Page 1

MARTS

FODBOLDSPILLERNES

EGET

I

2019

|

NR.1

MAGASIN

ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER:

SIMPEL TRÆNING KAN HALVERE ANTALLET

Første kvindelige transfer herhjemme: ”Det er et stort skridt i den rigtige retning” AC: I udlandet skal du kunne klare dig selv Agger: Det er da noget bøvl at skifte klub


BENYT DIT LO PLUS KORT, OG FÅ

RABAT PÅ DIN NÆSTE FERIE! Min. 150kr.

SÆT HVERDAGEN PÅ PAUSE

OPLEV DANMARKS SOLSKINSØ

15%

10%

Tag på kør selv-ferie i skønne Europa med rabat.

Tjek ind til ren forkælelse i helt fantastiske omgivelser.

Hvad enten du er til natur, kirker, strande eller borgruiner, så har Bornholm det hele!

Læs mere på loplus.dk/happydays

Læs mere på loplus.dk/skodsborg

Læs mere på loplus.dk/teambornholm

AFSLAPNING ELLER STORBYSTEMNING?

HOLD FERIE I DANMARK

STORSLÅEDE REJSEOPLEVELSER

1525%

Min.

10%

10%

Scandic har hotellerne, der kan opfylde dine ønsker til en god weekendtur.

Lej sommerhuse året rundt med rabat. Book nu, mens udvalget er størst.

Oplev fantastiske Island og Færøerne med medlemsrabat.

Læs mere på loplus.dk/scandic

Læs mere på loplus.dk/dansommer

Læs mere på loplus.dk/smyrilline

TJEK ALTID LOPLUS.DK/FERIE-HOTEL FØR DU BESTILLER FERIE

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler.

FRIHED I DIT EGET TEMPO


INDERSIDEN

LEDER

Storm i et glas vand Vi skal bekæmpe homofobi og racisme i dansk fodbold. Det skal der ikke herske tvivl om. Og i Spillerforeningen har vi i flere år haft førertrøjen på i den kamp. Men vi skal ikke skyde med spredehagl. Det er nemlig altid en god idé at trække vejret en ekstra gang, inden man beskylder nogen for noget. For uanset om det er i fodbold eller i andre sammenhænge, er det bare godt at have styr på fakta. FC Midtjyllands Marc Dal Hende blev for nylig pludselig skydeskive på de sociale medier, hvor han blev lagt for had. Nogen mente at kunne tolke tvbillederne fra kampen mellem FCM og AaB som om, at Marc Dal Hende råbte ”fucking bøsse, mand.” Men det, han rent faktisk råbte i en ophedet situation i kampen, var i stedet ”det er fucking bolden, mand.”

MARTS 2019 | NR.1 UDGIVER Spillerforeningen Frederiksholms Kanal 4, 2. sal, 1220 København K mail@spillerforeningen.dk spillerforeningen.dk

Mange har rigtig mange meninger om fodboldspillere. Og heldigvis for det, for det skærper kun interessen for den sport, som vi elsker. Men hvorfor hænge nogen ud, inden man ved, hvad der er op og ned?

DIREKTØR Mads Øland mobil 2320 0715 mads.oland@spillerforeningen.dk REDAKTION Dan H. Sørensen (ansv.) · mobil 41 56 96 64 Martin Dons Michael Hehr Camilla Jauch BESTYRELSE Jeppe Curth, formand Christian Eriksen, Tottenham Esben Overgaard-Rejnholdt Janni Arnth, Arsenal FC Patrick Kristensen, AaB William Vitved Kvist, FC København Simon Skou Jakobsen, Silkeborg IF Kenneth Emil Petersen, OB Line Røddik Hansen, Ajax Amsterdam Mathias Zanka Jørgensen, Huddersfield Rasmus Kanstrup Festersen, OB Sofie Junge, Levante UD

Fodboldspillere er ikke anderledes end alle os andre. De er almindelige mennesker, som også kan have en familie, hvor sådanne beskyldninger kan ramme familielivet og dem, vi elsker, hårdt. Det er ikke rart at se ens mand eller far blive hængt ud for at være homofob. Så herfra en stille, men venlig opfordring til at være knap så hurtig på aftrækkeren på de sociale medier. Den gamle kliché om at gå efter bolden og ikke manden holder stadig. Fair play gælder også overfor spillerne. Også på de sociale medier. Jeppe Curth Formand i Spillerforeningen

ANNONCESALG Spillerforeningen, Martin Dons, Tlf.: 61 60 48 50 martin.dons@spillerforeningen.dk LAYOUT OG PRODUKTION FL SportMarketing Agerbakken 21 · 8362 Hørning Tlf. 70 22 18 70, fl@flsportmarketing.dk TRYK Strandbygaard Grafisk A/S FOTO

Fodboldbilleder.dk v/Per Kjærbye og Anders Kjærbye

ISSN 09 05 - 4111

Indhold

4: 8: 12:

Forsidefoto: Fodboldbilleder.dk

Lagde to og to sammen og tog til Tyrkiet En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter AC: I udlandet skal du kunne klare dig selv

16: Alarmerende mange korsbåndsskader: Simpel træning kan halvere antallet 22: Det er et stort skridt i den rigtige retning 25: Den Ny Kvindeliga 26: Kvinderne i Kolding får nyt stadion 28: Det er da noget bøvl at skifte klub

01 | MARTS 2019

3


PIERRE KANSTRUP - LAGDE TO OG TO SAMMEN OG TOG TIL TYRKIET


LAGDE TO OG TO SAMMEN OG TOG TIL TYRKIET - PIERRE KANSTRUP

LAGDE TO OG TO SAMMEN

OG TOG TIL TYRKIET I en alder af snart 30 kan Pierre Kanstrup pludselig skrive udlandsprof på sit cv. Da han ingenting hørte fra AGF, skred anføreren selv til handling, og i løbet af to dage fandt han en ny arbejdsgiver. A F DA N H I R S C H S Ø R E N S E N

D

e minder om hinanden. I hvert fald størrelsesmæssigt. Med sådan rundt regnet 350.000 indbyggere. Men der er nu pænt langt fra Aarhus til Erzurum, en by på den anatolske højslette i det østlige Tyrkiet. - Jeg er blevet virkelig positivt overrasket over byen. Den er ganske fin. Det er godt en måneds tid siden, at Pierre Kanstrup første gang satte sine fødder i Erzurum. Før jul anede han intet om fodboldklubben BB Erzurumspor. På det tidspunkt var han i gang med at spore sig ind på en kamp om slutspilspladserne i den danske Superliga med AGF. Men omkring juletid fandt han alligevel den indre kugleramme frem. For til sommer ville hans kontrakt løbe ud med AGF. Og da der var nul kontakt, reagerede han. - Jeg ringede simpelthen til min agent og spurgte, om han havde hørt noget fra AGF. Det havde han heller ikke. Og så kunne jeg godt lægge to og to sammen. Jo, et eller andet sted undrede jeg mig vel. Jeg var anfører og mente også, at jeg stadig havde en masse at tilbyde AGF. Men når en klub sætter en spiller i den situation, er det enten fordi, at klubben er usikker på, om spilleren skal have en ny kontrakt, eller fordi klubben gerne vil gå andre veje. Og da der slet ikke havde været en eller anden dialog, tolkede jeg det sådan, at

det nok ville blive mit sidste halve år i AGF, fortæller Pierre Kanstrup.

ALDRIG DRØMT OM AT SPILLE MOD ROBINHO Han ønskede ikke at havne i en situation, hvor udsigten til spilletid ville være begrænset. - Jeg tror, jeg ville blive ret negativ, hvis jeg ikke kom til at spille særlig meget. Jeg vil spille fodbold. Så derfor satte min agent forskellige skibe i søen, da vi måtte begynde at snakke med andre klubber. Og jeg skal love for, at det gik stærkt. Det var et par vilde og hektiske dage, siger Pierre Kanstrup. En onsdag aften i januar meldte agenten tilbage med, at der var en klub i Tyrkiet, der var interesseret. Torsdag overnattede Pierre Kanstrup og agenten i Istanbul, og fredag skrev Pierre Kanstrup under på en kontrakt frem til sommeren 2020 med BB Erzurumspor. Med en option på yderligere et år.

jeg skulle spille mod Robinho, men det gjorde jeg altså sidste weekend, fortæller Pierre Kanstrup med et smil.

VAR GLAD FOR AGF Og den tidligere anfører i Smilets By er i det hele taget lutter smil i øjeblikket. Han har allerede fået sin familie, hustru og søn på et år, til Erzurum, og den danske familie er kommet på plads i en lejlighed. - Indtil nu har det været en positiv oplevelse. Jeg har dygtige og flinke holdkammerater, og folk i klubben er positive og meget hjælpsomme, understreger Pierre Kanstrup. Han ville dog ønske, at afskeden med AGF havde formet sig lidt anderledes.

>>

- Jeg havde ikke lige set den komme, at jeg skulle til udlandet og spille fodbold. Det løb, troede jeg, var kørt. Jeg havde jo været transferfri før, og jeg havde jo nok større succes i SønderjyskE end i AGF, og dengang kom der ingenting fra udlandet. Og så kommer det her tilbud fra Tyrkiet ud af det blå, når jeg allermest har brug for det. Jeg havde aldrig nogensinde regnet med, at 01 | MARTS 2019

5


ANNONCE

Sportsfolk har brug for den rigtige rådgivning

Gitte Brøgger Led

Senior formuerådgiver info@formuepleje.dk // 87 46 49 00

Mange sportsudøvere kommer til penge relativt hurtigt og i en ung alder. Men uden den rigtige rådgivning risikerer de, at pengene fordufter ret hurtigt, når karrieren er omme. Med de rette beslutninger kan man sikre formuen langsigtet og få gavn af den i mange år frem, siger senior formuerådgiver Gitte Brøgger Led, der rådgiver en del formuende sportsfolk og selv har haft en karriere som professionel håndboldspiller. AF JACOB BREJNEBØL KNUDSEN, PRESSECHEF, FORMUEPLEJE // JACOB.KNUDSEN@FORMUEPLEJE.DK

Gennem tiden har sportsverdenen set verdensberømte ikoner som bokseren Mike Tyson og tennislegenden Björn Borg blive erklæret konkurs trods tidligere sta­ tus som mangemillionærer, da karrieren stod på sit højeste. Så galt behøver det ikke gå, men kommer man i kraft af sine evner i en sportsarena i en tidlig alder til en mindre formue, skal man tage sig i agt, når smarte sælgere fra banker, kapital­ forvaltere og private banking­afdelinger står i kø for at slå kløerne i en. I alle livets forhold gælder det om at tænke sig om og være bevidst om, at det er midler, man har knoklet for.

