Nyhedsbrevet PIONEREN september 2015

#09

NYHEDSBREVET

PIONEREN

September 2015

I DENNE UDGAVE Side 2 Obersten har ordet 3 Stabschefen har ordet 4 Kongeligt besøg 6 Nye VPL - hold august 7 Byens velkomst til nye VPL 8 Stabsstillinger i INTOPS 9 US CCC Course 13 Flagdag 2015 14 Brave Beduin 2015 16 ”Train the trainer” in Kenya 20 En måned som menig 21 Flag i Kosovo - KFOR 33A 22 GEODEL i Baltikum 23 IGKMP 2015-II på øvelse 25 Navnenyt 27 Ingeniørtjenesten kampafgørende 30 7 HBUKMP på feltøvelse 33 Åbent Hus på Skive Kaserne 35 Den glemte udsendelse 37 Exercise Precise Responce 40 KFOR 33A på MISU 42 1 PNIGKMP på ALU 45 Dansk håndværk - er godt håndværk

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021 Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer medio december 2015 Deadline for input er 19. november 2015 til Redaktionen

Forside foto: 7 HBUKMP på feltøvelse 1 Side 1

Obersten har ordet….

Af Oberst Christian Arildsen, Regimentschef og Garnisonskommandant

Vi har lige netop overstået et par travle dage med besøg af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, Åbent hus samt Flagdag den 5. september 2015.

Vi er rigtigt glade for at konstatere det største antal besøgende til Åbent hus, så længe vi kan huske. 6300 mod den tidligere rekord på 5500. Og det på en dag, hvor hverken vejrudsigten eller det reelle vejr på dagen var helt i top.

Der er helt sikkert en sammenhæng med sammenfaldet med Flagdagen, men også Prinsens meget vellykkede besøg dagen forinden har sikkert spillet en rolle for mange af de gæster, som vi normalt ikke ser til Åbent hus.

En ny trend var, at der blev ved med at strømme nye gæster ind, helt frem til efter kl. 1500.

Til Åbent hus deltog et kontingent af britiske soldater i paraden og med en stand. Enheden besøger Danmark under gennemførelse af øvelse Viking Star, hvor 2 EOD -bataljon også deltager. Øvelsen er en del af det meget tætte samarbejde, som den danske og den britiske hær er ved at videreudvikle. Hæren er blevet mere afklaret omkring sine primære samarbejdspartnere, og særligt United Kingdom (UK) er i fokus. Der er fortsat samarbejde med andre nationer, men det baseres på enkeltsager og enkeltaktiviteter, hvor det giver særlig mening og godt udbytte.

Vi har stadigt soldater indsat i internationale operationer: Afghanistan, Irak, Sydsudan, Mali og Kosovo.

I Kosovo har vi 30 mand som bevogtningsstyrke, som jeg besøger i slutningen af september. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Ellers kigger vi frem mod et lidt større bidrag i Mali, men der er endnu ikke truffet politisk beslutning om det endnu.

De ca. 300 nye værnepligtige, der startede i august er i fuld gang med uddannelsen, samtidig med at de bedst egnede i skrivende stund er ved at blive udtaget til sergentskole og til videre reaktionsstyrkeuddannelse.

Som noget nyt bliver kvinder og mænd indkvarteret sammen, hvilket giver en række udfordringer, men også en række fordele.

Drengene er bedre til at gøre rent i højden, mens pigerne er bedre til at lægge tøj sammen.

Alt i alt håber vi på, at flere kvinder vælger at tegne kontrakt med forsvaret, så vi får øget mangfoldigheden og bliver bedre til at løse vores opgaver.

En afledt konsekvens af det tætte samarbejde med briterne er blandt andet, at vi tilmelder os de samme overordnede beredskaber, som de tilmelder sig. Danmark følger særligt Joint Expeditionary Force (JEF).

Konkret betyder det tilmelding til NATO Very High Readiness Joint Task Force (VJTF) - beredskab i 2017, hvor UK tilmelder JEF. Under det beredskab tilmelder vi ingeniørstøtte sammen med den danske bataljonskampgruppe i beredskabet. Det bliver sandsynligvis et robust ingeniørkompagni og en EODDEL. Det danske ingeniørberedskab forventes at indgå under en ingeniørbataljon fra 35.

Engineer Regiment i Paderborn.

Side 2

Stabschefen har ordet….

Af Oberstløjtnant René Nyborg Sindberg-Sørensen, Stabschef

Organisationsudvikling igen …

Næsten tre år i indeværende forsvarsforlig har afdækket de virkelige fordele og ulemper, som den fastsatte organisering af Ingeniørregimentet har medført i det daglige virke i bataljonerne og staben.

I den endelige udmøntning af de krav, vi blev stillet overfor i det forligsforberedende arbejde, har vi nu mærket, hvilken betydning for opgavevaretagelsen den ufravigelige fokusering på operativ kapacitet på bekostning af enhver administrativ funktion, som ikke var livsnødvendig, har haft.

I staben skar vi i dette forlig helt ind til benet på det administrative område; HR, IT, UMAK, LOG og ØKO, dels for som krævet at sikre de operative kapaciteter i videst muligt omfang, dels for at sikre en vis decentral administrativ opgaveløsning i bataljonsstabene frem for en fuldstændig centralisering af al administration på regimentsniveau.

De erfaringer, vi har høstet gennem de seneste knap tre år, vil vi nu lægge til grund for grundig analyse af stabens organisation.

I dette efterår sammensætter jeg derfor en lille men forholdsvis intellektuel gruppe af ressourcepersoner, som sammen vil analysere mulighederne for yderligere optimering af stabens organisation, opgaveløsning og processer med udgangspunkt i den eksisterende normering.

Analysen skal bruges til at sikre, dels at forligets sidste to år for stabens vedkommende forløber med den mest hensigtsmæssige opgaveløsning, dels at vi i staben fuldt ud får afdækket de evt. mangler i den administrative opgaveløsning, som vi under alle omstændigheder må finde nye processer og/eller personelressourcer til at håndtere i det kommende forligsforberedende arbejde, som forventes påbegyndt engang i løbet af 2016.

Resultatet vil derfor alt andet lige bidrage til at sikre en sikkert virkende regimentsstab med udgangspunkt i de rammer og funktionsvilkår, vi nu engang er underlagt som en del af Ingeniørregimentet, af Hæren og af Forsvaret.

I centrum for analysen står naturligvis opgaveporteføljen, som staben skal kunne håndtere.

Helt overordnet er det - med udgangspunkt i regimentschefens hensigter og direktiver - at levere regimentsstøtte til vores enheder ved indsættelser og øvelser, at styre personel og materiel i et gensidigt samarbejde med enhederne samt at støtte uddannelsesvirksomheden med det tilstrækkelige uddannelsesgrundlag.

Herudover er det at gennemføre studievirksomheden inden for doktrin, teknologi, organisation og uddannelse til bedst mulig gavn for udviklingen af regimentets talrige, operative kapaciteter og delkapaciteter samt at levere relevante kurser til instruktører i hele Forsvaret inden for vores samlede ressort.

Ligeledes at bidrage til drift af de operative kapaciteter i forhold til den opgaveløsning, der efterspørges af Forsvarets ledelse, herunder værnsstabene, Danske Division, brigaderne og reaktionskampgrupperne, samt at behandle sager, henvendelser, pålæg og opgavestillinger fra foresatte og sideordnede myndigheder inden for Forsvaret og fra Forsvarsministeriets styrelser.

Alt dette koordineret, så der til stadighed er mest muligt rød tråd i stabens og regimentets samlede opgaveløsning.

Hvorvidt analysen munder ud i en egentlig omorganisering af staben, en mindre justering eller en fastholdelse af den nuværende organisation er i sagens natur umuligt at vide. Kun er det helt sikkert, at analysen gennemføres med optimering for øje.

Side 3

HKH Prins Joachim besøgte Ingeniørregimentet Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, Garnisonsstøtteelementet Kongeligt besøg ved Ingeniørregimentet.

H.K.H. Prins Joachim besøgte fredag den 4. september 2015 Ingeniørregimentet på Skive Kaserne. Chefen for Ingeniørregimentet, oberst Christian Arildsen var vært ved besøget.

Prins Joachim blev orienteret om regimentets mangfoldige opgaver og kapaciteter. Dette med udgangspunkt i regimentets 5 specialer: Ingeniørføring og kampingeniørtjeneste, Infrastruktur og konstruktionstjeneste, EOD og Search, CBRN og GEO. Prins Joachim fik lejlighed til at afprøve maskiner og robotter samt møde en række af Ingeniørregimentets ansatte.

Side 4

Side 5

Velkommen til nye værnepligtige - hold august 2015 Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Ole Harder, Garnisonsstøtteelementet Mandag den 3. august 2015 modtog Ingeniørregimentet nye værnepligtige.

Der mødte 290 – hvoraf de 53 er kvinder.

De ser nu frem til 4 oplevelsesrige måneder, som Ingeniørsoldater ved 2 EOD-Bataljon.

Som noget nyt indkvarteres mænd og kvinder sammen to og to på fire mands stuer. Det samme er gældende ved Trænregimentet i Aalborg.

De værnepligtige udtaler, at det var lidt grænseoverskridende i starten , men at det ellers ikke giver anledning til problemer. De betragter det som en naturlig del af ligestillingen i samfundet.

Side 6

Skive Bys velkomst til hold august 2015 Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Ole Harder, Garnisonsstøtteelementet Det er en god gammel tradition, at det officielle Skive byder de nye værnepligtige soldater velkommen til byen.

Arrangementet foregik torsdag den 13. august og blev traditionen tro afholdt i Kulturcenter Limfjord.

Stabschef ved Ingeniørregimentet, oberstløjtnant René Nyborg Sindberg-Sørensen bød velkommen og berettede om regimentets virke i ind- og udland.

Borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V) kaldte dagen en festdag og glædede sig over at der igen var værnepligtige soldater i Skive.

Vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz fra Skive Politi fortalte om det gode forhold mellem Skive Politi og Skive Kaserne.

Udviklingskonsulent Julie Lysdal Markussen fra Skive Kommune afholdt en konkurrence mellem nogle af soldaterne for at teste deres viden om Skive Kommune.

Kulturcenter Limfjords arrangementchef Tanja Bonde Nielsen fortalte om de mange tilbud centret kan tilbyde soldaterne. Flere biografsale, restauranter, samt et stort motions center.

Prinsens Musikkorps stod for det musikalske indslag og med en veloplagt solist, Mette Poulsen i front, rockede salen godt og grundigt.

Efter indlæg og musik var Skive By og kasernen vært ved en sandwich og en sodavand.

Herefter forsvandt de værnepligtige ind i kulturcentrets biografer og så den nye danske film ”Krigen”.

Side 7

IGR besætter stabsstillinger med yngre officerer Af PL Tobias, CBRNKMP, 3 CBRN– og KONSTBTN Det er efterhånden blevet temmelig svært at få fat i en udsendelse som delingsfører. Missionerne har ændret sig og det er stort set kun administrative stillinger eller stillinger, hvor man indgår som mentor i en BTN eller lignende. Det er mit indtryk, at det skræmmer de yngre officerer, for hvorfor skulle de forlade en fed delingsførerstilling, til fordel for det, som findes i INTOPS?

