2 minute read

SPORTSPRÆMIER DEKI

Rekord

I to år stak coronapandemien en kæp i aktivitetshjulet, men i 2022 kom de danske idrætsforeninger for alvor tilbage. Også når det kom til antallet af medlemmer. Faktisk er foreningerne i DIF og DGI kommet meget i omdrejninger igen, at de nu samlet set har flere medlemmer end før coronapandemien. De senest offentliggjorte medlemstal for 2022 viser, at idrætsforeningerne havde en samlet fremgang på 110.878 medlemmer i forhold til året før og dermed kom op på 2.339.654 medlemmer - det højeste antal nogensinde.

Hvordan ser udviklingen ud i præcis din idrætsgren og klub? Dyk ned i tallene på dif.dk/medlemstal.

Spiseforstyrrelser I Sport

Alle kan blive ramt af en spiseforstyrrelse – også inden for idrættens verden. Derfor er DIF og Team Danmark nu klar med nyt informationsmateriale, der sætter fokus på spiseforstyrrelser i sport.

I det nye materiale får du som træner, idrætsleder eller anden nøgleperson i idrættens verden viden om, hvilke tegn på spiseforstyrrelser du skal holde øje med blandt klubbens medlemmer.

Derudover får du råd til, hvordan du skal reagere, hvis du har mistanke om en spiseforstyrrelse hos en af dine atleter eller holdkammerater.

Hold Je Med Uge 41

Til oktober slår foreninger og klubber i hele landet for tredje år i træk dørene op til Danmarks Motionsuge og dermed en lang række gratis arrangementer og aktiviteter af enhver slags.

For den enkelte idrætsudøver er Danmarks Motionsuge en mulighed for at prøve en ny sportsgren eller indgå i nye sammenhænge, og for foreningerne er det en oplagt anledning til at vise verden alt det, idrætten kan byde på af sjov, fællesskab og idrætslige udfordringer.

På aktivitetskalenderen på www.danmarksmotionsuge.dk finder du et samlet overblik over arrangementer i hele landet, og frem mod oktober vil antallet kun stige og spændvidden øges.

Foreninger, der gerne vil være med i Danmarks Motionsuge, kan hente både inspiration og konkrete kommunikationsværktøjer på danmarksmotionsuge.dk.

I

Rets Specialforbund 2023

Parasport Danmark er kåret til Årets Specialforbund 2023. Det skete på DIF's årsmøde i april. Her vandt Parasport Danmark prisen foran Dansk Skytte Union og Danmarks Cykle Union "Det her er en meget stor anerkendelse af vores arbejde i Parasport Danmark. Vi er på en lang rejse og mission om at skabe de bedste muligheder og rammer for, at personer med handicap og særlige behov kan dyrke idræt og motionere i sociale attraktive fællesskaber. Det arbejder vi på hver dag, og derfor er vi naturligvis ekstremt glade for den her pris," siger John Petersson, formand i Parasport Danmark:

F Rre Voldssager

Som fodbolddommer behøver man ikke frygte for vold og trusler på fodboldbanen. Det viser en ny opgørelse fra DBU Bredde.

Tilbage i 2008 igangsatte DBU en handlingsplan for at imødekomme sager om vold og trusler mod dommere, og siden da er antallet af sager faldet fra 71 i 2007 til 19 i 2022.

Men selvom de nye tal er positiv læsning, er der stadig arbejde at gøre for at øge respekten for dommerne, mener Jakob Koed fra DBU Bredde.

”Vi vil fortsætte arbejdet – både med at klæde dommere på til at håndtere konflikter og hjælpe klubberne med at skabe miljøer, hvor vold og trusler ikke hører hjemme”, siger Jakob Koed.