nation foregiver, at den syriske konflikt er noget, vi ikke er involveret i, selv om flere danske fly er blevet sendt derned. Vi bør genindføre grænsekontrol, landet bliver invaderet af flygtninge, migranter og indvandrere kommer kun for at få penge, lyder det. Regeringens annoncer har ikke gjort andet end at stresse sårbare mennesker, der frygter for deres liv – blot for at afskrække dem fra at komme til Danmark. Var det virkelig nødvendigt at indrykke annoncer for at forhindre flygtninge og migranter i at komme til Danmark?

Behov for tidligere sprogundervisning

”

Fadi Kuorja Nazem, Solrød Strand I 2010 kom jeg til Danmark som 21-årig ﬂygtning fra Syrien. Efter fem måneder på et asylcenter i Grenå kom jeg til Solrød Kommune, hvor jeg blev placeret i Lille Skensved i et rækkehus. Først efter to måneder blev jeg henvist til sprogskolen. Derefter skulle jeg vente i yderligere syv måneder, inden jeg kunne komme

Regeringens annoncer har ikke gjort andet end at stresse sårbare mennesker, der frygter for deres liv

i gang. Jeg ville meget gerne lære dansk hurtigt, så jeg kunne arbejde og uddanne mig. Efter min mening skal man allerede i asylcentret starte med sprog- og kulturundervisning om Danmark. Det vil hjælpe kommunerne, når man senere bliver sendt videre. Jeg blev desværre placeret på et danskhold med mennesker, der havde meget forskellige kompetencer, og de havde generelt helt andre mål, end jeg havde. Jeg er sikker på, at man ville spare tid og ressourcer, hvis man vurderede den enkelte, så alle kom i klasse med ligesindede. Udover at lære dansk er det vigtigt at blive informeret om Danmarks kultur, samfund og arbejdsmarked. Jeg fandt selv et job, fordi jeg kunne tale engelsk, men uden mit eget initiativ ville det ikke være sket. Jeg ville ønske, at man så tidligt som muligt blev hjulpet til et job. Virksomhederne er bange for, at der er meget oplæring og store udgifter forbundet med at ansætte nye medborgere. Derfor bør kommunerne sende de nye medborgere ud som praktikanter hurtigst muligt. Det afklarer deres kompetencer og giver dem mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet – hvilket er meget centralt i forhold til integrationsprocessen. De nye medborgere skulle gerne blive en ressource og ikke en belastning for det danske samfund.

LÆS MODERNE TIDER LØRDAG

Rumænske kvinder fornyer pornobranchen Erotiske onlineshows er godt på vej til at udkonkurrere gamle dages pornoﬁlm – førende inden for såkaldt camming er de østeuropæiske lande, især Rumænien, hvor camgirls kan tjene langt over en gennemsnitsløn

Få mere ud af avisen på information.dk/arkiv

Hunde i snor Lawja Jawad Mohammadi, Brædstrup, og Khaled Ksibe, Odder Når man kommer til Danmark som ﬂygtning, får man et kulturchok. Forskellen på, hvordan man ser på hunde i forskellige lande, er eksempelvis stor. I de lande, vi kommer fra, har vi mange vilde gadehunde. De er beskidte og har sygdomme. Nogle gange angriber de, og derfor har vi lært at forsvare os, når de kommer tæt på. Det er den kultur, vi har med i rygsækken. Det tager tid, før man vender sig til hunde i snor.