I DEN RIGTIGE RETNING I Formuepleje har vi derfor sat os grundigt ind i de særlige forhold, der gælder for professionelle atleter og deres økonomi. For eksempel at de har en lang investe­ ringshorisont, fordi de tidligt kommer til penge. ”Det gælder selvfølgelig for alle, at en god rådgivning kan gøre en forskel i for­ hold til at opnå nogle økonomiske fordele. Men det gælder måske især professionelle sportsudøvere, hvor nogle af dem tjener mange penge på meget kort tid uden at have specielt meget økonomisk erfaring i bagagen. Jeg ved, at selv om penge er penge, så er værdien af dem lidt højere, når de er skabt med hjerteblod. Derfor er det afsindigt vigtigt, at man vælger den rigtige samarbejdspartner, som er en, der får hjulpet udøveren i den rigtige

retning og valgt den rigtige risikoprofil i investeringerne,” siger Gitte Brøgger Led, som er senior formuerådgiver i Formue­ pleje og specialiseret i de forhold, der er gældende for elitesportsudøvere. Hun har selv en professionel håndbold­ karriere bag sig med landskampe og DM­ guld på CV’et, så hun kender til mekanis­ merne i et elitesportsmiljø. Samtidig er hun uddannet cand.merc.aud., har mange års erfaring fra revisionsbranchen og er godt inde i formueforhold og investerings­ mæssige spørgsmål.

DEN RETTE MAVEFORNEMMELSE ”I sporten sætter udøveren sig et mål, har en strategi og træningsplaner og ikke mindst drømme. Det samme bør man se på i forhold til ens investeringer. Hvad er ens mål med formuen? Hvad skal den bru­ ges til og hvornår? Der er mange forhold, der skal inddrages, men det afgørende er, at det skal føles rigtigt. Kan man ikke leve med selv små udsving, er det vigtigt at vælge sikkert, men kan man godt slå sig til tåls med, at ens investeringer svinger med markederne, så kan mange sportsud­ øvere – blandt andet på grund af deres alder – ofte tage lidt mere risiko. Men det er ikke givet på forhånd, og det er derfor, at vi lægger stor vægt på den personlige rådgivning og tætte forhold til kunden, så vi kender deres behov. I sidste ende handler det om, at ens mavefornemmelse er god, hvad angår forholdet mellem risiko og afkast,” forklarer Gitte Brøgger Led.

Den succesfulde sportsudøver har før stolet på sin mavefornemmelse og drømme og måske gået i en anden ret­ ning end omgivelserne og taget svære fravalg. Udøveren kan have skabt sig et liv og karriere på at løbe en risiko og følge en drøm, fordi det føltes rigtigt.

”Min anbefaling er, at man skal sørge for, at den risiko, man ender med at tage, ikke bliver for stor og dyr – uanset om man selv står for sine investeringer eller trygt overlader sine investeringer til andre. Dertil handler det ikke kun om investeringer, men også om opsparing. Danske atleter har eksempelvis mulighed for at oprette en sportspension, hvis man er under 40 år og har indtægter fra sport”.

RETTIDIG OMHU ”For eliteidrætsudøvere kan det være en god ordning, fordi den kan give et økono­ misk fundament på et tidspunkt, hvor man overvejer at læse videre eller går fra spor­ ten til en civil karriere. Fordelen er, at man kan sikre sig en pæn årlig indtægt, når man er i 40’erne, som typisk er der, hvor mange sportsfolk ikke længere har en indtægt, som de havde i deres i 20’ere eller 30’ere,” forklarer Gitte Brøgger Led og tilføjer: ”Og har man ikke brug for pengene på det tidspunkt, kan man lade dem stå, indtil man får brug for dem. Det øger kun værdien, men man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, hvornår man har brug for dem.”

Værkmestergade 25 , 8000 Aarhus C // Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup // Telefon 87 46 49 00 // info@formuepleje.dk // formuepleje.dk


’’

LAGDE TO OG TO SAMMEN OG TOG TIL TYRKIET - PIERRE KANSTRUP

- Jeg ville gerne, at AGF bare havde givet mig en melding i stedet for, at jeg selv skulle lægge to og to sammen. Jeg var jo glad for AGF, og jeg troede også, at AGF var glade for mig. Men omvendt så er fodboldverdenen også bare sådan, at du den ene dag kan være alletiders aktiv for en klub, og den næste dag kan de dybest set ikke bruge dig. Man må bare lære at leve med, at det er sådan, det fungerer i den her verden. Jeg bebrejder på ingen måder AGF, men i den ideelle verden, som i øvrigt ikke findes, kunne man ønske sig mange ting. Og AGF havde ikke behøvet at være bange for, at jeg ville have skabt mig som en tosse, hvis de bare havde meldt rent ud. Men okay, det har jeg lagt bag mig nu, fortæller Pierre Kanstrup.

BEKYMRER SIG IKKE OM LØN TIL TIDEN Der blev ikke tygget længe over det tyrkiske tilbud i hjemmet i Aarhus, før tingene begyndte at blive pakket ned. Pierre Kanstrups søn er et år gammel og har i det første leveår ikke været helt på toppen. Men nu har sønnen heldigvis fået det bedre, og det gjorde udslaget. - Hvis han ikke havde været i topform nu, så havde det været en no brainer for os. For i sådan en situation er det rarest at være

Den ene dag kan du være alletiders aktiv for en klub, og den næste dag kan de dybest set ikke bruge dig

tæt på det danske sundhedssystem. Men alt er godt nu, og derfor var vi slet ikke i tvivl. Det her skulle vi bare prøve, og jeg er topglad og beæret over, at jeg får lov til at opleve en anden fodboldkultur og får en udlandsoplevelse i en alder af snart 30, siger Pierre Kanstrup. Der var ikke rigtigt nogen, der blev taget med på råd, før kontrakten med den tyrkiske klub blev skrevet under. Heller ikke selv om der florerer flere historier med spillere, der ikke altid får sin løn til tiden på de breddegrader. - Jeg har selvfølgelig hørt nogle historier fra Martin Spelmann om hans oplevelser i Tyrkiet. Men jeg er indrettet sådan, at jeg ikke bekymrer mig særlig meget. Jeg ved, at der er regler. Enten får du dine penge, eller også bliver du fritstillet. Jeg tror på det bedste i mennesker, og jeg tror på, at klubben har de bedste intentioner og vil de mennesker, de henter herned, det allerbedste. Det fylder

ikke ret meget i mig nu, om jeg nu også får min løn til tiden. Jeg har heller ikke prøvet at skulle have den første månedsløn endnu, så det kan være, at min holdning ændrer sig. Men lige nu bekymrer jeg mig ikke, fortæller den tidligere AGF-anfører. I Aarhus er der mange, der gerne vil snakke fodbold. Men fodboldinteressen kan ikke måle sig med den tyrkiske. - De er i den grad fodboldgale hernede. Jeg har aldrig prøvet, altså det her skal ikke lyde højrøvet, men der er sgu sådan lidt stjernestatus over det. De havde jo aldrig set mig spille fodbold, da jeg kom herned. Og da jeg var ude at købe ind, stoppede folk mig og fortalte, hvor højt de elskede mig. Det var nærmest som om, at jeg var en slags gud for dem. Det er da meget fedt, men også noget uvant. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det. Men bare en sjov oplevelse, siger Pierre Kanstrup.

01 | MARTS 2019

7


SEEJOU KING - EN TRUENDE PRÆSIDENT, HANS LAKAJ OG DE MANGLENDE KONVOLUTTER

EN TRUENDE PRÆSIDENT, 8

01 | MARTS 2019

HANS LAKAJ, OG DE MANGLENDE KONVOLUTTER


EN TRUENDE PRÆSIDENT, HANS LAKAJ OG DE MANGLENDE KONVOLUTTER - SEEJOU KING

Et halvt år uden eget hjem. Løn i konvolutter, når den da kom. Men aldrig det aftalte beløb. Og en truende brasiliansk præsident. Sådan kan nogle af mine oplevelser i mit sidste halve år i Portugal og i klubben Deportivo Aves opsummeres. AF SEEJOU KING

J

eg er lige ankommet til træningsanlægget. På vej ind stopper sportsdirektøren mig. ”Du er suspenderet,” lyder den korte melding fra ham. ”Hvad mener du?”, spørger jeg og tænker, ”hvad har jeg gjort?”. ”Du kan ikke træne, du skal bare tage hjem,” beordrer han mig. Jeg fatter ingenting. Men for ikke at skabe drama, kører jeg hjem. Jeg tager fat i min agent, som ringer til klubbens præsident. Han bekræfter sportsdirektørens ord. Jeg er suspenderet. Klubben kan ikke bruge en skadet spiller, forklarer præsidenten. Vi er to uger før sæsonstarten i august. Denne sommer er jeg skiftet fra Sporting Lissabon til Aves. De spiller i den næstbedste portugisiske række. Efter 3,5 gode år i Sporting var jeg egentlig indstillet på, at mit portugisiske ophold havde nået sin slutning. Efter et dansk mesterskab med FC Nordsjælland, hvor jeg ikke spillede meget, fordi Patrick Mtiliga sad tungt på venstre back, fik jeg muligheden for at komme til Portugal i 2013 på en halv-årig lejeaftale. Det gik godt. Og lejeaftalen blev vekslet til en tre-årig kontrakt. Jeg var med i førsteholdstruppen, men jeg blev skadet. Så jeg røg et step tilbage, og andre kom foran mig. Derfra var jeg mest en del af B-holdet, men jeg trænede med førsteholdet. Jeg nåede aldrig min officielle debut i Sporting. Men der var fantastiske spillere på B-holdet. Eksempelvis Santiago

Arias, der i dag spiller i Atletico Madrid, Gelson Martins, der er udlånt til Monaco fra Atletico Madrid og Joao Mário, der spiller i Inter. En af mine rigtig gode venner er Eric Dier, som jeg også spillede sammen med på B-holdet, inden han blev rykket op på førsteholdet og senere røg videre til Tottenham. På B-holdet spillede vi i den næstbedste række og mødte hold som Portos og Benficas B-hold, hvor der var spillere som Bernardo Silva og Victor Lindelöf på holdet. Det var en god liga. Men i mit sidste år af kontrakten vidste jeg, jeg skulle videre. Løbet for at komme på førsteholdet var kørt. Det handlede om at få kampe i benene på B-holdet for at stå godt rustet til en ny klub.