Alt i alt en meget selvstændig stilling, som i den grad har givet mig en god omgang erfaring med i rygsækken.

De danske bidrag er ikke som før. Styrkeloftet for de forskellige missioner er langt lavere end tidligere, men på trods af det, er der stadig rigeligt med stillinger til officersgruppen. For mange af os, som ikke har været udsendt før, er netop de stillinger ganske fine førstegangsmissioner.

Jeg var selv af sted på RS hold 2 (det tidligere ISAF) og sad i staben som en af stabsofficererne. Min stillingsbetegnelse var bred. Først var jeg stabsofficer, dernæst besøgsofficer og slutteligt presse- og informationsofficer. Altså en stilling, som berører tre forskellige områder, som staben håndterer.

Stillingen krævede som udgangspunkt ikke andet end en gennemført officersuddannelse – jeg havde dog været på et 5 dages kursus hos FAK hvor vi fik et kort indblik i presseverdenen. Stillingen er en kaptajnsstilling, hvorfor jeg var plusset.

Mit helikopterløft blev aflyst – jeg fik i stedet mulighed for at køre med det danske Mobile Force Protection Team i deres MRAP’s .

Et stemningsbillede fra en af mine mange helikopterturer.

I den afghanske lufthavn træner to danskere det afghanske flyvevåben – jeg fik lov at komme med på en uddannelsesdag.

Lige netop stillinger som denne, er ekstremt udviklende og lærerige for yngre officerer uden udsendelseserfaring. Det var muligt for mig at forme mine egne opgaver og produkter, samtidig med at jeg frit kunne rejse rundt.

Som stabsofficer sagsbehandlede jeg forskellige emner, som besøgsofficer havde jeg en masse koordinationsopgaver og til dels en smule føring under eksekveringen af de forskellige besøg og som presseofficer havde jeg mulighed for at rejse rundt og være med hvor det passede mig.

Vi er mange premierløjtnanter ved Ingeniørregimentet og ikke alle kan få den lækre delingsførerstilling, som vi går og drømmer om.

Mit budskab skal være, at ikke alle stabsofficersstillinger er så kedelige og ligegyldige, som de nogen gange kan se ud på papiret.

Jeg kan klart anbefale turer og stillinger som den jeg selv fik – specielt i en tid hvor Ingeniørregimentet er knap så repræsenteret, som ved tidligere missioner!

Side 8

US Chemical Captains Career Course Af Premierløjtnant Poulsen, 3 CBRN- og KONSTBTN pt. på US Chemical Captains Career Course Formålet med kurset helt generelt, er at jeg skal blive klogere på det som jeg til daglig arbejder med, som specialist i CBRN kompagniet (Chemical, Biological, Radiological & Nuclear).

CBRN tjenesten som emnefelt i det danske forsvar er en lille bitte niche. For at sætte lidt tal op for sammenligningens skyld, så er vi ca. 80 CBRN specialister som til dagligt arbejder med CBRN i det danske forsvar. I den amerikanske hær (alene) er de et helt korps på 22.000 soldater.

US Army Chemical Corps blev oprettet som følge af 1. verdenskrig og har været engageret (både offensivt og defensivt) i alle de større konflikter igennem tiden såsom anden verdenskrig, Koreakrigene, Vietnam (Agent Orange) Golf-krigene mm.

Det er også værd at bemærke, at USA underskrev Geneve protokollen omkring brugen af kemisk og biologisk krigsførelse med det forbehold, at de kun ville overholde den så længe modparten gjorde. På den måde sikrede de sig, at de fortsat ville kunne udvikle et ’’defensivt modsvar’’ til kemiske og biologiske våben. Bottom-line er, at det her, det er noget amerikanerne er gode til og det er vi hjemme i DK ikke.

Derfor har jeg fået denne enestående mulighed for at deltage på det der svarer til vores kaptajns uddannelse, med den ene forskel, at denne her specialiserer sig i CBRN. Det unikke ved denne her uddannelse er, at de naturvidenskabelige fag på kurset er meritgivende til en Master i Environmental Management.

Det betyder at frem for at skulle læse ca. 12 fag til en master kan jeg ’’nøjes’’ med 7. Af dem kan jeg tage alle tilstedeværelses fagene i løbet af de næste 6 måneder og resten som online fag når jeg kommer hjem.

På min første dag kører jeg fra mit hotel ud på motorvejen ind mod basen. I det at jeg rammer denne her 4sporede motorvej er der en uhjælpelig kø og min første tanke er at der er sket et uheld. Men nej, det er blot den almene morgentrafik ind mod basen!!

Sikkerheden herovre er jo lidt en anden end i Skive...

Ved main gate er der 6 vagtposter som kontrollerer IDkort og igennem en kort rundering, kontrollerer om man skulle have monteret bomber på den umiddelbare yderside af bilen (?)

På basen arbejder der ca. 16.000 civile og soldater. Der er store områder med villa kvarterer, skoler, shoppingcentre, biograf, hospital og de har endda en 18 hullers golfbane!? Basen bliver af staten Missouri officielt betragtet som en by og bottomline er, at den er overdrevet stor. (og ja, jeg farer konstant vild…)

De første to en halv uge er en slags ’’for’’-kursus forud for selve det rigtige kursus. Formålet er at alle de internationale elever skal ’’tilvænnes’’ amerikansk kultur.

Der er bl.a. amerikansk historie på programmet og ’’cultural awareness’’.

Tilgangen til dette emne kan bedst kan beskrives som en af vores instruktører sagde det: ’’American culture is very highly envolved, so what you may consider to be appropriate in YOUR countries might be very wrong here!’’ Amerikansk exceptionalisme når det er bedst!!

Ret skal være ret, så er vi samlet fra mange forskellige lande. I min internationale klasse er der officerer fra Taiwan, Syd Korea, Jordan, Pakistan, Egypten, Trinidad & Tobago, Saudi Arabien, Ungarn, Tyrkiet og Litauen.

Mange og nogle gange meget forskellige kulturer, det mærkes hurtigt.

Det pudsige er dog at sprogbarrieren er overraskende stor for størstedelen af mine nye kammerater. Jeg tænker at hvis man skal deltage på et amerikansk kursus i et halvt år, så sørger man lige for at finpudse sine engelske færdigheder hjemmefra? Det er nok bare mig der tænker det… Det resulterer dog i en del ret komiske situationer.

Amerikanerne er enormt glade for at tale. Jo flere og større stjerner desto værre… Det er åbenbart kutyme at højtstående officerer uden varsel kan finde på at afbryde klasseundervisningen for lige at ’’hilse på’’.

Side 9

En dag fik vi så besøg af en 1-stjernet general; ’’I just thought I’d drop by’’ Der var ikke rigtig nogen rød tråd eller formål med talen. Lidt røverhistorier fra Irak og hans hund ’’Joe’’ og efter en halv times envejs-tale, tænker jeg at han fornemmer at han er ved at tabe publikum lidt, så han beslutter sig for noget ’’classinteraction’’: ’’What about you sir, do you like to travel?’’ Skæbnen vil, at han spørger den sprogligt mest udfordrede tyrker som nervøst får fremstammet: ’’Wha… What you say?’’

Hvilket egentligt beskrev hele den situation meget godt…

CBRN Klassen består af 20 amerikanere og 6 internationale fra hhv. Jordan, Egypten, Litauen, Ungarn, Tyrkiet og selvfølgelig Danmark. De første 9 uger af kurset er det de kalder ’’common core’’ og formålet er at give den amerikanske kaptajn forudsætninger til at kunne fungere som kompagnichef eller som stabsofficer i en bataljonsstab. Det betyder at der ikke er noget CBRN specifikt i denne del af uddannelsen.

De har næsten alle sammen en civil bachelor fra et civilt universitet og er efter en kort 9 måneders basisuddannelse blevet officerer. Efter ca. Fire års tilfredsstillende tjeneste bliver de udnævnt til kaptajner. Hvorefter ’’Captains Career Course’’ er det naturlige skridt videre i karriererne.

Undervisningen er dog noget anderledes end hvad jeg er vant til. De er helt vildt glade for at understrege et emnes vigtighed ved at vise ’’real-life-footage’’ fra film som Band of Brothers, We Were Soldiers, Black Hawk Down eller min personlige favorit ’’300’’. Det er nogle gange lidt skudt af, at Hollywood danner grundstenene for ’’the characteristics of a good (american) leader’’.

Vi har taget hul på emner som taktik, ledelse, kulturforståelse, forvaltning mm. Mine amerikanske kammerater er helt vildt flinke og rare. De er gennemsnitligt i starten af 30’erne, har ca. 5 års militær erfaring og enkelte har en udsendelse bag sig.

Side 10

Cultural awareness lektionen kan kun beskrives som i en klasse helt for sig. Den civile lærer åbner lektionen med at kigge rundt på os internationale studerende: ''I know why you are here, or at least some of you... I'm not going to say it openly... oh well, I might as well just come out and say it: YOU'RE HERE TO SPY ON US!!!'' what... the... f**k... ?!

Dagligdagen starter meget tidligere end jeg er vant til...

Vi (de internationale der bor på samme hotel som jeg) står op kl. 0440 for at være klar til idræt kl. 0530 på basen. Det er styret idræt men heldigvis har vi en god idrætsinstruktør som arrangerer alle mulige former for idræt (cirkeltræning, crossfit, intervaltræning mm.)

Heldigvis syntes vores amerikanske kammerater også, at det var lidt pinligt. Meeen nogle af dem er stadig kulturelt lidt begrænset af at de aldrig har været uden for USA. Det kan bedst beskrives igennem en række ’’actual real life’’ citater: Where are you from?

I’m from Denmark.

Ohhh, I have family in Amsterdam!! … Good for you…

Sprechen sie gut deutsch??

That’s German…

Yes…?

I’m from Denmark…

Yes…?

…

So we’re going bowling Friday.

Do you have bowling in Denmark? … … sorry…

Forleden fik jeg lov til at gennemføre den danske militære fysiske idrætsprøve for klassen.

De syntes især at vores coretest giver rigtig god mening kontra deres egen styrketest som er at tage så mange armbøjninger og mavebøjninger på to minutter. De syntes dog at speedtesten var lidt hård. Det syntes jeg også ;-).

Hver onsdag løber vi med bataljonschefen og synger klassiske soldater sange (ligesom på film!!) Her forleden var det Hærens 240 års fødselsdag. Så samles man da til divisions løb med generalen forrest også samtlige brigader og battaljoner i fine geledder og rækker efter ham. Der var ca. 9000 soldater samlet til dagens morgenløb! Super fed oplevelse. Man kan sige meget om Amerikanerne, men de kan altså finde ud af at generere ’’Esprit De Corps’’.

Side 11

For tiden er vi gået i gang med at lære om stabsarbejde. Til ære for alle dem som ikke er bekendt med stabsarbejde, vil jeg kort beskrive hvad i alverden det går ud på.

At planlægge krigsførelse er forholdsvist komplekst.

Det erkendte Napoleon under revolutionskrigene og han delte derfor sin planlægning op i forskellige ’’temaer’’.

Det vil sige, at der er en der er ansvarlig for planlægningen af at få mad, vand, krudt og kugler ud til soldaterne. En anden er ansvarlig for hvor soldaterne skal gå hen og kæmpe og en tredje er ansvarlig for at gætte på hvad fjenden vil gøre osv.