SUDOKU DEN LETTE

7 8

DEN MELLEMSTE

GÅRSDAGENS LØSNING

DEN SVÆRE

1 7

5 9 3 2 8 6 8 9 5 6 3 1 1 4 8 7 4 3 1 5 8 9 7

3 2 1 8 4 5 4 1 8 5 8 6 3 1 2 9 7 3 6 3 2 1 5 7 2 4 4 6

7 5

4 9 2 3 6 8 6 9 1 8

2 1 8 4 8 7 9

2 7

1 8 4 9

3 6 1 2 5 4 8 9 7

7 8 5 1 9 3 2 6 4

2 4 9 6 8 7 5 3 1

8 2 6 7 4 5 3 1 9

5 9 7 3 1 2 6 4 8

4 1 3 8 6 9 7 5 2

6 5 8 4 7 1 9 2 3

9 3 4 5 2 8 1 7 6

1 7 2 9 3 6 4 8 5

2 6 1 4 7 9 3 5 8

8 7 9 6 5 3 2 4 1

3 4 5 8 1 2 7 6 9

5 9 4 2 3 6 8 1 7

1 2 6 9 8 7 5 3 4

7 3 8 1 4 5 6 9 2

9 8 7 5 6 1 4 2 3

6 1 3 7 2 4 9 8 5

4 5 2 3 9 8 1 7 6

5 7 1 8 6 4 3 2 9

4 8 9 3 1 2 7 5 6

2 3 6 5 7 9 1 8 4

9 2 7 6 8 3 5 4 1

6 4 8 1 9 5 2 7 3

1 5 3 2 4 7 6 9 8

8 6 5 9 2 1 4 3 7

7 9 2 4 3 6 8 1 5

3 1 4 7 5 8 9 6 2

I N F O R M AT I O N F R E DAG 9. O K TO B E R 2 0 1 5

Fredag 9|10|15 TV/RADIO DR1

DR2

05.20 09.40 10.30 12.00 12.30

Morgen-tv Landsbyadvokaten (16:18) Antikkrejlerne (140+141) Auktionshuset [=] (7:10) Kender du typen? 2012 [=] (18+5) 13.35 Miss Marple: Sittaford-mysteriet 15.10 Bergerac: En frelst mand (17) 16.05 Bergerac: Så ﬁk vi ham endelig (18) 17.00 Landsbyhospitalet (26) 17.50 TV-avisen [=] 18.00 Under Hammeren [=] 18.30 TV-avisen [=] 19.00 Disney Sjov [=] 20.00 Versus [=] 21.00 TV-avisen [=] 21.15 Vores vejr 21.25 FILM Pearl Harbor Amerikansk krigsdrama fra 2001. Instr.: Michael Bay. 00.20 FILM Dødeligt bedrag ((S)) Amerikansk thriller fra 1991. Instr.: Wolfgang Petersen. 01.50 FILM Helt på spanden i Beverly Hills Amerikansk komedie fra 1986. Instr.: Paul Mazursky. 03.30-05.10 Jack Driscoll - de fortabte drenge (G) (7:12) DR K

06.35 10.40 11.40 12.35 13.30

Morgen-tv Hatten rundt [=] (6+7:12) Kvinder i Hollywood (G) Kvinder i rummet På sporet af dronningerne – 600 års Danmarkshistorie [=] (1:6) 14.10 Solens mad (1) 15.10 Hvornår var det nu, det var? [=] 16.10 Århundredets vidner [=] 17.30 Amerikas magtfulde mænd (G) (7:8) 18.10 Det var i maj (3+4:20) 19.56 Dagens sang (G) 20.00 Sommer (2) 21.00 FILM Reaching for the Moon ((S)) Brasiliansk autentisk drama fra 2013. Instr.: Bruno Barreto. 22.50 Mand, kvinde eller både og 23.30 Homoer – ud af skabet! (2:2) 00.25 FILM De fabelagtige Baker Boys ((S)) Amerikansk drama fra 1989. Instr.: Steve Kloves. 02.15 Dagbog fra Første Verdenskrig (6:8) 03.05-05.00 Nat-tv