DRØMMESKIFTET FORSVINDER I AMBULANCEN En dag ringer min agent. Jeg kan komme til Estoril. De ligger i den bedste række og vil have mig. Jeg skal ikke bruge meget betænkningstid. Det vil jeg gerne. De kommer ud og ser mig i en kamp i november. Jeg er opsat på at vise mig frem. Lige inden pausen sker det så. Jeg brækker anklen, så det hele går i vasken. Jeg husker, hvordan jeg føler mig knækket, da jeg ligger i ambulancen. Jeg ringer til min kæreste i Danmark. Det er vores datter, der tager telefonen. Der bryder jeg sammen. Normalt er jeg positiv, men her ved jeg, at drømmeskiftet er afblæst. Foden vender den forkerte vej, og jeg ved, jeg ser ind i en lang pause. Vi er indstillet på at tage til Danmark, da min kontrakt med Sporting løber ud. Der er ikke

rigtigt noget konkret. Men så bliver jeg ringet op af min agent, der spørger, om jeg vil til Deportivo Aves. Som familie vil vi gerne prøve noget andet. Så jeg er skeptisk. Hvis klubberne ikke er store nok, risikerer du ikke at få din løn. Men de sender et tilbud. Det er godt i forhold til, at det ikke er en stor klub. Og de vil virkelig gerne have mig. Min kæreste og jeg taler om det. Jeg flyver derned til lægetjek og består det uden problemer, selv om jeg er i gang med genoptræningen efter min brækkede ankel. Vi bliver enige om at tage to år mere. Det er et fedt sted, tænker jeg, da jeg ser klubben. Den har alt. Og der er styr på tingene. Klubben ligger nord for Porto. I min kontrakt bliver der skrevet ind, at de skal finde et hus til os. Min kæreste Nanna og vores to børn. Det er en lille by med Porto, Guimaraes og Braga som tætteste store byer. Sportsdirektøren fortæller, at de finder et sted i Braga eller Guimaraes. Det bliver ikke noget problem, lover han. Men det gør det. Hus eller lejlighed lader vente på sig. Det frustrerer mig. Men vi tager på træningslejr, og familien er stadig i Danmark, så jeg tænker ikke mere over det. På fodboldbanen føler jeg mig tilpas. Ingen tilbageslag i anklen, og præsidenten forventer, jeg er klar til sæsonstarten. Det regner jeg også selv med på det tidspunkt. Men så begynder det at gøre ondt. Der er dage, hvor jeg ikke kan gå på den. Jeg kan se, jeg ikke bliver klar til sæsonstart. Der er to uger til, da jeg bliver suspenderet den dag på vej til træning. Og fra den episode ændrer det hele sig. 01 | MARTS 2019

>> 9


SEEJOU KING - EN TRUENDE PRÆSIDENT, HANS LAKAJ OG DE MANGLENDE KONVOLUTTER

”HVORDAN VIL DU HAVE DET UDEN LØN ET HALVT ÅR?” Næste dag skriver jeg til sportsdirektøren og spørger, om jeg må komme til træning. Det må jeg ikke. Fortsat suspenderet. I stedet vil præsidenten tale med mig. Så jeg tager ind til klubben for at tale med ham. Inden har jeg talt med min kæreste i Danmark. Hun foreslår, jeg optager samtalen. Så inden, jeg træder ind ad præsidentens dør, trykker jeg optag på min telefon. Han er brasilianer og kan ikke engelsk. Jeg forstår og taler portugisisk, men når det er en vigtig samtale, vil jeg gerne have det på engelsk. Men det bliver på portugisisk. Det er en underlig samtale. Først roser han mig. Fortæller, jeg er en god spiller. Men så slår det over. Han mener ikke, de kan have så dyr en spiller i truppen, der ikke kan spille. Det giver ingen mening for mig. De vidste, jeg havde haft brækket anklen og var på vej tilbage. Han vil have mig til at spille, men jeg siger, jeg ikke er klar. Han begynder at blive truende i den måde, han snakker på. Han siger ting, som at han vil annullere min kontrakt. ”Hvordan vil du have det, hvis du pludselig ikke får din løn?” spørger han. Og fortsætter. ”Hvad ville der ske, hvis du ikke får løn i seks-syv måneder”. Han presser mig, men jeg slår tilbage og siger, at jeg så vil gå rettens vej. Jeg finder også ud af, at han har undladt at registrere mig ved det portugisiske fodboldforbund. Det betyder, jeg ikke kan spille kampe hele efteråret. Han vil have, jeg går 50 procent ned i løn, indtil vores fysioterapeut melder mig 100 procent klar til at spille. Han giver mig et ultimatum. Det er den løsning - ellers vil han

’’

aldrig udbetale løn til mig. ”Hvad er det, der sker,” tænker jeg. Jeg bliver irriteret, men holder det sobert. Jeg må hjem og vende det med min kæreste, forklarer jeg ham. Jeg snakker med fyssen. Han siger, der ikke går mere end en måned, inden jeg er klar. Jeg kan godt klare en måned med 50 procents nedgang, så jeg siger ja. Præsidenten bliver glad for mit svar. Fortæller, han altid vil hjælpe mig. De andre spillere havde fået løn. Alle undtagen mig. Jeg havde ikke fået løn i to måneder. Så i stedet for to måneders løn får jeg en. Der går en måned. Fyssen melder mig klar. Vi går sammen op til præsidenten og fortæller det. Hans svar er overraskende. ”Nej, du er ikke,” lyder hans melding. Jeg er i chok. ”Jeg kan se, du humper til træning,” siger han videre. Jeg fortæller ham, jeg ikke har ondt. Han er ligeglad. Han vil fortsætte ordningen med en lønnedgang på 50 procent. Samme scenarie som måneden forinden udspiller sig. Alle har fået løn. Med undtagelse af mig. Jeg går til sportsdirektøren, som siger, det er en fejl. Efter træningen kommer han med en kuvert med penge. Men det er slet ikke det beløb, jeg skal have.

AKADEMIVÆRELSE OG AIRBNB Der går endnu en måned. Jeg kan fortsat ikke spille, fordi han ikke har registreret mig. Jeg kan rive et halvt år ud af fodboldkalenderen. Lønnen kommer heller ikke. Men jeg får en konvolut med euro-sedler. Men kun halvdelen af det beløb, jeg skal have. Præsidenten vil rive min kontrakt over. Og da jeg ikke er registreret,

Ikke på et eneste tidspunkt får jeg den løn, som står i min kontrakt. Og kun én gang får jeg lønnen sat ind på min konto

10

01 | MARTS 2019

vil han ikke give mig løn. Han mener pludselig, kontrakten er ugyldig. Det er sådan noget, man har hørt om. At klubber fx kan finde på at gøre ved sydamerikanske spillere, som ikke har et stærkt bagland i ryggen. At de får to måneders løn med hjem. De har intet valg. Det kommer ikke på tale for mig. Jeg er klar til at tage den rettens vej. Jeg ved, det vil gå min vej. Klubben har stadig ikke fundet nogen bolig. Min familie er i Danmark, men kommer om tre-fire dage. Jeg er irriteret over situationen. Jeg har været ude at se en bolig. Det er nærmest et hul i jorden. Der kan vi umuligt bo. Så inden, min kæreste og to børn kommer, må jeg finde en lejlighed på Airbnb. Vi skal have et sted, hvor vi kan føle os hjemme. Den koster 3000 euro for en måned. Men jeg blev nødt til det, så vi kan være sammen i Portugal. Vi bor der i halvanden måned, inden min familie tager tilbage til Danmark. Så indlogerer jeg mig på klubbens akademi. Der kan jeg kun bo selv. Jeg har et værelse og et fjernsyn. Det er langt fra den bolig, jeg er blevet lovet i min kontrakt. I min kontrakt indgår der også et antal flybilletter til Danmark. Vi har friweekend, og jeg vil hjem. Jeg går ind til klubbens sekretær for at bestille flybilletter. Alt er godt. I en time. Så ringer hun og siger, hun ikke kan bestille billetter til mig. ”Jeg har set, der er billetter,” siger jeg til hende. Hun fortæller, at præsidenten ikke vil betale dem. Jeg ringer til ham og spørger, hvad der sker. Han siger, det ikke går. At min familie en gang er blevet fløjet til Portugal. Jeg smider på og bestiller selv. Jeg VIL hjem til min familie. Jeg er ikke længere glad. Jeg oplever ikke andet end problemer. Jeg har ellers fantastiske holdkammerater, og alle omkring klubben er gode mennesker. Men præsidenten og sportsdirektøren gør livet surt for mig. Sportsdirektøren er egentlig sød nok, men han opere-


EN TRUENDE PRÆSIDENT, HANS LAKAJ OG DE MANGLENDE KONVOLUTTER - SEEJOU KING

rer på ordrer fra præsidenten. Han er hans lakaj. Det er frustrerende. At jeg ikke kan spille hver weekend. Jeg træner med, jeg er klar, men jeg må ikke spille. Og jeg ved, jeg havde spillet. Men da jeg ikke bliver klar i august, henter præsidenten en ny venstre back. Det er venstrebacken fra Sporting Lissabons B-hold. Det var min reserve. Han var reserve for mig! Til et møde fortæller præsidenten mig, at han har hentet ham til under det halve af, hvad jeg får.

ALLE FÅR DET SAMME – UNDTAGEN ÉN Undervejs i sæsonen, når vi havde vundet kampe, kommer præsidenten ned med en stor taske med kuverter i og udbetaler bonusser. Alle får det samme. Undtagen én. Jeg får mindre. Det er en underlig tid. Den ene dag kan han være truende over for mig, og den næste dag er det som om, at intet er sket. Ikke på et eneste tidspunkt får jeg den løn, som står i min kontrakt. Og kun én gang får jeg lønnen sat ind på min konto. Nemlig den måned, hvor jeg går med til at gå ned på 50 procent. Ellers fore-

’’

Jeg har ikke hørt fra klubben, siden de sagde, jeg ikke skulle komme tilbage. Det er mere end et år siden nu

går det i kuverter. Men ikke hver måned. Og med forskellige beløb. Den 20. december går vi på juleferie. Jeg har bestilt min flybillet hjem til Danmark. Vi ligger nummer et eller to og der er liv og glade dage. Vi er samlet i klubben. Der er koner og børn, men min familie er i Danmark. Vores fans er der også. Præsidenten kommer med konvolutter med vores numre på. Vi får julebonus. Der får vi alle sammen det samme. Alle mand. Efter maden og diverse taler kommer sportsdirektøren hen til mig og vil tale med mig. ”Du skal ikke komme tilbage efter jul,” siger han til mig. Det er det eneste, han siger til mig. Jeg rejser hjem. Vi skal være tilbage den 27. december. Jeg

har det kun mundtligt fra ham, at jeg ikke skal komme tilbage. Så hjemme i Danmark skriver jeg en besked til ham, så jeg har dokumentation for, at jeg ikke må træne med. Han bekræfter i beskeden, at jeg ikke må træne med. Så jeg gider ikke rejse tilbage til Portugal bare for at være der. I stedet ringer jeg til Spillerforeningen i januar, hvor jeg heller ikke har fået løn fra klubben. Jeg skriver til sportsdirektøren, at jeg ikke har fået løn. Han svarer ikke. Sammen med Spillerforeningen får jeg ophævet kontrakten. Aves har misligholdt den, og nu kører vi en sag mod klubben. Lige nu ligger den hos FIFA. Jeg har ikke hørt fra klubben, siden de sagde, jeg ikke skulle komme tilbage. Det er mere end et år siden nu. I dag spiller jeg i AB. Der er kommet ro på. Ikke flere akademiværelser eller lejede Airbnb-lejligheder. Jeg bor med min familie. Med min kæreste og vores to piger.