Med nutidens teknologi, er krigsførelse endnu mere kompleks og stabe på de højeste niveauer består af hundredevis af stabsofficerer og hjælpere. Det niveau vi lærer det på, er på battaljons niveau dvs. staben består af ca. 15 mand.

På den danske officersskole bruger vi tre år på at opbygge en grundlæggende forståelse for taktik, logistik, anvendelse af ingeniører mm. I slutningen af de tre år forsøger vi så at bringe det alt sammen i spil igennem stabsarbejde.

The US way, er at bringe det alt sammen i spil uden nogen som helst forudsætninger. Det betyder, at den enkelte planlægger i staben bruger sin ’’gut-feeling’’ til eksempelvis at forudse hvad fjenden vil gøre.

Et helt validt argument er at referere til filmsekvenser for at underbygge sine teorier: ’’Woow, Captain Poulsen, I think you underestimate the power of tanks here. If you’ve seen the movie ’’Fury’’ you would know that a tank by itself can hold a defensive position facing a battaljon sized enemy’’.

Referencer til filmen “300” bruges også flittigt til især at underbygge defensive operationer…

En af mine amerikanske kammerater beroligede mig med at: ’’That’s why we’re so successful in war, we don’t know what we’re doing half the time, so how’s the enemy ever supposed to know what we’re doing’’.

De sidste par måneder af kurset er den CBRN teknisk/ faglige del.

Her står den på kemi, biologi og fysik alt sammen med fokus på anvendelse i krigsførelse. Et emne som endnu engang er aktualiseret af begivenheder i mellemøsten der tyder på at ISIS nu også har adgang til denne type våben. (træls…)

Uagtet den til tider meget Amerikanske tilgang til tingene skal man ikke tage fejl af at de som hovedregel er meget professionelle.

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg i oktober returnerer med en hel masse i bagagen som kan finde anvendelse derhjemme i ’’lille Skive’’.

Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter.

Regimentsbælterne koster 200 kr. pr. stk og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Stab Ingeniørregiment.

Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023 / 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.

Side 12

Flagdag 2015 Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Ole Harder, GSE Lørdag den 5. september 2015 markerede Ingeniørregimentet i samarbejde med Skive Kommune Den Nationale Flagdag.

Dagen blev højtideligholdt med brunch, Flagdagsparade og mindehøjtidelighed.

Ved mindehøjtideligheden blev der lagt kranse og blomster ved mindemuren og mindestenene. Regimentschef oberst Christian Arildsen, Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard samt feltpræst Niels Peter Sørensen holdt alle tale til ære for de faldne.

I arrangementet deltog pårørende og soldaterkammerater til faldne ingeniørsoldater, veteraner bosiddende i Skive kommune, soldaterforeninger, politikere, repræsentanter fra Skive Kommune og Skive erhvervsliv samt andre særligt inviteret gæster.

En flot og minderig dag til ære for vore faldne og udsendte kollegaer.

Side 13

Flag fra 17 nationer blafrede i vinden over Skive Kaserne Af Kaptajn Pia, Forsvarets CBRN-videncenter

De 17 flag markerede tilstedeværelsen af knap 300 soldater, som deltog i den danske CBRN varslings og rapporteringsøvelse Brave Beduin 2015. Øvelsen er en årlig tilbagevendende begivenhed dateret tilbage til 1970’erne, som i en længere årrække er foregået i Skive.

Det er en CBRN computersimuleringsøvelse med udgangspunkt i gymnastiksalen, hvorfra øvelsesledelsen og indspillerne (White Cell) styrer ”slagets gang”.

Alt foregår ved computeren uden én eneste soldat i felten.

Scenarierne er nøje planlagt efter en drejebog. Der trænes både konventionelle CBRN angreb ala den kolde krig samt CBRN-hændelser, hvor der for eksempel vælter en lastbil med kemikalier eller sker en eksplosion med farlige kemiske udslip.

Ude i klasselokalerne sidder nationaliteterne blandet i deres CBRN-celler. Det giver mulighed for samvirke og erfaringsdeling samt ikke mindst interoperabilitet.

CBRN-cellerne har blandet andet til opgave at beregne hvor stort et område, der er berørt af hændelsen samt få varslet personellet i området. Skal de maske op?

Hvad er deres forholdsordre for en evt. evakuering og dekontaminering osv.

Øvelsen giver en god træning i beregninger, håndtering, varsling og rapportering i forskellige situationer i et internationalt forum.

Brave Beduin er en meget anerkendt CBRN øvelse i hele verden og mange nationer anvender øvelsen til certificering af deres CBRN-celler. Så det tekniske niveau er meget højt og al kommunikation foregår selvfølgelig på engelsk for at tilgodese de 17 forskellige nationer.

Afvikling af en øvelse på størrelse med Brave Beduin kan ikke gennemføres uden støtte fra næsten hele kasernen. Særligt er støtten fra hhv. FES, Stab/IGR og 3 BTN uundværlig.

Side 14

Hærchefen General H.C. Mathiesen gæstede Brave Beduin. Generalen var meget imponeret over setup’et og især overrasket over det store internationale deltagerantal på en dansk øvelse.

Generalen fik under besøget en forevisning af CBRN beregningsprogrammet CBRN-Analysis’s integration med Hærens førings- og operationssystem C2IS. Citat fra Generalens takkemail; ” Mange tak for en spændende og indsigtsfuld formiddag på øvelse på ingeniørkasernen; det var træning af interoperabilitet i

praksis og med en hensigtsmæssig inddragelse af industrien, så de kan blive klogere på de miljøer, processer og enheder, som de laver produkter til.”

Forsvarets CBRN-videncenter er allerede i gang med planlægning af næste års Brave Beduin. Øvelsen afholdes i uge 17 fra den 24. april til 28. april 2016.

Vi håber på endnu flere deltagere og især en større dansk deltagelse, så vi kan runde et deltagerantal på over 300.

Side 15

”Train the Trainers” in Kenya - maj 2015 Af Major Hans og major Henrik, hhv. Forsvarets CBRN-videncenter og 5 EODKMP/2 EODBTN

Som en fortsættelse til tidligere udsendte instruktørbidrag til både Uganda og Burundi, vil vi beskrive vores møde med Kenya og udfordringen med at uddanne kenyanske soldater fra alle tre værn. Denne gang havde regimentet valgt at sende to ”gamle hanelefanter” fra staben afsted.

Opgaven, som beskrevet af ”British Peace Support Team, East Africa” (BPST EA), var at uddanne og klargøre de kenyanske soldater forud for indsættelse i Somalia i rammen af ”African Mission in Somalia” (AMISOM). Vi samarbejdede med et hold englændere, som skulle undervise i patruljevirksomhed og vores fokusområde var emnet C-IED (forhold overfor vejsidebomber).

Vi linkede op med vores engelske medinstruktører – seks repræsentanter fra 40 Commando Royal Marines (fire sergenter, én Sgt Major og én Major) nogle erfarne drenge, med flere missioner i rygsækken.

Vi drog afsted i fem landrovers – ad veje af temmelig tvivlsom karakter – mod byen og træningsområdet ISIOLO ca. 400 km nord for Nairobi, dvs. på den nordlige side af Mt Kenya og ækvator.

Forventningerne var store, da vi søndag d. 10 maj påbegyndte vores rejse fra Billund til Nairobi.     

Hvad var elevernes viden og niveau?

Havde de nogen erfaringer?

Hvordan var deres sprogfærdigheder?

Hvordan skulle vi bo?

Og hvilke undervisningsmaterialer var der til rådighed?

Alle de ubekendte faktorer blev dog snart afklaret. Efter at have tjekket ind på Karen Blixen Coffee Garden Hotel mandag morgen, mødte vi op ved BPST i byen Karen for at mødes med det britiske og danske team, som fast arbejder i BPST. Her fik vi en rundvisning, samt en kort briefing omkring BPST opgave i relation til AMISOM og situationen – herunder truslen – i såvel Kenya som Somalia.

Vi brugte de to første dage på dels at forberede lektioner og diskutere sammensætning af lektioner ud fra det forventede antal elever.

Ved ankomst til Nairobi ved BPST havde man ikke modtaget noget om antallet af kursister fra Kenyas forsvar endnu.

Da vi senere nåede træningsområdet fik vi at vide, at der kom 16 elever, så det måtte blive to-turnus undervisning med GRP størrelse. Det viste sig dog, at tallet skulle blive væsentligt større – og ved afslutningen var der 37 elever!

Turen fra Nairobi til træningsområdet (markeret med pink streg).

På vejen til vores hjem for de næste 14 dage fik vi en overnatning i Ashnils Safari Lodge, som ligger i reservatet Buffalo Springs, hvilket til vores held også inkluderede en 4 timers safari i solopgangen. Det var en fantastisk bonus oplevelse.

Side 16

Stemningsbilleder fra safari

Side 17

Da vi ankom til lejren, indrettede vi os i tilknytning til en opstillet kulisseby, lavet af 20 fods containere, lidt i stil med ”Brikby”.

Klimaet ved ISIOLO var betragteligt anderledes end det vi oplevede i Nairobi – regn og ca. 18°. Vi var nu nord for ækvator og grundet Mount Kenya og højdeforskellen var her et helt andet klima. Savannen mod nord ligger i 1300 m højde, hvorimod bjergpartierne omkring Nairobi ligger i ca. 2000 m.

Der er regntid i Østafrika i perioden marts – maj, hvor mængden af regn ofte forårsager overskyllede veje med trafikale vanskeligheder til følge. De 14 dage vi boede på savannen så vi dog ikke skyggen af regn og dagstemperaturen steg løbende fra 28 – 35 grader.

De kenyanske soldater Vi modtog de kenyanske soldater og konstaterede hurtigt at niveauet af deres engelske sprogfærdigheder var meget varieret; men generelt godt. De var super motiverede, og trods manglende uniformsdele, revnede støvler og sparsom udrustning, gik de på med krum hals.

Hovedparten var korporaler; men der var også både konstabler og sergenter. Flere af de ældste havde erfaringer fra tidligere indsættelser i f.eks. Somalia, men kun få havde kendskab til C-IED begrebet og de bagved liggende foranstaltninger.

Luftfoto af containerby

Vi to danskere kom til at bo sammen i et iglo-telt, normalt beregnet til seks mand. Vores POC Capt Pete Lewis fra BPST havde hyret en afrikansk kok (John), som skulle blive vores kulinariske livline under opholdet på savannen.

Klasse undervisning C-IED

Vi nedjusterede forventningerne, således at kun de bedst egnede blev uddannet til ”Train The Trainer”. Resten modtog grundlæggende C-IED UDD sammen med patruljeuddannelsen. Undervisningen blev gennemført under et særdeles godt samarbejde med de engelske instruktører.

Soldaterne havde generelt kun ringe kendskab til anvendelse af minesøger og vores fokus blev derfor primært lagt på C-IED begreberne, CAGE, 4C, formationer, GSA (ground sign awareness) og ”Confirmation Drill”.

Vores teltlejr Side 18

Der var dog en enkelt kursist fra Kenyas ingeniørtropper, som havde C-IED erfaring. Han havde graden: Senior Sapper – noget vi måske skulle overveje at indføre ved IGR?

