Page 1

Udgivet af Ingeniørregimentet

Nr. 7/2014

Ingeniørregimentet ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Spidshytten anno 2014


Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 10 Side 13 Side 22 Side 24 Side 26 Side 30 Side 37 Side 42 Side 46 Side 48 Side 56 Side 58 Side 60 Side 62 Side 68

Obersten har ordet Stabschefen har ordet Mindeord Ingeniørtropperne 330 år Afrikas hjerte tur-retur Nyt profilmagasin Kriger til Kriger 6 HBUKMP - den sidste øvelse som værnepligtig Noble Ledger Du er din egen lykkes smed... En hilsen fra Mali Navne Nyt NIGHT HAWK 2014 ETAB status 7 HBUKMP på feltøvelse III Julemanden kom forbi Skive Kaserne Ombygning af Roslev Man slapper aldrig helt af… Fakta om Spidshytten

Forside foto

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021. Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE).

Spidshytten. Dette foto er ligeledes foto på Ingeniørregimentets julekort 2014.

Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne. Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer primo april 2015. Deadline til april udgaven er 11

MAR 2015. 2


Obersten har ordet Oberst Christian Arildsen

2014 – Et tilbageblik Tænk at det allerede er tid til et tilbageblik på 2014. Det blev et år kendetegnet ved en række jubilæer: Vi fejrede regimentets 330 års jubilæum, vi var med til at fejre Hærens 400 års jubilæum, vi deltog i 150 året for slaget ved Dybbøl og De Danske Pionerforeninger kunne fejre 100 års jubilæum. Det blev forudset, at 2014 ville blive et overgangsår, hvor Hæren ikke længere ville være indsat, men ville overgå til at være på beredskab – Klar til at blive indsat. Vi forudså et år, hvor udsendelserne skulle træde i baggrunden og hvor øvelsesvirksomhed ville træde i forgrunden. Men vi var ikke kommet ud af 2013, før en ny spændende udsendelse blev ”sat i søen” med deltagelse fra regimentet: OP RECSYR. Operationen, der skulle bringe de kemiske kampstoffer og stoffer ud af Syrien med henblik på destruktion og bortskaffelse. Og det blev en operation, der foregik på søen i en rigtig værnsfælles ramme med deltagelse af alle værn, suppleret med kapaciteter fra bl.a. Beredskabsstyrelsen og Told og Skat. En operation som blev tilendebragt med stor succes allerede efter godt 6 måneder. Vi nåede at have to hold udsendt og var ved at gøre et tredje hold klar. 2014 blev året, hvor vores store bidrag til operationerne i Afghanistan blev trukket hjem med hold 17. En af de sidste soldater, der forlod Helmand, var en chefsergent fra Ingeniørregimentet, hvilket understøtter et af vores valgsprog ”First in – Last out”. En række enkeltpersoner har også været udsendt og er kommet sikkert hjem igen i løbet af året. Kosovo, Kabul, Sydsudan og Mali er steder, hvor vi har haft og fortsat har officerer og befalingsmænd udsendt og vil fortsætte hermed i 2015. Og mod slutningen af året er vi tilbage i Irak med en mission, der skal uddanne irakiske sikkerhedsstyrker til deres kamp mod islamisk stat. Desuden har vi haft tre hold i Uganda og Burundi for at uddanne vores afrikanske kolleger i forhold overfor vejsidebomber. 2014 blev året, hvor øvelsesvirksomheden blev intensiveret til fordel for vores bidrag til reaktionskampgrupperne, samtidig med at vi har haft vores normale øvelsesmønster med bl.a. Night Hawk, Brave Beduin, Precise Response og efterhånden også Golden Coyote. Som en del af NATO Assurance Measures har vi deltaget i øvelser i Baltikum, både feltøvelser og øvelser for chefer og stabspersonel, da så mange aktiviteter som muligt bliver flyttet østpå, for at styrke vores samarbejde med vores allierede på NATO’s østflanke. Jeg tror mange i enhederne har oplevet en meget travl hverdag med en vekslen mellem øvelser, vedligeholdelse og afspadsering. Staben har haft tilsvarende travlt med planlægning, koordination, anskaffelser, fordeling af økonomi, materiel og etablissement. 2014 blev året, hvor regimentet fik et nyt kompagni: 8 PARKkompagni, hvor al park materiel fra 1. Panseringeniørkompagni og 2. Mekaniserede ingeniørkompagni blev samlet for derved at forbedre den logistiske føring. 2014 blev også året, hvor vi har fået iværksat en række etablissementsmæssige forbedringer, især bag ved grædemuren. Det er min intention at opretholde et højt beredskab med projekter, der kan forbedre arbejdsforholdene for alle på kasernen. 2015 – hvad kommer der til at ske? Det er svært at spå – især om fremtiden. Mit bud vil være, at vi fortsat vil være meget efterspurgte og derfor opleve et meget højt tempo. Og det gælder på alle niveauer. Vi kommer helt sikkert til at udvide engagementet i Irak med flere, der skal deltage i uddannelsen af irakiske sikkerhedsstyrker. Vi vil få flere opgaver med at bygge lejre for en lang række udsendte bidrag og for alle værn. Vi kommer til at arbejde mere i det arktiske område med særlig fokus på Grønland. Vi vil få travlt med at skærpe uddannelsen og udrustningen af danske enheder, specielt inden for CBRN. Vi vil komme til at øve os i de mere klassiske ingeniørdiscipliner, så som etablering af hindringer og overgang over vandløb, ligesom vi vil fastholde vores kompetencer indenfor SEARCH og EOD. Vi kommer til at gennemføre langt mere øvelsesvirksomhed uden for landets grænser med særlig vægt på Østeuropa. I løbet af 2015 vil en række nyt eller opdateret materiel tilflyde Ingeniørregimentet. Materiel som vil være lettere, mere automatiseret og hurtigere at anvende. Vi vil fortsætte en række etablissementsmæssige forbedringer på Skive kaserne. I 2015 vil jeg have skærpet vores udadvendte profil. Det er meget vigtigt, at vi fortæller hinanden om vores mangeartede opgaver, men det er endnu vigtigere, at befolkningen og skatteyderne får mere at vide om, hvad de får for pengene. Derfor har jeg bedt alle chefer og medarbejdere være mere aktive med at fortælle historien om Ingeniørregimentet og alt det vi laver. En del af denne virksomhed omfatter nyhedsbrevet PIONEREN, som denne gang – ud over de mange spændende artikler - også indeholder vores opdaterede profilmagasin. God Læselyst Jeg vil benytte denne lejlighed til at ønske alle læsere en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår! 3 Christian


Stabschefen har ordet Oberstløjtnant Rene Nyborg Sindberg-Sørensen

Forsvarets HR-strategi giver fortsat udfordringer og er en kilde til karrieremæssig usikkerhed for fastansat personel. Ansøgningssystemet er en frisk udfordring, der dog er ved at vinde indpas, og personellet søger opslåede stillinger i stigende omfang. Ved regimentet går vi helt og fuldt ind i ansøgningssystemet med en enkelt undtagelse; vi har valgt at lægge os fast på et styret forløb for nyudnævnte sergenter og premierløjtnanter, som beordres ind i deres første stilling - efter en forudgående dialog med den enkelte sergent eller premierløjtnant. Efter den første stilling er det grundsynspunktet, at medarbejderen har fået bedre forudsætninger for at ønske sig en bestemt retning inden for vores fem specialer, hvorfor han/hun her tages mere med på råd, men igen bliver der tale om endelig afgørelse og befaling fra regimentets side for dels at få alle stillinger bemandet bedst muligt, dels at sikre flest mulige personlige ønsker opfyldt. Det bliver således en afvejning i hvert enkelt tilfælde og ikke et fuldstændigt styret forløb, som mange kender det fra de tidligere tjenesteplaner. Vi har endnu ikke lagt os helt fast på, hvornår de nyeste officerer og mellemledere træder fuldt og helt over i ansøgningssystemet, men som det ser ud nu, kan det blive efter afslutning af den anden tjenestestilling, efter gennemgang af videreuddannelseskursus for såvel officerer som mellemledere eller et sted der i mellem. En anden udfordring lige nu er, at M322-stillinger i Forsvaret generelt er under afvikling, hvorfor alle nuværende M322-stillinger over de næste år langsomt men sikkert skal lukkes ned og erstattes af en ny kaptajn- eller majorstilling. Det har medført, at nuværende M322-majorer fremadrettet kan søge såvel kaptajn- som majorstillinger og uanset funktionsniveau fastholde deres nuværende lønniveau. Det afføder naturligt spørgsmålet om udnævnelse af nuværende kaptajner til major. Meget er i bevægelse, og der er ikke fra Forsvarets Personalestyrelses side endnu nogen entydig afklaring på det område. Regimentet arbejder for at sikre fremtidige major-funktioner, der ikke nødvendigvis kræver en Master i Militære Studier (MMS), men som derimod mere bygger på efteruddannelse og erhvervede kompetencer. Det vil sige en specialist-major, hvilket harmonerer godt med den frihed til at gennemføre decentral organisationsudvikling, der bør følge delegeringen af lønsumsstyringen til NIV III, og som finder sted med virkning fra årsskiftet. Specialisering og stabil kontinuitet i specialerne er hjerteblod for et så teknisk regiment som Ingeniørregimentet. Med ovenstående og meget andet arbejder staben som vanligt på højtryk. Der er gang i utallige opgaver inden for styrkeindsættelse, styrkeproduktion, styrkeudvikling og ikke mindst den administrative drift af regimentet. 2014 har været et travlt år. Vi har afsluttet overgangen til ny struktur, og vi kan så småt se frem imod arbejdet med det næste forlig og den langsigtede udvikling af regimentets operative kapaciteter. Vi har som altid gennemført en lang række gode kurser til glæde for mange kursister, der har nydt godt af stabens dygtige instruktører og kursusledere. Og ikke mindst har vi leveret et utal af kvalitative produkter op, ned og til siden i Forsvarets struktur. Vi har også fået igangsat en lang række lokale bygningstiltag, der snart kommer vores enheder til gode i stort og småt. Vi har desuden haft en del personeltilgang, hvilket selvfølgelig er glædeligt, men dermed har vi også konstateret, at staben mangler kontorarbejdspladser. Derfor rykker staben ved 2 EODBTN snart over i Bygning 1 (Infirmeribygningen), og dermed skulle regimentsstaben være sikret det tilstrækkelige antal kontorarbejdspladser i Bygning 9 et godt stykke ud i fremtiden. I 2015 er det min hensigt at give hele staben mulighed for at præge vores arbejdsgange, processer og procedurer, så vi arbejder så effektivt og hensigtsmæssigt som overhovedet muligt inden for de givne rammer, hvilket vil sige den nuværende organisation og vores generelle funktionsvilkår. Det vil bringe endnu mere dynamik ind i dagligdagen og forhåbentlig bidrage til, at staben fortsat opleves 4 som en god og spændende arbejdsplads.


Mindeord Chefsergent Jens Jørgen Jensen (Trolle) Torsdag den 18. september 2014 sov Trolle ind omgivet af sin nærmeste familie. For EOD & SEARCH Centret, Ingeniørregimentet og samarbejdspartnere ved politi og beredskaber var dette et hårdt slag. Trolle var altid fællesskabets mand. I enhver organisatorisk sammenhæng bidrog han til fællesskabet. Trolle var den som gik forrest ved sociale lejligheder, den som søgte at skabe konsensus, når der var uenighed og den som altid stod klar med et godt råd. Dette kom helt konkret til udtryk i forbindelse med hans mangeårige engagement i Centralforeningen for stampersonel, men også i det civile foreningsliv, hvor han gennem tiden har gjort en kæmpe indsats. Der er ingen tvivl om, at Trolle vil blive savnet blandt befalingsmandskorpset ved Ingeniørregimentet, i forhold til sin store indsigt i personale og HR-området og sin gode rådgivning. Han vil også blive savnet i ledelsen som en loyal og saglig repræsentant for befalingsmandskorpset. Trolles arbejde har de sidste mange år handlet om ammunitionsrydning. Bl.a. som leder af ammunitionsrydningstjenesten og senere som sagsbehandler i staben ved Ingeniørregimentet. Arbejdsmæssigt var dette Trolles store interesse. Han har skabt et kæmpe netværk gennem årene, et netværk som på mange måder er uvurderlig for ammunitionsrydningsområdet. Også på dette område er tabet stort. Trods sygdommens svære vilkår bibeholdt Trolle sit gode humør og han insisterede på at løse sine arbejdsopgaver helt til det sidste. Æret være Trolles minde. MJ Morten Mærkedahl CH EOD & SEARCH Center

5


Ingeniørtropperne 330 år historisk stor parade Af: Redaktionen Torsdag den 6. november fejrede vi Ingeniørregimentets 330 års fødselsdag. Vi markerede dagen med march gennem Skive by fra XL Byg via gågaden til Posthustorvet. Prinsens Musikkorps gik forrest, derefter fulgte fanen, 1 PNIGBTN, 2 EOD bataljon, 3 KONSTBTN og staben. Sidst kom Pionerforeningerne med faner. Over 800 ingeniørsoldater stod til parade på Posthustorvet, hvor fanen blev ført til midten med fanemarch med halv takt. Det er den til tider største parade. Der blev delt gaver og hæder ud til årets faste medarbejdere samt til bedste kammerat ved 6 & 7 HBU kompagni. Følgende modtog hæder: Årets faste militære medarbejder 2014 OKS-1 Niels Peter Kaagaard Nielsen, ST/IGR Årets faste civile medarbejder 2014 Assistent Anneda Jensen, DESK/FES Bedste kammerat 6. HBU MG Johan Berggreen Thers Bedste kammerat 7.HBU MG Emma Hvid Jacobsen Under paraden blev der holdt taler af regimentschef oberst Christian Arildsen, Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard og repræsentant for Danske Soldaterforeningers Landsråd Sven-Erik Magnussen. Efter paraden blev der serveret kakao, boller og kage i kasernens Parolesal. En flot og festlig markering af regimentets 330 års fødselsdag.