Seejou King Født den 19. april 1992 Fodboldspiller i AB Position: Venstre back Tidligere professionel fodboldspiller i Sporting Lissabon og Deportivo Aves

01 | MARTS 2019

11


ANDERS ”AC” CHRISTIANSEN - I UDLANDET SKAL DU KUNNE KLARE DIG SELV

AC: I UDLANDET

SKAL DU KUNNE KLARE DIG SELV I udlandet handler det om dig selv. Du skal kunne klare dig selv både inden for og uden for kridtstregerne Det er den største forskel på klubberne syd for den danske grænse og de trygge, skandinaviske rammer, hvor der er mere fokus på formation og organisation, og man er afhængig af sine medspillere, mener Anders ”AC” Christiansen. AF MARTIN DONS

D

et er kun knap et par måneder siden, at transfervinduet klappede i. Nye spillere er kommet til Superligaen, mens andre har taget turen den anden vej for at prøve sig selv af på udenlandske adresser, hvor de i større ligaer skal forfølge fodbolddrømmen og finde fodboldlykken.

havde håbet på, og efter kun et halvt år var han tilbage i Malmø FF.

SKAL KLARE DIG SELV PÅ BANEN Han peger især på én udfordring, der rammer, når man skifter til en større, europæisk liga syd for Danmarks grænser. - Den helt store udfordring, når du kommer til udlandet, er, at så handler det bare om dig selv. Det handler om at tage vare på dig selv. Det handler om at gøre dig bedst muligt klar til næste træning, til næste kamp, og allervigtigst så handler det om, at du kan klare dig selv på banen offensivt og defensivt, siger Anders ”AC” Christiansen.

En af de spillere, der har prøvet at sige farvel til de trygge danske rammer i et transfervindue og god dag til en ny virkelighed syd for Danmarks grænser, er Anders ”AC” Christiansen. I dag spiller han i svenske Malmø FF, men to gange er han taget på fodboldeventyr sydpå, og begge gange uden den sportslige succes, han havde håbet på. Som 24-årig forlod han Superligaen som en profil i FC Nordsjælland og skiftede til Chievo. Et år blev det til i Italien med få kampe, inden han blev hentet hjem til Skandinavien og til Malmø FF, som han forrige sæson var med til at spille til svenske mestre. Det med overordentlig stor personlig succes, hvorfor ”AC” af sine spillerkolleger blev kåret til Årets Spiller i Allsvenskan.

12

01 | MARTS 2019

Det fik den belgiske storklub Gent til at indstille sigtekortet mod den danske midtbanespiller, der flere gange har været at finde i landstræner Åge Hareides trup. Men heller ikke i Belgien gik det, som Anders ”AC” Christiansen

- I Danmark snakker vi meget om kollektivet. Nu har jeg selv spillet i FC Nordsjælland og Lyngby, hvor man spiller fantastisk possessionfodbold, men der er du også afhængig af dine medspillere, af din sidemand, at de også kender rollerne. Så der tænker du meget i formation og organisation, og at vi skal være der for hinanden og understøtte hinanden i spillet. - Men det, der går igen i både Belgien og Italien, er, at det handler om at kunne klare sig selv. Du

>>


I UDLANDET SKAL DU KUNNE KLARE DIG SELV - ANDERS ”AC” CHRISTIANSEN

01 | MARTS 2019

13


ANDERS ”AC” CHRISTIANSEN - I UDLANDET SKAL DU KUNNE KLARE DIG SELV

skal være god en mod en offensivt, og du skal være god en mod en defensivt. Og hvis du ikke kan det, så tror jeg også, man bliver fejet hurtigere ud på siden. Du skal i hvert fald have den del på plads, før du kan præstere, mener midtbanespilleren.

SNAKKEDE IKKE TIL MIG I EN UGE Mens der i Danmark er stor fokus på kollektivet, så handler det i langt højere grad om individet uden for Danmarks grænser. Og selv om Anders ”AC” Christiansen havde hørt historier om, hvordan det foregik i udlandet og havde forsøgt at forberede sig, så lykkedes det ikke. - Det er svært. Jeg prøvede også selv at forberede mig. Jeg havde hørt, at der er risiko for, du bliver sparket ned til træning, eller din sidemand måske ikke snakker med dig. Jeg kan huske, da jeg fik min anden kamp i Chievo. Jeg sad altid ved siden af en afrikansk fyr, som også spillede midtbane. Og så blev jeg skiftet ind i stedet for ham efter en halv time, og så snakkede han ikke til mig i en uge. Sådan nogle oplevelser tror jeg ikke,

14

01 | MARTS 2019

du kan få i et dansk eller svensk omklædningsrum. Selvfølgelig er der konkurrence men slet ikke på samme niveau. - Jeg kunne ikke forberede mig. Jeg prøvede at forberede mig på det, men når du står i det, så er det bare noget andet. Og jo flere gange, du står i det, jo bedre bliver du til at håndtere det. Det er svært at forberede sig. Du skal bare forvente det værste, og så handler det bare om at hive dig selv op hele tiden og aldrig at vise svaghed og aldrig knække nakken, siger Anders ”AC” Christiansen, der tog erfaringerne fra Italien med til omklædningsrummet i Belgien. - I Belgien kunne jeg mærke, at jeg var bedre rustet til, hvad jeg kunne forvente, når jeg kom ind i et omklædningsrum, hvor jeg ikke kendte nogen, og der er en helt anden mentalitet. Man ved, at ham, du sidder ved siden af, som også er midtbanespiller, skal du slå af. Ham skal du nødvendigvis ikke blive bedste venner med. Så alle de forbehold gjorde det også meget nemmere at falde ind i Belgien, fortæller Anders ”AC” Christiansen.

FÆRRE CHANCER I UDLANDET Han peger også på, at man ikke får lige så mange chancer i udlandet, som man eksempelvis gør i Norden. - Den helt store forskel er, at du får ikke mange chancer i udlandet. Hvis du køber en spiller ind til en superligaklub eller en klub i Allsvenskan, så tror du på ham. Om han så ikke præsterer det første halve eller hele år – eller han bliver skadet – så tænker du, at vi har investeret i ham her, og ham vil vi sgu gerne have til at lykkes. - Men i udlandet – jeg tror ikke, du får en håndfuld chancer. Så det handler selvfølgelig også om at være klar, når du så får chancen og gribe den chance, du får. Og det, tror jeg, er den helt store forskel på Skandinavien. Når du kommer uden for, handler det om at være klar både fysisk og mentalt fra dag ét, siger Malmø FF-profilen.

VILLE GERNE HAVE VÆRET UDE TIDLIGERE Anders Christiansen var som tidligere nævnt 24 år, da han tog på sit første udlandsholdsophold. Men kunne han spole tiden tilbage,


I UDLANDET SKAL DU KUNNE KLARE DIG SELV - ANDERS ”AC” CHRISTIANSEN

ville han ønske, han var taget ud langt tidligere. - Jeg kunne da godt tænke mig at have været af sted som 16-17årig og blive modnet allerede i den alder og fået hår på brystet og den modenhed og skarphed i mit spil. Det kunne jeg da godt tænke mig, hvis man kunne lave noget om. - Hvis man ser mange af de spillere, som spiller på det danske landshold og dem, der har succes i udlandet, er det også dem, der som regel er taget af sted lidt tidligere. De har netop fået den form for modenhed eller hår på brystet om at klare sig selv. - Det starter jo allerede, når du skal finde din egen lejlighed. Da jeg var i Italien, så var der en fra

klubben, der sagde, ”nå, du skal ned at lave din egen konto, jeg viser dig lige, hvor banken er.” Og så gik jeg ind i banken og skulle snakke med bankrådgiveren, og bankrådgiveren kunne ikke to ord engelsk – ”hvordan fanden skal du lave en bankkonto og få din økonomi til at fungere?”. Og sådan nogle ting er jo bare med til at modne dig, siger ”AC”. - Det samme gælder, når du skal have en lejlighed. Jeg fik ikke løn i de første to måneder i Italien, og efter halvanden måned kom udlejeren og bankede på døren og var på vej til at smide mig ud. Han måtte tage sin søn med for at snakke engelsk, for han kunne heller ikke engelsk. Sådan nogle oplevelser gør jo bare, at du bliver modnet på en helt anden måde,

end når du bare lige ringer hjem til mor og siger, at nu skal vasketøjet altså hentes og bringes tilbage.

UDLANDSHOLDSOPHOLD NAGER STADIG I dag er Anders ”AC” Christiansen tilbage i Malmø. I trygge rammer og i en klub, hvor han er åbenlyst værdsat og en vigtig spiller. Men selv om han er glad og tilfreds i Malmø, så lever drømmen om et nyt udenlandseventyr fortsat i ham. - Ja. Den tror jeg altid vil sidde i mig. Jeg har en lang kontrakt her og trives fantastisk og har det fantastisk godt og min familie har det godt. Der er ikke noget at sætte en finger på. Men det nager mig stadig, at jeg ikke føler, jeg har lykkes i udlandet ad to omgange, siger Anders ”AC” Christiansen.

RASMUS WÜRTZ FODBOLD Serviceøkonom på UCN

NYNNE SOPHIE HOLDT-CASPERSEN BUESKYDNING Sundhedsteknologi på AAU

Tag en videregående uddannelse på fleksible vilkår i Nordjylland, København eller Esbjerg. Nordjysk Elitesport er et tilbud til dig, der vil kombinere din elitesportskarriere med en videregående uddannelse på Aalborg Universitet eller UCN. Få personlig hjælp og rådgivning omkring valg af studie samt muligheder for fleksibilitet vedrørende dispensationer, studieplan og eksamener.

www.nordjyskelitesport.dk Uddannelsessteder:

Kontakt Elitesportskoordinator Jesper Thorup på telefon 61 71 31 99 eller mail jtho@adm.aau.dk

Samarbejdspartnere:

Nordjysk Elitesport administreres af:

01 | MARTS 2019

15


ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER

ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER:

SIMPEL TRÆNING KAN

HALVERE ANTALLET Netop nu er der alarmerende mange korsbåndsskader i 3F Ligaen. Selvom simpel træning ifølge forskning kan halvere antallet, er træningen ikke implementeret. Der er behov for en kulturændring, lyder kritikken fra flere eksperter.

AF MICHAEL HEHR

H

vis fodboldbanen var en traditionel arbejdsplads, så var den blevet lukket ned, fordi risikoen for at komme alvorligt til skade er så stor.

skader. Hun ved, at antallet af korsbåndsskader – med simple midler og til gavn for alle sportens parter – kan halveres. ”Det er der god evidens for”, som professoren fastslår.