TV 2

07.00 DR2 Morgen 11.00 Bag Borgen: Folketingets første sværdslag [=] 11.25 Fra køkkenbord til marked (8:10) 11.55 Hairy Bikers i Asien (1+2:6) 13.55 Ekstrem verden – Ross Kemp i Memphis 14.40 Skadet af læger [=] (G) 15.10 Når mænd er værst (5+6:42) 16.00 Madfabrikken – Supersized (3:6) 16.30 Danske vidundere: Stevns Klint [=] 17.00 DR2 Dagen [=] 18.30 Rytteriet (G) (7+8:10) 19.15 Husker du ... 2003 [=] (G) 20.00 FILM Mellem fjender ((S)) Fransk krimi fra 2004. Instr.: Olivier Marchal. 21.45 Verdens brændpunkter: Beijing 1989 [=] (3:6) Dansk dok.-serie. 22.30 Deadline [=] Nyhedsmagasin. 23.00 Jersild minus spin [=] 23.45 60 Minutes Am. nyhedsmagasin. 00.30 FILM Min hemmeligheds blomst ((S)) Fransk-spansk drama fra 1995. Instr.: Pedro Almodóvar. 02.10 Idas dagbog (G) Norsk dokumentar fra 2014. 03.05-07.20 Deadline Nat DR3

07.00 10.35 11.20 11.50 12.40

Morgen-tv Amazing Race (22) POV: Misbruger [=] (G) (3:6) Flodmonstre IV (G) (1:7) Make it or Break it (33+34:48) 14.10 FILM The Details Amerikansk dramakomedie fra 2011. Instr.: Jacob Aaron Estes. 15.45 Alaska – Et liv under frysepunktet 16.30 Ice Road Truckers VII (G) (5:12) 17.15 På Grænsen: Børn [=] (G) (5:10) 17.45 The Tonight Show med Jimmy Fallon 18.30 Fodbold: U21 - Danmark-Wales 20.45 Windsurfing: Cold Hawaii 21.20 FILM Nikita ((S)) Fransk actionfilm fra 1990. Instr.: Luc Besson. 23.10 FILM Terminator Amerikansk sci-fi-film fra 1984. Instr.: James Cameron. 00.55 The Tonight Show med Jimmy Fallon (G) 01.35-06.56 Nat-tv

06.00 06.30 12.00 12.30 12.45

Nyhederne [=] Go' morgen Danmark [=] Nyhederne [=] Regionale nyheder Danskere på tvang [=] (2) Dan. dok.-serie. 13.30 Størst [=] (3:8) Dansk dok.-serie. 14.20 Hjemme i Danmark [=] (G) (7) Dansk underholdning. 15.10 Grænsepatruljen Can. reportageserie. 16.10 Hvem vil være millionær? [=] Dan. quiz. 17.00 Nyhederne [=] 17.12 Regionale nyheder 17.20 Go' appetit [=] Dan. madserie. 17.50 Vejret [=] 18.00 Nyhederne [=] 18.14 Regionale nyheder 18.25 Dit efterårsvejr [=] 18.30 Go' aften Danmark [=] 19.00 Nyhederne [=] 19.30 Regionalprogram 20.00 Vild med dans (5) Dan. underholdning. 21.40 Vild med dans – trin for trin, live (4) Dansk underholdning. Sara Maria Franch-Mærkedahl får besøg af chefmakeup-artist Søren Hedegaard, der har stået for forvandlingen af "Vild med dans"deltagerne i alle 12 sæsoner af det populære underholdningsprogram. Aftenens optrædende kunstnere kigger også forbi – og husk, at du allerede nu har mulighed for at stille spørgsmål til gæster og 2Vild med dans"-parrene på vmd.tv2.dk eller via de sociale medier 22.00 Vild med dans – afgørelsen (4) Dansk underholdning. Konkurrencen er spidset til, og nu skal det fjerde par forlade "Vild med dans". To par bliver sendt i omdans, når dommernes karakterer og seernes sms'er er talt sammen. Og i omdansen er det kun seerne, der afgør, hvem der er videre i konkurrencen 23.25 FILM Bad Boys 2 Amerikansk actionkomedie fra 2003. Instr.: Michael Bay. 01.50 Cold Case (G) (60+59:156) Amerikansk dramaserie. 03.25 FILM Must Love Dogs ((S)) Amerikansk romantisk komedie fra 2005. Instr.: Gary David Goldberg. 05.00-06.00 Grænsepatruljen