6


Årets faste militære medarbejder 2014 OKS-1 Niels Peter Kaagaard Nielsen, ST/IGR

Bedste kammerat 6 HBUKMP MG Johan Berggreen Thers

Årets faste civile medarbejder 2014 ASS Anneda Jensen, DESK/FES

Bedste kammerat 7 HBUKMP MG Emma Hvid Jacobsen

7


INGENIØRTROP

8


PPERNE 330 ÅR

9


Afrikas hjerte tur-retur Af PL J. Riisgaard ”Vi skal lære afrikanere at kunne håndtere afrikanske problemer” var overskriften, der dannede rammen om to danske ingeniørofficerers tur til Afrikas hjerte – Burundi. Verdens 5. fattigste land, der uden tvivl eller tøven har forpligtet sig til at hjælpe til med at stabilisere situationen i Somalia. Et sådant gåpåmod er et fornemt eksempel til efterlevelse og derfor er det mindste, vi kan gøre, at hjælpe lidt til. Specifikt skulle vi støtte et engelsk hold af undervisere med at gennemføre et to ugers undervisningsforløb i counter-IED. Oplysningerne om turens egentlig rammer inden afgang til Afrika var sparsomme, men hvem kunne dog finde på at sige at sige nej til muligheden for at komme ned og gøre en forskel – og i øvrigt erstatte det begyndende danske efterår med 35-40 graders varme!

Fakta om Burundi: Burundi er et land beliggende i det centrale Afrika. Det grænser op til Rwanda mod nord, Tanzania mod syd og øst og Den Demokratiske Republik Congo mod vest. Hovedstad: Bujumbura Præsident: Pierre Nkurunziza Befolkningstal: 10,16 millioner (2013) Bruttonationaleprodukt: 2,718 milliader USD Officielt sprog: Fransk

Ved ankomst til Kenya, hvor British Peace Support Team in East Africa (BPST EA) har hovedkvarter, blev vi en smule klogere på opgaven. BPST har til opgave at støtte med kapacitetsopbygning i det østlige Afrika - herunder altså at lære afrikanere at kunne håndtere afrikanske problemer – og sender derfor flere gange om året Short Term Training Teams (STTT) ud til Østafrikanske lande, der er medlem af koalitionen African Mission In Somalia (AMISOM). Opgaven for vores STTT var at uddanne 30. burundiske bataljon, der skulle rotere til Somalia i udgangen af oktober i år – vores STTT skulle altså have karakter af en afsluttende kontrol og sås gennemført som en øvelse i stil med MRX/BLU. Turen gik for vores vedkommende til Burundi, så efter et par overnatninger og en masse briefinger sammen med vore engelske kolleger i Nairobi gik turen videre til Bujumbura, hovedstaden i Burundi. Landet er blandt verdens fattigste og har i næsten halvdelen af det forrige århundrede været plaget af borgerkrig – faktisk er det ikke en gang ti år siden, at de stridende parter blev forenede. Konflikten bestod lige som i Rwanda af stridigheder mellem de to etniske grupper hutuer og tutsier. Så vi var spændte på at se, hvordan forholdene var i Bujumbura – om kidnappere lurede om hvert et gadehjørne, om ebola-smitten sneg sig over grænsen fra Congo og sidst men ikke mindst, hvordan den burundisiske soldat mon så ud. Vi blev oplyst, at det var mere reglen end undtagelsen, at den normale burundisiske soldat meldte sig til hæren for at tage en udsendelse til Somalia og så forlod hæren efterfølgende. Dette grundet en særdeles attraktiv aflønning under mission. Så vi forventede at skulle uddanne helt grønne og uerfarne folk næsten helt fra bunden. Derfor var det noget af en overraskelse at sidde til ”første skoledag” med 40 særdeles erfarne soldater, hvoraf halvdelen var veteraner fra Somalia og stort set alle havde deltaget i borgerkrigen på den ene eller den anden side… For ved krigens afslutning blev de to stridende parter forbavsende hurtigt integreret i samme hær side om side – som vores tolk udtrykte det ”så burde verden tage ved lære af os (Burundi, red.) når det kom til samarbejde. Vi har kæmpet indædt mod hinanden i årtier, men da krigen var slut, blev oprørerne indlemmet i hæren på alle niveauer uden problemer”. Samtidig var det imponerende at fornemme et overskud, der eksempelvis kunne komme til udtryk gennem selvironiske kommentarer som mellem to stabsofficerer: ”Ja, vi prøvede godt nok også at slå dig ihjel længe!” ”Haha, ja det var noget værre noget!” – i dag arbejder de to i samme bataljonsstab.

10


De 40 soldater var dels (kamp)ingeniører, MP’ere og fra andre grene af bataljonen. Bataljonen havde karakter af at være en sammensat enhed i stil med en dansk reaktionskampgruppe, hvilket fik os til at tro, at dem, der sad i vores lille klasse, sikkert var særligt udvalgt til at gå ud og undervise deres egne enheder efterfølgende. Men efter en navnerunde viste der sig et par kontorhjælpere, en elektriker og andet godtfolk blandt gruppen, hvilket hurtigt ændrede den opfattelse. Klassen var en broget flok hvad rang angik og øverstbefalende var en major, der mente, at det nok ville tynde lidt ud i deltagerantallet – og ganske rigtigt gik vi stille omgroligt ned til i anden uge at have 23-25 mand i klassen. Resten af bataljonen på i alt 650-800 mand blev undervist af et hold på 12-15 englændere i patruljetjeneste, vagt i FOB og en smule førstehjælp. Bataljonsstaben fik undervisning i CIMIC.

Første undervisningsuge gik med undervisning i IED (vejsidebomber) awareness, Ground Signs Awareness, brug af Vallon minesøger (MISØ M/09), trusselvurdering, routecheck og 4C. Programmet var presset, men klassen sugede ivrigt til sig efter bedste evne. Dog med det forbehold, at den burundisiske soldat ikke er meget til klasseundervisning. Hvor den danske soldat kan befales til at samle opmærksomheden, så bliver den burundisiske hurtigt for uopmærksom og falder næsten i søvn. Vi forsøgte os med flere tiltag – blandt andet at købe en blok og kuglepen til hver mand – men det klart mest effektive var praktisk arbejde. Dette var vi forberedte på fra kolleger, der tidligere på året var i Uganda med nogenlunde samme formål. Så powerpoint præsentationer var der ingen af og i stedet var det ud i det fri med en flipover. Der blev på ingen måde tale om en slutkontrol i stil med MRX, da niveauet var svingende og den forudgående uddannelse havde store huller, men den gennemførte uddannelse i de to uger, vi var på forløb, med en fornuftig progression på deltagersiden. Niveauet og den generelle forståelse for emnet var særdeles godt, særligt da flere havde oplevet IED’er på tæt hold i Somalia. Den burundisiske soldat er ikke synderligt forkælet og klarer sig faktisk med to uniformer, en baret, et bælte, et par støvler og en AK-47 med et magasin. Der er ikke så mange stumper at holde styr på, men det gør det til gengæld lidt svært at være væk fra lejren i længere tid – feltflaske, feltrationer og en rygsæk var der ikke noget af. Så de var utroligt glade for at prøve en Vallon minesøger, selvom den kun var til låns. 11


Våbenvedligeholdelsestilstanden ville kunne få en dansk oversergent til at falde død om på stedet af chok, hvorimod støvlepudsningen var Livgarden værdig – en sjov prioritering, men vi oplevede ikke en eneste funktioneringsfejl, så måske havde de alligevel fat i den lange ende? Dog var det et tilbagevendende problem, at vagter kom tilbage fra vagt med skarpladte våben og deltog i lektioner – løs ammunition var en utroligt knap ressource, så soldaterne blev afladt hver aften og skulle aflevere den tilbage. Herunder blev det flere gange konstateret, at en soldat havde skarpt i magasinet – og en enkelt havde endda deltaget på en hel feltdag, inden dette blev konstateret. Vældigt interessant at gå med som tilbagemelder på patruljer i mørke! Det var særdeles interessant at arbejde og undervise gennem en tolk. Vi var så heldige at få tolke med militær baggrund, der var blevet særligt udvalgt til at lære engelsk med henblik på at blive anvendt som tolke. Vores tolk var infanteridelingsfører når han ikke blev anvendt som tolk. Det gjorde tingene lidt nemmere, at han havde en god forståelse for emnet og han kunne til tider indgå som medinstruktør. Den almindelige soldat kunne ikke mere end et par enkelte ord på engelsk, mens flere officerer kunne forstå en smule. Så al kompleks undervisning foregik gennem tolken, mens mere simple ting blev forklaret for en skønsom blanding af kirundi (det lokale sprog), fransk (bruges om mange militære termer) og dansk. Dansk blev anvendt, når intet andet alligevel virkede og ingen tolk var i nærheden – så fik man sig en snak på vilde fagter, streger i sandet og kirundi den ene vej og dansk den anden. Ordene var svære at forstå for begge parter, men kropssproget og gestikken blev fanget! Alt i alt var det en utroligt positiv oplevelse både at indgå i et samarbejde med det britiske hold, samt at undervise elever, der var mere end interesserede i alt der kunne hjælpe dem helskindede hjem fra 12 måneder i Somalia. Fokus for mange af drengene var på ren og skær overlevelse, da de tidligere har taget store tab grundet deres mangelfulde uddannelse og utilstrækkelige TTP’er. Burundi er trods stor fattigdom et land på vej i den rigtige retning, og det er en god følelse at sidde med på vej hjem i flyveren at have medvirket bare en smule til den udvikling. Danske ingeniørsoldater har meget at byde på efter mange års deltagelse i konflikter og vi har vigtigst af alt en rolig tilgang til det at undervise. Det er vores håb, at Ingeniørregimentet også fremadrettet får mulighed for at støtte og om muligt øge engagementet og samarbejdet med BPST.

12


Nyt profilmagasin

Ingeniørregimentet har netop udgivet et nyt profilmagasin. Magasinet er udarbejdet i samarbejde med JS Danmark og sponseret af Ingeniørregimentet og Skive Kommune. Magasinet er på 8 sider og kan ses på de kommende sider. Det er fyldt af flotte fotos og informationer om våbenarten. Det fleste ingeniører kan vel nikke genkende til mottoer som:  Vi baner vejen for succes….  Fordi det giver mening….  Fremad for at hjælpe….  First in last out…. Vi håber, det formår på få sider at give en teaser om Ingeniørtropperne og ikke mindst, hvad vi som ingeniører står for. Magasinet er tiltænkt skoler, uddannelsesinstitutioner, efterskoler, HRU’er osv. Læs og bedøm selv…. Magasinet kan rekvireres hos Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg. SMS: 21770260 eller mail: igr-gse01@mil.dk. Husk at oplyse navn og adresse.

13


14


15


16


17


18


19


20


21


Kriger til kriger Af premierløjtnant Kenneth Berg, 5 EODKMP (udsendt med ISAF 16) / foto Melina Garner. I forbindelse med ISAF 16’s udsendelse til Afghanistan optog ISAF-holdet en film, der fulgte hverdagen i lejren. Formålet med filmen var at vise den for børn fra Rigshospitalets Børnecancerafdeling og hermed give de syge børn et indblik i, hvad det vil sige at være i Forsvaret samt give dem en god oplevelse.