Sådan siger Ewa M. Roos. Hun er professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Alligevel kan hun til stor frustration blot se til fra sidelinjen, mens korsbåndsskaderne i bl.a. kvindefodbold hober sig op. Og når spillerne – de af dem, der kommer tilbage på fodboldbanen – slutter deres karrierer, så ligner det til forveksling, at deres knæ

I mere end et kvart århundrede har hun forsket i knæ og korsbånds-

16

01 | MARTS 2019

tilhører en 80-årig, når man ser på røntgenbilleder. - Det er unge mennesker med pensionistknæ. Det er helt forfærdeligt, siger Ewa M. Roos.

”JEG FÅR HELT ONDT I MAVEN” I skrivende stund er der sammenlagt alarmerende 16 korsbåndsskader i de otte trupper, der deltog i 3F Ligaens grundspil. Og i de otte omklædningsrum sidder


ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER

- Jeg kan bedst beskrive det som om, at knoerne kører mod hinanden. Det var den følelse, jeg havde. Der er jo nogen, der kan høre og mærke, at det sprænger, men den følelse havde jeg slet ikke, fortæller hun. Allerede dengang var Brøndbyprofilen klar over, at risikoen for korsbåndsskader som kvindelig fodboldspiller var stor. Det er den stadigvæk. Det ved hun bedre end de fleste. Alligevel både overrasker og skræmmer Spillerforeningens nye opgørelse hende, da hun bliver præsenteret for den. - Det er en uhyggelig statistik. Jeg får helt ondt i maven, når jeg hører de tal. Det er simpelthen så vildt. Man kunne jo lave et hold bestående af spillere med korsbåndsskader. - Det er for mange. Og det er værd at bide mærke i – og agere ud fra, mener hun.

OP TIL OTTE GANGE STØRRE RISIKO BLANDT KVINDER Den betragtning deler overlæge Kaspar Saxtrup. Han er speciallæge i ortopædkirurgi og klinikchef i Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg. Han har haft forløb med en lang række kvindelige elitesportsudøvere – henvist via klubber, Team Danmark og diverse landshold – og har bemærket et stigende antal kvindelige udøvere med korsbåndsskader. Men at der aktuelt er så mange korsbåndsskader i 3F Ligaen overrasker også ham. der tilsammen yderligere 13 spillere, der tidligere har siddet ude med netop den type skade. Det viser en rundspørge foretaget af Spillerforeningen. Det svarer til, at cirka hver femte spiller i 3F Ligaens grundspil enten har eller har haft en korsbåndsskade. Et af menneskene bag de tal er landsholdsspilleren Stine Larsen. Sidste år i april sprang hun sit korsbånd, da Brøndby IF vandt pokalfinalen mod KoldingQ. Hun

var ved at positionere sig i feltet i forbindelse med et hjørnespark, da belastningen på knæet blev for stor. - Jeg ville skifte retning, og idet jeg placerede foden i græsset, var der noget, der føltes som noget, jeg aldrig havde oplevet før. Jeg havde følelsen af, at mit knæ var gået af led, husker Stine Larsen. Det var det ikke. Korsbåndet var derimod sprunget.

- Det er store tal, fastslår overlæge Kaspar Saxtrup, da han bliver konfronteret med Spillerforeningens rundspørge. - Det, man bedst kan sammenligne med, er kvindehåndbold. Dér synes vi, at tallene er skræmmende høje, men det her ser faktisk endnu værre ud, tilføjer han med henvisning til, at der siges at være én korsbåndsskade pr. trup på eliteniveau i kvindehåndbold. >> 01 | MARTS 2019

17


ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER

Af samme årsag er det overraskende for Kaspar Saxtrup omfanget – ikke det faktum at der er korsbåndsskader. For kvinder er ganske enkelt i større risiko for at få korsbåndsskader end mænd, fordi de, som speciallægen i ortopædkirurgi udtrykker det, ”ikke umiddelbart er designet til at spille fodbold”.

I pokalfinalen mod KoldingQ måtte Brøndby IF’s Stine Larsen forlade banen på grund af et ødelagt korsbånd.

- Vi ved, at kvinder har en vældig øget risiko for at få korsbåndsskader. Der er forskel på, hvordan man regner det, men hyppigheden er fem-otte gange større blandt kvinder sammenlignet med mænd generelt set. Det handler om den måde, som kvinder og mænd er bygget på. Mænd har generelt en større muskelmasse, mens kvinder har et bredere bækken, hvilket gør vinklen i deres knæ større, og det medfører, at de har en øget tilbøjelighed til at vælte indad. Rent anatomisk er kvinder altså mere udfordret end mænd. - Vi ved også, at der er noget hormonelt. I løbet af menstruationscyklussen er der en øget risiko for at få skader omkring ægløsningen, fordi det hormon, der er med til at sætte gang i ægløsningen, også er med til at blødgøre ledbåndene, så teoretisk set er der en øget risiko dér. Så der er simpelthen noget rent anatomisk, der gør, at kvinder er mere udfordrede end mænd, forklarer overlægen. Det er dog langt fra ny viden. Derfor undrer det Kaspar Saxtrup, at det tilsyneladende er accepteret i miljøet, at knæproblemer er en del af sporten. - Jeg kan godt være forundret over holdningen. Det er åbenbart blevet acceptabelt, at man som konsekvens af sit fodboldliv går rundt og har ondt i knæene. Som jeg ser det, er der behov for en kulturændring, og det er for sent, hvis man først starter, når man når eliteniveau. Det skal starte i ungdomsårene. Det er hele kulturen, der skal ændres, og man skal ikke bare acceptere, at man har ondt i

18

01 | MARTS 2019

knæene, fordi man spiller fodbold, fastslår han.

KAN HALVERE ANTALLET AF KORSBÅNDSSKADER Professor Ewa M. Roos kunne ikke være mere enig. Hun mener – ligesom Kaspar Saxtrup – at der skal gøres op med tanken om, at korsbåndsskader er en del af sporten. I hvert fald i det omfang, vi ser netop nu. - Man hører ofte skader blive beskrevet som uheld. At man er uheldig at blive skadet, og at det er en naturlig del af idræt. Nej, det er forkert. Du kan altid have uheld. Men det antal skader, vi ser, er ikke

uheld. Skader er ikke en naturlig del af idræt, for vi ved, at risikoen for de her skader er stor, og vi kan forebygge dem med simple øvelser, fastslår hun. At de kan forebygges, viser årevis af forskning. Den viser også, at korsbåndsskader blandt kvinder ofte opstår i situationer, hvor der – som i Stine Larsens tilfælde – ikke er kontakt med en med- eller modspiller. Det er derimod soloulykker. De såkaldte ’non-contact injuries’. - Det fortæller, at det har betydning, hvordan du bevæger dig. Hvordan din bevægelseskon-


ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER

For mens årtiers forskning viser, at man kan forebygge korsbåndsskader, viser den samtidig også, at behandlingen af skaden ikke kan forbedres væsentligt. Det betyder blandt andet, at korsbåndsskadede kvindelige fodboldspillere kan se frem til at få det, hun beskriver som ”pensionistknæ”. - Vi har undersøgt, hvornår kvinder ødelægger det forreste korsbånd. Kvinder er i gennemsnit 19 år, når de får deres korsbåndsskade. Når vi undersøger dem 12 år senere – når de er 31 år og står i starten af deres civile karriere og familieliv – har halvdelen af dem artrose (slidgigt, red.) i knæet, som man kan se på røntgenbilleder. Det betyder, at de har pensionistknæ. Det ligner, at deres knæ er 80 år gamle. - Det er forfærdeligt. Vi har ingen god behandling af det, vi har ingen mirakelkur – hverken kirurgi eller medicin – som kan gøre, at man kan undgå artrose. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt at forebygge skader.

trol er, hvor stærk du er, og hvor ’agile’ du er – altså, hvor god du er rent teknisk til at hoppe, lande, løbe og skifte retning, forklarer Ewa M. Roos. - Vi ved rigtig meget om det her emne, fordi der er blevet forsket meget i det i mange år. Gennem forebyggende, neuromuskulær træning 15 minutter ad gangen tre gange i ugen kan man halvere antallet af korsbåndsskader. Det er det store billede. Det kan variere lidt efter sportsgren og niveau, men forskning viser, at vi overordnet set kan halvere antallet af skader. Det har vi god evidens for, supplerer hun.

RISIKERER PENSIONISTKNÆ SOM 31-ÅRIG Det lader dog til, at budskabet, om at simpel træning kan halvere antallet af skader, har svært ved at trænge igennem universitetets tykke mure. I årevis har hun således magtesløst set til fra sidelinjen, mens den ene kvindelige fodboldspiller efter den anden har pådraget sig en korsbåndsskade. Det frustrerer professor Ewa M. Roos af flere årsager. Dels fordi det åbenlyst er tåbeligt ikke at undgå skader, der beviseligt kan undgås. Og dels fordi kvinder, der har haft sprunget deres korsbånd, kan være påvirket af skaden resten af livet.

Hun får opbakning af Kaspar Saxtrup, der også peger på forebyggelse som nøglen til at nedsætte det høje antal af korsbåndsskader, vi i øjeblikket ser i kvindefodbold. Som speciallæge i ortopædkirurgi ved han, at det ikke er uden omkostninger at pådrage sig en korsbåndsskade. - I det øjeblik, du får en korsbåndsskade – uanset om du vælger at lade dig operere eller ej – så har du en væsentlig større risiko for at få artrose. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, om du gør noget ved dit korsbånd eller ej. Det har – både på den korte og den lange bane – alvorlig indvirkning, fastslår Kaspar Saxtrup og fortsætter: - Det er sjældent, at det bare er korsbåndet, der er revet over. Der vil typisk være andre følgeskader. Menisken kan gå i stykker, brusk kan gå i stykker. Samlet set 01 | MARTS 2019

>>

19


ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER

betyder det, at din chance for at få et godt liv efter fodbolden, hvor du kan lege med dine børn og løbe en tur i skoven, er dårlig. Det er ofte konsekvensen. Man får simpelthen artrose i knæet, og kan ikke det samme, som man ellers ville have kunnet. Så det har alvorlige konsekvenser på den lange bane.

Maria Lindblad Christensen er en af de mange spillere, der sidder ude med en korsbåndsskade. Læs hendes historie på spillerforeningen.dk

Ifølge både Kaspar Saxtrup og Ewa M. Roos er alt andet end systematisk forebyggelse uansvarligt. Der skal gøres en indsats, og den skal gøres tidligt. Professoren fra SDU sammenligner det med at bruge cykelhjelm. I trafikken er der en risiko, som vi beskytter os mod. Det samme er gældende for særligt kvindelige fodboldspillere på en fodboldbane. Her er beskyttelsen ikke en hjelm – det er skadesforebyggende træning. - Indsatsen skal ske tidligt. Det er alt for sent at starte, når man når eliteniveau. Det skal være lige så naturligt som at bruge en cykelhjelm, når man lærer at cykle. Når du som barn starter til fodbold, skal det være sjovt, spændende og dejligt, men det skal foregå på så sikker en måde som muligt.

RAMMERNE BEGRÆNSER SPILLERNE

taktik, kost, teknisk træning, søvn og restitution. Bare ikke skadesforebyggende træning. I hvert fald ikke før skaden. Noget, der i bagklogskabens ulideligt klare lys irriterer hende.