FM 06.00-18.00

05.00 Radioavisen. 05.03 Radioklassikeren: Den opﬁndsomme dansker. 06.07 P1 Morgen. 09.05 Mennesker og medier: Mediesatire, stereotyper og historien, der skrumpede. 10.03 Harddisken: Mikrorobotter i tusindvis. 11.03 Sproglaboratoriet: 'OrdVærkSted' og 'Lær dansk ABC' vandt EU-sprogpris. 11.30 Apropos – Rivalisering. 12.00 Radioavisen. 12.15 P1 Debat: Gør skolereformen børn syge?. 13.03 Arabiske stemmer. 13.30 P1 Business. 14.03 P1 Eftermiddag. 16.07 Orientering. 18.05 (G) P1 Debat: Gør skolereformen børn syge?. 18.50 Danmark Kort Classic. 18.55 Nyheder fra Grønland på dansk. 19.03 (G) Skønlitteratur på P1: Den litterære livscyklus og en hviderussisk nobelfavorit. 20.03 (G) Hverdag i diktaturet. 21.03 (G) Feature: Flugten over Lesbos – set med danske øjne. 21.30 (G) Apropos – Rivalisering. 22.03 (G) Orientering. 00.05 (G) Mennesker og medier: Mediesatire, stereotyper og historien, der skrumpede. 01.03 (G) P1 Eftermiddag. 03.03 (G) Orientering. P2

05.00 Radioavisen. 05.03 (G) Grammofon. 06.05 (G) Grammofon. 07.05 P2 Morgenmusik. 08.05 Morgenandagten. 08.23 P2 Morgenmusik. 10.03 Hej P2. 12.00 Radioavisen. 12.15 Det' dansk. 14.03 Grammofon. 15.03 Amadeus. 18.05 P2 Soundtrack. 19.20 P2 Koncerten. New Talent 2015. Finalen i Den europæiske Radiounions konkurrence for unge solister i Bratislava. Af otte semiﬁnalister har tre unge musikere nået ﬁnalen, hvor de er solister i hver deres instrumentalkoncert sammen med Det slovakiske Radiosymfoniorkester. (Filharmonien i Bratislava 5. oktober).. 22.00 Natsværmeren. 00.05 (G) Det' dansk. 01.50 Intermezzo. 02.03 P2 Klassisk. 03.03 (G) Natsværmeren. RADIO24SYV

06.00 24syv Nyheder. 06.05 24syv Morgen. 08.00 24syv Nyheder. 08.05 24syv Morgen, fortsat. 09.00 24syv Nyheder. 09.05 Millionærklubben. 10.00 24syv Nyheder. 10.05 Annejagt. 11.00 24syv Nyheder. 11.05 Annejagt, fortsat. 12.00 24syv Nyheder. 12.05 Den Korte Radioavis. 13.00 24syv Nyheder. 13.05 Det, vi taler om. 14.00 24syv Nyheder. 14.05 Det, vi taler om, fortsat. 15.00 24syv Nyheder. 15.05 Bæltestedet. 16.00 24syv Nyheder. 16.05 Reporterne. 17.00 24syv Nyheder. 17.05 Reporterne. 18.00 24syv Nyheder. 18.05 Det Næste Kapitel. 19.00 24syv Nyheder. 19.05 Det Næste Kapitel, fortsat. 20.00 24syv Nyheder. 20.05 Efter Otte. 21.00 24syv Nyheder. 21.05 Efter Otte, fortsat. 22.00 24syv Nyheder. 22.05 Efter Otte, fortsat. 23.00 24syv Nyheder. 23.05 Globus. 00.00 Natradio