I februar 2014 landede ISAF 16 i Danmark. Den 5. september var hele holdet igen samlet i København, i anledning af Den Nationale Flagdag. Det var derfor oplagt at vælge denne dag til at viste vores film. At der gik fra februar til september, gav ligeledes Børnecancerafdelingen muligheden for at sende invitationerne ud i god tid. Stedet for arrangementet blev Hærens Officersskole, som både havde rammerne og samtidig var et historisk sted. Umiddelbart efter afslutningen på Flagdagsparaden på Christiansborg Slotsplads, blev vi samlet op af to busser, venligst udlånt af Hærens Officersskole, og kørt til Frederiksberg Slot. I slotsgården blev vi mødt af 15 unge i alderen 10-20 år, samt deres sygeplejersker og psykologer. Alle utroligt friske. Børnecancerfonden havde sørget for pizzaer til os, som blev spist i kantinen. Soldaterne fordelte sig rundt ved de forskellige borde og snart gik snakken lystigt. Det var ret svært at forstå, at vi faktisk sad med nogle unge, der enten led af eller havde lidt af kræft. De var utroligt åbne, friske og fulde af gåpåmod. De snakkede åbent om deres sygdom uden at lade sig mærke med det. En af pigerne fortalte, hvor godt det var at mødes med andre, der var ramt af sygdommen. De var de eneste, der kunne forstå deres situation. En følelse, de fleste der har været udsendt, nok kan nikke genkendende til. Udover at fortælle om deres sygdom, havde de unge en stor interesse i vores arbejde. Spørgsmålene ”Hvilke våben har I? ” og ”Hvad skyder I med? ” blev spurgt op til flere gange. Generelt syntes de, at det var spændende at høre om livet som udsendt og hvordan det var at være i et fremmed land i 6 måneder. Efter en halv time (som endte med at blive 45 minutter grundet den livlige snak) gik vi op i lokalet, hvor vi skulle se filmen. Børnecancerfonden forsynede os alle med slik og cola i lange baner. De unge syntes, at filmen var rigtigt spændende og den gav anledning til endnu flere spørgsmål. Arrangementet blev sluttet af med et foredrag om at være kadet på Hærens Officersskole, givet af sekondløjtnant Herget og sekondløjtnant Dalby, samt en rundvisning på slottet. 22


Projektet blev kun til, fordi ISAF 16 støttede op omkring det, og fordi så mange gik op i det med liv og sjæl. Dette gjaldt både mens vi var i Afghanistan og under selve arrangementet. Alle kunne se, at soldaterne var der for børnenes skyld, og at de syntes, at det var superfedt. Ydermere skal der lyde tak til Hærens Officersskole for at stille rammerne til arrangementet og til de to kadetter, Herget og Dalby, til rådighed. Børnecancerfonden skal også nævnes. Med Børnecancerfonden hjælp fik vi kontakt til de unge og den gav os mad og slik i lange baner. Navnet kriger til kriger er opfundet for at anerkende, at krigere ikke kun findes på slagpladsen, men alle steder. Der er børn, der kæmper deres egen krig hver dag, og de gør det med et mod og en livslyst, som virkelig giver respekt.

23

Der indøves sabel eksercits.


Med 6 HBUKMP på feltøvelse III Den sidste øvelse som værnepligtig Af L.H. Andreasen og V.E.V. El Baz, 3 DEL/6HBUKMP/2EODBTN IGR Feltøvelsen for en værnepligtig består af mange forskellige elementer. Det er tidligt op og sent i seng, patruljer og gåture til langt ud på natten, samt samarbejde med forskellige instanser i forsvaret. Ét element på feltøvelsen, som den menige især altid er opmærksom på, er manglen på søvn. Men manglen på søvn lærer man at vænne sig til, selvom man udmærket kan mærke, at kroppen er udmattet. Man presser sig selv konstant, indtil ens krop faktisk giver efter. Særligt det sidstnævnte fik vi bevist under en patrulje om natten, hvor det, i bogstaveligste forstand, lod sig gøre for en af os simpelthen at falde i søvn under march. Selvom feltøvelse er hårdt, er det en oplevelse, som går langt ud over det vante og rykker både psykisk og fysisk ved den måde, man ser sig selv på.

Vi havde godt hørt rygter om, at vi skulle sove indenfor i feltsenge, men ingen værnepligtig turde gøre sig nogle forventninger om dette. Men rygtet var sandt og med julelys i vores ellers trætte øjne, fik vi den umådelige glæde af at ligge i en feltseng for første gang i hele værnepligten. For civile kan det lyde som en trivialitet, men for en værnepligtig er det som en tilstand af eufori, at kunne sove hævet over den mørke, kolde og beskidte jordbund, som vi ellers er så vant til. To timers søvn i en feltseng er langt hellere at foretrække end fem timer på et liggeunderlag, der er lige så fladt som en selv. Tanken om at skulle ud i kulden og sove dagen efter var langt væk, vores tanker dansede omkring det at skulle sove indenfor. Dag i felten nummer to, var vi tilbage i de vante rammer, og der skulle igen oprettes BSO, graves nærsikringer og soves på kold og våd jordbund. BSO var selvfølgelig ikke alt, der skete den dag. De længste seks timer for os værnepligtige ventede forude i form af observation på objekter og nattepatrulje til og fra disse. Selvom folk var pressede på grænsen til ukendelighed, tror vi på, at for de flestes vedkommende var det en stor oplevelse, hvor vi skulle bruge al den lærdom, vi havde tileg24 net os som soldat. Før fanden fik sko på ventede os en lille rask march hjemad mod vores dejlige BSO og tilbage til den smækre jordbund og det flade lidt fugtige underlag.


Men selvom det var vådt og koldt, var det en som fra himlen sendt følelse, at komme ned at ligge i en sovepose under en - i mørket, ellers dårligt opsat bivuak.

Efter feltøvelsen sidder vi nu tilbage med en god fornemmelse af, at vi har fået en fed uddannelse og samtidig en masse oplevelser, og så har vi desuden fået løn for det! Indrømmet, i svært pressede situationer har vi da tænkt ”hvorfor i alverden har valgt vi at udsætte os selv for denne galskab”, men vi sidder alligevel tilbage med en følelse af, at vi ikke ville have været de sidste fire måneder foruden - for hold op hvor har det været et fedt forløb!

25


Noble Ledger I september tog B-IGKMP 2015-1 på øvelse i Norge sammen med resten af Reaktionskampgruppen (RKG) 2015-1 (NRF) og en stor del af NATO’s væbnede styrker. Alt i alt var over 6000 NATOsoldater forskudt mod nord for at træne side om side i disciplinerne deployering, BSO, forskydning, fremrykning, angreb, forsvar og redeployering. Ud over disse discipliner fik vi også trænet afvaskning og atter afvaskning af køretøjer & materiel, samt forhold overfor ikke-NATO personer (kunne være aktører fra non-NATO lande), der var meget interesserede i, hvad det var vi egentlig foretog os i Norge. Pga. disse ikke-NATO personer, var det ikke tilladt at tage ’operative’-billeder med mobiltelefonen, hvorfor billederne i denne omgang lyrik har lidt mangel på dette. Forberedelsen til øvelsen havde stået på i flere måneder, og fra primo til medio september skulle vi have alle køretøjer fra Skive og til havnen i Aalborg, hvorfra de skulle sejles til Norge. Inden de var kørt fra Skive, var alle køretøjer og flatracks blevet vasket og skuret, da de ellers ikke måtte få ’indrejsetilladelse’ i Norge. Vi konstaterede desværre, at rengøringen hjemmefra ikke var god nok, da mange soldater brugte flere dage på havnen i Aalborg bevæbnet med en halvfesen vandslange og en gammel kost, da køretøjerne og hængerne skulle være så rene, at selv Royale kunne spise af dem. Det støv og ’vej-skidt’ danske militære køretøjer tiltrækker, er åbenbart dødbringende for den norske natur, modsat det der sidder på civile biler og lastbiler, der gladeligt kørte møgbeskidte om bord på færgerne til Norge. Da vi efter en uges tid havde vasket og skrubbet det meste af sløringsmalingen af køretøjerne, fik vi allernådigst tilladelse til at køre ombord, således vi kunne komme i gang med den operative del af øvelsen.

Køretøjer klar på havnen.

26


Da alle soldater var på plads i RKG BSO, fik vi som noget af det første en sikkerhedsbriefing, hvor vi fik meldingen, at ikke-NATO personer var meget interesserede i, hvad vi gik og lavede. Der havde været eksempler på, at personer med østeuropæisk/russisk accent havde taget kontakt til soldater og adgangsposter og stillet forskellige opklarende spørgsmål om hvorfor, og hvad vi lavede. Der var desuden mistanke om, at mobiltelefoner blev aflyttet, hvorfor brugen af disse (inkl. fotografering) skulle begrænses. En lidt anderledes situation end vi er vant til fra danske øvelser, hvor den ’farligste’ udenlandske trussel nok begrænser sig til en cyklende tysk turist, der er faret vild i Oksbøl ØTN. Vi tog dog denne situation meget alvorligt, og fik på denne måde også repeteret og øvet begrebet ’operationssikkerhed’ på alle niveauer. Efter to dage i BSO med befalinger, taktisk og teknisk indøvelse af den kommende fremrykning, var vi klar til afgang. Først skulle vi forskyde ca. 40 km. frem til nyt BSO, for herefter at påbegynde en ca. 30 km. fremrykning og afslutningsvis et angreb på ca. 15 km. Alt i alt skulle vi henover de næste tre dage tilbagelægge ca. 100km i ukendt terræn før vi sad i målene, som vi herefter skulle fastholde. Og det var lærerigt og en sand fornøjelse, at være en del af. At afstandene var så store gjorde, at alle skulle være lidt mere skarpe og opmærksomme end normalt, da radiokommunikation ofte var umuligt. Det betød, at i de perioder, hvor vi var samlet, skulle alle tænke både to, tre og fire skridt frem i operationen, da man ikke bare kunne få, hvad man manglede med det samme. Ligeledes var terrænet udfordrende. Store elve, små skovveje, meget tæt skov, udfordrende stigninger op i fjeldene etc., hvilket betød, at alle skulle være meget opmærksomme på, hvor de befandt sig, om køretøjerne kunne klare stigningerne, hvor der kunne etableres midlertidige overgange etc. Kort sagt så skulle alle hele tiden tænke sig lidt ekstra om. En af de opgaver vi løste var etablering af en broforstærkning med panserbroen. Desværre havde det ’normale’ opklodsningstømmer ikke fået ’indrejsetilladelse’ i Norge, da opklodsningstømmeret var af det livsfarlige ikke-varmebehandlede træ (kun varmebehandlet træ er godt nok til Norge), så delingen måtte i gang med en alternativ løsning. Den bestod i fældning af en håndfuld træer, som blev skåret op i stykker, der kunne bruges som opklodsning. Det tog ca. 1,5 time med det hele, da der også skulle beregnes, hvor meget opklodsning der var nødvendig. En rigtig god opgaveløsning, der blev beundret af mange deroppe såvel danskere som andre nationer.

Norsk elv, der selvfølgelig lå tværs over vores akser.

Opklodset panserbro som broforstærkning. 27


Ikke nok med, at terrænet i den grad udfordrede alle såvel opsiddet som afsiddet, så var der også fjendtlige styrker i området. Og disse ville os det ikke godt. Samlet stod den Brigade vi og vores RKG var en del af over for en bataljonsværdi med både IKK’ere, kampvogne, PMV’er og dertil hørende infanteri. Under hele fremrykningen og angrebet stødte de forreste enheder ofte på hindringer, hvilket heldigvis betød, at de to KAIGDEL var indsat i mange opgaver. Der blev gennembrudt pigtrådshindringer, vejsprængninger, minefelter og naturlige hindringer i flere dage, og endnu en gang beviste vi, at alle i IGKMP er kampafgørende for RKG succes. På grund af den reelle fjendtlige styrke, havde vi også mulighed for at øve det knap så sjove, nemlig sårede og døde. Alle var inden øvelsen blevet iklædt et laserduelsæt, som bestod af vest, hjelmovertræk og laser til geværet. Det skal man til at bruge mere på danske øvelser, da det virkelig satte tanker i gang omkring bl.a. valg af ildstilling, hvor lang tid man kan tillade sig at være synlig for fjenden og effekten af artilleri. Det her laserduelsæt er så mange gange bedre, end det vi kender fra Danmark. Det kan fortælle dig; om du er død eller såret (det registrerer, hvor på kroppen du bliver ramt); om du er under artilleribeskydning, og om fragmenterne rammer dig eller din kollega lige ved siden af dig; om du afgiver skud på en længere afstand, end dit gevær er effektivt; hvor mange og hvem du rammer og rigtig mange andre virkelig brugbare ting. Når hele øvelsen er slut, er det hele gemt i en database, således alle soldater kan blive evalueret omkring deres indsættelse. Der kan herfra opfordres til, at vi får mulighed for at træne med et sådant laserduelsystem så ofte som muligt. Og ja, det koster sikkert mange penge, men da der pt. ikke bruges ret mange penge på soldaterne på jorden, må der snart være sparet lidt op.

IG-soldater i føling.

28


Da vi havde mål inde, skulle der forberedes til forsvar, hvilket betød, at ingeniørerne igen viste deres værd. Der blev støttet med gravning/etablering af kampstillinger, etablering af hindringer (forhug, miner, pigtråd etc.) til at understøtte kampen og rydning af UXO/IED. Ud over de normale ingeniøropgaver, blev vi også tildelt et område, hvor vi som KMP selvstændigt skulle kunne optage kampen med fjendtlige enheder, der havde omgået de RKG forreste enheder. Her fik EODDEL en operativ kampopgave, som normalt ligger lidt udenfor deres speciale. Men som de andre ingeniørenheder løste de den med bravour. Forsvarskampen overgik til en tilbagetrækning, da vi blev afløst af en anden bataljon, der overtog vores opgave. En RKG tilbagetrækning der blev befalet for, forberedt og påbegyndt udført på under 1,5 time, hvilket må siges at være ganske tilfredsstillende ud fra den givne situation. Denne tilbagetrækning endte ca. 40 km. væk og så var den operative del af øvelsen ved at være slut. Vi skulle lige gennem sidste del, nemlig redeployeringen så vi kunne komme hjem til Skive. Denne del af øvelsen gik også efter planen, så i starten af oktober var alle sikkert hjemme igen. Alt i alt var det en fantastisk god øvelse, hvor alle blev udfordret på rigtig mange punkter og alle tog en masse erfaringer med hjem. Heldigvis konstaterede vi og RKG også, at alle de ingeniørsoldater, der er i KMP er dygtige og har et højt og tilfredsstillende niveau, hvilket også blev bemærket af de ’observatører’, der besøgte os. De var meget tilfredse med såvel den enkelte soldat, når denne var indsat, samt delingerne og KMP, når disse var indsat i eks. fremrykning eller rykkede i BSO. Udenlandsøvelser i ukendt terræn er vejen frem, såfremt de danske ingeniørsoldaters høje niveau skal hæves yderligere.