Dagene var bygget op omkring morgenappel 0730, våben inspektion og opdeling i turnus hold, herefter uddannelse frem til mørkefald ca. 1800. Teoriundervisning foregik i ”klasseværelset”, som var skyggen fra et stort træ. Enkelte aftener blev brugt på føreruddannelse i vores teltlejr, som var det eneste sted med lys.

Vi fik begge stor ros for vores engagement dels gennem C-IED uddannelsen; men også fordi vi bidrog til den øvrige uddannelse i ”Urban fighting” og ”FIBUA” (Fighting In Build Up Areas), primært som moment styrke samt opstilling af handlebaner.

AMM kendskab og gennemgang af IED komponenter.

Aftenkoordinering og forberedelse af kommende dags aktiviteter.

Ved slutningen af kurset blev der taget et holdfoto og holdt en lille reception, hvor chefen for den lokale infanteriskole udleverede kursusbeviser.

Undervisning i Ground Sign Awareness.

Holdfoto kort før afsked

Turen som helhed var en super god oplevelse både tjenstligt og personligt.

Det er absolut et bidrag vi syntes IGR skal fortsætte med at stille som støtte til kampen mod terrorister i Somalia.

Vi vil afslutningsvis ønske kommende instruktørhold rigtig god fornøjelse i det afrikanske.

Klasseundervisning CAGE, 4 C og formationer.

Side 19

En måned som menig Af Menig Sofie, 3 DEL, 6 HBUKMP Efter lang tids spænding kom dagen hvor de næste 4 måneder i en helt ny verden skulle starte. De fleste anede ikke, hvad de havde valgt at gå ind til, men trods det dukkede vi forventningsfulde op. Kompagniet, delingen og værelset blev tildelt, og nu var vi klar – troede vi i hvert fald…

For presset er langt hårdere end de fleste er vant til, og den manglende fritid, og dertil manglende søvn, sætter virkelig ens tålmodighed på en prøve.

Den hektiske uge Første uge kan opsummeres kort; uddeling af alt - bogstavligt talt. Kan man virkelig bruge så mange ting?

Svaret er ja.

Det er noget der står klart for os nu, hvor tingene endelig har fundet sin plads. Men i den første uge, var der ikke meget der gav mening.

Hvorfor er tonen så hård? Hvorfor skal vi hele tiden kontrolleres? Hvorfor skal alt ligge til højre ret? Fordi det virker. Og trods disse uforstående ting, stod vi alle efter aftrædelse med et smil på læben; det var jo alligevel lidt fedt det her.

En anderledes hverdag Så startede hverdagen. Første dag på skydebanen, hvor de fleste for første gang fik stukket et gevær i hånden.

Og det samme gælder feltdagene, hvor vi for alvor mærkede presset. Her mærker man vigtigheden af sammenholdet, en ting som en deling aldrig ville kunne klare sig uden.

En hjælpende hånd tager man aldrig skade af, og som sergenterne gentagende gange har meddelt: ”En dag er det dig selv, som mangler hjælp”.

Feltøvelse med tilbehør Afslutningen på første måned som HBU’er var et klart eksempel. Første feltøvelse var blevet en realitet, og presset blev tydeligt – folk var trætte, sultne og udmattede efter en lang dag med feltspaden i hånden, samt en nat der blev afsluttet med et overraskende angreb; sådan kan man jo også stå op. Umiddelbart virkede vi ikke oplagte til den næste dags tilbehør; mærkeprøven, der langt fra blev en tør fornøjelse.

Her kom især sammenholdet i fokus.

Gruppernes interne buddy-makker-hjælp var grunden til, at vi endnu en gang stod med oprejst pande, et smil på læben og denne gang et highfive eller to – tro det eller ej, men den her øvelse var det bedste af det hele.

Og her står vi så, stadig med oprejst pande; de næste 3 måneder kan bare komme an.

Side 20

Flagdag i Kosovo - BEVDEL KFOR 33 A Af Delingsfører Skov, BEVDEL KFOR 33A

Flagdagen i Kosovo blev afholdt i Camp Maréchal de Lattre de Tassigny, hvor den danske bevogtningsdeling fra Ingeniørregimentet holder til.

De deltagende under paraden var to grupper fra bevogtningsdelingen, det danske bidrag til HQ/KFOR, det danske EULEX bidrag samt 12 internationale gæster, inviteret af delingsføreren kaptajn Skov.

Fanebærer på dagen var oversergent Serena.

Paraden blev afsluttet med et minuts stilhed.

Paraden blev af NK/DEL seniorsergent Hosbond rettet af og overdraget til delingsføreren.

Efter paraden inviterede bevogtningsdelingen på gløgg og æbleskiver.

Herfra afholdt delingsføreren sin tale på engelsk, som var inspireret meget af CH/IGR’s tale hjemme i Skive.

En dansk tradition, som især bekom de internationale gæster.

Side 21

GEODEL på de Baltiske kanter Af Premierløjtnant Mathias og Oversergent Philip, GEODEL, 3 CBRN– og KONSTBTN

I sommeren 2015 deltog Ingeniørregimentets GEODEL i den internationale øvelse SABER STRIKE i Lithauen. Øvelsen formål var, ganske overordnet, at Danske Division (DDIV) fik mulighed for at træne de baltiske brigader i samvirke.

Øvelsen var meget lærerig for vores deling, og det var spændende at være en del af så stort et setup. Vi fik muligheden for at arbejde tæt sammen den Lithauiske udgave en GEO, i form af Kaptajn Vilmantas.

Som et bidrag til denne øvelse stillede GEODEL to mobile GIS containere, fem GEO specialister og en delingsfører til rådighed. Deres opgave var at støtte DDIV stab og brigaderne, med kortproduktion, terrænanalyser, tilføjelsen af specifikke add-ons til C2IS osv..

Delingsføreren blev placeret i divisionens GIS support som en form for forbindelsesofficer, hvilket havde en god effekt på selve måden hvorpå opgaver og bestillinger kom til GEO. Da vi ankom til basen gik de første par dage med opsætning af container og klargøring til øvelsens start.

Når GEODEL skal "plugges" ind i hele divisionens setup, gøres dette mest effektivt i samspil med brigadernes og divisonens G6 enheder, hvorfor der skulle trækkes kabler på kryds og tværs. Vores opstilling kan ses på billedet nedenfor.

Deres operative GEO enheder eksisterer ikke endnu, så han ankom til øvelse med deres mest "mobile" setup. Vi fik mulighed for at udveksle ideer, diskutere mulige udviklingspunkter og udarbejde produkter sammen, på trods af forskellige arbejdsmetoder. Det var meget lærerigt, og vi ser frem til at se vores GEO-kollega igen ved lejlighed.

Kaptajn Vilmantas var så god at vise os det Geogratiske Centrum for Europa, der er placeret i Lithuaen. Dette er naturligvis katteurt for GEO-Folk, så vi nåede at besøge stedet i øvelsens afsluttende fase.

Da øvelsesdeltagerne ankom og øvelsen fik sin officielle start, udviklede det sig hurtigt til et hektisk samsurium af enheder, der løb rundt på kryds og tværs for at udnytte de kostbare minutter i opstartsfasen.

Det initielle behov bestod af mange store briefingkort i analog format til diverse planlægningsceller rundt omkring på basen, hvorefter der var et stabilt behov for analyser af forskellig art igennem resten af øvelsen.

Alt i alt en rigtig lærerig og spændende øvelse godt hjulpet af diverse aftensnacks.

Side 22

IGKMP 2015-II på øvelse Af Oversergent Christoffersen, 8 PARKIGKMP, 1 PNIGBTN

I uge 24 og 25 var afdelingsledet, og brigadeledet øvelse på programmet for IGKMP. Øvelsen var en blanding af kampoperationer, og stabiliserende opgaver. Scenariet skulle forestille at udspille sig over seks måneder, kogt ned på 11 dages øvelse i henholdsvis Oksbøl, Nymindegab og Varde.

Forskydning til øvelse

Klargøring til brobygning

Føring af kampen fra KSN

Reparationer under feltforhold

Klargøring til brobygning

Det færdige arbejde - bro kommando i gang Side 23

Omstilling til stabiliserende operationer

Opmarch før fremrykning

Træt NK efter en hård øvelse Side 24

Navne Nyt Jubilæum

Den 22. juni 2015 modtog kaptajn Lars Stoklund Pedersen 25 års jubilæumsgratiale med diplom pr. 2. juli 2015.

Den 16. juli 2015 blev overkonstabel af 1. grad Karl Vinther tildelt Fortjenstmedaljen i Sølv og 40 års jubilæumsgratiale med diplom.

Medaljeoverrækkelse

Den 22. juni 2015 modtog overkonstabel af 1. grad Ole Lehmann Jørgensen 25 års jubilæumsgratiale med diplom pr. 1. juli 2015.

Chefens mønt I årets andet kvartal modtog nedennævnte Chefen for Ingeniørregimentets Mønt.

Nr. 12 Nr. 100

SG Mark Ravn, CBRN&GEOKMP OL HKH Prins Joachim

Chefens mønt uddeles til personel, der har udført en særlig indsats.

Den 22. juni 2015 modtog kaptajn Morten Tejsner ST/1PNIGBTN, Forsvarets Medalje for International Tjeneste, UNMISS 2014-2015.

Den 17. august 2015 modtog kaptajn Sune Salicath, 3 CBRN– og KONSTBTN, Forsvarets Medalje for International Tjeneste, UNMISS 2014-2015.

Side 25

Navne Nyt Udnævnelse

Den 1. juli 2015 blev Jesper Kiel Lentz udnævnt til kaptajn. Lentz tiltrådte samme dato som kompagnichef ved 6 HBUKMP/2 EODBTN.

Den 1. juli 2015 blev Christoffer Bøgh Erlang udnævnt til kaptajn. Erlang tiltrådte samme dato som kompagnichef ved 7 HBUKMP/2 EODBTN.

Den 17. august 2015 blev Lars Thomas Hansen udnævnt til chefsergent.

I ceremonien deltog endvidere Hærchefsergenten Henning Bæk (højre).

Den 1. juli 2015 blev nedennævnte udnævnt til oversergent (pr. 6. juli 2015) Fra venstre: Stefan Plambeck Siedenfaden og Jimmi Damgaard Riise Nielsen.

Steen Langballe Bjørnlund (udnævnt pr. 1. juli - var ikke tilstede).

NÆSTE NYHEDSBREV UDKOMMER I DECEMBER 2015 Tidligere udgaver af Nyhedsbrevet PIONEREN kan læses på Ingeniørregimentets hjemmeside www.skivekaserne.dk

Side 26

Ingeniørtjenesten kampafgørende på Saber Knight 2015 Af Major (R) Andersen, Danske Division

De første 12 dage af juni gennemførte Danske Division øvelse Saber Knight 2015. Øvelsen, der afsluttede divisionens træningscyklus 2014-15, havde deltagelse af de fem brigader, der er fast tilknyttet Danske Division, samt den amerikanske 56 Stryker Brigade fra Pennsylvania Army National Guard.

Under øvelsen, der i år havde forsvarskamp som tema, viste ingeniørtjenesten sig kampafgørende.

Saber Knight 2015 gennemførtes 1-12 juni i Nemencine Army Training Centre, Litauen, hvor man råder over en taktisk træner, der minder om den i Oksbøllejren.