KOLOFON

Information St. Kongensgade 40C Box 188 1006 København K Telefon: 33 69 60 00 information@information.dk www.information.dk Giro 540 1623 Abonnementservice: Mandag-fredag: 07.00-17.00 Lørdag: 07.00-12.00 Telefon: 33 69 60 60 abonnement@information.dk Brugerkonto Levering og ferie: mit.information.dk/service Brugeroprettelse: mit.information.dk/opret Spørgsmål og hjælp til information.dk: mit.information.dk/support support@information.dk Forhandlerekspedition Mandag-fredag: 11.00-15.00 Telefon: 33 69 60 66 Lørdag: Bladkompagniet Telefon: 44 51 74 51 Annoncesalg Frontmedia Telefon: 48 22 44 50 Fax: 48 24 43 47 information@frontmedia.dk Administrerende direktør Mette Davidsen-Nielsen mettedn@information.dk Ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen chrje@information.dk Medredaktør Troels B. Jørgensen trbj@information.dk Nyhedschef Claus O. Knudsen cok@information.dk Nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier aft@information.dk Indlandsredaktør Anton Geist ange@information.dk Redaktionschef for feature og weekend Lotte Folke Kaarsholm lfk@information.dk Udlandsredaktør Emil Rottbøll emro@information.dk Kulturredaktør Anna von Sperling ansp@information.dk Debat- og kronikredaktør Jon Faber jofa@information.dk

DOONESBURY Af Garry Trudeau Frankie! Fantastisk show! Jeg er vild med det! Du har stadig din sprøde stemme, amico nostra!

Tak for det, Don. Det sætter jeg pris på.

Frankie, du skal lige møde nogle af mine gode venner her.

Ikke nu, Don. Jeg er lige optaget af at få et næsvist pigebarn fyret fra casinoet.

Frankie, sæt dig ned og vis lidt respekt. De her gutter er alle initierede mænd!

Initierede? Mener du, at I alle har gjort nogen kolde? Wow! Seriøst?

Hi, hi, hi! Hvad sagde jeg? Samme ranglede knægt med julelys i sine øjne!

Billedredaktør Sigrid Nygaard sny@information.dk Lad mig lige få fat på en fotograf!

Artdirector Jesse Jacob jeja@information.dk

Dagbladet Information er trykt på FSC-certiﬁceret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over. Læs mere på www.fsc

00041

F R E D A G 9. O K T O B E R 2 0 1 5

UAFHÆNGIG AF PARTIP OLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER

709166 141453

71. ÅRGANG | NR. 235

De svære valg LEDER

t leve i Syrien i disse dage, især hvis man er en ung mand mellem 18 og 30 år, er på nogle måder bare at gå og vente på det afsluttende projektil. Mens man venter, spekulerer man over umulige valg: Skal man satse på sin nation, som man egentlig bør beskytte med alt, der står i éns magt – eller skal man satse på en fremtid, som indtil nu kun har eksisteret i fantasien og forestillingerne? Sådan er det at leve i Syrien i dag. Men er disse valg kun syrerens eller også verdensledernes eller krigsherrernes? Er det den civile syrer, der er den centrale og vigtigste aktør, kilden til styrke i denne komplicerede ligning? Eller er den civile syrer et magtesløst oﬀer, der er så svagt, at dets valgmuligheder er begrænset til to: mellem en blind og drabelig krig eller en lang og dyster vej mod det, de kalder Paradis? I dette Paradis skulle der ifølge beretningerne være et liv med gennemgående fred og ingen komplikationer, og dertil skulle man kunne tjene store summer penge. Det er i hvert fald, hvad menneskesmuglerne lover folk for at kunne overbevise dem om at betale omkostningerne for den nedslidte båd og dens begrænsede forråd af drikkevand og dadler. Når man kommer fra et af verdens