Smalle veje i tæt skov. 29


Du er din egen lykkes smed…….. når/hvis du vil kompetenceudvikles Af KN J.H. Svenningsen, ST/IGR. Faktaboks: Kaptajn Jens Henrik Svenningsen, tjenestegørende ved Studie- & Udviklingssektion/Hærens Geospatiale Videnscenter/ST/IGR. Alder 46 år, hvoraf 27+ er tilbragt i Forsvaret, heraf ca. 7 af dem ved IGR.

Introduktion Som netop hjemvendt efter en længerevarende uddannelse i udlandet vil jeg gerne dele mine erfaringer omkring kompetenceudvikling og evt. inspirere andre til at tage chancen. For at nogen ikke skal misforstå mine ord og efterfølgende sidde og tænke sikke et surt indlæg.....han skyder på… .....alt for meget tekst..., så indleder jeg med en sammenfatning af mine konklusioner, som er yderst positive: Har det været en positiv oplevelse?...................JA, helt bestemt. Har der været noget negativt?...........................JA, administrationsområdet. Har det været hårdt?..........................................JA, helt bestemt. Har der været afsavn?.......................................JA, familie, venner og kollegaer. Har det været lærerigt?......................................JA, helt bestemt. Har det haft relevans?........................................JA, helt bestemt. Kan det anbefales til andre?...............................JA, dog kun meget få personer. Har det været ”turen” værd?...............................JA, helt bestemt. Ville du gøre det igen?........................................JA, til enhver tid. Jeg vil ikke gå i en teknisk nørdet beskrivelse af uddannelsen (kontakt mig, hvis du har behov for dette), idet kun få ville kunne drage nytte af dette. Jeg vil holde det på et modulært niveau og lægge tyngde i beskrivelse af hele processen omkring uddannelsen, da flere, uanset rang og funktion, kan uddrage læring af dette mhp. udnyttelse i egen situation. Kompetenceudvikling generelt For at forklare mit måske hårde statement i artiklens overskrift er det nødvendigt med lidt tør teori efterfulgt af min personlige historie på området. Den 1. maj 2013 trådte forsvarets nye HR-model i kraft. Det betyder, at den enkelte har fået et større ansvar for sin egen karriere. En del af HR-strategien indebærer, at alle medarbejdere skal have bedre mulighed for kompetenceudvikling og at denne bør målrettes et fremtidigt karriereforløb, med prioritering til faglig kompetenceudvikling, ledelsesuddannelse og specialisering. ”Egen lykkes smed er et udtryk for, at service i form af udstikkere er blevet fjernet helt. Chefen er derfor den enkeltes vejleder i relation til tjeneste- og karriereplanlægning, søgning af videreuddannelse etc. Om chefen kan løfte den opgave, vil tiden vise. Ingen ved det, og hvis ikke – hvad så?” (Citat af PL N.K. Kyllesbech i fagbladet Danske Officerer, 2013, udgave 4, side 33).

30


Ovenstående er alt sammen fine ord og initiativer, men min påstand er, at intet historisk har ændret sig for den enkelte medarbejder. Nu er det bare kommet på skrift. Forvent ikke som medarbejder,at du får noget serveret på et sølvfad, og at du bare kan sidde og vente på tilbuddene.... i så fald bliver du skuffet. Du skal arbejde for dine ønsker, du skal kæmpe for dem og mest af alt skal du tænke på dig selv i relation til dit nuværende eller kommende karriereforløb. FOKUS-bedømmelser og udviklingssamtaler bliver således et vigtigt keypoint for dig. Du skal gang på gang oplyse dine ønsker/behov og løbende følge op på disse overfor din chef. Det er særligt vigtigt i relation til evt. chefskifter, idet det kan, og sikkert vil, tage lang tid at få din vilje, som både passer i din, enhedens og forsvarets tarv. Min kompetenceudviklings ”historie” Som led i min tiltrædelse ved GEOCEN tilbage i 2008 blev jeg sendt på diverse GIS 1 kurser, herunder ”GIS Advanced Course” i 2009 ved Royal School of Military Survey (RSMS) i England. Under dette kursus opdagede jeg, at RSMS via Cranfield University gennemførte et University Masters Course in Geospatial Intelligence med fokus på Militærets brug og behov. Under mine efterfølgende FOKUS-bedømmelser og udviklingssamtaler gjorde jeg min daværende chef opmærksom på, at jeg ønskede dette kursus, idet jeg vurderede det yderst relevant for Hærens Geospatiale Centers virke i fremtiden. Da kurset var et fuldtidskursus i udlandet på 14 måneder, blev det midlertidigt afvist/henlagt med henvisning til, at et GIS deltidsstudie ved Lund University i Sverige eller Ålborg Universitet kunne være vejen frem her og nu. Problemet var bare, at det ikke umiddelbart havde min interesse pga.: 1. Det var med fokus på civile behov og anvendelse. 2. Ikke tilstrækkelig teknisk forankring i relation til min funktion eller Hærens behov. 3. Deltidsbaseret. Som på det tidspunkt ikke ville kunne hænge sammen med min eller GEOCEN arbejdsbyrde, og som ville koste mindst 50 % af mine weekender gennem mindst 2 år. Alternativt blev jeg anbefalet at søge uddannelsen ved RSMS i forbindelse med et funktions- eller enheds/lokationsskifte, hvilket i så fald ville være endnu længere ude i fremtiden. Mit ønske med et kompetenceløft var at udvikle min teoretiske viden indenfor GEO/GIS fagområdet. Stædigt fastholdt jeg mine ønsker og fulgte op med samtaler med min forrige og senere med min nuværende chef. Gennem samtalerne med min nuværende chef blev det klart, at mine overvejelser og mit ønske om et kompetenceløft var realistisk. Min chef delte min antagelse om, at uddannelsen kunne tilføre Forsvaret og mit aktuelle ansvarsområde værdi sideløbende med mit kompetenceløft. Således lykkedes det mig at få et iværksæt, i efteråret 2011, mhp. at undersøge nærmere og fremkomme med et forslag, som kunne drøftes med min udstikker ved FPT og HOK.

1

Om MSc GEOINT – Master in Geospatial Intelligence

Uddannelsessted: Royal School of Military Survey (RSMS), Hermitage, UK. Akkreditering: Cranfield University, UK. Uddannelsestype: Fuldtid 1 år (deltid op til 5 år). Sprog: Engelsk/Teknisk engelsk (svarende til STANAG 6001 på 4-4-4-4 eller bedre). Studiestart: Medio August. Ansøgningsfrist: Februar i optagelsesåret. Pris: Kursusgebyr ca. 155.000 kr. Ophold (T/Dpenge, bolig, transport) ca. 5-600.000 kr. Evt. kvalificerende engelskkursus ca. 40.000 kr. Hertil kommer hjemlig løn. Optagelseskrav: Udover et uddannelsesniveau svarende til bachelor lægges der vægt på matematik og statistik på A-niveau. Dette gerne suppleret med relevant erhverserfaring. Forventet arbejdsbyrde: Afhænger generelt af studentens engelskkundskaber samt erfaring med tekniske systemer. Skoletimer er ca. 37 timer ugentligt med op til samme antal timer hjemme til lektie- og opgaveløsning. En eller flere eksamener i hvert modul. Samt et afsluttende 11 ugers Master projekt.

Geographic Information System. 31


Jeg startede i efteråret 2011 med at undersøge adgangskrav i dialog med RSMS og genskabe mine eksamenspapirer mhp. at få OGU og evt. VUT meriteret. Os gamle officerer med en officersuddannelse fra før 2011, får ikke automatisk en professions-bachelor i landmilitære operationer på vores OGU del, men må individuelt kæmpe vores sag. Denne kamp er på egen hånd, da Forsvaret, som organisation, ikke ønsker at støtte os gamle i at få en bred godkendelse. Heldigvis var sagsbehandlerne ved Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser/Styrelsen for Universiteter og Internationalisering imødekommende. Fra min første kontakt, (ultimo maj 2012), til en endelig bachelor merit-godkendelse forelå, gik der ca. 6 måneder. Sideløbende hermed gennemførte jeg en dialog med HOK samt FPT-udstikker. I oktober 2012 fik jeg en foreløbig godkendelse og i januar 2013 den endelige godkendelse til, (midlerne på plads og UK har accepteret en dansk elev på studiet), at jeg måtte søge uddannelsen, såfremt jeg kunne honorere alle adgangskrav. Midlerne var ikke tildelt efter de gængse regler for kompetencemidler, men mere efter en de muliges kunst. IGR skulle således afholde min løn (holde stillingen ubesat i mit fravær), HOK betale kursusgebyret og FPT min udstationering (Tjenesterejse på time-&-dagpenge). Det lyder alt sammen meget nemt. Men netop på det administrative område har min chef, næsten et år forud for min uddannelse og gennem hele min udsendelse, måtte tage nogle hårde kampe med/ mod systemet, da min uddannelse principielt faldt ned mellem en udstationering og en tjenesterejse. Denne administration kan og bør optimeres, således andre ikke skal have disse hårde kampe. I min undersøgelse af adgangskrav viste det sig, at sprogtesten var en IELTS 2 med et Academic English krav på 7 (ud af 9) i snit og ingen områder (lytte-læse-skrive-tale) måtte være lavere end 6.5. Denne eksaminering gennemføres kun ét sted i Danmark. Nemlig ved EDU 3-Danmark og ingen andre test/eksamener kan meriteres. Kravet på 7 svarer til Forsvarets/NATOs STANAG 6001 på 4-4 -4-4. Jeg var efterfølgende så heldig at få godkendt et 100 timers/4 ugers koncentreret kursus ved Cambridge Institute i København på et Cambridge English, level 5 niveau, som genopfriskning forud for min sprogeksamen. Med alle relevante papirer udfyldt og adgangsgivende eksaminer gennemført kunne jeg ansøge RSMS om optagelse i februar 2013. Jeg fik officielt besked om optagelse i maj 2013 med start på uddannelse august 2013. Processen havde nu taget næsten 2 år fra første iværksæt og 4½ år siden ønsket blev påført på min FOKUS/udviklingssamtale. Jeg vil slutte dette afsnit med det tidligere statement af PL N.K. Kyllesbech (beskrevet tidligere): ”Om chefen kan løfte den opgave, vil tiden vise. Ingen ved det, og hvis ikke – hvad så?” Til det kan jeg kun sige: ”Mine chefer kunne og ville”. Hvor der er en vilje, er der en vej. Denne vilje muliggjorde mit kursus. Jeg blev således den første dansker på dette kursus ved RSMS - men forhåbentlig ikke den sidste. Godkendt, klar og optaget på kurset pakkede jeg mine 120 kg pakkenelliker (Militær udrustning samt civilt tøj til 14 mdr. ophold væk fra bopælen) og drog mod Billund lufthavn pr. medio august 2013.

2 3

International English Language Testing System EDU = Education. Dansk repræsentant for 45 internationale universiteter. 32


Formål Kurset ved RSMS tilbydes til officerer ved Corps of Royal Engineers, som vælger at følge en karriere indenfor den geografiske disciplin ved regimentet. RSMS tager også udenlandske elever ind på disse kurser i begrænset omfang. Kurset er blevet ændret fra GIS til GEOINT grundet det engelske forsvars sammensmeltning af en bred vifte af taktiske indhentningssystemer og enheder. Disse benævnes nu under et Intelligence Collection Group. Dette resulterede i, at England erkendte et behov for at få uddannet GEO-officerer, som havde en bredere forståelse for Geospatial Intelligence 4(GEOINT). Formålet med kurset er at forberede ansatte fra alle deres services til en karriere inden for levering af GEOINT, så de kan yde rådgivning, analyser og støtte i Imagery Analysis, Geospatial Analysis og Geospatial Information, hvilket må siges at være områder, der naturligt hører under Hærens Kompetencecenter på det Geospatiale5 område. Efter endt kursus vil eleven være i stand til at (oversat fra RSMS kursusbeskrivelse):           

4

Vurdere hvordan de nuværende teknologier kan opfylde Forsvarets GEOINT krav, samt udvikle på disse. Yde professionel rådgivning om levering af GEOINT støtte til Forsvaret. Anvende den indlærte viden om teknologi, systemer og teknikker, som er nødvendig for at indsamle, bearbejde og vise billeder og geospatiale oplysninger. Planlægge, organisere og koordinere GEOINT støtte til alle typer operationer. Foretage tekniske evalueringer af data, systemer og processor i forbindelse med GEOINT aktiviteter. Demonstrere kritiske evner, originalitet og benytte disse til at fremkomme med nye ideer på området og udvikle på disse. Give GEOINT rådgivning til Forsvaret gennem effektiv kommunikation. Holde sig ajour med ”state of the art” teknikker og metoder. Både inden for ledelse og teknologi, som vedrører GEOINT. Demonstrere færdigheder i planlægning, organisering samt forskning i relation til GEOINT ved hjælp af afpassede teknikker og principper. Udvikle kommunikative færdigheder ved at levere resultater i form af delrapporter, skriftlig afhandling, formel præsentation til indbudt publikum og uformelle drøftelser. Tage aktiv del i Forsvarets GEOINT projekter, som kræver en tilbundsgående undersøgelse og analyse.