Tidligere hed øvelsen Yellow Knight, men fordi øvelsen i år var lagt ind i den amerikansk ledede øvelse Saber Strike, der foregik 1-19 juni i Estland, Letland, Litauen og Polen, blev navnet ændret. Øvelsen var en såkaldt stabs- og signaløvelse (på engelsk: Command Post Exercise eller CPX) – det vil sige en øvelse, hvor det udelukkende er de centrale hovedkvarterer og dertil knyttede chefer og stabe, der deltager. Der deltager ingen deciderede kampenheder. Øvelsen var baseret på SKOLKAN-scenariet udarbejdet hos Joint Warfare Center i Stavanger, og hvor der er et dansk projekt i gang omkring dette for at få videreudviklet og inkluderet Danmark i det øvelsesgrundlag, som er stillet til rådighed for hele NATO. Scenariet omfatter p.t. det geografiske område, der udgøres af Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen.

Ingeniørregimentet er også involveret i denne videreudvikling, og arbejde er nu så langt fremme, at de danske brigader allerede nyder godt af at kunne bruge det i deres øvelsesplanlægning.

I sammenhæng med Saber Knight 2015 har fordelen været, at brugen af SKOLKAN-scenariet betyder, at geografien muliggør reelle rekognosceringer og en mere realistisk koordination mellem brigaderne i det aktuelle terræn.

Udgangspunktet for Saber Knight 2015 var en fiktiv situation, hvor Letland efter længere tids politiske spændinger frygter et angreb fra et aggressivt naboland.

NATO indsætter en styrke for at afskrække nabolandet, men uagtet dette angribes Estland og fjenden rykker hurtigt frem mod syd.

På den baggrund indsættes Danske Division, der til lejligheden er forstærket med en amerikansk brigade, i forsvarskamp med henblik på at standse fjendens fremrykning og skabe forudsætning for et modangreb, der kan genskabe baltisk suverænitet og befri Letland og Estland.

Efter fire dages opvarmning og træning i de respektive specialer startede selve øvelsesspillet 5. juni, hvor divisionen blev indsat i forsvarskamp syd for grænsen mellem Estland og Letland.

Efter fem dages nedslidning af fjenden i et rum, der var 310 km i dybden, var forudsætningerne endelig tilstede for, at divisionen kunne beordre de to danske brigader i modangreb. Undervejs i angrebet blev den ene af frontbrigaderne afløst af den litauiske mekaniserede infanteribrigade ’Iron Wolf’ og 11. juni omkring frokosttid kapitulerede fjenden endeligt for divisionens angreb.

Især i den bevægelige forsvarskamp, hvor divisionen successivt gik tilbage fra faselinje til faselinje, viste ingeniørtjenesten sig helt central og kampafgørende. ”Over de senere år er vi heldigvis nået dertil, hvor vi spiller med, at terrænet er, som vi ser det under vores rekognosceringer. Og ikke som for år tilbage, hvor de brede floder blev gjort til mindre åer for at vores operationer kunne flyde mere eller mindre frit. Vi er blevet bedre til at spille realistisk og til at portrættere de friktioner, vi vil møde, - på en mere realistisk måde.

Det betyder at alle forhold omkring selve operationen såsom logistik og forsyningstjeneste, det civil- militære samarbejde og de militærjuridiske forhold samt også ingeniørtjenesten spiller en større rolle og er dimensionerende for operationerne.

Det udfordrer brigadecheferne og deres stabe betydeligt såvel i deres planlægning, som i selve udførelsen af operationerne,” siger oberstløjtnant af reserven, Jan Jæger, der under øvelsen var chef for ingeniørcellen i øvelsesledelsen.

Side 27

”I sådan en lang forsvarskamp i et terræn, som er præget af store skove og en række meget brede floder – op til 500 meter som Daugava, der løber ud i Østersøen nordvest for Riga – bliver ingeniørtjenesten helt central.

Samtidig udfordrer usikkerheden omkring, hvornår vi har nedslidt fjenden tilstrækkeligt til at kunne overgå til modangreb, operationerne betydeligt for så vidt angår ingeniørmidlerne. Netop på grund af de mange brede vandløb, var bromateriel afgørende for at bevare tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne iværksætte modangreb på præcis det tidspunkt, divisionen finder det mest optimalt.

Under øvelsen betød det, at alle brigaderne havde stort fokus på at kunne frigøre og medtage evt. anvendt bromateriel, når de gik tilbage efter at have gennemført overgang over vandløb. Det gav betydelige udfordringer både for brigadernes planlægning og gennemførelse af deres operationer og i særdeleshed for deres ingeniørofficerer.

”For mig var det meget interessant at arbejde tæt sammen med de amerikanske ingeniørofficerer, der stort set alle har konkrete erfaringer fra operationscentre i enten Irak eller Afghanistan.

Det betyder blandt andet, at man har meget detaljerede manualer for stort set alt man gør, og vi har under øvelsen sammen udviklet en række dokumenter, der vil udgøre en del af grundlaget, når vi skal revidere vores SOP/SOI-kompleks.

En konkret ting, jeg mener, vi kan lære af amerikanerne, er deres måde at arbejde på. Hvor vi på divisionsniveau normalt afventer en request for information (RFI) fra brigaderne, før vi gør noget, er amerikanerne langt mere proaktive og ser hele tiden på, hvad de fra divisionens side kan gøre for at hjælpe deres brigader med at føre deres kamp,” siger major Henrik von Holck.

Et godt eksempel på kompleksiteten var 2 BDEs tilbagegang over floden Gauja, hvor brigaden samtidig med at føre kampen, gå tilbage og koordinere med naboenheder m.v., gik fra at have tre front bataljoner til at have to bataljoner i front til at føre kampen.

Passagen skete i et område med få fast etablerede overgange og skete, mens divisionens overgangsmateriel var prioriteret til forberedelse af divisionens overgang over en anden flod, Daugava.

Derfor måtte brigaden søge alternative løsninger via koordination med naboenheder og samtidig sikre at undgå at enheder skabte flaskehalse under pres fra angriberen. Brigaden løste den vanskelige opgave på fornem vis.

Frugtbart samarbejde med amerikanske ingeniørofficerer.

Udover 56th Stryker Brigade, der under øvelsen var en del af Danske Division, deltog en række stabsofficerer fra 28th Infantry Division fra Pennsylvania Army National Guard i forskellige roller som indspillere under øvelsen.

Således var divisionens operationscenter under selve øvelsen dobbeltbemandet, så der på ingeniørstolen sad både en dansk og en amerikansk officer. Fra amerikansk side fik vi tilgang af major David Dettinburn, der sammen med major Henrik von Holck havde til opgave at styre divisionens igangværende ingeniøroperationer.

Major Dettinburn (til venstre) og major von Holck.

På tilsvarende vis gav også den amerikanske ingeniørofficer udtryk for et stort udbytte af øvelsen. ”Det er første gang jeg er med på en international øvelse. Alene det at møde og arbejde tæt sammen med kolleger fra fire andre NATO-lande har givet mig en stor positiv oplevelse.

At lære folk at kende på tværs af kulturer og vaner og alligevel at kunne arbejde sammen og gennem fælles indsats at kunne skabe resultater, har været en stor positiv oplevelse for mig.

Det giver en en stor tro på vores partnerskab i NATO,” siger major Dettinburn, der som ca. 90 procent af personellet i 28th Infantry Division, står i nummer i reserven.

Side 28

Til daglig er han State Parole Officer i Pennsylvania og rådgiver i den funktion sammen med sit team løsladte fra fængslerne i at undgå at falde tilbage til den kriminelle løbebane. ”Fagligt har det været rigtig interessant at få indblik i de andre nationers ingeniørmateriel og dets anvendelse. Det er også en af de ting, vi har forsøgt at spille ind i øvelsen.

Et af vores training objectives gik på øget samarbejde mellem nationerne, og derfor var der i øvelsen indlagt en lang række udvekslinger af opgaver og materiel, så der blev sikret en meget stor erfaringsudveksling omkring enhedernes sammensætning og kapaciteter, samt almindelig koordination omkring overdragelser af hindringer.

Det var rigtig spændende at følge,” slutter major David Dettinburn, der rigtig gerne vil komme tilbage og deltage i lignende øvelser fremover.

Chefen for Ingeniørregimentet godkendte nyt samarbejde Under Saber Knight 2015 besøgte oberst Christian Arildsen øvelsen og hilste på de deltagende ingeniørofficerer.

Samtidig benyttede han lejligheden til at diskutere et potentielt tættere samarbejde med den litauiske hærs ingeniørtropper omkring samvirkeuddannelse med fokus på EOD og GEO. Sammen med en række højtstående officerer – herunder fem generalmajorer og to brigadegeneraler – samt et udvalg af litauiske og internationale medier, deltog chefen for Ingeniørregimentet, oberst Christian Arildsen, i Distinguished Visitors Day under øvelse Saber Knight 2015 i Litauen.

Oberst Christian Arildsen på besøg i den danske GEO-celle.

Udover dette blev regimentschefen også orienteret om status på de indledende diskussioner med de litauiske ingeniørtropper om et forstærket samarbejde.

Ingeniørregimentet har gennem Saber Knight øvelsen samarbejdet med litauiske ingeniørsoldater omkring kortprodukter (GEO) og ammunitionsrydning (EOD).

Forhold omkring indsættelse af styrker og anvendelse af ressourcer inden for disse områder er blevet diskuteret og afprøvet, ligesom danske EOD officerer har samarbejdet med litauiske kolleger.

Derudover har Ingeniørregimentets GEO specialister samarbejdet med litauiske GEO specialister, hvilket har givet fine erfaringer.

Dette samarbejde blev oberst Arildsen orienteret om, og han gav sin opbakning til arbejdet med at forsøge at udbygge og formalisere relationen i den kommende øvelsescyklus i Danske Division.

Efter afslutningen benyttede obersten lejligheden til at kommer rundt til alle deltagende ingeniørtropper. ”Jeg synes, det er vigtigt at komme ud og sige tak til de af vores folk, der stiller op til aktiviteter som Saber Knight 2015. Både det faste personel, men især de mange fra reserven uden hvis deltagelse vi ville have svært ved at levere denne støtte til Danske Division.

Samtidig er det vigtigt for mig at følge med i det internationale samarbejde, som Danske Division har fået opbygget. Specielt med henblik på at vurdere om der er behov for justering i vores fokus og uddannelsesaktiviteter i Ingeniørregimentet,” forklarer oberst Christian Arildsen.

Side 29

7 HBUKMP på feltøvelse 1 Af Menig N.H. Sørensen og MG L.B. Sørensen, 2 DEL/7 HBUKMP/2 EODBTN

En typisk tirsdag morgen, stod hele delingen op og gjorde klar til den daglige munderingskontrol.

Vi fik spist morgenmad, pakket vores udrustning og blev stillet op på tre geledder. Derefter vendte vi snuderne mod garagen og gjorde klar til kamp. De sidste menige fik endelig ”fedtet” sig færdige og vi marcherede ud af bagporten.

skove, og meter dybt mudder og så skulle vi oven i købet søge dækning, grundet fjendtlig fremtrængen. På trods af en ret hård og rask aftentur, nåede vi frem til målet, og vi havde endda alle mand med.

Vi gik de næsten 5 kilometer i rask tempo med fuld oppakning og udrustning, folk knækkede sammen, der var modvind og regnen silede ned. På den lyse side skinnede solen, og vi kunne ane regnbuen ude i horisonten, så vi hyggede os.