ved Zeinab Uzbak

farligste områder, beror éns beslutning om at flygte ikke på løfter om penge. For en ung mand er det ikke svært gennem en mindre aftale med ’blodets forretningsmænd’ at optjene enorme summer, som vil kunne forsørge én i årtier, hvis man bliver i Syrien. Men det kræver, at man vil være ansvarlig for og meddelagtig i blodsudgydelser, der vil forvandle én til endnu en passager på dødsbådene. Hvis man ikke vil, er der de andre både. Men hvordan vælger man den rigtige menneskesmugler? Det er ikke til at vide, om de lyver på Facebook, og man har aldrig mødt dem, bare hørt om dem gennem andre. Selv hvis man har et navn, kan man ikke vide, om vedkommende, der påstår, at det er hans navn, lyver. Og selv hvis det er ham, og han har behandlet 1.000 andre flygtninge venligt og bragt dem sikkert frem, er det ikke sikkert, han vil være venlig ved én selv. Der går rygter om, at en af de mest berømte smuglere på den libyske kyst, Khalifah, som var venlig ved mange mennesker, pludselig dræbte en gruppe flygtninge, fordi han ikke brød sig om dem. Hvis man aldrig har haft kontakt til den slags mennesker, er det et svært valg at træffe. Og det er kun begyndelsen. Det er kun begyndelsen på at vælge sin vej. Hvis man vil rejse gennem

Filmmagasinet Ekko

Angela Merkel

En af Afghanistans bedste og mest morsomme skuespillere, Yasamin Yarmal, havde for nylig æren af at være gæst i det etablerede show ’Shabkhand’ (Aftengrin). Komikken består som regel i, at hun tør at tale åbent til og med mænd!

Et billede af en afghansk kvinde, der er til øjenlægen, deles ﬂittigt på internettet. Hun er nemlig iført burka og lægen forsøger at lyse sig vej ind igennem det net, der dækker hendes øjne. Der er med andre ord ikke sket store fremskridt for afghanske kvinder.

CNN har besøgt en kurdisk kvindehær, ’Sun Brigade’, som trods beskeden træning skal kæmpe imod Islamisk Stat: ’Vi har forladt alt. Det handler ikke om penge eller magt. Men at vi som kvinder beskytter vores kroppe,’ siger rekrutten ’Maha’.

TV-stationen ARD bragte forleden et billede af Angela Merkel med hijab. Stationen afviser, at det skulle være udtryk for en antiislamisk holdning: ’Det var for at tiltrække folks opmærksomhed,’ lyder forklaringen. Det lykkedes.

(10.00 fra lørd.) 17.00

NATURENS UORDEN

12.00-18.30-21.30

AMY

(9.30 fra lørd.) 11.30-14.00-19.00

Politiken

PRAKTIKANTEN 11.30-15.30-21.30

DEN FRANSKE FORBINDELSE (9.30 fra lørd.) 14.20-19.00-21.30

IRRATIONAL MAN JEG ER INGRID

Følg os på:

/grandteatret

www.paradisbio.dk

DANMARKSPREMIERE 12.00 - 14.00 - 16.30 - 18.45 - 21.00 45 ÅR · Kate (Chalotte Rampling) og Geoff har været gift i 45 år 11.30 - 14.10 - 15.30 - 18.20 - 21.00 Fr.u. 7 Berlingske PRAKTIKANTEN · Robert De Niro som praktikant. Biografklub DK 11.30 - 14.10 - 16.15 - 19.10 - 21.30 T.o. 15 Politiken KLOVN FOREVER · Flere pinligheder med Casper og Frank 16.10 - 21.10 T.o. 15 Politiken KRIGEN · Tobias Lindholm har instrueret Pilou Asbæk 11.30 - 18.30 Fr.u. 7 J.P. SOMMEREN ’92 · Husker du de glade EM-dage? Biografklub Danmark 13.45 - 16.45 - 18.45 - 20.45 Fr.u. 7 Berlingske INDERST INDE · Fra skaberne af OP. Vises i 2D, original version 11.30 Fr.u. 7 Vises ikke fredag. Ekko JEG ER INGRID · Vi fejrer Ingrid Bergmans 100 års dag med dokumentar Program for fredag

16.30

EN FILM AF JAFAR PANAHI

Skrevet i samarbejde med Lotte Folke Kaarsholm. Oversat af Ahmed Zalaf

Kurdiske kvinder

KLOVN FOREVER

Nordjyske

”

Når man kommer fra et af verdens farligste områder, beror éns beslutning om at ﬂygte ikke på løfter om penge