Udnyttelse/analyse af billeder samt geodata for at beskrive, vurdere og visuelt skildre fysiske objekter og geografisk referencerede aktiviteter på globen (Reference: Joint Publication 2-03. Geospatial Intelligence in Joint Operations, Oktober 2012. Udgivet af Joint Chiefs of Staff, US Army). 5 Viden om og lokation af naturligeeller menneskeskabte geografiske objekter og deres karakteristika på, over eller under jordens overflade (Reference: Se under fodnote 4). 33


Uddannelsen Selve uddannelsen er opdelt i fire hovedmoduler, som illustreret i nedenstående figur:  Pre-course (rød markering)  Lærings modul (blå markering) i 4 dele  Projekt modul (grøn markering)  Pre-course modul (violet markering)

Pre-course: Modulet varer ca. 1 måned. Modulet ligger reelt uden for Masters-uddannelsen og er mere en introduktion og test af elevernes færdigheder indenfor statistik, matematik, engelsk, fremlæggelse af briefinger, diverse software samt forestående uddannelsesopbygning og eksamineringer. Der udarbejdes en del opgaver til aflevering, som dog ikke tæller med i de samlede karakterer. Skal man lære af sine fejl, så er det på dette modul. Efterfølgende er der kontant afregning. Lærings modul: Dette modul var opbygget i 4 dele, hvoraf 3 af dem afsluttes med en såkaldt ”closed book exam” (Exams (P1), (P2), (P3)). Første del er teoretisk tungt og omhandler alt ”basic knowledge” for de kommende moduler. Der er typisk for hver uges undervisning i dette modul i snit en eksaminering, som tæller frem mod det samlede eksamensresultat. Samlet havde vi 28 eksamineringer over de 12 måneder læringsmodul. Hertil utallige såkaldte formative opgaver som ikke tæller med i regnskabet, men er for elevens eget bedste. Anden og tredie del af dette modul er teknisk håndværk og eksaminering i, at man kan udarbejde korrekte produkter, analyser og briefe disse til en stab efterfølgende. Uddannelsen og produkterne der berøres spænder vidt fra (uddrag):         

Geodæsi (jordens bevægelser, højvande, El Niño årsager etc.), kvalitetskontrol og beregning af DAGR GPS præcision ved artilleriskydninger, beregning af fejlmargin på ballistiske missiler hvis man anvender forkert koordinatsystem, georeferering af russiske kort, kontrol af landegrænser, udarbejdelse af højdemodel fra stereofoto, photogrammetry (Satellitfoto) kontrol og ”fintuning”. IED & HUMINT maps, oversvømmelse (National krise, anvendelse i defensiv og offensiv operationer), kritisk infrastruktur beskyttelse og optimering, 34


   

evakuering af civile vha. droner og helikoptere, kartografi (hvordan sælger man de vigtigste budskaber i kortet på bedste vis), Human terrain mapping/Human Geography, Multi Criteria Analysis (Udpegning af områder for ny lejr eller lufthavn).

I den sidste og fjerde del (4 ugers varighed) af dette modul bliver alt det indlærte sammensat i sin helhed, og man arbejder både individuelt, i grupper og sammen med Geo-specialisterne på manuelt niveau. Scenarierne er typisk reelle situationer, som UK Forces har været indsat i og hvor der har været GEOINT støtte. Slutprodukterne forelægges en stab (eksamen). Dette modul er efterfølgende ændret en hel del for de hold, der gennemfører uddannelse i perioden 2014-2019. Dette skyldes, at uddannelsen rulles hvert 5 år og tilrettes i henhold til de operative brugers behov og krav (brugere af GEOINT og Geospatial Officers) samt tidligere elevers tilbagemeldinger. De overordnede ændringer er primært mere integration mellem fag, mere stabsarbejde og færre eksamineringer samt indhold tilrettet de operatives behov. Projekt modul: Gennem hele uddannelsen leder man efter sit emne og afleverer 3 ”grove emner” omkring JAN/FEB mhp., at lærerstaben kan få et indblik i elevens tanker. I marts er der efterfølgende en åben workshop af 1 dags varighed, hvor man kan drøfte ens tanker/ideer med lærerstaben, eller få nye inspirationer. I april måned har man 1 uge til at dykke ned i lidt flere detaljer og scanne efter litteratur på området. Efterfølgende fremsender man sit endelige valg til foreløbig godkendelse (primært for at dimensionere vejleder og censor). Ultimo Juni præsenterer man sit oplæg (struktur, indhold, tidsplan etc.). 48 timer senere får man enten:  Godkendt  Godkendt med ændringer  Begrænset godkendt, væsentlige ændringer nødvendige og ny præsentation  Ikke godkendt (det er en ommer!)...Evt. nyt emne...ny præsentation. Evt. ændringer etc. har man så maksimalt 1 uge til at få ændret og godkendt, hvorefter man kan gå i gang med selve projektet, som efterfølgende afleveres ca. 10-11 uger efter første præsentation. Projektet, som samlet bidrager til 40 % af uddannelsen (40 ud af 100 ECTS points), bedømmes inden for 5 områder, men der gives kun én samlet karakter. De 5 områder er:  Det skriftlige projekt (75 %)  Præsentationen  Processen (min. 5 møder med vejleder/censor, hvor man skal vise man EJER projektet og udviser projektledelse)  En Poster/Plakat til fremvisning for indbudte gæster (summary af projektet) (10 %)  Mundtligt forsvar af projektet og demonstration af at man mestrer ”området” generelt (15 %) De bedste projekter forventes efterfølgende publiceret i enten et anerkendt militært eller akademisk tidsskrift for at ”brande” skolen, uddannelsen og ikke mindst fagområdet. Mit eget projekt omhandlede ”Kriminalitets Analyse (indbrud)” og den opmærksomme læser vil nok tænke - relevans til militæret?…..De grundlæggende principper i denne type analyse er punkt analyse og kan principielt overføres til en IED analyse eller Insurgent Patrols, hvor der ledes efter enhver form for tendenser og mønstre. For at få et validt resultat, kræves der en del registreringer (arbejdede med mere end 12.000 registreringer over 3 år), hvilket var svært at få tilgang til for IED’er eller anden militær relevant vinkel. Mit projekt blev godkendt i oktober 2014 med karakteren ”bestået med udmærkelse” og er anbefalet til publicering og således afventer jeg nu kun sommerens kommen i 2015, hvor vi alle gradueres i England med ”kjole og hat”. 35


Det sidste modul er igen reelt uden for MSc’en og uden de store lektier. Modulet består primært af virksomhedsbesøg, briefinger og foredrag om, hvordan det lærte bliver anvendt på alle niveauer ved UK Defence, ARRC samt NATO. Post-course: Det sidste modul er igen reelt uden for MSc’en og uden de store lektier. Modulet består primært af virksomhedsbesøg, briefinger og foredrag om, hvordan det lærte bliver anvendt på alle niveauer ved UK Defence, ARRC samt NATO. Perspektivering Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg via uddannelsen har fået en enorm teknisk ballast og indsigt i NATO’s geospatiale områder, som kan udnyttes inden for mit virke og på enkelte områder måske endda på GEO organisationen i Hæren. For at slutte hvor jeg startede....Jo hele turen har været kampene værd for mig og det har hovedsageligt været en yderst positiv oplevelse. Om Forsvarets om-organisering og udfasning af M322 niveauet vil have nogen impact på perspektiveringen eller på andres ansøgning, kan kun tiden vise. I ”worse case” ender det måske med, at jeg var den første danske officer, men også den sidste på denne fortrinlige uddannelse....og dette selvom det geospatiale område ser ud til at være kommet for at blive. Området har meget stor fokus i NATO, og er en enabler for Netcentric Warfare samt Intelligence. Sluttelig kan jeg kun anbefale et sådan kompetenceløft. Men DU må selv vurdere, om DU vil tage kampene mod systemet, og om det er det værd for dig henset til DIN påtænkte karriereplan. Min egen holdning er dog, at de IGO’er der har en tung og detaljeret berøringsflade med GEO/GIS som hovedfunktion bør kunne komme i betragtning til uddannelsen i fremtiden. Kontaktoplysninger for mere INFO: Kaptajn J.H. Svenningsen, igr-geos03@fiin.dk eller igr-geos03@mil.dk samt telefon 7282 56 23 eller 9133 5090. Yderligere INFO vedr. RSMS kan læses på linket (internettet): en.wikipedia.org/wiki/Royal_School_of_Military_Survey Yderligere INFO vedr. Cranfield University kan læses på linket (internettet): www.cranfield.ac.uk

Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter. Regimentsbælterne koster 200 kr. pr. stk og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Stab Ingeniørregiment. Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023 / 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.

36


En hilsen fra Mali Af

CSG Erik S. Brodersen, GEOKOMPSEK/CBRN&GEOAFD og MJ Kim R. Kock, STUVSEK/CBRN&GEOAFD, begge pt. udsendt til Mali.

Godt 3 måneder er nu gået siden vi rejste fra DK for at starte i MINUSMA missionen i Mali. MINUSMA står for: Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali. MINUSMA blev oprettet i april 2013 så den er stadig ret ny. Opgaven, mandatet, består i at støtte overgangsregeringen i at stabilisere sikkerhedssituationen i Mali. Når alle enheder er på plads bør vi være ca. 12.500 FN personer fra ca. 40 nationer i landet. P.t. er vi ca. 9500 personer. Enheden vi arbejder i, ASIFU, er den første af sin art i FN regi, idet det er en decideret efterretningsenhed. ASIFU står for ”All Sources Intelligence Fusion Unit”. ASIFU består p.t. af et operativt Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) kompagni i GAO samt hovedkvarteret i Bamako, som vi til dagligt arbejder i. ISR kompagniet kommer fra Holland og i øjeblikket er svenskerne ved at deployere et stort ISR kompagni til Tombouctou. Når de er operative, kan vi kalde os en efterretningsbataljon. Vi arbejder begge i ASIFU HQ, som holder til i vores egen lille lejr ved siden af lufthavnen i Bamako. Vi er ca. 80 personer i lejren. Personellet kommer fra Danmark, Holland, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og en enkelt fra Estland. Det er en hollandsk enhed vi indgår i og der er derfor naturligt nok også flest hollændere. Men det kender vi jo også fra alle ferie destinationer.... Det er i ASIFU hovedkvarteret analyserne primært bliver lavet og omdannet til diverse rapporter og andre produkter.

Kim arbejder i Logistiksektionen som Chef S4. Sektionen består udover Kim af en hollandsk og en finsk kaptajn. Det daglige arbejde består i at støtte resten af enheden med mad, drikke, udrustning, våben, ammunition, transport, medicinske forhold mv. Transportdelen er den, der umiddelbart tager mest tid. Vi har et antal lokale biler med lokale kørere og når de kun taler lidt fransk og ellers Bambara (deres lokale sprog), så giver det lidt udfordringer at fortælle dem, hvornår og hvor de skal køre hen - især når man ikke selv snakker ret godt fransk. Derudover er det et større papirarbejde, når vi flyver internt i landet med FN fly og en del tidsfrister, der skal overholdes. Erik arbejder i All Fusion Cell, som består af et antal sektion med hver sit arbejdsområde. GEO/GIS, som er Erik’s speciale, er en del af Produktionssektionen, som består af 16 analytikere med hvert sit speciale. Udover Erik er der en nordmand og en tysker, som har GEO/GIS som deres speciale. 37 Hovedopgaven for GEO/GIS er at deltage i produktionen af diverse efterretningsprodukter, som bliver produceret på bestilling eller som faste ugentlige og månedlige produkter.


Som dansker har det været en stor opgave at sætte sig ind i geografien i dette kæmpe land, ca. 1600 x 1600 km, med Sahara ørkenen i nord og med savanne mod syd. I løbet af de første 3 måneder er der bl.a. blevet produceret 2 stk. Intelligence Preparation of the Battlefield/Environment(I daglig tale kaldet IPB eller IPE) en for Kidal og en for Tombouctou regionen. For at give et indtryk af de 2 regionens størrelse er Kidal på størrelse med Danmark og Tombouctou region er på størrelse med Spanien. En terrænbeskrivelse og terrænanalyse til IPB/IPE’en bliver derfor ikke skrevet og visualiseret henover en nat. Vi sidder heller ikke i nærheden af det, vi beskriver, det er ikke sådan, vi bare kan stikke hoved ud af døren for at se, hvordan terrænet ser ud i Tombouctou regionen. Afstanden mellem Bamako, hvor vi sidder, og Tombouctou er 1000 km, så det er et par timer med fly, eller 3 dage på landevejen med 2 overnatninger undervejs, de sidste 160 km af denne tur, vil enhver dansk soldat beskrive som et kampvognspor, men hernede er det en vej.

Vi bor i 12 mands telte, hvor vi hver især har en lille kabine, som er adskilt med en teltdug. Kabinen er ca. 230 cm lang og 150 cm bred. Her har vi en køjeseng stående, hvor vi kan have ting liggende i øverste køje og myggenet omkring den nederste køje. Det fungerer rigtig godt. Der er aircon i teltene og vi er efterhånden blevet enige om en gennemsnitstemperatur.