Da vi ankom til bestemmelsesstedet, fik vi i de første par timer befalet hvad resten af dagen, aftenen og natten skulle gå med. Vi skulle oprette et BSO, med henholdsvis tre nærsikringer, ét nærforsvar per to mand, ét koge/ryge område, ét VB-sted og ét latrin.

Da vi iværksatte, begyndte vi at dele de forskellige opgaver ud i grupperne, og fik skrevet en vagtliste. Da vi fik alle opgaverne delt ud, stod vi pludselig på egne ben, og skulle selv sørge for at få oprettet hele BSO’et.

Dette havde vi ikke særlig meget tid til, da det hele skulle stå færdigoprettet inden fem timer.

Da hele BSO’et var oprettet, blev vi introduceret til feltrationen. Vi blev alle sammen enige om, at det mad vi nu fik, var tilfredsstillende. Efter en hyggelig og tiltrængt aftenhvile, begyndte vi at finpudse på vores nærsikring og diverse andre opgaver.

Klokken 2200 blev kompagniet samlet med alle tre delinger til en sen aftenlektion, hvor vi skulle have undervisning i mørkedemo omhandlende færdsel i mørke.

Undervisningen indeholdt bl.a. knæklys, cigaretter, kommunikation og bare generel lysdisciplin i mørke.

Efter endt lektion skulle vi nu på patrulje. Grupperne med hver deres gruppefører havde fået til opgave, at snige sig ind på fjendes placering for at observere og videregive informationer omkring fjendens hensigt og meget mere.

Vi travede ellers bare derudaf mod fjendens lokation, dette foregik langs majsmarker, over åer, igennem

Da vi alle havde indtaget vores forskellige positioner, begyndte observationen. Vi havde på godt 30 minutter fået indsigt på flere fjendtlige køretøjer og 2-3 infanterister som kommunikerede med hinanden.

Da vi havde indsamlet de nødvendige informationer omkring fjendes hensigt og lokation, var det tid til endnu en rask aftentur, nemlig tilbage til BSO’et, hvor de fleste hoppede i posen.

De resterende blev oppe lidt endnu da der jo hele tiden skulle være seks mand på vagt. Hver mand stod vagt én time. Det gik meget fint op med, at alle fik en times vagt hen over aftenen, natten og morgenen efter.

Klokken absurd tidligt om morgenen blev alle vækket af sergent Martinsen der råbte, ”ALARM ALARM!” på sønderjysk.

Det resulterede i at samtlige soldater lå i deres gravede nærforsvar og klar til kamp på under et minut. Nogle hurtigere end andre, da nogle sov i fuld mundering, og andre kun i underbukser.

Da alle var på plads i deres nærforsvar, blev der spottet en fjendtlig infanterist i skoven som blev nedkæmpet ret hurtigt og heftigt.

Side 30

huller til, og derefter sløre dem, med alt godt fra skovbunden.

Vi forlod stedet i den forstand, at ingen nogensinde vil opdage at der havde været oprettet et BSO tidligere.

Hjemturen startede med at vi lige skulle have lidt undervisning i skydestillinger og det tørreste vi nogensinde har prøvet, nemlig sikre/afsikre manøvren.

Undervisningen gik ud på, at vi med udrustning og gevær skulle gå et stykke ind i skoven og orientere os, for at spotte fjendtlig føling.

Når der var føling skulle fjenden nedkæmpes, og vi brugte naturligvis de skydestillinger vi netop havde lært.

Da alle havde været igennem banen, fik vi den dejlige nyhed at vi måtte smide vores tunge rygsæk op i lastbilen, dog på en betingelse at vi så bare skulle gå lidt længere, uden rygsæk. Hele delingen var enige om valget, og vi smed rygsækken op på lastbilen.

Vores lille tur hjem, blev dog stadig med basis og gevær.

Vi gik dagspatrulje, den havde en god længde og folk begyndte at få ondt de forskellige steder, da det efterhånden havde været et par lange dage. Vi slæbte snart vores fødder hen af jorden, da de blev sværere og sværere at flytte dem.

Da blæsten ligesom havde lagt sig, var det tid til soignering.

Derefter fik vi vores dejlige morgenmad, fra den fantastiske feltration, og lidt til. Eftersom vi havde fået vores morgenmad, var dagen godt begyndt og vi startede med at nedbryde hele BSO’et ved at dække samtlige

Men omsider fik vi en lille pause, efter godt 7-8 kilometers traven gennem skov, vand og mudder. Vi mødtes alle sammen med DF, som sagde han havde en overraskelse til os, og ja, selvfølgelig havde vi alle et smil på læben.

Alle elsker overraskelser, hvis de altså er gode. Men det viste sig at vi skulle igennem skovens forhindringsbane, hvori tyrens røvhul findes.

Side 31

Vi fik aflagt alle vores dyrebare dele, og begyndte eller at løbe det korte græsstykke inden vi skulle i helvede.

Løbeturen i sumpen var nok det sidste folk havde lyst til efter et par dage, næsten uden nogen form for søvn.

Men vi skulle jo igennem den, og det ville vi. Turen indeholdt løb gennem åer, kanonslag, selvmordsbombere og så selvfølgelig tyrens røvhul, efterfulgt af det dybeste mudderhul i mands minde.

Folk sad fast til hofterne og måtte graves op. Da vi kom længere frem i banen begyndte folk at falde fra, men heldigt for dem tillod de andre fra grupperne det ikke.

Herefter fulgte et par kilometers båreræs og slæben på vanddunke og ammunitionstaster.

Til sidst blev der kastes gas, og turen ind til bagporten måtte gennemføres med gasmaske. Vi hjalp hinanden til det sidste, selvom vi alle var ved at omkomme, og alle kom igennem.

Til appel fik vi overrakt 7 KMP ærmemærke til kampråbet ”UDEN TØVEN – KÆMP FOR LØVEN”.

Følg Ingeniørregimentet på Facebook

Side 32

Åbent Hus på Skive Kaserne Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, Garnisonsstøtteelementet Lørdag den 5. september 2015 afholdte Ingeniørregimentet og Skive Kaserne det årlige Åbent Hus arrangement.

Arrangementet blev en stor succes og 6300 gæster fik en super god og oplevelsesrig dag.

På gensyn til næste års Åbent Hus arrangement, lørdag den 3. september 2016

Side 33

EN FED DAG MED SEJE OPLEVELSER FOR ALLE

PÅ GENSYN

Side 34

OPERATION INHERENT RESOLVE - Den glemte udsendelse Af Kaptajn Poul, 1 PNIGBTN Rent mediemæssigt er det ikke det bidrag, der har fået mest dækning, men det betyder ikke, at vi ikke har lavet noget dernede.

Som udgangspunkt var vi en træningsmission, der skulle uddanne irakiske sikkerhedsstyrker, men som et hold 1, skal man være omstillingsparat, da der opstår mange uforudsete komplikationer, som genererer opgaver.

Ingeniørregimentet stillede med et tomands bidrag til træningsmissionen, hvor fokus var på CIED. Der blev i løbet af tiden dernede også tilføjet kampingeniør elementer til træningsprogrammet.

Mekanikeren er kommet i lære hos tømreren. Der konstrueres vagttårne.

Vi landede med forkommando 1 tilbage i december 2014. Vi blev mødt af et sceneri, der mest mindede om en scene fra The Walking Dead, (zombie serie), vi manglede bare zombierne. Al Asad Airbase var i en sørgelig forfatning, og den lille del, som vi skulle være på, CAMP HAVOC, havde i fire år kun huset fugle, vilde hunde og irakere, der ville have lidt alene tid.

Der blev gjort en indsats for at få rengjort bygningerne, og stille og roligt begyndte det at ligne en lejr.

Vi blev forstærket af et 6 mands konstruktionshold, der var der i 3 måneder. I den periode udviklede lejren sig i et vanvittigt tempo. Der blev virkelig knoklet igennem fra konstruktionsholdet side af.

Det er sådan man får 7 ½ måned til at gå i den irakiske ørken. Man træner irakiske sikkerhedsstyrker og bygger en lejr.

På de næste sider ses billeder fra træningsmissionen Operation Inherent Resolve .

Der nydes en kold alkoholfri Oduels. Amerikanerne sagde det var øl????

Der bygges 6 stk. shelters.

Ingen ørken uden sandstorm, der er ikke filter på linsen!

Side 35

Alle IG samlet, og manden i midten er den amerikanske kranfører, der fast støttede konstruktionsholdet.

Teleskoplæsserne var indsat meget alsidigt. Her er det en hummer der reddes efter en sandstorm.

Flyvrag fra Saddams tid, dem var der mange af.

Disciplinerede irakere til træning.

En gruppe, hvor GF forklarer manøvren. Det gik ikke altid lige godt ;)

Irakiske officerer på vej til stabstræning.

Billede fra basen, tårnet er det eneste, der blev brugt, resten var bare forladt, og det var kendetegnet for det meste af basen.

Side 36

Excercise Precise Response 2015 Af Premierløjtnant Holm og Premierløjtnant Oszadlik, CBRNKMP, 3 CBRN– og KONSTBTN

Fra d. 11. juli til 2. august 2015 drog CBRNKMP til Canada for at træne med skarpe kemiske, biologiske og radiologiske emner som en del af den generelle uddannelse af KMP PSN. Delegationen bestod af 28 mand (+/- det løse som stødte til undervejs, eller tog hjem undervejs) med en Head of Delegation, en delingsfører, en forbindelsesofficer, to CBRN OPKL GRP, et SAMP team og en DEKON SEK. Se billedet ovenfor.

KMP ankom til Canada efter lidt underholdene besvær med en vibrerende ”barbermaskine” i en taske (som også indeholdt radiologiske kilder) ejet af en CBRNmand med tyrkisk pas… spændende. Canadas paskontrol hev også en hvis person til side til lidt ekstra paskontrol. God start!

Ved ankomst til Canada indlogerede KMP sig i byen Medicine Hat på byens college, hvor KMP boede fire mand i hvert hus. Medicine Hat er en prærieby på omkring 65.000 indbyggere, hvoraf KMP mødte de 2.000 af dem i weekenden til diverse festlige aktiviteter.

for håndtering af skarpe CBRN stoffer. Her blev bl.a. håndteret nervegas i form af VX og blistergas i form af lewisit.

Blodprøverne skulle bruges af det canadiske lægeteam for at måle, om nogle skulle være allergiske eller på anden måde mindre modtagelige over for de medicinske modforanstaltninger, man i uheldstilfælde ville bruge på personer udsat for nervegasser.

Efter en veloverstået første uge drog den dygtige danske delegation mod den betagende bjergby Banff midt i de canadiske Rocky Mountains.

Her bød weekenden på vandreture, flotte naturoplevelser i bjergene, indgående læringsrige episoder med lokal bryggekunst, givtige korrespondancer med de natlige restaurationers hospitanter og ikke mindst kunsten at håndtere dagen derpå.

Første arbejdsuge foregik på Military Base Suffield en lille times kørsel fra Medicine Hat mod vest. Her gik tiden med sikkerhedsbriefings, laboratorieøvelser, blodprøver og diverse generelle informationer om øvelsen, og hvad der ellers skulle foregå.