Øjenlægekvinde

12.00-14.20-16.40-19.00-21.30

(9.30 fra lørd.) 12.00-14.20-16.40-19.00-21.30

Ved hvert svært valg, der skal træffes, anbringes man på en stadigt mere indsnævret vej, over for stadigt mere

indviklede valgmuligheder. Det er sådan, en flygtning bliver til. Men de, der tager afsted på rejsen, er ikke flygtninge til at begynde med; de er som alle mulige andre mennesker. De repræsenterer alle samfundets segmenter. Den gruppe består både af børnene, som repræsenterer alles håb for en bedre fremtid. Af mødrenes omsorg for deres børn. Af mændenes kærlighed til deres hustruer. Alt dette samles på gummibåde, der ikke engang er egnet til en weekendsejltur på et stille hav. Som de overlevende bagefter kan fortælle, er det kun de heldigste der overlever, kun for derefter at begive sig ud på en ny rejse, hvor nye og svære beslutninger skal træffes og store udfordringer klares. Sådan begynder en flygtnings liv som flygtning. I det liv kan danskerne spille en vigtig rolle, fordi de kan være med til at begrænse flygtningenes lidelser. Og måske kan vi flygtninge, som nu er her, og de danskere vi møder, også være med til at påvirke vores politikere, så de begynder at træffe gode valg. Foreløbig består denne avis af en samling artikler, nogle af os fandt vigtige at fortælle. Så kan vi måske starte samtalen her. TK

Yasamin Yarmal

33 15 16 11 fra kl. 11.00 Mikkel Bryggers Gade 8 grandteatret.dk (9.30 fra lørd.) 12.00-14.20-16.40-19.00-21.30

Algeriet, skal man have 4.000 dollar på sin bankkonto for at blive lukket ind over grænsen. Hvis ikke, skal man gennem Sudan og ørkenen til Libyen, og det er den længste og farligste rejse. Man rejser alene i ørkenen, der er ikke engang mobildækning, og man kan blive overfaldet, uden at nogen ser det eller kan hjælpe én. Hvis det sker, er Libyen det dyreste alternativ. Hvis man derimod slipper igennem uden at blive overfaldet, er Libyen den billigste løsning. Chancen for at undgå kystvagt og andre myndigheder er størst i Libyen, men det er samtidig også dér, det kan være allerfarligst ikke at have dem i nærheden. Endelig er der overfarten over havet – fra Libyen kan man tilbringe døgn på vandet; fra Tyrkiet er der langt kortere.

Jernbanegade 2 · København V nfbio.dk · tlf. 70 13 12 11

Tlf. 86 19 31 22 7. - 14. OKTOBER 15.00 + 19.00 + 21.00 45 ÅR _________________________ 12.40 + 17.15 + 21.10 ME AND EARL AND THE DYING GIRL _________________________ 17.00 NATURENS UORDEN – DOXBIO _________________________ 21.00 + 12.30 METROPOLIS COMPLETE _________________________ 15.10 + 19.30 + 22.00 TAXI TEHERAN _________________________ 16.50 + 18.30 DEN FRANSKE FORBINDELSE _________________________ 14.50 + 18.20 CORN ISLAND _________________________ 16.40 + 20.20 A BLAST _________________________ 12.45 + 15.30

TAVSHEDENS LABYRINT _________________________ 12.50 + 16.45 JEG ER INGRID

14.50 + 18.00 + 20.30

AMY _________________________ 14.50 +19.00 SOMMEREN '92 _________________________ 17.00 + 19.00 14.50 + 19.20 IRRATIONAL MAN _________________________ 12.40 PHOENIX _________________________ 16.50 MOD NATUREN _________________________ 12.40 + 21.15 MARSHLAND _________________________ 21.10 WILD TALES _________________________

3-10/10: PROUD! FILM FESTIVAL Spillefilm, kortfilm, koncert, og gratis is! 14/10 kl 21.00: OPLÆSNING I PARADIS 15/10 kl 19.30: MEDITERRANEA premiere med appelsin-drinks 19/10 kl 19: LA TÊTE HAUTE/ STANDING TALL franske film mandage