38


Selve arbejdspladsen ligger i et yderligere indhegnet og bevogtet område inden for yderperimeteren. Staben, som Kim indgår i, har arbejdspladser i telte og analytikerne, hvor Erik arbejder, har arbejdspladser i et antal containere. Containerne er også med aircon og har fine kontorfaciliteter. Dagen starter normalt kl. 8 og vi er typisk færdige ved 21 tiden. Men der er nu altid tid til en kaffepause eller to i løbet af dagen. Og selvfølgelig er der også dage med arbejde før kl. 8 og efter 21. Vi prøver at arrangere aktiviteter og ture i løbet af ugerne, og det er typisk søndag, det kan lade sig gøre nogle timer. Af gennemførte aktiviteter kan bl. a. nævnes: Fodbold landskamp mellem Mali og Malavi, Pub Quiz, sejltur på Niger floden, vandreture i den flotte natur, fodbold turnering mod andre FN enheder, svømmeture i dejlige pool områder, løbearrangementer samt besøg hos den danske Ambassadør.

Regntiden er overstået og vi kan se og mærke forskellen. Træer og buske er ved at falme og visne. Temperaturen er faldet lidt om natten, så vi får nu næsten gåsehud, når man skal ud for at natp…. Det er blevet en mere tør, varm luft i dagtimerne, så det føles mere behageligt. Temperaturerne ligger på 3540 grader i dagtimerne og 22-25 grader om natten. Helt ok for en november måned. Vi er i gang med at få bygget en kaffe hytte i lejren. Den bliver forhåbentlig et samlingssted om aftenen, idet vi har manglet et sted at sidde ude og spille brætspil eller andet. Et ganske imponerende byggeri med et flot tag. Selve tagkonstruktionen er jeg ikke sikker på ville blive godkendt i DK, men dette er jo Afrika! Gulvet er lavet af de flotteste granitsten, som man så har overdækket med beton…

39


Maden hernede er næsten en selvstændig artikel værdig. Der mangler bare ikke noget og kvaliteten er samtidig upåklagelig. Køkkenchefen er fra Norge og personalet er internationalt, ansat af firmaet Supreme, som står for maden. Morgenmad: Havregrød, havregryn, cornflakes, yoghurt, frugt, flere varianter hjemmebagt brød, ost, marmelade, Nutella, pålæg, peanut butter. Et par gange om ugen er der også bacon og æg og en enkelt gang har vi fået pølser. Frokost består af brød og pålæg, to lune retter, frugt. Til aftensmad er der 2 varme retter at vælge imellem samt en dessert. Til måltiderne er der altid mælk, kaffe, 4 slagt juice, kakaomælk og vand. Kl. 15 er der kage eller vafler og døgnet rundt er der altid adgang til knækbrød og lidt pålæg, vand, kaffe og mælk. Om eftermiddagen er der herudover også saft og slush ice. Er lidt en udfordring når vi begge havde regnet med at skulle tabe os hernede… Vi ser nu fremad mod den sidste halvdel af vores udsendelse, og selvom vi har det godt hernede, glæder vi os selvfølgelig til at komme hjem igen. Mange hilsner fra

Erik Brodersen og Kim Kock

40


En hilsen fra Mali - stemningsbilleder

Lokal bybus. Der kan max være 20 passagerer—hvilket sjældent overholdes. Max. hastighed 50 km/t.

Erik sammen med den danske ambassadør.

De militære færdigheder bliver også vedligeholdt under udsendelsen.

41 Udsigten ud over Bamako by og Niger floden, set fra FN hovedkvarteret.

På søndagstur i den afrikanske natur.


Navne Nyt Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats

Tirsdag den 26. august 2014 modtog KP Benjamin Nikolaj Pedersen, 5 EODKMP Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats under udsendelsen med IGDET ISAF 12.

Udnævnt til midlertidig major

Kaptajn Jeppe Würtz Iversen blev den 2. oktober 2014 udnævnt til midlertidig major i sin stilling som sagsbehandler ved NATO Military Engineering Centre of Excellence, Ingolstadt Tyskland. På billedet lykønskes Jeppe af chefen for centret Oberst Janeke, DEU.

Hæderstegn og 25 års jubilæum

SSG Lars Bo Wulff-Høyer, E&S KOMPSEK, modtog den 26. september 2014 Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Hæren.

MJ Klaus Kristian Bredholt, LOGELM modtog pr. 16. oktober 2014 diplom for 25-års jubilæum.

OKS-1 Niels Erik Mogensen, 1 PNIGBTN, modtog den 20. 42 november 2014 Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Hæren.


Navne Nyt Forsvarets Medalje for International Tjeneste

Torsdag den 2. oktober 2014 modtog soldaterne fra OP RECSYR hold 1 og 2, Forsvarets Medalje for International Tjeneste, Syrien. Regimentschefen benyttede samtidig lejligheden til endnu engang at takke for indsatsen.

Udnævnelse

Mandag den 17. november 2014 blev nedennævnte udnævnt til oversergent: Fra højre: Jonas S. Walsted, Emil Graversen, Jakob Høy Kirk, Stefan D. Vestergaard, Benny 43 Larsen, Lasse Q. Mortensen, Bjarne Søndergaard og Simon Bech Nielsen.


Navne Nyt Udnævnelse

Mandag den 17. november 2014 blev Nete G. Lund og Jonathan Bratejka udnævnt til oversergent.

Udnævnelse

Mandag den 1. december 2014 blev nedennævnte udnævnt til seniorsergent: Fra højre: Jonatan Ole T. Dale, Morten K. Viborg, Bent Rasmussen og Peter K. Christiansen. :

44


Udnævnelse

Mandag den 1. december 2014 blev nedennævnte udnævnt til korporal. Fra højre: Kenneth R. Nielsen, Aske B. Hillemann, Nicolai S. Larsen, Jonas H. Nedergaard og Mikkel Fabricius-Pedersen (sidstnævnte er ikke med på billedet).

45


NIGHT HAWK 2014 800 mennesker samlet giver 1000 forskellige udfordringer Af H.P.S. Løhr & U. Poulsen, LEJR/KONSTKMP/3 CBRN & KONSTBTN

Lejrdelingen - til dagligt kaldet CAMP, en vigtig del af Konstruktionskompagniet. CAMP havde et meget højt aktivitetsniveau i ugerne op til øvelse Night Hawk 2014. CAMP’s ansvarsområder spænder bredt, lige fra klargøring af bad- og toiletcontainere til oppustelige beboelsestelte samt generatorer, der kan forsyne den midlertidige lejr. Hovedopgaven for CAMP i forbindelse med Night Hawk 2014 var primært som støtteenhed før- under og efter øvelsen, i samarbejde med KIH (kommandant i hovedkvarteret) som lejrens serviceorgan. I ugerne op til øvelsen, blev det klargjorte materiel overdraget til maskin- og konstruktionsdelingerne, hvis opgave det var at opbygge lejren og gøre den klar til drift. Nogle dage før Night Hawk 2014 gik i luften, blev ansvaret og driften af lejren overdraget til CAMP, så vi kunne begynde de sidste justeringer, inden ankomsten af ca. 800 soldater. I CAMP er der repræsenteret forskelligt håndværk som tømrere, VVS, elektrikere og andet faglært personel, som med deres ekspertise løste de mange daglige gøremål. Spildevand fra bad, toilet og vaskeri udgjorde ca. 12.000 liter om dagen, som vi skulle bortskaffe. Dette gav næsten konstant arbejde til 2 mand. De daglige gøremål og udfordringer spændte meget bredt med så stor en lejr. Lige fra ”Min nøgle sidder fast i beboelsesvognen” og ”Hvor er strømmen henne?” til ”Det er ulækkert som mand at skulle lade vandet i et toilet. Hvorfor må vi ikke brug pissoiret?” og ”Kan I vaske min C-130 Hercules?” Samtidig med det høje faglige aktivitetsniveau, lavede vi tid til hygge med bl.a. chilismagning, grill og kaffepauser med kage, som flere gange blev leveret af de søde piger fra KIH kontoret. Når der spises kage, så skal der også dyrkes motion, så vi udnyttede ringvejen på flyvestationen til løb og havde grej med, så styrketræning var muligt. Efter en så stor øvelse, er der meget materiel som skal rengøres, repareres, optælles og klargøres, til igen at komme med på nye øvelser. Vi regner med at få det meste på hylder og klargjort igen inden jul, så vi er klar til år 2015. CAMP var repræsenteret i store dele af Night Hawk 2014, hvor øvelsesaktiviteterne var spredt over Korsør og Aalborg.

46


47


ETAB status Af major Henrik Virenfeldt, CH LESEK, Formand AG ETAB. Det er min hensigt at give en kortfattet status på hvad der rør sig ETAB mæssigt på kasernen. Henset til HRN prioriteringer er vi blevet tilgodeset meget positivt f.s.v.a. tildeling af midler til renovering af eksisterende faciliteter, hvilket skinner igennem på især garage- og vedligeholdelsesområdet. ETAB kan opdeles i to projektbegreber: 1. Renoveringsprojekter og etablering af nye faciliteter, samt 2. QIP projekter, som hovedsageligt omfatter mindre projekter med en hurtig og kontant effekt ved brugende enheder. Generelt vedrørende timings, så er mange af projekterne udendørsprojekter, som derfor er vejrafhængige. Hovedparten af de større projekter er omfattet af en udbudsrunde, hvorfor en nøjagtig tidslinje er vanskelig at offentliggøre, men når det er sagt, fremgår det med al sin tydelighed, at der er drift indenfor forbedring af eksisterende forhold. Sammenfattende for ETAB området, vil vi indenfor de kommende tre år bygge og renoverer for samlet op mod 150 mio kr, alt sammen tiltag, som skaber betragteligt bedre vilkår og arbejdsforhold for vores operative enheder ved regimentet. Følgende oversigt giver et overblik over de godkendte projekter, vi står overfor. ETAB AFSLUTTEDE (AUG 2014) Etablering af ekstra MEK spor i GAR 40 Etablering af MAT oplægsplads Østeuropa Cykelparkering ved byg 9 Toilet og kontorfaciliteter i alle GAR undtagen GAR 41 ETAB IGANGVÆRENDE  Totalrenovering af GAR 39. Termin uge 52, 2014. Ca. 7.0 mio. kr. 

Etablering af P-plads med overdækning til LVG Østeuropa. Termin JAN 2015. Ca. 6.0 mio. kr.

Etablering af spejlbane til justering af sidespejle på LVG. Termin JAN 2015. Ca. 150.000 kr.

Etablering af 12 nye kontorarbejdspladser til 5 EODKMP i BYG 24. Termin uge 52, 2014. Ca. 240.000 kr.

Løbende småprojekter (diverse el-udtag, skillevægge/ rumopdelinger etc.)

Renovering af EOD uddannelsescenter Fly. Termin uge 52, 2014. Ca. 5.7 mio. kr

ETAB kommende (Tidshorisont endnu udefineret)  Total renovering af GAR 42, 43, 34, 41. Pris pr. garage ca. 7.0 mio. kr. 

Etablering af otte MAT opbevaringsannekser á 400 kvm vest for ”grædemuren”

Projektering og opstart af bygning af MASTIFF GAR Østeuropa.

Etablering af KONST UDD-facilitet samt CBRN UDD-facilitet i alt ca. 31 mio. kr.

Etablering af bad- & omklædningsfacilitet, samt materielopbevaring mellem GAR 42 og 43, som pilotprojekt for lign byggerier på kasernen. Pris pr. bygning ca. 25 mio kr

48


QIP godkendte første runde:  Dræn og planering af grusplads på Roslev

300.000,-

godkendt

Indhegning af C-IED- området omkring uddannelsescenter Fly

300.000,-

godkendt

Vejeceller mod overlæs LVG-monteringer. Pilotprojekt

250.000,-

godkendt

Tegningspakning, INFRA ST 3 CBRN&KONSTBTN

75.000,-

godkendt

Stole og borde til Rødelade

80.000,-

godkendt

Solcelleløsning med batteribank til uddannelseshuset ved Fly

90.000,-

udestår

Mobile whiteboard-tavler

45.000,-

udestår

QIP godkendte anden runde:  Renovering MEK varmespor GAR 43

805.000,-

godkendt udestår (FBE SBH) godkendt

Etablering af ny objektplads

350.000,-

UDD-borde, -stole, smartboard og whiteboards UDD center Fly

160.000,-

Overvågning i Grønnegården

 

60.000,-

godkendt

UDDMAT-pakning til 3 CBRN-&KONSTBTN

350.000,-

godkendt

MTB-bane

100.000,-

udestår

Der vil løbende komme opdateringer på info skærmene, for at holde aktuelt PSN orienteret om processerne. Hvis ikke vi allerede er det, SÅ bliver vi Danmarks bedste kaserne!

49


Renovering af varmt MMEK spor i GAR 40. Afsluttet OKT 2014.

50


Renovering af garage 39 komplet. Færdig uge 52, 2014.

      

Isolering Opvarmning, varmestyring 15 grader Trykluft Udsugning Belysning Vaskbære gulve med smudsafløb Strømudtag mm til KØTJ.

51


Etablering af materieloplægsplads på ”Østeuropa” Blev færdig AUG 2014.

52


Etablering af 3500 kvm KØTJ opmarchplads med overdækning på ”Østeuropa” bag køreskolen. Færdig JAN 2015.

Etablering af diverse rumseparationer i garager i forbindelse med 1 PNIGBTN udvidelse til tre KMP struktur.