Laboratorieøvelserne havde til formål at sikre sig, at de forskellige nationer kunne de korrekte procedurer Side 37

Anden arbejdsuge startede selve træningsscenarierne med indsættelser om morgenen, pause om middagen og indsættelser om eftermiddagen. Der var indsættelser i både kemiske, biologiske og radiologiske scenarier, hvor opskriften som regel lød på først OPKL, dernæst SAMP og sidst kom alle ud gennem DEKON.

ellers stilfærdige canadiske prærieby introduceret til danske standarder for natlige refleksive processer (et mindre kulturchok bestod dog i, at canadiske beværtninger i Alberta-provinsen ønsker godnat kl. 02 – alle steder).

Tredje uge stod om mandagen stadig i Task Force Tysklands tegn med indsættelser for OPKL, SAMP og DEKON. Fra om tirsdagen begyndte selve heldagsscenarierne, som var større, mere komplekse og længere i tid.

Alle scenarier blev opstillet af det canadiske Counter Terrorism Technology Centre (CTTC) (og hermed opfordres staben til følge det canadiske eksempel og genoverveje navngivningen af CBRN&GEO KMP til Antiterrorkompagniet, hvilket enhver må indrømme lyder betydeligt bedre).

CTTC beskæftiger lidt over hundrede civile ansatte fra forskere til pedeller, men kun 17 militært ansatte, hvoraf den ene udelukkende betjener en bananspray i en bananhytte (der er, som det lyder!).

De første tre dage var nationale indsættelser, hvor de enkelte nationer arbejde individuelt med træningen.

De sidste to dage blev nationerne inddelt i Task Forces, hvor den ene danske OPKL GRP indgik i den amerikanske Task Force, og resten af den danske delegation indgik i den tyske Task Force under den navnkundige og yderst behagelige Kapitän Groβe.

Indsættelserne var nu heldagsscenarier, hvor de forskellige Task Forces blev stillet indledende opgaver, der, naturligt som opgaverne blev løst, førte videre til nye opgaver.

De deltagende nationer ved øvelsen tæller amerikanere, nordmænd, hollændere, tyskere, canadiere, franskmænd, belgiere og briter.

De forskellige lande har forskellige kapaciteter med, og generelt har hver nation medbragt hvad der svarer til en OPKL GRP, en SAMP GRP og en DEKON GRP, dog er OPKL og SAMP i mange tilfælde slået sammen under NATO-begrebet SIBCRA team, som er Sampling and Identification of Biological, Chemical and Radiological Agents.

Efter sidste arbejdsdag i anden uge skulle KMP restituere og reflektere over alle de nye oplevelser og indtryk ugen havde bragt.

Refleksionen foregik på samme måde som første weekend dog i højere potens. Med hjælp fra både norske, tyske, britiske og canadiske kolleger blev den Side 38

Den kære Oberst Arildsen kom på besøg om aftenen mandag d. 27. juli for at inspicere tropperne, hvilket naturligvis kun gik godt.

Efter nært at have slået halvdelen af KMP til riddere i ekstatisk jubel over KMP fremragende indsats besindede obersten sig og nøjedes med at nyde en god middag med KMP. Den næste dag bød på VIP behandling fra canadiernes side, hvor obersten blev vist rundt på Suffield-basen.

Oberstens egen kommentar om besøget kan læses på regimentets facebookside.

Vi kan være stolte over vores træningsniveau, vores viden og standarder og ikke mindst vores nære sammenhold grader og grupper imellem.

Noget, som flere andre nationer først stillede sig undrende over for, dernæst misundelige.

Hele øvelsen er evalueret, og lessons identified er i detaljer beskrevet i en rapport, som er udgivet internt i KMP og til CBRN videnscentret, og kan udleveres ved henvendelse til KMP, såfremt det har interesse.

Fra Canada – roger oot!

Side 39

KFOR 33A på MISU Af Konstabel Benjamin, KFOR33A Missionsorienterede uddannelse i Oksbøl I uge 26 var ca. 30 ingeniørsoldater fra 1 PNIGBTN, på missionsorienteret uddannelse (MISU) i Oksbøl, forud for deres 3 måneders udsendelse til Kosovo i august måned.

I løbet af ugen stod programmet på kontrolskydninger, momentspil samt vagtjeneste, hvor soldaterne skulle lære at bemande hovedvagten i lejren og imødekomme de opgaver, som dagligdagen nede i Kosovo kommer til at byde på.

Lejren i Kosovo går under navnet ’Novo Selo’ eller ’Camp Maréchal de Lattre de Tassingy’ (CMLT) alt efter hvem man spørger og huserer omkring 11 forskellige nationaliteter. Hovedvagten nede i lejren, bliver soldaternes primære opgave under deres udsendelse, hvorfor der blev lagt mest vægt på dette under MISU’en.

Opgaverne i hovedvagten byder på search af køretøjer og personer, samt kontrol af ID-kort og et hav af forskellige lister, der alt sammen skal være med til at holde sikkerheden i lejren i top.

Enkelte soldater fra KFOR 32A var med til at støtte soldaterne, der var på MISU, med al deres viden og erfaring fra deres udsendelse, så det kommende hold kunne få mest muligt ud af deres MISU.

Search af køretøjer under MISU.

Kontrolskydninger i Oksbøl under MISU.

Ugen sluttede af med parade, der blev afholdt sammen med soldater fra RESOLUTE SUPPORT missionen, der skulle udsendes til Afghanistan. Efter et par bevingede ord fra chefen for 1. Brigade, blev soldaterne sendt på velfortjent weekend.

Afsluttende udsendelsesparade i Oksbæl.

Side 40

Dagligdagen nede i Kosovo Efter en måned i Kosovo, er vi alle godt i gang med missionen og de daglige rutiner.

Ugens 7 dage er delt op i 3, hvor vi har én dag på vagt, én dag på QRF (Quick Reaction Force) og til sidst én dag hvor vi har vagtfri. Dette fortstætter i alle 3 måneder af udsendelsen.

De scenarier, som vi kom ud for under MISU’en, var mere udfordrende, sammenlignet med dem som vi oplever hernede i Kosovo.

Men de mange forskellige cases under vores MISU gjorde, at vi er blevet meget godt rustet til alle de opgaver, som vi kan komme ud for i hovedvagten hernede.

Dagene går hurtigt og på vores fridage, har vi mulighed for at udforske Kosovo og det som landet byder på, i form at kultur, bylivet og den flotte natur, der findes hernede.

De bedste hilsner KFOR 33A

Følg KFOR 33A hverdag i Kosovo Bevogtningsdelingen skriver ca. hver anden uge et ”pårørendebrev”.

Brevet er som ordet indikere ,til soldaternes pårørende, men er bestemt også interessant læsning for andre, der ønsker at følge med i hvad vores ingeniørsoldater laver i Kosovo.

Pårørendebrevetnekan findes på regimentets hjemmeside: http://forsvaret.dk/SKIVEKASERNE/ paaroeroende_udsendte/kosovo/

Side 41

Med 1 PNIGKMP på ALU IG i uge 33 Af Sergent Hedegård, 1 DEL, 1 PNIGKMP, 1 PNIGBTN Kl. er 0600 og solen er allerede, langsomt, begyndt at kigge frem på en snart meget varm og solrig sommerdag. Ingeniørkompagniet 2016 gennemfører den sidste klargøring, inden den forestående forskydning fra Skive kaserne til Finderup øvelsesterræn finder sted.

Kompagniet har forud for forskydningen udsendt en rekognosceringspatrulje, med henblik på at fastlægge et egnet beredskabsområde (BSO).

I en lille skovklat i det sydlige Finderup TN, skal ikke mindre end to IGDEL’er, en PARKDEL samt KDO, grave sig ned og “leve af rygsækken” i den kommende uge.

Takket være en god forberedelse går indrykningen i BSO stort set smertefrit, og efter blot 15 min er hele kompagniet rykket i BSO.

ligge og sove. Det gav omtrendt 2-3 timer i posen pr. mand, og allerede kl. 0500 startede endnu en dag.

Klar til kamp, nedbrydning af bivuakker, personlig hygiejne og en - som altid, lækker grød bestående af havregryn, varmt vand, mælkepulver, diverse tørrede frugter og en gennemtrængende smag af kokus skulle kastes i maven inden endnu en lang dag kunne begynde.

Konstablerne blev sendt ud for at gennemføre de sidste finpudsninger af nærforsvaret, alt imens GF skulle modtage, og herefter lave deres egen plan for, hvordan de ville løse den næste OPG. - Kampstilling.

Vi skulle agere “hård skulder” for vores naboer, to PNINFKMP’er, der ligeledes lå nedgravede, cirka 1000 m W for vores position.

Alt afsiddet personel ligger i deres respektive nærforsvar og de panserede køretøjer samt maskiner holder sløret, gemt bag store improviserede garager fremstillet af sløringsnet, rafter og reb. Efter indrykningen efterlader gruppeførerne hver en sikringsmand til at varetage sikkerheden, imens resten af grupperne samles hos deres respektive NKDEL for at modtage BSO befaling.

“Kl. er nu 1132, prøve alarm” Først da kompagnichefen (KC) er tilfreds, ophører prøvealarmen og nu starter en lang og sej eftermiddag og aften.

Den samlede plan for kompagniet lød således: PARK skulle ligge yderst mod E og dels varetage flankesikringen, men vigtigst af alt presse fjenden mod W, ind mod midten hvor PNIGDEL lå og ventede.

Stærkt støttet af MEKIGDEL, der med stort set alle våben kunne virke ind i samme område Det var her at fjenden skulle kanaliseres ned i BTN ildkoncentrationsområde, hvor de to infanterikompagnier endeligt ville nedkæmpe fjenden.

Alle mand skal graves ned, stående og sløret. Først kl.

2300 er det sidste hul hos PNIGDEL udbedret og kontrolleret, og nu starter en endnu længere nat.

Ikke færre end 4 mand, ud af 14 mulige, skulle konstant sidde på vagt og sørge for, at resten trygt kunne

Efter nøje overvejelser og yderligere rekognoscering, kalder gruppeførerne sammen til befaling. Der gives en udgangssituation, en samlet plan, højre venstre begrænsninger for gruppens stilling, højre venstre begrænsning for hvert enkelt hul, SILD, plan for modangreb, plan for at kunne forstærke de andre stillinger, plan for brug af PMV, DYKN, forhold overfor sårede, genforsyning, indbrud i stilling, og mange mange andre overvejelser.

Side 42

Efter enkelte afklarende spørgsmål var vi klar til at påbegynde arbejdet. Alle huller skulle graves, stående og sløres. Først omkring midnat er PNIGDEL klar til at gå til ro.

Alle stillinger er færdige, afprøvede og kontrolleret for alle tænkelige situationer. Nu skulle en kort nat afvikles.

Den personlige hygiejne er højt prioriteret, for efter at have arbejdet hele dagen i op til 32 graders varme hvor kun våben og udrustning måtte aflægges, så har kroppen brug for opmærksomhed, for ikke at sige en hel del. Hvis ikke sygdom og ubehag skal nedkæmpe os, så er vi nød til at tage det her seriøst, vi sveder som svin! I løbet af sådan en dag slår en enkelt feltration, for ikke at tale om de cirka 5-7 liter vand, som folk i gennemsnit har drukket, slet ikke til.