Hos Stine Larsen rammer det synspunkt et ømt punkt. Til hendes store fortrydelse lavede hun ikke skadesforebyggende træning, før hun blev skadet. Hverken på ungdoms- eller eliteniveau. Det er der flere årsager til. Den mest åbenlyse er rammerne.

- Selvfølgelig var jeg opmærksom på, at der var en risiko for at få en korsbåndsskade. Det er desværre bare for let at tænke; ”det sker ikke for mig.” Men det kan jo ske for alle. Så jeg var opmærksom på det, men jeg gjorde ikke noget ved det. Og det er typisk, at det skal være sådan. At man skal lære det på den hårde måde.

For som det er nu, er hun ikke fuldtidsprofessionel. Hun lever med andre ord ikke af at spille fodbold. Hun bestræber sig ikke desto mindre på at være så professionel i sin tilgang til fodboldkarrieren, som det er muligt. Hun har stort fokus på

- Der er ingen tvivl om, at hvis man laver forebyggende træning, så mindsker du risikoen. Og jeg havde ikke lavet den forebyggende træning, der skulle til. Det ville jeg selvfølgelig ønske, jeg havde gjort. Men på det tidspunkt prioriterede jeg det ikke, fordi jeg

20

01 | MARTS 2019

syntes, der var så meget andet, jeg hellere ville bruge min tid på. Jeg prioriterede fodboldbanen over styrkelokalet, forklarer hun. Dermed rammer Stine Larsen ned i et af de mange parametre, der gør emnet komplekst. For mens det i teorien lyder simpelt at lave 15 minutters forebyggende træning tre gange om ugen, så er det sværere i praksis. Mens man som fuldtidsprofessionel fodboldspiller har tid, ressourcer og faciliteter til at optimere og fokusere på fodbold – og kun fodbold – er virkeligheden en anden for Stine Larsen og de øvrige spillere i 3F Ligaen. - Vi har halvanden time på banen. Og det er klart, at den halvanden time vil vi gerne udnytte så godt som muligt. Og det er federe at lave fodboldrelaterede øvelser. Og når man ikke er fuldtidsprofessionel, men derimod


’’

ALARMERENDE MANGE KORSBÅNDSSKADER

Hvis du tæller sammen, hvor mange kvarter jeg nu har brugt på min genoptræning, ville man uden tvivl komme frem til, at det selvfølgelig kunne betale sig at lave de simple øvelser tre gange om ugen

har studie og arbejde ved siden af, så er der ikke mulighed for at komme et kvarter før og lave øvelserne dér. Jeg tror, det er det, der gør det svært for de kvindelige fodboldspillere i Danmark. Fordi det kræver, at man fjerner et kvarters træning med bold, forklarer landsholdsspilleren. Stine Larsen er gået ind i sin ottende måned med genoptræning. Et langt forløb, der har budt på både op- og nedture. Derfor ved hun udmærket, hvordan argumentet om tid kan lyde. - Det lyder jo lidt tosset, at man siger, at man ikke vil tage et kvarter ud af træningen. For hvis du tæller sammen, hvor mange kvarter jeg nu har brugt på min genoptræning, ville man uden tvivl komme frem til, at det selvfølgelig kunne betale sig at lave de simple øvelser tre gange om ugen. Så det giver ikke mening, at man ikke prioriterer det. Det gør det ikke. Jeg ville 100 gange hellere tage det kvarter ud af min træning tre gange i ugen, end jeg ville igennem sådan et langt forløb. - Der skal ændres i den måde, man tænker på. Jeg synes, det er et spørgsmål om prioritering.

IKKE DEN ENKELTES ANSVAR På SDU i Odense er professor Ewa M. Roos enig med Stine Larsen: Det handler om prioritering. Spørgsmålet er bare, hvem der skal prioritere det. Hvis man virkelig ønsker at nedsætte – og forhåbentlig halvere – antallet korsbåndsskader blandt kvindelige fodboldspillere i Danmark, er man nødsaget til at gå

- STINE LARSEN systematisk til værks. Ændringen skal komme fra toppen. - Man kan ikke parkere ansvaret ét sted. Du kan parkere det hos politikerne, der ønsker, at vi dyrker mere idræt. Du kan parkere det hos Dansk Boldspil-Union. Du kan parkere det hos klubberne. Du kan parkere det hos forældrene, der vil, at deres børn dyrker idræt. Du kan forsøge at parkere det på individet – at den enkelte skal tage ansvar for sig selv, men det er det mindst hensigtsmæssige. - På individniveau er det aldrig for sent at starte med den forebyggende træning. Men hvis man vil nedsætte antallet af skader i Danmark, bliver man nødt til at starte tidligt, og man bliver nødt til at gå systematisk til værks. Så skal man lære alle at bruge cykelhjelmen fra starten af. Det er jo helt åndssvagt først at begynde at bruge cykelhjelm, når man er 18 år, ræsonnerer hun. Hvis det skal blive en realitet, kræver det, at vi i Danmark begynder at se anderledes på skadesforebyggende træning. Og at det bliver en del af træneruddannelserne på tværs af niveauer, mener professoren. - Når du fortæller en teenager eller en ungdomstræner, at der er behov for skadesforebyggende træning, er de ved at kaste op. Unge mennesker føler sig udødelige, og spillerne tænker; ”det er de andre, der bliver skadet – det er ikke mig.” Derfor handler det også meget om, hvordan man taler om den her form for træning.

- Træningen er helt nødvendig. Man kan ikke være bekendt, at man ikke indbygger skadeforebyggelse i en træneruddannelse. Alt andet er at sende et signal om, at man som fodboldforbund ikke tager det alvorligt. Og hvorfor skal trænerne, der har ansvaret for spillerne, så tage det alvorligt, spørger hun retorisk. Kaspar Saxtrup deler Ewa M. Roos’ betragtninger og bekymringer. - Det er afgørende, at rollemodellerne – det vil sige de voksne – tager det seriøst. Et barn cykler ikke med cykelhjelm, fordi det siger forældrene. Barnet cykler med cykelhjelm, fordi det gør forældrene også. Så det handler om at få den rigtige kultur i klubberne, siger han. - Det her skal vi have fokus på, og vi skal have gjort noget for at forebygge. Der findes en lang række skadesforebyggende træningsmetoder, som man kan sætte i gang i klubberne. Det bør man i mine øjne gøre fra ungdomsrækkerne af, hvor man ved at opbygge muskelstyrke, opbygge balancen og opbygge god teknik kan forebygge, lyder opfordringen fra overlægen.

Værd at vide om artrose - Artrose blev tidligere omtalt som slidgigt - Artrose hos unge og midaldrende forekommer nærmest kun efter en idrætsskade - Halvdelen af kvindelige fodboldspillere, der skader sit forreste korsbånd i fodbold, udvikler artrose indenfor 10-15 år - Symptomer ved artrose er smerte, hævelse og nedsat funktion - Artrose efter skade kan ikke forebygges ved kirurgi eller på anden måde

01 | MARTS 2019

21


NICOLE ROBERTSON - DET ER ET STORT SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING

DET ER

ET STORT SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING Nicole Robertson. Hvad enten du har hørt om hende eller ej, bør du skrive dig navnet bag øret. Den 22-årige amerikaner har nemlig skrevet Danmarkshistorie i år og håber, at hun på denne måde kan være med til at øge fokus på kvindefodbolden i Danmark. AF CAMILLA JAUCH

J

eg håber og tror, at det her vil skabe en dominoeffekt, og at alle klubber begynder at gøre, som B93 har gjort. Det er stort, siger Nicole Robertson. Smilet er også kæmpestort. Det samme er det, hun allerede har opnået i sin fodboldkarriere. Nicole Robertson har kun boet i Danmark i to år, men på den korte tid har hun formået at skrive fodboldhistorie hele to gange. I 2018 skrev hun som den første kvindelige spiller under på en kontrakt med FC

22

01 | MARTS 2019

Nordsjælland og blev tilmed topscorer i 1.division samme efterår. Denne vinter skrev hun igen historie, da hun blev den første kvindelige spiller nogensinde til at indgå i en reel transfer mellem to danske klubber, da B93 lagde penge på bordet for at få den målfarlige angriber til at skifte den rød-gule kamptrøje ud med deres hvide. En transfer, som Nicole Robertson er stolt af, og som hun krydser fingre for vil være med til at fremme udviklingen af pige- og kvindefodbolden i hele landet.

SPILLEDE ALTID MED DRENGENE Drømmen har nemlig altid været fodbold. Lige så længe hun kan huske, har hun grebet enhver mulighed for at spille fodbold – og allerede i en tidlig alder var der ingen tvivl om, at hun havde talent for netop det. - Mange af mine barndomsminder involverer fodbold. Jeg husker tydeligt det her med at spille med de andre børn i skolen. Jeg spillede altid med drengene, men


DET ER ET STORT SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING - NICOLE ROBERTSON

jeg vidste faktisk ikke på dét tidspunkt, at jeg var bedre til fodbold end mange andre på min alder. Der gik ret lang tid, før det gik op for mig. Jeg havde det bare sjovt med fodbolden. Ligesom Nicole Robertson i en tidlig alder fik øjnene op for fodbolden, gik der ikke længe, før andre fik øjnene op for hendes talent. Som seksårig startede Nicole Robertson i den lokale fodboldklub i hjembyen Temecula i Californien. Et enkelt år efter – altså i en alder af bare syv år – fik en U10 træner tilfældigvis øje på hende, da hun som sædvanlig brugte et frikvarter på at spille fodbold med drengene fra sin årgang. - Jeg vidste jo ikke dengang, at det var usædvanligt at blive inviteret til en anden klub som syvårig – men det blev jeg altså, da hende træneren fik øje på mig.

Og jeg endte faktisk med at bruge størstedelen af mine ungdomsår i den klub på at udvikle mig som fodboldspiller, inden jeg rykkede videre for at øge mine chancer for at få tilbudt et stipendium til et af universiteterne.

ER JEG SÅ GOD? Og stipendier blev hun tilbudt nok af. Men det var først, da universiteterne begyndte at vise en enorm interesse for Nicole Robertson, at det gik op for hende, at hendes evner på fodboldbanen kunne være ekstraordinære sammenlignet med størstedelen af de piger, hun gennem så mange år havde spillet sammen med. - Da jeg var lille, tog min far altid billeder af mig, når jeg spillede fodbold. Da jeg blev lidt ældre og tog det mere seriøst, begyndte han at filme, når jeg spillede. Og alle de her kampvideoer hjalp han

mig med at sende ud til universiteterne. Mine forældre er jo uden tvivl mine allerstørste fans, fortæller Nicole Robertson med et stort grin, inden hun fortsætter: - Men det var faktisk først dér, det gik op for mig, hvor god jeg var. Da jeg så alle de videoer igennem, og universiteterne begyndte at kontakte mig for at tilbyde mig en plads. Det var ret vildt.