53


Etablering af 12 kontorarbejdspladser til 5 EODKMP. Til formålet ombygges seks belægningsstuer i bygning 24, den sydlige ende. Færdig uge 51, 2014.

54


Totalrenovering af EOD uddannelsescenter Fly. FĂŚrdig uge 51, 2014.

55


Med 7 HBUKMP på Feltøvelse III Af Menig T. Machon og menig M.S. Jensen, 7HBUKMP/2EODBTN. Den 17.-19. november var 7 kompagni på feltøvelse 3, som er de værnepligtiges kontroløvelse, hvor vi virkelig skal vise, hvad vi har lært. På feltøvelsen skulle vi løse opgaver, og hukommelsen og fysikken blev derfor sat på prøve. Klokken 06.00 var 30 mand fra 1 Deling 7 HBUKMP, sløret og klar foran garagen. Vi var trætte og sultne, men også spændte på, hvad de kommende tre dage ville byde os. Overordnet set vidste vi godt, hvad der skulle ske, men erfaringerne fra de sidste to feltøvelser fortalte os, at vi nok skulle blive overrasket før eller siden. Det første døgn skulle vi på traditionel vis leve i BSO, hvilket vi hurtigt fik oprettet og klargjort. Der gik dog ikke længe før feltøvelsens første opgave, blev tildelt. Tæt på vores BSO var der opstået en katastrofe i form af en gaseksplosion. Hurtigst muligt rykkede delingen ud og vi ankom til Tovby i let løb. Her skulle vi agere ydre, samt indre ring på ulykkesstedet. Der gik dog ikke længe før, vi blev afløst og skulle ind på ulykkesstedet. Her skulle vi slukke ild, samt fjerne syge og sårede fra ulykkesstedet, hvorefter der hurtigst muligt skulle ydes førstehjælp. Der var meget røg i byen, og stressen havde ramt de fleste. Med klare kommandoer og en effektiv indsats fik vi løst opgaven med stor ros fra indsatslederen. Tilbage i BSO har klokken slået 03.23 og 1 deling bliver vækket. Der er en formodet IED-fabrik på en gård i området, hvilket var et mysterium, der skulle løses. Alle tre grupper i delingen fik tildelt en gård, som de i det buldrende mørke skulle finde og observere på. Efter at have gået en masse, hvor vi måtte på buffen adskillige gange, grundet mange køretøjer langs vejene, ankom vi til destinationen. Efter at have hørt fra de to andre grupper over radioen, fandt vi hurtigt ud af, at IED fabrikken måtte ligge på den gård, som 2 GRP observerede på. Planen var at 1 og 2 GRP skulle sikre og 3 GRP skulle storme for at rydde gården. Med vores færdigheder fra bykamp og kampeksercits for storm fuldførte vi missionen. Herefter gik vi trætte og sultne, men tilfredse hjem, efter en vellykket opgave og nedbrød BSO’et. Omkring middag næste dag ankom vi til Krogsgårde, hvor vi skulle benytte vores viden og færdigheder fra IIO (indføring i internationale operationer) til at agere adgangs-kontrolpost. Da vi ankom fik alle i delingen oprettet et nærforsvar i tilfælde af angreb. Vores første opgave i lejren var at agere QRF (Quick reaction force). Vi var på 5 min beredskab, og vi øvede os derfor i at nå fra vores soveområde ned og sidde op på lastbilerne på under 5 minutter. Dog helst på under 2,5 minutter. Efter en kort hvilepause, med mulighed for at forpleje, vedligeholde og soignere sig selv, skulle vi ud på første opgave, hvor der skulle oprettes et MCP (Mobile checkpoint) på en af de nærliggende veje. Efter 20 minutters MCP-tjeneste blev vi angrebet af fjenden. Vi svarede dog hurtigt igen, men af sikkerhedsmæssige årsager blev vi nødt til at nedbryde og køre en omvej hjem. Efter både hvil og vedligeholdelse, stod natten på bemanding af adgangs-kontrolposten. Det blev ikke en stille nat, da flere udefrakommende prøvede at bryde ind i vores lejr. Efter en lang, våd og kold nat stod programmet på afsøgning af skov, hvor vi pludseligt blev udsat for et angreb med kemiske kampstoffer. Så gjaldt det om at være hurtig med beskyttelsesudrustningen og sporepapiret. På trods af stress og beskidte kneb fra fjenden klarede 1 DEL sig suverænt godt. Som den sidste opgave skulle vi i grupper, gennemføre en super fed feltforhindringsbane (FFHB), hvor samarbejde og holdånd var nøgleordene. Ikke mindst for at sætte en god tid, men også for at komme helskindet gennem forhindringsbanen. Spørger man rundt i krogene, så var feltforhindringsbanen feltøvelsens absolutte højdepunkt, og en perfekt afslutning på en fed feltøvelse. Samlet set var det en hård og lang øvelse grundet minimal søvn og et højt aktivitetsniveau. Trods det, har det været en af de fedeste øvelser, vi har været på da sammenhold og selvstændighed 56 var i top.


3 DEL på FFHB

1 DEL på FFHB

En stolt hærfører (1.5) afgiver kommando til højre og venstre begrænsning under ophold på Krogsgårde. 57 En glad KOF / NK/6 KMP efter at have læsset skrotbiler klar til aflevering.


Julemand, julemand kom nu frem ellers går vi aldrig hjem….. Af: Redaktionen

Julemand - Julemand - Julemand…. Sådan lød det taktfast fra 300 børn og voksne. De VILLE have julemanden til at dukke op på kasernens paradeplads. Kasernens store juletræ skulle tændes - og som det er blevet tradition, inviterer kasernen de nærliggende børnehaver og dagplejemødre. At vi kan samle så mange glade børn og voksne er vi utrolig stolte og glade over. Det lykkedes både at få kaldt julemanden frem og få tændt lys i juletræet. Prinsens Musikkorps spillede op til dans omkring det nu oplyste træ. Herefter blev alle inviteret ind i varmen med æbleskriver og kakao i Parolesalen. Vi ved da godt julemanden ikke findes (eller gør han?), men det er hyggelig dag - og en fornøjelse at kunne glæde børnene. Nu kan julen bare komme an….

58


59


Ombygning af Roslev pladsen Af Maskindelingen / Konstruktionskompagniet Fra uge 46 og frem til årsskiftet, vil den gamle fabrik blive tilskuer til en ombygning af pladsen ved siden af. KONSTKMP har fået til opgave at lave væsentlige forbedringer til den gamle opbevaringsplads. Du er, som ansat på Skive kaserne, sikkert bekendt med Roslev depotet, men kender du historien bagved bygningen? I 1939 flyttede murer Bernhard Nielsen til Roslev som bestyrer for Roslev missionshus. Han startede egen forretning og grundlagde Salling Betonvarerfabrik, som han drev i 14 år. I 1959 indgik han i kompagniskab med tømrer- og snedkermester Visti Vistisen. De to grundlagde typehusefirmaet Roslev Huse, der meget hurtigt voksede sig så stort, at der ikke var plads til flere udvidelser i Roslev. I 1964 byggede Roslev Huse en fabrik på 5.000 kvm., som allerede i 1967 blev udvidet til 12.000 kvm. På dette tidspunkt havde fabrikken en produktionskapacitet på 5-600 huse om året og 300 ansatte. I 1971 løb Roslev Huse dog ind i en likviditetskrise, som tvang de to stiftere til at sælge fabrikken. Depotet står mere eller mindre ubrugt frem til i starten af 90’erne, hvor forsvaret overtager. Fremgangsmetode Ombygning af pladsen kommer til at forløbe over tre faser: 1 fase: Opgravning af alt muld og jord fra pladsen. Vi graver de første 30-40 cm af pladsen, for at klarlægge bundforhold og fjerne humus. Dette ligger sporadisk over/i hele pladsen – og fjernes dette ikke, vil pladsen ikke kunne holde til vægten af de tunge køretøjer. Denne overskydende jord transporteres herefter bort. 2. fase: Opbygning af sandpude (ca. 6.500 m3). Hele pladsen skal være i niveau med SF stenene ved hallerne og derfra have et fald på 5‰ over på modsat side. I denne fase udlægges sand indtil 20 cm under det påkrævede niveau. Herefter valses sandet, således det er komprimeret. 3. fase: Toplag. Når sandet er blevet udlagt og valset – lægger vi et toplag af knust beton (ca. 2.000 m3). Herefter valses der en sidste gang – før pladsen er klar til brug. Materielkending Skulle man nu få lyst til at kigge forbi Roslev – og kigge på maskiner, så kan man holde øje med følgende: Pansret bæltegravemaskine (Civil slang: Gravko): Som navnet siger, er denne maskine kendetegnet ved at være en hybrid mellem et bæltekøretøj og en gravemaskine. Maskinen bliver brugt flittigt i næsten alle maskindelingens opgaver. Længde: 4,49 m (længden af bælterne) Bredde: 2,88 m Højde: 3,03 m (eks. gravearm, inkl. panser) Vægt: 19-20 T (inkl. panser)

60


Rendegraver: En meget alsidig maskine, der kan opleves mange steder i forsvaret. Maskinen er kendetegnet ved at have en frontskovl såvel som en bagskovl. Disse kan udskiftes med et væld af andet udstyr, eksempelvis pallegalfer, kabelskovl, fejekost og betonhammer. Længde: 7,58 m Bredde: 2,28 m Vægt: 8,09 kg

Læssemaskine (Civil slang: Gummiged): Bliver til dagligt brugt til planering af et område, større udgravninger og til at læsse materialer på lastbiler og dumpere. Vi har to typer skovle til maskinen; en almindelig sandskovl og en 4 i 1 skovl, der kan doze, grabbe, skrabe og fungere som almindelig skovl. Længde: 8,8 m Bredde: 2,7 m Vægt: 15,5 T

Dumper: I bund og grund en knækstyret lastbil med høj lasteevne. Maskindelingen er den eneste enhed som råder over køretøjet i hele forsvaret. Bruges udelukkende til flytning af materialer som sand, grund osv. Længde: 9,3 m Bredde: 2,53 m Højde: 3,46 m Maks. lasteevne 27,3 T eller 14,1 m3 61


Man slapper aldrig helt af….. Af major Poul Erik Rohde, CBRN-videncentret. Krigen i Afghanistan blev indledt den 7. oktober 2001 som en reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001. Det officielle formål med invasionen af Afghanistan var at fange Osama bin Laden, ødelægge Al-qaeda og fjerne Taleban-regimet, der havde støttet Al-Qaeda og givet netværket et tilflugtssted. Dette amerikanske udenrigspolitiske tiltag havde til formål at fjerne Taleban-styret fra magten, men siden invasionen har Taleban fortsat bekæmpet den vestlige invasionsstyrke. For de vestlige magter har krigen været mindre succesfuld, når det gælder deres mål om at hindre Al-Qaedas bevægelsesfrihed og indflydelse: Afghanistan blevet mindre stabilt på grund af øget aktivitet blandt krigsherrer og Taleban-tro styrker, en voksende illegal narkotikaproduktion og en skrøbelig, korrupt regering med en begrænset kontrol uden for hovedstaden Kabul. Jeg blev i november 2013 år prikket ud til at skulle være chef for 5 danske majorer i et nyt ”Multi Functional Assessment Team” (MFAT) under ”Unified Training Assistant Group” (UTAG) som en del af International Security Assistant Force (ISAF). Udsendelsesperioden var fra januar til ultimo august 2014, dvs. næsten 7½ måned. Den slags kommer ofte ubelejligt i forhold til såvel daglig tjeneste som privatliv, men efter et øjebliks betænkningstid påtog jeg mig naturligvis opgaven. Hvis ikke, ville jeg have forbrudt mig mod alle de principper, jeg i hele mit voksne arbejdsliv har stået for. Med udgangspunkt i Camp Qargha (billedet nedenfor), der ligger ca. 10 km vest for Kabul, bestod opgaven i at skulle rådgive og mentorere stabene ved et stort antal afghanske militære tjenestegrensskoler. Til fysisk sikring af holdet under løsning af vore opgaver i og omkring Kabul blev vi støttet af 9 mand fra III GHR, vore såkaldte ”Guardian Angels” (GA’er).

