3 minute read

VIDSTE DU AT …

….at i beachvolleyball er der intet krav om specifikt spillertøj, så længe de to medspillere spiller i ens tøj.

…at det faktisk er muligt at spille indendørs beachvolleyball både på Sjælland, Fyn og i Jylland.

….pilen i bueskydning bliver sendt afsted med 200 km/t, og undervejs komme op på en højde over 3,5 meter.

…at hvis man kløver den forrige pil med en ny pil kaldes det en Robin Hood’´.

…at stangspringerne skal være glade for nutidens madrasser. Tidligere i historien sprang man på bambusstænger og landede på et tyndt lag grus.

…at verdensrekorden for kvinder indehaves af russiske Yelena Isinbayeva, der sprang over 5,06 meter i 2009. Verdensrekorden for mænd indehaves af det svenske fænomen Armand Duplantis, der i år har sprunget over 6,22 meter

CHRISTIAN ’POLAR BEAR’ ANDERSEN STAND UP PADDLE

I en sport, der har oplevet et kæmpe boom i de senere år, er ham her blandt de bedste. Christian Andersen hedder han, men i det internationale surfermiljø går han bare under kælenavnet ’the Polar Bear’.

Christian Andersen er forsvarende danmarksmester fra DM-ugen 2022 og et kæmpe talent inden for stand up paddle. Han bor i Klitmøller og har surfet siden han var ni år gammel. Christian hører til i verdenseliten inden for stand up paddle, og han har blandt andet tidligere vundet verdensmesterskabet inden for juniorkategorien. På seniorfronten tog han en flot EM-bronzemedalje i 2022.

Glæd dig til se at se Christian Andersen, når Limfjorden ud for Honnørkajen i Aalborg igen i år kommer til at vrimle med boards i alle farver.

Over 3000 atleter ventes at stille op ved

DM-ugen i Aalborg i alt fra bowling til svømning. Blandt atleterne er der et utal af interessante idrætsnavne. Her er et lille bud på, hvem du skal holde øje med.

Sofia Bisgaard Og Clara Windeleff Beachvolley

Sofia Bisgaard (på billedet) og Clara Windeleff er lysende talenter inden for beachvolleyball, og måske kan parret blive Danmarks første repræsentanter nogensinde i disciplinen ved et OL. Det er i hvert fald drømmen og målet for de to dygtige beachvolleyspillere.

DIF og Team Danmark har besluttet, at de to spillere og hele deres set up skal have en særlig økonomisk støtte i de kommende år. Alt sammen for at se, hvor langt det kan række.

"Det skaber muligheden for, at vi kan blive forbilleder for de yngre generationer og vise, at man godt kan satse på beachvolleyball," siger Sofia Bisgaard.

Clara Windeleff og Sofia Bisgaard kæmper mod den øvrige stærke danske beachvolleyelite i unikke rammer i sandgraven på havnen under DM-ugen.

Mai Ginge Jensen Bowling

Hvor mange gange, der er blevet råbt ’striiike’ og givet high fives, når Mai Jinge Jensen har væltet alle kegler på bowlingbanen, er usikkert. Men det er mange gange. Rigtig mange gange.

Mai Ginge Jensen er legendarisk i såvel det danske som det internationale bowlingmiljø. Hun har vundet et utal af titler og mesterskaber gennem årene, og hendes seneste helt store resultat daterer sig til sidste år, hvor hun vandt guld ved World Games i USA sammen med Aalborg-makkeren Mie Guldbæk. Netop World Games regnes for bowlingsportens største event overhovedet.

Bonusinfo: Mai Ginge Jensen satsede egentlig på svømning som ung, men hun blev misundelig på søsterens mange bowlingmedaljer, og derfor begyndte Mai Ginge Jensen selv at give den gas på bowlingbanen.

Martin Damsbo Bueskydning

Martin Damsbo har skudt med bue og pil, siden han var ni år gammel. Den dag i dag tilhører han verdenseliten, når det kommer til bueskydning.

Martin Damsbo konkurrer primært i compundklassen, som er den teknisk mest avancerede bue. Han har repræsenteret det danske landshold i bueskydning siden 2002, og hans cv er spækket med både EMog VM-medaljer.

Martin Damsbos rygsæk er altså propfyldt med oplevelser og erfaring, og rutinen bruger han i stor stil, når han coacher andre i bueskydning.

Martin Damsbo har prøvet rigtig meget i sin lange karriere, men næppe et DM som i år, der kommer til at foregå foran tusindvis af tilskuere under spektakulære forhold.

Mads Pedersen Cykling

Igen i år lægger Aalborgs veje asfalt til cykelstjernernes DM-konkurrence og ikke mindst kampen om den eftertragtede rød-hvide DM-trikot.

Blandt de cykelryttere, der ventes at stille til start, er en vaskeægte verdensstjerne – nemlig Mads Pedersen, der blev verdensmester i linjeløb i 2019

Sidste år vandt Mads Pedersen sølv i disciplinen i Aalborgs gader ved DM-ugen, idet Anders Kamp tog DM-sejren, men i år går Mads Pedersen ganske givet efter den endelige sejr.

Og det er en Mads Pedersen i storform, som formentligt kommer til DM. I det forgangne år har han nemlig vundet etaper i verdens tre største etapeløb – Vuelta a Espana, Tour de France og Giro d’Italia.

Helena Rosendahl Bach Sv Mning

Hun er kun 23 år, men svømmeren fra Aalborg Svømmeklub har allerede mere erfaring end mange af konkurrenterne i svømmebassinerne, og man fornærmer næppe nogen ved at sige, at Helena Rosendahl Bach pt. er Danmarks hotteste svømmenavn.

Helena Rosendahl Bach fik sit gennembrud, da hun i 2021 højst overraskende kvalificerede sig til OL i Tokyo i 2021, og den gode kurs i bassinet fortsatte, da hun vandt en flot sølvmedalje i kvindernes 200 meter butterfly efter et perfekt disponeret løb ved EM i Rom.

Bonusinfo: Når det kommer til svømning og stævneritualer ser Helena Rosendahl Bach sig selv som en meget overtroisk type. Eksempelvis har hun altid sit gamle slidte håndklæde med, når hun går ind til start i svømmehallen.