FØRSTE DÉR – FØRSTE HER I januar 2017 tog Nicole Robertson til Danmark for at spille fodbold på Vildbjerg Højskole i et halvt år, hvor også Brøndby endte med at få øjnene op for den unge angriber. Hun nåede et par måneder i vestegnsklubben, inden en hjernerystelse satte hende ud af spil, og FC Nordsjælland slog til. FCN tilbød både Nicole Robertson en spillerkontrakt og et job i klubbens nyopstartede kvindeafdeling; et tilbud hun ikke tøvede med at takke ja til. - Niveauet i FC Nordsjælland var ikke lige så højt som i Brøndby, men jeg så det som en frisk start og en god mulighed for at være med til at fremme ligheden for kvindeholdene i Danmark. Nordsjælland vil gerne være de første til forskellige ting indenfor kvindefodbolden, og jeg tror, det hjalp en del at bruge mig som en slags reklame for at tiltrække flere piger til deres projekt – og det er jeg stolt af. - Og så synes jeg, det er ret sjovt, at jeg var den første kontraktspiller dér. Og nu er jeg også den første her med en rigtig transfer, fortæller Nicole Robertson.

MONEY ON THE TABLE Efter et par sæsoner i FC Nordsjællands rød-og-gul-stribe-de trøje, fik Nicole Robertson gennem fælles bekendte kontakt til B93. Men selvom den mulige interesse fra den rivaliserende klub var spændende for amerikaneren, stod hun med en kontrakt, der gjorde sig gældende frem til juli 2019. >> 01 | MARTS 2019

23


NICOLE ROBERTSON - DET ER ET STORT SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING

Derfor vidste Nicole Robertson også godt, at bolden lå på B93’s banehalvdel. Der skulle ”money on the table”, som hun selv beskriver det – og det var ikke noget, hun umiddel-bart regnede med, ville ske. Men penge kom der altså til sidst på bordet. For efter sæsonens afslutning og midt i juleferien, som Nicole Robertson tilbragte hjemme i Californien, modtog hun et opkald fra B93, der havde været i kontakt med FCN. Hvis hun stadig var interesseret i at komme til B93, havde de tilbudt FCN at betale for hendes transfer, så hun kunne skifte Farum ud med Østerbro, når hun vendte tilbage til Danmark. - Jeg var helt mundlam. Jeg vidste hverken, hvad jeg skulle sige eller gøre. Det var så surrealistisk, for jeg havde slet ikke forventet, at det ville ske, når jeg stadig havde kontrakt med Nordsjælland. Surrealistisk er et godt ord for, hvad jeg følte. Dét og glæde. Rigtig meget glæde faktisk. - Det er en helt utrolig følelse at være med til at skrive historie på denne her måde. Jeg er meget beæret over det – for det viser virkelig, hvor stor en tiltro klub-ben har til mig. Det samme gør sig gældende for Nordsjælland – de troede på mig og ville ikke bare lade mig gå uden videre. Det er jeg meget stolt af. Det er jo et kæmpe selvtillidsboost, at der faktisk er en klub, der er villig til at betale pen-

24

01 | MARTS 2019

ge for, at jeg trækker netop deres kamptrøje over hovedet.

ØGET KONKURRENCE, TAK B93 stod allerede højt på angriberens ønskeseddel over kommende arbejdspladser. Det var der flere årsager til – men en af de helt afgørende faktorer var B93’s tilgang til herre- og kvindefodbolden som helhed. - De gør så meget i klubben for at gøre forholdene mere ligeværdige mellem herrerne og kvinderne. De gør sig virkelig umage med at opbygge vores program – og de sørger for, at vi får både nyt træningstøj, nye støvler, nyt setup i omklædningsrummet, og at vi kommer til udlandet på træningslejr. Det ser man ikke alle steder – og det er jeg så taknemmelig for. Det ville jeg gerne være en del af. - Forhåbentlig kan mit skifte også skabe noget mere opmærksomhed omkring klubber som B93 og få piger fra andre klubber til at tænke ”wow, hvis de gør sådan, så kan vores klub måske også”. Jeg håber jo lidt på, at klubber som B93, FCN og BSF kan tiltrække sig noget mere opmærksomhed fra piger rundt om i landet, så konkurrencen i ligaen bliver større og holdene mere lige med tiden. Det ville være fantastisk – men et skridt ad gangen, fastslår Robertson.

DET ER LIDT SENT, IKKE? Med sit skifte håber Nicole Robertson ikke blot, at hun har skrevet fodboldhistorie, men også at hendes hidtil usædvanlige skifte kan bidrage til en anden mentalitet hos klubberne rundt omkring i landet. - Hvis du vil have de bedste spillere, er du også nødt til at vise, at du sætter pris på dem. Hvis en spiller ikke føler sig værdsat i en klub, påvirker det både deres mentalitet og deres spil på banen. Og omvendt tror jeg på, at hvis man som spiller bliver vist en masse tiltro og oprigtig interesse, så spiller man også derefter. Derfor tror jeg også, det er i alles interesse, at klubberne tager det mere seriøst, når piger fremover skifter klub. Det håber jeg i hvert fald. - Mit skifte er et stort skridt i den rigtige retning for kvindefodbolden, og jeg håber, at andre spillere kommer til at drage fordel af det fremover. At flere klubber faktisk vil betale for de piger, de vil have i deres trup. Den mentalitet håber jeg, at jeg kan være med til at booste hos klubberne. For vi skriver trods alt 2019… Det er, sammenlignet med andre lande, en smule sent, at det først sker nu, ikke?


DEN NY KVINDELIGA

DEN NY KVINDELIGA S pillerforeningen arbejder i øjeblikket for en kollektiv aftale for kvinderne i landets bedste liga – som optimeres i sommeren 2019. Stadionfaciliteter, tilskueropbakning, TV-transmissioner, antallet af kontraktspillere, licenskrav og sportslig jævnbyrdighed bliver blot nogle af fokusområderne for kvindeklubberne herhjemme over de næste fem år. Målet er, at kvindefodbolden over hele landet forhåbentlig kan styrkes betragteligt. Allerede fra august stilles der nemlig nye krav til kvindeeliteklubberne herhjemme. Det sker som følge af implementeringen af en helt ny liga – Den Ny Kvindeliga der har til formål at udvikle dansk kvindefodbold. Tanken med den

nye liga er at forbedre økonomien og dermed de sportslige forhold i de nuværende 3F-klubber. Det betyder forhåbentlig flere kvindelige kontraktspillere, krav om bedre stadionforhold og en udligning af den sportslige ujævnhed holdene imellem samt flere tilskuere til ligakampene. Det betyder selvfølgelig også, at Spillerforeningen i øjeblikket arbejder på en kollektiv aftale med Kvindedivisionsforeningen for spillerne i Den Ny Kvindeliga, på samme måde som herrerne har det med Divisionsforeningen. Det vil betyde organiserede og ordnede forhold for alle de nye kontraktspillere, der forhåbentlig kommer i Den Ny Kvindeliga over den næste årrække.

01 | MARTS 2019

25


KVINDERNE I KOLDING FÅR NYT STADION

KVINDERNE I KOLDING FÅR NYT STADION Efter et år med medaljer i alle rækker har KoldingQ sat kursen mod et nyt mål. Klubben er blevet bevilliget midler til at starte et byggeri, der ifølge bestyrelsesformanden, Niels Sterndorff, får stor betydning for kvindefodbolden – ikke bare i Kolding og nærområdet, men forhåbentlig også i de resterende klubber rundt om i landet. KoldingQ igangsætter opførslen af et trænings- og kampanlæg udelukkende for kvindeholdene. AF CAMILLA JAUCH

26

01 | MARTS 2019


KVINDERNE I KOLDING FÅR NYT STADION

KoldingQ-spillerne kan se frem til et nyt stadion, der ifølge Niels Sterndorff senest står færdigt i sommeren 2020.

både 3F- og U18 DM-holdet. Det bliver der lavet om på nu – og Niels Sterndorff håber på, at KoldingQ bliver banebryder for andre kvindeeliteklubber. - Nu bliver det – i modsætning til tidligere – prioriteret, at det kun er pigerne, der skal være på det nye anlæg. Og så er der jo lige pludselig masser af træningstider til alle hold. Det, synes vi, er så fedt. - Vi vil jo gerne gå forrest. Og det her betyder, at vi står med et af landets bedste anlæg til kvinder. Det er en fantastisk træningsmaskine det her anlæg. Og jeg håber, vi kan blive en foregangsklub i Danmark og gøre forholdene bedre for pigerne. Jeg håber da, at der er mange kvindeklubber, der kigger på os og tænker ”Hold da kæft… I Kolding har de fået det her stadion – og kvindefodbolden bliver prioriteret”.

FOLK GRINEDE AF OS Med optimistiske øjne håber Niels Sterndorff, at anlægget kan stå klar inden efterårssæsonen skydes i gang. ”Man har jo lov at håbe”, som han selv siger. Men han garanterer samtidig, at anlægget som det seneste står klar til KoldingQ i sommeren 2020. Et projekt, han glæder sig meget over.

T

il sommer håber Niels Sterndorff, at klubben kan påbegynde byggeriet af det nye kvinde-anlæg, der kommer til at bestå af stadion, en 8-mandsbane og en goalstation – alt sammen til kvindespillerne. - Det er hamrende spændende det her. Vi har jo gang i en spændende udvikling her i KoldingQ. Vi er ved at blive spaltet ud fra Kolding Boldklub, så vi kan blive vores egen forening og stå alene med vores kvindeeliteprojekt, så der ikke er andet, der fylder – og kun er fuldt fokus på kvinderne,

fortæller Niels Sterndorff og fortsætter: - Det her anlæg er jo en kæmpe ting for kvindeeliten. At det er bygget kun til dem. Det er sgu deres. Det, tror jeg, er nyt i dansk fodbold, at man tænker på den måde. Det er en prioritering af pigerne det her. Og det er lige præcis dét, vi gerne vil.

VIL GÅ FORREST KoldingQ havde, som en del af Kolding Boldklub, svært ved at leve op til licenskravene og træne i det omfang klubben skulle på

- Næste sommer er det allerseneste. Der skal vi være ude af Kolding Boldklubs anlæg, så der er ikke så meget at rafle om. Det er første skridt det her. At vi ville have vores eget stadion og træningsanlæg til kvinderne. Det grinede alle folk jo af. Men der er så mange fantastiske facetter i kvindefodbolden og så mange muligheder, der bare ikke er udnyttet endnu. - Det er klart, der er ikke de samme penge i kvindefodbold, som der er i herrefodbold. Men det vil vi gerne forsøge, om vi kan lave bare en lille smule om på. Så vi er super glade for, at det nye anlæg til kvinderne bliver en realitet. 01 | MARTS 2019

27


F OTO : ® V I B O R G F F

MIKKEL AGGER - DET ER DA NOGET BØVL AT SKIFTE KLUB

DET ER DA NOGET BØVL

AT SKIFTE KLUB 26-årige Mikkel Agger er i sin tredje klub på kun et år. Nu orker han heller ikke at kigge på flyttekasser lige foreløbigt. A F DA N H I R S C H S Ø R E N S E N

D

er er de spillere, der bliver på den samme adresse hele karrieren. Og så er der de spillere, der lige skal forbi borgerservice en del gange for at melde om adresseændring.