Opstarten i Camp Qargha var meget langsommelig, og intet var forberedt: Vi skulle f.eks. selv udarbejde vore stillingsbeskrivelser. Stabschefen, en britisk RAF Group Captain (svarende til oberst) afviste blankt at sætte os ind i opgaverne og orientere os om stabens øvrige opgaver, men henviste os til selv at søge de nødvendige informationer på netværket, hvilket dog voldte nogle problemer: Til trods for, at alle inden missionen havde bestået et obligatorisk US IT-fjernundervisningskursus, gik der flere måneder, inden vi overhovedet fik PC’er og meget senere også IT-accounts til hhv. NIPR (uklassificeret) og CENTRIXS (hemmelig) og således kunne begynde at søge de oplysninger, som vi skulle bruge. 62


Da min IT-account var klar medio april, kunne jeg konstatere, at netværket var et aldeles uoverskueligt roderi. Indtil vi drypvist fik vore IT-accounts arbejdede vi derfor fra en sløv internetforbindelse under anvendelse af vore egne mail-adresser (f.eks. mil.dk) og fra vores indkvartering, idet der ikke var internet-dækning fra stabens kontorer. Skriveborde lykkedes det efter rum tid også at fremskaffe fra kasseret US materiel, og efter i et par måneder at have siddet på kasser og stole med manglende ben indkøbte vi for egne midler skrivebordstole. Med baggrund i en i staben ikke-fungerende intern kommunikation og koordination, men måske primært på grund af en generelt dysfunktionel stab under ledelse af en socialt handicappet chef gik der således måneder, inden vi fandt på plads og kunne begynde at arbejde seriøst. Jeg skulle med mit team holde løbende tæt kontakt til et antal afghanske militære uddannelsesinstitutioner og skoler og gennemføre såkaldte ”Post Functional Transition Assessments” og senere ”Follow On Visits” (begge en slags inspektioner). Formålet var at rådgive og vejlede stabene og holde skolerne på sporet hen mod det niveau, hvor de funktionelt, fagligt og infrastrukturmæssigt var i stand til selv at løse opgaverne. På grund af det konstant høje trusselsniveau - og dette fulgt godt til torvs af generel UK/US paranoia - var enhver bevægelse rundt til skolerne af sikkerhedsmæssige årsager pålagt ganske mange restriktioner (alle højere chefer var usigeligt bange for, at der skulle ske tab i netop deres embedsperiode). Enhver kørsel til skolerne skulle være planlagt, koordineret og godkendt på oberst-niveau; i visse perioder med forøget trussel på generals-niveau. Transport blev gennemført i pansrede UK Foxhound køretøjer – aldrig mindre end tre stk. sammen og hver med et passende antal ”guardian angels”. Planlægning og gennemførelse af blot et enkelt besøg ved en afghansk tjenestegrensskole var ganske ressourcekrævende og tæt på at være et administrativt helvede. Inspektionerne gennemførtes sammen med stabsrepræsentanter fra skolens foresatte myndighed. Selv medbragte vi 5 – 6 tolke, således at vi kunne dele inspektionen op i de forskellige funktionelle områder (G1 – G7). Det var således en større (og svært bevæbnet) styrke, der troppede op ved skolerne.

MFAT 2: MJ Sten Zülow (G4), MJ Thorsten Lossin (G3/5), OL Poul Erik Rohde (CH), MJ Thomas Rydahl (G6), MJ Allan Larsen (G7) og MJ Torben Nielsen (G1/2). 63


Inden vi overhovedet forlod køretøjerne, sikrede vore ”guardian angels” perimeteren. Herefter hilste vi pænt og storsmilende på skolens stab (salaam eleikum til alle og kindkys) samt den foresatte myndigheds stab (mere salaam eleikum og kindkys), mens vore GA’er afsøgte bygninger og mødelokaler. Når GA’erne meldte området sikret, kunne mødet/inspektionen indledes. Vi blev som hovedregel budt på the (chai), der er et gulligt, smagsløst fluidum, ofte tilberedt af en afghansk soldat i et måske rent vaskefad bag et skab. Hertil et udvalg af kokos-karameller, dadler, rosiner, nødder og nogle frø, der mest mindede om gule ærter, men uden smag. Stort set alle møderne foregik i en venlig (næsten kammeratlig) ånd, og for at bidrage til den gode stemning lod vi altid TYR’en og de lange våben forblive i køretøjerne. GA’erne sørgede under møderne for sikkerheden: Hvis et mødelokale havde flere døre, forblev en GA i lokalet. Var der kun én dør stod han uden for denne. Vi kunne derfor koncentrere os om opgaven, men man slappede alligevel aldrig helt af: Pistolen var afsikret og remmen var altid knappet op. Så kunne man måske spare et sekund, hvis en situation skulle udvikle sig i en uheldig retning. Holdningen var den, at man søgte at skabe de mest optimale samarbejdsbetingelser, men at man om nødvendigt skulle være klar til at slå samarbejdspartneren ihjel. Alvoren heri blev bl.a. understreget ved hændelsen i Qargha den 5. august, hvor en afghansk soldat på mindre en 10 meters afstand åbnede ild mod en stor gruppe mødedeltagere. Den af GA’erne etablerede perimetersikring var i helt i top, men dette var et pludseligt og uforudset ”insider”angreb.

En to-stjernet amerikansk general blev dræbt og 14 andre, bl.a. en tysk og en afghansk general, såret ved angrebet, selv om de danske GA’er reagerede korrekt og øjeblikkeligt nedkæmpede angriberen. Efterfølgende ydede de forbilledlig førstehjælp til de mange sårede og høstede stor ros for deres indsats.

64


Vore ”inspektioner” blev normalt gennemført på en enkelt dag, hvorefter der med input fra holdets forskellige funktionelle områder blev skrevet en lang og fyldestgørende rapport. At få godkendt en sådan rapport efterfølgende var som at kaste en boomerang: Den kom med usvigelig sikkerhed tilbage fra stabens næstkommanderende og/eller chef med mange supplerende – og oftest ubetydelige – spørgsmål, som det til tider krævede atter et besøg ved skolen at få besvaret. Det var ikke altid let at se logikken heri, når kun ”mission essential” transporter i området blev godkendt.

Traktement ved inspektion på afghansk skole (billedet til venstre) og afghanske skolepiger.

Mellem vore mange besøg ved skolerne boede vi i Camp Qargha, der hverken er særligt interessant eller stor. Løbeturen langs indersiden af perimeteren var ca. 750 meter. Med perimetermur, pigtråd og vagttårne lignede Camp Qargha udefra mest et US statsfængsel, og indefra føltes det ofte som sådan og det i en grad, at jeg kunne foreslå, at spillefilm som ”The Shawshank Redemption” (En Verden Udenfor) og ”Groundhog Day” burde indgå i missionsuddannelsen. Briterne stod med et kompagni for lejrens drift (vagt og vedligeholdelse). Camp Qargha var oprindeligt etableret med henblik på at kunne huse en styrke på ca. 250 mand, men styrken var normalt omkring 500 – visse dage over 580. Det stillede naturligvis store krav til hygiejnen, og man kan sige meget om britiske soldater, men det er ikke lige her, de har deres spidskompetence. I løbet af min periode i Qargha forlod de sidste danske kamptropper Helmand-provinsen i maj 2014 efter 8 års indsats, og den største del af koalitionens kampstyrker er nu trukket tilbage fra Afghanistan. Der er dog stadig en ufattelig mængde personel til stede i diverse stabe og hovedkvarterer, der aldrig kommer uden for disse velbeskyttede compounds. Vores lille team var dermed nogle få af en kolossal mængde personel i Afghanistan, der rent faktisk havde kontakt med afghanerne og dermed kunne levere aktuelle input til den uendelige mængde af rapporteringer til over- og sideordnede myndigheder. Medio august 2014 ankom vore afløsere til Camp Qargha, og vi brugte en lille uge på at sætte dem ind i alt det, som vi selv møjsommeligt havde tilegnet os. Deres ophold i Camp Qargha blev dog kort, for en britisk initieret ændring af staben og flytning til New Kabul Compound i selve Kabul blev gennemført i september. Der bliver i det nye hovedkvarter langt mere trangt end i Qargha – til gengæld er by-luften langt mere forurenet. Jeg havde inden min afgang til missionen en forventning om, at min og mine kollegers indsats ville bidrage til at udvikle Afghanistan i en ønskværdig retning, men desværre holdt denne forventning ikke helt stik. Vi har naturligvis ydet en god indsats, men denne har primært været for at tilgodese en lille del af koalitionens samlede exit-strategi. Når de sidste styrker trækkes tilbage, og pengekassen smækker i ultimo 2016, vil tavsheden formentligt sænke sig over Afghanistan, og der er risiko for, at det vil gå som i efterspillet til Irakkrigen. Vi vil derefter hverken forstå eller vide, hvad der foregår, alt imens endnu et land, der blev et offer for vores blodtørstige gode vilje, måske går i opløsning for øjnene af os, mens vi tæller de daglige bombebrag, indtil vi ikke længere gider høre om det. 65


Afghanistan er en usammenhængende statsdannelse, der næppe nogensinde bliver en sammenhængende nation med et fælles værdigrundlag. I 1800-tallet måtte briterne bide i græsset. I 1980'erne var det russernes tur til at opgive, og nu er det USA & Co., der har måttet lære lektien: Afghanistan kan ikke ”tæmmes”, endsige konverteres til noget, der ligner demokrati. Det er selvfølgeligt ikke acceptabelt, at der findes samfund, hvor korrupte despoter udnytter befolkningen, hvor menneskerettighederne ikke gælder, hvor kvinder undertrykkes, hvor børn ikke kommer i skole, og hvor fattigdom og sygdom er udbredt. Altså samfund, der er på samme stade som de europæiske lande var det i 16- og 1700-tallet. Men som europæerne ved egen kraft og gennem krige og ufred måtte kæmpe sig frem til det, de har i dag, bliver vi nødt til at se i øjnene, at det ikke nytter at "missionere demokrati" til underudviklede stammefolk, der ikke har en egen vilje til at komme opad og fremad. Afghanistan vil formentligt snart atter være tilbage til et feudalt middelaldersamfund svarende til det aktuelle årstal i den afghanske kalender (1393), og vi kan ikke gøre en pind ved det. Det kan kun afghanerne selv, men forudsætningerne herfor er en total ændring af landets hidtidige kultur og samfundsstruktur, hvilket ikke forekommer at være en sandsynlig mulighed. Den største trussel mod Afghanistan kommer fra afghanerne selv. Magthaverne i såvel militæret som i den civile administration skamrider dagligt deres egen befolkning. Den afghanske ”nationalsport” er korruption og nepotisme, og enhver søger at rage mest muligt til sig selv og sine egne på bekostning af samfundet. Der er postet milliarder af dollars ind i Afghanistan (USA har brugt over 550 milliarder dollars på krigen), og ufatteligt mange af disse er af uofficielle kanaler igen ledt andre steder hen end dertil, hvor de oprindeligt var tiltænkt. Det er ikke uden grund, at man siger, at den afghanske flåde ligger i Dubai. Utallige mindre projekter er det dog i perioden lykkedes at få gennemført, og jeg vil uden overdrivelse eller hyklen udtrykke min største respekt for de af vore soldater, der har været udstationeret i Afghanistan. De fortjener den største respekt for deres uselviskhed og især for deres respekt for den danske opfattelse af demokrati. De har efterlevet folketingets beslutning om, at Danmark skulle være militært engageret, og de har dermed udsat sig for død og lemlæstelse i en større sags tjeneste. Men ved at stille op til krig mod diverse lokale stammer i feudalsamfundet Afghanistan har Danmark sammen med koalitionen (igen) udvist naiv tro på, at man med rå magtanvendelse kan banke århundreders naturlige udvikling igennem på nogle få år.

66


67


Spidshytten anno 2014 Fakta om Nyhedsbrevets forside og årets julekort motiv. Hvad er en spidshytte eller rettere: Hvad er en felthytte! Denne byggetype er udført med den lette og meget stærke trekantkonstruktion, et saddeltag anbragt direkte på jorden. Meget primitiv og var endnu i treårskrigen i frisk minde fra den ”Gamle krig 1807 – 1814”. Allerede i tresårskrigens første år blev der behov for disse felthytter, men først i 1850 blev behovet stort og gennem improvisation fastlægges i efteråret 1850 forskellige standardtyper. Men selv i improvisationens første stade var typen klar, og i reglementet af 1861. ”Samling af feltconstructioner” var de forskellige typer helt reglementeret fastlagt. De gik siden igen i ”Pionerreglementet”. Placering og brug af spidshytter. På ingeniørtroppernes forskellige øvelsespladser: Glacis’et fra Nørre- til Øster Port, Øster Glacis ved Kastellet ud mod frihavnen, sletten ved Avedørelejren samt øvelsespladsen i Ryvangen blev de forskellige former for hytter øvet, og springet fra øvelsesarbejde til permanent byggeri var ikke så langt. Det blev efterhånden skik, at hvert selvstændig kompagni havde sin hytte på sit anviste område. Det var dog kun befalingsmændene (underofficererne), som virkelig brugte dem. F.eks. som frokoststuer. De blev dog også anvendt af kompagnichefen, næstkommanderende og kommandobefalingsmanden som kontor. Kompagnierne var dengang meget selvstændige, idet de foruden uddannelsen også forvaltede anskaffelser og vedligeholdelser (linjekompagnierne). Hytter i denne stil bygges i Rosenborg Ravelin og på glacis’et ud for denne, særlig i tiden efter 1852, da Ingeniørtropperne i Rendsborg blev forlagt til København. Hytterne blev i stor stil anvendt i 1864, bl.a. bag skanserne ved Dybbøl. Den afbillede spidshytte blev oprindelig opført i Ryvangen, men senere flyttet til Farum kaserne, hvorfra den blev flyttet til Aflandshage, dav Farum kaserne blev lukket. Spidshytten blev i 2014 flyttet fra Aflandshage og genopført ved jernbanemagasinet på Skive kaserne. Konstruktionskompagniet brugte sine håndværksmæssige færdigheder som en øvelsesopgave i at samle og genskabe den gamle hytte efter Det Kongelige Biblioteks eneste ”Pionerreglementet” udgivet i 1898.68 Hytten medvirker til at videreføre nogle af Ingeniørtroppernes traditioner og i særdeleshed være samlingssted bl.a. for personellet, der er ved Garnisonen i Skive.


69

Nyhedsbrevet PIONEREN nr. 7/2014  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you