Folk er dehydrerede og allerede afkræftede. Det er nu nattens dæmoner kommer frem, for igen i nat skal der, naturligvis, holdes vagt, igen med 4 ud af 14 mulige.

Det gav helt ned til 90 minutters søvn inden næste dag startede, for nu skulle der etableres hindringer, der kunne understøtte vores kamp og sørge for at sinke fjenden, og forhåbentlig lede ham direkte ind i foran vores stillinger, lige ind i hovedskudsretningen - vi glædede os til torsdag!

Trætte, går den ene af vagterne rundt og vækker folk. kl. er 0400 og nu tager rutinen over. Klar til kamp, nedbrydning af bivuakker, mere personlig hygiejne og den samme vamle grød som dagen før skal indtages, inden befaling for indledende kamp og hindringer skulle gives.

Her skal der laves ikke mindre end 200m 2/1 pigtråd, 9 vej-sprængninger, 2 nedgravede minefelter uden mønster, og en bomhindring, der suppleres af endnu et nedgravet minefelt. For ikke at tale om indledende kamp, som en lettere dristig delingfører har planlagt skulle ligge mere end 1500 m foran hovedkampstillingen. kl 2200 går delingen til ro for at samle kræfter til den store kamp dagen efter.

Hele dagen har delingen knoklet for at oprette hindringer, kun afbrudt af tre andre opgaver, hvor vi overfor 1PNIGBTN skulle bevise at vi evner, at indsætte PNBRO, PNMIRK og den nye personelbro. På sidstnævnte opgave blev både PNIGDEL og MEKIGDEL gennemblødte, da rekognosceringen af søen manglede en lille detalje, nemlig breden fra 1. til 2. bred.

Det resulterede i af vi manglede et helt brofag for at kunne komme hele vejen på tværs af søen. Men når kampen raser og man under føling skal overvinde en vandhindring, så er det heldigt at soldater elsker at svømme, særligt i uniform med våben og udrustning.

Side 43

Kl. 0600 blev vi vækket, og den daglige rutine, inklusiv grøden startede forfra. Nu skulle først gruppen, delingen og derefter KC indøve den kommende kamp.

Det gav allerede inden kampen startede, 9 km i fuld udrustning inkl. 5 l vand, 1 Kg mad, dysekanon + granater og cirka 4 kg ekstra AMM pr. mand. - i alt havde forfatteren af denne artikel en kampvægt på den forkerte side af 120 kg!

De godt 4.5 km foregik via ild og bevægelse, da DEL skulle opretholde kampføling med fjenden hele vejen fra indledende kamp, og ind til hovedkampstillingen hvor MEKIGDEL skulle give fjenden det indledende huk, indtil vi igen var på plads i vores stillinger, klar til at slå de sidste rester ihjel.

Chefen var tilfreds, og nu var vi klar! Nu skulle blot 1500 m gang skille os fra vores første føling med fjenden!

Efter kun 60 min. hvil på kampberedskab ude i indledendekamp røg delingen i føling. Først med fjendes opklaring, og siden kampføling med en deling der udflankerede den ene gruppe. Hånden på hjertet, så kostede det nok en GRP. De sidste to GRP’er var nu afskåret fra den planlagte tilbagetrækningsrute og skulle nu, under føling, kæmpe sig vej tilbage til hovedkampstillingen, og dermed blev den planlagte rute på 1500 m forøget væsentligt, og efter næsten 40 min løb i meget kuperet og tæt bevokset terræn kunne vi melde over radioen at PNIGDEL var på plads, klar til kamp.

Efter en lang og sej kamp, fik vi endelig slået fjenden

ned, og nu skulle slagmarken afsøges for de sidste fjender, der måtte være tilbage.

Størstedelen var dræbte, enkelte sårede og kun en enkelt mand åbnede ild da hele PKDEL støttet af en enkelt gruppe fra PNIGDEL, på spredt orden afsøgte det lukkede terræn foran stillingerne.

Efter afsøgningen var der en kort tilbagemelding og et midlertidigt afbræk i øvelsen, nu skulle alle stillinger dækkes til. Takket være vores tidligere fjende, 5 HRU DEL fra 1PNIGKMP skete det overraskende hurtigt. 50 HRU soldater med skovle kan være et ret effektivt værktøj!

Alt imens vi gik og troede vi havde det hårdt med at nedbryde var MEKIGDEL støttet af en gruppe fra PNIGDEL ude og bygge stor bro, og lægge 150 m kolonnevej, som skulle danne grundlag for at vi næste dag kunne komme hjem.

Fredagen stod på en forskydning fra Finderup til Skive troede vi!

For efter at have kørt forbi en flok meget trætte soldater nede ved broen, de havde arbejdet hele natten indtil kl. 0600, blev PNIGDEL ramt af et uheld.

Vi kører på en gammel gasgranat, og nu bryder helvede løs! Gasmasker, sikring 360, kaos og en tur igennem maskinen hos DECON, senere er vi endelig sikkert hjemme i de trygge rammer på garagen.

Nu står kun vedligeholdelsen imellem os, og en tiltrængt weekend.

Kl. 1900 bliver delingen aftrådt, klar til øl, og hård technomusik.

Side 44

Dansk håndværk - er godt håndværk Af OASS Kristensen, Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland 52 ingeniører fra Skive kaserne har i dagene 6 juni – 19 juni 2015 deltaget i øvelsen Golden Coyote i South Dakota. Her fik de lov til at bruge deres mange kompetencer på forskellige projekter, hvis formål var at hjælpe lokalsamfundet i og omkring Rapid City.

I de bygninger som ingeniørerne sidste år var med til at sætte tag på, skulle der i år laves toilet og badeforhold.

Det projekt fandt de danske soldater, som arbejdede på projektet, meget lærerigt og spændende.

Hædersbevis uddelt til dansk ingeniør ”Dansk håndværk er godt håndværk” – sådan lyder det fra en af ingeniørerne, og det er ikke noget de selv har fundet på. Det er en sætning der høres, hver gang man taler med soldater fra de andre nationer, som ingeniørerne har samarbejdet med.

Arbejdet sammen med det amerikanske hold fandt ingeniørerne også meget givende, da de her tydeligt kunne se, hvor forskellige deres arbejdsmetoder er. For når to forskellige måder at arbejde på møder hinanden, kan der opstå nogle udfordringer.

De danske ingeniører er vant til selv at skulle tage mange beslutninger, hvilket i mange tilfælde gør arbejdet hurtigere og mere effektivt. Men den amerikanske arbejdsproces fungerer ikke helt på samme måde, så her måtte ingeniørerne vente, mens den højest rangerede på stedet tog beslutningerne.

Det var dog ikke noget, som påvirkede danskernes gode håndværk og arbejde.

Sergent A. E. Sørensen modtog i løbet af de 14 dage Golden Coyote varede en Commanders coin for sit fine arbejde på en af bygningerne i lejren Camp Rapid.

Projekt: forbedre Camp Rapid Holdet har i de 14 dage øvelsen varede været splittet op på mange forskellige projekter. Flere af projekterne har foregået i Camp Rapid, hvor der skulle bygges nye fortove, og der skulle installeres bad og toilet i messen samt i flere andre bygninger.

Spændende at hjælpe indiansk lokalsamfund Ud over projekterne i Camp Rapid var der også travlt mange andre steder rundt omkring i lokalområdet. Et af projekterne var i Thunder Valley, hvor der skulle bygges en terrasse til det lokale community center.

Thunder Valley er et statsfinansieret projekt, som skal forsøge at opbygge et stærk samfund i indianerreservatet. Mange af indianerne har hverken job eller uddannelse og mange er utrolig fattige, og dette projekt skal hjælpe dem til at skabe rammerne om en ny udvikling i området.

Side 45

Ingeniørerne skulle i samarbejde med det amerikanske Air Force bygge terrassen, hvilket fra starten var med til at sætte danskernes evner på prøve.

Amerikanerne og danskerne bruger nemlig ikke samme måleenhed, og det kunne potentielt skabe problemer. For hvis de ikke var enige om, hvilken måleenhed de skulle bruge, kunne det ende med, at bjælkerne ikke ville passe sammen.

Holdet mødte, som det eneste hold, op med fuld sløring og egne radioer - der var ingen tvivl om, at de drenge mente business. Flere havde sågar fragmentationsvest på, og levede fuldt ud op til det kendte motto: ”train as you fight, fight as you train”.

I løbet af den lange bane er der tre store angreb og mange flere mindre angreb, som det deltagende hold skal agere på. Holdet blev igennem hele banen mødt af modstand fra højere liggende positioner, som stillede store krav til deres evne til at bruge og bevæge sig i terrænet.

Ingeniørerne viste god stil hele vejen igennem banen, og brillerede især med deres evner til at bevæge sig på en måde, som skabte færrest muligt sårede, samt deres kompetencer i forhold til landminer. Der var ingen tvivl om, at de vidste præcis hvad de gjorde, og de havde prøvet det mange gange før.

Men soldaterne var hurtiglærende, og havde på ingen tid helt styr på inches, og resten af projektet foregik derefter i inch og på engelsk.

En af ingeniørerne udtalte: ”det er en utrolig spændene opgave, og arbejdet med holdet fra det amerikanske Air Force giver en ny og god erfaring” Ingeniørerne brillerer på dansk Warrior Lane Ingeniørerne fik også tid til at presse lidt øvelse i militære færdigheder ind, og på en af de sidste dage på øvelsen var der otte mand ude på den danske Warrior Lane – Dismounted Patrol.

En handlebane som strækker sig over ca. 1,6 km, og er så stejl og udfordrende, at den vil kunne tage vejret fra selv den bedste soldat - det fik ingeniørerne virkelig at mærke, da de i den bagende sol kæmpede sig igennem banen.

Side 46

Men ligesom alle andre hold, havde ingeniørdrengene også noget at lære. Der blev for eksempel fremvist korrekt teknik til at visitere en død person i et område, hvor det er varslet, at fjenden kunne være lurermineret.

Besøg fra Værnsfælles Kommando Vicechef for Hærstaben, BG(+) Keld Robert Juul Christensen var undervejs i øvelsen på besøg hos ingeniørerne.

Han var også ude og se et af projekterne i Custer, hvor de danske ingeniører, i samarbejde med ingeniører fra de andre lande, var i færd med at rive dele af en gammel jernbanebro ned.

BG(+) Keld R. J. Christensen udtaler: ”Det har været spændende at se de meget motiverede danske soldater løse de pålagte opgaver, og dermed få trænet Værnsfælles Kommandos soldater i et internationalt miljø. ”

Det var kun et ganske kort besøg, men BG(+) Keld Robert Juul Christensen nåede til trods for dette at møde mange af de danske ingeniører, samt bese nogle af de i alt 26 projekter, der i fællesskab skal løses under øvelsen af de deltagende ingeniører fra Canada, Skotland, Danmark og US National Guard.

Her oplever soldaterne andre udfordringer end de daglige opgaver i Danmark. Samtidig er øvelsen med til at give soldaterne en spændende og lærerig oplevelse.

Brigadegeneralen(+) nåede at besøge Camp Custer, hvor 15 af de i alt 52 ingeniører var indkvarteret i en lejr, bygget op af de canadiske ingeniører.

BG Keld R.J. Christensen og OB Mogens Bech, CH/TRNM.

Side 47