F OTO : ® V I B O R G F F

- Jeg tror ikke, det er fordi, jeg er en særlig rastløs type. Der er bare forskellige årsager til det hver gang, det er sket for mig. Mikkel Agger er lige færdig med dagens træning og er nu hjemme i lejligheden i Overlund efter da-

28

01 | MARTS 2019

gens arbejdsindsats i den grønne Viborg FF-trøje. Efter nogle uger i den midtjyske by er han ved at vænne sig til at kalde det for hjem. Det meste er pakket ud, og lejligheden har fået karakter af hjem. Der er kun enkelte flyttekasser tilbage på et lagerhotel. De sidste ejendele fik han og kæresten hentet hjem fra Norge i weekenden. - Det er rart at være nået så langt. Det her er et fint sted. Her skal vi nok blive glade for at bo, siger den 26-årige angriber.


DET ER DA NOGET BØVL AT SKIFTE KLUB - MIKKEL AGGER

FLYTTER ET HELT LIV For et år siden hed adressen Thisted. Men efter et brandvarmt efterår for den nyoprykkede 1. divisionsklub var det tid til et adresseskifte. Et godt og fint tilbud fra norske Sarpsborg kunne hverken thyboerne eller deres topscorer sige nej til. Et år senere er det nu igen tid til at bygge en ny base. Denne gang altså i Viborg. - Kunne jeg selv vælge, havde jeg helst været det foruden. Selvfølgelig er det spændende med nye omgivelser og at møde nye mennesker. Men man skifter ikke bare klub, og så er det det. Udadtil kan det godt virke let og som om, at det hele bare kører. Men det er ikke sådan verden fungerer. Fodboldspillere er også mennesker, der har et helt almindeligt liv med familie og kæreste. Det er jo hele ens liv, der skal flyttes et andet sted hen. Det er ikke bare en ny trøje. Det er også et nyt liv, understreger Mikkel Agger. Nu er det en del år siden, at Mikkel Agger har gået i skole. Men det at skifte fodboldklub kan man godt sammenligne med første skoledag, synes han. - Hver gang, man skifter klub, ved man jo ikke, om man kan trives der. I Thisted havde jeg det jo rigtig godt. Jeg kendte alt og alle. Men jeg kunne heller ikke sige nej til Sarpsborg og muligheden for at komme til en klub i den bedste norske række, og som ovenikøbet også skulle spille i Europa League. Det var simpelthen for godt et tilbud. Men omvendt var det da også angstprovokerende. Som at gå ind alene i en helt ny skoleklasse eller som at skulle flyve fra reden. Der er masser af ubekendte, og det er da sindssygt svært. Det er ikke bare noget, man gør, fortæller Mikkel Agger.

ENTEN SUPERGOD ELLER SUPERDÅRLIG De første fire uger efter skiftet til Sarpsborg boede han alene på hotel. Kæresten Lotte blev hjemme

i begyndelsen, da hun skulle have gjort sit studie færdigt. - Nu er det ikke sådan, at Norge er en helt anden verden og tusinder af kilometer væk. Men det er noget særligt at sidde alene på et hotel og savne sin familie og sine venner. Der er mange timer, der skal slås ihjel. Vi fodboldspillere skal også have en hverdag til at fungere som alle mulige andre mennesker, og hvis det ikke fungerer i hverdagen, smitter det formentligt af på banen. Sådan er det sikkert for de fleste. Men det er der bare ikke så mange, der tænker over. De fleste ser os kun, når vi spiller kamp, og så er vi enten supergode eller superdårlige. Der er ikke mange verdener, der er lige så sort-hvid som fodboldverdenen. Men lige så pisseirriterende den kan være, lige så fantastisk kan den også være. Det er det, der fascinerer så mange, siger Mikkel Agger. Efter et stykke tid i Norge løb han ind i en periode, hvor han ikke var en fast integreret del af start 11’eren. Og så bliver der lige pludselig travlt på øverste etage. - Der er så vanvittigt mange ting, der rumsterer i hovedet på én, når det ikke går supergodt på banen. Jeg følte, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, men stadigvæk var det ikke godt nok. Og så ryger man lidt ned i et hul. Og her handler det om at komme hurtigt op igen. Der er ikke noget, der bliver bedre af at sidde i det mørke hul. Men jeg begyndte da at tænke over, om det var det hele værd. Klubben blev ved med at sige, at de var så og så glade for mig, og de ville ikke af med mig. Jeg er ikke typen, der bare giver op, så jeg blev ved med at arbejde hårdt. Men til sidst var der også

>>

F OTO : ® V I B O R G F F

01 | MARTS 2019

29


MIKKEL AGGER - DET ER DA NOGET BØVL AT SKIFTE KLUB

’’

Det er jo hele ens liv, der skal flyttes et andet sted hen. Det er ikke bare en ny trøje.

F OTO : ® S A R P S B O R G 0 8 F F

bare en grænse. Jeg gad ikke sidde i Norge og bare hæve en god løn. Jeg ville spille, fortæller Mikkel Agger.

TRÆT AF FLYTTEKASSER Samtidig var der også nogle personlige ting, der skubbede til den 26-årige dansker. Og derfor ville både han og kæresten gerne hjem til Danmark igen og være tættere på familien. Det var vigtigt for dem begge. - Vi er der ikke for evigt som fodboldspillere. Derfor handler det også om at være der, hvor man kan få det bedste ud af sig

30

01 | MARTS 2019

selv. Det kan så godt være, at man indimellem bliver nødt til at skifte klub. Det kan også godt være, at man kan være det samme sted hele karrieren. Det er ikke til at sige på forhånd. Det handler om ikke at spilde tiden, for lige pludselig kan karrieren være forbi. Hver gang, jeg har skiftet klub, har det været ambitionerne, der har fået mig til at jagte en drøm, understreger Mikkel Agger. Sæsonstarten nærmer sig. Denne torsdag eftermiddag er der kun omkring 14 dage til første kamp i foråret 2019. Mikkel Agger har skrevet en kontrakt på to og

et halvt år med Viborg FF. Et sted, han gerne vil have lov til at falde til. - Jeg orker ikke at flytte lige med det samme. Det er opslidende at flytte. Der er så mange praktiske ting. Og i virkeligheden er det jo noget bøvl. Så nu er det her, jeg er. Lige nu har jeg fået nok af flyttekasser, siger den smilende 26-årige angriber.


- din vej til en karriere efter sporten!

www.study4player.dk Få rådgivning om valg og gennemførelse af alle typer uddannelser sideløbende med sporten Kortlægning af ønsker og muligheder · Individuel uddannelsesplan · Lokale rådgivnings- og støtteordninger

Online Academy

www.study4player.dk

Spræng rammerne, og tag din uddannelse online. Fleksibel uddannelse på DINE vilkår! Coaching · Finansøkonom · HD · HF enkeltfag · Int. Handel & Markedsføring · Jura · Kommunikation og formidling · Kostvejleder · Ledelse · Lærer · Massør · Master i Business Coacing · Oplevelsesøkonomi · Personlig Træner · Positiv Psykologi Vejleder · Pædagog · Sport Management

CV-database

www.job4player.dk

Få rådgivning omkring jobs og din erhvervskarriere efter sporten, og markedsfør din profil i CVdatabasen med fokus på de kompetencer, du har opnået i elitesporten! Opret dit CV cv.job4player.dk og: - Fremhæv dine kompetencer fra sportens verden - Få et CV med en blåstempling af dine unikke kompetencer - Bliv synlig overfor vores profilerede partnervirksomheder og dedikerede rekrutteringspartnere

www.sportsalumni.dk Karrierefremme og networking med nuværende og tidligere elitesportsudøvere Eksklusivt netværk · Netværksmøder med oplæg · Mentorordning · Lokale alumniceller tæt på dig

Organisationspartnere

..........................................................................................................................

Virksomhedspartnere

Uddannelsespartnere

..........................................................................................................................

(certificerede)

..........................................................................................................................

Onlinepartnere

..........................................................................................................................

Alumnipartnere


Stor stjerne på kort kontrakt. Mercedes-Benz B200. Pris

4.995 kr/md.

Samlet omkostning ved 6 måneders leasing 31.965 kr. inkl. moms.

Som medlem af Spillerforeningen kan du lease en Mercedes B200 aut. Final Edition i 6 måneder for kun 4.995 kr./md. Du får ikke en større chance for at score en Mercedes B-Klasse på en kort kontrakt. Hessel HiRE giver dig nemlig mulighed for at lease én af vores store stjerner i 6 måneder for kun 4.995 kr./md. Og det er inklusiv forsikring, service, grøn ejerafgift og 0 kr. i førstegangs-ydelse. Det eneste du skal, er blot at nyde friheden, den store komfort og sportslige karakter, der kendetegner en Mercedes B-Klasse. Slå til med det samme – alt andet ville da være et selvmål. Vi har B200 Aut. til omgående levering i den særlige Final Edition! B-Klassen rummer mange kvaliteter i form af sin højere indstigning, store bagagerum og friske design med AMG stylingen. A+

Final Edition pakken: • AMG bodystyling m. 18" aluminiumsfælge • LED- og Spejlpakke • Urban designlinie interiør • Artico kunstlæder på instrumentbord • Interiørlister i kulfiberdesign

Mercedes-Benz B200: Forbrug blandet kørsel 24,4 km/l. CO2-emission 106 g/ Månedlig ydelse 4.995 kr. Korttidsleasing: 6 måneder med gennemsnitlig 1.666 km. til rådighed pr. måned. Inkl. forsikring,grøn ejerafgift og service. Etableringsgebyr på kr. 1.995, første måneds leasingydelse samt depositum svarende til tre måneders leasingydelse afregnes inden levering. De sidste tre måneder af leasingperioden afregnes leasingydelse via det indbetalte depositum. Totalomkostning ved 6 måneder: kr. 31.965 inkl. moms. Alle priser er inkl. moms. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, pris-rente- og afgiftsændringer. Korttidsleasing tilbydes kun igennem Hessel HiRE og forudsætter positiv kreditvurdering. Priserne er udelukkende gældende for medlemmer af Spillerforeningen. Kontakt din nærmeste Hessel-afdeling eller skriv til os på hire@hessel.dk

Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz. Holbæk • Næstved • Ringsted • Roskilde • Slagelse • Herning • Holstebro • Horsens • Randers • Silkeborg • Vejle • Viborg • Aalborg • Aarhus • hessel.dk

Profile for Indersiden

Indersiden 19-1  

Advertisement
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded